STIK MIG EN MEPPS 3

Få endeagn har så mange fisk på samvittigheden som Mepps. Spinneren er manges fortrukne i de jyske åer og i mindre størrelser er den også højt skattet i ørredsøerne. Men blandt predatorfiskere er den gået i glemmebogen og forsvundet i mængden af moderne agn – og det er synd…

AF RASMUS DITLEFSEN

FOR AT PRØVE NOGET ANDET end det sædvanlige kystfiskeri i april, ringer jeg til min fiskemakker og spørger om vi skal fiske lidt aborre på det lette grej. Han er med, og næste dag tager vi afsted. Selvfølgelig kører der altid en lille venskabelig dyst i mellem os, når vi fisker, og denne dag er ingen undtagelse. Da vi er ved at pakke ud, spørger han hvad jeg vil bruge, da han har en masse nye aborreprodukter i gummi samt de ældre »sikre« modeller med.

Stik mig en Mepps i kobber, svarer jeg mens han lidt skeptisk og smågrinende prøver at overbevise mig om nogle af de frække gummidyrs fangstegenskaber. Men jeg holder på mit. Eftersom jeg er med ham, går han forrest og viser vej. Da den står 10-0 til min fordel, kommer dagens første seriøse hug, og da han kommer frem igennem sivene kan han godt set, at mit UL-grej er på overarbejde. – Er det dagens største aborre, spørger han, hvortil jeg smågrinende må konstatere, at det er en havørred. Den fine fjordfisk, som er på retur fra årets gydning, får hurtigt friheden igen.

Vi fortsætter fiskeriet en times tid mere, før vi skifter til et andet vand. Her går vi opstrøms og fisker på hver sin side af åen. Der går ikke længe før jeg får dagens første rigtig gode aborre, en bandit på 45 centimeter, og en del mindre fisk bliver også landet.

PLUDSELIG falder dagens absolut største hug, og grejet er presset til det yderste. Det viser sig at være en tre kilos gedde, som også er faldet for spinneren. Min makker skifter febrilsk agn mange gange, og har også flere kontakter, men de landede fisk udebliver, imens jeg på modsatte bred fortsætter eventyret.

 

Rasmus Ditlesen fighter aborre

Rasmus Ditlefsen uddeler flade ved den lokale å.

 

Da vi er fiskemætte og kommer tilbage til bilen, møder vi en fyr som har haft et godt fiskeri længere nedstrøms. Vi kan da lige gå ned og prøve området af, bliver vi enige om. Her får jeg hurtigt fem aborrer mere, hvoraf de fire er over kiloet. Resultatet af dagens dyst bliver således en gedde, en havørred og 27 aborrer til undertegnede og sølle fire aborre til min makker.

Efterfølgende har jeg flere gange oplevet lignende tendenser med en Mepps 3 for enden af linen. Den er bare helt uovertruffen.

PREDATORFISKERIET og agnene dertil har gennemgået en renæssance de senere årtier. Markedet bugner med agn, der kan fiskes på alle mulige måder, og det er fint. Men man ser sjældent en spinner i grejæsken hos disse aborre-freaks og endnu mere sjældent sker det, at der er en, der rent faktisk bruger en – og det er en skam. Jeg bruger dog stadigvæk en god gammeldags Mepps 90% af min fisketid efter aborrer – og den skal helst være størrelse 3 i kobber.

De gange jeg er løbet tør for Mepps 3 i kobber, har jeg enten været nødsaget til at gå ned eller op i størrelse på spinneren. En Mepps 2 giver flere aborrer, men størrelsen på dem bliver ofte mindre, og omvendt er det med Mepps 4.

Jeg har prøvefisket mange andre typer spinnere i kobber, og fået fisk på dem, men har aldrig oplevet at fange mindre ved at skifte tilbage til min elskede Mepps. Derimod har jeg oplevet at fiske med en anden type spinner i kobber, uden at have hug, skiftet til Mepps og derefter fanget flere aborrer indenfor de første tyve kast, på nøjagtig samme spot. Det er sket så tilpas mange gange, at det ikke kan være tilfældigheder.

Jeg har dog ikke erfaret forskel i om det er en Mepps uden prikker på spinnebladet, eller om det er en med sorte eller røde prikker. De fanger lige godt. At spinneren oveni hatten også er super til andre arter, gør ikke fiskeriet ringere. De steder jeg fisker, får jeg havørred, torsk og gedder som bifangst. Ja, faktisk var det under havørredfiskeri, at jeg opdagede spinnerens fortræffeligheder til de sortstribede, og jeg har flere gange måtte opgive et seriøst havørredfiskeri, grundet hobetal af aborrer.

 

Owner Hooks

PÅ KYSTEN MED GORM ANDERSEN

Her kan du se Daiwas nye Silvercreek In-line Lunker, der blot er en ud af mange spændende nye kystagn, der er på vej fra Daiwa.

 

Gorm Andersen var første gang på fisketur, da han var tre år gammel – og han har siden fisket røven ud af bukserne. Her får du historien om Daiwas danske pro-staffer, der pt er med til at udvikle et helt nyt sortiment af kunstagn til kystfiskeri for Daiwa.

AF JENS BURSELL

Kystwobleren hænger et splitsekund bag Gorm og i samme øjeblink suser den fremad med stangens acceleration og flyver langt ud over vandet. Jeg kan akkurat se nedslaget i bølgerne, og pr. automatik starter Gorm indspinningen med et relativt højt tempo – iblandet et par spin-stop i ny og næ.

Vi har været i gang hele morgenen, men det er bare en af de der dage på kysten som vi alle kender: Der sker ikke en skid… – Men hvad, jeg har fanget så mange fisk hernede efterhånden, at en enkelt nultur eller to ikke slår mig af hesten, siger Gorm. Scenariet udspiller sig på Stevns, der for tiden er Gorms hjemmebane, når det gælder kystfiskeri efter havørred, som – sammen med laksefiskeriet – er hans helt store hobby og livsstil. I stedet for at stå og kaste ud i Det Døde Hav sætter vi os ind på land, hvor Gorm fortæller lidt om sit fiskeri og hvad han har gang i af projekter med Daiwa.

 

Gorm Andersen

Gorm Andersen fisker røven ud af bukserne- og fanger flere havørreder og laks end de fleste tør drømme om.

 

35 år med lystfiskeri

– Den første gang, jeg var på fisketur, var sammen med min far. Dengang var jeg ikke mere end 2-3 år gammel, fortæller Gorm. – De første mange år fiskede vi to sammen, og det var især bådfiskeriet samt søfiskeriet, der trak. Jeg fangede masser af torsk og gedder, og jo ældre jeg blev, desto mere begyndte jeg også at fiske med mig selv – samt finde mine egne fiskekammerater.

– For 11 år siden begyndte jeg at fiske på kysten, og det har jeg aldrig fortrudt, fortsætter han. – Til at starte med var det mest på Sjællands nordkyst, at fiskeriet foregik. Her fiskede jeg især en række små rev, som jeg hurtigt lærte at kende som min egen bukselomme. I takt med, at jeg blev mere og mere erfaren, søgte jeg mod syd, hvor det især var Stevns, der stod for skud. For tre år siden døde min datter, da hun var 10 år, og siden da har kystfiskeriet været en af mine allerbedste venner, der har hjulpet mig godt på vej til at bearbejde og gennemleve den store sorg efter tabet af mit livs lys.

 

Her kan du høre lidt mere om de nye Silvercreek In-line Lunkers fra Daiwa.

 

Sådan fisker Gorm Stevns

– Jeg fisker mere eller mindre overalt på Stevns, forklarer Gorm. – Præcist, hvor jeg ender med at fiske på dagen, afhænger mest af vinden og vandstanden. Havørrederne er vilde med bevægelse i vandet – og vandet skal også helst have den rigtige farve – dvs gerne en anelse uklart, uden dog at være for uklart. Kan man lige akkurat se sine vadestøvler, når man står i vand til lidt under skridtet, så er det helt perfekt. Da netop vinden styrer dette, er det vigtigt at have styr på, hvordan de diverse pladser reagerer på forskellige vindstyrker- og retninger.

– Normalt vil en god pålandsvind fra østlige retninger på 5-6 m/s give de helt perfekte forhold uden at der er for meget møg i vandet, mens vestlige vindretninger meget gerne må komme op på 10-12 m/s. Under disse forhold finder jeg de perfekte steder, der hvor vind og bølger kommer skråt ind og ”drejer om hjørnet på klinten”.

– Ud over bøger og sigtbarhed, skal fasen i vandskiftet helst også passe. Normalt oplever jeg det bedste fiskeri på enten stigende eller faldende vand, mens perioderne hvor vandstanden står stille – enten højt eller lavt, sjældent giver de allermest optimale forhold.

– Strømretningen samt hastigheden af denne er i min bog ikke tilnærmelsesvis lige så vigtige som vindretning, bølgehøjde, vandbevægelse og gennemsigtighed af vandet, understreger han.

 

Daiwa In-line lunker

Her kan du se nogle af de farver, som den nye Silvercreek In-lunker fra Daiwa kommer i.

 

Nye kystagn fra Daiwa

Gorm har været prostaffer for Daiwa i et par år nu, og han har været dybt involveret i at udvikle en række kystagn målrettet det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Første skud på stammen er den lille lækre og velkastende gennemløbs kystwobler Silver Creek ST Inline Lunker, der er udviklet over de sidste par år sammen med firmaets andre pro staffere i Skandinavien.

Kystwobleren kaster utrolig godt – og især 17 grams versionen er som skabt til langsomt fiskeri i roligt vand om foråret. 21 grams version er mere oplagt til de længere kast og lidt hurtigere fiskeri over dybere vand, som fx hvis der fiskes på Møn, Stevns, Rügen eller Bornholm. Den lille fede og velkastende kystwobler vrikker og vugger lokkende gennem vandet, og er en godbid for enhver ørred ved hele spektret af indspinningshastigheder. På spinstoppet synker den med en sagte vuggende bevægelse, der meget ofte er med til at udløse hugget fra havørreden.

Wobleren, der er blyfri, leveres med str. 4 trekrog og et bead til at beskytte knuden. Den fås i 9 fede farver, som passer perfekt til det danske kystfiskeri under forskellige forhold og årstider.

 

Havørred taget på In-line Lunker

Endnu en fin havørred taget på Silvercreek In-line Lunker fra Daiwa.

 

Et kig i krystalkuglen

Daiwa hviler ikke på laurbærerne efter fremkomsten af Silver Creek ST Inline Lunker, der forventes at være i de danske butikker i løbet af foråret.

– Sammen med Daiwa Scandinavia er jeg i gang med at udvikle en række nye kystagn målrettet kystfiskeriet efter havørred langs de skandinaviske kyster, afslører Gorm. – I første omgang vil der blive tale om gennemløbs blink og woblere – og der er en hel del spændende nyheder i støbeskeen. Du kan roligt glæde dig til alt det nye havørredguf kommer på markedet, slutter Gorm.

Her på fiskogfri.dk vil vi selvfølgelig holde dig underrettet om de nye spændende kystagn, der er på vej fra Daiwa.

 

Gorm Andersen på kysten ved Stevns

Gorm Andersen tilbringer virkelig mange timer på kysten – og det betaler sig tilbage i rent sølv.

 

Gorm andersens bombardagrej

Når forholdene ikke er til blink, kystwobler og spin, fisker Gorm ofte flue eller som her bombarda. Her kan du se nogle af hans favoritfluer.

 

 

 

 

HAVØRREDGUIDE TIL DET SYDLIGE DJURSLAND

Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.

 

Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.

Af BO JENSEN

DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.

Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.

Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.

Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.

 

 

Havørred fra Djursland

I marts-april står tobis ofte øverst på havørredens menukort.

MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.

STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.

Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.

Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.

Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.

 

Havørred fra Sletterhage

Hasse med to blanke fra Sletterhage. En flot belønning for at trodse blæst og kulde.

 

HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.

– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.

– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle

give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.

 

Fiskestemning på kysten

I april kan det være lønsomt at fiske sig ind i mørket. Ørrederne skal nok være der, men det kan selvsagt være en kold
fornøjelse.

HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.

Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.

PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:

JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.

Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.

KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.

På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.

Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.

BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.

ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.

ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.

Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.

 

Stefan Skovbo med havørred

Stefan Skovbo på hjemmebanen med sølvfarvet præmie fra Djurslansds kyst.

VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.

I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.

VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.

Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.

Owner Hooks

 

 

Havørredpladser på Djursland

Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydvestlige Djursland.

 

 

Havørredpladser på det østlige Djursland

Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydøstlige Djursland.

 

3 LETTE GEDDEFORFANG

At lave sine egne geddeforfang er super nemt – og nogle af de letteste er faktisk også både de bedste og billigste. Her får du opskriften.

AF JENS BURSELL

GEDDEFORFANG kan for den udenforstående synes svære at arbejde med, da der ofte er tale om både stive og grove materialer – og når man så ser udvalget af wirelåse, rig-bits og værktøjer til formålet kan man blive helt forpustet ved tanken om at skulle fylde sin forfangsmappe op med nye forfang. Men – det er faktisk slet ikke så svært.

Den almindelige kunstagnsfisker kan grundlæggende klare de fleste fiskesituationer med to forskellige materialer – samt to forskellige yderst simple knuder: 30-50 lbs Enkelttrådet titanium som allround materiale og fluorocarbon i 0,80-0,90 til klart vand og sky fisk. På knudefronten behøver du blot kende en blodknude og en dobbelt ottetalsknude.

Blinklås på geddeforfang

Til 0,90 fluorocarbon er en 3-tørns blodknude suverænt den letteste og mest elegante sammenføjning. Stram op med en tang og brænd tampen ned som vist. Slut af med en dråbe sekundlim.

JERKBAITS OG WOBLERE – der ikke roterer, stiller ingen krav til svirvler for at undgå kink, og der er derfor ingen grund til at bruge disse – hverken som en del af blinklåsen eller som sammenføjning til hovedlinen. En svirvel gør blot forfanget tungere og mere synligt for fisken. Det letteste er derfor at bruge en 3-5 mm svejset stålring – også kaldet en rig-ring som sammenføjning til hovedlinen. Monterer du en ikke for smal blinklås, har agnen al den bevægelighed den har brug for, for at få den rette gang – og der er derfor ingen brug for løkkekunder.

Det simpleste og letteste er derfor efter min mening at montere blinklås og rig-ring med en tretørns blodknude, hvis det er kraftig fluorocarbon – og en 4-5 tørns blodknude, hvis det er titanium – uanset om det der fiskes spin, dørg eller trolling.

STORE SPINNERE eller andre roterende agn, fiskes bedst med en god svirvel, for at modvirke kink – et problem der dog er relativt begrænset, når der anvendes fletline. Typisk kan man nøjes med at have en blinklås med en god kuglelejesvirvel til montage af agnen, så man ikke spolerer præsentationen og øger tyngden af forfanget med en klodset svirvel som sammenføjning til hovedlinen. Også her kan du klare dig fint med blodknuden til alle sammenføjninger. Fletlinen monteres til forfanget med eksempelvis en grinnerknude.

FLUEFORFANGET er noget anderledes end spinneforfanget, men dog alligevel super let at lave. Som den tandsikre del af forfanget bruges typisk monotrådet titanium, da større geddefluer ofte suges dybere ind end andre agn – og derfor har en grad af nærkontakt med de syleskarpe tænder, som øger risikoen ved brug af fluorocarbon en anelse. Bidestykket af titanium monteres loop-to-loop med den øverste del af forfanget, der danner forbindelse til løkken for enden af selve fluelinen. Stykket mellem bideforfanget og fluelinen er typisk 1,5-2 meter langt og er lavet af mono på cirka 0,50 – enten nylon, hardmono eller fluorocarbon alt efter forhold og personlig smag.

Geddeforfang - sammenføjning til hovedlinen

Når der anvendes rig-bits til sammenføjningen er en 3-4 mm rig-ring som vist øverst både let
og visuelt elegant. Nederst ses en Invisa fluorocarbon svirvel, der fylder lidt mere, men til gengæld er mere »usynlig«.

I princippet kan alle løkkeknuder anvendes. Selv bruger jeg primært en dobbelt otte-tals knude, der nok må betegnes som den letteste og hurtigste løkkeknude. Mange anvender perfection loop, men den er efter min mening ikke optimal med monotrådet titanium, hvor man har brug for at lade en lidt længere tamp stå på den færdige knude set i forhold til fx nylon og fluorocarbon, der er lettere at stramme op og afslutte  helt tæt med en ultra kort tamp,der i praksis ikke fanger særlig meget grøde – uanset hvordan tampen vender. Da tampen står vinkelret på knuden i en perfection loop, giver det øget risiko for at grøde og snask hægter sig op på forfanget – set i forhold til hvis man vælger en dobbelt ottetalsknude som den øverste knude, hvor tampen pegermodsat indtagningsretningen, så grøden lettere preller af.

På den nederste knude til blinklås eller hægte skal man selvfølgelig ikke anvende en dobbelt ottetalsknude, for så vender tampen den forkerte vej og fanger grøde. Her anvendes en 4-5 tørns blodknude, hvor tampen peger modsat indtagningsretningen. Fri bevægelighed af fluen sikres her ved at vælge en blinklås eller hægte der er så bred, at fluen kan bevæge sig ubesværet.

 

 

 

Fluorocarbonforfang med crosslock blinklås på svirvel

Når du fisker med spinnere – især kæmpespinnere som denne store muskiespinner – er det en god idé med en blinklås monteret med kuglelejesvirvel.

 

1: Stik enden af forfanget gennem blinklåsen og buk det tilbage.

 

Blodknude titanium

2: Kør tampen 4-5 tørn omkring sig selv og tilbage gennem øjet. Jo kraftigere forfang, desto flere tørn. 4 tørn passer til 50 lbs wire.

 

 

Blodknude på titanium

3: Stram knuden op med en tang og klip wiren af cirka 3 mm fra knuden.

 

Sådan binder du en dobbelt ottetalsknude

Dobbelt ottetalsknude

1: Læg forfanget dobbelt.

 

dobbelt ottetalsknude titanium

2: Buk løkken tilbage om sig selv.

 

dobbelt ottetelaknude

3: Vrid bukket på løkken en halv omgang, så der opstår et øje.

 

dobbelt ottetalsknude

4: Stik enden af løkken gennem øjet.

 

dobbelt ottetalsknude

5: Stram løkken op – eksempelvis med ydersiden af kæberne på den tang. Det er vigtigt, at det der strammes op med er afrundet, så wiren ikke får et knæk.

 

loops til geddeforfangt

Den færdige dobbelte ottetalsknude øverst. Bemærk, at tampen peger modsat løkken, hvilket er optimalt på fremadrettede løkker, så tampen ikke fanger grøde. Nederst ses perfection knot, hvor tampen står vinkelret og derfor lettere fanger grøde. Når en perfection knot anvendes ned mod fluen, vil den skarpe fritstående tamp kunne skære som en kniv i fisken under fighten, hvilket ikke er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

 

Jens Bursell med gedde på 10 kilo

Jens Bursell med en fin ti’er, der faldt for en brun Real Eel fisket på fluorocarbon forfang.

 

hægter og blinklåse til geddeforfang

Fluen kan enten monteres med blinklås eller hægte med en blodknude. Fra venstre mod højre – Traun River Micro Snap, No-knot-fas snap og BFT Stay-LOK. Bemærk at tampen på blodknuden peger modsat af bevægelsesretningen, så den ikke fanger grøde.

 

Rig Wallets til geddeforfang

Du kan med fordel opbevare forfang og rig-bits i en forfangsmappe som denne.

 

 

 

Geddeforfang af fluorocarbon

Bidestykket monteres i den nederste del af flueforfanget med løkke til løkke.

 

 

Owner Hooks

HURTIGSVØMMERE PÅ SYDAFRIKANSK – YELLOWFINS PÅ SPIDSEN

Sydafrika er et mekka for lystfiskere med hang til hurtigsvømmere. Her mødes varme og kolde havstrømme og skillelinjen mellem Atlanterhavet samt Det Indiske Ocean syder af liv. Her  fortæller Peter Spengler og Sune Refsgaard hvordan man – selv med sparson tid – kan få fuld valuta for pengene i form af yellow– og longfin tuna.

AF PETER SPENGLER OG SUNE REFSGAARD

 VI SKAL EGENTLIGT IKKE FISKE i forbindelse med vores ophold i Sydafrika. Vi er her primært for at arbejde og opleve de naturskønne omgivelser i og omkring Cape Town, men heldigvis er det lykkes os at presse en enkelt dags fiskeri ind midt på ugen. Udgangspunktet for opholdet i Sydafrika er Wildepaardejacht Vingård i nærheden af Cape Town.

Vingården er danskejet og drives af familien Møller Madsen på femte år. Det er et smukt sted omgivet af vinranker, citron- og oliventræer og med majestætiske bjerge i baggrunden. Gennem et bekendtskab i Sydafrika er vi blevet anbefalet Smart Fishing Charters og efter en meget begrænset research er vi enige om, at det ser lovende ud.

Årstiden betyder relativt få tun – efter sydafrikanske standarder – men med god chance for at  kroge den helt store fisk. Vi har på forhånd blot begrænsede erfaringer udi tunfiskeriet, idet vi begge er passionerede fluefiskere med hang til danske havørreder. Vi har begge fisket rundt om i verden, bevares, men omdrejningspunktet har især været fisk med fedtfinner.

DEN ERFARNE KAPTAJN ROB og den 16-årige gast, Brad skal forsøge at finde tun til os. På grund af vores arbejdsrelaterede tur til Sydafrika har vi ikke sat os ind i, hvordan fisketuren skal forløbe, og det kommer som et lettere chok for os, da vi klokken seks om morgenen får af vide af Rob, at fiskepladsen ligger 80 sømil væk, hvilket betyder 2,5 times sejlads. Vi har hverken mad eller drikke med. Vi har ikke spist morgenmad, og har slet ikke forudset, hvor lang dagen vil blive. Uheldigvis for Peter får han ikke brug for mad og drikke de næste 14 timer. Til gengæld hjælper den ikke så søstærke herre løbende dagen igennem med at chumme og sprede duftspor i vandet, hvilket viser sig at være nøglen til at få de store yellowfin i tale…

 

Fiskeri efter yellowfin tuna

Peter fighter en stor yellowfin på den rigtige side af 50 kilo.

 

På kaptajn Rob’s båd »Skipjack « er det ikke nødvendigt at medbringe grej, men vi har sørget for rigeligt elektronisk udstyr i form af spejlrefleks kamera, Go-Pro samt undervandskameraet Waterwolf. Sidstnævnte kender Rob og Brad ikke, og det vækker stor interesse, da vi forklarer om dets funktion og anvendelsesmuligheder i forhold til det fiskeri, de praktiserer. Det er derfor ikke nogen sag, at overtale de to guider til at montere kameraet på en af stængerne.

VI SKAL FISKE I ET OMRÅDE, hvor vanddybden over en kort distance stiger fra 1000 meter til omring 500 meter, hvilket bevirker stærke strømforhold, der får tunenes byttefisk til at samle sig. Vel ankommet til området søsætter Brad de fem stænger. Fire af stængerne er monteret med Rapala X-Rap i forskellige nuancer. Den sidste stang er en overfladestang med en blæksprutteimitation. Taktikken er fra starten at trække agnene efter båden og se, om vi kan finde nogle tun, samtidig med at vi holder øje med mågesjov. Hvis det lykkedes at finde tun, skal vi for søge at chumme dem op for at holde fiskestimen inde ved båden.

DER GÅR NOK 10 MINUTTERS trækken rundt, inden den første tun er kroget. Knarren fra det store hjul larmer befriende hidsigt, hvilket bevidner om et torpedolignende muskelbundt, der har opdaget, at noget er helt galt med den »fisk«, den netop har indhaleret. Tunen har taget agnen, hvor undervandskameraet er monteret, og der breder sig selvfølgelig en euforisk stemning på båden. Guiderne er glade, fordi vi har fået en optagelse i hus, og vi er nok mest glade, fordi der allerede er bid. Peter skal fighte fisken og får hurtigt stangen i hånden af Brad. Den går tungt og dybt. Fisken kommer dog hurtigt ind til båden, og snart ses en stor sølvsilhuet i det klare vand. Det er en longfin tuna i 15 kilos klassen. Vi er ellevilde og deler flittigt ud af jubeludbrud og highfives til guiderne. Som havørredfiskere er vi vant til at arbejde lang tid for hver enkelt fisk – især hvis man skal op over de 55 cm, og nu har vi allerede landet den første tun.

AGNENE BLIVER HURTIGT SØSAT IGEN. Guiderne vælger at cirkle og sejle ind over det område, hvor vi fik tunen. Der går blot ganske kort tid, før der er firedobbelt hug! Alle mand i båden står nu med hver sin stang i hånden. I nogle hektiske minutter, hvor fiskene krydser liner, må vi lave akrobatiske manøvrer for at fighte fiskene. Det tager noget hårdt på Peter, for nu er det ikke længere muligt at koncentrere sig om horisonten.

 

Fiskeri efter yellowfin tuna

Opskriften på succes under trolling – X-rap i forskellige nuancer.

 

Selvom solen skinner og vinden giver røde kinder, er han bleg som et lagen. Heldigvis når han at få sin fisk op, inden han må overgive sig. Men han får hurtigt humøret tilbage. Det er nemlig lykkedes at lande tre af de fire fisk, og minsandten om det ikke er Kaptajn Rob, som har mistet sin fisk. Det bliver der selvsagt en stor morskab ud af. Den gode kaptajn har det hårdt resten af dagen og mangler forklaringsmuligheder, når snakken falder på, hvordan man fighter de store tun. Det er jo klart, at han langt fra kan være det bedste eksempel at lytte til.

VI FORSØGER OS af flere omgange at chumme, når vi får tun på vores woblere. Det er blevet til en enkelt lille yellowfin, men vi mangler den store. Vi har fået 12 longfin tuna på op til 25 kilo, så egentligt er vi ovenud tilfredse. Kaptajn Rob er dog fast besluttet på, at vi skal fange en stor yellowfin. Det virker som om, at de store tun ignorerer vores chum. I stedet vælger Rob en ny teknik. Han styrer båden mod en langlinefisker, som ligger i området og sejler helt op i kølvandet på den. Sådanne både ligger typisk i det sammen område fem-seks dage ad gangen.

Mens de venter på at trække deres liner op, bliver der renset fisk på båden. Fiskeaffaldet bliver herefter kastet over bord, hvilket tiltrækker mange tun. Problemet er bare, at disse fisk mere selektivt vælger fiskeaffaldet frem for vores kunstagn. Derfor har den gode Rob selvfølgelig medbragt en hjemmelavet pind med to kroge på.

I første forsøg lykkedes det ham at få en underligt udseende fisk med store øjne og en stor pig på ryggen op. Hverken Rob eller Brad har set en sådan fisk før. De skærer dog resolut en stor filet af fiskens ene side og firer den ned under båden. Fiskesiden er vel nået 15 meter ned, da linen strammes op. Lynhurtigt kommer modhugget og fisken stikker af. Den går dybt – urimeligt dybt.

Sune står med stangen i hænderne, monteret med et hjul, hvorpå linen i ekspresfart forsvinder ned i dybet. Dette bliver begyndelsen til en lang og intens fight. Inden fighten for alvor kan begynde, får Sune dog påmonteret et fightbælte og en sele rundt om livet med en strop, som guiden holder fast i. Der eksisterer tilsyneladende en reel risiko for, at fisken kan trække fiskeren over bord, og så vil den med sikkerhed vinde kampen. Sådan går det heldigvis ikke.

Langsomt men sikkert begynder fisken at komme mod båden. Efter 50 minutter ser vi den, men det er svært at få et indtryk af størrelsen. Efterhånden som den kommer nærmere båden bliver det klart for os, at den er stor. Den svømmer i cirkler, som bliver stadig mindre – og inden for nogle få uvirkelige minutter, er den helt inde ved båden. Sune er en færdig mand. Rob og Brad hiver resolut fisken indenbords og der foran os ligger en tun på 58 kilo! En perfekt strømlignet skabning med de smukkeste blå- og gullige nuancer. Vi føler os på en gang ydmyge og benovet over, at have fået lov til at lande sådan en prægtig fisk.

PETER SKAL OGSÅ HAVE EN STOR, mener Rob, så vi sejler tilbage til samme område som før og et nyt stykke af den underligt udseende fisk, bliver sendt ned i dybet. Fiskedagen er næsten ved at være slut, så vi har ikke meget tid at fiskei. Heldigvis kroger vi endnu en yellowfin, og nu er det Peters tur. Han er selvsagt medtaget efter, at have været søsyg det meste af dagen, så han må grave dybt i sig selv, for at finde kræfter til at få fisken op.

Han fighter heroisk med en spand ved siden af sig, som han gentagende gang må kigge dybt i under fighten. Han vinder til sidst på ren og skær vilje, og op kommer en flot yellowfin tun i 50 kilos klassen. Vi er mildt sagt tilfredse med dagen.

DEN HELT RIGTIGE AFSLUTNING PÅ DAGEN kommer på vej ind mod havnen. Snakken går lystigt og Rob får fyret op i sit udemærkede anlæg. Vi lytter både til lokalt musik, men også til dansk musik, hvor især DAD falder i smag hos vores nye sydafrikanske venner. Dagen slutter uforglemmeligt ved, at vi bliver modtaget i havnen, af medlemmer fra den lokale fiskeklub med longdrinks og fiskesnak. Især vores undervandskamera får stor opmærksomhed.

Vi bliver inviteret med op i fiskeklubbens lokaler, der selvfølgelig ligger et stenkast derfra. Her møder vi nogle yderst passionerede og venlige mennesker, hvor fællesskabet om interessen for fiskeri, er i centrum. Peter skal køre hjem, så Sune bliver udvalgt til ikke at ligge under for den sydafrikanske gæstfrihed i form af rigelige mængder af alkoholiske drikke. Det ender derfor med, at det er Peter, som er mest frisk, da vi midt om natten entrerer vingården…

 

Owner Hooks

RELEASEFLY CONNECTOR – RELEASEFLUE SÅ ALLE KAN VÆRE MED

Med de nye Releasefly Connectors – her monteret på en Pattegris fra Unique Flies – er det ekstremt let at opnå en langt højere landingsrate samtidig med, at man skader fiskene betydeligt mindre – uden brug af specielle knuder eller avancerede takler. Releasefly Connectoren er i princippet blot en lille elegant krogholder, der muliggør brugen af langt mindre tre- eller enkeltkroge.

 

Uanset om du fisker dine fluer med fluestang eller bombarda, vil du opnå en markant højere landingsrate samt gøre mindre skade på fiskene ved at fiske din flue release-style – og med den nye Releasefly Connector er det super let. Det tager 10 sekunder at modificere fluen, og du skal slet ikke binde noget takel. Mere simpelt bliver det ikke. Her kan du se, hvordan du bruger systemet til havørred og gedde.

AF JENS BURSELL

 

IDÉEN til Releasefly Connectoren fik jeg samtidig med, at jeg udviklede Release Connectoren til gennemløbere og rørfluer i vinteren 2017/18.

Det smarte ved Releasefly Connectoren er, at man kan fiske den lille trekrog, så den er semi-fikseret – dvs fastgjort på en måde, så den sidder helt fast under kast og indtag, men let kan frigive sig i det samme fisken hugger. Derved opstår der ikke brækstangseffekt på den lille trekrog, der  typisk er str. 14 på kystfluer og str. 6 på geddefluer.

Særligt når man fisker langfibrede fluer som fx rejeimitationer, tobisfluer eller forskellige typer af flashfluer til gedder, er denne montage at foretrække frem for en løsthængslet krog, som det ses på L-rigget og det originale releaseflue-takel.

Ulempen ved forløberen for Releasefly Connectoren – Click release systemet er, at det er lidt besværligt at lave, og at det kræver øvelse at lave release-mekanismen ensartet hver gang. Det var med dette i baghovedet, at jeg gik i gang med at designe min Releasefly Releasefly Connector, hvor releasemekanismen er 3D printet, så den produceres 100 % ensartet.

I stedet for at fumle med fluorocarbon stykker, der skal brændes, bevikles og limes på for at kreere click-release mekanismen, så limer du blot Releasefly Connectoren på den afbidte krogwire. Og – i forhold til click-release mekanismen styrer og understøtter den krogen markant bedre med et mere stabilt greb, så man kan være helt sikker på, at krogen altid sidder fuldstændig perfekt.

 

Jens Bursell med havørred taget på Releasefly Connector

Denne flotte firekilos havørred fangede Jens Bursell på en Polar Magnus fisket med Releasefly Connector og en str. 14 trekrog.

RELEASEFLY CONECTOREN, er i princippet blot er en lille krogholder, der gør det ekstremt nemt at opnå en meget højere landingsrate på fluen, men husk at vende krogen den rigtige vej. Præcis som med Release Connectoren, er det nemlig ekstremt vigtigt, at krogen vender korrekt, så én gren peger væk fra fluen og to grene peger op mod fluen. På denne måde vil du nemlig øge sandsynligheden for, at fisken kun kroges på én gren, hvilket giver den maksimale dybde på kroggrebet og dermed den maksimale soliditet af krogholdet. Tilsvarende vil én gren penetrere betydeligt lettere end to eller flere grene, hvilket yderligere medvirker til en højere landingsrate.

www.bursell.dk/release-flyconnector, kan du se en video, der demonstrerer, hvordan krogen skal vendes og sættes i krogholderen. Sætter du krogen forkert, vil du kun få 40 % af det kroggreb du får, når den vender korrekt, og der skal en markant større kraft til for at få krogspidserne til at penetrere, hvilket betyder, at du får en lavere landingsrate – og det er jo ikke meningen. Sørg derfor for at lære at vende krogen korrekt – hver gang. Det er ikke så svært, for sættes den forkert, vil den sidde så ustabilt og dårligt, at du ikke burde være i tvivl om, at der er noget galt.

Når først du har fået det lært er det ekstremt nemt, og det tager ingen ekstra tid at være opmærksom på at få vendt krogen rigtigt.

SÅDAN GØR DU: Alt, hvad du skal gøre for at fiske din flue med Releasefly Connector, er følgende: 1) Klip wiren på krogen af cirka 4 mm fra der, hvor fluebindingsmaterialerne stopper. 2) Buk wiren med en kraftig universaltang, så enden af wiren vender nogenlunde vinkelret på fluens længeakse. 3) Releasefly Connectoren har et rektangulært hul i enden, der passer til krogwiren. Læg en  enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og stik den ned i Releasefly Connectorens montagehul. Connectoren skal vende, så den helt flade side vender bagud. Lad limen tørre og du er klar til at montere fluen på forfanget. Hvis ikke du synes, at din sekundlim fungerer godt nok – så brug epoxylim.

SE DENNE VIDEO MED HVORDAN DU SKAL GØRE:

Her kan du i tekst og billeder se, hvordan du modificerer fluen og monterer krogen – her vist på en geddeflue, for at det er lettere at se, men det gøres på præcis samme måde på en havørredflue. 

 

Releasefly Connector af Jens Bursell

1) Klip krogwiren af med en tang, så det passer med, at Connectoren er skjult bag fluens materialer, typisk 4 mm fra materialerne på en kystflue og 10 mm på en geddeflue. Læg en dråbe sekundlim på den afklippede wire og skub Connectoren på, så dens flade side peger bagud.

 

Montering af Releasefly Connector

2) Hold krogen, så øjet vender lodret, hvorved det kan kan glide ind imellem Connectorens to “kløer” bagfra.

 

Montering af Releasefly Connector

3) Skub krogen helt ind i Connectoren, indtil du ikke kan skubbe den længere og de tre grene griber om bagsiden på kloen. Krogen SKAL vende, så kun én gren peger væk fra fluen.

 

Montering af releasefly connector

4) Fluen er klar til at fiske – her monteret med et shortlink, der giver 100 % fri hængsling af fluen.

 

NÅR FLUEN SKAL MONTERES, har du grundlæggende tre forskellige nemme muligheder, alt efter hvordan du foretrækker at fiske fluen.

1: Det mest elegante er blot at stikke forfanget igennem fluens øje, binde en Owner ST 36 BC X str. 14 på forfanget med en knude efter egen præference – hvorefter du klikker krogen ind i connectoren – og fisker.

Når krogen skal sættes ind i connectoren, er det vigtigt at vende den, så den gren af krogen, der er ”parallel” med krogens øje – vender væk fra fluen. Når du gør det, vender øjet, så det let kan glide ind imellem connectorens to kløer, hvorefter krogen skubbes fremefter indtil de to grene af trekrogen, der vender op imod fluen – griber bag om connectorens to kløer (se foto nedenfor)

2: Den anden variant er at sætte en lille fluehægte på forfanget (som vist ovenfor på geddefluen), så det er hurtigere at skifte flue uden at afkorte fortanget. Til havørred kan det fx være Mustad 77145 str. 2 – eller hvis du fisker geddeflue, kan det være en kraftigere hægte som fx Fas-snap

3: Den tredje variant er at montere fluen med en hægte på en ultra kort krogtafs lavet af lidt kraftigere forfang – fx 0,30-0,40 mm fluorocarbon til havørred eller 30-50 lbs wire til gedder, som vist på næste side. Denne version er dedikeret til dem, der mener, at man får flere hug ved at fluen er løst hængslet, så den lettere kan vrikke gennem vandet. Personligt mener jeg ikke, at det gør nogen forskel overhovedet – og derfor bruger jeg primært takel 1. Årsagen er dels, at havørredens byttedyr som fx rejer og småfisk slet ikke bevæger sig vrikkende men mere i en lige linje, og dels fordi praktiske erfaringer med antal hug på rørfluer uden løs hængsling vs krogfluer med rapala løkke og løs hængsling ikke tyder på, at en løs  hængsling af fluen har væsentlig betydning.

Når jeg nævner takel 3 her er det altså blot for at vise, at man også har denne mulighed med Releasefly Connectoren, hvis man er til vrikkende fluer. Forfanget laves så kort, at det kun rager 1-2 centimeter ud foran fluen. Afslut det med en lille 3 mm rapalaløkke eller en 1,5-2 mm solid-ring, hvor du kan binde din tippet med en rapalaløkke – eller montere fluen med en fluehægte, alt efter hvor elegant du ønsker præsentationen skal være. Med denne variant over taklet får du 100 % fri bevægelighed i fluen, så den lettere vrikker fra side til side. Samtidig gør den korte hooklink, det meget let at opbevare taklet – og systemet er i det hele taget utrolig fleksibelt.

 

Releasefly Connector med enkeltkrog

Releasefly Connectoren er uden sammenligning den mest skånsomme måde at fiske en Pattegris som denne på. “Enkeltkrogen” str. 14 giver et krogsår, der er 6,8 gange mindre, end hvis fluen blev fisket på den orginale enkeltkrog str. 4. Med en trekrog str 14 skader fluen med Releasefly Connector “kun” faktor 4,1 mindre. Se dokumentationen for disse tal på http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/ salmonids/show/201.

 

RELEASE MED ENKELTKROG: Hører du til dem, der ikke bryder sig om små trekroge, selvom de faktisk skader mindre end de originale relativt store enkeltkroge, så er der også råd for det. Ved at afklippe de to grene, der peger op imod fluen, med en tang, kan du nemlig fiske eksempelvis en str. 14 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 4 enkeltkroget flue på kysten – eller en str. 6 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 5/0 geddeflue.

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er fiskeri med Releasefly Connector langt mere skånsomt end de normale flueteknikker, fordi man kan gå markant ned i krogstørrelse, hvilket giver kortere afkrogningstid mindre krogsår og mindre blødninger. Denne forskel bliver blot endnu større, hvis du afklipper to af grenene på din trekrog, så den bliver til en ”enkeltkrog”. Det er vigtigt, at du lige lader cirka 3 mm af kroggrenene stå, til at gribe bag om connectoren, fordi det er disse krogrene der afbøder trækket fra kasteaccelerationen.

HISTORIEN BAG RELEASEFLY CONNECTOREN: Princippet og funktionaliteten tager egentlig afsæt i Jens Bursell´s Click Release system . Her kan du se en video med hvordan Releasefly Connectoren monteres og virker. 

 

Henning Trier der fisker med Releasefly Connector

Kysteksperten Henning Trier under testfiskeriet med Releasefly Connectoren. Under kast og indtag sidder krogen perfekt eksponeret i den optimale position, men når fisken hugger, frigives krogen fra fluen og eliminerer risikoen for potentiel negativ brækstangseffekt på den lille krog.

 

 

Korrekt orientering af krog på Releasefly Connector

Når krogen er monteret korrekt (øverst) er dybden på kroggrebet 100 %, hvilket giver en højre landingrate,end hvis den monteres forkert/ modsat (nederst), hvor kroggrebet kun er 40% af A). Optimering til krogning på kun én gren giver endvidere en bedre penetration. Begge dele bidrager til en højere landingsrate.

Krog vendt forkert i Releasefly Connector

GIGANTEN FRA HIPPO POOL

Jan Soroka, hans kone Monika samt guiden, der hjalp med at fange den gigantiske nilaborre på cirka 115 kilo.

 

Nilen byder på et virkelig spændede fiskeri efter – ja gæt selv. Nilaborrer. Her får du historien om en gigantisk nilaborre på 115 kilo taget nedstrøms Murchinson Falls i Uganda sidste år.

AF JAN SOROKA

Afrika. Det er de færreste, der kan se sig fri for at have drømt om at se dette fantastike kontinent mindst en gang i sit liv. Men – på trods af mange drømme om Afrika, så planlagde vi faktisk ikke denne rejse lang tid i forvejen. Det skete spontant, men sådan nogle ture er tit også de bedste.

Beslutningen blev taget på 10 minutter, og vores beskedne mål var at fange en fisk over de 100 kilo, selvom vi godt var klar over, at de ikke ligefrem hænger på træerne. . er at være en fisk, hvis rekordindivider når over 100 kg. I lufthavnen mødes vi med Rafał, Ewa, Marcin og vi flyver til Entebbe med mellemlanding i København og Doha.

Vi overnatter på et behageligt hotel i Entebbe og foretager de sidste nødvendige indkøb, inden vi tager afsted på den syv timer lange køretur til Murchison National Park, hvis hjerte er vandfaldet Murchinson Falls, der også kaldes Kabalega Falls. Regntiden er desværre forlænget, og det betyder, at Nilen har den højeste vandstand, der har været i over 30 år. Det betyder at vandet er ikke bare højt og hurtigt, men også brunt som kakao. – Det bliver svært, siger jeg til min kone Monika, men der er en chance for et monster. Men – hvorvidt dette så ville holde stik, det vidste jeg jo reelt set intet om…

Et stort plus ved den lange regntid er at alt er grønt og frodigt hvor vi færdes – så landskabet er virkelig eksotisk at kigge på. På vejen gennem parken op til lodgen ser vi en masse bavianer, og det er en smuk tur.

På lodgen, som har mangeårige jagt og fisketraditioner hænger en masse trofæer og fotos af kæmpestore nilaborrer, som dog ikke virker helt så uopnåeligt store på turens sidste dag – men det vender vi tilbage til…

Aftenen går med snak og pakning af vores grej, så vi er klar til at fiske den næste dag.

Få fisketur ved Nilen

Vi deler os op i to grupper på fire. Den ene gruppe fisker fra båden og den anden fra klipperne. Monika og jeg fisker sammen med Magda og Grzesiek, som vi har mødt i Nepal. Den første dag fisker vi fra en guidet båd.

Vi starter med at fiske efter levende agn, men det er ikke let og det lykkes os slet ikke at fange nogle agn selvom vi er fem mand. Istedet sejler vi op imod klipperne ved vandfaldet, hvor de andre fisker.

På vejen passerer vi adskillige flodheste, krokodiller og mange andre dyr. Det er smukt. Krokodiller og flodheste dræber mange mennesker i Afrika, men vi er sikre, når vi fisker fra en stor, behagelig båd. Men pigerne er nu lidt betænkelige, dag vi går i land tæt på et sted, hvor der ligger massevis af store krokodiller oppe på land.

Strømmen lige nedenfor Murchison Falls, er kraftig, og den er bestemt intensiveret af den ekstremt høje vandstand. Vandmasserne brøler nærmest mod os – en lyd jheg aldrig vil glemme.

Vi fisker fra en lille klippe på præics samme sted hvor Jens Bursell krogede og landede en fisk i hundredekilos klassen tilbage i 1995. Jeg kaster min wobler ud i en syndflod af whitewater og trækker den hurtigt igennem for at nå overgaangen mellem den frådende strøm og det mere rolige bagvand, hvor jeg på klassisk vis får et fint hug, der viser sig at være en 12 kilos nilaborrer. Så er vi godt begyndt!

Jeg fortsætter med at fiske, og efter yderligere 20 minutter får jeg endnu et hug. Fisken ser ud til at være større, og den tager et hurtigt udløb på en fast strammet bremse et godt stykke ned ad floden. Desværre ryger den af krogen.

Klippen, hvor vi står er desværre det eneste sted man rigtig kan fiske fra land uden at riskere at komme lidt for tæt på de mange krokodiller. Og med den høje vandstand og den vilde strøm i floden er også dette sted halvfarligt, for ryger man i er man færdig i de rivende vandmasser. Og – hvis ikke man drukner, vil man sikkert blive spist af en krokodille inden man har svømmet hundrede meter…

På vej tilbage har vi en fantastisk oplevelse, hvor vi sejler vi forbi en flok storte elefanter, der svømmer rundt i floden blot 10 meter fra os.

De næste dage fisker vi igen fra klipperne, nær vandfaldet som tordner gennem en smal klippesprække 120 meter ned i Devils Cauldron, der er en kæmpestor pool hvor vandmasserne hvirlver rundt et et frådende virvar af whitewater.

Her får vi cirka 20 fisk op til 12 kilo. Dagen går hurtigt, og Monika bliver fiskedronning med rekorden på seks fisk. Vi begynder at bemærke, at fiskene har nolgle klart definerede hugperioder om morgenen indtil klokken 10 og derefter fra omkring klokken 15 og indtil det bliver mørkt. Vi har også kontakt til større fisk, men det lykkes os ikke at lande dem i den stærke strøm.

Tilbage i båden

Den tredje dag fisker vi igen fra båden, og belært af hvor svær det var at fange agn fisk, køber vi nogle af nogle lokale fiskere ved floden. Dette indebærer en 1,5 times tur ned til Albert-deltaet, hvor Nilen løber ud i søen med samme navn. Vi accepterer dette tilbud uden tøven, for uden den rigtige agn kommer vi ikke langt.

Det bliver en dejlig tur, hvor vi beundrer det smukke landskab med papyrus øer og massevis af dyr som fx giraffer. Der er mange fiskere i deltaet, og deres mål er hovedsageligt de velsmagende tilapia, som også er en delikatesse for de store nilaborrer.

Da vi har fået skaffet vorfes agn, sejler vi igen opstrøms mod fiskepladserne inde i nationalparken. Undervejs fisker vi lige kortvarigt vi to steder, men guiden vil videre: Sker der ikke noget efter 30 minutter, er det om at rykke videre.

Vi vælger at fokuseres vores fiskeri på Hippo Pool – et lavvandet område med en masse flodheste, hvis afføring tiltrækker mange byttefisk, der igen tiltrækker de store nilaborrer. Vi fisker på cirka 2 meter dybde på kanten af hovedstrømmen.

Magda er den første, der får bid, og vi er chokeret, fordi vi kan med det samme se, at det er en solid fisk på omkring 70 kilo. Hun fighter fisken bravt i omkring 15 minutter, men da  fisken kommer ind til bådsiden tager den et sidste vildt spring, hvor krogen rystes ud af munden på fisken. Vi er lammede – så tæt på, og så alligevel ikke…

Vi tør næste ikke håbe på at få endnu et hug fra en stor fisk her på dette spot, så vi rykker 200 meter længere opstrøms til en anden pool. Stedet er lidt mere intimt, med en langsomt og doven bagstrøm der cirkulerer. Her fisker vi vores agn.

Monsterhugget

Det er mig, der skal tage det næste hug, som kommer eftger allerede 20 minutters ventetid. Det er en stor fisk, kan jeg mærke, og jeg bliver lidt nervæs da den taget et ustoppeligt udløb ud imod hovedstrømmen. Jeg læger et massivt pres på fiskn, der efter 10 minutter er oppe ved båden første gang.

Vandet åbner sig for vores føder og op kommer et kæmpe hoved der med udspilet mund ryster hovedet faretruende fra side til side. Den gør sit beste for at ryste krogen ud, men til alt held lykkedes det ikke, og fisken er lidt efter klar til at blive bragt i sikkehed i båden.

Der skal tre mand til at hive fisken op i båden, og det gælder om ikke at komme for langt med armene ned i vandet, for der er massevis at krokodiller i vandet omkring båden – selvom de måske er skræmt væk af vores hysteriske jubelråb over den gigantiske nilaborre, der nu ligger sikkert i båden. Fisken er 195 centimeter lang og 145 centimeter i omkreds. Når disse fisk lokalt bedømmes sker det ud fra summen af længde og omkres som her altså er 140 centimeter, hvilket er en centimeter over den tidliger rekord på 339 centimeter, som var en fisk, der blev vejet til 113,5 kilo

Baseret på tabellen over længde og omkreds blev fisken bedømt til 115 kilo, og vi var selvfølgelige i den syvende nilaborrehimmel. Vi kan næste ikke tro det er sandet, men det er det…Vi har blot fisket seks dage og har fanget en fisk der måske kunne være en potentiel verdensrekord

De sidste dage tager vi på safari i parken, og beundrer de mange antiloper, giraffer, bøfler og elefanter, og om eftermiddagen tager vi til en anden del af parken til junglen på udkig efter vilde chimpanser – i sandhed et eventyrligt sted.

Den næste dag vender vi tilbage med Monika til Entebbe, og resten af ​​gruppen tager til Bwindi National Park for at se de vilde gorillaer, som Uganda er berømt for. Den næste dag forlader vi det solrige og varme Afrika og vender tilbage til det kolde Polen. Uganda, Afrikas perle vil forblive i vores hukommelse for evigt.

Du kan se en video fra turen her.

 

Owner Hooks

Gratis VesselView Mobile fra Mercury

Foråret er kommet, og med det leveres VesselView Mobile ganske gratis med, når der investeres i en ny Mercury påhængsmotor på over 80 hk.

– Det er i den grad godt nyt til de danske bådejere, lyder det fra Jørgensen og Dahl i Greve, som forhandler produkterne fra Mercury i Danmark. -Der er ingen tvivl om, at det er en gevinst at have VesselView Mobile ombord, specielt når der fokuseres på de sikkerheds- og miljømæssige aspekter samt pleje af sine sociale netværk under sejladsen.

VesselView er Mercury’s system, der via en kommunikationsenhed forbinder din smartphone med bådens motor, og samtidigt er opkoblet på en web-portal. VesselView Mobile virker både på iPhone og Android-enheder, og giver masser af hjælp til bådejerne.

Sikkerhedsmæssig gevinst

– Under sejlads vil brugeren opleve følelsen af endnu bedre sikkerhed, idet man altid kender motorens status, fortsætter Jørgensen & Dahl. – Skulle der opstå problemer kan fejlkoder nemt udlæses og med kortet i VesselView Mobile, er det nemt at lokalisere nærmeste forhandler, oplyse fejlkoder og derved få hurtig assistance.

Der er vel dybest set ikke noget værre end at løbe tør for brændstof, når man er på vandet? Den frygt fjernes med VesselView Mobile, idet både brændstofforbrug og -status kan aflæses løbende undervejs.

Og – fordi man altid kender motorstatus, er det endnu nemmere at planlægge service hos forhandleren på det tidspunkt, der passer bedst.

Med andre ord, bliver sejladsen i endnu højere grad præget af tryghed.

Mere miljørigtig

– Som allerede nævnt kan brændstofforbruget følges under sejlads, pointerer Jørgensen & Dahl. – Med den viden er der god mulighed for at finindstille motoren til maksimal ydelse og derigennem forbedre brændstoføkonomien yderligere. Jo mindre brændstof, jo bedre er det i sagens natur for miljøet.

Hurtig deling af oplevelser på FaceBook

Dejlige oplevelser med Mercury på vandet skal helt sikkert deles med andre. Med VesselView Mobile er det let og hurtigt at dele billeder, hastighed og andre motordata med vennerne på Facebook.

Overblik på mobilen

Når VesselView Mobile benyttes på mobilen, er der fuldt overblik med tydelige ikoner og menuer, som giver adgang til de vigtigste data på motoren. Dataene er afhængige af den enkelte motor-variant. Du får fx oplysninger om omdrejninger på motoren,  aktuel benzinstand i tanken, forbrugt benzin på turen samt hvor langt og i hvor lang tid, du kan sejle på resten af dit tilgængelige brændstof.

Motortilstand

Detaljerede oplysninger om motorens tilstand under sejlads gives med bl.a. data på brændstof og brændstof-flow, vandtemperatur, kølevand tryk samt detaljerede oplysninger om fejlkoder.

Skal du bruge hjælp, når du er på vandet, er der god hjælp at hente i appen, der viser kontaktoplysninger til forhandler, rutevejledning samt kort der viser forhandlerens placering. Der er selvfølgelig mulighed for at markere din favoritforhandler, så du hurtigt kan få oplysninger, slutter Jørgensen & Dahl.

Du kan se en introduktionsvideo her.

Vesselview Mercury

Med VesselView Mobile har man altid godt styr på motorstatus.

 

 

Vesselview mobilie Mercyry screenshot

Her vises det generelle overblik under sejlads med VesselView Mobile: Omdrejninger, brændstofforbrug & hastighed.

 

 

UL-FISKERI MED MIKROBLINK

Mads Transholm fra Magic Trout med en fin fisk der tog en Bloody Blade i farven silver/green.

 

Er du til fede fights og visuelt fiskeri? Find ul-stangen frem, kom en håndfuld spoons i grejæsken, og besøg din lokale P&T-sø.

Af KARSTEN BECH

Inden for de sidste par år, er UL-fiskeri med mikrospoons eksploderet i popularitet. Det er fuldt forståeligt, for et federe og mere effektivt fiskeri er svært at finde. Det er også en type fiskeri, der stort set er skræddersyet til P & T-ørreder. Små agn, der fiskes langsomt gennem vandet, er en af de mest sikre veje til en god fangst.

Den rette stang

Der er mange forskellige stænger til UL-fiskeri. Som hovedregel er de mellem 5 og 8 fod lange, og kaster op til 7-8 gram. Den største forskel de forskellige stænger imellem er som regel klingens aktion. Nogen har udpræget topaktion, mens andre har helaktion og bøjer helt ned i håndtaget, når der er fisk på. Hvad man foretrækker, er i bund og grund en smagssag. Vælg dog en stang i god kvalitet, da den tynde klinge skal kunne holde til en hel del belastning under fights.

Quantum fastspolehjul

Farven på fletlinen har ikke den store betydning, så længde du bruger et forfang af fluorocarbon på en meters længde. Det er dog vigtigt at fletlinen er af god kvalitet og med en lille diameter.

Det optimale hjul

Hjulet til ul-fiskeri skal være et fastspolehjul. Hvis man virkelig er til fin lir og minimalvægt, skal man vælge hjul i størrelse 10-15/1000-1500, som f.eks. Cito Spinning fra Magic Trout. Det er hjul der kan holde 150-180 mm 0,18 nylonline. Man kan købe hjul, der er mindre end disse, men det vil jeg ikke anbefale til P &t T-fiskeri, hvor man kan kroge 10+ kg fisk. Selv foretrækker jeg hjul i størrelse 20-25/2000-2500. De lidt større spinnehjul har en bedre bremse, og kastene bliver lidt længere på grund af den større spolediameter. Som regel bruger jeg et Pulseye Pacemaker hjul fra Magic Trout. Den lidt højere vægt er med til at afbalancere mit UL-sæt helt perfekt, og bremsen er simpelthen suveræn god.

Linevalget

Linen er nok det vigtigste, når vi taler om UL-fiskeri. Store fisk og tynde liner er ikke den bedste kombi, så det er vigtigt at bruge en kvalitetsline. Man kan dele linen op i to dele – hovedline og forfang. Hovedlinens vigtigste funktioner er at være tynd, have mindst mulig friktion i stangøjerne og være så uelastisk som mulig. En tynd line med mindst mulig friktion giver lange kast. Det, at linen er uelastisk, gør det let at mærke selv forsigtige hug, men er også vigtigt for at kunne kroge fisken.

De fleste UL-stænger er forholdsvis bløde, så det er vigtigt, at linen ikke giver sig, når fisken skal kroges i modhugget. Tynde fletliner i tykkelsen 0,04-0,08 er det bedste valg. Forfangets funktion er at give den bedst mulige præsentation af agnen, som i dette tilfælde er forskellige former for spoons eller mikroblink. Selv bruger jeg 0,20 mm fluorocarbon, og kun i helt specielle situationer, hvor vandet virkeligt er klart, går jeg ned i en 0,16 mm. Jeg binder mit forfang, som er ca. en meter langt til min hovedline med en High Speed Swivel som minimerer eventuel snoning af forfang og hovedline. I spidsen af forfanget binder jeg en Micro Spoon Snap, som gør det let at skifte mellem forskellige spoons.

Blood Spoon Magic Trout

Sørg for at have spoons i forskellige farver. Får du ikke hug på en farve, så skift til en helt anden farve. F.eks. fra lyserød til grøn. Her er det Bloody Spoons fra Magic Trout.

Vælg det rette blink

Der findes et hav af forskellige spoons. Og hvis man står nede i den lokale grejbiks, kan det godt være svært at vælge hvilke, der skal med ud og fiske. Fremfor at se på de forskellige grejmærker, er det bedre at gøre sig klart hvordan de forskellige spoons går i vandet. Hvis man ønsker ultra langsom indspinning, skal man se på typer som Bloody Blades. Det er spoons, som er brede og roterer i vandet. Disse kan fiskes ultra langsomt, men omvendt kaster de ikke så langt. Skal der kastes langt, eller fiskes med højere hastighed, så er det en smallere type af spoons, man skal vælge. Vælg gerne 3-4 forskellige modeller, så er du dækket godt ind.

Sådan fisker du

Selve fiskeriet er forholdsvis simpelt. Der kan fiskes visuelt til sete fisk, hvilket er mit favorit fiskeri. Her kan man se, hvordan fiskene reagerer på agnen, og så tilpasse sit fiskeri, så man finder den bedste agn på dagen. Reagerer fiskene f.eks. ikke på en slank spoon, skiftes til en bredere type med rotation eller omvendt. Forsøg at kaste, så din spoon synker ned foran fisken, og indspinningen startes lige for snuden af fisken, eller kast skråt forbi fisken, så din spoon passerer fisken skråt forfra. Et par gode polaroid briller et absolut must have til dette fiskeri. Skal der blindfiskes, kaster man ud og starter indspinningen med det samme. I næste kast tæller man til to og starter indspinningen, i næste kast 4 osv. Når der er hug, har man fundet den rette fiskedybde, og så er det bare med at fiske videre i denne dybde.

Tre hurtige tips til UL-fiskeri med spoons

1: Tynde fletliner og forfang giver flere fisk.

2: Vælg hjul i mellem størrelse for længere kast og bedre bremse.

3: Brug fangstnet til at lande fisken.

 

Grej til put and take fiskeri

Alt hvad du skal bruge til ul-fiskeri med spoons. Flette line i en tynd diameter, fluorocarbon til forfang, svirvler til at binde forfanget på hovedlinen, og mikro snaps så det er let at skifte spoon.