FISKESKOLEN DEL 2: Kom godt i gang med at fiske

Når man for første gang går i gang med at fiske, er det første skridt på vejen mod en god fangst at finde et vand, der rummer de fisk, som man gerne vil fange. Men vil man have succes skal man også kunne finde fiskene – og bruge det rette grej.

AF JENS BURSELL

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der forventes af fiskeriet, inden man vælger sit fiskevand. Som begynder kan det være dræbende for ens gnist at starte med for svære vande – især fordi man ikke altid har tilstrækkelig fidus til, at den valgte taktik er den rigtige. Og manglende tiltro til plads, agn og teknik er ikke et godt udgangspunkt for et vellykket fiskeri. Start derfor med relativt nemme vande og simple teknikker. På denne måde kan man gradvist gøre sig erfaringer med grej, metoder og taktik – samt fight og landing uden at erfaringerne behøver at være alt for dyrekøbte.

Viden og fiskekammerater

Kalinka og Jens Bursell med havørred taget på kysten

At tage familien med på tur er altid både sjovt og hyggeligt.

Den korteste genvej til nye vande og dermed gode fangster er at opsøge aktuelle informationer via fangstrapporter og artikler i diverse fiskeblade og på hjemmesiderne – samt selvfølgelig via alle dine venner på facebook og instagram. På denne måde kan man lynhurtigt skaffe sig et væld af oplysninger. En anden god måde at udbygge sin viden er at alliere sig med ligesindede fiskekammerater om at finde frem til de bedste vande og fiskepladser. Kender man ikke nogen i forvejen, er det en god ide at melde sig ind i en fiskeklub, som arrangerer fisketure og hyggelige klubaftener. Inden du får set dig om, kender du et væld af folk – og fiskevande.

Et medlemskab af en forening har desuden mange andre fordele ud over netværk, fiskekammerater og hyggelige ture. De fleste foreninger har nemlig enten egne både – eller er medlem af paraplyforeninger som fx Fiskeringen, der har et hav af både, fiskestræk, hytter og andre faciliteter rundt omkring i landet.

De blå pletter på kortet

Uberørte vande er ofte ensbetydende med et godt fiskeri, og der kan være god inspiration at hente ved at studere kort over lokalområdet – fx google maps, hvor du ved at skifte til luftfotos, når du har zoomet ind – kan se rigtig mange detaljer. Fisker du ved søer kan du se hvor der er til at komme til søen og kaste frit uden træerne er ivejen – eller du kan se revler, badekar pg rev, hvis du vil fiske ude på kysten.

Og nu vi er ved luftfotos – hvis man skal undersøge ejerforhold med henblik på at skaffe fisketilladelse, ligger de fleste amter og kommuner inde med kombinerede matrikelkort/luftfotos af fremragende kvalitet på deres hjemmesider.

På www.friluftskortet.dk kan du via større oversigts kort zoome dig helt ind på det mest detaljerede niveau – samt få vist de søer som Skov og Naturstyrelsen har frigivet til fiskeri. Dybdekurver over søer kan man google sig til eller købe Thorkild Høy og Jørgen Dahls bogserie “Danmarks Søer”. Søkort over de indre danske farvande fås fra flere store producenter af marineelektronik – fx Garmins TopoDanmark.

Info, viden og foreninger

Har får du et par god links til organisationer og større lystfiskersammenslutninger

Danmarks Sportsfiskerforbund

Fiskeringen – både, fiskevande og links til lokalforeninger

SU  – sammenslutning af foreninger med mange både

LF – stor forening på Sjælland med mange både på især søer

Federation of Flyfishers Denmark – fluenørdernes paradis

Dansk Grejsamlerforening – gå amok i gammelt vintage grej

Ferskvandsfiskeriforeningen – forening for både lyst og garnfiskere

Danske Karpe og Specimenfiskere – sammenslutning for danske karpe og specimenfiskere

Dansk Havfisker Forbund – national sammenslutning af havfiskere

Dansk Surfcasting Klub – kast langt med kystmedegrejet

European Anglers Aliance – Europæisk Fiskesammenslutning

EFSA – Europæisk sammenslutning af havfiskere

IGFA – International Game Fish Organization –

dmi.dk – vejrudsigten

Sejladsudsigten – detaljeret vejrudsigt med præcise prognoser på fx vind, vandstand, temperatur mm

fiskepleje.dk – viden om bl.a. miljø og fisk

danskehavnelods.dk – oplysninger om havne

 

valizo

 

Meld dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund

Selv om der rent lystfiskermæssigt stadig er meget at komme efter i vore vande, så er variationen og mængden af fisk kun en brøkdel af, hvad den har været for blot et halvt århundrede siden. Hovedårsagerne er oplagte – forurening, overfiskeri og ødelæggelse af fiskenes levesteder. Ved at melde dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund på sportsfiskeren.dk støtter du op om kampen for bedre fiskebestande og et bedre vandmiljø.

Fisketegn, love og regler

Der kræves statsfisketegn for at dyrke lystfiskeri i saltvand eller i naturlige ferske vande, der indgår som led i naturlige vandløbssystemer. I ferskvand skal lodsejeren desuden give tilladelse til fiskeri. Er man under 18 år, over 65 år, har fritidsfiskekort eller ejer den grund, der er nærmest fiskevandet, behøver man ikke fisketegn. Endvidere er det normalt ikke påkrævet i Put and Take vande. Fisketegn og legitimation skal medbringes under fiskeriet. Indtægterne går til udsætning af fisk og fiskepleje. Et dagkort koster 30 kroner, et ugekort 130 kroner og et årskort 185 kroner – se mere på www.fisketegn.dk. Lokale fiskekort kan du købe på bl.a. www.fiskekort.dk

Opdaterede oplysninger om love, regler, fredningsbælter og mindstemål: DK – Fiskeristyrelsen, Sverige: Fiskeriverket, Norge: www.dirnat.no, Finland: www.mmm.fi

 

SEJLFISK ACTION I VERDENSKLASSE

Malaysia byder på det vildeste fiskeri efter sailfish, hvor der er masser af hug, vilde udløb og luftballet for alle pengene. Følg med Fisk & Fris Johnny Jensen et smut sydpå til varme, sol og sveddryppende action.

TEKST:  JOHNY JENSEN, FOTO: JOHNNY JENSEN OG KIM RYGAARD

Sejlfisken levere en fantastisk fight

Sejlfisken leverer en vild fight med masser af spring og luftakrobatik.

Dominic råber lettere hysterisk: – Fisker klar, fluen i vandet – KAST. Det er Kims tur med fluestangen, og spændingen er nærmest til at skære i efter to mislykkede forsøg på at kroge de lynhurtige sejlfisk.

Vi sejler med to rækker af teasere i hver side bag båden, og en aggresiv sejlfisk har allerede vist sin rygfinne og næb lige bagved. Man ser tydeligt i det klare vand, at den tager en runde væk fra teaserne, og kommer tilbage med fornyet beslutsomhed. Dominic har en enkelt teaser på en lang in-line stang, som han tirrer sejlfisken med, og flår den så pludselig ud af vandet, samtidig med at Kim placerer fluen perfekt, hvor teaseren lige har været; og sejlfisken tager fluen!

Så snart sejlfisken vender, giver Kim tilslag ved at trække kraftigt i linen, men uden at løfte stangen. Det sætter fut i sagerne, sejlfisken går amok, samt stripper fluehjulet for line, som vi aldrig har set det før. En af verdens hurtigste fisk hamrer line af hjulet, og Kim står bare med et fjoget, men tilfreds grin. Fed fiskelykke.

Kampen tager cirka 20 minutter med nogle lange udløb, men det tunge klasse 12 fluegrej og Kims erfarne hænder får dog efterhånden overtaget, hvorefter vores første fluefangede sejlfisk er en realitet – efterfulgt af passende fejring med hujen og indianerdans.

Sejlfisk på agnfisk

Det er meget tydeligt, at fluefiskeri efter sejlfisk kræver mere arbejde, og der er længere mellem fiskene end med levende agnfisk, men det er en fantastisk optakt og super spændende at have fiskene inde mellem teaserne og lave ballade, og så naturligvis den ekstremt seje kamp på fluegrejet.

Fluegrej til sejlfisk

Her kan du se det fluegrej, der bruges til fiskeri efter sejlfisk.

Når vi fisker sejlfisk med agnfisk, har det på de fem ture, vi indtil videre har været derude endnu ikke taget længere end to minutter, før vi har haft den første fisk. Vi fanger agnfiskene med små ophængere – også kaldet sabikis, hvilket i sig selv er temmelig interessant, både på grund af de mange forskellige arter vi fanger, men også fordi sejlfiskene nogle gange angriber de små fisk, inden vi får dem indenbords; og så følger en meget besynderlig fight på lette grej, ophængere, og en hidsig sejlfisk for enden. Det ender dog altid på samme måde, at linen knækker. Men man har jo altid lige tanken; gud ved om det går.

Når vi bruger agnfisk, fisker vi enten fri-line eller agnfisken under en ballon. Begge dele er meget effektivt, og specielt interessant når man holder stangen med linen mellem fingrene, for at få oplevelsen af hugget på den bedste måde. Man skal dog lære at styre sig, og ikke give tilslag, da vi bruger cirkelkroge til denne slags fiskeri.

Alle de andre fede arter

Langsnudet trevalle

En flot langsnudet trevalle til Jonhhy Jensen

Vi begyndte at fiske i Malaysia i 2006, og dengang var det udelukkende sejlfisk, det drejede sig om. Vi fiskede med levende agn under balloner, og vi fangede rigtig, rigtig mange. Efterhånden, efter fem ture derud, begyndte vi at se os om efter andre arter og forsøge os med andre metoder; ikke fordi vi er trætte at sejlfisk, men for variationens skyld. Og jeg skal love for, at der er mange muligheder.

Noget af det sjoveste fiskeri findes, hvor kommercielle fiskere har lavet kunstige rev, der er afmærkede med plastiktønder. Her fanger vi agnfisk, men rovfiskene har selvfølgelig også fundet ud af at jage der. Mens vi sørger for at få fyldt op med agnfisk, har vi et par liner ude med levende makreller på krogene, og der er bare altid et eller andet, der får øje på dem. Ofte er det flokke af guldmakreller, der er komplet ukritiske, om de har været kroget en gang; de kommer tilbage. Desuden får vi barracuda, dronningefisk, kongemakrel, sergentfisk/cobia, store hornfisk og flere andre arter. Det er selvfølgelig oplagt at spinnefiske efter de her rovfisk, hvilket er top fedt. Sidst fik vi endda en lille sort marlin på en wobler, men den knækkede desværre linen i første spring.

 

valizo

 

På de sidste par ture til Malaysia har vi brugt flere dage på Tioman Island, som kun ligger et par timers sejlads fra Rompin. Ud for Tioman ligger nogle dybe områder med rigtig mange fisk, hvor vi fisker efter havbarser, pompano, trevaller, snappere, osv…

Sejlfisk fra Malysia

Billseeker Sportfishing
Det er femte gang vi fisker med Dominic, som ejer Billseeker Sportfishing, og vi har allerede booket næste tur i oktober. Udover at fiskeriet er enestående, så er Dominics logistik, service og kvalitet helt i top. Og prisen er noget alle kan være med på. Eksempelvis kostede forrige tur cirka 10.500 kroner for fem dages fiskeri, inklusiv ophold (hus i Rompin og værelser på Tioman), al mad og drikke (alkohol betales separat), fiskegrej, og alle transporter til bådene samt mellem Rompin i Malaysia til og fra Singapore lufthavn.
Kontakt Dominic på email hvis du selv vil afsted: info@billseeker.com
eller følg ham på hans hjemmeside: www.billseeker.com
og hans Facebook side.

RED BÆKØRREDERNE

De danske og sjællandske bækørredbestande har skrantet foruroligende de sidste mange år. Bestandene er i 2020 så langt nede, at man nu for alvor arbejder hårdt på at finde årsagerne for at kunne gøre noget ved det.

AF JENS BURSELL

Jens Bursell med stor bækørred fra å på Sjælland

Jens Bursell med flot sjællandsk bækørred taget på in-line spinner, der muliggør afkrogning 100 % under vand med pushback-disgorger.

– Fishing Zealand, Den Sjællandske Grusbande og Roskilde Kommune afholdt derfor et åbent møde om den kritiske situation for de sjællandske bækørredbestande i den gamle byrådssal på Stændertorvet i Byens Hus i Roskilde søndag den 19 januar, fortæller Rune Hylby, der er bandeleder for Den Sjællandske Grusbande til Fisk & Fri.

Oplæg om bækørredernes udfordringer

Med til mødet havde man inviteret to oplægsholdere – Kaare Maniche Ebert fra DSF og Henrik Ravn fra DTU Aqua, der er en af landets førende eksperter på netop bækørred.

– En af Kaare Maniche Eberts mest væsentlige pointer var, at årsagen til tilbagegangen ikke nødvendigvis er den samme i alle vandløb, fortsætter Rune. – Alle åsystemer har deres unikke udfordringer, hvor det nogle steder fx i Jylland kan være fx prædation fra skarv eller odder, der er hovedårsagen, mens det i andre vandløb – eksempelvis på Sjælland – kan være udtørring af vandløbene om sommeren, der er den udløsende faktor.

– Henrik Ravn fremhævede tre vigtige indsatsområder for fremme bækørred populationerne, beretter Rune: 1) Mere bæredygtig forvaltning af fiskeriet – eksempelvis ved et total forbud mod hjemtagelse af fisk, 2) Regulering af skarv bestandene og 3) Udlægning af flere skul til fiskene – fx trærødder, grene, store sten og lignende.

Workshops om bækørreden

– Efter oplæggende blev der dannet fire mindre workshops, hvor grupperne diskuterede måder at løse udfordringerne på, hvorefter de enkelte grupper holdt oplæg om det, de kom frem til, fortsætter Rune. – Under diskussionerne blev det blandt andet nævnt, at man måske skulle kigge på fødebegrænsning som en anden mulig faktor for tilbagegangen i åerne, fordi netop mange af de insekter, som ørrederne spiser, også er i tilbagegang mange steder.

Et andet emne der var oppe var mulighederne for at lave fredning eller lokale reservater, hvor der var fiskeri forbudt – for på den måde at skabe områder der kunne bruges som reference og  opformeringscentral for ørrederne i åen. Prædation fra mink og odder blev også diskuteret, eftersom dette i nogle områder også en faktor, der er med til at gøre det svært for bækørred bestandene.

Ændret udsætningspraksis påvirker bestanden

– På udsætningsområdet blev det også diskuteret, hvorvidt det, at man ikke længere sætter ørred ud højt oppe i åerne, men i stedet i mundingerne, kan have været en del af årsagen til den faldende bestand af netop bækørred, forklarer Rune. – Udfordringen ved at udsætte højt oppe i vandløbet kan dog være, at man får en situation, hvor de unaturlige udsatte fisk konkurrerer med de vilde ørreder, der er klækket naturligt i vandløbet.

 Nye møder på Fyn og i Jylland

– Der var ikke en konkret konklusion på mødet, men man arbejder videre på at bruge diskussionerne som inspiration til at lave en slags håndbog for, hvordan man bedst kan gribe situationen and i de forskellige vandløb i forhold til de specifikke lokale udfordringer der er, understreger han. – Vi har nu nedsat en gruppe på fire mand, der går videre med dette. Fælles for deltagerne var, at det ville være rart at have sparring med de øvrige landsdele og man opfordrer til at lave lignende møder i Jylland og på Fyn, for at få fælles fodslaw for en god kurs i forhold til de tiltag, der skal gøres, for at vi kan få bestandene på ret køl igen.

 

valizo

 

Helt konkret var der en enkelt forening, som meldte ud, at de nok ville indføre totalt forbud mod hjemtagning af bækørred i deres lokale vande. Der er ingen tvivl om at, hvis udviklingen fortsætter i samme negative retning for bækørredbestandene, så er det ikke sikkert, at der overhovedet er et bækørredfiskeri om nogle år, slutter Rune Hylby, der igennem mange år har gjort et fantastisk stort stykke arbejde for de sjællandske ørredbestande.

FISKESKOLEN DEL 1: HVORFOR TAGE PÅ FISKETUR?

Lystfiskeri er en helt fantastisk hobby. Men inden vi går i gang med at lære dig de mest basale ting om det at fiske her på Fisk & Fris Fiskeskole, så får du lige et par gode argumenter for, hvorfor det er så fedt at komme ud og få luftet ørerene med fiskestangen i hånden.

AF JENS BURSELL

En geddetur til den lokale mose er en god start på ens fiskekarriere

Ulrik Pedersen med en find debut gedde fra den lokale mose.

Hvem har ikke prøvet at sidde i et udhængende piletræ og falde i staver over forbipasserende fisk på det lave vand? Eller hvad med sommerdagene på bådebroen i selskab med prop og orm, hvor skole, lektier, spise- og sengetider, så let som ingenting fortoner sig i glemslens tåger? Det er vel dybest set det, som lystfiskeri drejer sig om. At koble fra og lade op. At kunne give sig selv både tid og lov til at glemme tid og sted.

Pas på – det er vanedannende

Lystfiskeri udvikler sig ofte til en livslang interesse. Men hvad er egentlig selve drivkraften bag lystfiskeriet? Spørger man ti forskellige fiskere, vil man sandsynligvis få lige så mange forskellige svar. Følelsen af at sætte tænderne i noget, som man selv har fanget, er en stor tilfredsstillelse, og lystfiskeri er om noget ensbetydende med en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Muligheden for at fiske og tage fangsten med hjem, er derfor for langt de fleste lystfiskere lige så basalt som retten til at indånde den friske luft eller gå en tur i skoven.

Et andet vigtigt element er uden tvivl at være der, hvor vinden blæser og bølgerne slår. At opleve døgnets og årstidernes skiften – ikke blot solnedgangene, de lune sommernætter og rullende morgentåger, men også myg, mudder, silende regn og bidende kulde.

Selv om det kulinariske aspekt og naturoplevelserne ofte er et af de bærende elementer i fiskeriet, så er friheden, eventyret, dagdrømmeriet, fællesskabet med fiskekammeraterne eller de mange praktiske og intellektuelle udfordringer, som fiskeriet byder på, ofte mindst lige så vigtige årsager til, at man gang på gang begiver sig ud til vandene. I takt med at fiskeriet går hen og bliver rendyrket passion, kan det nærmest udvikle sig til en sport, hvor spændingen ved et vist element af konkurrence også kan gå hen og blive et vigtigt krydderi.

Uanset hvilken indgangsvinkel man måtte have til lystfiskeriet, så er begrebet livskvalitet nok det nærmeste man kommer en fællesnævner for den glæde, som flere hundredetusinder danskere hver år oplever ved de danske vande.

Tålmodige væsner?

Når man som uindviet betragter en flok lystfiskere, vil ens første tanke sikkert være, at de må være nogle både tålmodige og harmoniske væsener. Og det er der heldigvis også noget om. Men vi fiskere er selvfølgelig lige så forskellige som alle andre mennesker – hvilket selvfølgelig også indebærer, at forestillingen om den evigt tålmodige lystfisker er en illusion.

 

valizo

 

At fange fisk kræver tålmodighed – siges det. Men gør det nu egentlig også det? Tålmodighed kan være både en fordel og en ulempe; en fordel, når man har regnet den ud og rent faktisk fisker på det rette sted med den rigtige teknik. Men hvor ofte har man I grunden det? Hvad nu hvis ens orakelfølelse mod forventning har slået fejl, og man slet ikke fisker på den rigtige måde? Præcis her er en sund portion tålmodighed pludselig en fordel, fordi den driver en til at gøre det, som ofte skal til for at få fisk – nemlig flytte eller gøre noget helt nyt. Optimalt set drejer det sig altså om kontrolleret utålmodighed, hvor hele humlen bag et vellykket fiskeri, er at vide hvornår man skal stoppe med at vente – og starte med at gøre noget nyt.

Havfiskeri er en god start før børn og unge

En kuttertur er en god start på lystfiskeriets glæder.

Men så simpelt er det selvfølgelig heller ikke, for heldigvis eksisterer det gode gamle begreb held i bedste velgående. Hvor spændende ville det egentlig også være, hvis alt var så forudsigeligt, at man var garanteret sin drømmefisk, når blot man fiskede benhårdt efter en formel, hvor de eneste variable var seriøsitet og tålmodighed? Nej vel? Selv ikke den dygtigste fisker har noget imod at blive tilsmilet af heldet.

Forventningens glæde

Fiskeriet er andet og meget mere end blot held, tålmodighed, god mad, natur- og fangstoplevelser. Og det foregår ikke kun ude ved vandene. Når først man er blevet grebet af bacillen, så fiskes der også mens man sover, cykler, laver mad og slår græsplæne. Lystfiskeri handler nemlig også om drømme og om forventningernes glæde. Uanset hvordan man fisker, så er hele planlægningsfasen en meget stor del af fiskeriet. Hvor skal jeg fiske? Hvad skal jeg bruge af grej og hvad er den bedste strategi for at overliste drømmefisken? Når først man går i gang, kan der spenderes uanede mængder af tid på at surfe på nettet, kigge på kort og dimse med fiskegrej.

Viden vigtigere end grej

Uanset hvor mange bøger du læser, vil du finde ud af, at der er meget mere mellem himmel og jord. Og jo mere du ved, desto hurtigere finder du ud af alle de ting du ikke ved. Eller sagt på en anden måde – du vil aldrig blive udlært. Hvis ikke lige man er født som orakel, kan mange af de ting, der betyder allermest for fangsten – nemlig intuition, fornemmelse for fiskeriet samt kendskab til vandet og fiskene, kun læres på én måde – nemlig ved at fiske.

Lystfiskeriet i både salt- og ferskvand rummer næsten uanede muligheder for variation og fornyelse. Om man så fiskede hver eneste dag i hele sit liv, ville der til enhver tid være nye arter, vande og metoder, hvor man kunne finde ny inspiration, søge nye udfordringer eller forbedre sin teknik. Så det er bare med at få pakket fiskestængerne og komme af sted.

I de næste afsnit giver vi dig trin for trin indsigt i nogle af de mange helt generelle ting, der er værd at overveje, når du stævner ud i jagten på de første erfaringer med lystfiskeriet.

 

FASTSPOLEHJULET – FRA TRISSE TIL KASTEKANON

Her får du historien om, hvordan en tilfældighed gav idéen til verdens i dag mest anvendte fiskehjul – fastspolehjulet. Følg med på en rejse, hvor vi følger udviklingen fra de første primitive udgaver af fastspolehjul til de kastekanoner, der anvendes i dag.

AF PER EKSTRØM

For mere end 50 år siden, da jeg stiftede bekendtskab med lystfiskeriet, var jeg ikke det mindste i tvivl om, hvad et ”rigtigt” fiskehjul var. Det var fastspolehjulet, fordi det var det hjul, jeg så de fleste stænger var udstyret med. Andre typer af hjul var der også, men de var så anderledes, at de i min optik måtte være af nyere dato. Hvad jeg ikke vidste var, at fastspolehjulet faktisk var den yngste type af samtlige hjulmodeller, som i dag kun har mindre end 120 år bagen. Samtidig er det den type, der har gennemgået den største udvikling siden den allerførste model så dagen lys.

Idéen kom fra England

Illingworths første fastspolehjul fra 1905

Illingworths første udgave af et fastspolehjul. Læg mærke til den flotte æske – det var en eksklusiv sag.

Som så meget andet i den industrielle revolution kom idéen fra England – og en tekstilfabrikant, Alfred Holden Illingworth, er noteret som fastspolehjulets fader. Illingworth, der også var passioneret lystfisker, gennemtænkte næppe generelle grundidéer, men overførte bare, hvad han så i sin tekstilfabrik. Her var en automatisk spinnemaskine nemlig udstyret med en mængde topformede lodret faststående kegleformede tråd spoler med roterende tråd førere. Lægges tråd spolen ned, så har man grundprincipperne i et fastspolehjul.

Ses man nærmere på Illingworths første prototype, er det i et Nottinghamhjul påsat en tråd spole, hvor hjulet skal sidde ovenpå stangen. Opfindelsen vakte ikke just begejstring blandt fluefiskerne i England. Alle kunne nu i selv små vandløb fiske uden større besvær, og pludselig var fiskeriet ikke forbeholdt en lille eksklusiv fluefiskende elite. Illingworth tog britisk patent på sin opfindelse i maj 1905, men udviklede løbende hjulet, så allerede i 1910 kom model No. 2 på markedet. Det lignede mere det hjul, vi kender i dag. Hjulet skulle nu sidde under stangen og havde større lighed med principperne i vore dages toptunede kastemaskiner.

Halvvejs et fastspolehjul

Peter Duncan Mallochs fastspolehjul "Sidecaster"

Her ser du hybriden, der kom før Illingworth. Den mindede i sin konstruktion om et fastspolehjul.

Inden Illingworth kom på idéen, havde andre, cirka 20 år tidligere, taget patent på noget, som halvvejs mindede om et fastspolehjul. Peter Duncan Malloch tog i 1884 patent på en såkaldt ”Sidecaster” – noget der kort beskrevet kan betegnes som en hybrid mellem et Nottinghamhjul og et fastspolehjul. Hjulets første udgave var en solid sag udført i messing med et stort solidt ”øje” til at styre linen med. Hjulfoden kunne drejes 90 grader, så der kunne kastes ligesom på et fastspolehjul. Desværre havde hjulet en stor ulempe. Man kastede én vej og spandt ind en anden vej. Det medførte at for hvert eneste kast, snoede linen. Problemet blev løst, at ved den næste model havde en vendbar spole, som man vendte sådan cirka hvert 15. minut for at fjerne snoningerne.

En anden, G.R. Holding, tog i 1888 patent på et hjul af noget nær samme type. Hjulfoden kunne også drejes 90 grader, så spolen stod på tværs, og man kunne man kaste som et ”fastspolehjul”. Hjulet blev dog aldrig den store sællert.

Flere grejfabrikanter tog den gode idé med den faste spole op. Det kom der ret hurtigt flere særprægede kreationer ud af. Den største udfordring var, hvordan man fik lagt linen på spolen. Der var flere løsninger på problemet. Nogen havde et lille ”fangøje”, hvor linen skulle lægges, andre brugte en form for enarmet bøjle, som fangede linen, når man rullede ind.

Et hjul med en krog

Et hjul, som skal med, blev konstrueret af Walter Stanley. Han tog i 1926 britisk patent på et hjul med en krog, der fordelte linen på spolen. Den første prototype blev fremstillet i 300 eksemplarer, men senere blev hjulet fremstillet af Allcook under navnet ”Allcook-Stanley”. Nogen stor kastekanon var hjulet ikke – det kunne kaste 43 yards eller knapt 40 meter med en kastevægt på 1 ounce, som er knapt 30 gram. Hjulet adskiller sig fra andre med en kæmpe drejeskive til at styre ”krogen”. På trods af sit noget særprægede udseende, så var hjulet også at finde i Allcooks katalog fra 1955.

Hardy lancerer Altex

Allcook Stanleys fastspolehjul

Allcook Stanley blev solgt i mere end 20 år, og var en lidt særpræget udgave af et fastspolehjul.

Den største landvinding inden for bøjle og lineoplæg stod Hardy for, da de i 1932 tog britisk patent på den dobbelte bøjle og lancerede Altex hjulet. Patentet udløb først i 1955, og løsningen er siden blevet brugt af næsten alle producenter i hele verden. Altex hjulet blev produceret helt frem til 1966. En lidt mindre, billigere udgave med kun en halv bøjlearm, Hardex, blev introduceret i 1937 og blev fremstillet frem til 1959. Så man kan sige, at Hardys løsninger var langtidsholdbare.

En anden kreativ løsning med lineoplæg og bøjle fremkom en mystisk Mr. P.W. Felton med i 1935. Hvem denne Mr. Felton var, har jeg, og sikkert andre nysgerrige, forsøgt at finde ud af uden synderligt held. Hjulet blev produceret af engelske Allcook, et firma der producerede fiskegrej til den brede befolkning. Spolen på hjulet vippede, så linen lagde sig med krydsoplæg. ”Felton Crosswind” var født.

Lystfiskerlegenden, Jens Ploug Hansen, interviewede i 1978 Jens ”Festival” Frandsen” i anledning af dennes 70- års fødselsdag. Her fortalte Frandsen om sine første fisketure langs de nordsjællandske kyster og på havnen i Helsingør. Fiskelykken havde ikke rigtigt stået Frandsen bi, men på anbefaling af andre lystfiskere, og med sin hustrus velsignelse, købte han et Felton Crosswind, hvorefter fiskelykken vendte, og han begyndte at fange mange flere fisk.

Let-spin eller fastspole?

Det var dog ikke fastspolehjulet, der i overvejede grad var de foretrukne hjul de første 50 år efter Illingworths første udgave. Udvalget var begrænset, og skulle man have det absolut bedste, måtte man også punge ud. Et Hardy Altex kostede i 1930´erne langt over 100 kroner, og man kunne få andre hjul og hjultyper til den halve pris.

Men så kom krigen, og verden skulle koncentrere sig om andet. Først hen imod i slutningen af 1940érne begyndte fastspolehjulet for alvor at slå an. Nordamerikanske lystfiskere så potentialet og med den samtidige fremkomst af nylonlinen, var fastspolehjulets epoke for alvor begyndt.

Allcook Felton Crosswind

Dette er en annonce årgang 1935 fra Allcook. Felton Crosswind var det hotte nye, der bevægede sig som en mavedanser for et optimalt lineoplæg.

Fordelen med nylonlinen var, at den var entrådet, mens bomulds- og silkeliner var flertrådede og derfor mere tilbøjelige til at sno sig.

På grund af bedre levevilkår og mere fritid i 1950érne steg antallet af lystfiskere betragteligt. I Danmark var fastspolehjulet ikke det fremherskende. Faktisk omtalte man som hjulet som ”let-spin”, men allerede i 1950 begyndte ”fastspole” begrebet ved at tage over. Lystfiskerlegenden fra Aalborg, Ove Nielsen, havde en mistanke om, at det var Axel Svendsen fra Jagt & Fiskerimagasinet, der havde fundet på betegnelsen, men jeg tror, man skal lade det stå som en kuriositet.

I 1955 udgav den kendte lystfisker og fiskebogsforfatter, Paul Wellendorf bogen ”På Fisketur”. Bogen var henvendt til drenge, for piger fiskede ”selvfølgelig” ikke, og her omtaler han ”let-spin-hjulets” fordele: ”Let-spin-hjulet er meget fint lavet og derfor temmelig dyrt, når man vil have noget godt. Til gengæld har hjulet fremfor andre, at det er meget let at kaste med, og man ikke kan få overløb. Det vil sige, at linen ikke går i urede, som det ofte sker med andre hjul. Når man kaster med et Let-spin-hjul, løber tromlen ikke rundt, men line bliver trukket ud over tromlen (spolens) kant, og dette bevirker, at linen ikke går i udrede, for i samme øjeblik blinken rammer vandet, løber der ikke mere line af hjulet”. Mere kort og præcist kan fordelene ved fastspolehjulet næppe beskrives, men han undlader helt ”fastspole” begrebet i sin bog. Faktisk fortsætter Wellendorf med at kalde fastspolehjulet for ”let-spin”. Også i sin bog ”Let-spin i teori og praksis” fra 1961 benævner han hjulet som ”let-spin”. Nu var Wellendorf også en kontroversiel herre, der ofte gik sine egne veje og som delte vandene. Måske har han haft et horn i siden på kreatøren til begrebet fastspolehjul?

 

valizo

 

Nye tider – masser af modeller

I slutning af 1950érne blev fastspolehjulet for alvor populært. Forskellige europæiske lande med Vesttyskland og Frankrig i spidsen var førende indenfor fastspolehjul. Franske Micthell lancerede en Model 300, der på et tidspunkt blev regnet som verdens mest udbredte fastspolehjul. Også tyske DAM var på banen med deres Quick Standard som senere blev til det meget populære Quick 330 Finessa.

Fælles for begge hjul var, at de havde kvalitet, var til at betale og så opfyldte de behovet i den meget populære danske disciplin – kystfiskeriet, som begge modeller var som skabt til.  I 1957 lancerede Mitchell en ”Otomatic” model af deres Model 300 med automatisk bøjle. Normalt skal og skulle man slå bøjlen over, og med pegefingeren styre kastet, men her trykkede man bare bøjlen ned og slap denne, som man ville gøre med pegefingeren. Mitchell er mig bekendt det eneste hjul, der har haft denne funktion. I koldt vejr var det naturligvis en fordel, men samtidig havde hjulet den ulempe, at et tryk på bøjlen under fighten kunne udløse bøjlen, og så var den fisk nok væk.

Svenske ABU kom naturligvis også på markedet med fastspolehjul. Fra 1950 kom den første model – Record 500. Den blev i 1950érne efterfulgt af flere modeller, men i 1955 kom vel nok ABUs største succes i fastspolehjul på markedet – ABU 444, senere 444A. Hjulet blev solgt i næsten 25 år, hvor der løbende skete forbedringer.

Hjulet var af høj kvalitet, og så var det udstyret med den nyskabelse, at slire bremsen blev justeret med en knap under hjulet og ikke som tidligere foran på spolen. Samtidig lancerede de trykknapspolen, så der var muligt at udføre et hurtigt spoleskift. Begge dele tog de britisk patent på, så man afskar engelske producenter for at efterligne idéerne. At så svenske Rune Frederiksson i 1957 satte ny verdensrekord med et kast på 140 meter ved et stævne i Kiel, hvor han brugte hjulet, gav jo mulighed for at benævnte det ”verdensmesterskabshjulet”. Klogt nok undlod man at nævne, at Frederiksson havde anvendt en modificeret udgave med en høj kegleformet spole for at nå ud på de 140 meter. Model 444 blev på en måde stamfader til de senere meget populære Cardinal hjul, som havde alle 444´s finesser, men bare i en luksusudgave.

Moderne fastspolehjul fra Shimano

Moderne fastspolehjul som dette kaster markant længere, blandt andet fordi liner og lineoplæg er forbedret drastisk. Hertil kommer, at stort set samtlige andre funktioner er opgraderet drastisk, hvilket bl.a. giver en bedre bremse og en langt mere friktionsløs gang, når der spinnes ind.

Danske fastspolehjul

Der blev også produceret fastspolehjul i Danmark, men de kunne på sigt ikke følge med udlandets store producenter. Den mest kendte af dem, og det der blev fremstillet flest af blev produceret af BMV, Brødrene Müllers Maskinfabrik Vollerslev, der lå på Als. Fra 1948 og frem til omkring 1957 producerede de omkring 30.000 hjul. De fleste havde et bogstav, som angav modellen, og Model D er nok det hjul, der er fremstillet flest af. Andre producenter som bør nævnes, er Camo, som udviklede flere udgaver af et fastspolehjul. Desværre uden den store omsætning. Selv med navne som Boca Premier, Super eller Luksus Super, kom den samlede produktion kun op på knap 1.000 stykker.

Japanerne kommer

I 1960érne begynder det at strømme ind i Europa med prisbillige japanske fastspolehjul. Kvaliteten var bare ikke særlig god. Betegnelsen ”Made in Japan” på et fiskehjul var næsten ensbetydende med noget skrammel. Helt modsat nutidens hvor det borger for noget super-duper, men de blev importeret i stor stil. Ofte uden navn, for så kunne importøren selv sætte en mærkat på. Det største problem var, at drevet i de fleste tilfælde var udført i letmetal som fx aluminium. Det slides hurtigere og har ikke samme styrke som fx messing. Jeg har set en lystfisker dreje baglæns på et japansk hjul, så både bagstop og tandhjul gik itu. Gudskelov var der ingen fisk på.

Men allerede i midten af 1970érne forbedres kvaliteten af japanske hjul gevaldigt. Og så ser man noget nyt. Hvor de fleste hjul tidligere havde en spole, der bevægede sig op og ned i et spolehus, så fik en del hjul en spole med ”skørt”, som bevægede sig ned over hjulhuset. En finesse, der modvirkede, at linen kunne ”smutte” ned i hjulhuset med ravage til følge.

Skørtet er obligatorisk på samtlige fastspolemodeller i dag, og nogle har slet intet spolehus. Ideen kan dog ikke tilskrives nogle af de kendte hjulproducenter. Den er fransk og kan tilskrives et firma, som man slet ikke forbinder med hjul, men med spinnere. Det er Mepss. Omkring 1960 introducerede de det første hjul med spoleskørt – Mepps Super Meca. Om det var den relativt høje pris på 50 US dollars, der var årsag til, at hjulet ikke blev særligt udbredt står hen i det uvisse, men måske var verden slet ikke moden til et sådant fremskridt. Modellen var på markedet i cirka 10 år, og er i dag næsten kun kendt i samlerkredse – og så har markedsføringen måske været begrænset.

Nutidens fastspolehjul

”Rom blev ikke bygget på en dag”, siger et gammelt ordsprog. Måske skulle man tilføje: ”Og fastspolehjul slet ikke!” Det har taget over 100 år at nå frem til de fastspolehjul, vi bruger i dag, og det er det rene ”guf” sammenlignet med tidligere tiders. Finesserne som gennem tiderne er tilføjet, findes på næsten ethvert fastspolejul i dag, og endda til overkommelige priser. Fastspolehjulet havde en lang rejse, før det virkelig slog an, men da potentialet først kom frem, blev verdens yngste hjultype, den mest benyttede.

VINKEL RIG OG RELEASE CONNECTOR: KROG BEDRE – FANG FLERE

Når du fisker med blink efter havørred, mistes over halvdelen af alle de fisk, der hugger. Men – med et par simple teknikker, kan du nu øge din fangstrate på gennemløbsblink med omkring 70 %. Her får du opskriften på et langt højre udbytte af dit havørredfiskeri.

AF JENS BURSELL

Release Connector til kystfiskeri efter havørred

Med en Release Connector som denne kan du forøge din landingsrate med cirka 70 % på gennemløbsblink.

DER MISTES MASSEVIS AF ØRRED under traditionelt kystfiskeri. Faktisk er det så normalt at smide over halvdelen af sine fisk, at mange ørredfiskere bare tager det som en naturlig del af gamet. En stor del af de fisk man mister mærker man blot som et kort stød i linen – og derfor regner mange dem ikke rigtig som ”mistet”. Men – fakta er, at de oftest har hugget reelt, men at du bare har brugt en teknik, der ikke var god nok til at kroge fisken. Og om du går glip af fisk, fordi du ikke kroger dem, når de hugger – eller fordi du mister dem efter et stykke tid under fighten – kan komme ud på et. Du går nemlig glip af en fisk, du har arbejdet hårdt for at få til at hugge.

Siden 2008 har jeg lave statistik på antal kontakter og landede fisk med de traditionelle ørredteknikker – samt sideløbende arbejdet målrettet med at udvikle nye teknikker, der hæver landingsraten og samtidig er mere skånsomme over for fiskene. Uden at gå i detaljer med denne statistik, hvis status i 2013 er forklaret i bogen ”Refleksioner på kysten” – har jeg sammen med et gæng testfiskere i dag et datamateriale på over 6000 ørredkontakter – som er grundlaget for de landingsrater, jeg refererer til i denne artikel.

Mere effektivt – og mere skånsomt

Omdrejningspunktet i mine nye rig-koncepter er at muliggøre brugen af betydeligt mindre kroge, hvorved man opnår en langt bedre penetration og kroghold, hvilket bidrager til at forøge landingsraten – og dermed fangstraten. Men – de små kroge er også et vigtigt element i at skade fisken mindre: Markant mindre kroge bidrager nemlig til kortere afkrogningstid samt mindre krogsår og blødninger – plus muliggør afkrogning 100 % under vand med en pushback disgorger selv på dybtkrogede fisk, hvilket du kan læse mere om her: https://vimeo.com/165110048. Teori og praktiske målinger, der viser, hvorfor små kroge penetrerer bedre samt gør mindre skade – kunne du læse i mine artikler om release-takler på bursell.dk.

Monterer man blot små kroge normalt – er de ikke godt nok eksponeret og kan risikere at blive overbelastet, hvis de er monteret, så der kan opstå brækstangseffekt. Derfor er samtlige af mine nye teknikker dels baseret på, at den lille krog dels skal være monteret asymmetrisk lidt væk fra agnen – og dels skal den være monteret på en måde, hvor potentiel bræstangseffekt minimeres eller allerhelst elimineres.

 

valizo

 

Mange havørredfiskere tror fejlagtigt, at de mange mistede fisk skyldes brækstangeffekt – og at ”man løser problemet” ved at bruge en gennemløber, men det gør man ikke. Vores data viser tydeligt, at man mister nogenlunde lige mange fisk på blink med fastmonteret krog og gennemløbere med samme kroge: Trådblink med fast trekrog str. 6-2 lander eksempelvis 40,4 %, mens gennemløber med trekrog lander 38,2 %. Til sammenligning lander en gennemløber med kvalitets enkeltkrog som fx Owner S-61 str 1-3/0 42,6 % af fiskene. Hvis det var brækstangseffekt, der var årsagen til de mange mistede fisk – ville vi forvente en langt højre landingsrate for gennemløberne, hvor der er betydeligt mindre risiko for brækstangseffekt, fordi gennemløberen kan glide op af linen.

Over de sidste par år er mine nye småkrogstakler til havørredfiskeri, hvor der anvendes trekroge str. 12-16, blevet testet af tusindvis af lystfiskere – hvoraf mange har givet feedback med date til min statistik. Jeg er derfor meget sikker i min sag, når jeg siger, at disse teknikker over en bred kam muliggør en forbedring i den gennemsnitlige landingsrate på 70-100 % – også for dig.

For at gøre det lettere at opnå en høj landingsrate på gennemløber uden at bruge avancerede release-takler har jeg udviklet to metoder – først vinkelrigget og dernæst release-connectoren. De bygger begge på at opnå den vigtige asymmetri og bedre eksponering, ved at forskyde krogen cirka 1 centimeter ud fra agnens længdeakse.

Med Vinkel-rig på gennemløberen

Vinkelrig

Med vinkel-rigget opnår du en forøgelse af landingsraten på cirka 70 % – men Release Connectoren er lettere, hurtigere og mere alsidig at bruge.

Idéen til Vinkelrigget opstod en dag, da jeg ryddede op i nogle rig-bits til karpefiskeri – og faldt over en pakke line-a-ligners, der er en slags vinklet siliconerør, som man bruger til at forbedre krogningen på karpetakler. Den måde jeg bruger line-a-ligneren på til vinkel-rigget er dog radikalt anderledes end den måde, den bruges på til karpefiskeri, men den gør sit job perfekt – nemlig at muliggøre en forskydning af den lille trekrog på en nem måde: Når du har stukket dit fluorocarbon forfang igennem gennemløberen, skal du blot stikke det igennem et T-bead og line-a-ligneren, hvorefter du monterer en 3 mm solid-ring med en str. 00-0 Owner eller Decoy springring, som holder din str. 12 krog – hvilket er super let.

Landingsraten på vinkel-rigget ligger på 65-70 %, hvilket er en markant forbedring, men begrænsningen i teknikken er, at den bedst egner til de mindre blink op til cirka 15 gram, fordi det bløde silikonemateriale relativt let kan gå i stykker, når der kastes igennem med de lidt tungere 20-30 grams blink – især når fletlinen er gennemgående helt ned til krogen. En anden ulempe er, at man skal have gode øjne, godt lys og ikke alt for kolde fingre for at kunne skifte kroge med de små spring-ringe – samt, at man skal bruge en helt speciel meget lille springringstang for at kunne anvende de små springringe i praksis. Det kan sagtens lade sig gøre, men den dag du har glemt din spring-ringstang eller taber den i vandet, vil du blive rigtig irriteret. Man kan godt bruge lidt større springringe og kroge til teknikken – det giver bare ikke lige så høj en landingsrate – og er ikke lige så visuelt elegant. På baggrund af disse mangler, gik jeg i tænkeboksen og udviklede en ny metode, der giver lige så høj landingsrate, men er betydeligt lettere at bruge – nemlig release-connectoren.

Release-connector – let og effektivt

Jens Bursell med havørred fra kysten taget på Release Connector

Jens Bursell med flot havørred fra fjorden taget på gennemløbsblink med Release Connector.

Et er at holde krogen i den rette afstand og position i forhold til blinket – det kan vinkel-rigget sagtens. Noget andet er samtidig at kunne styre orienteringen af krogen 100%, så man kan optimere chancen for blot at kroge på én kroggren. Og hvad skal man så bruge det til? Jo – én gren penetrerer omtrent dobbelt så godt som to grene, fordi der skal en mindre kraft til at få modhagen til at trænge ind. Og – én gren vinklet på rette vis giver den maksimale dybde på kroggrebet, mens hvis to grene rammer samme kæbe samtidigt – så kan kroggrebet rent fysisk kun bliver 40 % af dybden det maksimale kroggreb, hvilket selvsagt også medvirker til en bedre krogning. Så – hvis man laver et system, hvor man kan kontrollere disse parametre – ligger man godt i svinget til en højere landingsrate.

En asymmetrisk placering af krogen – samt 100 % styring på dens orientering – var udgangspunktet, da jeg sammen med min søn Max Bursell – gik i gang med CAD-program og 3-D printer for at skabe en krogholder, der levede op til præcis disse krav, så alle og enhver – uanset erfaringsniveau – kan få glæde af de små trekroges suveræne krogningspotentiale – uden at skulle lave avancerede takler. Et spændende projekt, hvor jeg for første gang har kastet mig ud i kommerciel fremstilling af fiskegrej.

Release-connectoren er i al sin simpelhed en krogholder femstillet af biologisk nedbrydeligt plast, der er så hårdt og stærkt, at kan man anvende tunge blink op til cirka 30 gram. Landingsraten er pt 71 % baseret på over 500 kontakter, hvilket er en forbedring på cirka 70 % set i forhold til gennemløber med en stor enkeltkrog.

Connectoren virker på følgende måde: Stik line eller forfang igennem connectorens to huller, bind krogen til linen med din favoritknude og klik krogen ind i release-connectoren. Du kan se en video med hvordan connectoren monteres på www.bursell.dk/release-connector. I denne position er krogen semi-fikseret – hvilket vil sige, at den sidder fastlåst i den perfekte stilling under kast og indtag, men i det samme fisken hugger vil release-connectoren frigive sig og glide op ad linen, så den ikke kommer til at influere negativt på krogholdet.

Release Connector fisket på gennemløber fra ILURES

At montere din krog med Release Connector er cirka 30 % hurtigere end den normale montage.

En anden fordel ved connectoren, er at den er cirka 30 % hurtigere at montere end både vinkelrigget og den traditionelle gennemløbs montage, fordi man ikke skal binde bruge tid på at sammenføje solid-ring og springring samt spring og krog. Desuden skal man ikke skal bruge hjælperedskaber som fx springringstang – og det er lettere at binde en knude i dårligt lys and at montere kroge i små springringe. For at connectoren fungerer rigtigt, er det vigtigt at bruge den krog, som den er designet til at passe med – nemlig Owner S 36 BCX str. 12. På disse kroge er der lige præcis den vinkel mellem krogens øje og grene, som gør, at den kan komme til at sidde korrekt – en vinkel der ikke findes på eksempelvis kroge fra Gamakatsu, VMC og Mustad. Til de fleste former for ørredfiskeri fås den højeste landingsrate med str. 12 – men jeg har også lavet en connector, der passer til str. 8/6 kroge – til dem der bare bedst kan lide lidt større kroge, eller vil anvende connectoren til grov havørred eller laks i åen – eksempelvis til store rørfluer eller gennemløbsspinnere.

Vend krogen rigtigt

Release Connector vendt korrekt

Når krogen som her vender korrekt i Release Connectoren eksponeres 100 % af kroggabet, hvorved der opnås maksibal dybde på kroggrebet. Tilsvarende penetrerer én gren dobbelt så godt som to grene.

Forkert vendt Release Connector på gennemløbsblink.

Når krogen som her vendes forkert i Release Connectoren opnås kun 40 % af det maksimale kroggreb, og det kræver den dobbelte kraft at få krogen til at penetrere. Det giver en markant lavere landingsrate.

Når du monterer din release-connector, er det yderst vigtigt at placere den, så én gren peger væk fra blinket – og to grene peger op mod blinket. Årsagen er som nævnt ovenfor – at det giver en bedre penetration og et dybere – samt mere sikkert kroggreb, hvilket bidrager til en højre landingsrate. Connectoren er designet, så krogen faktisk kun kan sidde på denne måde, men hvis man bruger vold kan man ved en fejl komme til at vende krogen forkert.

At vende krogen forkert kan koste mange fisk – en ting som en af mine testfiskere måtte erfare på den hårde måde, da han ikke havde fået set demonstrations videoen grundigt nok. Han havde blot fisket løs med krogen monteret 180 grader forkert – og kunne simpelthen ikke forså, at han smed mange flere fisk end alle andre der brugte connectoren. Tilsvarende kunne han heller ikke forstå, at hans connectors kun havde en meget kort levetid. Han var helt overbevist om, at han fiskede den korrekt, men da jeg bad ham sende et foto af hans montage, viste det sig, at han havde fisket den forkert… Hans landingsrate var helt nede på usle 33 %, når krogen vendte forkert med to grene væk fra blinket og én gren op mod blinket, men da han monterede den korrekt, landede han 83 % af sine fisk! Disse tal er blot baseret på omkring 50 fisk, så de er næppe signifikante, men det siger alligevel noget om vigtigheden i at orientere krogen korrekt. Og – da han begyndte at montere krogen på den rette måde holdt conenctoren pludselig meget længere, fordi de ikke blev spilet ud med vold, så de blev ødelagt.

Den allerhøjeste landingsrate på 86 % – altså en fordobling af landingsraten – for du med et release-takel, der har to trekroge str 12. Det er egentlig ikke specielt svært at binde dette takel, men det kræver alligevel noget mere af dig en fiskeriet med vinkel-rigs eller release-connector. Hvordan du laver den nyeste, lettest og bedste version af mit release-takel, kan du læse mere om en anden god gang.

Du kan læse meget mere om, hvor du kan købe Release Connectors samt hvordan din Release Connector skal bruges og monteres korrekt her.

Den rigtige fisketeknik

Når du fisker med små trekroge, skal du huske tre ting for at få maksimalt udbytte af teknikkerne:

  • Fisk med et bremsetryk på 1,1 kilo og peg altid stangen direkte mod blinket. Der må IKKE være en vinkel mellem line og stang, da det giver en dårligere ”prikning”.
  • Giv ALDRIG traditionelt modhug, men lav i stedet en hurtig, men jævnt accelereret opstramning.
  • Husk altid pen og pushback disgorger, så du let kan få de små trekroge ud igen.

HVOR KOMMER DE STORE SYDØSTDANSKE HAVØRRED FRA?

Det tænker jeg tit på, når jeg fisker fra Stevns, og der er gang i fiskeriet. Selvfølgelig stammer nogle af dem fra andre åer i regionen, men især i Østdanmark, er det begrænset hvor mange vandløb, der kan producere havørreder i større mængder.

TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: DAVID SEMAJER-GARIC OG JIM PEDERSEN

Sammen med Jesper Fohrmann og Søren Lænkholm har vi været på besøg ved Nybroåen, hvor vi havde aftalt møde med repræsentanter for Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeklubb YFS.

fotofælde ved Nybroån

Søren Lænkholm og Göran Svensson inspicerer fotofælden ved Nybroån,

Nybroån leverer

Foreningen var repræsenteret af Anders Karlsson og Göran Svensson, og det var med stolthed, at de præsenterede os for deres fisketæller – et anlæg, der er placeret ved Köpingebro, fem kilometer opstrøms for mundingen.

Udover at tælle de fisk, der svømmer forbi fisketælleren, bliver hver eneste fisk videofilmet og længden af ørrederne måles ved samme lejlighed. Fisketælleren registrerer også, om der er tale om en opgangs- eller nedgangsfisk. Du kan selv følge med via dette link og i videoklippet her i artiklen, kan du selv se et  eksempel på havørreder. der er gået op i åen i 2019:

Fotofælden der tækker havørred i Nybroån.

I 2019 svømmede 7500 havørred op igennem fotofælden i Nybroån.

Antallet af havørreder der har passeret fisketælleren opstrøms i 2019 har været fuldstændigt vildt. Over 7.500 havørreder er det blevet til. Og der er tale om store fisk med høj gennemsnitsstørrelse omkring 65 til 90 cm. Den længste havørred der gik op i 2019 var hele 106 centimeter!

2100 opgængere på én dag

En af efterårsdagene i 2019 vil gå over i skandinavisk havørred historie: Her gik der efter et kraftigt regnvejr og dertil hørende meget vand i Nybroåen hele 2100 havørreder op i åen! Når havørrederne har passeret fisketælleren, så har de adgang til cirka 40 km vandløb. Det siger sig selv, at det er seriøst meget yngel, der bliver produceret. Men sådan har det ikke altid været. Den lokale fiskeklub Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeklubb, har i over 70 år kæmpet for at gøre Nybroåen til den fiskerige å, den er i dag. Læs mere om det utrolige arbejde her.

Medlemmerne skal deltage i arbejdsweekender, hvor der arbejdes med forbedringer for havørrederne.

 

valizo

 

Danskere nyder godt af svenskerne arbejde

Der er i min optik ingen tvivl om, at mange af de fine havørreder vi fanger ved Stevns, Møn og Falster, kommer fra Nybroåen. Så herfra skal der lyde en stor tak til de mange frivillige, der arbejder for at forbedre forholdene for havørrederne i Nybroåen.

TRo flotte balnke havørred til David Garic

To flotte kystørred taget på Stevns af David Semejar-Garic.

Men – der skal selvfølgelig også lyde en stor tak til de mange frivillige i Danmark, der også arbejder på at forbedre forholdene for havørrederne i de danske åer. Et par på eksempler på dette arbejde, som vi vil kigger nærmere på her, er Grusbanden og Esrum Ålaug – men også de mange foreninger og andre sammenslutninger på Sjælland yder en flot indsats.

Grusbanden

Bandelederen for Grusbanden hedder Rune Hylby. Han er en utrættelig leder for mange aktiviteter på Sjælland, Lolland og Falster – samt en stor inspirationskilde for både unge og gamle. Rune har med sin positive og smittende arbejdsindsats igennem tiden hjulpet mange i gang med det store slid, som det er at udlægge gydegrus. Læs mere om Grusbanden her.

Esrum Ålaug

I Nordsjælland har vi Esrum Å, der udmunder nær Dronning Mølle. Esrum Å får især sit klare vand fra Esrum Sø. Men også de mange tilløb bidrager med at sikre en god og stabil vandføring året rundt.

Formanden for Esrum Ålaug, Søren Lænkholm, fortæller, at man ved den årlige el-fiskning fangede i 119 havørreder på halvanden fiskedag. Man havde for en sikkerheds skyld afsat to weekender til arbejdet, men de mange frivillige fik sig en slags ekstra friweekend i år, for ved strygningen blev det til otte liter rogn, som bliver til 70.000 ørredeyngel. En dag var altså rigeligt til at skaffe det avlsmateriale, man havde brug for.

Søren Lækholm, der var med til Nybroåen, var meget imponeret af fisketælleren. – Sådan en vil vi også have ved Esrum Å, var hans kommentar. –  Den kan være med til, at give en større forståelse for havørredernes liv i Esrum Å.

Læs mere om Esrum Ålaug her.

Tak til alle de frivillige

Hvor er det fedt med alle de frivillige og utrættelige lystfiskere, der hjælper til med til at sikre, at vi fortsat kan fange havørreder fra kysten. Hvis du er fristet til, at give en hånd med, så skal du bare kontakte en af de lokale foreninger. De vil tage mod din indsats med glæde.

 

 

 

BOMBARDA PÅ KYSTEN – SÅDAN

Der kan ofte være dage, hvor fluer giver mange flere havørredhug på kysten end blink, men hvad nu hvis du ikke er fluefisker – eller fiskene er så langt ude, at du ikke kan nå dem med fluestangen? Svaret er simpelt – brug et bombardaflåd til at få fluen ud på den rette afstand. Her får du en række gode tips til, hvordan du bedst griber fiskeriet an.

AF JENS BURSELL

Kastefiskeri med bombarda er en effektiv måde at fiske sin flue på.

Når du kaster din bombarda med et cirkelkast er det meget sjældent, at du får kludder. Følg med i den nærmeste fremtid, hvor vi uploader en video af, hvordan man gør her på fiskogfri.dk

Som spinnefisker på kysten vil man ofte komme ud for, at fiskene simpelthen ikke vil have de større kunstagn – typisk fordi de fouragerer på særlig små fødeemner, eller fordi vandet er meget stille, klart eller koldt. Her skal der ofte en flue til for at udløse hugget – og skal det foregå med spinnegrejet, kræver det, at du har en kastevægt, der muliggør kast og præsentation af de ultralette agn – også lidt længere fra land. Det er her bombardafiskeriet kommer ind i billedet, som en af de aller mest effektive metoder til fiskeri efter kystørred.

Skift til bombarda

Der kan naturligvis være dage, hvor fluestangen giver bedre, fordi fiskene er så tæt på eller så sky, at det bliver for upræcist og klodset med bombardagrejet, men i langt de fleste tilfælde, hvor der skal afsøges en masse vand for at finde fiskene, er der ikke meget, der slår bombardaen – uanset forholdene: Her bruges ikke tid på blindkast – og kastene er med det rigtige grej to-fire gange så lange som med fluegrejet, hvilket betyder, at man får præsenteret fluen for mange flere fisk – især når fiskene er jævnt fordelt på alle afstande med en del fisk længere ude. Og jo flere fisk man får præsenteret fluen for, desto større chance er der for, at nogle af dem hugger.

Vælg det rette bombarda grej

Der kan være stor forskel på, hvorvidt det er større kunstagn eller små fluer, som er mest effektive på dagen. Det kan derfor være en stor force at kunne skifte taktik, hvis det er nødvendigt for at få havørrederne til at hugge. Uanset om du egentlig har planlagt at fiske med blink, er det derfor en gode idé altid at have et bombardaflåd og -takel med i fisketasken, så du kan skifte til for eksempel en lille flue, hvis det er det, fiskene vil have. Et klassisk eksempel er, når vandet pludselig lægger sig og bliver krystalklart. Her kan det ofte være svært at overliste fiskene på spin med blink.

Når bombardaen primært er et supplement til blinket, skal stangen altså kunne bruges til både almindeligt spinne- og bombardafiskeri. En stang på ni fod og kastevægt 10-30 gram kan sagtens bruges, hvis man bruger et rimeligt kort forfang på 2,5-3 meter, men det er nemmere at foretage et hurtigt skift til bombarda, hvis man går med en tifodsstang, for det er helt klart lettere at håndtere det praktiske fiskeri med lange forfang, hvis stangen ikke er alt for kort. Især når fiskene er sky, kan det ofte være en fordel med forfang på 3,5-5 meter, og det er meget svært at styre på stænger under ti fod.

Udfordringen med korte stænger er ikke nødvendigvis så meget kastet, men snarere at få fisken inden for nettets rækkevidde, når fisken skal landes. En løsning kan selvfølgelig være at få en kammerat til at lande fisken – eller kane fisken i land – men der vil være mange situationer, hvor det heller ikke er optimalt. Lidt længere stænger på 10-11 fod er dog det bedste valg, hvis man vælger at satse 100 % på bombardafiskeriet. Tilsvarende er det en god ide med et landingsnet, hvor man kan forlænge skaftet.

Dit hjul og line vælges på samme vis som til spinnefiskeri med tilsvarende kastevægte. Særligt hvad linevalget angår, bør man være opmærksom på, at bombardaflåddet påfører linen et mekanisk slid, der tærer på det yderste stykke af linen. Det kan derfor anbefales at klippe de yderste par meter af en gang imellem – eller endnu bedre – kombinere den tynde hovedline med en lidt kraftigere slagline som nævnt ovenfor – for eksempel 0,10-0,12 mm flettet hovedline og slagline i 0,15-0,18 mm flette line, der sammenføjet med en dobbelt grinnerknude.

Inno Bombarda til kystens havørreder

Inno Bombardaen er en af de mest kluddersikre bombardaflåd, men det kaster ikke helt lige så godt som de mere slanke typer af flåd.

Flåd til bombardafiskeri

Bombardaflåddet fås i mange forskellige typer. Da man netop ofte vælger bombardafiskeriet i situationer, hvor der er klart vand, er det oplagt at vælge en model, der er så visuelt diskret som muligt – det vil sige et gennemsigtigt flåd.

Flydende bombardaflåd bruges normalt, hvis der fiskes helt oppe i overfladen med flydende eller langsomt synkende agn. Denne densitet egner sig også fint til at fiske fluen 30-100 centimeter nede, da en synkende flue hurtigt synker ned i denne dybde – især hvis man bruger fluorocarbonforfang, som synker hurtigere end nylon.

Intermediate bombardaer anvendes, når man vil fiske lidt længere nede i vandsøjlen, eller man ønsker at fiske ekstremt langsomt helt nede over bunden. De kan også anvendes, hvis man vil fiske agnen hurtigt på overfladen uden at trække for mange kølvandsstriber fra selve flåddet. Vægtneutrale flåd står, som navnet antyder, næsten stille i vandsøjlen, mens intermediate-flåddet synker ganske langsomt. Som allround flåd på kysten er flåd af denne type et rigtig godt valg.

Synkende bombardaer anvendes sjældent på kysten – men når de gør, er det typisk, når der skal fiskes på større dybde med moderat fart eller lidt højere med ekstremt høj fart – for eksempel tobisfluer.

Der findes også flåd med fleksibel synkehastighed, hvilket kan være en stor fordel, så man kan variere synkehastigheden efter situationen. På dem der er nemmest at bruge, kan man lukke vand ind/ud og dermed variere synkehastigheden fra flydende til intermediate – for eksempel Blue Fox Patriot.

 

valizo

 

Takel og kast

Der findes utallige måder at montere flåd samt forfang på – og der snakkes meget om at bruge diverse anti-tangle set ups for at undgå at taklet filtrer op på hovedlinen i kastet. Jeg har nu i mange år fisket med bombarda – og prøvet samtlige set-ups. Min holdning er helt klar den, at hvis du ofte får kludder, så har det tit noget at gøre med din kasteteknik – og ikke nødvendigvis den helt simple glidende montage.

Hvis du blot fører stangen bagover og lavet et svirpende hurtigt kast vil du få en del kludder af den simple årsag, at taklets bane i luften i starten af kastet – er meget tæt på kastets og dermed hovedlinens bane igennem luften. Løsningen er at lavet et ført cirkel kast. På denne måde for du stort set aldring kludder, selv med en helt simpel glidende montage af flåddet.

Landing med bombardatakiel er lettest med en lang og højt hævet stang

Udo Schröter i fuld færd med at lande en flot bornholmsk havørred. Pas på ikke at spinne bombardaen op i topøjet i kampens hede.

Lav et cirkel kast

Når flåddet er lidt under en stanglængde fra stangspidsen, svinger du stangen op i lodret, så bombardaen svinger ind til dig i håndhøjde. Grib løst om flåddet med tommel- og pegefinger. Løft flåddet en anelse, så fingrene glider fra flåddet og ned over forfanget, mens du pendulerer flåddet fremefter, så vægten fra flåddet trækker forfanget gennem dine fingre – til du står med fluen i hånden. Når fluen er tjekket, holdes forfanget med fingrene 15-30 centimeter over fluen. Idet du svinger stangen bagover til et nyt kast, slippes fluen med en ’ført bevægelse’, så fluen og forfanget svinger i en bue foran dig. Idet stangen føres helt bagud, lægges venstre hånd klar på bundhåndtaget, så du er klar til fremkastet, der herefter bør komme med jævnt accelererende kraft for at minimere risikoen for kludder. Følg flåddet gennem luften med øjnene, og brems det med fingeren på spolen, lige inden det lander.  Med dette kast får du stort set aldrig kludder – ligegyldigt hvilken montage du bruger – og hvor vinden kommer fra

Forfanget og montage

Nogle bruger ganske almindelig nylon på for eksempel 0,25-0,27 mm, mens andre foretrækker fluorocarbon, som er mindre synligt i vand. Personligt foretrækker jeg fluorocarbon – men det er lige så meget, fordi det synker hurtigere og er mere slidstærkt overfor mekanisk slid end nylon).

Standardmetoden er at montere sin enkeltkrogs kystflue i en rapalaknude for enden af forfanget, hvilket fungerer fint, hvis du er ligeglad med at miste mange fisk. Går du lidt mere op i, hvad du fanger, kan det anbefales at fiske med mindre fluer på rør med en str 14-16 trekrog samt de lidt større reje og tobis fluer med en Releasefly Connector og en str 14 krog. Det giver cirka dobbelt så mange fisk, fordi du kun mister meget få fisk.

For at reducere risikoen for ophængtning er det altid en god ide at bremse flåddets bane i luften en brøkdel af et sekund inden det lander, så forfanget strækkes ordentligt bag flåddet.

Sådan trådes bombardaen

Uden hjælpemidler er det letteste at tråde flåddet i tør tilstand, for når først indersiden af røret er vådt, klæber linen til siderne, så det er svært at få den igennem. Et godt trick er at lægge linen dobbelt og twiste den lidt om sig selv, hvorved den bliver stivere, så den er lettere at føre igennem røret.

 

valizo

LAV DIT EGET SØKORT – GARMIN QUICKDRAW

Med det nye Garmin QuickDraw Contours program, der ligger på alle nye Garmin plottere, er det legende let at generere et dybdekort over ethvert vand. Følg med en tur på søen.

AF JENS BURSELL

Jens Bursell med stor gedde fra lille sø

Jens Bursell med en flot gedde der huggede, mens en lille sø blev kortlagt med Garmin Quickdraw.

DE FLESTE STØRRE DANSKE SØER er allerede kortlagt og kan købes på SD-kort, så du kan se selv den mindste banke eller top i alle detaljer. For Garmins vedkommende var indsøkortene tidligere tilgængelige på landskabskortet Topo Danmark, men nu er de simpelthen lagt ind på BlueChart-søkortene, så alt er samlet på et enkelt kort. Har man en plotter af andet fabrikat, findes de samme søer på Navionics søkort. Med disse kort er det legende let at se, hvor du befinder dig i forhold til skrænter og banker – samt at visualisere, hvor du skal hen for at fange fiskene.

Men – hvad nu hvis du skal fiske en af de mange mindre søer eller åer, der ikke er kortlagt? Her findes der en lang række muligheder, som vi løbende har beskrevet her i Fisk & Fri. Vi har testet en af de absolut letteste i praksis – nemlig Garmins Quickdraw Contours på et par småsøer sjællandske småsøer og er imponeret over, hvor let det faktisk er at bruge.

GARMIN QUICKDRAW CONTOURS er ikke raketvidenskab at bruge: Når du har monteret plotter samt transducer og er inde på navigationskortet, går du simpelthen blot ind under ”MENU” og ”QuickDraw Contours” – hvorefter du trykker på ”Start recording”.

Programmet samkører nu data for positioner og dybder, alt imens du koncentrer dig om at fiske løs og have en fantastisk dag på vandet. Kortet generes live på skærmen, mens du sidder og ser på det – og jo mere du sejler rundt i de samme områder, desto mere præcist bliver kortet selvfølgelig. Mens kortet genereres, vises en blågrøn cirkel rundt om ikonet for båden, så du i realtime kan se omkredsen på det område, der indgår i den aktuelle opmåling. Hvis signalet bliver så dårligt – eller farten så høj – at opmålingen bliver for upræcis – bliver cirklen rød.

KORTET GENERERES LYNHURTIGT, mens du fisker, og allerede efter første gennemsejling har du et kort, der giver et super godt overblink over søens bundforhold. Når du er færdig med at sejle rundt – og/eller fiske – går du blot ind samme vej i MENU – og trykker ”Stop recording”: Lettere bliver det ikke. Herefter kan du navngive filen og gemme den på SD-kortet, der sidder i plotteren.

Programmet viser ikke af sig selv en aftegning af vandets kanter, men du kan downloade Garmin QuickDraw Contours Starter Map, der har omridset af en enorm mængde større søer. I Danmark er der indtil videre primært omrids af de samme søer, som allerede vises med   dybdekort på BlueChart, mens der eksempelvis i Sverige er en et kæmpe antal ukortlagte søer at gå i gang med.

I praksis betyder dette dog ikke så meget, idet bådens position jo altid er plottet ind på kortet, så du stadig kan bruge kortet til at visualisere den omkringliggende topografi – og planlægge dit fiskeri derefter. Tilsvarende er de generede kort også virkelig gode til at skabe sig et godt overblik over bundforholdene – også hvis du fisker fra land.

Dine QuickDraw-opmålinger gemmes i en folder på et SD-kort i kortlæseren. På plottere med en enkelt kortlæser kan de sagtens gemmes på samme medie som andet indhold, eksempelvis BlueChart – og blive vist som overlay, altså sammen med hvad der nu findes af kortdata på kortet. Du får ikke nødvendigvis nogen præcis kantaftegning, men det giver et fint billede, der er rigeligt til at visualisere placeringen i forhold til omkringliggende terrængenstande mm.

Garmin Quickdraw kort

Sådan ser dit Garmin Quickdraw kort ud. Bredlinjer indtegnes ikke, men alligevel er det ekstremt nyttigt på alle de vande, der er alt for små til, at der findes rigtige dybdekort over dem.

GARMIN QUICKDRAW COMMUNITY. Hvis din enhed har Wi-Fi, kan du via appen ActiveCaptain dele dine opmålinger med alle de andre brugere af systemet – og på den måde også få adgang til alle deres data. Gør du det, vil de andres opmålinger automatisk samkøres med dine egne, hvorved kortet bliver bedre og bedre med tiden. Ønsker du at holde dit vand hemmeligt, fravælger du blot deling med Garmin Quickdraw Community den første gang du bruger appen, men – så kan du heller ikke få del i andres data. Man må yde før man kan nyde…

ALT I ALT er Garmin QuickRraw Contours en funktionalitet, der kan give mange spændende muligheder for alle, der fisker mindre danske vande – hvad enten det er søer eller åer. Det kan både være predatorfiskeren, der har brug for overblikket over den lokale sø, åfiskeren der vil have kortlagt alle de dybeste huller i vandløbet eller karpe-, stør- og specimemfiskeren, der med QuickDraw vil få et betydeligt bedre overblink over bundforholdene. Systemet vil selvfølgelig også kunne bruges på de større vande, men det giver klart mest mening på de helt ukortlagte vande, da de fleste digitale dybdekort i dag er af sø høj kvalitet, at det er svært at gøre særligt meget bedre med egne opmålinger.

Hvad kræves?

Alle nyere Garmin-plottere med ekkolod har indbygget QuickDraw Contours, og bare der er tilsluttet en transducer, som kan måle dybden, kan man gå i gang. Også den seneste version af Garmins ekkolod, Striker Plus, har funktionen. Bliver man helt besat af søopmåling, kan man blive endnu mere effektiv med en Panoptix-transducer og et multibeam-ekkolod som slår i en bred vifte, hvorved man på den måde præcist kan opmåle et langt bredere område ved en oversejling.