FLYDERINGE PÅ HJERNEN

Tom Sintobin med en af sine mange flotte aborrer fanget fra flydering.

Den super dygtige allroundfisker Thomas Sintobin fra Holland er bidt af en gal flyderingsfisker og har været det i over 20 år. Undervejs har han prøvet alt, hvad der er værd at prøve – og ved konstant at udfordre nye vande med nye metoder fra sin flydering, har han været medkatalysator for den udvikling, som vi ser lige nu i retning af mere og mere avancerede flyderinge.

 AF JENS BURSELL, FOTOS: TOM SINTOBIN OG JENS BURSELL

THOMAS SINTOBIN, der til daglig er professor i litteratur, er en éner, der har det med at kaste sig ud i alle mulige vidt forskellige fiskeeventyr. Jo vildere desto bedre. Og sådan har det være længe. Thomas fisker således lige så gerne havørred og havbars som storsuder, koikarper og bomstærke flodbarber – eller gedder, aborrer, sandart, stør og maller. Over årene har den meget varierede tilgang til fiskeriet givet ham en kæmpe ballast – og han fisker både fra land og båd. Hans hjertebarn er dog flyderingen, som over årene løbende er blevet opgraderet og optimeret til en lang række forskellige former for fiskeri. Resultatet er en topmoderne flydering som er mere end klar til at prøve kræfter med nærmest hvad som helst.

 

Claw Connector

 

20 år med flyderingen

– Det er snart 20 år siden, at jeg første gang prøvede fiskeriet fra flydering, fortæller han. – En af mine venner tog hvert år til Irland for at fiske gedder fra flydering, og da jeg fik muligheden for at komme med, hoppede jeg på vognen.

– Min første flydering var mildest talt temmelig oldschool, fortsætter han. – Det var rent faktisk et traktordæk, hvorpå der var påspændt en stol, der var syet af stof. Når man skulle ud trådte man op i hullet, bar flyderingen ud som en badering, indtil man var i så dybt vand, at man kunne sætte sig i stolen. Der var af gode grunde kun et luftkammer, og i det hele taget er der meget, meget langt fra min første flydering, til det jeg sejler rundt i nu. Nå – men uanset det oldnordiske design af flyderingen, havde jeg en fantastisk uge, hvor jeg fangede over 100 gedder rundt omkring i en række forskellige irske søer. De fleste af dem var naturligvis mindre gedder, men de kæmpede som død og helvede, og det var super sjovt fra en flydering med røven i vandskorpen. Og undervejs fik vi også et par fine fisk på over meteren.

 

Tlom er fuildt koncentreret med at spottre fisk., mens kombinationen af svømmefødder og Fæloagt Plus elmotor sikrer at flyderingen fin-navigeres til den perfekte position over fisken.

Thomas er fuldt koncentreret med at spottre fisk, mens kombinationen af svømmefødder og Float Plus elmotor sikrer, at flyderingen fin-navigeres til den perfekte position over fisken.

 

Flydering – det smagte af mer´

– Det super sjove fiskeri fra flyderingen i Irland smagte af mere, så jeg blev ved med at dyrke dette fiskeri i et par år. Efter et par år købte jeg en ny type flydering efter ”high & Dry” princippet fra MacFishing. Disse både var formet som et U og gjorde, at man kom lidt højere op, hvilket var ret fedt, for det gav bedre plads til at kaste komfortabelt samt medbringe mere grej. Denne type minder meget om de flyderinge, som langt de fleste danske lystfiskere ofte bruger i dag.

Vertikalfiskeri fra flyderingen

– På dette tidspunkt bedrev jeg det meste af mit fiskeri derhjemme fra min Alumacraft båd, men en kold vinterdag på søen Haringvliet, som er en af de store søer i Nederlandene, mødte jeg en flyderingsfisker. Først troede jeg, at han var sindssyg. Der var lige så koldt som i en eskimos grav, og der flød han så rundt og vertikalfiskede efter sandart, som nød han solen i en pool på Ibiza.

 

Kombinationen af flydering, LiveScope og Float Plus er super effektivt på både vertikal fiskeri og sightspin efter storte rovfisk.

Kombinationen af flydering, LiveScope og Float Plus er super effektivt til både vertikalfiskeri og sightspin efter store rovfisk.

 

– Vi faldt i snak, og det viste sig, at han var en fin fyr – og en dygtig fisker. Han havde el-opvarmede sokker inden i sine neopren waders, og frøs faktisk mindre end jeg gjorde, selvom han bogstaveligt lå med røven i vandskorpen… Og hvad der var meget mere interessant var faktisk, at han udfiskede mig totalt den dag. Han fangede 12 sandart, mens jeg lå lige ved siden af i min store båd og fangede 2. Siden har vi holdt kontakten, og han har hjulpet mig med at købe de rigtige ting og rigge min flydering op på den helt rigtige måde. Herefter steg mine fangster med rekordfart, og jeg er temmelig sikker på, at flyderingen har haft en del af æren for dette.

Flyderingen – et fartøj med mange fordele

– Selvfølgelig har flyderinge visse ulemper, men de opvejes i rigeligt omfang af de mange fordele der er. Lad mig starte med den mest indlysende ulempe, nemlig at den sejler langsommere end en normal båd med fx påhængsmotor. Af samme årsag er det vigtigt som flyderingsfisker at have en god føling med hvilket område, det vil være bedst at fiske i – hvilket med tiden kan bidrage til at gøre dig til en bedre lystfisker. Og – det, at man ikke er lige så hurtig som i en normal båd, kan også være en fordel, fordi det ofte gør, at man lige er en tak mere tålmodig og grundigere i sin afsøgning af vandet, hvilket ofte kan give ekstra bonusfisk. Tit sker det, at et område der før syntes fisketomt, pludselig emmer af liv med masser af hug – blot fordi fisk, som hele tiden har været der, kommer ind i en hugperiode. Med en normal båd tror jeg nogen gange, at det er lidt for fristende at forlade et hot-spot før tid, hvilket måske til tider kan koste en del fisk.

Jomfrueligt vand med flyderingen

– Der er mange andre fordele ved en flydering. For det første giver de mange muligheder, hvor ingen har fisket før – eller meget sjældent fisker. Det kan fx være mindre søer, hvor der ikke ligger både, og hvor det er svært eller umuligt at fiske fra land. Og – med en stor båd kan det være sværere at følge meget små konturer i dybderne med stor præcision – eller at placere sig helt præcist oven på en fisk ved vertikalfiskeri. Det er meget lettere med et lille fartøj, der kan manøvrere på et frimærke. En flydering er simpelthen bare mere fleksibel.

– En anden ting, som måske kan virke lidt paradoksal, det er, at en fyldering er mindre påvirket af vind og strøm end en større båd. Lad mig give dig et godt eksempel fra mit fiskeri i Irland: Efter nogle år med gedderne, savnede jeg at prøve nye ting fra flyderingen i Irland, simpelthen fordi det er så sjovt at fiske fra en flydering. Resultatet var, at jeg kastede mig ud i at fiske torsk i saltvand ud for klipperne ved Bundoran.  En stor båd sejlede os derud og blev ved os hele tiden som sikkerhed. Og fiskeriet var fantastisk. Vi fangede masser af store fisk, der kæmpede som besatte på vores relativt lette spinnegrej. Det meste interessante var dog, at vi fangede markant flere fisk end dem, der fiskede oppe fra den store båd. Og det var ikke svært at gætte hvorfor: De drev meget hurtigere end os, fordi strøm og især vind greb bedre fat i den store båd. Jeg har også fisket meget i flydering på store vindeksponerede søer, hvor jeg havde det lettere end de større både.

 

Med en flyudering kasn du udfordre praktisk talt alle fisk - selv store maller og stør.

Med en flydering kasn du udfordre praktisk talt alle fisk – selv store maller og stør.

Flyderingen skræmmer fiskene mindre

– Sidst, men ikke mindst, er risikoen ikke nær så stor for at skræmme sky fisk, når man fisker fra en flydering. Jeg har fisket meget efter maller i Holland – både fra normal båd og fra flydering. Og – på vande med højt fiskepres, bliver de meget hurtigt sky overfor større både. Flyderinge kommer de også til at gennemskue, men det går ikke helt lige så hurtigt som med de større både. I lang tid virkede det faktisk som om, at de overhovedet ikke tog notits af båden og måske bare opfattede den som en stor svane eller lignende… Og – maller er ikke de eneste, der ikke rigtig ved, hvad de skal synes om os. Også alt fra karper til diverse fugle kan jeg komme meget tættere på med en flydering, end jeg kan med en normal båd.

Let ud og hjem med flyderingen

– En sidste ting med flyderingen – og det er en af de vigtige, det er, at den er super let at både opbevare og transportere: Du behøver ikke en trailer eller en stor garage. Alt hvad du har brug for er et hjørne i skur, hvor den kan hænge. Selv har jeg en Volkswagen Caddy, og der kan jeg simpelthen putte min fuldt oppustede og opriggede flydering ind, så jeg kan være I vandet få minutter efter, at jeg ankommer til mit fiskested. Og – den vejer meget mindre end en kajak, så den er let at bære til og fra bilen – eller til og fra bilen til vandet.

– Med min flydering kan jeg have alt med på en gang og gå med både flydering og grej ned til vandet på en tur. Selv når den er fuldt oprigget med elmotor og marineelektronik.

Den moderne flydering anno 2021

– Man kan gøre flyderingsfiskeriet så billigt eller så dyrt, som man vil – alt afhængig af, hvad man har brug for. Indtil for et par år siden klarede jeg mig fint med et helt almindeligt ekkolod til mit flyderingsfiskeri. Jeg fangede fint med fisk, og alt var godt. På det tidspunkt anede jeg intet om den revolution inden for marineelektronik, der var på vej – og at jeg skulle blive en af pionererne i den.

– Der var især to ting, der virkelig kom til at revolutionere mit flyderingsfiskeri – nemlig elmotor og liveview transducere. I dag ligner min flydering nærmest noget fra en James Bond film. Den har en Float Plus elmotor under sædet, som gør, at jeg kan sejle op til 5 kilometer i timen så let som ingenting. Det forbedrer virkelig min aktionsradius – samtidig med, at det bliver muligt at trolle.

 

Tom har netop solgt sin gamle alubåd, for med en moderne fælyudering behvøver han ikke så meget mere.

Thomas har netop solgt sin gamle alubåd, for med en moderne fælyudering behvøver han ikke så meget mere.

 

– I de gode gamle dage var det virkelig besværligt at fiske lange stræk af en flod eller sø. Dengang var min taktik først at droppe min cykel af der, hvor jeg havde planlagt at stoppe fiskeriet, og derefter køre med bilen til startstedet for at sejle ud med flyderingen. Ved afslutningen af driftet gemte jeg flyderingen i nogle buske og cyklede retur til bilen for derefter at køre retur i bilen efter flyderingen. Alt det besvær slipper man for med en el-motor, for så er det jo pærelet at sejle retur uden at blive fuldstændig smadret i benene. Selv hvis der er strøm eller modvind.

– Det andet helt store gennembrud kom, da Garmin kom med deres Panoptix-system. En af mine venner var nok den første til at montere et LiveScope på en flydering, og allerede efter sin første fiskedag ringede han og sagde, at jeg bare MÅTTE have sådan en.

LiveScope bliver gamechangeren

– Det her er bare en gamechanger Tom, sagde min ven. – Dont miss out! – skrev han og sms´ede nogle billeder af de store maller og sandarter, som han havde fanget den samme vinter. Og som sagt – så gjort. Jeg fik mig et LiveScope, og nu kunne jeg lige pludselige se, hvad der skete under flyderingen i realtid. Allerede efter de første tre minutters fiskeri, droppede jeg min agn til et lovende signal og – vupti – så havde jeg min første LiveScope-sandart.

– Og med dette åbnedes en helt ny verden op for mig. Pludselig kunne jeg se, hvordan fiskene reagerede på mine agn – og tilpasse mit fiskeri derefter. Det var nærmest som at fiske i et akvarium. Men – når det er sagt, skal du ikke bare regne med, at alt bliver legende let, bare fordi du har en kombination af Float Plus og LiveScope. Men – hvis du ved, hvad du laver, så har du det vildeste våben til at forbedre dit fiskeri.

– Det kræver noget praktisk øvelse at lære de forskellige arter at kende fra hinanden – både ud fra form og bevægelsesmønster. Du skal nemlig lære at placere agnen foran snuden – ikke foran halen. Det skal læres at manøvrere båden stille og præcist, så du kommer i den rette position og så videre. Men tro mig: Det vil ændre dit fiskeri for altid.

 Det startede med maller fra flyderingen

– Til at startede med fokuserede jeg mit fiskeri efter maller, hvor jeg havde nogle fantastiske resultater. Jeg har ikke haft en eneste nultur, og jeg fisker ofte bare et par timer ad gangen. På min bedste aften havde jeg to maller på 200 og 230 cm, som jeg begge spottede med LiveScopet.

– Efter et stykke tid begyndte jeg også at fiske efter andre arter eksempelvis sandart. På min første aften med Panoptix fik jeg tre sandart over 90 centimeter med 6 over 80 centimeter samt en del mindre. Sidenhen har jeg fisket alt muligt med mit nye flyderingsset-up – eksempelvis gedder og stør, som du ser et i videoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2. Hånden på hjertet – det har virkelig revolutioneret mit fiskeri.

– Nogle bekymrer sig meget over, hvorvidt disse live-sonar systemer vil ødelægge fiskeriets hemmeligheder og udforudsigelighed – og dermed spolere meget af magien i fiskeriet. Og på en måde kan jeg se deres pointe, fordi øjnene er konstant klistret til skærmen – især når du fisker pelagisk. Men – på den anden side har jeg med Live Scopet lært mere om fiskenes adfærd på en enkelt sæson, end jeg har lært på et helt liv. Nu ved jeg for eksempel, hvor mallerne opholder sig om vinteren, eller hvordan asp reagerer op de forskellige overfladeagn. Pludselig indså jeg, hvor mange følgere jeg rent faktisk havde under geddefiskeri, og sandede at det værste du kan gøre under sandartfiskeri, det er at bevæge din agn for pludseligt – og så videre.

– Nogle vil måske hævde, at det ikke er fair, at dyrt udstyr som dette kun er for dem, der har råd. Og det kan man da godt sige, men man kunne også vende det om og sige, at før Panoptix og LiveScopet, så var regelmæssige fangster i høj grad et privilegie for dem, der havde så meget fritid, at de kunne fiske flere gange om ugen. Selv har jeg et krævende job og en familie med to børn, så jeg er glad, hvis jeg bare kan få en enkelt morgen eller aftens fiskeri på en uge. Men – takket være min top-tunede flydering, kan jeg øge mine chancer for succes væsentligt. Og succes skal ikke nødvendigvis måles i at fange flest fisk, men også i at nyde fiskeriet mest muligt. Med et top moderne flyderings set-up udelukker det ene heldigvis ikke det andet. Faktisk er der i min optik så mange muligheder med en veludrustet flydering, at jeg har solgt min gode gamle Alumacraft båd, så nu er samtlige terninger kastet over i flyderingen.

Se hvordan Thomas Sintobin udnytter den moderne flyderings mulighedert i vidoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2, på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Harald Nyborg

 

VINTER I PUT AND TAKE´EN

Forfatteren med en fin fisk der tog en tolv grams Diamond Sandeel fra Rhino i farven pink. Blinkene bliver leveret med både en enkeltkrog og en trekrog.

Vinteren er over os med faldende temperaturer og mere inaktive fisk. Det kan lige nu være svært at få succes ved P&T-søen, men med nogle tricks i ærmet, og de rigtige teknikker, øger du sandsynligheden for at få regnbuer på land. I denne artikel giver Karsten Bech dig tre supereffektive teknikker til vinterens fiskeri i P&T.

AF KARSTEN BECH

 

For mig er vinterfiskeriet topsæson i P&T-søen. Der kommer færre folk ved søen, og de lave vand- samt lufttemperaturer, gør det lettere at udsætte fisk for P&T-ejerne. Men fiskeriet kan også være svært. Den faldende temperatur gør fiskene mere inaktive, og de kan derfor være svære at finde, og ikke mindst være svære at få til at hugge. Der er mange teknikker og forskellige småtricks, der kan hjælpe, når frosten bider. Jeg har efterhånden prøvet de fleste, og der er altid tre teknikker jeg vender tilbage til.

Med bait over bunden

Den klassiske teknik hvor der fiskes med bait lige over bunden, er nok en af de mest sikre teknikker til vinterfiskeri. Fiskene opholder sig nær bunden en stor del af tiden, og de skal stort set ikke brænde energi af, for at ”fange” en klump flydende bait. Det er desuden en simpel teknik, som med enkelte redskaber, virkelig bliver effektiv. Først og fremmest, gælder det om, at fisken ikke møder modstand, når den hugger på baiten. Det er derfor vigtigt at bruge en bottom detector, f.eks. Magic Trout Bottom Detector som kan købes i vægte fra 6-25 gram. Selv foretrækker jeg at bruge 10 gram eller 15 grams udgaven. Disse er udformet, så hovedlinen holdes fri af bunden, og fisken derfor ikke vil mærke modstand nå den tager baiten.

 

Når der fiskes stationært med bait over bunden, er det vigtigt at stangen placeres i en stangholder. Denne udgave er fra Magic Trout, og er mobil og let at bruge. Bemærk elastikken der er bundet på stanghåndtaget. Linen strammes op og klemmes fast under elastikken. På den måde kan man se hvis fisken hugger, og fisken mærker ikke modstand når den svømmer afsted med baiten.

Når der fiskes stationært med bait over bunden, er det vigtigt at stangen placeres i en stangholder. Denne udgave er fra Magic Trout, og er mobil og let at bruge. Bemærk elastikken der er bundet på stanghåndtaget. Linen strammes op og klemmes fast under elastikken. På den måde kan man se hvis fisken hugger, og fisken mærker ikke modstand når den svømmer afsted med baiten.

 

Bottom detectoren monteres på hovedlinen, som helst skal være en flydende fletline. Herefter monteres en gummiperle og eksempelvis en Highspeed Swivel fra Magic Trout. I svirvlen monteres et 2 meter langt forfanget af 0,20 mm nylon. På selve forfanget monterer jeg et Magic Trout T-sinker på 0,5-1 gram og en enkeltkrog størrelse 6-8. T-sinkeren kan flyttes op og ned på forfanget, og bestemmer derved, hvor langt over bunden baiten fisker. Placeres den f.eks. 30 cm foran krogen, fisker baiten 30 cm over bunden. Man kan benytte en trekrog i stedet for enkeltkrog, men enkeltkrogen vejer mindre, og man kan derfor fiske med en mindre klump bait.

Den magiske ørreddej

Når man har rigget forfanget til, skal der monteres bait på krogen. Jeg bruger udgaverne fra Magic Trout, hvor min fortrukne er gul med hvidløgssmag. Men jeg har oplevet dage, hvor blå og brun har udfisket alt andet. Tag en lille klump på størrelse med en tommelfingernegl, og rul den til en kugle. Pres enkeltkrogen ind i baitklumpen, og rul den forsigtigt mellem hænderne. Jeg kan godt lide at forme min bait, så den bliver lidt aflang. Nu er det bare at kaste ud. Vælg gerne et spot foran træer eller buske. Her er der ikke så mange der fisker. Ofte trækker fiskene forbi sådan et sted.

Er der et kildevæld i søen, så er det et absolut hotspot. Er der ikke nogle oplagte spots, må man prøve sig frem. Fisk et område af i 20-30 minutter, og sker der ikke noget, så prøv et nyt område. Når man har kastet ud på sit spot, strammer man linen op, og placerer sin stang i stangholderen. Og stangholderen er vigtig. Ikke noget med bare at smide stangen på jorden eller lægge den på en bænk. Jeg bruger Rod Holder Adjustable fra Magic Trout. Den er helt suveræn og let at bruge. Når jeg har placeret min stang i stangholderen, strammer jeg linen op, og placerer den under et stykke elastik, som jeg har bundet fast på håndtaget af stangen, og så slår jeg bøjlen over. Fordelen ved denne teknik er, at når fisken tager baiten frigives hovedlinen, og fisken kan nu svømme afsted med baiten uden at mærke modstand. Som regel lader jeg fisken svømme i 5-10 sekunder, før jeg giver modhug.

 

Når man skal fiske med bombarda og stick pilot, kan man vælge mellem to forskellige typer flåd. Magic Trout Bombarda Float lægger sig fladt på vandet, med den røde side opad, mens Magic Trout Ultrasonic Lifter rejser sig i vandet. Jeg foretrækker den sidste type, da det er let at se den farvede pind på lang afstand. Når fisken tager agnen, lægger pinden sig ned på vandet. Bemærk den specielle svirvel der er flydende. Den hedder Float Connector Siwel og er fra Magic Trout. Den er helt uundværlig til denne type fiskeri. Til højre i billedet er en Stick Pilot, som er det lille flåd, der holder agnen i den valgte dybe.

Når man skal fiske med bombarda og stick pilot, kan man vælge mellem to forskellige typer flåd. Magic Trout Bombarda Float lægger sig fladt på vandet, med den røde side opad, mens Magic Trout Ultrasonic Lifter rejser sig i vandet. Jeg foretrækker den sidste type, da det er let at se den farvede pind på lang afstand. Når fisken tager agnen, lægger pinden sig ned på vandet. Bemærk den specielle svirvel der er flydende. Den hedder Float Connector Siwel og er fra Magic Trout. Den er helt uundværlig til denne type fiskeri. Til højre i billedet er en Stick Pilot, som er det lille flåd, der holder agnen i den valgte dybe.

Med subflåd efter put and take´ens ørreder

Om det skyldes global opvarmning, skal jeg ikke kunne sige, men der er flere vinterdage, hvor temperaturen stiger lidt, og vejret føles lidt mildt. På disse dage er det med at skifte det bundnære fiskeri ud med fiskeri tættere på overfladen. Det er som om, at et par dage med mildt vejr, får ørrederne til at søge mod overfladen. På disse dage er det helt suverænt at fiske med subflåd eller mere korrekt en stick pilot. En stick pilot er et lille flåd, som fiskes efter et bombardaflåd. På denne måde får man det bedste fra to verdner. Bombardaflåddet giver lange kast, og den lille stick pilot gør, at fisken ikke mærker modstand når de tager agnen.

Bombardaflåddet monters på hovedlinen. Jeg bruger Magic Trout Ultrasonic Bombarda i 15 grams versionen. Det er vigtigt at bruge en Float Connecter Swivel fra Magic Trout, til at samle hovedline og forfang. Disse er, modsat almindelige svirvler, flydende, og vil derfor ikke få forfanget til at synke. I svirvlen bindes et 3 meter langt forfang af 0,20 mm nylon eller flourocarbon. På forfanget monteres en stick pilot og en enkeltkrog størrelse 6-10. Stick piloten er udformet, så den kan flyttes på forfanget, og derved bestemmer hvor langt ned i vandet agnen fiskes.

Er vejret let mildt, har jeg som regel ca en meter mellem stick pilot og krog, men har der været en længere periode med mildt vejr, bruger jeg en afstand på kun 30 cm. Som agn kan bruges melorm, bilarver, rejer, regnorme, majs eller hvad man nu foretrækker. Jeg fisker ofte med regnorme, men dåsemajs er helt klar en overset dræberagn til regnbuer. Jeg kaster altid mit takel ud midt i søen. Det virker som om, at fiskene har en tendens til gerne at gå i overfladen langt fra land. Hvis der ikke sker noget efter nogle minutter, ruller jeg et par meter line ind, venter nogle minutter igen, ruller ind osv. Når jeg først har fået fisk, kaster jeg ud i samme område igen. Jeg har ofte oplevet, at det er et område på 5×5 meter, at fiskene hugger.     

 

De nye Diamond Sandeel fra Rhino er lavet i tungsten, og har derfor en forholdsvis høj vægt. Den mindste udgave er helt perfekt til vinterfiskeri i P&T-søer. De fås i mange fede farver. Jeg har især haft held med udgaven i pink.

De nye Diamond Sandeel fra Rhino er lavet i tungsten, og har derfor en forholdsvis høj vægt. Den mindste udgave er helt perfekt til vinterfiskeri i P&T-søer. De fås i mange fede farver. Jeg har især haft held med udgaven i pink.

Med små blink efter regnbueørrederne

Fiskeri med helt lette blink, eller spoons, på 1-5 gram, er en hammereffektiv metode – bare ikke om vinteren. De små blink kommer simpelthen ikke langt nok ned i vandsøjlen, til at fiskene stiger op og hugger. Derfor har jeg i en lang periode også helt droppet at medbringe min ul-stang til vinterfiskeri. Men det har et nyt koncept ændret på. Rhino har i samarbejde med Jens Bursell udviklet nogle nye blink i ren tungsten. Tungsten har en højere massefylde en zink, hvilket betyder, at man kan lave små blink, som har en forholdsvis høj vægt. Blinkene, som hedder Diamond Sandeel, er oprindeligt udviklet til kystfiskeri, men i den mindste udgave, er de som skabt til vinterfiskeri i P&T-søen. De er kun 28mm lange, men vejer alligevel 12 gram. Så her får man små vrikkende godbidder til regnbuerne, som kommer ned til fiskene.

Ved langsom indspinning går blinkene nede i 1,5 meters dybde, hvilket er helt perfekt i de fleste P&T-søer. Den helt store fordel ved fiskeri med disse små blink, er at man får fisket en masse vand af. Modsat de mere stationære teknikker, hvor man håber, at fiskene er på den plads man har valgt, kan man fiske det meste af søen rundt, og finde fiskene. Jeg binder et forfang af 0,20 mm flourocarbon i enden af min hovedline, og binder de små blink direkte fast i forfanget med en rapalaknude. Denne type knude giver de små blink fri bevægelse. Man kan også bruge en lille svirvel som f.eks. Micro Spoon Snap fra Magic Trout.

 

 

Sådan ser opsætningen ud når der fiskes med bombarda og stick pilot. Bombardaflåddet gør at man kan kaste langt, og den lille stick pilot til venstre i billedet holder agnen i den rigtige dybde.

Sådan ser opsætningen ud når der fiskes med bombarda og stick pilot. Bombardaflåddet gør at man kan kaste langt, og den lille stick pilot til venstre i billedet holder agnen i den rigtige dybde.

 

PÅ KYSTEN MED FABIO VILASI

Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…

De fleste sjællandske kystfiskere har hørt om Fabio Vilasi, der i snart mange år har fisket røven ud af bukserne på især Stevns. Vi har fulgt i kølvandet på manden bag så forskellige agn som Noah wobleren, Cicerello, 747 og Danser.

AF JENS BURSELL

 

NÅR STRØMMEN ER SYDGÅENDE, og der samtidig er lavvande, så er denne plads som regel super god, siger Fabio, mens vi sveddryppede bakser os ned over den stejle skråning mod vandet. Selvom det er efterår, er vi alligevel alt for varmt pakket ind, så jeg må lige smide en enkelt fleece, inden jeg er klar til at komme i vandet. 

– Jeg går lige ud og tar´et par kast, mens du får gjort dig klar, siger Fabio, der allerede er på vej over stok og sten for at komme til den perfekte kasteposition ude på revlen. – Det er super godt vejr – næsten for godt, tænker jeg, mens jeg tager vadejakken på og monterer nettet i sin magnetholder. Til alt held har vi bevæget os så langt nordover, at den hårde vestenvind lige akkurat får fat i overfladen og skaber lidt bølger samt bevægelse i vandet. Og – så er vi også så tidligt ud, at vi er helt alene – og kan nå at få morgenfiskeriet inden solen står så højt, at forholdene sikkert bliver helt umulige i det relativt stille vejr.

 

Friluftsland

 

Havørred til Fabio

– Så er der fisk, råber Fabio, inden jeg overhovedet har nået at komme ud på 10 centimeter vand. Det rusker godt i hans stang, og kort efter kan jeg se en smuk ørred bryde overfladen lidt længere ude. Fisken er perfekt kroget i saksen, så det er uden de store bekymringer, at Fabio nyder fighten, der kort efter ender med, at han i god ro og orden kan kane fisken på land til et hurtigt foto.

Fabio, der oprindeligt kommer fra Italien, har igennem en årrække fisket virkelig meget på kysten – og den får fuld gas lige nu. Men – han er også familiefar og har to børn. Hans første barn kender mange kystfiskere – sådan lidt indirekte i hvert fald. Hans navn er nemlig Noah – og han er drengen, der har lagt navn til Fabios første kreation – Noah Wobleren. Siden da har han også fået en pige, der hedder Giulia.

– Oprindeligt startede jeg mit kystfiskeri på de fynske kyster i 2005, da jeg boede i Odense for en del år tilbage, fortsætter den gæve kystfisker, der gladeligt trodser det ondeste vejr for at få sig en stak sølvtøj. – Her blev jeg introduceret til kystfiskeriet gennem de mange fede klubarrangementer i Odense Sportsfisker Klub – også kaldet OSK. På dette tidspunkt havde jeg aldrig fisket på kysten før, så det var en god måde at lære de helt grundlæggende ting omkring fiskeriet – samtidigt med, at der altid var masser af gode fiskekammerater, som var venlige og villige til at dele ud af deres mange erfaringer på kysten.

 

Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver - og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag...

       Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…

Nye havørredrevirer

– I 2012 flyttede jeg til Sjælland, nærmere bestemt Brønshøj, hvor jeg har boet lige siden, fortæller han. – I mit daglige liv arbejder jeg som kok på La Rocca i København, men så snart jeg ikke er ved kødgryderne eller sammen med min familie, er jeg på farten ude ved kysterne. Præcis hvor jeg fisker, afhænger selvfølgelig meget af vind og strøm, men det er især på Stevns, at jeg slår mine folder.

– Det var dog først i april 2014, at jeg begyndte at eksperimentere med at lave mine egne kystagn. Jeg har altid været vild med at fiske med hjemmelavede kystwoblere, og her var det helt klart Jan Nilson fra Sjællands Odde, der inspirerede mig til at komme i gang med woblerfremstillingen, understreger han.

Med hjælp fra Jan Nilsson

Jan Nilsson, der har hjulpet mange nye kystagnsfabrikanter, sagde til mig, at han godt ville hjælpe mig med at få styr på materialer og fremstillingsproces, men det var en betingelse, at jeg lavede min helt egen wobler, afslører Fabio. – Jeg var straks fyr og flamme – og gik med det samme i gang med at snitte min egen wobler, som jeg på klassisk vist brugte til at lave den silikone form, der bruges til at støbe selve wobleren. David Garic, som har lavet kystwobleren Tobissen, var også sød at hjælpe mig, da jeg gik i gang med woblerproduktionen. Og sådan kom jeg i gang med at fremstille kystagn, beretter Fabio, der i dag støber, sliber og maler massevis af kystagn næsten hver eneste dag.

Som før nævnt var min første agn en kystwobler, der fik navnet Noah efter min lille søn, smiler Fabio. – Wobleren, der kaster virkelig godt i forhold til sine beskedne 21 gram, så dagens lys i december 2015, og siden da har venner og bekendte fanget et utal af flotte fisk på den lille frække kystwobler.

 

Når Fabio tager på kysten, er det meget ofte Stevns flotte kystområder, der står for skud.

Når Fabio tager på kysten, er det meget ofte Stevns flotte kystområder, der står for skud.

Fede kystagn fra Fabios hånd

Noahs Wobler, som i starten blot kom i seks farver, er lavet af kunststof med blyfrit hvidmetal som belastningsklodser. – I dag kan man få Noahs wobler i en del butikker, og den er nu oppe på at kunne fås i hele 13 farver, så det har været en stor succes, griner Fabio, hvis kystwoblere er blevet landskendte på ganske kort tid. – Wobleren er også lavet i en lille superfed 10 grams udgave på 7,5 centimeter, som meget passende hedder Piccolo, der betyder lille på Italiensk.

Cicerello er navnet på den næste kreation fra Fabio, der efter lidt tid med den korte og kompakte Noah wobler som eneste stykke sløjd, mente at der også var brug for en klassisk tobiswobler i kollektionen. Han gik derfor i gang med at snitte igen, og resultatet var Cicerello, der betyder tobis på Italiensk. – Sommeren 2016 var den nye tobisimitation, der er 11,6 centimeter lang, klar til at komme på kysten og allerede første år blev der taget blankfisk op til fire kilo på den, fortæller Fabio, som dog også havde planer om at fremstille blink. Dels for at lave noget nyt og spændende, men også fordi fremstillingsprocessen bag blink er en hel del lettere end kystwoblerne. I 2017 kom så kølblinket 747, som vejer 28 gram. Dette blink har kun køl på den ene side, hvilket både giver en stabil gang i luften, ultra lange kast – samt en fantastisk lokkende gang i vandet.

 

Noahs wobler, der er opkaldt efter Fabios søn, kaster eminent i forhold til sine blot 21 gram. Og havørrederne er vilde med den.

Noahs wobler, der er opkaldt efter Fabios søn, kaster eminent i forhold til sine blot 21 gram. Og havørrederne er vilde med den.

 

– Allerede i første testkast med dette blink fik jeg en rigtig god havørred, så det kan man roligt sige var en perfekt debut, smiler Fabio. Flere forskellige størrelser i dette blink er på vej, men pt er det kun 28 grams versionen, der er i handlen. Dette blink fås i 10 forskellige farver, som ikke er helt identiske med de farvekombinationer, jeg giver mine blink, slutter Fabio, hvis nyeste blink hedder Danser og Cicerello blinket. Disse to blink, som du også kan læse mere om i en kommende artikel her til vinter. 

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018

 

Friluftsland

 

 

Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.

                                                                                                       Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.

 

Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.

                                                                       Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.

 

Klar til at fiske.

                                        Klar til at fiske.

 

Friluftsland

 

Fabio Vilasis superblink 747 kaster som en drøm - og har ingen problemer med at lokke selv de sværere efterårshavørred på krogen.

Fabio Vilasis superblink 747 kaster som en drøm – og har ingen problemer med at lokke selv de sværere efterårshavørred på krogen.

SANDART: GÖS-GYS GALORE

Artiklens forfatter med en af de mange sandart, der fik pulsen op i højreste gear.

Findes der noget bedre end de dage, hvor alt bare går op i en højre enhed – på trods af benhårde forhold og en gusten vejrudsigt? Følg med til Sverige efter sandart.

AF LARS FRITHJOF, GARMIN

 

Når vækkeuret ringer hjemme i det varme soveværelse klokken 02.45 på en lørdag med 11 sekundmeter, frostvejr og heldagsslud, står det måske ikke 100% klart for en, at man har truffet den rigtige beslutning ved at aftale at mødes ved daggry ved en sandartsø fire timers kørsel oppe i Sverige. Men min ven Toke og jeg vidste, at vores højt estimerede svenske kollega Albin havde sort bælte i kastefiskeri efter ”gös”, og at det svenske sandartfiskeri er i en langt bedre forfatning end det danske.

Sandarten – en fantastisk fisk

Jeg har for længst tabt mit hjerte til sandarten. De seneste år har vertikalfiskeriet med live-ekkolod som bekendt taget de europæiske søfiskere med storm, fordi det ud over at fremtrylle flere store fisk end man anede fandtes, desuden fylder hver fiskedag med sindsoprivende øjeblikke, når agnen sænkes ned for næsen af de sky og mystiske vampyrfisk. Denne fiskeform har så igen gennemgået en evolution i retning af kastefiskeri, hvor båden holdes på afstand af fisken, og agnen kan præsenteres langt mere lokkende.

 

Glade minder til det dansk-svenske sandart-team.

Glade minder til det dansk-svenske sandart-team.

 

Sight-fiskeri på skærmen

Visuelt fiskeri kan noget helt særligt, og for mig at se byder disse nye fiskeformer på nogle af de fedeste oplevelser overhovedet på linje med popper-, tørflue- og dappefiskeri.

I Sverige varetager man sit søfiskeri meget mere fornuftigt end i Danmark: Garnfiskeri i ferskvand er langt de fleste steder forbudt, og man supplerer fiskebestandene med udsætninger, når der er brug for det, og ligesom alle andre steder end i Danmark ses det som lige så fuldstændig naturligt at bruge sin egen båd på en sø som at bruge sit eget fiskegrej. I Sverige sørger man for, at søerne får lov at have den kæmpestore rekreative værdi, som de også burde have herhjemme.

Alligevel krævede det som sagt en del overvindelse at køre den lange vej i nattemørket, og da vi hoppede ud af bilen i den hylende vind, havde tvivlen stadig ikke helt sluppet sit tag. I det første morgenlys kunne vi se, at Albin så småt var tyvstartet, og allerede mens vi stod og hev bjergene af vintertøj ud af bilen, tikkede en besked ind: – Jeg har lige fanget den første – fin fisk omkring 85 cm. Den sætning lukkede helt ned for piveriet i den danske lejr, og blev første forsmag på en dag, som på alle måder viste sig totalt at overstige forventningerne. Ikke bare skulle Albin vise sig at være en fantastisk vært og et veritabelt wunderkind i livekast-fiskeriet, vi var tydeligvis også på den rigtige sø den rigtige dag.

Selvom fiskeriet er vildt, skal man huske at hygge sig. I baggrunden ses Albins båd, en Alumacraft Escape 165.

Selvom fiskeriet er vildt, skal man huske at hygge sig. I baggrunden ses Albins båd, en Alumacraft Escape 165.

 

Kontant afregning fra sandarterne

Da vi kom ud på vandet, spottede Albin med det samme en sandart og lagde båden klar til skud. Jeg fik de første par chancer og fumlede fælt, men første gang agnen ramte perfekt, var der kontant afregning af en rigtig fin gös. Vi råbte og skreg – for man kan se så meget frem til igen at se en af de gyldne fisk med de spøgelsesagtige øjne i landingsnettet, at det næsten virker surrealistisk, når det sker.

Sandart er generelt virkelig svære at fange. Selv når de er mest i hugget, er der langt flere afvisninger, end der er kontakter. Men hele denne dag blev vi holdt til ilden konstant i et vildt bonanzafiskeri. Man kunne sådan set godt have fisket mere end én person ad gangen, men hele oplevelsen var så intens, at vi bare var sammen om hvert forsøg: Vi skiftedes til at kaste til en fisk, mens de to andre holdt skarpt øje med skærm og stang og kvitterede for alt, hvad der foregik med højlydt heppen eller kærlige, verbale tilsvininger af fisk og fisker.

I den båd i snevejret sad tre personer, som allesammen bruger deres arbejdsliv på at hjælpe andre til uforglemmelige oplevelser på vandet, men denne dag gik det hele op i en højere enhed for os selv. Det her var mildt sagt et af de tilfælde, hvor det var værd at hive sig selv op i hårrødderne for at komme afsted – trods de umenneskelige forhold. Som bekendt har man kun ét liv, så det gælder om at fiske det ordentligt.

Du kan se en video om, hvordan man griber sight-fiskeriet med LiveScope an i denne video med Rasmus Christensen.

Friluftsland

 

 

En glad Toke med en af turen mange fine sandarter.

En glad Toke med en af turens mange fine sandarter. 

 

 

 

Kastefiskeri med LiveScope vil få en stor rolle i fremtidens lystfiskeri i fersk- og saltvand. Westin er allerede nu klar med en stangserie dedikeret til netop dette fiskeri, og på denne tur havde vi fået lov at prøve de allerførste eksemplarer af Westin Livecast.

Kastefiskeri med LiveScope vil få en stor rolle i fremtidens lystfiskeri i fersk- og saltvand. Westin er allerede nu klar med en stangserie dedikeret til netop dette fiskeri, og på denne tur havde vi fået lov at prøve de allerførste eksemplarer af Westin Livecast.

 

Livekast-fiskeriet foregår stort set udelukkende med softlures. Man afpasser lette blybelastninger så agnen på rimelig tid kan komme ned til fisken, men ikke tungere end at agnen kan holdes præcis i den rigtige dybde.

Livekast-fiskeriet foregår stort set udelukkende med softlures. Man afpasser lette blybelastninger så agnen på rimelig tid kan komme ned til fisken, men ikke tungere end at agnen kan holdes præcis i den rigtige dybde.

 

FLUOROCARBON – DEN PERFEKTE PRÆSENTATION

Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.

Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.

AF JENS BURSELL

 

VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.

Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.

 

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

 

Friluftsland

 

Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand

Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.

Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.

Fluorocarbon forfang til gedder

Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem  øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.

Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest  økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.

 

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Det ”usynlige” up-trace til gedder

Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.

Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.

Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.

 

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Fluorocarbon som hovedline

Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet. 

En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende…  Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.

Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.

 

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

 

Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon

 Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.

Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.

 

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

Perfekt sammenføjning med FG-knot

FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.

Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

 

FG-knot er super stærk og så slank at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

JACK SCHULTZ – TRE ÅRTIER PÅ KYSTEN

Jack Schultz fra Team Daiwa med en prægtig blank havørred.

Allerede som 10 årig begyndte Jack Schultz fra Team Daiwa sit fiskeri på kysten – og lige siden dengang har han fisket røven ud af bukserne samt gjort livet usikkert for kystens havørreder. Vi har fået en snak med den erfarne havørredfisker om hans historie – samt ikke mindst hans tilgang til fiskeriet.

TEKST: JENS BURSELL, FOTO: JACK SCHULTZ

 

– ODENSE OG OMEGN Aer oprindeligt min hjemmebane, og det betyder, at jeg i mine unge dage har fisket utroligt meget i især Odense Å, Odense Fjord og på Hindsholm, fortæller Jack. – De allerførste ture gik til åen, og jeg startede allerede med at fiske på kysten, da jeg var 12 år. Min far gik på jagt og havde nogle fiskestænger stående, og dem skulle jeg selvfølgelig lige prøve, og de første fisketure forgik med cykel samt anhænger ned til fjorden.

– Min allerførste havørred fik jeg faktisk i fredningsbæltet til Odense Å – sikkert før der var noget der hed det – på et fladfiskeforfang monteret med en stor saftig sandorm, griner han.

Havørred på Atom-blink

– I min fars grejkasse var der også nogle 50 år gamle atomblink, og det var på disse, at jeg efterfølgende fik mine næste havørreder, fortsætter han. – Og sådan gik det så slag i slag. Ved fjorden mødte jeg Kent ”Stripper” Andersen og hans slæng, som jeg lærte utrolig meget af de første mange år som havørredfisker. Da jeg blev atten år og fik kørekort, blev alting meget lettere, hvilket selvfølgelig betød, at nu kunne jeg bare give den helt vildt gas ude på kystpladserne. I denne periode var det især Hindsholm, der lå lige til højrebenet – og den fik ikke for lidt.

 

Jack Schultz fisker røven ud af bukserne og gør det godt.

Jack Schultz fisker røven ud af bukserne og gør det godt.

 

Nye havørredtider på Tåsinge

– For otte år siden blev jeg skilt, og flyttede til Tåsinge, hvor jeg nu bor med min nye kone. Området var helt nyt for mig, men jeg kastede mig straks ud i at udforske det, og det viste sig selvfølgelig, at der var mindst lige så mange fede havørredpladser på Sydfyn og omegn, som der er på Nordfyn, hvor jeg kom fra. Vandet i mit nye nærområde er ikke særlig salt, og det betyder, at der også er en hel del gode vinterpladser i nabolaget.

– Langeland fisker jeg rigtig meget – især på Østkysten, der også er god om vinteren, fordi temperaturen falder meget langsomt på grund af det relativt dybe vand, som der er her. Der er ikke langt fra Langeland til Møn, og jeg føler mig helt sikker på, at mange af de store sildeædere, som jeg fanger, stammer herfra. Det er i hvert fald ikke fynske fisk, for de er typisk meget mere slanke i det. En fynsk overspringer på 3,5 kilo er typisk 73 cm på Fyn. En fisk med samme vægt er normalt markant kortere på Langeland. Så når vinteren starter rykker jeg typisk fra Tåsinge til Langelands Østkyst. Det er ikke fordi, der som sådan er mange fisk, men det er ofte her, der er bedst chancer for de helt store fisk.

 

Som hjul til det lette fiskeri bruger Jasck Daiwas Luvias Airityu 2500

                                Daiwa Luvias er en fantastisk stang til det lette havørredfiskeri langs kysten.

 

Et skift til fluestangen

– Indtil 2010 havde jeg udelukkende fisket spin, men så begyndte jeg at savne nye udfordringer, forklarer han. – Jeg besluttede mig derfor for, at jeg udelukkende ville fiske med flue – og lære fiskeriets styrker samt svagheder, indtil jeg havde fanget en blank havørred over de 4 kilo. Og sådan blev det.

– Efter seks år lykkedes mit mål – og oven i købet med to havørreder over de 4 kilo på blot én uge. Jeg havde taget fri om fredagen klokken 12 og tog ud til noget, der hedder Kløverhagen. Der havde jeg nemlig weekenden inden set nogle store fisk, men jeg var i tvivl, om det var regnbuer, for de opførte sig mærkeligt. Vejret var perfekt med en fin fralandsvind fra Langelands Østkyst, og pludselig kom så hugget: 72 cm og 4,2 kilo! Fredagen efter skete præcis det samme, på nøjagtig det samme sted: 73 cm og 4,5 kilo. Det tog blot tre kast… Det er altid rart at have lidt medvind på havørredpladsen.

 

Jack har siden juni 2021 været en del af Team Daiwa.

                                     Jack har siden juni 2021 været en del af Team Daiwa.

 

Tilbage til spin

– Nu var mit mål opfyldt, og da jeg havde erfaret, spin, at spin i 80 % af tilfældene er mere effektivt, var valget ikke svært. Fluefiskeriet var simpelthen ofte alt for besværligt. Men – der er dog nogle perioder, at fluen har sin force – eksempelvis, når vandet er meget koldt om vinteren. I dag fisker jeg begge dele med fordelingen 80 % spin og 20 % flue, når forholdene er idéelle til dette. Jeg har altid et bombardaflåd med i tasken, men det passer ikke rigtig til mit temperament, så jeg fisker ikke særlig ofte med det. Mest kommer det på, hvis jeg har haft en masse følgere på blinket, uden at de har villet hugge. Og ofte har det resulteret i, at jeg bare har pløjet fisk ind.

– Spin er altid et godt udgangspunkt, for selv om man måske ikke får dem til at hugge., så giver fiskene sig ofte til kende, så man ved de er der – eksempelvis ved, at man ser følgere eller hvirvler. Og hvis man først ved, at de er der, så kan man jo stoppe op og eksperimentere – fx med andre farver og størrelser – eller måske en flue. Man kan lige så godt erkende, at der ikke findes én eneste vidunderagn, så det kan altid svare sig at prøve sig frem, indtil man finder dagens melodi.

Jacks yndlingsblink og -fluer

– Når det er sagt, så har jeg selvfølgelig nogle favoritter. I prioriteret række ville det nok være følgende blink, jeg ville vælge, hvis mit liv afhang af at fange en god havørred på kommando: 1) Stripper, 12 gram i hvid, 2) Hot Shot gennemløber 15 gram i hvid, 3) Salty 12 gram i sølv/sort og 4) Den Stive på 17 gram i hvid med sort ryg.

– Og – mine absolutte yndlingsfluer er i prioriteret rækkefølge: 1) Pattegrisen i original laksefarve, 2) Polar Magnus, 3) Grå Frede eller lignende kutlingeflue og 4) Kobberbassen.

 

Det er især de sydfynske lg langelandske kyster, der får besøg af Jack Schultz.

Det er især de sydfynske og langelandske kyster, der får besøg af Jack Schultz.

 

Havørredgrej der rykker

– Som stang bruger Jack, der er kom med på Team Daiwa i 2021, den nye Daiwa Luvias Airity 2500 og en 9 fods Daiwa Luvias på 5-25 gram kastevægt. – Det er en virkelig lækker stang til det relativt lette fiskeri, som jeg dyrker her på Sydfyn og Langeland, siger han.

– Når jeg fisker på Øland bruger jeg den lidt kraftigere Daiwa Shogun stang i 7-35 grams kastevægt, der er helt perfekt til dette fiskeri. Til denne stang bruger jeg mit Daiwa Exist 3000 fastspolehjul, som jeg er virkelig glad for – en helt suveræn kombination. Som line bruger jeg Daiwas Morethan i grøn 0,10 mm til Fyn og 0,12 mm til fx Øland. Den larmer ikke og kaster super godt – samtidig med, at den er megastærk i forhold til diameteren. Det er helt klart en af de bedste liner, jeg har fisket med Coatningen holder helt vildt lang tid, og linen fås helt ned til 0,08 mm.

– Jeg arbejder til daglig i Odense Jagt og Fritid, hvor du altid er velkommen til at komme og få en god fiskesnak samt en stak gode tips til det lokale kystfiskeri efter havørred, slutter han.

Du kan selvfølgelig følge Jack og de andre fra Team Daiwa på både Instagram og Facebook.

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

Claw Connector

 

Daiwas Luvias Airity er et fantastisk hjjul til det lette spinnefiskeri efter kystørred.

Daiwa Exist er et fantastisk feinschmecker hjul til spinnefiskeri efter kystørred. Det kører perfekt og kan tåle masser af tæsk under det praktiske fiskeri.

 

Jack Schultz fra Team Daiwa med en prægtig blank havørred fra svenske Øland.

MED DROPSHOT I PUT & TAKE-SØEN

Forfatteren med en regnbue taget på dropshot i det sene efterår. Fisken puffede til en T-Worm flere gange før den lod sig trigge til hug. Netop når fiskene er forsigtige er dropshot en effektiv teknik.

Vinteren nærmer sig, og P&T-søens ørreder begynder at søge mod bunden. Her skal der noget ekstra til for at lokke dem til hug. De skal trigges med både smag, duft og frem for alt små lette bevægelser for at tage agnen. Det er på tide at tage en ny teknik i brug – nemlig dropshot.

Af Karsten Bech

 

Skoven er iklædt efterårsfarver, og på P&T-søens overflade flyder farverige blade. Den første frost har endnu ikke indfundet sig, og jeg starter derfor dagens fiskeri, efter de fisk der viser sig i overfladen. Forskellige teknikker bliver afprøvet, men uden held. Regnbuerne, der viser sig i overfladen med spring og små ringe, vil ikke lege med, og efter en times fiskeri med forskellige teknikker og agn, vælger jeg at forsøge mig med fiskeri ved bunden. I det tidlige efterår og hen mod vinteren, begynder flere og flere fisk, at opholde sig her. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve en helt ny teknik – dropshot.

Med dropshot efter put and take ørreder

Dropshot-fiskeri er en teknik, hvor man benytter et rig med en jig og et lille lod. Afstanden mellem lod og jig bestemmer, hvor tæt på bunden man fisker, og det er derfor muligt at fiske meget præcist lige over bunden.

Jeg beslutter mig for at bruge en T-Worm V-tail fra Magic Trout. Kroppen med ribber, og v-halen, giver en lækker gang – selv ved helt små bevægelser med stangtoppen. Jiggen indeholder også duft- og smagsstoffer, hvilket bare gør den endnu mere tiltrækkende, så det er en rigtig lille godbid til P&T-søens ørreder. Jeg starter med et par kast ud mod midten af søen. Et par forsigtige puf indikerer, at det er den rigtige teknik, men hugget udebliver.

I stedet forsøger jeg mig med et kast langs land. Søen er en gravet sø, og der er derfor en tydelig kant et par meter fra land. Fiskene har det med at trække langs denne kant. Et lille puf viser, at der igen er interesse for min T-Worm, og det er netop i sådan en situation, at dropshot-teknikken kan noget helt unikt. I stedet for at rulle ind, lader jeg loddet holde bunden og vipper forsigtigt med stangtoppen. Det gør, at jiggen bliver på samme sted, men vipper lokkende i vandet.

 

Hvidovre Sport

 

T-Worm i pink med I-Tail. Bemærk krogspidsen vender op mod hovedlinen, og linetaften der vender nedad mod loddet.

T-Worm i pink med I-Tail. Bemærk krogspidsen vender op mod hovedlinen, og linetaften der vender nedad mod loddet.

Et godt hug på T-wormen

Hugget faldet med det samme, og min Spookey-stang klapper fuldstændig sammen. Fisken går direkte mod overfladen, og springer fri af vandet. Jeg kan tydeligt se min lyserøde T-Worm sidde solidt i saksen på fisken. Fisken skifter taktik, og begynder på en serie lange udløb. Mit forfang er kun 0,20 mm, men min lange Spookey-stang afbøder effektiv fiskens udfald, og trætter hurtigt fisken, der let landes i nettet. Det var en fin regnbue, der ikke kunne stå for en T-Worm fisket på et dropshot-rig.

Dropshot-teknikken er oprindeligt udviklet til det amerikanske fiskeri efter bass, men har vist sig super effektivt til fiskeri efter andre fiskearter. Her i Danmark er teknikken nok mest kendt til fiskeri efter aborrer og sandart. Metoden er forholdsvis simpel, og er helt perfekt til fiskeri i P&T-søen i de kolde måneder, hvor fiskene ofte opholder sig langs bunden, og kan være svære at få i hugget.

 

En fin regnbue der ikke kunne stå for en T-Worm fisket på dropshot

En fin regnbue der ikke kunne stå for en T-Worm fisket på dropshot.

Dropshot metoden

Rigget består af et lod, og en krog, som bindes på linen med en palomarknude. Loddet monteres med et flådstop, så man kan variere den højde, man fisker over bunden ved at skubbe lod og gummistop tættere på eller længere fra krogen. Det er vigtigt at benytte et så let lod som muligt. Selv fisker jeg sjældent med mere en 5 gram, da jeg foretrækker at fiske på max 15-20 meters afstand. Vil man kaste længere, blæser det meget eller er søen meget dyb, så kan der fiskes med et tungere lod.

Det er selve bevægelsen af jiggen, der adskiller dropshot-fiskeriet fra andre teknikker. Når loddet har ramt bunden, strammes linen forsigtigt op. Nu bevæges stangtoppen i små nyk, uden at loddet flyttes fra bunden. Det gør, at jiggen laver små vrikkende bevægelser, men ikke flytter sig. Hvis ikke der er en fisk, som  hugger efter 4-5 sekunder, rulles en meter line ind, loddet får lov at ramme bunden, og man laver små bevægelser med stangtoppen igen. Dette fortsætter man, indtil rigget er fisket helt ind til bredden.

 

 

 

T-Worm fra Magic Trout er en ren dræberagn til fiskeri i P&T. Fisket på et dropshot-rig er den helt suveræn. Der findes flere forskellige farver og haletyper. Jeg foretrækker I-Tail og V-tail.

T-Worm fra Magic Trout er en ren dræberagn til fiskeri i P&T. Fisket på et dropshot-rig er den helt suveræn. Der findes flere forskellige farver og haletyper. Jeg foretrækker I-Tail og V-tail.

Grej til dropshot i put and take´en

Grejet til dropshot-fiskeri kan fint være samme type, som man benytter til andre teknikker. Selv bruger jeg en Spookey stang fra Magic Trout. Det er en stang, der oprindeligt er lavet til tremarella-fiskeri, men som er helt perfekt til dropshot-fiskeri, da man med små bevægelser med håndledet, kan få stangspidsen til at vippe op og ned. Disse bevægelser overføres gennem linen til jiggen, der vil få en lignende bevægelse ude i vandet.

Linen skal helst være en tynd fletline. Jeg bruger Micro T-Braid i 0,05 mm. Den tynde fletline giver god kontakt til jiggen og loddet, og har samtidig en god slidstyrke. Der er ikke de store krav til hjulet. Det skal selvfølgelig have en god bremse, da der fiskes med tynde liner, og et hjul der matcher stangen er selvfølgelig også lidt fedt. Til Spookey stængerne fra Magic Trout, findes et lækkert matchende hjul der hedder – ja – Spookey. Jeg bruger den model, der hedder 530, da jeg foretrækker en forholdsvis stor spole, som giver længere kast.

Der findes utallige af jigs/gummidyr til fiskeri i P&T-søer. Til dropshot-fiskeri, er det vigtigt, at gummidyrene er meget levende, og halen ikke er for stor. Jeg bruger T-Worm fra Magic Trout i versionerne P-tail eller V-tail. Begge typer har en meget levende hale, som er helt perfekt til dropshot-fiskeri. Begge disse er med duft- og smagsstoffer. Hvis fiskene kun puffer til gummidyrene, skalerer jeg ned og bruger Curly B-Bobbles fra Magic Trout. Det er en unik type jig, der kan bruges på tre forskellige måder. Den kan bruges som den er, man kan fjerne den lille boble, eller man kan fjerne hele halen. Derved får man tre jigs i en, hver med sin unikke gang.

 

Alt hvad du skal bruge til dropshot i put and take´en: Flourocarbon til forfang, flådstop, gummiperle, lod, krog og svirvel. Man kan binde nogle forfang hjemmefra, som rulles op på en spole eller opbevares i en rig-wallet. Så er det hurtigt at montere forfanget på hovedlinen og komme i gang med fiskeriet.

Alt hvad du skal bruge til dropshot i put and take´en: Flourocarbon til forfang, flådstop, gummiperle, lod, krog og svirvel. Man kan binde nogle forfang hjemmefra, som rulles op på en spole eller opbevares i en rig-wallet. Så er det hurtigt at montere forfanget på hovedlinen og komme i gang med fiskeriet.

Sådan laver du et dropshot rig

Jeg laver mig rig på følgende måde:

1: Klip ca en meter 0,20 mm Magic Trout Flouro Carbon Trout. Det er dit forfang.
2: Bind en egnet krog ind med palomarknuden ca midt på linen.
3: I den ende, hvor krogspidsen peger op bindes en High Speed Swivel fra Magic Trout
4: I den modsatte ende trådes et MT Weight Fast Sinking 5 g, en gummiperle og et flådstop.

Nu er rigget klar, og du kan binde det på din hovedline.  Knæk og bræk.

 

Tynd fletline er en genvej til flere fangster. Her er det Micro T-Braid fra Magic Trout. Den er udviklet til fiskeri i P&T, og kan derfor købes i de helt tynde diametre.

Tynd fletline er en genvej til flere fangster. Her er det Micro T-Braid fra Magic Trout. Den er udviklet til fiskeri i P&T, og kan derfor købes i de helt tynde diametre.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

MØRRUM: JUBILÆUMS LYKSALIGHEDER VED MØRRUM

Nicolai Ulrik Hansen med sin jubilæumslaks fra ABUs private stræk på Mørrum.

I anledning af ABU´s 100 års jubilæum har Nicolai Ulrik Hansen været et smut på ABU Garcias private stræk ved Mørrumsåen for at indsnuse historiens vingesus – og mærket suget fra de lokale sølvblanke beboere.

AF NICOLAI ULRIK HANSEN

Som ganske grøn udi min tid som lystfisker, introducerede min far mig til Blekinges mytiske perle – den sydsvenske Mørrum. Og sådan blev det – en dagstur til Pool 2 skulle være min Mørrums dåb. Den unge lystfisker var ovenud spændt på morgendagens møde med Mørrum og natten forud for fiskedagen blev tilbragt i en nærliggende hytte, hvor jeg husker natten som værende meget lang og uden megen søvn.

– Omsider befandt jeg mig så ved bredden af den å, som jeg siden da har læst adskillige artikler om, set billeder fra, og hvor legendariske lystfiskere har haft succeser og nedture – samt dokumenteret dem. Mørrum er en å, der slynger sig majestætisk gennem eventyrlignende områder med masser af flot natur. Det blev en storslået dag ved kanten af Pool 2. Vi så masser af fisk og min far formåede også at kroge en voldsom fisk, hvor krogen desværre mistede sit hold efter en kort fight. Det var en overvældende positiv oplevelse for en purung lystfisker, og sidenhen har åen og jeg været forbundet i sindet. Om end ikke manisk så på en mere ærefrygtindgydende og romantisk måde. En forbindelse, der ikke har betydet, at jeg har valfartet til stedet, men snarere at jeg har en dybfølt respekt for den skønne å, dens beboere og fiskeriet.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

Mit gensyn med Mørrum

Der skulle dog gå mange år før skæbnen atter gjorde, at vejen kunne lægges forbi Mørrum. Heldige omstændigheder har betydet, at jeg engang imellem har fået mulighed for at fiske på ABU Garcias private stræk af Mørrum – og den mulighed har jeg grebet af flere omgange. 2021 er som bekendt ABU Garcias 100 års jubilæum, og da muligheden atter bød for at besøge de eksklusive stræk i jubilæumsåret var jeg ikke sen til at booke to fiskedage i midten af september.

Turen over sundet gik nemt og hurtigt via Øresundsbroen, hvor man med bropas kan komme til Sverige til fordelagtige priser. Jeg stod klar ved åen en tidlig morgenstund ved Ekeberg Strækket, og mærkede straks den kendte følelse af ærefrygt komme skyllende ind over mig forud for dagens første kast. Beæret og spændt til bristepunktet sendte jeg min 18g Reflex spinner ud over åen og begyndte minutiøst at arbejde mig ned over strækket. Det blev en lang, men dejlig dag, hvor jeg fiskede en halv dag på hver af strækkene. På det nederste stræk havde jeg dagen igennem set fisk i overfladen, men de eneste arter, der forbarmede sig over mig på førstedagen, var hårdt fightende mindre gedder og fine aborrer, som huggede på alt fra Reflex spinner til flydende wobler.
Man kan nu ikke undgå, at der går et gys gennem en, når en fin strømvandsgedde tager agnen og de er sammen med aborrerne altid velkomne og medvirkende til at holde koncentrationen høj.

 

Fiskeriet efter laks i Mørrum foregår i smukike omgivelser som her.

Fiskeriet efter laks i Mørrum foregår i smukke omgivelser som her.

Havørred og laks fra Skrea

På andendagen vågner jeg tidligt op til et gråt skydække og tager hurtigt afsted mod åen. Jeg vælger at bruge den første del af dagen øverst på strækket kaldet Skrea. Det er første gang jeg prøver kræfter med strækkets øverste del, men det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Allerede fra jeg starter fiskeriet er der jævnligt indslag af aborrer, der holder så meget af en langsomt fisket 18 grams Reflex Spinner.

Op ad formiddagen får jeg et lidt bedre hug på spinneren, og jeg kan straks se en laksefisk lave ravage i overfladen. Jeg får hurtigt fisken ind i et dybt bagvand, hvor den falder til ro, så jeg kan få det store net under den. Fisken er en fin havørred som hurtigt afkroges, og som nu står roligt i nettet. Jeg vender mig om efter tasken med kameraet men i samme øjeblik forlader ørreden nettet i et akrobatisk spring, hvis lige jeg aldrig har set før. Evigt ejes kun det tabte, men jeg ville da gerne lige have haft et enkelt minde på kameraet af min første havørred fra Mørrum.

Jeg fisker videre på den korte stykke, som udgør den øverste del af strækket med en god fornemmelse i kroppen. Jeg skifter til et 20 grams Toby blink, og med tanke på jubilæet er det naturligvis en orange/sort OR jubilæumsversion, der kommer for enden af linen. Jeg arbejder mig igen systematisk igennem strækket og har igen heldet med mig, da en god fisk tager blinket, rusker kraftigt frem og tilbage i overfladen og stryger opstrøms. Der går ikke længe med at få den presset nedstrøms og ind til det ventende net. Og dér ligger den så. Min jubilæumslaks og den første september laks fra det pågældende stræk. Jeg er lykkeramt og sætter mig på den lille bro. Kan næsten ikke rumme den gave som naturen har tildelt mig. Jeg føler mig i dén grad beæret og stolt. Laksen er nu ikke af rekord dimensioner men med sine 63 cm vil jeg kalde den fine hanlaks et fint Mørrum trofæ. Det er sådan jeg ser den!

Det var på denne jubilæumsudgave af det ikoniske Toby blink at Nicolai Ulrik Hansen fik sin jubilæumslaks

Det var på denne jubilæumsudgave af det ikoniske Toby blink, at Nicolai Ulrik Hansen fik sin jubilæumslaks.

Dejlige dage i Mørrum

To laksefisk på to dage lunede bestemt i min Mørrums statistik og i en periode, hvor det viste sig slet ikke at være så nemt igen med tanke på den fangststatistik, der er oplyst på KronoLax. Jeg er ihvertfald glad og tilfreds og kan med et stort smil på læberne vende bilen hjem mod Danmark, hvor jeg blot 2½ time efter at have sagt farvel til åen træder ind ad døren derhjemme. Naturen, dyrelivet, fiskeriet og stemningen i Mørrum By hænger stadig ved i tankerne. Eventyret lever heldigvis i bedste velgående, men der er blevet tilskrevet et par nye, gode kapitler.

Du kan læse mere om ABU Garcia og jubilkæet – samt Berkley og meget andet lækkert grej på www.napognyt.dk 

 

Harald Nyborg

 

 

MED UL-GREJET I PUT AND TAKE´EN

Jesper Kjærgaard med en flot fisk taget på UL-spin i put and take´en.

En af de sjoveste metoder til put and take søens ørreder er UL-spin med det helt lette grej. Her giver put and take eksperten Jesper Kjærgaard dig sit bud på, hvordan du rent lavpraktisk griber UL-fiskeriet i putten an.

AF JESPER KJÆRGAARD

 

DER ER SKET EN FANTASTISK UDVIKLING inden for stænger og endegrej til UL-fiskeri over de sidste par år – og det, som vi kaldte UL-fiskeri for blot 5 år siden, kan vi næsten ikke kalde UL-fiskeri i dag. Som det er nu til dags, så er 4-5 grams blink i den ”tunge ende”, mens minimalistiske microblink på 1-2 gram bliver mere og mere almindelige.

I dag har vi bombardaer eller glasrør på under 5 gram til at hjælpe med at kaste vores små blink eller gummidyr langt ud, og med de rette UL stænger – kombineret med super tynde liner, kan vi nemt kaste 20-30 meter med endegrej, som kun vejer omkring ét gram. Så – uanset forholdene kan vi næsten altid fiske UL, hvis vi ønsker det.

Grej til UL-spin i put and take´en

For at få mest ud af mit fiskeri, så har jeg typisk flere UL stænger med, for de forskellige typer af UL Fiskeri stiller varierende krav til mine stænger. Eksempelvis kan jeg nævne, at en stivere stang med top-aktion som fx FTM Virus Power, er god til gennemløberfiskeri, fordi den krog, der oftest bruges til dette fiskeri er lidt kraftigere end de kroge, der anvendes til det meste andet UL fiskeri. Og det kræver en stang, der er en tak stivere.

En stang som Area Future er en fremragende stang til gummi fiskeri, fordi den bløde klinge gør, at gummiet bliver bedre på krogen i kastet, og det er meget nemmere at give gummiet en mere levende gang med denne klinge.

Med moderne UL-spionnegrej kan man lande selv ret store fisk på ultra let grej.

Med moderne UL-spinnegrej kan man lande selv ret store fisk på virkelig let grej.

Hjul og line til putfiskeriet

Som hjul bruger jeg hellere en lidt større spole, når vi kaster med lette ting, for så begynder modstanden fra line og spole at have en større betydning. Jeg går derfor gerne op i et str. 2000 fastspolehjul frem for et str. 1000 eller 500 UL-hjul – alene fordi det giver lidt længere kast med det ekstremt lette endegrej. Det er nemme meter, man kan få foræret i sin kastelængde, og kaster man hele dagen, så kan selv UL fiskeri være hårdt ved dig.

Den rette linetykkelse er lidt et spørgsmål om mavefornemmelse. Mit råd er, at gå så langt ned som du tør! Når der typisk står 10 kg brudstyrke, så betyder det, at du kan løfte en fisk ud af vandet på 10 kg i linen. Det er sjældent, det man gør… Så længe du derfor har fisken i vandet, kan den slet ikke belaste din line så meget. Det betyder, at man ofte kan gå ned i 0,08 eller 0,06 uden de store problemer. Bare husk at brug et net!

Put and take: UL-spin med gummi

Vi har længe haft gummidyr til put and take fiskeri, men for et par år siden begyndte vi at se fiskekonkurrencer blive vundet på en ny type af russisk gummi, som var lavet i et ekstremt blødt materiale, der ikke rigtig havde været fremme før. Det nye gummi blev hurtig populært, og der er  kommet mange lignende produkter siden. Når det kommer til valg af gummidyr, så er det vigtig at have 4-5 forskellige modeller at skiftes mellem, for nogle dage vil de gerne have lange og meget levende gummidyr som FTM Snake eller FTM Hero, mens de andre dage gerne vil have nogle, der går langsomt og mere forsigtigt – som fx en FTM Kong eller FTM Pongo.

Ultra bløde lamelopbyggede gummiorme som disse er ekstremt effektive til put and take søens ørreder.

Ultra bløde lamelopbyggede gummiorme som disse er ekstremt effektive til put and take søens ørreder.

Husk mange forskellige farver

Præcis, som når man fisker med blink, er der en god idé, at have mange forskellige farver. Min favoritagn til store fisk er vores Omura Pongo, og til dem, som ikke kender den endnu, er det et stort softbait, som fiskes meget langsomt på en ubelastet eller meget lidt belastet krog. Vi har haft nogle helt fantastiske fangster på netop denne gummiagn.

Med UL-blink i putten

Microblink eller UL Spoons. Kært barn har mange navne. FTM, som jeg fisker med, har et meget stort udvalg af UL blink. Alt i alt er der mere end 20 modeller i forskellige vægte samt endnu flere farver. Blot for at nævne nogle, så er FTM Hammer, FTM Dragon og FTM Rumba nogle fantastiske blink, som burde ligge i alles fiskekasser.

FTM Hammer blinket er et meget nemt blink at fange fisk på, da den ikke kræver en bestemt indspinningshastighed for at gå godt. Blinket har en forførende rullende gang i vandet ved spinstop, som kan være yderst effektiv, hvis fisken kun følger efter blinket ind.

UL-blinjket Hammer et er af Jespers absolutte favoritter til put and take fiskeri.

UL-blinket Hammer er et af Jespers absolutte favoritter til put and take fiskeri.

 

Men vigtigst af alt: Skift ofte agn, farve og størrelse. Det kan nemlig have stor betydning for, hvor meget du fanger. Det er næsten kun din fantasi, der afgør, hvad du kan fiske på UL i dag. Jeg fisker ofte bait på UL-grej om sommeren efter et 1 -1,5 meter forfang, og så bruger jeg et stykke næsten usynlig glas eller et lille lod som kaste vægt. Kastevægten af glas kaldes ofte Tremarella glas. Med det kan jeg fiske på meget sky fisk, for de ser og hører ikke dette set-up på samme måde som en 15 – 20 grams bombarda.

Hvornår og hvordan skal der fiskes UL i putten?

Helt generelt fortrækker jeg at fiske UL, når fiskene ikke er mere end 30 meter ude, for med det fine grej kan det ellers bliver besværligt at fiske længere ude. Ønsker man at fiske på lange afstande, så har FTM lavet nogle fine små mini bombardaer, som heder FTM Pro Speedy Baby.

Jeg starter oftest i den ende af søen, hvor jeg har vinden lige ind i hovedet. Normalt er det en god idé at bruge de første fem minutter på at gå rundt om søen og kigge efter fisk, så du ikke blot sætter dig ved den første bænk, hvor der måske ingen fisk er. Skift din agn ofte og varier mellem farver og størrelser løbende, for det kan gøre en kæmpe forskel på, hvor mange hug, du får.

Noget af det, som jeg nok elsker allermest ved UL fiskeri, det er, at alle fiskene føltes meget større, hvilket og gør det meget sjovere at fiske! Og det er jo derfor vi fisker. For at opleve den fede fornemmelse det er, når man har en fisk for enden af linen og ikke helt ved, hvor stor den er. Glæd dig til at prøve kræfter med UL-fiskeriet. Det er bare super sjovt!

Her kan du se en af Jespes favoritstænger til det ultra lette fiskeri i put and take´en:

 

 

Bait kan også være ekstremt effektivt til put and take søens ørreder

Bait fisket på UL-grej kan også være ekstremt effektivt til put and take søens ørreder.

 

Hero

Her kan du se nogle af de Hero gummiorm Jesper bruger til sit UL-spin i put and take´en.

 

Jesper med en af sine mange flotte put and take ørred taget på UL-spin.

Jesper med en af sine mange flotte put and take ørred taget på UL-spin.