LAKSEFISKERI – HELD I UHELD

Størrelsen er ikke så afgørende, når man har udkæmpet et mentalt slag for at få opnå succes. Det er denne skønhed et vidnesbyrd om.   

Meget skal gå op i en højere enhed, når man fisker laks. Vejrforhold, vandføring og mængden af laks i vandsystemet, man fisker i, er ikke noget, man selv er herre over. De grundige forberedelser og en generel forståelse for vandet, man skal fiske, er derimod noget, man har mulighed for at arbejde med.

 

AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX     

FOR MIT VEDKOMMENDE er det en stor del af charmen ved laksefiskeriet. Fiskeriet er mangefacetteret, og når det kommer til forberedelserne, lægger jeg altid en ære i at forberede mig på enhver tænkelig situation.

Så da jeg endelig sad i bilen på vej mod Gaula sammen med min bror Martin og to gode venner, var det med stænger og grej til op over begge ører. Jeg havde fire forskellige spinnesæt og tre forskellige fluesæt med, da agnvalg og vandføring har indflydelse på, hvilket setup jeg foretrækker at gå med. Planen var, at jeg skulle fiske med spinnegrejet de første dage og forhåbentligt lande et par gode fisk. Derefter ville jeg forsøge mig med fluestangen i håb om at lande min første laks på flue.

 

Hvidovre Sport 2025

 

gaula laks

På årets tur drømte jeg mig adskillige gange tilbage til mine to største laks fra Gaula på 114 og 115 cm.

På årets tur drømte jeg mig adskillige gange tilbage til mine to største laks fra Gaula på 114 og 115 cm.

 

Optimale lakseforhold – på papiret

Da vi ankom til elven sent om natten, virkede alt lovende. En stor flom på over 900 m3/sek. havde netop raset i elven, som nu var faldet til omkring 200 m3/sek. Dermed skulle vi starte fiskeriet i faldende vand efter en stor flom, hvilket som regel medfører et godt fiskeri. Vejrudsigten lovede os desuden en omgang regn midt på ugen, som skulle få elven til at stige endnu en gang. Det var derfor med sommerfugle i maven, at holdet på 9 mand lagde sig til at sove.

­Den næste morgen og formiddag blev brugt på at få alle mand indlogeret. Derefter gik vi en god tur ved elven, da jeg gerne ville klæde de mere uerfarne deltagere på holdet så godt på til fiskeriet som overhovedet muligt.

Stykket vi skulle fiske de næste 6-7 dage, har jeg fisket 4 gange tidligere, og gennem årene har jeg været heldig at lande 4 storlaks på 112, 112, 114 og 115 cm samt en del fine fisk mellem 80 og 100 cm. Nogle af deltagerne på årets tur havde derimod ikke de store erfaringer med laksefiskeriet, og derfor gav vi os god tid til at snakke pladser og taktikker igennem. Til min store ærgrelse så vi stort set ingen laks springe, hvilket vi ellers plejer at gøre.

Dermed var det med en vis nervøsitet, at vi startede fiskeriet. Nerverne faldt dog hurtigt til ro, da min kammerat Thor havde held med at lande to laks på 65 og 85 cm inden for de første 20 minutters fiskeri. Han fiskede en plads, hvor vi før har oplevet at have kontakt til flere laks inden for kort tid. Dermed bar vi alle troen på, at vi ville få en fantastisk uge ved Gaulas stenede bredder.

 

Min kære Sportex Revolt Seatrout svigtede mig ikke, og den leverede varen i form af to fine laks. Den stang har efterhånden bragt mig mange store oplevelser ved Gaula.

Min kære Sportex Revolt Seatrout svigtede mig ikke, og den leverede varen i form af to fine laks. Den stang har efterhånden bragt mig mange store oplevelser ved Gaula.

Når hårdt arbejde er den eneste vej til laks

Vi tog desværre fejl. Resten af aftenen og det meste af den efterfølgende dag forløb uden et eneste hug. Min bror og jeg formåede dog sidst på aftenen at få et par gode fisk til at hugge på blink, men de slog sig desværre begge af krogen. Så på tredjedagen var vi alle ret demotiverede. Jeg forsøgte mig derfor med at udforske noget vand, som var svært tilgængeligt, og som ingen havde fisket af netop denne årsag.

Et langt tværstrømskast til klipperne på modsatte side af elven resulterede imidlertid i et godt flex i min Sportex Revolt Seatrout. Efter en intens fight viste det sig, at en fin hunlaks på 70 cm havde taget blinket. Hun fik hurtigt friheden igen.

Oplevelsen gav et lille moralsk løft til hele holdet, så der blev kørt på dagen igennem. Hen under eftermiddagen besluttede jeg at koncentrere mig om fiskeriet tæt på egen side i et stort sving, hvor vi havde observeret en bedre fisk springe et par gange. Jeg fiskede mig derfor i ro og mag ned gennem det store sving, og hvert eneste kast blev lagt ud med stor præcision for at ramme strømskellet helt rigtigt. For enden af linen havde jeg et mindre skeblink. Kastene blev lagt godt halvvejs ud i elven, hvor jeg lod blinket synke, før jeg påbegyndte indspinningen for netop at få et optimalt sving ved egen bred.  

Mens jeg stod fordybet i tankerne om fiskeriet, faldt hugget, som jeg havde håbet på. Den stærke laks leverede derefter en fantastisk fight, som hele holdet overværede i silende regn. Til min store overraskelse var der ikke tale om en stor laks, da den fine hunfisk målte 93 cm. Efter et par hurtige fotos, fik hun friheden igen. I situationen følte jeg dog, at heldet nu var med os, men desværre var det ikke tilfældet.

Mistede laks – og trøstefisk

På trods af en meget ihærdig indsats resten af ugen, kom der ingen drømmefisk på land. Jeg mistede 3 fine laks, og min bror fik sig en lille trøstelaks på 53 cm. Det var ikke, hvad vi havde drømt om, men forholdene taget i betragtning, skulle man glæde sig over enhver fisk. Holdet på 9 mand endte med 5 laks på land samt en del mindre ørreder. Det var på ingen måde prangende, da vi som hold er vant til at lande mellem 20 og 30 laks i løbet af ugen.

På vej hjem i bilen reflekterede jeg lidt over fiskeriet, og jeg kunne ikke undgå at trække på smilebåndet. For selvom fiskeriet havde været en skuffelse, så havde ugen været en sund oplevelse for os alle.

Jeg tænkte: Hvis fiskeri altid var nemt og ligetil, ville det jo ikke være sjovt og underholdende. Uforudsigeligheden er netop det, som gør fiskeriet til noget helt særligt i min verden. Samtidig er det også de svære stunder ved fiskevandet, som bidrager til, at man udvikler sig som lystfisker.

Dermed endte jeg med at finde stor lykke i den umiddelbart mislykkede tur. Jeg følte, at turen havde lært mig mere om laksefiskeriet end de foregående års succes ved elven.    

 

Friluftsland

Hvidovre Sport 2025

MALLER FRA FLYDERING – MED RØVEN I VANDSKORPEN

Ebro rummer masser af små idylliske og ufremkommelig flodarme og sidekanaler, hvor man som her kan vadefiske med flyeringen på slæb – og på den måde komme frem til spots, der stort set aldrig fiskes hverken fra land eller båd.

Mallefiskeri er normalt noget man forbinder med bøjer og kæmpestore agnfisk – men der er andre muligheder. Mallerne kan nemlig også fanges på både spin og flue. Følg med Jens Bursell til Ebrofloden i Spanien, hvor der er gode muligheder for nogle de hårdeste fights fra flyderingen.

 

AF JENS BURSELL

 

SOLEN står højt på himlen, da vi endelig har fundet et sted at søsætte vores – set med malleøjne – noget spinkle fartøjer, og inden længe padler min ven Søren Beck og jeg af sted i flyderingene, som vi normalt bruger til havørred og mosegedder hjemme i Danmark. Allerede efter en halv time får Søren det første hug og kan kort efter lande en mindre malle på omkring fire kilo på sin Salt Shaker shad – en lille forførende rød/hvid gummifisk. Vi driver videre – og et par mindre fisk senere, når vi frem til nogle forførende udhængende grene, tæt på flodarmens udløb i Ebros hovedløb.

 

Grejxperten

 

Jens Bursell med en fin spinnemalle på cirka halvanden metertaget på helt almindeligt jerkgrej og en SG Hering Shad. Med 15-40 grams jighoveder er man dækket ind til de fleste situationer.

Jens Bursell med en fin spinnemalle på cirka halvanden meter taget på helt almindeligt jerkgrej og en SG Hering Shad. Med 15-40 grams jighoveder er man dækket ind til de fleste situationer.

 

Mallehug i flyderingen

Der er dybt helt inde under land og langs de stejle brinker, er piletræerne væltet ud i vandet, så det danner et 4-5 meter bredt uhæng. Midt på dagen står mallerne ofte helt inde under grenenes skygge, så det er et spørgsmål om at ramme så langt inde under grenene, som det er fysisk muligt. Og der er vitterligt tale om, at agnen skal ramme med centimeters præcision, for at komme ind i den forføreriske skygge under løvhænget.

Pludselig opstår der et lille hul, som giver en uhindret kastebane næsten helt ind til selve brinken, og min shad lander som den skal få centimeter fra land, så den når at synke ordentligt, mens den stadig er langt inde under grenene. Det her skal gi’fisk, når jeg lige at tænke, inden det giver et voldsomt ryk i min stang, et splitsekund efter shadden har forladt udhænget. Med tanke på hvor mange farlige grene og snags, der er inde under træerne, blokker jeg bremsen og lægger et massivt pres på fisken, der til alt held svømmer ud på åbent vand.

Grejet er mit helt normale danske jerkgrej – en 130 grams Edge stang og mit ABU Revohjul fyldt med 0,30 mm Penn line. Men det føles ikke helt som den sædvanlige mosegedde… På trods af stangens stivhed flekser den totalt sammen og fisken giver konstant nogle voldsomme ryk med hovedet, så det føles lidt á lá en gigantisk aflang aborre uden striber. Ude på åbent vand er det umuligt at løfte fisken, og det ender med, at fisken trækker rundt med flyderingen en stykke tid, inden jeg formår at presse den op i vandsøjlen. Fisken er nu tæt på overfladen over 4-5 meter vand, men det til trods kan jeg slet ikke se fisken på grund af det stærkt farvede vand, som er resultatet af de sidste par ugers voldsomme regnskyl i Pyrenæerne.

 

Spinnefiskeri efter maller kræverstor koncentration, når der skal rammes helt inde under de udhængende grene. Her er det Søren Beck der sender sin shad ind mod brinken, hvor storfiskene lurer.

Spinnefiskeri efter maller kræver stor koncentration, når der skal rammes helt inde under de udhængende grene. Her er det Søren Beck der sender sin shad ind mod brinken, hvor storfiskene lurer.

 

Pludselig tager fisken et voldsomt udløb, men det bliver ikke langt, for da den når bunden og trækker udefter, trækker den bare flyderingen med – og sådan bliver det ved et par gange, indtil jeg omsider ser halen fra en fin fisk i overfladen. Fisken vælter rundt, så vandet står til alle sider, men efter lidt flyderingsakrobatik, hvor flyderingen roterer rundt i cirkler, mens jeg behændigt vifter med fødderne for ikke at vikle svømmefødderne ind i linen, lykkes det at få hovedet af fisken så langt ind, at jeg kan gribe den med et solidt greb i underkæben. Jeg binder fisken til min stringer snor i gællelåget, så jeg kan komme til land og få et billede af den malle, jeg altid har drømt om – nemlig en fisk taget på spin fra flydering. OK – det er ikke en gigant, men en superstærk fisk i omegnen af de halvanden meter giver nu alligevel en oplevelse, der helt udover det man normalt oplever fra sin flydering. Mere intenst bliver mallefiskeriet bare ikke. Under fighten er Søren drevet helt ud af syne, så der skal råbes og padles til lårbasserne syrer, inden der kommer fotografisk undsætning, så jeg kan få et billede af mit livs første spinnemalle, inden den svømmer retur til det grumsede vand, hvor den kom fra. AMBITIONEN er selvfølgelig en endnu større fisk, men nu er vi da godt i gang og har fået pejlet os ind på hvordan det skal gøres. Vores odds er dog desværre ikke optimale lige nu. Oprindelig havde vi timet vores ankomst, så det under normale forhold svarede til at ankomme lige efter legen – hvilket præcist som derhjemme til geddepremieren – betyder gang i den og masser af hugvillige fisk. Men – sådan skulle det ikke gå, for store regnskyl i bjergene havde med sit kølige vand forsinket legen, som nu netop skulle til at gå i gang. Og legende fisk betyder ofte at de er ekstremt svære at få til at hugge…

 

Mega grubs med curlytail somdenne synker hurtigt – og er derfor super til at få hurtigt ned under grenene i strømmende vand.

Mega grubs med curlytail som denne synker hurtigt – og er derfor super til at få hurtigt ned under grenene i strømmende vand.

 

Efter maller i ”junglen”

Dagen efter befinder vi os i noget, der minder om en jungle ved en lille flodarm. Langs bredden ligger der en uigennemtrængelig skov med slyngplanter, væltede træer og 4-5 meter høje tykninger af bambus. Igennem et vindue i det grønne kan vi ane floden, der risler gennem nogle små stryg ned i de mest idylliske lavvandede pools. Da vi kommer lidt tættere på kan vi se nogle flotte karper cruise dovent rundt på det lave vand på udkig efter føde. En del af fiskene er 8-12 kilo, men der er også rigtig store fisk på op mod de tyve kilo imellem. Pludselig ser vi det vi ønsker – halen fra en fin malle, der tailer mellem et par halvvejs sunkne træer. Fisken, der på en god dag måske er 20-30 kilo – er helt klart i færd med at fouragere på bunden. Jo længere nedstrøms vi bevæger os for at finde et sted at gå i land på den kommende drifttur, desto dybere og mere indbydende bliver pools. Fiskefeberen er på kogepunktet, da vi endelig har fået organiseret os, kæmpet os gennem vildnisset – og står klar med vores spinnestænger og flyderinge. Det er fristende med en gang dappefiskeri efter karperne – men for det første har vi ikke grejet med – og for det andet, er det mallerne vi er kommet efter. Som sagt så gjort. Til at starte med må vi trække flyderingene gennem de lavvande stryg, men inden længe bliver der dybt nok til, at vi kan begynde affiskningen. Det ene lækre sving afløser det andet – men uden den store aktivitet på nær et par mindre fisk. På et tidspunkt når jeg frem til set stort væltet træ, hvor en lille bæk render i floden på blot 70 centimeter vand.

Med et perfekt kast lander min shad 20 centimeter fra stammen og nærmest simultant med nedslaget udløses en lynsnar hvirvel på omkring to meter i diameter – idet noget stort tager gummidyret. Jeg gør modhug og når akkurat at mærke noget af vægten fra fisken, der efter at have vist sin massive hale i overfladen svømmer lynhurtigt mod mig. Jeg hjuler som besat på mit low-profile hjul, men når desværre ikke at få kontakt, inden linen bliver slap. Satans…Det er altid svært at bedømme et sådant hug, men personligt vil jeg skyde det til at have været en fisk i omegnen af de 35-50 kilo. Jeg er grøn i hovedet af bare ærgrelse, og det bliver ikke mindre af vores viden om de svære forhold lige nu. Men bare rolig hr. malle – jeg vender frygteligt tilbage.

Efter maller fra flydering i Ebro

Hele Ebrofloden byder på muligheder for at udfordre de store maller fra flyderingen – men det er især de mindre tilløbende, afsnørede eller øvre flodløb, som er mest oplagte til dette fiskeri. På de nedre dele af floden og de store reservoirer, kan vinden nemlig blive så voldsom, at det kan blive svært – eller meget anstrengende at fiske fra flyderingen. Optimalt er det på stræk med en svag strøm og godt med læ, så vindpåvirkningen er
minimal. Det er også tit her man finder de fleste fisk i en størrelse, der er realistiske at lande fra en lille flydering. Mallerne kan blive op til
100 kilo på de fleste stræk – men selv med fisk i 10-20 kilos klassen vil du være spændt godt for i din flydering… Man kan flyve til Barcelona og købe fisketilladelser lokalt i fiskebutikkerne – eksempelvis i Mequinenza – mallefiskernes hovedstad, der ligger på grænsen mellem Katalonien og Aragon.

Artiklen er oprindeligt fra Fisk & Fri 6/2024

Se hvordan Jens Bursell tog revanche i denne video på Fisk & Fris youtube.

Se mere om maller på spin fra flydering i Danmark her.

– og glæd dig til den nye video, der kommer på Fisk & Fris Youtube i september 2023, hvor Jens Bursell fanger ny PR-malle med – og dermed forbedrer sin rekord for den største ferskvandsfisk taget af en dansker på spin god margin.

 

Friluftsland

 

Når der skal fiskes helt indeunder træerne tæt på brinken og agnen skal hurtigt ned i det strømmende vand – er det shads med kileformet bug som disse Herring Shads fra Savage Gear, der skal til. Her er den monteret med en Owner trekrog i 4 X wire for at kunne klare mosten, hvis en

Når der skal fiskes helt inde under træerne tæt på brinken og agnen skal hurtigt ned i det strømmende vand – er det shads med kileformet bug som disse
Herring Shads fra Savage Gear, der skal til. Her er den monteret med en Owner trekrog i 4 X wire for at kunne klare mosten, hvis en af de helt store hugger.

Hvidovre Sport 2025

TRYKUDLIGNING & FØRSTEHJÆLP TIL ROVFISK

Artikelforfatter Jörgen Larsson med en af sine mange store sandarter. Det er prægtige men sårbare fisk som denne Jörgen gerne vil sende sikkert retur.

Flere og flere sandartfiskere praktiserer catch and release, men det er desværre ikke altid den ømtålelige fisk klarer strabadserne. Her giver Jörgen Larsson fra Team Westin dig nogle retningslinjer til korrekt håndtering af sandart samt opskriften på hans snedige genudsætningsværktøj »Sandartfrelseren«.

 

 AF JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG ROBIN EKMAN

 

MANGE SANDARTFISKERE har sikkert prøvet at genudsætte fisk, som ikke kan svømme ned igen. Nogle gange sker det også, at sandarter, som virker friske og stærke, dykker mod bunden, for så igen at flyde til overfladen efter kort tid.

Selvom sandarten har et sejt og robust udseende, er den betydeligt mere ømtålelig end mange andre arter. Jeg har set erfarne medefiskere, der er vandt til at håndtere hårdføre karpefisk, anbringe sandarter i en karpesæk og sejle dem i land for at veje og fotografere dem. Det ender næsten altid med, at sandarten dør. Jeg har intet imod, at man hjemtager en spisefisk, men jeg fortrækker, at det er de mindre eksemplarer og vil nødigt stå med en stor sandart som ufrivilligt skal hjem til gryderne. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig 100% mod dette scenarie – for nogle gange sidder krogen bare uheldigt. Men en stor del af glæden ved fangsten af en stor sandart forsvinder for mig, hvis den dør unødigt.

 

Grejxperten

 

Sandartfrelseren er nem at lave, men huskloddet skal være tungt, hvis det både skal
kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig
agere kontravægt.

Sandartfrelseren er nem at lave, men husk loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt.

 

PROBLEMET MED DE SKRØBELIGE SANDARTER er klart størst i sommerhalvåret, og det er primært hos de store fisk, som kæmper hårdt og ophober mælkesyre i det varme vand. Selvom fiskene måske kun hugger få meter fra overfladen, plejer de at dykke under fighten, og det er ikke ualmindeligt, at de når ned på 10-15 meter, som de derefter skal fightes op fra.

Når fisk tvinges op fra dybt vand mindskes dens omgivende tryk, hvilket bevirker at luften i svømmeblæren ekspanderer. Med mindre individer, der hurtigt bliver »kranet« til overfladen, risikerer man i værste fald, at øjnene popper ud og svømmeblærer trænger op i svælget. Sådanne fisk overlever ikke og må derfor aflives. »Fordelen« med de større sandarter er, at de ikke kan presses op lige så hurtigt. Man skal naturligvis ikke lade fighten trække i langdrag, men de tungere og stærkere fisk tager selvsagt længere tid at fighte til overfladen. Dette betyder dog ikke, at storsandarten vil være upåvirket af en hård behandling.

Selvom vejning og fotografering forgår i lyntempo, kan de være svære at genudsætte. I visse tilfælde er det umuligt for sandarten at svømme ned på den rette dybde; fisken kæmper og forsøger, men orker ikke at komme ned, da luften i svømmeblærer tvinger den til overfladen som en prop. Et trick ved genudsætning af disse fisk, er at kaste dem tilbage med hovedet først. Når sandarten rammer overfladen, plejer den nærmest at eksplodere i et hurtigt dyk mod dybet.

GENNEM ÅRENE har jeg haft flere dårlige oplevelser med sandarter der ikke har overlevet, og selvom det er sjældent, er det lige sørgeligt hver gang. For at minimere antallet af døde fisk har jeg udviklet »Sandartfrelseren«. Jeg har nu brugt den et par sæsoner, og den fungerer fremragende. Hvis sandartens mave er opsvulmet, kan du fire den ned i dybet med sandartfrelseren. Man fæster klemmen i munden på fisken, firer den ned til fangstdybden eller lidt dybere, venter 15-20 sekunder og rykker derefter til så fisken frigøres. Hvis alt går efter planen, svømmer sandarten videre mod bunden, når den er fri af klemmen.

Tanken med redskabet er at hjælpe fisken ned på en dybde, hvor den ikke lider under trykket på samme måde som i overfladen. Det er desværre mislykket nogle få gange, men i de fleste tilfælde klarer sandarten sig godt. Jeg har sågar genudsat en tryksyg sandart, for siden at genfange den året efter. Sandartfrelseren fritager dig imidlertid ikke fra ansvaret, hvis fisken skal genudsættes – og den skal ikke bruges som undskyldning for at fiske for dybt. Det er svært et fastlægge præcist hvor grænsen går. Jeg har sat min grænse ved 10-11 meter, da en for stor andel af fiskene får problemer, når de fanges dybere. Det er desuden »god latin« at blive nogle minutter i området, hvor fisken er genudsat, for at sikre sig at den ikke kommer til overfladen igen.

 Sådan laver du Sandartfrelseren

Sandartfrelseren er nem at lave. Brug en limklemme fra et byggemarked. Fjern de bevægelige plader længst ude på kæberne og bor et hul i begge håndtag med en diameter på 3-4 millimeter. Tråd en 1-1,5 millimeter nylonline igennem det øverste håndtag, og fastgør den derefter på det nederste håndtag med en wirecrimp.

I den anden ende af linen bindes en kraftig svirvel 10-15 centimeter over klemmen. Tråd derefter en ny nylonline igennem nederste håndtag og fastgør den på det øverste håndtag. I den modsatte ende bindes en grov og solid hægte 10-15 centimeter under klemmen. Monter et lod på cirka et kilo i hægten. Loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne hale en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt, når klemmen skal trækkes åben. Monter til sidst 15 meter kraftig nylon eller fletline i den øverste svirvel. Din sandartfrelser er nu klar til brug.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014

 

Grejxperten

 

Sandartfrelseren er montereti munden på en trykpåvirket
sandart, der nu er klar til at
blive firet mod bunden.

Sandartfrelseren er monteret i munden på en trykpåvirket sandart, der nu er klar til at blive firet mod bunden.

 

Hvidovre Sport 2025

STORGEDDEN FRA LAPLAND

Christian Lang Jensen med sin flotte 121 cm gedde taget på spin i Lapland.

At udforske nyt vand er spændende og ikke mindst udfordrende – især uden brug af elektroniske hjælpemidler. I sådan en situation er man nødt til at trække på sin intuition og erfaring samt andres lokalkendskab. Ofte udebliver de gode fangster, men nogle gange tilsmiles man af lykken. Tag med til Lapland.

 

AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX      

 

­PÅ MIN SENESTE TUR TIL LAPLAND, hvor jeg var afsted med min bror og to gode venner, stod den på det helt enkle geddefiskeri efter fire dages uforglemmeligt stalling- og ørredfiskeri, som du har kunnet læse om her på fiskogfri.dk tidligere på måneden. Alt vi havde til rådighed, var to joller med to små benzinmotorer. Dermed skulle der kastefiskes med spinnestang samt fluefiskes efter gedder i tre hele dage, hvilket passede mig særdeles godt.

Jeg foretrækker at fiske gedderne aktivt uden brug af en masse elektroniske hjælpemidler, og jeg nyder i fulde drag, når jeg skal lære et nyt vand at kende. Vi startede dog ikke helt på bar bund, da min gode ven Rasmus, som var turleder, har fisket området tidligere.

Lokalisering af gedderne og vigtigt lokalkendskab

Vi havde på forhånd en formodning om, at vi kunne finde nogle gode gedder over en til tre meter vand. Her var mit vigtigste hjælpemiddel et par gode polaroid solbriller, så jeg havde mulighed for at danne mig et overblik over det undersøiske landskab.

Rasmus indledte med en introduktion til nogle af de pladser, hvor han før har fanget gode fisk, hvorefter vi lagde ud med at fiske ved udmundingen af en elv. Her skabte mange store sten og masser af byttefisk de perfekte betingelser for gedderne.

Det resulterede i en række fine fisk til os alle den første aften. Min kammerat Brian fik sig endda en ny PR-gedde på 95 cm, og jeg var heldig at overliste en smuk 103 cm madamme på fluestangen. Vi var derfor fortrøstningsfulde, da vi stævnede ud den næste morgen. Planen var, at vi skulle drive over et stort stenplateau, som tidligere har kastet flotte fisk af sig. Rasmus forklarede imidlertid, at der ikke altid står store fisk på plateauet, da den rette vandstand og vandtemperatur samt fødetilgængeligheden er afgørende for, om de store damer opholder sig over det lave vand.      

Der var en del vind denne dag, og dermed drev vi meget hurtigt hen over plateauet. Det gjorde det svært at danne sig et overblik over plateauets udformning, og andendagen endte desværre kun med en håndfuld mindre gedder. Min bror Martin fik sig dog en flot aborre på 44 cm på flue. Den inhalerede den store flashflue i det spritklare vand for næsen af os, hvilket var en fed oplevelse. Vi fik desuden lidt mindre stallinger og aborrer samt tre søørreder op til 44 cm. De blev fanget på det lette fluegrej og UL-spinnegrejet, hvilket var særdeles underholdende. Dagen havde dog ikke boostet vores selvtillid i relation til gedderne, så på tredjedagen fyldte hyggen mere end fiskeriet fra morgenstunden.

 

Gedder omkring meteren er en sand fornøjelse på fluestangen. Denne smukke dame målte 103 cm, og hun tog en hurtigt fisket flashflue lige under overfladen.

Gedder omkring meteren er en sand fornøjelse på fluestangen. Denne smukke dame målte 103 cm, og hun tog en hurtigt fisket flashflue lige under overfladen.

Tilbage til gedde-plateauet

Jeg besluttede imidlertid at afsøge det store stenplateau endnu en gang, mens de andre fiskede fra land. Vinden havde lagt sig en del og tilmed vendt sig 180 grader. Dermed kunne jeg nu drive over det lave vand med solen i ryggen. Det gav mig en langt bedre fornemmelse af plateauets udformning, da det var nemmere at se ned gennem vandet.

Jeg konstaterede hurtigt, at der et stykke inde på plateauet strakte sig en lang kam, hvor stenene lå en halv meter under overfladen. På hver side af denne stenkam var vanddybden en til halvanden meter, og flere steder var der åbne sand- og gruspartier med en del vegetation. Disse åbne pletter var omgivet af store sten. Jeg besluttede derfor at sejle båden op til enden af plateauet for at tage et langt drev inden for kasteafstand af stenkammen.

Hver gang jeg drev lidt for langt ud over det dybe vand, bakkede jeg jollen et stykke tilbage mod stenkammen. Jeg havde en fornemmelse af, at gedderne her havde gode betingelser for at angribe intetanende byttefisk, som kunne tænkes at trække på langs med stenkammen.

Kast på kast blev lagt ud i retning af stenkammen, men jeg brugte også tid på at affiske det dybere vand ved yderkanten af plateauet. Timerne gik, og jeg hverken så eller mærkede noget – ud over et par sten. 

Da stenen blev levende

For enden af min 0,20 mm Climax Carat 12 fletline havde jeg en Climax Ultra Flexsteel Leader 7×7 på omkring 60 cm. I hægten sad en ubelastet Pig Shad Junior i 15 cm. Jeg benyttede min nye Sportex Nobun Vertical på syv fod med kastevægt fra 11 til 53 gram til at sende agnen afsted. Det lette setup med en samlet vægt på 290 gram for stang, hjul og line gjorde, at jeg problemfrit kunne fiske effektivt i flere timer uden en eneste pause. Så selvom jeg intet havde set eller mærket, var motivationen helt i top, og jeg kløede på.

Pludselig skete det, jeg havde drømt om. Efter et langt kast ind mod stenkammen følte jeg, at jeg ramte en sten – endnu en gang. Tilslaget faldt øjeblikkeligt som en ren og skær refleks, og da jeg mærkede, at intet gav sig i den anden ende, troede jeg et øjeblik, at den lille agn havde kilet sig fast under en sten. Men da ”stenen” pludselig eksploderede i overfladen, var jeg ikke længere i tvivl om, at jeg havde fat i en særdeles god gedde.

Den grove dame gik derefter meget tungt, og da hun begyndte at tage udløb ind mod stenkammen, piblede sveden frem på min pande. Jeg var nødt til at holde stangen højt for at undgå at skære linen på sten, hvilket fik den store dame til at vride sig i overfladen af flere omgange. Det var på ingen måde optimalt, men jeg havde intet valg.  

 

At se en grov aborre på 44 cm tage fluen for næsen af en i krystalklart vand, er en fed oplevelse!

At se en grov aborre på 44 cm tage fluen for næsen af en i krystalklart vand, er en fed oplevelse!

Storgedden kom i nettet

Minutterne gik, og da hun endelig besluttede at svømme mod båden, var jeg klar med mit store Sportex Predator-net. Heldigvis svømmede den prægtige fisk direkte ind i nettet, da jeg for anden gang forsøgte at lande hende. Derefter gik hun amok med det resultat, at krogen slap sit greb i underkæben. Jeg havde svært ved at fatte, hvad der netop var sket. Mit sejrsbrøl gjaldede ud over hele søen, så gutterne på land fløj op.  

Under fighten var jeg drevet en del tættere på land, hvor de andre fiskede. Derfor besluttede jeg at sejle de sidste 50-60 meter ind i ro og mag med den prægtige fisk i nettet ved siden af båden. Dermed kunne jeg håndtere hende ude i vandet, så hun ikke led overlast på nogen måde.

Målebåndet strakte sig 121 dejlige centimeter, og vægten stoppede ved flotte 12,5 kilo. Det var dermed en tangering af min længste gedde nogensinde. Hun var dog et par kilo lettere end min tungeste gedde til trods for, at hun var i fin sommerform.

Jeg var ikke til at skyde igennem resten af dagen. Da vi genoptog fiskeriet, lykkedes det Rasmus at lande en flot madamme på 99 cm. Jeg fik yderligere to på 97 og 100 cm, og Martin var uheldig at miste et par gode fisk. Han beklagede sig dog ikke, da vi tidligere på ugen havde haft et uforglemmeligt nymfe- og tørfluefiskeri efter store stallinger og bækørreder. Alt i alt var det en perfekt afrunding på en uforglemmelig uge i Lapland.       

Se den flotte og stemningsfulde video fra turen på Fisk & Fris Youtube kanal her.

 

Forshaga Akademin

Hvidovre Sport 2025

MAKRELACTION PÅ LET GREJ

At fange makrel på det helt lette spinnegrej er en super sjov metode.

Makrellen er ikke bare smuk og fantastisk at spise. Den er også en formidabel fighter. En af de mest underholdende måder at fange den på, uanset om du fisker fra båd eller land, er med det lette spinnegrej. Her guider makreltossen Gordon P. Henriksen dig godt på vej til makrelaction med det lette spinnegrej.

 

AF GORDON P. HENRIKSEN. FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN & JENS BURSELL

 

DET ER SOMMER. Det er Øresund. Det er korte ærmer og solskin. Og så er det en let spinnestang. Livet er skønt. – Jeg spinner wobleren ind i høj fart, og den svømmer af sted med hurtige, desperate vrik. Det ligner bestemt en fræk lille panisk flygtende makrelsnack. Og det kan makrellerne altså heller ikke stå for. I det klare vand kan jeg se jeg seks syv stykker jage agnen for fuld hammer, da den nærmer sig båden.

 

Vind præmier - indsend fangstrapport

 

Den forreste i flokken prøver at gå efter den og misser, men straks efter skyder en af de bagerste frem og smækker den lille makrelmund rundt om wobleren. Modhug er unødvendigt ved den høje fart, og den lette spinnestang bukker straks sammen, hvorefter jeg hurtigt løsner bremsen lidt og nyder lyden af de lange udløb. Den lyd hører vi alt for sjældent her i DK, og i dag skal den bare nydes igen og igen. Heldigvis er det også femte eller sjette gang, jeg hører den i dag. Jo, makrellen er i sandhed en skøn, skøn fisk og en fantastisk fighter på det lette grej.

 

En lille kompakt pirk, kaster somen drøm, synker relativt hurtigt og kan sagtens indspinnes for fuld hammer på det lette grej. Så er det både sjovt og effektivt at fiske efter makrellerne.

                                          En lille kompakt pirk, kaster som en drøm, synker relativt hurtigt og kan sagtens indspinnes for fuld hammer på det lette grej. Så er det både sjovt og effektivt at fiske efter makrellerne.

Sol, sommer og makreller 

 Makrellen er en kærkommen sommergæst som begynder at indfinde sig i de danske farvande fra midten af juni og frem, hvor vandtemperaturerne begynder at toppe, og så er det bare med at komme af sted. Den er en pelagisk stimefisk, der ofte optræder i store stimer, og du kan være heldig at opleve noget hektisk fiskeri, når først fiskene er fundet. Makrellen færdes som regel over dybere vand ude til havs, men den søger også ind langs med kystlinjerne, hvor der er gode dybder og strømforhold – og ind imellem kan man også finde den på rov inde over lavt vand.

Kystpladser med gode dybder inde under vand såvel som moler og havne er gode områder at finde de jagende makreller i. Makreller er ofte på farten, som regel sultne og lige pludselig kommer de svømmende forbi netop der, hvor du står og fisker – og er klar til at give dig flex på klingen. Mange turbåde arrangerer ture efter makrel i sommermånederne, og har du mulighed for at fiske fra småbåd, er dette en fantastisk måde at jage makrellerne på, især hvis der skal spinnefiskes efter dem.

Et net er en god ide til sikkert atlande de største makreller på det lette grej.

Et net er en god ide til sikkert at lande de største makreller på det lette grej.

Makrellen er en fantastisk fisk

Jeg elsker deres udseende. Formen på kroppen, der er bygget til fart, og det fantastiske farvespil og mønster, som de lyser op med. Jeg elsker dem på tallerkenen. Røget, stegt og grillet og til morgenmad, frokost og aftensmad. – Ja en gang grillet makrel med røræg og melonsalsa til morgenmad giver en solid start på dagen.

Men frem for alt elsker jeg at fange dem på alle måder. Fra kysten, fra molen, fra småbåd eller kutter. Jeg elsker fiskeriet med synkeline og fluestang, der minder mig om troperne, hyggen ved medefiskeriet med sildestrimler og det sociale ved en makreltur på kutter. Spinnefiskeriet med let grej er også en rigtig skøn måde at fiske makrellerne på.

Makrel på spinegrej

Spinnefiskeriet har den fordel, at det er meget aktivt. Har man ligesom mig lidt svært ved at sidde stille, er det perfekt, når man konstant kan kaste og spinne ind i høj fart, og det er en herlig følelse, når makrellen pludselig smækker gebisset sammen om agnen. Det er en skøn og meget direkte kontakt. Fuldt hus og fighten med fire eller fem makreller på et makrelforfang er der bestemt intet galt med, men en let stang og den direkte kontakt med en enkelt hårdtfightende, hidsig makrel, der nægter at give op og pludselig ændrer retning gang på gang, er alligevel noget særligt.

Grejet til makrelspin behøver ikke at være specielt kompliceret, og din havørredstang kan sagtens bruges. Jeg bruger gerne en lidt kortere stang med solid rygrad. Den korte stang er nemmere at styre i fx en båd, hvor kastelængde heller ikke er afgørende. Savage Gears Salt 6’6” til 28 gram eller Gunkis Hayashi SW er fx ideelle til dette og har nogle perfekte lette og sprøde klinger. Et hjul str. 25 med 0,16 fletline er perfekt, og jeg bruger et stykke flourocarbon forfang i ca. 0,25, somjeg binder direkte til fletlinenmed en uni til uni-knude.

 

Forfatteren og makreltossenGordon P. Henriksen fighter en stærk makrel på en dejlig sensommerdag.

Forfatteren og makreltossen Gordon P. Henriksen fighter en stærk makrel på en dejlig sensommerdag.

Små woblere, der kan fiskeshurtigt med hidsig gang, er effektive til makrellerne. Her er det en Prey3D fra Savage Gear.

Små woblere, der kan fiskes hurtigt med hidsig gang, er effektive til makrellerne. Her er det en Prey3D fra Savage Gear.

Blink, pirke og woblere til makreller

Endegrej er der masser af. Det er vigtigt, at det er agn, der kan klare relativ høj fart, da makrellen er glad for at jage sit bytte. De fleste woblere er lidt for lette til at kaste godt, og langtkastende kystwoblere går generelt for højt, når farten er i top. Savage Gears Prey 3D i 9,5 cm udgaven er en fin lille wobler, som kaster ok og kan klare god fart. Prøv dig frem med dine favoritter. Blank, sølv, grøn og blå er ofte gode farver.

Blink og pirke er et oplagt valg. De kaster godt, og du kan roligt vælge de lidt tykke udgaver, som kaster godt, synker hurtigt og kan tåle høj fart. Igen er jeg mest til de blanke naturlige fiskeimitationer, når det kommer til farver. Alt fra små 10 grams sager til kraftige 40 grams blink kan virke ok, alt efter forholdene og lokalitet.

 

En ordentlig klump fiskemos i ensæk, lokker makrellerne til, og sørger for de bliver i området. Et effektivt kneb uanset hvilken fiskemetode, du benytter.

En ordentlig klump fiskemos i en sæk, lokker makrellerne til, og sørger for de bliver i området.
Et effektivt kneb uanset hvilken fiskemetode, du benytter.

Chumming efter makrel

Et vigtigt fif skal du også ha med på vejen. Prøv at chumme, når du fisker fra båd. Har du noget gammelt fisk, fx resterne fra når du rensede dine tidligere fangster, så gør det sig genialt som lokkemad. Min makrelmakker, Jesper Larsen, og jeg bruger det stort set hver gang vi jagter makreller, og det virker bare. Vi smider en sæk med fiskemos over siden, bundet fast i en snor. Det holder makrellerne i området og en gang imellem smider vi lidt frisk mos overbord for at lokke dem til. Dette er super effektivt, uanset om du fisker med spin, flue eller meder.

Så se at kom af sted, find en stime makreller, og send en lille pirk eller wobler gennem stimen for fuld fart. Og så er det ellers bare at nyde den lille fighter.

 

Vind præmier - indsend fangstrapport

 

Kompakte kystblink som dette erideelle til makrel uanset om du fisker fra land eller båd.

Kompakte kystblink som dette Seeker-blink er ideelle til makrel uanset om du fisker fra land eller båd.

Hvidovre Sport 2025

MED PLADEBLINK PÅ KYSTEN

Pladeblik har været med hele vejen, og hvem husker ikke de lykkelige drengeår, hvor galgerne bugnede og grejæsken var fyldt til randen med klassiske pladeblink. Meget er sket siden da, men på ét væsentligt punkt er der sket meget lidt: Fiskene hugger, som de altid har gjort, og pladeblinkene er stadig lynende effektive – også selvom de måske er gået lidt af mode.

 

AF RUNE FICH WEISHER

 

SOM DRENG voksede jeg op ved Tempelkrogen i bunden af Isefjorden og fik ikke bare fisket mere end de fleste, men havde også fingeren på pulsen omkring hvilke agn som pt virkede bedst – ikke bare i fjorden, men også på Sjællands Odde, som var et af firsernes helt store hit, når det gjaldt jagten på de helt store og blanke sildeædere.

Dengang var de altid sikre agn typisk »Smelt«, »Flipper« og »Filur « på Odden, mens »Møresilda« og »Toby« var hemmeligheden i Fjorden. Alle disse var pladeblik og dette var i vel at mærke i kystørredernes guldalder, hvor den ene legendariske kæmpefisk efter den anden bed i strandens sand.

 

Forshaga Akademin

 

Pladeblinkene gjorde deres arbejde godt. Det var vist nok midt i firserne, at der pludselig dukkede kystwoblere op i mainstream handlen. »Den fynske« var den første som kom, og pludselig et forår var »Sandgrævlingen«, »Flamingo« og »Lax »det eneste rigtige« på især Odden. Men hvorfor nu det? Havde fiskene skiftet smag i løbet af vinteren? Bestemt ikke! Woblerne var bare nye og spændende – og var pludselig kommet på mode. Vi juniorfiskere, som ikke havde penge til at skifte pladeblinkene ud, og de gamle drenge som ikke lod sig imponerer af modeluner, fiskede bare videre med samme grej som hele tiden. Og mens alle de moderne fiskere stod side om side og kastede løs med den ene gigantiske og farvestrålende kystwobler efter den anden, fiskede vi videre med små Boss- og Toby pladeblik – og fangede ikke bare det samme som wobler-entusiasterne, men som regel også mere.

Flere woblere kom til i de følgende år, og ikke mindst Gladsax-wobleren blev så populær, så det nærmest blev generel lystfiskerviden, at uden en Gladsax, kunne man godt glemme alt om at fange fisk. Ikke bare var kystwoblerne store, de var også altid uhyggeligt kulørte sammenlignet med pladeblinkene som næsten altid var enten kobber, hvide eller sølv. Begrundelsen fra grejhandlerne var dengang alt lige fra synlighed og provokation til refleksion. Sandheden var dog nok en ganske anden.

Den var blot modefarver, og præcis de samme modefarver fandt man i de samme år på cykler, dykkergrej, legetøj, hårbørster og sportsudstyr. Der var således ikke lagt den samme forskning bag farvevalget på endegrej dengang, som det er tilfældet i dag – og de kulørte kystwoblere forsvandt igen ved fjorden.

 

En stak pladeblink, der alle harstået tidens test: 1) Smelt, 2) Jensen Tobis, 3) Stripper, 4) Toby, 5) Flipper, 6) Boss og 7) Mørasilda.

En stak pladeblink, der alle har stået tidens test: Smelt, Jensen Tobis, Stripper, Toby, Flipper, Boss og Mørasilda.

Pladeblinkenes revival på kysten

De gode gamle pladeblink var nu tilbage på fuld styrke. Der gik dog kun et par år, så opstod en ny mode. Lange kast… – og med den det langtkastende endegrej. Det var formentlig et resultat af, at kulfiberstængerne havde haft deres indtog på markedet i et prisniveau, hvor alle kunne være med, og det gav muligheden for at kaste en hel del længere end med de gamle glasfiberstænger.

Jeg kan huske en majdag i slutningen af 80’erne, hvor der i Tempelkrogen var blevet taget tre fisk over seks kilo samme morgen, og de var taget på samme slags blink – nemlig en Jensen Pirk på 24 gram, der i sandhed er et langt kastende blink.

Allerede samme aften begyndte kunderne at vælte ind i byens grejbutikker og efterspørge Jensen pirke på 24 gram, og jeg kan huske, at jeg i løbet af de efterfølgende dage, hørte personalet i butikken snakke om, at de tusind blink de havde bestilt hjem ugen før, allerede var væk… Så stærkt gik det. I de efterfølgende år, blev der stort set udelukkende fisket med Jensen Pirk både i Fjorden og på Odden. Igen måtte pladeblinkene se sig slået. Men hvad var det så som gjorde, at Jensen Pirken pludselig var det eneste rigtige i Fjorden, uden at have været det hverken før eller blevet det siden? Svaret er enkelt. Jensen Pirken var på rette tid og sted, da der kom fisk forbi, og det var intet tilfælde. En af de lokale grejbutikker havde kort før det store »Jensen-Boom«, konstateret at de ikke havde solgt én eneste Jensen Pirk i 24 gram i årevis og var brændt inde med større mængder på lageret. For at få ryddet ud besluttede de sig for at sælge dem til langt under halv pris, og gøre det i slutningen af april op til hornfiskene ankomst.

 

Kent Anderses pladeblinkStripperen er utroligt lokkende og har utallige fisk på samvittigheden.

                         Kent Anderses pladeblink Stripperen er utroligt lokkende og har utallige fisk på samvittigheden.

Jensen, Jensen, Jensen

Som sagt. Hornfiskefiskerne strømmede til, og hamstrede af det gode tilbud. Da hornfiskene så kom omkring starten af maj, var det næsten udelukkende de billige Jensen Pirke i 24 gram, som blev brugt, og således var det også dem som fangede fisk. Blandt andet de tre fisk på over seks kilo, som blev landet den morgen i maj, og satte Jensen-Boomet i gang. De tre fisk var bifangster, fanget under hornfiskefiskeri. En agn som ellers havde været usælgelig, var nu blevet den mest efterspurgte og vel at mærke som følge af tilfældigheder.

Som det hele tiden havde været tilfældet, blev fjordens gamle ørred-koryfæer ved med at fiske med de gode gamle pladeblink og blev ved med at fange fisk. Bølgen med de langkastende agn i fjorden holdt forbløffende længe. Sømmet, Fladbukken, Ertner og en række hjemmelavede blink, var i længere tid synonymt med fiskeriet i fjorden, men stadig ikke for de garvede som fastholdt pladeblinkene. – De står altid ude på det dybe, lød holdningen blandt de moderne og langtkastende fiskere, mens fjordens gamle drenge luskede rundt i vandkanten med pladeblinkene – ofte kun i gummistøvler- og fiskede rev og stensætninger af med kast, som sjældent kom meget over 30 meter… Men de fangede fisk – MANGE fisk.

Pladeblink til havørred – igen, igen

Midt i halvfemserne fik pladeblinkene så sin anden opblomstring. Kim Regaard landede en massiv fisk omkring de ni kilo på Nordkysten på et lille hvidt Boss blink, og den aparte »Stripperen« så dagens lys og blev øjeblikkelig en succes. Tilbage kom pladeblinkene nok en gang.

Ser vi på nutidens fiskeri, må pladeblinkene siges at være nede i endnu en bølgedal. Det er gennemløbsblinkenes tidsalder og derfor er det også primært »D360«, »Seeker«, »Hugormen«, »Snurebassen« med mere, som man støder på i den gennemsnitlige grejboks langs fjordens bredder. Helt som det var tilfældet med både woblerne og kastekanonerne, fanger de også fint med fisk, hvis vi kigger på den samlede statistik. For endeagn som bruges af mange, vil totalt set, altid fange mere end endeagn brugt af få. Ser vi derimod på den enkelte fisker, så er der set med mine øjne ingen tvivl om, at pladeblinkene er og bliver de mest fangende endeagn i fjorden, måske kun med konkurrence fra bombarda & flue, som kan være suverænt det bedste i specielt det tidligste forår.

 

Pladeblink er ofte supergode tilfiskeri på relativt lavt vand som fx her.

Pladeblink er ofte supergode til fiskeri på relativt lavt vand som fx her.

Pladeblink – den perfekte imitation af havørredens byttedyr

Men hvorfor er de simple pladeblink så så effektive i Fjorden? Jo – fordi pladeblinkene er ren og skær imitations fiskeri. Et lille flaksende Boss eller Møresilda i kobberfarvede nuancer, given en nærmest identisk illusion af en kutling som vrikker afsted lige over tang-toppene, og netop kutlingen er en afgørende fødekilde for ørrederne under deres ophold i fjorden. Kig blot i mavesækken næste gang du lander en ørred i fjorden. En anden vigtig fødekilde er yngel fra sild og hornfisk.

I perioder med mange af disse i fjordene, flytter ørrederne fokus til dem. Dels begynder de at jage mere midt i vandet, og dels kan blanke blik pludselig være det eneste rigtige. Her er Toby og Kulpkrokodill i sølv et oplagt valg. Især sidstnævnte der er belagt med ægte sølv, hvilket giver en utrolig lokkende refleksion. Sølv er en anden af de gamle hemmeligheder ved fjorden. Naturligvis er meget af fiskeriet med de langtkastende endeagn også imitations fiskeri.

Blink som »Imitator«, »Sømmet « og »Bornholmerpilen« samt flere af kystwoblerne, er reelle efterligninger af tobiser. Det gør disse agn lynene effektive i miljøerne langs de åbne kyster, hvor tobiserne er talrige, og ørrederne indstillet på dette. Men i Fjordene er reglerne lidt anderledes, og her er det de stationære byttedyr som rejer og kutlinger vi skal imitere, hvis vi skal have succes med vores fiskeri – og det gør pladeblinkene perfekt! Mode eller ej.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014

 

Hvidovre Sport 2025
Hvidovre Sport 2025

NY VIDEO: TORSK – EN AFTEN I KØBENHAVNS HAVN

Københavns Havn byder på et super godt fiskeri efter torsk, havørred og også nogle gange sej. I denne video er vi taget et smut i havnen med Valdemar Floutrup og hans venner fra Fiskeklub København, for at se hvordan man fisker med jig og gennemløber efter torsk og havørred. I videoen demonstreres grej, forfang samt teknik – og Valdemar viser, hvordan du monterer et softbait på jighovedet. Glæd dig til en video med masser af havnehygge, der kun kan give dig endnu mere lyst til en aften i havnen i  godt selskab med gode venner – og forhåbentlig en masse fisk.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her

 

Hvidovre Sport 2025

Hvidovre Sport 2025

VÄNERN: PRIK-SPIN EFTER KÆMPE SØ-ØRREDER

Vänern: Albin Martinsson har på prikfiskeri med LiveScope og spinnestang over foråret og forsommeren taget en række storfisk som denne.

Blot 4-5 timers kørsel fra Danmark kan du opleve det vildeste fiskeri efter pelagisk søørred – og det er ikke kun trolling, det drejer sig om. Svenske Albin Martinsson har i år for alvor knækket koden til, hvordan man med Livescope og prikfiskeri kan opleve det sindsygeste adrenalin-kick på spinnegrejet.

 

AF JENS BURSELL

 

FORESTIL DIG at fange søørred på 7-8 kilo på sightfiskeri med kastegrej i overfladen… Vi kan allerede nu advare om, at det ikke er for sarte sjæle. Men – det kan lade sig gøre – og det er også et fiskeri, som med træning og ihærdighed, vil kunne give et stabilt afkast i form af seriøse hug fra drømmefisk, der får det til at knirke helt ned i bundduppen.

– Siden starten af foråret er jeg gået all ind på prikfiskeri med LiveScope og spinnegrej på Vänern, fortæller Albin, der bor lidt nord for Göteborg. – Jeg har gået og tænkt på idéen i flere år, men det var egentligt først sidste efterår, at der for alvor kom gang i sagerne. Vi var ude for at fiske efter gedder, men spottede pludselig noget, vi var sikre på ikke var gedder. Da vi var ude efter gedder, gjorde vi ikke noget ved det, men da vi på et tidspunkt havde fanget mere end rigeligt af gedderne – og så flere fiske vi mistænkte var ørred, besluttede vi os for at prøve at gå målrettet efter de store ørred. Og det kom vi ikke til at fortryde, for efter kort tid havde vi landet syv flotte søørred på spinnegrejet.

 

Hvidovre Sport 2025

 

– Med så vild en succes i første forsøg var der ikke langt til tanken om, at det var noget fiskeri, der ikke blot skulle prøves igen; det skulle også rendyrkes og fintunes. En måned efter var jeg ude igen, men desværre uden at spotte så meget som én eneste fisk, de steder hvor jeg søgte på lidt lavere vand. Til sidst fandt jeg dog ørrederne pelagisk ude over 20-40 meter vand, og inden længe havde jeg fanget en ørred og nogle laks. Og herfra gik det slag i slag med at forbedre teknikken med fx de bedste agn – og så videre.

 

Albin Martinssons yndlingsagn til fiskeriet ved overfladen er kystwobleren Vicke Slim i 18 gram i farven storspigg

Albin Martinssons yndlingsagn til fiskeriet ved overfladen er kystwobleren Vicke Slim i 18 gram og farven storspigg.

 

Afsøgning efter ørred med perspective mode

– Det mest effektive for mig har været at køre med LVS 34 i forward mode på den ene skræm – og LVS 62 i perspective mode på den anden. Sidstnævnte bruger jeg til en super effektiv afsøgning og førstnævnte anvender jeg mest til at ramme fisken helt perfekt, når de står lidt dybere – fx 8-10 meter. Langt de fleste fisk står i nærheden af byttefisk – typisk smelt – og ofte helt oppe i overfladen. De er derfor reelt set næsten kun mulige at spotte med LiveScopet i perspective mode. 90 % af de store ørred vi ser, står helt oppe i overfladen 30-50 cm var vandspejlet, og ofte har vi følgere med hele vejen ind til båden.

– Transducerne er monteret på min Garmin Force el-motor, hvilket gør det lettere at komme i den rette position, når fiskene er spottet. Ofte svømmer de nemlig med et cruisespeed på 2 knob, så hvis man ikke sejler med hele tiden, mens man gør klar til at kaste, er det svært at præsentere agnen rigtigt. Med LVS 62 indstillet til at skyde 60 meter frem kan jeg stadig se fisk, der står helt ned til 20 meters dybde, så det giver en virkelig effektiv afsøgning på den her måde. Netop i tilfælde som dette, er LVS 34 dog også vigtig, for det er kun på større afstand, at man i perspective mode kan se fisk i denne dybde. Transduceren skyder jo næsten vandret, så når man kommer tættere på, vil en fisk på fx 20 meters dybde stå under keglen, så man ikke kan se den.

 

Her kan du se, hvordan det ser ud med en flok ørred i perspective mode (midt for) på Garmins LivceScope. Nederst til højre ses byttefisk.

 

Aktivt jagende ørreder i frivandet

– Ørrederne bevæger sig meget mere end fx sandart og gedde – og det er derfor ikke i samme grad nødvendigt at præsentere agnen direkte foran snuden på dem. Men – det er stadig vigtigt at have fuldstændig styr på, hvad man laver. Selvom fiskene sagtens kan angribe agnen fra lidt større afstand – fx 5-6 meter, er det primært i én vinkel – og det er forfra. Det betyder, at når du har spottet en ørred i overfladen, så skal du kaste foran deres bevægelsesretning, så den ser agnen foran sig. Kaster man bag fiskens bevægelsesretning, udløser det normalt ikke et hug.

– Helt ude på fx 50-60 meters afstand fra båden kan man ikke se forskel på arten, men her er det deres adfærd, som giver et rigtig godt hint om, hvad man ser. For det første bevæger ørrederne sig mere, og spotter jeg fisk, som står stille samt ikke reagerer på agnen – enten ved at følge eller hugge, så er det normalt en gedde. Fisk, der står stille, er dog normalt gedder, så hvis jeg mistænker dette, kaster jeg slet ikke til dem. Herved undgår jeg, at de skærer ørredforfanget af fluorocarbon over og svømmer rundt med en wobler i munden.

– Ørrederne går næsten altid i flokke med et par stykker – eller i en mindre gruppe på 3-5 fisk, mens de større pelagiske gedder næsten altid står alene. Så normalt kaster jeg kun til grupper af fisk, der bevæger sig. Det slår næsten aldrig fejl. Sådan er det i hvert fald forår og sommer. Hvordan det forholder sig efterår og vinter, ved jeg endnu ikke, da jeg ikke har prøvet det endnu. Laksene står ofte alene, og kommer man for tæt på, når man kaster, så hugger de sjældent. Er det laksene du går efter gælder det derfor om at kaste så tidligt som muligt – og langt.

 

Albin Martinsson i figthens sidste fase med en flot ørred fra Vänern.

Albin Martinsson i figthens sidste fase med en flot ørred fra Vänern.

 

Sådan kastes efter de plagiske ørreder

– Min erfaring er, at den optimale kastelængde er lidt kortere end med laksene, hvor det ofte er på 40-45 meters afstand kastet skal lægges. Til ørrederne er det normalt optimalt med kast på 25-30 meter. På denne lidt kortere afstand er det lettest at se, hvordan fiskene reagerer – og dermed få et clue om, hvordan jeg skal spinne ind og evt lave et spin-stop på det rette tidspunkt.

– Min yndlingsagn til fiskeriet ved overfladen er kystwobleren Vicke Slim i 18 gram i farven storspigg. Det er helt uden sammenligning denne, der har virket bedst. Jeg har dog altid 5-6 stænger rigget til med vidt forskellige agn, så jeg lynhurtigt kan kaste en ny og anderledes agn efter fisken, hvis den følger efter uden at hugge. Mine ekstrastænger inkluderer en stang med spinner og en fluestang. Blandt de andre agn jeg bruger kan nævnes Bite Booster til de fisk, der står lidt dybere – samt bladebaitet Livetarget Sonic i hvid. Jeg har også forsøgt med traditionelle kystblink, men de har ikke virket godt.

 

Albin martinsson med en af sine mange flotte spinneørred fra Vänern.

Albin Martinsson med en af sine mange flotte spinneørred fra Vänern.

 

Vänern – Solide søørreder og plads til alle

– Gennemsnitsstørrelsen på Vänerens søørreder er cirka fire kilo., men det kan variere meget. Sidste gang jeg var ude, fik jeg fik fire søørreder på spin, der alle var over seks kilo – og tre af dem var over syv kilo. Næsten alle ørrederne fanget med denne teknik vejer over tre kilo, men det kan naturligvis variere, slutter han.

Indtil videre har  Albin primært fisket i den sydvestlige del af Vänern, men fiskene findes naturligvis i hele søen, der er Sveriges største. Vänern er 140 kilometer lang og 75 kilometer bred. I alt er der 5.648 kvadratkilometer vand, så der er plads til mange håbefulde lystfiskere.

Og mens vi har ja-hatten på: Hvis det kan lade sig gøre at fange storørred på prikspin i så stort et vand som  svenske Vänern – er det nærliggende at tro, at noget lignende måske også kan lade sig gøre efter store sildeædere over dybt vand i fx Øresund eller ud for Stevns. Det kan kun gå for langsomt med at teste dette.

 

Grejxperten

 

 

Albin Martinsson med endnu en kapital ørred taget på prik-spin på Vänern.

                                                                                                                          Albin Martinsson med endnu en kapital ørred taget på prik-spin på Vänern.

Hvidovre Sport 2025

HAVØRRED OG FISKEGLÆDE PÅ ÖLAND

Kim Nørgaard Kruse med en af turens mange flotte ørreder fra Öland.

Svenske Öland er årsag til mange fantastiske fiskehistorier og minder for ivrige havørredjægere – og nu også for kystfiskeren Kim Kruse, som netop har været på øen med det unikke kystfiskeri.

 

AF KIM NØRGAARD KRUSE

 

VI VAR SYV FRA TEAM 60LURES, der var taget fire dage til Öland, og vi delte os fra starten af op i mindre hold i hver vores biler. Thomas Graversen og jeg var ét hold. Öland ramte vi torsdag omkring kl.12. Her forsøgte vi lynhurtigt at finde en plads tæt på broen og tæt på sommerhuset, som vi først fik nøglen til kl.16, og derfor havde nogle timer vi skulle slå ihjel med lidt fiskeri:

Thomas og jeg finder et lækkert stykke kyst og aftaler at jeg går til Venstre og han til højre og så ringer vi til hinanden hvis man finder fiskene. Jeg finder ret hurtigt lidt hornfisk og nyder ellers, at jeg endelig er kommet afsted på en tur, jeg har set frem til i flere måneder.

 

Forshaga Akademin

 

Der var masser af flex på klingen, da Kim Nørgaard Kruse og Thomas Graversen var på Öland.

Der var masser af flex på klingen, da Kim Nørgaard Kruse og Thomas Graversen var på Öland.

En god start på havørredfiskeriet

Mens jeg er ved at afkroge en hornfisk i vandet ringer min telefon, og det er Thomas. Han har haft en følger samt små nap, og han siger, at jeg skal komme over til ham. Inden jeg er nået derover kan jeg se på hans stang, at han har fisk på, og bum, kun en lille time skulle vi bruge på Öland, før Thomas har turens første havørred i nettet, og så går det ellers stærkt. Vi har ramt en stime af fisk mellem 40 og 50 cm, og på en times tid napper vi fire hver. En god start tænker vi!

Om aftenen, efter vi er kommet på plads i sommerhuset og har fået lidt aftensmad, tager vi ud igen, men uden held. Næste morgen kører vi ud til nogle pynter fra start, men da de første to pynter ikke har givet fisk, bliver vi enige om at ændre strategi og gøre som dagen før. Vi bruger derfor Googlemaps og diverse hjemmesider til at analysere et stort rev, hvor vi kan se strømfyldt vand løbe ind mod land. Det er en vildt smuk plads med perfekte forhold for havørredens ynglingsfødeemner.

Vi har dog lidt svært ved at finde fiskene på pladsen, og bedst som vi står og snakker om, at vi skal vende om, får Thomas et godt hug fra en fisk på omkring de 60 centimeter, som ruller i overfladen og spytter krogen ud. Pis os… den røg, men fedt vi fandt fisk. Inden jeg er nået over til Thomas kroger han endnu en fisk og netter en flot 50’er. Mens Thomas får afkroget fisken, tager jeg et kast i samme retning og helt ude i kastet får jeg et tungt hug – og så begynder bremsen ellers at hvine.

 

Netop denne farve gav gutterne en del fine fisk på Öland

Netop denne farve – white tobis – på Slinky Trout gav gutterne en del fine fisk, men der blev også landet rigtig mange fisk på Stikpillen.

En tung havørredfight

De næste 5-6 minutter fighter jeg en tung fisk, som efter flere gode udløb og tunge hobederyst, viser sig at være en gudesmuk havørred på 63 centimeter og 2,9 kilo med en voldsom flot konditionsfaktor! Efter dette har vi fortsat godt fiskeri og får hver et par ørreder mere mellem 45 og 55 centimeter – alle i super god stand.

Et par timer senere er vi igen ved at forlade pladsen. da vi fisker stille og roligt tilbage mod bilen. Jeg har lige mistet min Stikpillen på 16 gram i Green Tobis, som jeg havde fået de fleste fisk på indtil videre. Jeg skifter derfor til SlinkyTrout i Grøn/hvid, og ikke mange kast senere siger det BANG igen, og efter endnu en god fight netter jeg en god fisk på 61 centimeter og 2 kilo rent. Sikken en start på andendagen. 

 

Ny plads – nye havørreder

Vi tager tilbage til sommerhuset, spiser frokost og får en lille lur, inden vi om aftenen igen kører ud til en ny plads. Her får Thomas en målsfisk, og dagen slutter med tre fisk til hver, hvilket giver en meget fair fordeling, og det står nu 7-7 efter to dages fiskeri. Vi aftaler, at vi næste morgen på tredjedagen skal køre ud til den plads, hvor jeg fik de to over 60. Da vi kommer derud er vandstanden en helt anden, og vi kan knapt nok kende pladsen. Vi kæmper derfor lidt med at finde de 100 meter, hvor vi havde fået fisk dagen før. Alligevel får jeg en lidt slank fisk omkring de 50 lidt længere henne af strækket. Da vi ikke mærker mere, og vandstanden er faldende, kan vi bedre kende kysten igen og straks da vi finder hotspottet, er der bud efter Stikpillen i grøn igen. Thomas får en smælder fed fisk på 52 cm. Stærkt! Jeg misser efterfølgende et par fisk, men heldigvis får vi begge også et par stykker mere, og da pladsen dør ud, står den samlet 10-9 til Thomas.

 

Thomas Graversen med en af sine mange fine havørreder fra turen til Öland.

Thomas Graversen med en af sine mange fine havørreder fra turen til Öland.

Store havørreder på revet

Næste spot er en plads, vi har fundet på kortet med en kombination af et stort rev, der strækker sig langt ud over et lavvandsområde. Thomas fisker revet og jeg prøver det lave. Jeg får ret hurtigt en fisk omkring de 45. Thomas bliver lidt på revet, da hans telefon ringer. Mens han snakker får jeg yderligere en ørred og mister en. Da han langt om længe er færdig med at snakke, kommer han over til mig, men inden han indfinder sig, får jeg en smuk 50’er, og dermed er stillingen 12-10 til mig. 

Jeg er ved at være godt mørbanket efter tre dages meget koncentreret fiskeri og med to fisk over 60 samt yderligere 10 fisk med flere over 50 i mellem, er jeg godt tilfreds. Jeg beslutter derfor at blive hjemme den sidste aften. Thomas tager alene ud til pladsen, hvor vi har fået flest fisk, og her får han yderligere én 45 cm-fisk, inden han får et drømmehug og viser klassen. Efter en fin fight lander han en  kæmpe på hele 80 cm, som han desværre ikke fik gode billeder af, da han var alene i mørket.

Thomas lukker og slukker altså vores fantastiske tur sammen med en drømmefisk og udligner til 12-12. Vi har altså samlet fået 24 fisk til to mand over tre dages fiskeri på Öland. Det samlede indtryk af mit første møde med den svenske klippeø er fantastisk. Stedet er uden tvivl et perfekt scenarie for kammeratskab, fiskeglæde og utallige highfives samt krammere efter de flotte fisk, der bliver nettet. Fiskene på Öland er bare stærkere og med mere størrelse på end hjemme i DK – hvilket er basis for mange gode fights. Öland er helt sikkert en ø, vi skal tilbage til. Knæk og bræk derude og husk at glædes over hinandens fisk – det skaber bare den fedeste stemning ved vandet.

 

Grejxperten

 

 

Ölands kyster byder på masser af fantastiske naturoplevelser.

Ölands kyster byder på masser af fantastiske naturoplevelser.

Hvidovre Sport 2025