FISKERI EFTER BRAKVANDSABORRER I ÅEN

Det er svært ikke at smile, når man sidder med det stribede guld.

Når foråret nærmer sig, trækker brakvandsaborrer op i åerne for at gyde i oversvømmede enge og moser. Her får du Christian Willers bud på, hvordan du får hul på dette spændende fiskeri.

 

AF CHRISTIAN WILLER

 

DER ER ET TIDSPUNKT på året, hvor jeg bruger mere tid i bilen, end jeg bruger på at fiske – nemlig i starten af året, når jagten på de stribede brakvandsaborrer går ind. Brakvandsaborren lever langs kysterne og begynder sin opgang i de små og store vandløb for at overvintre i årets sidste måneder. Min jagt på dem begynder derfor i oktober/november, når de trækker ind i havnene i bl.a. St. Vejle å ved Ishøj. Jeg kan i min egen baghave ved den gamle Suså i Næstved, være heldig at støde på dem. Da vi er på en tid af året, hvor det bliver mørkt omkring kl. 16.30- 17.00, er der tale om meget korte fyraftensture, som ofte ikke byder på fangster. Men da jeg kun har 5 minutter til fods, så bliver det til en del forsøg. Det er også en rigtig god måde, at lande dagen på. Det er dog først i februar/marts, at de er blevet rigtig rogn-tunge, og det er her min jagt intensiveres. Det er hovedsageligt på Sydsjælland, Lolland/Falster og Møn jeg fisker – eksempelvis i Fuglebækken ved Vetterslev, Tubæk ved Præstø, Sortsø på Falster, Marrebækken på Falster og Flintinge å på Lolland. Det medfører en del lange køreture med kun kort tid til fiskeri. Jeg leder efter dem i små åer, samt i de moser som jeg ved har forbindelse til vandløb, hvor de må forventes at trække op i for at gyde. Der er rigtig mange forgæves ture, men det betyder til gengæld også, at når man finder dem, kan man risikere at rende ind i et temmelig fantastisk fiskeri. Og når det sker, glemmer man fuldstændig de utallige nulture.

 

 

Aborrefiskeri til direktørtid

Aborren jager i høj grad via synet, når det er lyst, og det er en fordel i forhold til de andre arter, jeg fisker efter. Det betyder nemlig, at vækkeuret ikke skal bimle og bamle, før en hvis herre har fået sko på. Men bare fordi det er lyst, er det ikke ensbetydende med, at den bare søger føde uafbrudt. Da aborren er en fisk, som har udprægede spiseperioder, kan man ikke blot efter kort tids fiskeri konstatere, om de er der eller ikke er der. For lige pludselig kan huggene begynde at komme, for så igen langsomt at dø hen.

 

 

Hugperioderne reguleres af forskellige forhold, hvoraf en væsentlig faktor er lufttrykket, der har betydning for aborrens velbefindende og dermed også for dens appetit samt lyst til at jage. Dette skyldes, at aborren har en speciel svømmeblære, som den ikke er i stand til hurtigt at regulere i størrelse. Hvis lufttrykket ændrer sig, så er aborren nødt til at regulere trykket i svømmeblæren eller skifte dybde for at være i ligevægt med vandet. Aborrens svømmeblære reguleres af en kirtel med forbindelse til blodet og kan ikke hurtigt udligne et overtryk til svælget. Hvis lufttrykket stiger, trykkes svømmeblæren sammen og aborren kan nu søge op i vandet for at jage. Ved et faldende lufttryk fyldes svømmeblæren op med luft, går nu ned i vandet for at være i ligevægt. Så når den står i et vandløb og ikke kan flytte sig dybere, vil den være utilpas indtil trykket i dens svømmeblære er udlignet. Da dens stofskifte arbejder sammen med vandets temperatur, går det langsommere i det kolde vand om vinteren. Høj sol samt dage, hvor barometeret viser 1009 – 1023 millibar og lufttrykket er stabilt eller stigende, er derfor ofte ensbetydende med et lovende fiskeri. Dog kan man opleve lige op til en kraftig vejændring, når lufttrykket skal til at falde, at de bliver ekstremt bidelystne. Jeg kan også lige nævne, at en anden udfordring man – ud over lufttrykket – står overfor, er den, at aborren i vinterperioden kun indtager omkring 0,1% af sin kropsvægt pr dag. Det gør at man, om vinteren, virkelig skal være kreativ for at få vækket dens interesse.

 

Sådan fisker du aborrer i åen

Jeg kommer som sagt rigtig meget rundt til forskellige steder, hvor størrelsen og dybden på vandløbene varierer meget. Det betyder også, at der kommer mange forskellige variationer af agn i spil. I forhold til sommerfiskeriet, hvor de som regel er nemme at få i tale, er de i vinterperioden mere selektive. I de små bitte vandløb med man[1]ge sten og grene i vandet, er der en hvis begrænsning i valg af agn, da man ellers risikerer at miste det, lige så hurtigt man rammer vandet. Der har jeg fundet ud af, at det allerbedste og mest sikre er, at sætte et splithagl på 0,8 gram (AAA) for enden af linen og så en lille krog på en tafs cirka 25 cm oppe ad linen. Krogen besættes med en god klase regnorme, som rigtigt kan sno og vride sig – og det droppes så forsigtigt ud i vandet lidt oven for det sted, hvor man formoder at aborren befinder sig. Og så er det bare om at vente…. Den næste udfordring i et lille vandløb er så, når en aborre på over 1800 gram lukker munden om ormen og opdager, at der er noget rive rave ruskende galt… For så tager fanden ved den, og så gælder om at holde tungen lige i munden, hvilket kan give nogle ganske nervepirrende minutter.

Aborrefiskeri i de større åer

I de lidt større åer er der bedre mulighed for at rode rundt i grejboksen. Her ynder jeg at fiske med små woblere. Det er vigtigt, at de har en livlig gang, selv når de fiskes langsomt, for aborren er jo, som tidligere nævnt, ikke super aktiv på denne årstid. Her er mit sikre valg en Rapala Shadow Rap. Denne wobler har en længde på 11 cm, en vægt på 13 gram og fisker i 0,6-1,2 meter. Den kan fiskes ekstremt langsomt og i små ryk, hvilket har givet den en del aborrer på samvittigheden. En anden sjov måde at fiske efter dem på, er den gode gamle klassiker – nemlig med jig. Disse skal ligeledes fiskes langsomt i små bitte ryk ind over bunden og gerne med en masse stop undervejs. Det kan være et utroligt underholdende fiskeri, når aborren ellers er med på legen. Det kan variere fra dag til dag, hvilken farve de tænder på, så det er en rigtig god ting at have et godt udvalg af farver med i æsken. Jeg foretrækker jighoveder på 3-5gram. Man kan også vælge at droppe jighovedet og så fiske dropshot i stedet. Et dropshot rig er meget enkelt at binde og består af et lille let lod på 5-10 gram samt en str. 2 Wide gabe eller Offset krog. Tag cirka en meter 0,24 mm fluorocarbon line og bind din krog fast med en palomar knude, så den står vandret ud fra linen med spidsen opad. Sørg for, at der er 15-20 cm line i overskud, hvori du kan binde dit lod fast. Er der meget grøde, kan du gøre afstanden ned til loddet større, så du går fri af grøden. Fastgør så linen til din hovedline og du kan nu sætte en jig på krogen. Fordelen ved dropshot er, at du kan kaste ud og så blot stå og lave små nyk med stangspidsen. Din agn vil nu stå og danse i vandet og lokke de nysgerrige aborrer til at lege.

 

Medefiskeri efter aborrer

Der er også dage, hvor jeg ikke har kunnet lokket dem med hverken wobler eller jig. Så har det vist sig, at kun ét våben kan vække dem – nemlig den agn, udover regnorm, jeg kan huske at have brugt helt tilbage fra starten af mit fiskeri i sluthalvfjerdserne, og det er en spinner. Det er helt tosset, når man har stået og prøvet sig frem med en masse agn uden at mærke noget, hvorefter man så sætter en spinner på og nærmest lige så snart den rammer vandet, får hug. Sidst men ikke mindst, er der også fiskeriet med levende agn. Her er små skaller eller karusser som i forvejen er en naturlig del af aborrens føde, et oplagt valg. Disse fiskes ligeledes på et forfang af 0,24 mm fluorocarbon. Mit krogvalg falder på en VMC fastgrip enkeltkrog i str. 2 og et Drennan 10 grams gedde flåd. Man kan også godt vælge at droppe flådet og så fiske det på et bundtakel med et 15-20 gram lod i bunden og så en tafs 20-25 cm oppe ad linen med krogen og skallen monteret. Du sidder måske og tænker, om ikke jeg har glemt noget? Og jo, det har jeg da…

Fjordrejer til aborrer

Levende fjordrejer kan, hvis man kan skaffe dem, være ufattelig effektive til brakvandsaborren. De er bare ikke nemme at komme i nærheden af, når man bor på Sydsjælland. Jeg ved, at der findes andre agn og metoder, men nu ved du, hvordan jeg foretrækker at jagte det stribede guld. Man skal fiske på den måde man tror på og bruge den tid man har lyst til. Det gør jeg, og det bliver til en del tid, men det har da også betydet, at jeg har været så heldig i år, at have en top 5 som ligger mellem 1830 og 2200 gram. Min næststørste vejede 2100 gram. Det, at jeg tit kører i en time til halvanden hver vej for kun at kunne fiske i en time til halvanden. Det, at jeg som oftest må vende snuden hjemover med en nulbon i bagagen. Det, at ofte jeg vader ned til åen for kun at kunne nå en halv til en hel time, inden mørket rammer – det betyder ingenting: For at fiske er at leve!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri nr 2 – 2018