nov 20, 2025 | ABORRE, Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Artiklens forfatter med en virkelig flot aborre fanget på en fluogul flue af cactus-chenille. Han ved om nogen, at langsom, sitrende og koncentreret indspinning er nøglen til et succesfuldt aborrefiskeri.
Spørger du aborreeksperten Jørgen Skårup, er naturlig agn altid nummer et, når det gælder om at fange aborrer. Men det er ikke altid, at man lige kan nå at skaffe små skaller eller fjordrejer til et hurtigt aborresats. Derfor falder valget tit på en anden metode, som også er hamrende effektiv – nemlig spinflue, som også kan dyrkes med mikrosoftbaits.
AF JØRGEN SKÅRUP, FOTOS: JØRGEN SKÅRUP OG RASMUS OVESEN.
NÅR TRÆERNE for alvor står i efter årets smukkeste farver og bladene falder, så starter min aborresæson. Nu falder rankegrøden, og skallerne har ikke længere skjul og må der samles i store stimer for at få en smule beskyttelse for rovfiskene i almindelighed og aborrerne i særdeleshed. Rovfiskene har sommeren igennem gået med meget slukne maver. Sommergedder og aborrer er ikke noget kønt syn, og de er ikke i topkondition, før godt hen på efteråret.
Det er nu, at aborrerne skal til at smovse sig i skallestimerne og skaffe sig kræfter til gydningen i april/maj. I perioden november til april er aborren bundnær, og derfor er spinflue en god metode. Det er en smule varmere ved bunden, og derfor foretrækker aborren at opholde sig der – det meste af vinteren igennem. De holder gerne til på hård og ren bund, så det er her, du skal forsøge, hvis du vil optimere dine chancer for mange aborrer.
Cactus-chenille fluerne forsynes med et lille knæk og et par tunge kuglekædeøjne, der gør, at krogspidsen altid peger opefter under indtagningen. På den måde kan man lettere fiske fluen helt henover bunden uden bundhug.
Spinflue med paternostertakel efter aborrer
Teknikken til fiskeriet er ganske simpel. Den går basalt set ud på at fiske en lille flue eller mikrosoftbait efter et lod på et simpelt paternostertakel. Jeg bruger en 7’’ stang med helaktion påmonteret et lille fastspolehjul med 0,10mm fletline. Stangen skal ikke være blød, men snarere det jeg kalder »elektrisk«. Dvs. at ethvert lille puf og enhver ændring i bunden skal kunne mærkes i stangen.
En god stang til dette fiskeri skal have så meget følsomhed, at du kan mærke det splitsekund, aborren har inhaleret fluen eller mikrosoftbaitet. Stangen skal også have så meget rygrad, at krogen kan sættes i aborrens forholdsvise hårde mund.
Fluen eller mikrosoftbaitet monteres for enden af et 25-40 centimeter langt 0,24 mm fluocarbonforfang, der bindes i et af sideøjerne på en tregangssvirvel. I svirvlens midterøje monteres et 15 centimeter langt nylonstykke, hvorpå belastningen monteres. Belastningen bør som regel være omkring de syv gram, og hvis rigget skal være ekstra følsomt, kan belastningen monteres på et rør, så linen kan løbe frit.
Sådan foregår aborrefiskeriet med spinflue
Indspinningsmetoden minder mest om vinterens isfiskeri. Store bevægelser er forbudt. Lad rigget synke til bunds, gerne med stram line, da hugget kan komme ned gennem vandet. Når bunden er nået, så gælder det om at give fluen eller mikrosoftbaitet liv. Dette gøres bedst med et par små vip med håndleddet efterfulgt at en pause. Hugget falder tit i pausen, så det er med at holde linen stram hele tiden. Hugget mærkes som et svagt ryk eller et lille puf, og så skal der gives kontant modhug. Fluen eller mikrosoftbaitet imiterer en lille fødesøgende fisk.
De små hop hen over bunden ligner en lille fisk, der finder fødeemner på bunden.
Selve taklet monteres for enden af fletlinen i en tregangssvirvel. Loddet tynger fluen mod bunden, og den efterhængte flue danser forførende i det lette spor af mudder, som hvirvles op af loddet. Dette kan aborren sjældent stå for.
Når aborren angriber din spinflue
Aborren har ikke deciderede tænder som mange af de andre hjemlige rovfisk. Mundhulen er besat med meget små tænder, som er svagt bagudrettede. Aborren kan derfor ikke spidde eller fastholde bytte som sandarten eller gedden. Aborren sluger i stedet føden i én mundfuld og synker i samme bevægelse. Den angriber gerne byttet skråt bagfra i den blinde vinkel. Den åbner sin enorme mund så hurtigt, at der skabes et stort vakuum. Herved suges byttet med hovedet først ind i munden, hvor det holdes fast og sluges helt i næste bevægelse. Dette undertryk er meget voldsomt, og når aborren i sensommeren jager løjer eller smelt i overfladen, så kan du høre de voldsomme »swop«-lyde fra aborrer, som forsøger at sluge deres bytte.
Det har altid undret mig, at selv små aborrer kan sluge spinnere, hvor hele trekrogen sidder fast inde i munden, selvom det næsten er fysisk umuligt at proppe den derind med håndkraft. Det siger noget om kraften i det vakuum, aborren benytter sig af under sin jagt.
Aborren sluger byttefisken med hovedet først
Under studier i et akvarium har jeg observeret, at ni ud af ti gange sluges småfisk med hovedet først, men ind imellem sker det, at de sluger den med halen først. Aborren er i stand til at sluge skaller, som er større end 2/3 af dens egen længde. Jeg har set aborrer fordøje så store skaller, at skallens hale stak ud af munden på en aborre i længere tid. Aborren har dog den specielle evne, at den kan tømme maven helt for indhold. Efter at have angrebet står den stille, indtil den sluger eller spytter agnen. Aborren spytter med det samme, hvis agnen ikke er spiselig. Det er derfor ekstremt vigtigt at være hurtig med modhugget, da aborren ikke kroger sig selv.
Det bedste farvevalg til aborrefiskeriet
Farvevalget er ofte essentielt. Gul og rød er de klassiske aborrefarver, som næsten altid virker. Jeg bruger dem mest i starten af sæsonen, hvor temperaturen stadig er over de 5-7 grader. Chartreuse bruges meget af lystfiskerne i Gudenåen nær Randers, og her fanger den godt. Fluer og mikrosoftbaits i hvid har vist sig også at være effektiv til brasen og store skaller. Jeg har endnu ikke fanget fredfisk på de andre farver, men det er mere reglen end undtagelsen, at jeg nupper en stor fredfisk under fiskeri med den hvide flue eller mikrosoftbait. Største fredfisk er en gråskalle på 800 gr. Hvilket fødeemne de tager den for, ved jeg ikke, men agnen sidder som regel langt inde i munden på fisken, så de tager den hårdt.
Pink er den bedste farve, når kulden for alvor sætter ind. Det er en gylden regel, at jo koldere vandet er, desto mere beherskede skal bevægelserne være med taklet. Så den lyserøde skal altså fiskes hjem med yderst forsigtige og små nøk.
Kun fantasien sætter grænser, når der skal bindes spinfluer til vinterens aborrer – her en kombination af cactus-chenille og et mikrosoftbait.. Blot skal man huske, at fluerne skal være så levende i vandet som overhovedet muligt.
Aborrerne kan på visse dage være totalt fikseret på bestemte farver. Salige Jens Ploug Hansen skrev i en af sine bøger, at han under aborrefiskeri slet ikke kunne få noget hug før han fik den ide at pynte agnene med et stykke flourød plast, som var hugget fra et vejarbejde. Herefter væltede han fisk op. Det er i sådanne situationer – på dage, hvor du har på fornemmelse at fiskene bare står og trykker sig dernede, at du skal hele boksen igennem, inden du rammer den farve, aborrerne er fikserede på. Og det er en særlig rar fornemmelse, at ramme den rette medicin med en sort eller grå agn, på en dag, hvor de andre ved vandet ikke kan producere et eneste hug.
Bind din spinflue til aborrer af cactus-chenille
Fluens krop bindes af cactus chenille. Det stritter pænt ud fra kroppen og giver fluen fylde, hvilket gør, at aborren lettere kan suge den i sig. Marabouhalen får fluen til at pulsere og virke lækker og levende, og når du har set, hvor levende halen ser ud i vandet, så vil du forstå, hvorfor aborren falder for bedraget. Ved at bøje krogen svagt, så den får en svag vinkel op fra bunden, kan man opnå en »stand up« virkning, der gør, at aborren får krogen rigtigt ind i munden, når den sluger jigfluen. Ni ud at 10 gange sidder krogen godt forankret i overmunden.
For yderligere at sikre, at krogspidsen peger opefter under indspinningen, kan man tilføje fluen lidt vægt under krogen. Hermed sikrer man også at fluen er lidt bedre grødesikret, hvilket i sidste ende betyder mere effektiv fisketid. Jeg har oplevet dage, hvor spinflue jigging har været den eneste metode, der har kunnet lokke de sommetider surmulende aborrer til hugget, så metoden er klart anbefalelsesværdig.
Aborrerne er derude lige nu, og med et par lodder og nogle gode fluer eller mikrosoftbaits er du også klar til vinterens fornøjelige fiskeri efter de sortstribede røvere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009.
maj 15, 2025 | ABORRE, Artikler, Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer, Video
Søfiskeri efter aborrer med spinnegrejet er super sjovt – og der er mange forskellige metoder at fange dem på. I denne video er vi taget med Emil Hjorth Jørgensen fra Team Savage Future på søerne for at fiske efter aborrer. Undervejs gennemgår Emil flere af de mest populære teknikker – lige fra fiskeri med jigs og NED-rigs til wobler og bladebaits. Glæd dig til en dejlig fiskedag på søen med masser af fine fisketricks, der kan bidrage til også at give dig flere fisk i båden.
Se videoen om aborrefiskeri med Savage Future på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er jo gratis.
jan 6, 2025 | ABORRE, Artikler, Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Emil med sin flotte 47 cm aborre fra Holland, der huggede på en SG Craft Crawler.
Over julen og et par dage ind i det nye år har Emil Hjorth Jørgensen og Tobias Frederiksen fra Team SG Future været et smut i Holland for at fiske med deres kammerat fra Forshaga Akademins Sportsfiskerlinje – Niels Van der Velden.
AF EMIL HJORTH JØRGENSEN
Jeg har længe har gået med tanken om en fisketur til Holland, så for nylig spurgte jeg min kammerat og makker fra SG Future holdet Tobias Frederiksen om han ville med. Vi tog afsted den 25. december om morgenen, og vi havde valgt at tage Tobias’ båd med, så vi ville få mulighed for at prøve kræfter med nogle af de større vande dernede. Turen var lang, men efter 12 timer på vejen kom vi frem. Som de to fisketossede gutter vi nu engang er, besluttede vi os for at strække benene ved en af kanalerne på vejen. Her mødtes vi med hollænderen Niels, som vi har mødt på Forshaga Akademins Sportfiskerlinje, hvor jeg også selv går. Han havde lovet at guide os på turen.
Allerede efter den første times fiskeri var jeg spændt op med en hollandsk sandart. Tobias og Niels fulgte kortvarigt trop, og efter nogle timer med fem sandarter fra land, kunne vi tage videre til hytten og få lidt ro.
Tobias med en flot aborre taget på andendagens fiskeri i Holland.
En sen start på andendagens fiskeri i Holland
Andendagen startede lidt sent, men trods det skulle vi på vandet. Forholdene var vanskelige med meget tåge. Vinden var næsten fraværende, så vi valgte at smide i vindsiden og holde os tæt på land. Allerede ved slæbestedet blev vi mødt af hollændere og tyskere i store flotte bass boats, der slukøret skulle til at trække op. Der blev berettet om et træls fiskeri, hvor de små sandarter som de eneste var aktive.
Det oplevede vi dog ikke, for efter kort tid fik vi både gedde, aborre og sandart inden for kort tid. Ingen af fiskene var noget særligt, men vi havde bevist, at vi tre mand kunne konkurrere med de dyre både, der ellers præger Hollands store vande. Resten af dagen fik vi yderligere to aborrer, og efter mørkets frembrud landede vi også en flot sandart omkring 80 cm.
PR-aborre i tågen på den tredje fiskedag
Tredjedagen blev brugt I den anden ende af søen, hvor vi blev mødt af tåge. Faktisk så meget, at de hollandske myndigheder havde givet gul advarsel med farligt tåget vejr. Et skud i tågen er vel at vi havde 20 meter sigt. Det blev derfor endnu en dag, hvor vi skulle holde os tæt på land, men inden skuffelsen tog alt for meget over, fik jeg en flot aborre i første kast, og så var tågen glemt.
Resten af dagen gik med flere aborrer, og en enkelt eller to sandarter. Og det blev så til sidst rundet af med en 47 cm drømmeaborre, som jeg ikke vejede, men den var nok over min PR på to kilo (ovenfor).
Denne fine sandart kunne ikke modstå Savage Gears Fat Minnow T-tail.
En stor fisk der afviser agnen
Dag 4 valgte vi det samme område. Tågen var endeligt begyndt at lette, så efter at have prøvet lidt ved kanten uden held, smuttede vi ud på dybere vand og prøvede. Det gav måske turens mindste sandart, og intet andet.
Sidst på dagen kom forløsningen endelig. Med LiveScopet så vi en lille fordybning i bunden, hvor der stod en fisk midt i. Vi fik hurtigt smidt en agn i hovedet på den, men dog uden den store reaktion. Så gav jeg den et skud med en lille Craft Crawler fra SavageGear, hvilket fik fisken i bevægelse. Som den kom tættere på båden, begyndte jeg at løfte agnen, og pludselig kunne vi se en fisk på skærmen, der gik langt over meteren. Et forsigtigt bud er omkring 130 cm med en profil større end noget, jeg nogensinde har set før. Niels fik sågar sagt, at det nok var en malle. Den ville lidt, men ikke meget, og pludselig så vi en mindre fisk, der kom svømmende efter.
Da den store ikke ville mere, kom jeg til at placere min Craft Crawler i hovedet på den lille, hvilket viste sig at være en skuffende lille gedde. Kort tid efter var der igen bud efter os, og Tobias fik misset en fisk på LiveScopet, hvilket kort efter blev efterfulgt af en flot aborre til mig.
Emil og Niels med en af turens flotte sandarter.
Vejret skifter til hård blæst
På femtedagen skete der et vejrskifte. Tågens forsvinden blev erstattet af meget hård blæst. Nu viste Holland endelig sit “normale vejr”, og vi måtte søge læ i byernes kanaler. Heldigvis var vores kammerat Niels ekspert i streetfishing. Det første spot var en lille havn, hvor han kunne berette om, at der til tider kunne være flotte aborrer. Inden for de første 10 minutter så vi allerede den første store aborre, og kort tid efter var der flere. Vi fik vel en seks stykker i alt. Alle fik fisk over 40 cm, og den største var over de 2 kg.
Dag 6 valgte vi at fiske i nogle af kanalerne efter sandart. Vi startede omkring nogle af de store sluser, hvor der dagligt sejler kæmpe containerskibe igennem. Resultatet var mildt sagt skuffende. Næste spot var meget mere bynært, og bestod af målrettet fiskeri inde under nogle af vejbroerne i Breda området. På det andet spot fik Tobias to mindre sandarter, og Niels smed en gedde. I løbet af dagen endte vi på adskillige sandarter, og en enkelt eller to gedder. Kontrasten fra dansk sandartfiskeri til fiskeriet i de små hollandske kanaler er virkeligt stor, og kan kun anbefales herfra.
Nytår på aborrespottet
Den syvende dag var nytårsaftensdag. Her valgte vi at starte ved aborrespottet endnu engang. Fra om morgenen var fiskeriet meget sløvt, og der gik lang tid, før der skete noget. Pludselig var Tobias spændt op, og dagens første fisk viste sig at være en aborre lidt over de 40 cm. Niels prøvede lidt rundt omkring, og efter noget tid kunne han berette om flere missede hug.
Allerede ved det første kast Tobias fik taget, hvor Niels havde haft kontakter, kom der et solidt hug – for at være mere præcis den flotte aborre på 2,8 kilo, som vi skrev om den 2. januar på fiskogfri.dk.
Efter den store succes med aborrerne valgte vi at søge lidt ud af byerne og gå efter en gedde. Vi startede ude i et vådområde, hvor vi med det samme fik den første lille gedde. Langs med vådområdet løb der små to meter brede drænkanaler, som mest af alt lignede noget uden liv. Selvfølgelig tog vi et par kast der, og næsten med det samme havde Niels et hug. Vi valgte at fiske videre og efter nogle timer havde vi fanget en seks små gedder i drænkanalerne.
Inspireret af den hurtige action valgte vi derfor at prøve flere drænkanaler af den følgende dag, hvorefter vi sluttede vi dagen med at fange 11 sandarter på sandartspottet fra den første dag. Dagen.
Den sidste dags fiskeri i Holland
På den niende dag besluttede vi os for, at det skulle være den sidste dag. Et lavtryk rullede ind over Holland, og lå præcis over vores hoved i nogle timer. Det gav vejr med stort set ingen vind, hvilket vi udnyttede fra båden. Hollands Diep skulle have et sidste forsøg.
Da vi kom ud, startede fiskeriet meget sløvt. Der var masser af fisk, men næsten ingen reaktion. Ud af ingenting fik jeg et så endelig det første hug; en lille sandart, der havde hamret til min lille Craft Crawler, kom op til stor jubel. Præcis to minutter senere var der igen bud efter min Craft Crawler, og denne gang var det en aborre på lidt over 40 cm, der kom til overfladen. Men det blev også turens sidste fisk – desværre.
Læs mere om Forsdhaga Akademins Sportsfiskelinje her.
– og se mere om Forshaga Akademins uddannelse indenfor sportsfiskeri i denne video på Fisk & Fris Youtube.
Du kan følge de tre gutter på instagram her:
Niels Van der Velden
Emil Hjorth Jørgensen
Tobias Frederiksen
nov 11, 2023 | ABORRE, Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri efter aborrer
Flot fluefanget havørred fra den yderste del af fjorden. Fisken leverede et brag af en kamp, før den måtte overgive sig.
Sakskøbing Fjord på den Lollandske nordkyst byder på et spændende og artsrigt fiskeri efter mange arter og i særdeleshed havørred. Pladserne er imidlertid ikke indlysende eller lette at finde, så her giver Tue Blaxekjær dig en grundig pladsguide.
TEKST: TUE BLAXEKJÆR, FOTO: RASMUS DITLEFSEN
I SLUTFIRSERNE blev jeg som juniormedlem af Sakskøbing Fiskeklub introduceret til fiskeriet i Sakskøbing Fjord. Som knægt brugte jeg meget tid på aborrerne i fjorden, da de var meget nemmere, at få i tale end fjordens havørreder.
Men drømmen om at overliste en af fjordens blankfisk var gennem årene som juniorfisker konstant til stede, og den blev ikke mindre af, at de »gamle« i klubben jævnligt hev nogle rigtig fine havørreder på land. Som juniorfisker lykkedes det mig aldrig, at fange en af de for os knægte forjættede fisk. Min første havørred fra fjorden fangede jeg som 18 årig på en særdeles kold og forblæst februardag. Jeg husker tydeligt, hvordan det væltede ned med slud og hvor lykkelig jeg var for varmen i mine forældres bil, som på det tidspunkt ofte lagde dæk til fisketurene. Min fiskemakker og jeg sad i bilen som et par rigtige »molekonger « og holdt øje med hver vores flåd som langsomt drev med strømmen ude i fjorden. Pludselig gik mit flåd under, og jeg fik travlt med at komme ud af bilen. Efter en kort fight på et par minutter, kunne jeg løfte en fin 50 centimeters blankfisk ud af fangstnettet. Denne episode blev for alvor starten på mit havørredfiskeri i Sakskøbing Fjord.
Rasmus med en fin blank overspringer fra den inderste del af fjorden. Fisken er fanget på en kobber farvet Snurrebasse fra OGP. Specielt i de kolde måneder kan en lille langsomt fisket
Snurrebasse nemt ændre dagen fra fiasko til succes.
Lystfiskeri i Sakskøbing Fjord
Sakskøbing Fjord skærer sig som en smal kile ind i landet, og langs det smalle løb er det småt med åbenlyse kystpladser. Fjorden er fra udløbet af Sakskøbing Å og ud til lystbådehavnen et udpræget havneområde med boldværk, bådebroer, fortøjningspæle og husbåde. Den inderste del af fjorden, hvor den gamle industrihavn ligger, er gennem de sidste mange år blevet renoveret. Det gamle værft er blevet revet ned, tørdokken er blevet fyldt med jord og er nu græsplæne. Hvor værftet lå, er der nu bygget rækkehuse.
Da jeg i sin tid begyndte, at fiske i fjorden, kunne vi kun drømme om at fiske fra værftets område. Dette er nu blevet muligt. Selvom hele havneområdet gennem en årrække har ændret sig markant er fiskeriet stadig i særklasse. Som i mange andre brakvandsområder, er det altid spændende, at se hvad der sidder for enden af linen, når først hugget er faldet. Artsmæssigt kan der i Sakskøbing Fjord fanges aborre, skrubber, hornfisk, torsk, regnbueørred og selvfølgelig havørred. Det meste fiskeri i Sakskøbing Fjord adskiller sig markant fra almindeligt kystfiskeri idet, man fisker fra land og ikke i waders. Grundet fjordens mangfoldighed i fiskearter egner den sig rigtig godt til fiskeri, hvor familiens yngste skal med. Det er ligeledes nemt at komme rundt, der er god plads og fisker man når der er torsk og aborre inde i havnen, er der stort set altid fangstgaranti.
Fisketeknikker i Sakskøbing Fjord
Under fiskeri med blink kan man med stor fordel sætte en flue på som ophænger. I de kolde måneder er det ikke så få af fjordens havørreder, som har måttet overgive sig til en kobberbasse fisket som ophænger. Flådfiskeri med de billige hvide frostrejer fra Netto er ofte en sikker vinder, når der fiskes efter fjordens hav- og regnbueørreder. Dybden rejen skal fiskes i kan variere meget, men som udgangspunkt er det en god ide, at starte med at fiske rejen mellem en halv og hel meter under flåddet. I de kolde måneder er der ofte mange undermålere inde i fjorden. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt giver tilslag under flådfiskeri så de små fisk ikke kroges for dybt.
Arkaluk Andersen med to fine fjordørreder fanget fra kajak. Den gule kajak er siden billedet blev taget udskiftet med en pedalkajak fra Hobie. Pedalkajakken gør at Arkaluk under sejllads har begge arme
fri, så grejet nemmere kan passes.
Fiskepladser i Sakskøbing Fjord
Fjorden har mange gode pladser. Her får du nogle af dem:
HULLET er en af de mest fiskede pladser i fjorden, så hvis man vil være sikker på, at få en plads, er det en meget god ide, at være på pladsen, inden det bliver lyst. I sin tid lå Sakskøbing Værft, der hvor man nu står og fisker. På pladsen kan man fiske udover dybt vand eller langs markante skrænter og ujævn bund. Et lille tip til denne plads er, at lære bunden og skrænterne at kende. Når man først har lært skrænterne og bundens kontur, at kende optimerer man virkelig sin chance for rigtig grov havørred. Specielt på dage med udadgående strøm, har havørrederne det med, at samle sig i dette område. Mindre blink og spinnere med kobberblad er en sikker vinder til hullets havørreder.
LANGSIDEN er det område, der strækker sig fra Sakskøbing Å’s udløb og ned til 90 graders knækket inden husbådene. Der er nu kommet en fredningszone her. Tidligere var der her på dette stræk god mulighed for at fange aborre, torsk, regnbueørred og havørred.
VED HUSBÅDENE stod der ofte folk og fiskede på broerne. Husbådene ligger til inde i den inderste del af havnen. Som udgangspunkt havde ejerne af husbådene ikke noget i mod, at folk stod på broerne og fiskede, men der har dog været episoder, hvor lystfiskere ikke har ryddet op efter dem selv eller på anden måde har udvist en ikke acceptabel adfærd i området omkring husbådene. Det er dog ikke tilladt mere. Trist – for fra broerne omkring husbådene var der god mulighed for at fange aborre, torsk og havørred. Det var fra broerne ligeledes muligt, at fiske ud i det største åbne område i Sakskøbing Havn.
Såfremt det er torsk og aborre der fiskes efter, fisker tunge spinnere som ABU Refleks, jigs eller dybtgående blink godt. Fiskes der udelukkende efter fjordens ørreder, vil jeg anbefale fiskeri med en Mepps 4 spinner med kobberblad eller gennemløbere som Snurrebassen no. 2 – 3.
Sakskøbing Fjord set fra udløbet af åen. Billedet er taget en kold vintermorgen lige efter isen havde sluppet sit greb på fjorden. I dagene efter isen var brudt, blev der landet rigtig mange havørreder fra den inderste del af fjorden.
SAKSKØBING ROKLUB ligger efter husbådene på vej ud af fjorden. Fjorden er ikke særlig bred ved roklubben, og man har ikke de store problemer med at dække fjorden i dens fulde bredde under spinnefiskeri. Her på denne plads er det en god ide, at kaste på langs med fjorden. På dage med en god udadgående strøm kan en flådfisket orm som driver et par meter fra modsatte bred nemt give et par gode ørreder.
SAKSKØBING LYSTBÅDEHAVN ligger lige inden den snævre inderfjord så småt begynder at brede sig ud. Ligesom de fleste andre pladser i Sakskøbing Fjord foregår fiskeriet her fra land, og waders er derfor ikke nødvendige. Der kan fiskes fra stensætningen eller langs fjordstien og ind mod Sakskøbing by. Hvis man fisker fra stensætningen kan man med fordel lægge ens kast så de fisker parallelt med sejlrenden. Er der udadgående strøm kan flådfiskeri med orm eller levende rejer, som fiskes langs skrænten til sejlrenden, være særdeles givende. Fisker man langs fjordstien, er det en god ide at kaste skråt mod modsatte bred. På den måde får man affisket mere vand, mens man følger stien ind mod byen.
OREBY HAVN tiltrækker hvert forår hornfisken, og i denne periode valfarter lystfiskere hertil i hobetal. Det sker ikke så sjældent, at der under fiskeri efter hornfisk, fanges rigtig grove havørreder fra denne plads. Pladsen ligger lige på grænsen mellem den smalle fjord og smålandshavet. Det er muligt at fiske pladsen fra land og i waders. Vil man vadefiske skal det foregå på højre side af havnen, da bunden til venstre er meget blød. På denne plads er der god chance for havørred, hornfisk og aborre.
En håndfuld af Arkaluks udvalgte fluer. Det er ikke så få havørreder fra fjorden som denne samling af fluer har på samvittigheden. Udover at være en dygtig fisker, binder Arkaluk også selv sine fluer.
Lokaltips til Sakskøbing Fjord
Kajak og flydering er populært, da store dele af Sakskøbing Fjord har en meget blød bund som umuliggør almindeligt vadefiskeri. Specielt i den inderste del af fjorden og ude ved Oreby Havn kan fluefiskeri fra flydering eller kajak være meget givende. Fra flyderingen og kajakken kan man nå områder, som ikke kan nås fra land. Man har derudover mulighed for at affiske og afsøge skrænterne fra sejlrenden, hvor fiskeriet foregår på langs med skrænterne.
Arkaluk Andersen har fisket i Sakskøbing Fjord det meste af livet, og kender om nogen fjorden som sin egen bukselomme. Da jeg ikke selv er kajakfisker, har jeg haft en god snak med Arkaluk om kajakfiskeri i fjorden. Ud over tips til kajakfiskeri har Arkaluk været så venlig, at vise nogle af de fluer, som han fisker med i fjorden – fx gode kendinge som Kobberbassen, Polarmagnus, og egne kreationer.
Arkaluk har fisket fra kajak i fjorden de sidste otte år. Udover at fiske fra kajakken, bruger han den også til at komme fra plads til plads. Normalt skal man gå meget langt gennem skov eller langs kysten for, at nå pladserne som findes ud for bl.a. Maltrup Skov eller Krårup. Ved at studere Google Maps kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvor potentielle kystpladser som ikke er nævnt i artiklen findes. – Normalt dørger jeg med blink efter kajakken, når jeg skifter fiskeplads, fortæller han. – Når jeg er fremme ved pladsen som skal fiskes, smider jeg ofte anker og fisker pladsen vadende. På mange af mine pladser er det muligt at affiske området fra kajakken. Det meste af mit fiskeri foregår med fluestang, og jeg koncentrerer meget af fiskeriet omkring skrænterne langs sejlrenden. Normalt fisker jeg med en synkeline, og de fleste hug falder, når fluen begynder, at stige op langs sejlrendens skrænter, slutter han.
Lokal fisker med en pæn aborre fra fjorden. Fjordens sortstribede jægere kan fanges det meste af året. Højsæson er dog forår og efterår. I sommermånederne kan større eksemplarer af aborren ofte træffes pelagisk under fiskeri i den yderste del af fjorden.
feb 21, 2023 | ABORRE, Artikler, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Fisk som disse går ofte i flokke, mens de helt store aborrer ofte er solitære.
Holland er nok mest kendt for sit fantastiske fiskeri efter storgedder og monstersandart. Men ferskvandsmekkaet blot få timers kørsel fra Danmark, byder også på aborrer i størrelse XXL. Her viser Frank Schoovers og Bram Bokkers dig vejen til dit livs aborrefiskeri.
TEKST: FRANK SCHOOVERS, FOTO: BRAM BOKKERS
EN TIDLIG VINTERDAG sejler to både ud på det store brakvandsområde, hvor flere floder udmunder. Det er et vandområde med huller på op til 40 meters dybde – kombineret med vidtstrakte lave plateauer. Vi er her for at fange kæmpe aborrer og forhåbentligt en bonusfisk eller to over de magiske 50 centimeter. På denne årstid er aborrerne ligesom de andre rovfisk superfede og en 50 centimeters fisk er ikke blot ekstremt stor – den er også med god sikkerhed over 2,5 kilo.
Selvom chancen for en drømmeaborre er rigtig stor her, så er det alligevel ikke altid lige let, for i det kolde vand samles de ofte i store stimer, som der af og til skal arbejdes lidt for at finde. Ganske ofte finder vi fiskene på lavvandede områder med lidt strøm omkring 1,5 meters dybde tæt på dybere vand, og det er også, her vi starter med at gennemfiske vandet med alle mulige former for kunstagn.
Bram Bokkers med en fantastisk 2,7 kilos hollandsk brakvandaborre.
Med flere både er det lettere at lokalisere aborrerne
Vi er to både, hvilket ofte er en fordel, da man herved får afsøgt mere vand og kan dele informationerne om, hvor fiskene befinder sig – samt hvad de hugger på, og hvor hurtigt agnen skal fiskes.
I dag lægger vi ud med små shads med meget lette jighovder, så agnen følger med strømmen dansende let og elegant hen over bunden. Det varer ikke længe, inden vi har de første hug. I et stykke tid har vi et super sjovt fiskeri på det lette grej, men lige så hurtigt, som der kom gang i fiskeriet – lige så hurtigt går det i stå igen.
Med vinden i ryggen driver vi videre for at afsøge en spændende kant – uden noget held. Pludselig får Bram et massivt hug, der får hans lette stang til at flekse fuldstændig igennem. Selvom han har fået mange store aborrer, gør tyngden af fisken mig en anelse nervøs. – Det er nu, du får din 50 cm+, råber vores kammerat Rob, som begynder at gøre klar til at nette fisken, og inden længe lyder der sejershyl i båden. Fisken holder med god margin de 50 centimeter – og med en vægt på 2,7 kilo er dagen reddet.
Med frontmonteret elmotor er det let at afsøge de hotte områder med stor præcision – uden konstant at skulle kompensere for afdrift mm.
Det tegner til at blive en god dag, og vi fisker topmotiverede videre. Halvvejs gennem fiskedagen, kommer vi til en plads, som jeg har et helt specielt had/kærlighedsforhold til. Jeg elsker at fiske på jomfruelige pladser, og denne plads er suverænt den mest kendte plads, hvor der stort set altid er både. Men – på den anden side – der er også en årsag til, at her altid er lystfiskere. Her er sjældent mange aborrer, men til gengæld er de fisk, som fanges her, ofte uhyggeligt store.
Vandet er en anelse uklart, og Bram fisker derfor med en knaldgul 10 cm Super Sandra shad, som han fisker langsomt hjem afbrudt af små stop undervejs. Pludselig mærker han massiv modstand i den anden ende, og på de specielle tunge rusk, kan han straks mærke, at det er en kæmpe aborre, som inden længe basker tungt med sin over 50 centimeter massive og højryggede krop i nettet.
Med to 50 cm + fisk samt en håndfuld flotte 40 cm + fisk i bådene er vi jubellykkelige – hvilken fiskedag! Det forgangne års aborrefiskeri har været fantastisk, og det stærkt vanedannende aborrefiskeri har efterladt mig totalt hooked. Nu sker det oftere og oftere, at det tunge geddegrej bliver byttet ud med det lette og superhurtige aborrestænger.
Drømmer du om rigtig grove aborrer som denne – og samtidig er frisk på at prøve noget nyt, så er drømmefiskeriet i Holland noget, du bør overveje, for det er blot få timers kørsel fra den danske grænse.
Sådan fanges de store aborrer i Holland
Prædatorfiskeriet i Holland er de seneste år ved at blive mere og mere kendt – og folk kommer efterhånden fra hele Europa til Holland i deres søgen efter store gedder og sandart. Men det fantastiske aborrefiskeri er ukendt for de fleste – og her er der derfor stadig masser af muligheder for at opleve et eventyrligt pionerfiskeri blot få timers kørsel fra den sønderjydske grænse.
Taktikken til de store aborrer er egentlig ret simpel. Vi koncentrerer os primært om lavvandede områder, hvor vi systematisk afsøger vandet for at finde de helt store aborrer over 45 centimeter, som – i modsætning til de mindre-mellemstore fisk – ofte er solitære. Forår og sommer fisker vi typisk områder, der er under to meters dybde, og hvor der er godt med vandplanter, hvor de store fisk kan ligge i baghold. Et klassisk hotspot er steder, hvor der ligger større sten eller rev. Efterår og vinter finder vi ofte fiskene på lavt vand i umiddelbar nærhed af større dybder, og afsøgning langs skrænterne er derfor ofte en god taktik. Selv midt på vinteren fanger vi dog stadig en hel del fisk oppe på lavt vand. Netop fordi de store fisk står spredt, er den bedste taktik ofte at være tålmodig – og dække så meget vand som muligt med den optimale agn efter forholdene.
Shads som denne er ofte lige det der skal til for at lure de sortstribede.
Grej til hollandske storaborrer
Grejet er basalt set det samme året rundt. Vi bruger typisk 7 fods spinnestænger med en kastevægt fra 4-12 gram til de lette agn og en 8 fods stang med kastevægt på 10-20 gram til de lidt større kunstagn.
Alle stængerne er lette – og har en hurtig topaktion, der gør, at man registrerer de mindste nap og lynhurtigt kan sætte krogen. Men den hurtige aktion er også vigtigt for at kunne give agnen de helt rigtige bevægelser – både når der fiskes med soft- og hardbaits. Shads skal kunne hoppe livligt hen over bunden – og woblere eller microjerks, skal kunne fiskes, så de skyder uforudsigeligt ud til siderne.
Linen, vi bruger, er typisk en tynd fletline på 0,12-0,14 mm – gerne med en synlige farve, så det er lettere rent visuelt at have styr på kontakten med bunden. Man skal nemlig kunne se, at linen bliver en anelse slap, når den rammer bunden: Hold spinnestangen »kl. 10« – og spin videre, når linen bliver slap. Fisken tager ofte softbaitet, i det samme den rør bunden. Monter gerne et combilink bestående af 0,35 fluorocarbonmonteret med et stykke tynd og visuelt elegant wire yderst, så aborrerne ikke så let aner uråd.
Fluorocarbonen giver en bedre præsentation og nedsætter risici for, at muslinger mm hærger den tynde fletline. Wiren er vigtig på pladser, hvor der er mange gedder – men den giver også færre hug, når aborrerne er sky i fx klart vand.
Offentlige trailerramper er der rigeligt af, så det er let at komme ud at fiske efter de store brakvandsaborrer – også for danskere.
Aborrernes livretter
Den perfekte kunstagn varierer meget efter forholdene. Som et generelt mønster bruger vi typisk mindre agn forår og sommer. Vores forårs-sommer favoritter er følgende shads: Small Komodo, Dagger Minnow og Culprit med 3-7 grams jighoveder. Vores favorit hardbaits er Chubby, Squad Minnow, Cherry 10 CC , Rapala Taildancer og Baby One Minus. Om sommeren fisker vi desuden ofte med spinnerbaits og poppers, hvilket kan give et både sjovt fiskeri, med nogle spektakulære hug.
Efterår-vinter er de foretrukne shads Large Komodo, Fox Pro Shad, Dagger Minnow, Large Culprit og Super Sandra med 7-10 grams jighoveder. På hardbaitfronten er det normalt Cherry 10 CC, Deep Diving Cherry, Berkley Frenzy woblere og Rapala Jointed Deep runner, vi har fat i.
Aborrerne kan til tider være meget drilske og svære at lokke til at hugge. Nogle gange æder de alt levende og andre gange følger de forsigtigt efter agnen uden at hugge overhovedet. Men det er også lige præcis denne adfærd, der gør, at man aldrig bliver træt af at fiske efter dem. Og i Holland har du for alvor chancen for at få dine vildeste sort-stribede drømme opfyldt.
Der kan være langt mellem pladserne på de store brakvandsområder i Holland, så en hækmonteret benzinmotor vil man blive glad for.
Praktiske informationer til aborrefiskeriet i Holland
Fiskepladserne ligger, hvor floderne DeMaas, Dordtsche og Nievwe Merwede løber ud i nogle brakvandsområder, der kan inddeles i: Hollandsch Diep, Haringvliet og Volkerak. Tilsammen dækker de tre områder over 15.000 hektar, så der er plads nok til alle.
Når du fisker efter ferskvandsrovfisk i Holland, skal du have et fiskekort, der kaldes VISPAS. Prisen er €42 og den kan købes hos grejhandlere eller via internettet på www.mijnvispas.nl/?hsvid=239 Du kan finde offentlige bådramper ved Hollandsch Diep i Numansdorp og Willemstad, ved Haringvlieti i Middelharnis og Hellevoetsluis samt ved Volkerak i De Heen og Oude Tonge.
Der er masser af campingplader og overnatningssteder i og tæt ved byerne Numansdorp, Willemstad, Middelharnis, Hellevoetsuis, Steenbergen og Oude Tonge. Blandt de lokale grejbutikker, hvor man kan få tips til området, kan nævnes Avicentra, Goudhoekweg 6-8, 3233 AM Oostvoorne og Fauna Hengelsport, Oeverkruid 20, 4941 VV Raamsdonksveer.
Som begynder i området er det en god ide at starte med en fiskeguide – en af de bedste hedder Rob Kraaijeveld og kan kontaktes på www.robfishingguide.com eller email: rob@robfishingguide.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
mar 8, 2022 | ABORRE, Åfiskeri, Artikler, Medefiskeri, Medefiskeri efter aborrer, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Det er svært ikke at smile, når man sidder med det stribede guld.
Når foråret nærmer sig, trækker brakvandsaborrer op i åerne for at gyde i oversvømmede enge og moser. Her får du Christian Willers bud på, hvordan du får hul på dette spændende fiskeri.
AF CHRISTIAN WILLER
DER ER ET TIDSPUNKT på året, hvor jeg bruger mere tid i bilen, end jeg bruger på at fiske – nemlig i starten af året, når jagten på de stribede brakvandsaborrer går ind. Brakvandsaborren lever langs kysterne og begynder sin opgang i de små og store vandløb for at overvintre i årets sidste måneder. Min jagt på dem begynder derfor i oktober/november, når de trækker ind i havnene i bl.a. St. Vejle å ved Ishøj. Jeg kan i min egen baghave ved den gamle Suså i Næstved, være heldig at støde på dem. Da vi er på en tid af året, hvor det bliver mørkt omkring kl. 16.30- 17.00, er der tale om meget korte fyraftensture, som ofte ikke byder på fangster. Men da jeg kun har 5 minutter til fods, så bliver det til en del forsøg. Det er også en rigtig god måde, at lande dagen på. Det er dog først i februar/marts, at de er blevet rigtig rogn-tunge, og det er her min jagt intensiveres. Det er hovedsageligt på Sydsjælland, Lolland/Falster og Møn jeg fisker – eksempelvis i Fuglebækken ved Vetterslev, Tubæk ved Præstø, Sortsø på Falster, Marrebækken på Falster og Flintinge å på Lolland. Det medfører en del lange køreture med kun kort tid til fiskeri. Jeg leder efter dem i små åer, samt i de moser som jeg ved har forbindelse til vandløb, hvor de må forventes at trække op i for at gyde. Der er rigtig mange forgæves ture, men det betyder til gengæld også, at når man finder dem, kan man risikere at rende ind i et temmelig fantastisk fiskeri. Og når det sker, glemmer man fuldstændig de utallige nulture.
Aborrefiskeri til direktørtid
Aborren jager i høj grad via synet, når det er lyst, og det er en fordel i forhold til de andre arter, jeg fisker efter. Det betyder nemlig, at vækkeuret ikke skal bimle og bamle, før en hvis herre har fået sko på. Men bare fordi det er lyst, er det ikke ensbetydende med, at den bare søger føde uafbrudt. Da aborren er en fisk, som har udprægede spiseperioder, kan man ikke blot efter kort tids fiskeri konstatere, om de er der eller ikke er der. For lige pludselig kan huggene begynde at komme, for så igen langsomt at dø hen.
Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.
Hugperioderne reguleres af forskellige forhold, hvoraf en væsentlig faktor er lufttrykket, der har betydning for aborrens velbefindende og dermed også for dens appetit samt lyst til at jage. Dette skyldes, at aborren har en speciel svømmeblære, som den ikke er i stand til hurtigt at regulere i størrelse. Hvis lufttrykket ændrer sig, så er aborren nødt til at regulere trykket i svømmeblæren eller skifte dybde for at være i ligevægt med vandet. Aborrens svømmeblære reguleres af en kirtel med forbindelse til blodet og kan ikke hurtigt udligne et overtryk til svælget. Hvis lufttrykket stiger, trykkes svømmeblæren sammen og aborren kan nu søge op i vandet for at jage. Ved et faldende lufttryk fyldes svømmeblæren op med luft, går nu ned i vandet for at være i ligevægt. Så når den står i et vandløb og ikke kan flytte sig dybere, vil den være utilpas indtil trykket i dens svømmeblære er udlignet. Da dens stofskifte arbejder sammen med vandets temperatur, går det langsommere i det kolde vand om vinteren. Høj sol samt dage, hvor barometeret viser 1009 – 1023 millibar og lufttrykket er stabilt eller stigende, er derfor ofte ensbetydende med et lovende fiskeri. Dog kan man opleve lige op til en kraftig vejændring, når lufttrykket skal til at falde, at de bliver ekstremt bidelystne. Jeg kan også lige nævne, at en anden udfordring man – ud over lufttrykket – står overfor, er den, at aborren i vinterperioden kun indtager omkring 0,1% af sin kropsvægt pr dag. Det gør at man, om vinteren, virkelig skal være kreativ for at få vækket dens interesse.
Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.
Sådan fisker du aborrer i åen
Jeg kommer som sagt rigtig meget rundt til forskellige steder, hvor størrelsen og dybden på vandløbene varierer meget. Det betyder også, at der kommer mange forskellige variationer af agn i spil. I forhold til sommerfiskeriet, hvor de som regel er nemme at få i tale, er de i vinterperioden mere selektive. I de små bitte vandløb med man[1]ge sten og grene i vandet, er der en hvis begrænsning i valg af agn, da man ellers risikerer at miste det, lige så hurtigt man rammer vandet. Der har jeg fundet ud af, at det allerbedste og mest sikre er, at sætte et splithagl på 0,8 gram (AAA) for enden af linen og så en lille krog på en tafs cirka 25 cm oppe ad linen. Krogen besættes med en god klase regnorme, som rigtigt kan sno og vride sig – og det droppes så forsigtigt ud i vandet lidt oven for det sted, hvor man formoder at aborren befinder sig. Og så er det bare om at vente…. Den næste udfordring i et lille vandløb er så, når en aborre på over 1800 gram lukker munden om ormen og opdager, at der er noget rive rave ruskende galt… For så tager fanden ved den, og så gælder om at holde tungen lige i munden, hvilket kan give nogle ganske nervepirrende minutter.
Aborrefiskeri i de større åer
I de lidt større åer er der bedre mulighed for at rode rundt i grejboksen. Her ynder jeg at fiske med små woblere. Det er vigtigt, at de har en livlig gang, selv når de fiskes langsomt, for aborren er jo, som tidligere nævnt, ikke super aktiv på denne årstid. Her er mit sikre valg en Rapala Shadow Rap. Denne wobler har en længde på 11 cm, en vægt på 13 gram og fisker i 0,6-1,2 meter. Den kan fiskes ekstremt langsomt og i små ryk, hvilket har givet den en del aborrer på samvittigheden. En anden sjov måde at fiske efter dem på, er den gode gamle klassiker – nemlig med jig. Disse skal ligeledes fiskes langsomt i små bitte ryk ind over bunden og gerne med en masse stop undervejs. Det kan være et utroligt underholdende fiskeri, når aborren ellers er med på legen. Det kan variere fra dag til dag, hvilken farve de tænder på, så det er en rigtig god ting at have et godt udvalg af farver med i æsken. Jeg foretrækker jighoveder på 3-5gram. Man kan også vælge at droppe jighovedet og så fiske dropshot i stedet. Et dropshot rig er meget enkelt at binde og består af et lille let lod på 5-10 gram samt en str. 2 Wide gabe eller Offset krog. Tag cirka en meter 0,24 mm fluorocarbon line og bind din krog fast med en palomar knude, så den står vandret ud fra linen med spidsen opad. Sørg for, at der er 15-20 cm line i overskud, hvori du kan binde dit lod fast. Er der meget grøde, kan du gøre afstanden ned til loddet større, så du går fri af grøden. Fastgør så linen til din hovedline og du kan nu sætte en jig på krogen. Fordelen ved dropshot er, at du kan kaste ud og så blot stå og lave små nyk med stangspidsen. Din agn vil nu stå og danse i vandet og lokke de nysgerrige aborrer til at lege.
En skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.
Medefiskeri efter aborrer
Der er også dage, hvor jeg ikke har kunnet lokket dem med hverken wobler eller jig. Så har det vist sig, at kun ét våben kan vække dem – nemlig den agn, udover regnorm, jeg kan huske at have brugt helt tilbage fra starten af mit fiskeri i sluthalvfjerdserne, og det er en spinner. Det er helt tosset, når man har stået og prøvet sig frem med en masse agn uden at mærke noget, hvorefter man så sætter en spinner på og nærmest lige så snart den rammer vandet, får hug. Sidst men ikke mindst, er der også fiskeriet med levende agn. Her er små skaller eller karusser som i forvejen er en naturlig del af aborrens føde, et oplagt valg. Disse fiskes ligeledes på et forfang af 0,24 mm fluorocarbon. Mit krogvalg falder på en VMC fastgrip enkeltkrog i str. 2 og et Drennan 10 grams gedde flåd. Man kan også godt vælge at droppe flådet og så fiske det på et bundtakel med et 15-20 gram lod i bunden og så en tafs 20-25 cm oppe ad linen med krogen og skallen monteret. Du sidder måske og tænker, om ikke jeg har glemt noget? Og jo, det har jeg da…
Fjordrejer til aborrer
Levende fjordrejer kan, hvis man kan skaffe dem, være ufattelig effektive til brakvandsaborren. De er bare ikke nemme at komme i nærheden af, når man bor på Sydsjælland. Jeg ved, at der findes andre agn og metoder, men nu ved du, hvordan jeg foretrækker at jagte det stribede guld. Man skal fiske på den måde man tror på og bruge den tid man har lyst til. Det gør jeg, og det bliver til en del tid, men det har da også betydet, at jeg har været så heldig i år, at have en top 5 som ligger mellem 1830 og 2200 gram. Min næststørste vejede 2100 gram. Det, at jeg tit kører i en time til halvanden hver vej for kun at kunne fiske i en time til halvanden. Det, at jeg som oftest må vende snuden hjemover med en nulbon i bagagen. Det, at ofte jeg vader ned til åen for kun at kunne nå en halv til en hel time, inden mørket rammer – det betyder ingenting: For at fiske er at leve!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri nr 2 – 2018
feb 3, 2022 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Aborre eksperten Dejan Milosevic anvender ofte gummiorm, når han går efter de helt store.
Jørgen Larsson har fisket med gummiorm efter aborrer de sidste 30 år, og ved derfor om nogen, hvad han snakker om. Her får du alle de tips, der skal til for at få succes med fiskeriet.
AF JØRGEN LARSSON
DET BEGYNDTE I HALVFEMSERNE, hvor vi var et lille gæng af fiskere, der opdagede jigfiskeriets charme ved vores lokale åer, hvor vi havde et rigtig godt fiskeri med disse metoder. Ofte var det curly-tails vi brugte – og vi var helt oppe at køre, da der kom softbaits med to haler i butikkerne. Vi prøvede alt, hvad der var på markedet – og begyndte derfor også at eksperimentere med softbaits, der imiterede orm.
I starten havde vi ikke den store succes med vores ormesoftbaits, men det tilskriver jeg især manglende viden om, hvordan de skulle takles og præsenteres. Vi havde ikke meget fidus til at optakle dem på det normale jighovede – blandt andet fordi vi synes, at krogen kom til at sidde for langt fremme på ormen til at give en god krogning. Men – da vi begyndte at få ordentligt styr på hvordan gummiormene skulle takles op, gik fiskeriet hen og blev ekstremt effektivt.
Løsningen var i mange situationer at fiske med et paternoster takel, som man normalt anvender til medefiskeri: En krogtafs på 70-100 centimeter med en langskaftet enkeltkrog og en lodtafs på 25-30 centimeter, var alt, hvad der skulle til, for at få godt gang i fiskeriet. Med dette takel kunne man nemlig præsentere gummiormene ekstremt langsomt og delikat, fordi deres bevægelse i vandet ikke påvirkes af loddet. Netop denne metode har i mange år været totalt dominerende – og masser af store aborrer har ladet sig friste af denne forføreriske metode.
Her kan du se Westins Ring Teez fisket weedless på en en frontbelastet off-set krog – et godt set-up til fiskeri over bunden, hvis der er meget snask jiggen kan sætte sig fast i.
Jig, dropshot, Texas-, Carolina-, Jika- og Neko-rigs
Der er dog sket meget indenfor softbait metoder, siden vi begyndte at fiske med gummiorm på paternostertakler. Mange af de klassiske typer af softbaits er lavet til et ganske bestemt formål – og har derfor også en del begrænsninger. Men kigger man på gummiormene, så er der nærmest uendeligt mange måder, de kan fiskes på: De kan monteres på alt fra et normalt jighoved til et stand-up jighoved – et jighoved med offset-krog eller på dropshot takel. Og – du kan anvende dem på både Texas og Carolina-rigs samt Jika- og Neko-rigs.
Hver eneste metode har sine fordele og ulemper – samt giver softbaitet et ganske bestemt bevægelsesmønster, hvormed det lige så ofte gælder om at finde det rette takel – som den rette agn. Ofte vil man komme ud for, at man fanger fint med fisk med det ene takel – hvorefter huggene udebliver fuldstændig, hvis man fisker præcis det samme softbait på et andet takel.
Carolina-rigget er perfekt til weedless fiskeri, når gummiormene skal fiskes langsomt og ubelastet.
Sådan fisker du dine gummiorm efter aborrer
Hvordan du skal fiske dine gummiorm i forskellige situationer, er naturligvis noget du lærer gennem lang tids praktisk erfaring med fiskeriet: Er vandet rigtig koldt, og er fiskene meget træge, gælder det ofte om at præsentere agnen ekstremt langsomt. Her er enten dropshot eller Carolina-rig ofte den rette melodi. Omvendt – vil du have lidt mere fart på, er et normalt jighoved eller et Texas-rig ofte det, der skal til, for at udløse huggene. Jeg har over årene prøvet et utal af forskellige gummiorm til mit aborrefiskeri – og jeg tror stenhårdt på denne type af softbaits. Det kan siges meget simpelt – utallige er de dage, hvor en gummiorm har reddet min fiskedag fra nultur til aborrebonanza! Og tro ikke, at gummiormene primært lokker de små aborrer til, for min største aborre på gummiorm vejede 1,9 kilo – og flere af mine venner har aborrer på over 2 kilo på samvittigheden med denne teknik. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at jeg ville designe den ultimative gummiorm, da jeg skulle lave en ny kollektion af softbaits for Westin for et par år tilbage. Resultatet blev Ring Teez CT, som i dag næppe behøver nogen nærmere præsentation iblandt aborrefiskere.
Det er et interessant spørgsmål, hvorfor gummiorm ofte er så dælens effektive. I brakvand er der en del fødemner, som er langstrakte – eksempelvis tobis, børsteorm og små ål. Selv har jeg flere gange fanget aborrer med små ål i svælget, så jeg ved, at de spiser dem med største fornøjelse. Og i ferskvand er gummiorm den perfekte imitation af både igler og orm. Måske er det netop dette. der forklarer hvorfor agnen er så god.
Jørgen Larsson med en af sine utallige store aborrer fanget på gummiorm.
Præsenter gummiormene optimalt for aborrerne
Personligt mener jeg gummiormene kommer bedst til deres ret, når vandet er koldt, eller hvis aborrerne af andre årsager er svære at få i tale. Men – som antydet kan du også variere med forskellige takler, for at få det til at spille optimalt. Når jeg ser tilbage på, hvad vi troede en gang med hensyn til jigkrogens placering, kan jeg blot konstatere, at vi tog fejl. Selvom krogen sidder meget langt fremme på agnen med denne montage, fungerer det faktisk meget ofte ypperligt, fordi hele jiggen tit suges med ind, når aborren hugger.
Monteret på et jighoved, kan du fiske jiggen både hurtigt og langsomt – dels afhængig af jighovedets vægt og dels af, hvor hurtigt du hjemtager agnen. Med et stand-up jighoved, kan du få softbaitet til at stille sig på bunden med halen pegende opad, så den svajer forførende i vandet. En god måde at fiske den på er at holde lange pauser – og slæbe den langsomt hen over bunden. Ofte samler aborrerne den op direkte fra bunden. Når jeg fisker på lavt vand, hvor der er meget grøde eller besværlig bund med fx sten og grene fisker jeg ofte mit softbait på en off-set krog, så jeg minimerer risikoen for at sidde fast eller maskere krogen med grenrester og grøde. Og – er forholdene meget besværlige, monteres den grødebeskyttet på en belastet off-set krog som et klassisk ”weedless” set-up.
Neko-rigget er perfekt til finlir på kortdistancen i vande uden meget strøm. Med denne præsentation kan man skabe en ekstremt livagtig gang – nærmest uden at bevæge agnen.
Aborrer elsker lyd og bevægelse
Når præsentationen skal ske langsomt, er dropshot eller Carolina-rigs som nævnt nogle gode metoder. Her er det let at styre farten, og med begge metoder afgives der lokkende lyd ud i vandet, når loddet bevæger sig hen over bunden. Med dropshot er det let at styre, hvor højt over bunden softbaitet skal fiske – og med Carolina-rigget, kan jeg også kontrollere hvor højt softbaitet fisker i vandet, ved at regulere længden på krogtafsen. Skal der være meget lyd og bevægelse, så er Jika-rigget et godt alternativ. Dette takel minder lidt om en miniature udgave af drop-shot rigget, men hvor softbaitet præsenteres endnu tættere på bunden. Nogle dage reagerer aborrerne virkelig positivt på denne præsentation, og huggene kan være aggressive.
Neko-rigget er en anden metode til at skabe en meget lokkende og naturlige præsentation af ormen. Her kan man med et let lod, som er monteret i enden af ormen, få softbaitet til at danse lokkende hen over bunden – eller nærmest svæve i vandet. På bunden står den med halen pegende opad – og kan let slæbes hen over bunden med korte eller lange pauser. På grund af det meget lette lod, er det en udpræget finesse teknik, der primært egner sig til kortdistancefiskeri på relativt lavt vand uden strøm – og ofte i situationer, hvor fiskene er virkelig svære at få til at hugge. Når der skal lidt mere fart på agnen – fx når vandet er varmere, eller hvis fiskene er mere aktive, falder mit valg normalt på et Texas-rig. Her er softbaitet tynget mere ned af loddet, hvilket gør det lettere at fiske hurtigt og mere aggressivt med mere lyd og bevægelse. Og – på grund af offset krogen kan taklet også fiskes, hvor der er meget grøde mm i vandet.
Som du kan se, er der mange spændende muligheder for at præsentere dine gummiorm på forskellige måder. Så hvis du ikke allerede har nogle gummiorm, er det bare med at komme ned til den nærmeste grejforretning og få fyldt op i boksen. Jeg vil næsten kunne udstede en garanti for, at en velpræsenteret gummiorm kan redde din fiskedag ved aborrevandet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2019
Med et stand-up jighoved kan man give gummiormen en ekstremt livagtig gang over bunden – også selv ved meget langsomt fart.
1: Her kan du se hvordan en gummiorm fiskes på dropshot rig lige over bunden.
2: Jika-rigget er helt perfekt til at bumpe en gummiorm hen over bunden som weedles præsentation.
3: Texas-rigget er en anden trumf til bundnært weedless fiskeri, men knapt så fleksibel som Jika-rigget,
fordi det er mere besværligt at skifte lodvægte.
Denne smukke aborre huggede på Westins Ring Teez fisket på dropshot.
Gummiorm kan fiskes super effektivt med helt almindelige jighoveder som vist her.
dec 8, 2020 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer, Sponsoreret
Mads Grosell med nr. 100 over 40 cm – en aborre på 42 cm.
Den 1. september 2020 satte Mads Grosell fra Savage Gear sig for at fange 100 aborrer over 40 cm – og i dag nåede han endelig målet. Undervejs er det blevet til en masse fede fiskeoplevelser og ikke mindst værdifulde erfaringer fra seks forskellige vande: Tre store søer og tre åer med mundingsområder. Her får du alle detaljerne om, hvad han lærte af de mange timer i selskab med aborrerne.
AF JENS BURSELL
– Fuck – det er en vild følelse, lyder det fra Mads, som jeg netop har haft i telefonen. – Så nåede jeg endelig de 100 aborrer over 40 cm i år, griner han stakåndet, så man kan mærke, at fiskefeberen stadig er helt oppe at ringe i det aller øverst opnåelige felt! – Det har blæst fra SØ et stykke tid, og det betyder, at alle de store aborrer trækker godt op i åerne, for at undgå saltet, der trænger ind under disse forhold. For at det ikke skal være løgn, så fik jeg fire over 40 cm i dag, hvor den anden – nr. 99 var hele 2150 gram og 48,5 centimeter. Nr 100 – targetaborren – var 42 cm og de to næste var 45 centimeter. Alle dagens fisk huggede på min favorit – Gravity Twitch wobleren på 83mm i farven Blue Chrome.
Wobleren Gravity Twitch i farven blue chrome er ekstremt effektiv, når vandtemperaturen er under otte grader.
Massevis af aborrer – og et solidt erfaringsgrundlag
– Jeg har fået cirka 3000 aborrer (anslået) for at nå 100 over 40 cm med en gennemsnitstrørrelse på 45,2 cm, fortæller han fra sit spot ved Store Vejleå, der blev det vand, hvor Mads i dag kunne sætte et flot punktum for sin lille aborrechallenge. Men – 3000 aborrer er selvfølgelig langt fra summen af Madses erfaringer med aborrerne. Gennem mere end 35 år har aborren været en af Madses favoritfisk, og over årene har han fanget og håndteret utallige store stribede banditter rundt omkring ved de danske aborrevande. Så vi kan vist roligt sige at der er tale om en mand, der ved, hvad han snakker om.
Ikke en dag er ens med aborrerne
– En af de vigtigste ting jeg har lært her i år er, at der bare ikke er en eneste dag, der er ens, siger han. – Aborren er en lunefuld fætter, der er ekstremt letpåvirkelig af vejr, vind og især barometerstand, da den er uhyre trykfølsom. Netop derfor betyder fiskedybden ofte helt utrolig meget – og selv når man fisker lavvandede områder, kan blot få centimeters forskel på fiskedybden, have afgørende betydning for hvor mange hug man får.
Farvevalget har stor betydning til aborrer
– Egentlig troede jeg ikke så meget på, at farverne kunne have en afgørende forskel, men her er jeg helt klart blevet klogere, understreger han. – Eksempelvis er der kæmpe forskel på effektiviteten af hot stamp farver og forchromede belægninger/farver alt afhængig af vandtemperaturen. På vores Gravity Twitch woblere har vi både hot stamp farver – som er grundet i hvid og derefter varme/tryk folieret for at give en flot effekt og så til sidst bemalet – samt chromfarverne på Blue Chrome og AYU Chrome, hvor grundfarven er chrom, der så er bemalet. Inden vandtemperaturen nåede ned på under otte grader, faldt hovedparten af huggene på hot stamp farverne, og jeg var lige ved at kyle chrome varianterne i skraldespanden… Men – da vandet for alvor faldt under denne temperatur, gik det helt amok med det ene voldsomme hug efter det andet på de forchromede varianter. I lørdags da jeg kom til vandet, var der kun fanget to store aborrer på levende agn – hvorefter jeg med Gravity Twitch i Blue Chrome fangede otte store fisk, så det virker bare helt eminent, når vandet er koldt. AYU Chrome er især effektiv i mørkt vejr, mens Blue Chrome har sin styrke under mere klare forhold.
Mads med den største af de aborrer, som han vejede på 2080 gram. De fleste fisk blev blot målt, for ikke at skade fiskene unødigt.
Den super effektive twitch teknik
– Den helt nye Gravity Twitch wobler er som antydet et hardbait, der er designet til at blive twitchet eller ”jerket” hjem – og der er bare ingen tvivl om, at det er sindsygt effektivt, afslører Mads. – Der er bare et eller andet ved den teknik, der gør, at man kan få selv meget inaktive fisk til at hugge.
– Frekvensen og rytmen hvormed man laver sine nøk i stangen har stor betydning for, hvor mange hug man får. Jeg har tre-fire indtagningsmønstre, som jeg ofte bruger, men den, der oftests giver kontant afregning ved kasse et, er, når jeg tager to twitches – efterfulgt af et spinstop, hvor jeg samler slæklinen op. Og der skal helst fiskes lidt aggressivt, for at det får den fulde effekt på de sløve fisk. Det er ikke ét, ikke tre og ikke fire – men to nøk – og så et spinstop, der skal til. Og sådan er det bare næste hver gang. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men sådan er det bare.
Længden på spinstoppet til aborrer
– Hvor langt spinstoppet så skal være afhænger utrolig meget af forholdene, forklarer Mads. – Nogle gange er det et splitsekund, det drejer sig om – og andre gange er det så lang tid, at man lige kan nå at rette på kasketten eller klø sig på næsten. Og så er det ellers med at holde godt fast i stangen, for ofte får man nærmest flået stangen ud af hænderne, når huggene kommer med denne teknik. Andre dage må man ikke flytte hånden fra hjulet, for så når man ikke at få kroge fiskene, når de nærmest hugger ved blot at skubbe til agnen og flytte den foran sig. Man skal altid være 100 % vågen, når man fisker på denne måde. Men det gør også bare fiskeriet så meget sjovere.
– Det er utrolig spændende det her, for hvad er det der gør, at det lige er to twitch og så et spinstop der virker bedst. Er det fordi byttefisk ofte flygter på denne måde? Og hvorfor er det, at en aborre, der hverken gider at tage en perfekt serveret reje eller levende agn på bunden lige foran snuden på den – i stedet vælger at tage en hurtigt, højt og aggressivt fisket lille wobler i koldt vand? Der er helt klart bare noget, der fungerer her!
Mads med en super flot søaborre på over to kilo.
Sådan fanger du flest muligt aborrer på samme plads
– Det er heller ikke helt ligegyldigt i hvilken rækkefølge, at man foretager sine agnskift, pointerer han. – Hvis man starter med at twitche kommer de ofte hurtigt helt op at ringe, men så stopper huggene også ofte. Netop derfor får man ofte hevet flere fisk ud af en plads ved at starte med en anden agn. Personligt får jeg normalt fanget mest pr. plads ved at starte med en Tail Spin eller et blade bait fisket helt nede over bunden. De gider ikke at svømme efter disse agn, så de skal helt ned og serveres foran snuden på aborrerne, hvor de nu står ved deres ambushpoints.
– Når så man har fået 1-2 fisk op en plads med denne metode, så stopper huggene – og så er det ellers tid til at sætte en shad på for at nappe et par fisk yderligere fra samme område. Her vælger jeg typisk en Fat T-Tail, Bleak eller lignende. Så kan måske lige rive 2-3 fisk mere på samme plads – og så stopper huggene igen. Det er lige her de fleste vælger at gå hjem, for nu mener de, at pladsen nok ikke giver mere. Men ved du hvad – det er først her, du begynder at fiske for alvor… Nu er det nemlig tid til at tage det hemmelige våben frem – Gravity Twitch´en. Og det er netop en teknik, der kan provokere de der store fisk, som bare står nede på bunden og ved, at der er ugler i mosen… På den måde får du så lige en 4-5 fisk mere, som du ellers ikke ville have fået med de mere gængse aborreteknikker.
Dybt vs lavt vand til aborrerne
– Undervejs mod de 100 aborrer over 40 cm i år har jeg brugt et utal af forskellige agn – med hovedvægten på dem, som jeg har fortalt om her, siger Mads. – På de store søer har det især været Tail Spin, jig minnows og vibrationsagn som fx VIB Blade og Minnow Switch Blade, der hare givet mange fisk på større dybder – kombineret med mindre shads selvfølgelig. Og det har primært været vertikalfiskeri med Garmin Panoptix, som jeg har brugt til at skille de store aborrer ud fra de mindre aborrer. Til fiskeriet efter brakvandsaborrerne på lavt vand i mundingerne og åerne, har det i praksis været alle typer agn jeg har fået fisk på – men med en stor hovedvægt på det super effektive fiskeri med Gravity Switch, slutter Mads, der nok snart trænger til en lille pause fra de sortstribede.
Aborre nr 99 over de 40 cm blev denne pragtfisk af en aborre på 48,5 cm og 2150 gram cm taget her i dag på en Gravity Twitch wobler af Mads Grosell. Så vidt vides er det den største fra St. Vejle Å i år.
okt 18, 2020 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Det sene efterår er en fantastisk tid for aborrefiskeren. Her giver Jørgen Larsson dig en stak ekstra tips, der gør ventetiden mellem huggene lidt kortere.
TEKST: JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG MATTHIAS BERGLUND
Aborrefiskeri er super sjovt, men til tider er det ikke altid helt lige så let, som man skulle tro. Det er derfor altid godt at have et par håndfulde ekstra tips i ærmet, når du skal ud efter de sortstribede.
1 – Lim softbaitet til jiggen
Personligt foretrækker jeg jighoveder, der ikke har en ”krave” på krogskaftet, da de har en tendens til at flække agnen. Har mit jighoved en sådan, skærer jeg den derfor normalt af. Ulempen er så selvfølgelig, at softbaitet kan glide ned i krogbøjningen, når den bliver slidt eller aborrerne bider i halen.
Istedet giver jeg blot softbaitet en klat sekundlim, inden den skubbes op til jighovedet. Det plejer at holde, og man kan alltid give den en dråbe lim til i løbet af fiskedagen.
2 – Dropshot taklet til aborrer
Den optimale montering af et dropshot-takel til hovedlinen er at bruge en knude, så man slipper for ekstra vægtbelastning, der kan påvirke det delikate takel. Knuder kan dog blive lidt besværlige, så jeg bruger som ringel en lille rig-ring, der i praksis vejer og syner af næsten intet. Et andet dielemma ved dropshotfiskeri på besværlig bund er, at man kan tvinges til at anvende fluorocarbon helt op til 0,30-0,35 mm, hvilket betyder, at det nogle gange kan være hovedlinen, der knækker ved bundhug. Optimalt set skal taklet knække i lineklemmen nede ved loddet, hvis det sætter sig, men bliver forfanget for kraftigt er det altså ofte hoveliner eller knuder, der risikerer at ryge. For at undgå dette, plejer jeg at lave et par kællingeknuder på den nederste del af forfanget under krogen. Knækker jeg forfanget, så beholder jeg fisken, men mister loddet.
Sekundlim er perfekt til at hæfte softbaitet på jighovedet, så det ikke så let ryger af.
3 – Fisk ind i mørket efter aborrerne
Tusmørket omkring solopgang og solnedgang har altid været godt, men det kan tit svare sig at prøve at fiske ind i mørket. Det lærte jeg for et par år siden af min ven Dejan – og siden dengang har jeg tit haft god success med at fiske i mørket. Det er især på de svære dage, at det kan kaste et par store fisk af sig at fiske ind i mørket, og selv har jeg haft de bedste resultater med at fiske med agn, der giver godt med lyd og vibrationer som Westin Shad Teez, Ring Teez ST och Hollow Teez. Man skal være lidt småskør for at gøre det, men det er lidt fedt at fighte en stor aborre i mørket.
4 – Find strukturerne hvor aborrerne gemmer sig
Lokalisering af fiskene er ofte det sværeste ved at fiske efter store aborrer. Nogle gange er det oplagt, hvor fiskene er, men andre gange kan man lede og lede uden resultat. Andre gange viser byttefiskene vejen på ekkoloddet, men langt fra altid. Der er ingen regler for, hvor fiskene er, for alle vande er forskellige – men ofte er steder, hvor mønsteret brydes et godt bud på at finde fisk. Det kan fx være alle former for strukturer som stengrunde, skrænter, banker, bevoksningsbælter, bagvande, ind- eller udløb af åer – eller vaser, broer, havne eller bådpladser.
5 – Varier dit fiskeri mere
Dem der virkelig arbejder med at prøve en masse forskellige agn og præsentationer – er oftest dem, der bliver bedst belønnet. Bare fordi du fisker med jig uden at få et hug, betyder det ikke, at aborrerne ikke vil have en jig. Nogle gange skal man bare prøve en anden form eller farve – så kommer huggene. Og husk – det softbait, der fisker godt om morgenen er ikke nødvendigvis det samme, der fisker godt om eftermiddagen. Netop dette er også årsagen til, at man bør medbringe mange agn. Vil de ikke have et softbait, så vil de måske have en wobler eller en spinner? Nogle gange skal agnen udsende masser af lyd og vibrationer – andre gange ikke: Den som varierer mere, fanger mere.
Jørgen med en af de utallige storaborrer han har taget på softbaits.
6 – Skaf en takelmappe til dine aborretakler
Man kan spare meget tid ved vandet ved at binde sine takler hjemmefra. Man kan selvfølgelig ikke forudse og forberede enhver situation, men den som klargør takler til de mest gængse situationer, sparer sig selv for en masse besvær på turen. Udover færdige takler med forskellige krogstørrelser og forfangsdiametre, har jeg ofte et par pakker med ekstra kroge, svirvler og rigrings i mappen.
7 – Bevar woblerens gang
Normalt foretrækker jeg en lille blinklås til at montere wobleren, men på nogle af de mindste og mest delikate modeller, kan det betyder, at wobleren trækker skævt, når man spinner den hurtigt ind. På disse modeller er det bedst at montere den i en knude med et fast øje – fx Rapalaknuden, der giver en perfekt gang selv på de aller mindste woblere. Valget mellem knude eller blinklås kan også bruges til at fintune woblerens synkeevne.
8 – Monter softbaitet til aborrer korrekt
Man ser ofte, at folk monterer deres softbaits helt forkert. Den mest almindelige fejl er, at softbaitet kroges for dybt eller helt skævt. Kroges den for dybt bliver afstanden mellem krogspids og softbait for lille til at give en god krogning; kroggabet skal nemlig være ordentligt eksponeret. En andel fordel ved at sætte jighovedets krog højere er, at det giver en mere fri bevægelse af softbaitet. Sidder softbaitet skævt på krogen, giver det også en dårligere gang. Det betaler sig altså et være præcis, når man monterer sit softbait.
Foam-rigget kan være ekstremt effektivt, når aborrerne ikke rigtig er i hugget, hvor de typisk vil have en agn, der svæver eller synker langsomt.
9 – Hold softbaitet på plads
Når man har fået nogle fisk på Texas eller Carolina rigget, er det normalt, at softbaitet begynder at blive mere slidt. Og jo mere slidt den bliver, desto sværere bliver det at få den til at sidde rigtigt på krogen, hvilket kan tvinge en til at skifte til en ny agn. Vil du spare lidt, kan du istedet låse softbaitet på krogen med en dråbe sekundlim. Alternativt kan man skubbe softbaitet så langt op, at den går op over knuden til krogen. Af samme årsag kan det godt svare sig at lade en lille linetamp på 3-4 mm stå, når man afklipper knuden. Den kan nemlig fungere som en slags modhage, der holder på baitet, når man trækker det længere op.
10 – Næsekrogning ved dropshot efter aborrer
Mange er nervøse for kun at næsekroge agnen, når der fiskes dropshot, fordi de tror, at aborrerne ikke vil blive kroget ordentligt. Fakta er, at denne optakling fungerer udemærket, så længe fiskene er nogenlunde i stødet – og det giver også en bedre bevægelse i agnen samt en lettere afkrogning, når der kun er én krog i softbaitet. Optaklingen gør nemlig, at agnen er næsten vægtløs i vandet, hvilket betyder, at den ret let suges ordentligt ind af aborren. Selvfølgelig er der undtagelser, men normalt retter aborren sit angreb mod byttefiskens hoved, og så kroger det fint. Kommer din agn over 10-12 centimeter, er det dog en klar fordel at montere en stinger krog i halen.
11 – Prøv en foam-rig til aborrer
Når aborrerne er rigtig træge og svære fx vinter og tidligt forår, kan man placere en bid flydende foam – også kaldet pop-up foam – på tafsen, så baitet bliver flydende, neutralt afbalanceret – eller ganskelangsomt synkende, eksempelvis når man fisker Carolina-rig. Selv anvender jeg forskellige slags foam af alt fra emballager til liggeunderlag. I butikker, der sælger karpeudstyr, kan det købes under navnet pop-up foam. Jeg klipper små cylindrer, som jeg herefter tråder på tafsen med en agnnål af den type, der af karpefiskere bruges til montage af fx boilies og partikelagn. Tråd også et par flådstops på linen, så du kan justere opdriftens placering – og dermed agnens måde at bevæge sig i vandet på. Jo tættere på agnen, desto længere fra bunden præsenteres agnen.
Personligt klipper jeg ofte små stykker af foamen, indtil baitet synker ekstremt langsomt, men nogle gange vil fiskene helst have en agn, der svæver eller står helt stille i vandsøjlen. Det siger sig selv, at med dette takel kan du lave virkelig lange spinstop, så de sky aborrer får rigtig god tid til at bestemme sig.
Den gyldne time er kvalitets fisketid, hvor aborrerne ofte er i hugget.
Afstanden mellem krogspids og softbait er afgørende for krogningen. Montagen nederst – hvor der er maksimal dybde på det frie kroggab – giver den bedste krogning.
Små woblere som denne får det perfekte bevægelsesmønster, hvis de monteres i en løkkeknude.
Aborrerne er vilde med små orme-lignende softbaits som disse.
