sep 3, 2026 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Forvaltningsgrundlaget for mellemskarven i Danmark er, at den er en oprindelig del af den danske natur. Forestil dig, at der faktisk slet ikke er dokumentation for dette – men derimod bedre evidens for det modsatte? Meget tyder på, at det kan være tilfældet, hvilket potentielt set kan ændre fundamentet og præmissen for skarvforvaltningen i sin grundvold. Læs hvorfor i denne artikelserie.
AF JENS BURSELL, BIOLOG, FOTO JENS BURSELL OG LARS LAURSEN
HJEMMEHØRENDE ELLER EJ? Indenfor naturbevarelse er disse begreber helt centrale. Årsagen er, at det er altafgørende for den grad af beskyttelse, som en art kan forvente at få – eller omvendt, fordi en art pr. definition ikke kan kaldes invasiv, hvis den er hjemmehørende (Ministeriet for Grøn Trepart). For mellemskarvens vedkommende, er lige præcis denne diskussion helt essentiel at tage. Her kan man nemlig dokumentere de store biologiske (Jepsen, N et Al, 2014; Jepsen, N et Al, 2026; Fiskepleje.dk), biodiversitetsmæssige (Verliin et Al, 2026) og økonomiske skader (FAOTU, 2026), som arten kan forvolde naturen og samfundet, men samtidig have svært ved at handle på det, fordi den ifølge forvaltningsgrundlaget er hjemmehørende, hvormed den pr. definition ikke kan være invasiv.
Uden en revideret skarvdiskussion, hvor der tages højde for de emner og nye vinkler på skarvdebatten, som artiklen (del 1-3) her belyser, diskuterer hverken naturelskere, fagfolk, forskere, interessenter, politikere, embedsværk eller forvaltningen på et oplyst grundlag.
Hele den danske og europæiske skarvdiskussion drejer sig om arten skarv (Phalacrocorax carbo), der inddeles i to underarter, som på dansk hedder storskarv (Phalacrocorax carbo carbo) og mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis). Det er især sidstnævnte – altså underarten sinensis, som udgør et massivt problem for de danske og europæiske fiskebestande (EIFAAC, 1925).
Skarver flyder typisk op til 20 kilometer væk fra deres reder efter føde – men kan jage betydeligt længere væk også.
Er mellemskarven hjemmehørende i Danmark?
At afklare de reelle forhold omkring mellemskarvens autenticitet i Danmark er ikke – som nogen måske betragter det – en kamp mod naturen, men derimod rettidig omhu, for at sikre bedre natur, sunde, naturlige dyrebestande samt en højere biodiversitet i Danmark generelt. Men nu til sagens kerne.
Der er normalt fire-fem logiske niveauer af dokumentation, når man diskuterer, hvorvidt en art er hjemmehørende – samt hvordan man ud fra en evidensbaseret forvaltning skal lovgive om en arts beskyttelse – eller eventuelt det modsatte:
- Hvad viser kvartærzoologien om jordfundne subfossiler, som eventuelt dokumenterer en oprindelig tilstedeværelse i et givent område?
- Hvad siger genetiske aDNA studier på fx subfossile knogler om artens udbredelse gennem tid og rum? Og findes der nutidige DNA analyser, der belyser diskussionen?
- Hvad viser kvartærzoologien om subfossiler og fossiler, som dokumenterer artens tilstedeværelse og spredning på verdensplan i forhistorisk og historisk tid?
- Er der historisk dokumentation – tekster eller afbildninger, der evt verificerer eller bidrager med evidens for artens tilstedeværelse og spredning?
- En sammenfatning hvor man ud fra et evidensbaseret udgangspunkt, vurderer hvilken status, man vil give arten som enten hjemmehørende, ikke-hjemmehørende og eventuelt invasiv.
At sammenstille den tilgængelige viden samt vurdere gamle og nye hypoteser, der belyser mellemskarvens autenticitet – eller mangel på samme – i Danmark samt resten af Europa, er en kompleks og omfattende diskussion. Jeg har derfor valgt at opdele artiklen her i tre dele. Den første beskæftiger sig med, hvorvidt det kan dokumenteres, om skarven er oprindeligt hjemmehørende i Danmark med afsæt i enten subfossile fund eller dokumentation baseret på DNA (1-2). Den anden del af artiklen fokuserer på, hvordan kvartærzoologiske fund set i et historisk, zoogeografisk og spredningsmæssigt perspektiv belyser autenticiteten af mellemskarv og storskarv i Danmark og Europa (3-4). Del tre er en sammenfatning af, hvad der samlet set taler for og imod skarvens status i Danmark som enten hjemmehørende, ikke-hjemmehørende eller invasiv art (5).
Ingen kvartærzoologisk dokumentation for oprindelige mellemskarv i Danmark
Trin 1 er at faktatjekke, hvorvidt det kan dokumenteres, om der oprindeligt har været mellemskarv i Danmark:
Jeg har talt med Anne Birgitte Gotfredsen, Ph.d og seniorforsker fra Globe Institute, Københavns Universitet, som i en årrække har studeret jordfundne (subfossile) fugleknogler fra danske og grønlandske forhistoriske aflejringer især fra perioden efter seneste istid.
Storskarven og mellemskarven ligner hinanden ekstremt meget både i størrelse og morfologi – samt har en så stor kønsdimorfi (han størst og hun mindst), at det er umuligt at se forskel på knoglerne fra en storskarv hun og mellemskarv han. Derfor var det oplagt at stille Anne følgende spørgsmål: Er det muligt med 100 % sikkerhed at adskille fund af mellemskarv fra fund af storskarv? Kan man eksempelvis med sikkerhed kende en voksen mellemskarv hun fra en ung storskarv hun?
– Det er ikke muligt med sikkerhed at skelne alene på knoglerne, hvis man har en enkelt knogle, svarer hun. – Har man mange måltagne knogler kan man lave statistik på det og bruge sandsynligheder, hvilket man har gjort i studiet ”Subspecific Identity of prehistoric baltic cormorants Phalacrocorax carbo af Ericson og Carrasquilla fra 1997” (RED: Her konkluderes det, at alle fund i Østersøområdet er storskarv og ikke mellemskarv, men den vender vi retur til flere gange). Vi har ikke lavet en lignende biometrisk undersøgelse på danske fund.
– Vi har et par stykker, som vi mistænker for at være fra c.sinensis– men det er forholdsvis små knogler og ikke sikre bestemmelser, som ikke er tjekket via aDNA. De drejer sig om en tibiotarsus (RED: knogle fra fuglens ben) fra en jernalderboplads Åsum på Fyn og en humerus (RED: knogle fra fuglens vinge) fra Trørød ved Vedbæk fra bronzealder/jernalder. Hvis eventuel indvandring/indførelse af mellemskarv skal belyses ud fra knoglefundene skal et større genetisk studie til, da morfometri alene ikke kan besvare spørgsmålet. Især vil middelalder- og renæssancefund være spændende at inddrage (læs mere om genetiske undersøgelser nedenfor).
Allerede her står det klart, at der p.t. ingen dokumentation er for, at mellemskarven skulle have været en oprindelig dansk fugl siden stenalderen. Men – vi kan jo lige så godt få en snak med en af Danmarks førende og Europas mest citerede skarvforskere – biolog Thomas Bregnballe, seniorforsker på DCE-Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Thomas har været ankermand i flere af de største skarvstudier i Danmark – blandt andet kernereferencen på mellemskarv i Danmark – ”Udviklingen i ynglebestanden af Skarv Phalacrocorax carbo sinensis i Danmark”.
Bronze/Jernalderfund af skarvknogler fra Dannmark, hvor en sikker identifikation krærver enten store morfometriske undersøgelser baseret på mange individer – eller et aDNA studie. – Selvom de to eksemplarer virker små, kan vi som nævnt ikke være sikre på om der er tale om mellemskarv, siger kvartærsoolog Anne Birgitte Gotfredsen. Slide: Kristiina Mannermaas.
Skarven er en fantastisk jæger, der dykker og fanger fisk med stor ekvilibrisme.
Hvad siger skarvforskeren Thomas Bregnballe?
Da jeg løb igennem Bregnballes kilder til studiet fandt jeg intet, der efter nutidige metoder og standarder gav sikker dokumentation for en naturlig forekomst af mellemskarv i Danmark. Derfor har jeg stillet ham følgende spørgsmål:
I jeres studie “Udviklingen i ynglebestanden af Skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) i Danmark 1938-1994″ skriver du sammen med din medforfatter Jens Gregersen at “For fuldstændighedens skyld gives her et resume af udviklingen før Skarvens genindvandring i 1938, baseret på oplysninger givet i litteraturen (Helms 1940, Madsen 1946, Sparck 1952, Løppenthin 1967, Coomans de Ruiter 1966, Hansen 1980, Knief & Witt 1983). De to underarter sinensis og carbo har antagelig optrådt i Danmark gennem de sidste 7000 år. Knoglerester af begge er fundet i køkkenmøddinger fra (især) yngre stenalder. Fra midten af 1500-tallet har vi skriftlige vidnesbyrd om ynglende Skarver i Danmark (formodentlig sinensis). Tilsyneladende ynglede Skarven ikke i landet gennem en længere periode i 1700-tallet, men omkring 1775 indvandrede den igen”.
Som læser af dit studie opfatter jeg – og nok også mange andre, dette som om, at du på basis af “(Helms 1940, Madsen 1946, Sparck 1952, Løppenthin 1967, Coomans de Ruiter 1966, Hansen 1980, Knief & Witt 1983)” selvom du også bruger ordet “antagelig” – i 1995 sluttelig konkluderer at: “Knoglerester af begge er fundet i køkkenmøddinger fra (især) yngre stenalder”. Implicit skriver eller signalerer du dermed – så vidt jeg kan se – at mellemskarv dokumenterbart er en oprindelig dansk siden yngre stenalder art baseret på disse knoglefund, hvilket måske kan have givet anledning til misforståelser. Ud fra hvilke af de refererede studier (Helms 1940, Madsen 1946, Sparck 1952, Løppenthin 1967, Coomans de Ruiter 1966, Hansen 1980, Knief & Witt 1983 ( – eller andre studier du er stødt på)) konkluderer I i 1995, at “Knoglerester af begge er fundet i køkkenmøddinger fra (især) yngre stenalder”?
– Jeg har desværre ikke med kort frist mulighed for at finde og gennemgå eksisterende publikationer, som fremlægger beskrivelser af knoglerester fra skarver fundet i køkkenmøddinger, svarer Bregnballe.
Er der sikker dokumentation for, at mellemskarven (sinensis)er en oprindelig dansk fugl baseret på a) Kilderne i ovennævnte studie publiceret i 1995 vedrørende fund fra køkkenmøddinger b) andre videnskabelige studier eller ny viden, du er bekendt med, der er kommet frem før eller siden 1995?
– Nej, jeg er ikke p.t. bekendt med, at der ud fra fund af knoglerester i køkkenmøddinger findes dokumentation for, at mellemskarven dengang ynglede i Danmark. Derimod tyder de studier, som jeg kender til, at vi dengang havde storskarver ynglende her i Danmark.
Har du lyst til at uddybe din konklusion?
– Det vil være relevant at få gennemgået litteraturen. Da der er overlap i knoglestørrelserne for de to underarter, kan det være vanskeligt at skelne mellem de to underarter udelukkende ud fra opmåling af knoglerester. Men jeg mener at kunne huske, at den danske zoolog Ulrik Møhl, der målte på skarvknogler fundet i køkkenmøddinger, nåede frem til, at de fundne knogler sandsynligvis stammede fra skarver tilhørende underarten storskarv. Jeg husker, at svenske forskere publicerede en artikel i 1997, hvor de ud fra mange opmålinger af knoglerester fra forhistorisk tid (repræsenterende mange svenske lokaliteter) fandt frem til, at det frem til 1500-tallet eller senere var storskarver, som levede i Sverige, hvorefter mellemskarven kom til (Ericson, G, P og Carrasquilla, 1997). Det vil være interessant at få undersøgt, om det via DNA-analyser er muligt at få belyst, om og hvor mellemskarven ynglede i Europa for 500-7.000 år siden. Som jeg vurderer det, ser det ud til, at det for 7.000 år siden var storskarven, som var tilstede her i det nordlige Europa, slutter Thomas Bregnballe.
Jeg er helt enig i Bregnballes betragtninger, eftersom det har været præcis det, som jeg har ræsonneret mig frem til på basis af samme litteraturkilder under researchen til denne artikel – og årsagen til, at jeg har rejst de spørgsmål, som du ser ovenfor. Alt tyder altså på, at der p.t. ikke er kvartærzoologisk dokumentation for, at mellemskarven skulle have været en oprindeligt hjemmehørende dansk art. Men hvad med genetikken?
Skarverne optræder ofte i flokke der kan variere i størrelse på til mange hundrede individer.
Ingen genetisk dokumentation for at mellemskarven er hjemmehørende i Danmark
Som nævnt ovenfor af Anne Birgitte Gotfredsen fra Globe Institute, er der med sikkerhed ikke foretaget aDNA analyser af danske subfossile skarvfund, hvormed der p.t. heller ikke er genetisk dokumentation for, at mellemskarven er oprindeligt hjemmehørende i Danmark.
Internationalt har jeg heller ikke kunnet finde nogle undersøgelser, der belyser oprindelsen af den danske og europæiske bestand af mellemskarv ift. fx asiatiske populationer. Peter Andrew Hosner, Associate Professor der er fuglekurator og kurator på Cryo-samlingerne under Statens Naturhistoriske Museum, KU, hvor der blandt andet opbevares genetisk materiale til biologiske studier, har heller ikke kunnet finde nogen.
Nul dokumentation for at mellemskarven er hjemmehørende i Danmark
Som skitseret ovenfor er der altså p.t. samlet set tilsyneladende hverken kvartærzoologisk eller genetisk dokumentation for, at mellemskarven skulle være en hjemmehørende art i Danmark. Men – det er dog som sådan ikke et bevis for, at mellemskarven ikke kan have været hjemmehørende her. Vi har bare til gode at få det bevist – eller modbevist. Hvad fremtidige studier baseret på aDNA, DNA og/eller mere omfattende knoglestudier vil kunne vise; det ved kun fremtiden.
For at sætte ovennævnte meget faktabaserede discipliner indenfor biologien i perspektiv, er det næste skridt selvfølgelig at dykke ned i det historiske; hvad er der af nedskrevne kilder, malerier og andet, der kan belyse mellemskarvens spredningshistorie – og dermed om den eksempelvis er hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende samt måske endda kvalificerer til etiketten invasiv. Sidstnævnte vil rent forvaltningsmæssigt normalt medføre stram regulering eller decideret målrettet bekæmpelse.
Der findes masser af litteratur og undersøgelser fra hele Eurasien, der kan bidrage til at belyse sandsynlighed og evidens for, hvorvidt mellemskarven er indført til Europa og/eller Danmark ad menneskelig vej – eller bare er her helt naturligt.
Hvad det indikerer, når man kæder historikken sammen med resultaterne af eksisterende kvartærzoologiske undersøgelser samtidig med, at man sætter det i et bredt zoogeografisk og naturhistorisk perspektiv, er en meget interessant diskussion, som du meget snart får mit personlige bud på. Den kan du glæde dig til i del to af artiklen “Er mellemskarven hjemmehørende i Danmark?”.
Størstedelen af de danske skarver flyver sydpå om vinteren til fx Mellem- og Sydeuropa eller Nordafrika. En del af dem overvintrer dog også i landet.
Litteraturliste – skarv
Bregnballe, T og Gregersen, J: “Udviklingen i ynglebestanden af Skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) i Danmark 1938-1994“, Dansk Om. Foren. Tidsskr. 89 (1995): 119-134, 1995
EIFAAC: “Framework for a European Management Plan for the Great Cormorant”, Food and Agriculture Organization og The United Nations, 2025
Ericson, G, P og Carrasquilla, H: ”Subspecific identity of prehistoric Baltic cormorants Phalacrocorax carbo”, Ardea 85: 1-7. 1997
Food and Agriculture Organization of The United Nations, “European inventory of fish damages caused by cormorant predation” , EIFFAC/OP60 (En), EIFFAC occational paper, ISSN 2221-6650.
Fiskepleje.dk, stalling
Jepsen, N. et Al: ”Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande – en oversigt med fokus på skarv”, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua-rapport 283-2014
Jepsen, N et Al: ”Cormorant predation on PIT-tagged cod and flounder in an open coastal system”, Fisheries Research 300, 107819, 2026
Ministeriet for Grøn Trepart, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: ”De invasive arter”.
Verliin, Aa et Al: ”Loss of avian biodiversity on small Baltic islands after the establishment of Great Cormorant breeding colonies: revelations from a 62-year dataset”, Proc. R. Soc. B (2026) 293 (2071): 20253138 , 2026
NB: Dette er blot et udpluk af udvalgte kernereferencer
aug 28, 2026 | Artikler, HAVBARS, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri
Erik Simonsen fra Nordjylland startede sit havbars fiskeri dengang de fleste af os ikke anede fisken eksisterede, men selv i dag er han besat af tanken om havbars; når forholdene er til det – og fiskene er der, så er han også at finde på pladserne. Vi har taget en snak med ham om hans passion – og har fraluret ham en stak tips, der gør din vej til den eftertragtede fisk kortere.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FOTOS: ERIK SIMONSEN, MICHAEL EJSTRUP, HENRY GILBEY OG JOOP FOLKERS. STUDIEFOTOS: JENS BURSELL
Erik Simonsen, har masser af års erfaring i fiskeriet efter havbars, så vi har fået en snak med ham om den unikke fisk, der er blevet så populær blandt danske kystfiskere. – Det var egentlig held i uheld, at jeg kom i gang med at fiske efter havbars på Vestkysten, fortæller han. – Det var i foråret 1997 – og jeg var kommet alvorligt til skade med min ryg et par år tidligere. Det gjorde at jeg ikke kunne holde til at stå foroverbøjet og spinnefiske efter havørreder i Uggerby Å, og transporten var ligeledes et problem.
Jeg fik anskaffet mig en flydering, hvilket gjorde, at jeg bedre kunne holde til lidt fiskeri, og da jeg bor i Tornby ved Hirtshals havde jeg kun ganske få kilometer ned til stranden. Fiskeriet var nærmest tænkt som en nødløsning, imens ryg problemerne stod på. Snart gik jeg i gang med at fiske fra flyderingen, og fik faktisk en hel del hornfisk og havørreder. Så en dag i april fik jeg et godt hug og landede en fin havbars på 44 centimeter, og straks var jeg fascineret af denne nye art. Jeg vidste godt, at der igennem årene var blevet fanget en enkelt havbars i ny og næ, men jeg kendte ikke noget særligt til denne fisk. Det var dog en dejlig adspredelse til hornfiskefiskeriet.
1) »Fyret« er en kystplads tæt på Hirtshals Campingplads, der er fyldt med store stenrev og leopardbund. En perfekt havbars plads. 2) Erik Simonsen med en havbars taget på en af favoritterne, Möresilda.
I tiden der fulgte efter blev fangsterne mere og mere konstante. Der var kommet flere lystfiskere til for at dyrke dette fiskeri. Vi fangede dagligt havbars, nok ikke de største men der var alligevel gang i den, da havbarsen er en formidabel fighter. Senere kom sommeren rigtigt til Danmark. Vi var ramt af en regulær hedebølge. De indre farvande gispede efter ilt, og flere fjorde havde katastrofale bundvendinger samt efterfølgende fiskedød. Nogen husker måske at især Mariager Fjord var fuldstændig død. Men havbarsene var der dog gang i. Efterfølgende er det gået slag i slag for hvert år der er gået – vi venter spændt hele vinteren om de dukker op igen?
Fiskeriet efter havbars er utroligt spændende
Det, der gør jagten på havbars så utroligt spændende, er, at det stadig er et relativt uopdyrket fiskeri, som ligger lige uden for døren. Desuden er det aldrig det samme. Selvom du fisker efter havbars så ved du reelt ikke, hvad du får på krogen. Det kan lige så godt være havørreder, torsk, makrel, sej eller hornfisk – man ved det simpelthen ikke.
De svære forhold med megen pålandsvind og store bølger gør det dog svært at planlægge fiskeriet ret langt ud i fremtiden. Vejret gør det ofte umuligt at fiske i mange uger i træk. Det er også lidt charmerende, at man ikke kan skemalægge sit fiskeri. Man er nød til at tilpasse sig vejret og vente på at muligheden byder sig til. Og så er det ellers med at komme af sted, og få det bedst mulige ud af situationen.
Der er så mange spændende facetter i havbarsfiskeriet, at jeg kan blive ved. Dels er der det, at det er en ny art vi fisker efter, og der stadig er så mange ting vi ikke ved om dem: Hvorfra kommer de? Er det en stime, der er trukket op fra varmere himmelstrøg i Frankrig og Holland? Eller har de fisk der trak herop på vestkysten etableret sig som en fast stamme, der bliver i området. Måske søger de syd på i efteråret? Det sidste spørgsmål er vi ved at afdække. Vi er efterhånden sikre på, at de fisk vi har her i Danmark og i det sydlige Norge såsom Oslo Fjorden, er standfisk der er her næsten hele året. Vi fanger de første fisk i april måned og enkelte bliver fanget så tidligt som februar. Til gengæld bliver havbarsen fanget helt hen i november. Vi tror, at de trækker ud på dybere vand i vinterperioden. En ting der understøtter dette er, at gennemsnitsstørrelsen bliver større for hvert år der går. I starten var det småfisk, der kom i store stimer herop. Disse schoolies, som englænderne kalder dem, er her stadig, men bliver der fanget rigtig mange store fisk over tre kilo.
Havbarsen er en fantastisk smuk fisk – og en suveræn fighter. Foto: Henry Gilbey
De bedste fiskepladser til havbars på Vestkysten
Der bliver fanget havbars langs hele den danske vestkyst. Men det er især på kyststrækninger med høfter, rev og moler, at havbarsen gør længerevarende ophold. Disse steder har en stor koncentration af byttedyr, og vi ved fra udlandet, at der er fisk, som bliver i disse områder længere tid ad gangen.
De mest oplagte steder at starte dit fiskeri er: Thyborøn, Agger, Hanstholm og Hirtshals samt lokale rev langs kysten. Der bliver fanget havbars langs hele den danske vestkyst. Men det er især på kyststrækninger med høfter, rev og moler, at havbarsen gør længerevarende ophold. Disse steder har en stor koncentration af byttedyr, og vi ved fra udlandet, at der er fisk, som bliver i disse områder længere tid ad gangen. De mest oplagte steder at starte dit fiskeri er: Thyborøn, Agger, Hanstholm og Hirtshals samt lokale rev langs kysten.
I skumringen er det på tide at få popperen på, og så er det svært at finde et fiskeri der er meget mere underholdende i Danmark, fortæller Erik.
Gode minder med havbarsfiskeriet
Jeg har mange minder med havbarsfiskeriet, så det er svært at vælge nogle specielle oplevelser ud. Der er især aftenerne, der gør indtryk, når man står med fluestangen i det stille vejr. Så pludselig kan det hele vende til vild action med havbars der vender inde foran fødderne i jagt på flygtende tobis. Den slags af svært at stikke. Eller måske spændingen, når man sender en popper ud over vandet og rykker den ind. Faktisk fangede jeg en bars på 2,5 kilo den første gang jeg kastede en popper ud. Den ramte ved siden af fire gange, før den sad der den femte gang. Det var så intenst, at jeg kom med et brøl, da den først sad der. Det er simpelthen så ubeskriveligt spændende og intenst, når noget er så visuelt.
Ellers er det aftenerne og nætterne, hvor vi sidder på stranden sammen med vennerne, og holder pause i fiskeriet. Det er hyggeligt – og jeg forbinder havbarsfiskeri og sommer med at sidde omkring et bål eller en grill og få et glas rødvin, imens fiskesnakken går.
Storms Rattlin Chug Bug og Rapala Skitter Walk er blandt Erik Simonsens favorit agn.
Det bedste grej til fiskeri efter havbars
Almindelig spinne- og fluestænger til havørredfiskeri i Danmark, fungerer fint. Jeg bruger selv en 9,6 fods spinnestang og et tilhørende hjul. Fluestangen er en 9 fods #8 med et intermediate skydehoved. Grunden til, at jeg bruger en #8 fluestang er den, at det for det meste er nogle store fluer jeg fisker med, og vinden blæser næsten altid på vores kanter. Generelt er de agn, der bruges på kysten til havørred fiskeri ganske udmærkede, hvad enten det drejer sig om blink, woblere eller fluer. Den eneste tilføjelse der er til disse agn er, at man bør prøve at give popperfiskeriet en chance – det er effektivt og utroligt sjovt.
Selve indspinningen og indtagningen af flue foregår på samme måde som ved havørredfiskeri – varieret – jeg har dog god erfaring med hurtig indspinning af agnen. Mine yndlingsblink er nok Brøndum, Sølvpil, Möresilda og Filur, der alle er ganske velegnede til havbarsfiskeri. Jeg fik lidt forkærlighed til Brøndum, da en kammerat tog to bars på henholdsvis 3,2 og 3,7 kilo på dette blink. Min favorit popper hedder Magnet System, en popper som jeg fik på en havbars tur til Irland.
Vi fik flere fisk på den, og vores guide havde fået en på 18 pund på den. Rapala Skitter walk og Storm Rattlin Chug Bug er også gode. Der er mange spændende agn fra Rapala, der passer godt til vores barsfiskeri. Med hensyn til fluer så er overfladefluer som Cigaren, Rainys Bubble Head og lignende gode om natten eller i skumringen. Ellers har jeg en forkærlighed for store luftige fiskeimitationer bundet på Polar og Slinky fibre med masser af flash i. Havbarsen er ikke kræsen, men derimod en fuldendt ædemaskine, der jagter alt yngel, som der svømmer forbi den. En æske med ganske almindelige kystfluer går fint an, hvis du er af sted på din første barstur.
Brøndum fra Kinetic er også blandt Eriks favorit agn til havbars’ene.
Luftige fiskeimitationer i naturlige farver med store øjne og masser af flash er Eriks foretrukne havbarsfluer.
Havbarsen – en populær sportsfisk
Der er ingen tvivl om, at bars fiskeriet er ved at gøre sit indtog blandt danske sportsfiskere. I takt med, at fiskene nu har nået en anseelig størrelse, kan vi se, at der er flere og flere lystfiskere, der går målrettet efter havbars. Allerede fra 2008 sæsonen blev der fanget ret så mange fisk imellem 3 og 3,8 kg. – en vægt som ligger lige under danmarksrekorden dengang på 3,875 kilo. I 2009 sæsonen er der fanget flere fisk på og lige under 60 centimeter. Desuden vi har set og mærket flere store fisk her i starten af sæsonen.
I 2026 er danmarksrekorden stadig Rene Morgenwecks fantastiske 5,426 kilos bars fra 31 august 2014 fanget ved Agger. Havbarsen kan blive 20-25 år gammel, og vokser op til en længde af 100 centimeter. På det tidspunkt kan de veje over 10 kilo! De fisk der bliver fanget på ca. 3-3,5 kilo er nok omkring 10 år gamle. Så hvis vi passer lidt på vores fisk og genudsætter dem, vil vi med tiden sikkert få fisk på den størrelse herhjemme. Det glæder jeg mig til!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
En flot havbars fra Vestkysten
Dunderhug i brændingen
Havbars i mørket
Kystmede efter havbars – sådan gør du
Shimanos X-rap Subwalk er en fed havbars agn til de helt store og der ikke tvivl om at jerkbaitfiskeri efter havbars er noget af det der vil blive udviklet i fremtiden.
aug 20, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri, Video
Flere af vores fjorde byder på et eminent makrelfiskeri – og ofte på steder med læ på de dage, hvor fiskeriet normalt havde været svært på åbent hav.
I denne video tager vi med Jens Bursell og Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark i deres kajakker på fjorden for at finde nogle makreller. Ved hjælp af ekkoloddet finder de et område, hvor der er godt med fisk, hvorefter der ankres op og lægges et lokkende duftspor med rubby-dubby af most makrel og sild. Inden længe er der helt vildt godt gang i fiskeriet med løsline fiskestrimmel fisket direkte et par meter under kajakkerne – og der bliver også fanget masser af fine makreller på spinnegrejet med både spintail jigs og små blink. Glæd dig til en dag på vandet med masser af flex og action – samt god inspiration til dit eget makrelfiskeri.
Se makrelvidoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
aug 18, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, KARPE, Karpefiskeri
Vil du kombinere sensommer hygge og fluefiskeri med en nervepirrende fightoplevelse, så er det den helt rigtige tid at inspicere det lokale karpevand. Følg med Mikkel Jungersen og bliv inspireret til en uforglemmelig duel med de storskællede.
AF MIKKEL JUNGERSEN
EN HERLIG NY DAG tilsmiler mig, da jeg spadserer ned over engen med kikkerten om halsen. De første solstråler lyser op i det dugvåde græs. Køerne græsser uforstyrret i morgendisen mens en grågås med gæslinger svømmer roligt forbi i kanalen. Alt ånder fred og idyl.
Men – pludselig lyder det som om, at en ko er ved at drukne! Jeg kan høre den plasker vildt i kanalen. 500 kilo kødkvæg i en kamp for livet. Jeg iler til, for at se, om jeg kan stille noget op. Men der er ingen ko i kanalen. Til gengæld er der fem velvoksne skælkarper der plasker rundt på 30 centimeter vand! Vildt!
1) En stor del af karpens naturlige føde udgøres af smådyr og insekter. Af samme årsag er det oplagt at forsøge sig med fx nymfer, der imiterer naturlige fødeemner rigtig godt. 2) Øverst Mikkel med en smuk fluefanget skælkarpe fra en lille kanal.
Efter karper med fluestangen
Kort tid efter er jeg tilbage med fluestangen. Fiskene er væk men lidt længere henne ad kanalen kan jeg ane skyggen fra en fisk, der bevæger sig langsomt fremad nede ved bunden. På overfladen kan jeg se et par bobler, som tyder på, at fisken er i fuld gang med at æde. Forsigtigt kryber jeg nærmere og får placeret min lille nymfe 2-3 meter foran fisken, mens jeg håber at den vil holde kursen.
Hjertet er ved at hoppe helt ud af halsen på mig, idet fisken langsomt nærmer sig, og da karpen er blot 30 centimeter fra bedraget, kan jeg nærmest fornemme, hvordan dens blik interesseret rettes mod den lille grønne flue. Gællelåget pulserer ivrigt en ekstra gang og sekundet efter suger den diskret nymfen i sig. Belært af missede fisk, venter jeg lige et splitsekund til den er ordentlig inde, hvorefter jeg sætter krogen med en hurtig, men kontrolleret opstramning af linen.
Den lille kanal er nærmest ved at skvulpe over sine bredder, da den flotte fisk med en enorm kraft tager flugten nedstrøms med det store haleror baskende i overfladen. Stangen er spændt til bristepunktet, og der skal lægges masser af pres på for at holde den stærke fisk. Men efter en god gang tovtrækkeri og flere kraftfulde udløb kan jeg kane fisken over nettet og betragte dens store, smukke guldfarvede skæl i engens dugvåde græs. Hvilken formidabel fighter.
Sådan fisker du karper på flue
Alfa og omega, når du skal fiske karpe på flue er listesko og falkeblik. Pürsch, hvor det gælder om at spotte fiskene og komme på kastehold, er både sjovest og lettest. Her er polbriller det vigtigste grej og camouflage den væsentligste teknik. Spejd efter tegn på fisk Måske aner du omridset af en fisk i det brune vand, ser en rygfinne ude af vandet eller en trutmund, der rasper på tagrørene. Men fiskene kan også afsløre sig ved de bobler, der frigøres, når de roder i bunden efter mad. En anden ting, der ofte afslører karpen er hvirvler – enten kraftige eller uanselige forandringer i overflademønstret, som fremkommer, når fisken står med hovedet nedad og støvsuger bunden, mens halen svajer nær overfladen for at holde fisken i position. Og det betyder som regel en fouragerende og dermed hugvillig fisk. I klart vand kan fiskeriet være ekstra svært – halvgrumset vand, som gør fiskene lidt mindre sky, kan derfor være en fordel.
Når du er i position til at kaste, kan fiskeriet begynde. Nu gælder det om at få fluen på kollisionskurs med karpen uden at skræmme den. Kast ikke direkte til fisken, men prøv at forudsige, hvor fisken er på vej hen, og læg så fluen der.
Mikkel Jungersen med en hårdt fightende kanalkarpe taget på flue.
Med fakeagn på fluestangen
Karper fouragerer ofte ved bunden, men kan også tage føde til sig midt i vandet eller på overfladen. Du kan fodre karperne til overfladen med brødkrummer, og herefter narre dem på krogen med en brødkrummeimitation – fx et stykke skummadras limet på en krog. Tilsvarende kan karperne trækkes til en bundfodring af fx majs og en majsimitation (fx plastic ”fakemajs”) evt. dyppet i væsken fra majsdåsen. Midt i vandet kan man forsøge sig med imitationer af smådyr som fx myggelarver. Dybden kan varieres ved at indfedte forfanget, så fluen kun lige er under overfladen, eller ved at bruge synkende forfang så fluen kommer helt ned. Alternativt kan man fiske fluen i bedste pop-up bollie stil; Fluen skal lige akkurat flyde. På forfanget, tæt på fluen klemmes nu et lille splithagl fast, lige nok til at holde fluen til bunden. Når karpen nærmer sig fluen, tages den ind i små nøk, der får fluen til at hæve og sænke sig lokkende over bunden.
Giv ikke karpen modhug for tidligt
Timingen på tilslaget er det mest kritiske. I forhold til naturlig agn vil karpen hurtigt spytte fluen ud igen, når den synes den smager lidt for meget af metal og uldgarn. Har man godt udsyn til fisk og flue, kan man se fire tempi; først fatter fisken interesse for fluen, dernæst suges den ind i munden, fisken smager på varen, og når bedraget opdages spytter den fluen retur. Tilslaget skal falde lige idet karpen smager på krogen – gerne som et konsekvent og langt træk i fluelinen. Hvis man alene hæver stangen er der risiko for, at fisken skræmmes af den plaskende flueline inden krogen for fæste. Herfra er det så bare at forsøge at holde karpeekspressen fri af rør, siv og andet snags, og nyde fornemmelsen af at få spændt flueklingen af et vægtigt muskelbundt med et hærdebredt haleror og rigeligt med hestekræfter på hækken. Yeeha!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
Endnu en strømlinet kanalkarpe har måtte smage Mikkel Jungersens netmasker.
aug 17, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Nyheder
Findes der noget skønnere end at dase i en jolle i selskab med familien på en rigtig dansk sommerdag, mens man nyder synet af glade unger, der hiver hornfisk, fladfisk, sild eller makreller op fra dybet? Hvis man holder sig til de elementære sikkerhedsregler, ligger der en bred vifte af dejlige oplevelser og venter.
AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG BO TROELSEN
MED EN JOLLE TIL RÅDIGHED får man pludselig mulighed for at nå fiskepladser, der ellers ville være helt umulige at nå fra land. Men husk på at jollen kun er beregnet til fiskeri så tæt på kysten, at man stadig kan se land. Af sikkerhedsmæssige årsager må det altså frarådes at bevæge sig ud på åbent hav i en almindelig åben jolle.
Hyggefiskeri fra jollen efter fx hornfisk, sild og makrel
De mest almindelige fiskearter man støder på, når man fisker fra en jolle tæt på kysten, er fladfisk i alle mulige afskygninger. Derefter kommer hornfisk, sild, makreller, og hvis man er heldig, kan det også ske at spændende fisk som torsk, havørred, multe, havbars og laks lader sig friste.
Udstyret til fiskeri fra jolle behøver hverken at være dyrt eller avanceret. Stænger på maximalt otte fod og med en kastevægt mellem 40-90gram samt enten et fastspole-eller multihjul, der er påspolet 0,40-0,50mm monofil line eller 0,30mm fletline er optimale. Dertil kommer diverse færdige eller hjemmelavede forfang til fladfisk, sild eller makrel samt pirke, blink og bundlodder.
Ankrer man op, er et godt – men desværre ikke så kendt lille fif – at medbringe et par dåser kattemad med lever eller tun, som man laver en del små huller i. Derefter binder man et stykke sejlgarn omkring dåsen og sænker den ned til bunden, hvorefter man hæver den cirka en meter op. Duften fra dåserne vil nu lægge sig i strømretningen og tiltrække fisk langvejs fra. Man kan også bruge et gammel løgnet og komme eksempelvis most sild, lever eller makrel i posen sammen med en sten eller anden formfor lod. Bind et tyndt reb i og sænk det ned på samme måde som med dåserne. Levende agn, som efterlader duftspor i vandet er fortrinlige til jolle fiskeriet, og alt fra sandorm til børsteorm og skalrejer eller strimler af makrel, sild eller hornfisk er brugbare.
1) Markus Friis Wang fremviser stolt sin første hornfisk, fanget på en lille bådtur på fjorden. 2) Jakob Hessel Andersen har tydeligvis styr på det med at nette havørreder fra alujolle, men sikkerheden har han åbenbart ikke helt så godt styr på. Redningsvesten skal sidde på kroppen og ikke ligge i bunden af båden!
Man kan naturligvis også dørge fra jollen, hvis man blot monterer et par stangholdere på jollen. Det foregår på den måde, at man monterer et blink på hovedlinen og trækker det langsomt efter jollen. Selve blinket skal helst være cirka 15 meter fra jollen, og så skal der bruges tunge blink, hvis man vil fiske dybt, og lette hvis, man vil fiske i overfladen. Fangsterne ved denne type fiskeri vil typisk være havørred, laks, makrel og hornfisk. Husk blot, at man ikke må dørge nærmere end 100meter fra kysten.
Sikkerhed til søs i jollen
Viden om sikkerhed til søs er selvfølgelig vigtig. Så inden man overhovedet tænker på at tage familien med ud at sejle, er der nogle grundlæggende og meget vigtige ting, der skal være i orden. Først og fremmest skal jollen være CE godkendt, og den skal passe i størrelsen til det antal personer, man skal være ombord. Samtidig skal der være plads til alt udstyr, oppakning og grej. Dertil kommer en stabil motor, der passer til jollen, og som regelmæssigt efterses.
Udstyr til jollen der altid bør være ombord er årer, anker, reservedunk til benzin, øsekar/spand, nødlys eller nødraketter, kikkert, VHF anlæg eller som minimum en fuldt opladet mobiltelefon samt en fastmonteret stige eller en lille rebstige, så man kan få en voksen person ombord, hvis uheldet er ude. GPS-modtagere i dag er nærmest lige så udbredte som mobiltelefoner. Og selv med en billig GPS kan du stedbestemme jollens position og finde tilbage til havn.Sørg for, at der altid er rednings- eller svømmeveste til alle om bord. Det er ikke bare fornuftigt men også et lovkrav fra Søfartsstyrelsen. Vestene skal være mærket i henhold til lovgivningen. De skal passe i størrelsen og have en flydeevne, der kan holde personen oven vande. Oppustelige veste er de mest behagelige at have på, da man har en større bevægelsesfrihed, men man skal være meget opmærksom på, at de er tilpasset den enkelte person 100 procent.
En barnevest skal have den rigtige størrelse og være rar at bevæge sig i. Veste til børn skal passe i størrelsen, så de ikke kan glide ud af den. Det er også vigtigt, at børn ikke har ble på, når de er ude at sejle, da disse kan tynge børnene ned, hvis de skulle falde i vandet. En redningsvest skal helst være rød, gul eller orange da disse farver, er dem, der lettest ses på havoverfladen.
En alujolle, som denne fra Linder er lette og lige til at smide i vandet til en kort udflugt.
Se alt om redningsveste og hvordan du vedligeholder dem i denne video med Søsportens Sikkerhedsråd på Fisk & Fris YouTube.
Husk, at når du sejler væk fra kysten, så udviskes konturer og kendetegn på land. Områder, du ellers kender som din egen bukselomme, ser pludselig anderledes ud – og der er risiko for at man kan miste orienteringen. For eksempel kan sigtbarheden tæt på kysten hurtigt blive dårlig. Dette forekommer oftest i natte- og morgentimerne, og da bør du undgå at sejle, før tågen er lettet. Det et bedste er naturligvis altid at medbringe kompas samt GPS/plotter – om ikke andet så i form at Google Maps på telefonen.
På hjemmesiden www.sejlsikkert.dk kan du finde alle de gældende søvejsregler og blive endnu klogere på, hvordan dig og din familie bliver sikre til søs.
Nyttige tips til jollefiskeriet
- Et kørekort til speedbåd giver en god viden, selv om det ikke nødvendigvis kræves til din jolle.
- Husk en hat med en stor skygge, solbriller samt solcreme med høj faktor til alle ombord. Solen reflekteres i vandet og brænder derfor ekstra hårdt.
- Medbring en god stor madpakke og masser af væske til alle. Man bliver mere sulten og tørstig end normalt på vandet.
- Husk is til fangsten i en thermokasse, som hjælper med at holde fiskene friske selv efter lange dage på vandet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
aug 16, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
I sommermånederne, hvor føderigdommen langs kystens bugter og vige er allerstørst, kan du opleve et hektisk og nervepirrende fiskeri efter havørreder på knæ- og ankeldybt vand. Men du skal kende din besøgstid og fiske med de rigtige fluer. SWC Kutling – eller Shallow Water Cutthroat Kutling – er et muligt bud på en sådan flue.
AF RASMUS OVESEN
LOKKET AF det svindende sommerdagslys og udsigten til køligere, og dermed mere behagelige, vandtemperaturer, er havørreden søgt ind under land. På et kyststræk med afvekslende bundvegetation og et yderst svagt fald udefter søger den med stor iver og målrettethed efter spiselige vandinsekter og småfisk.
Imens kaster solens sidste stråler et dansende og glansfuldt skær over kystens åbne og nu helt beroligede vandspejl. Mørket sænker sig aldrig til fulde, og havørreden finder med lethed en tangloppe her og en fjordreje der. Den er lynhurtig og diskret, men da den pludselig får øje på en lille væver og lys gråbrun fisk i overfladen, mister den besindelsen.
SWC Kutling er en videreudvikling af Cutthroat Kutling, og har overlistet et væld af hav- og fjordørreder.
Havørred på jagt efter kutling
Havørreden accelererer mod overfladen, og i en stor indiskret hvirvel helt tæt på land forsvinder den forsvarsløse kutling. Virakken tiltrækker din opmærksomhed. Du har gået og fisket de dybe yderkanter af dette kyststræk det meste af aftenen uden resultat, og du var egentlig indstillet på, at der nu skulle pakkes sammen. Du hopper af den store, vejrbidte sten, du netop havde plantet dig på, og skynder dig på kastehold. Den vægtbelastede streamer for enden af det synkende forfang synger nu i luften, og hurtigt er et lovende kast lagt ud på pladsen, hvor fisken viste sig.
Allerede ved første indtag ser du fisken vende, og du sætter nu fart på fluen. En bølge rejser sig bag fluen, og da du er allermest vedet. Fluen er fuld af grønt bladtang, og det går nu op for dig, at fluen må have skrabet hen over bunden på det lave vand.
Jagende havørreder på lavt vand
Flere fisk viser sig inde over det lave vand. En trykbølge her afløses af en hvirvel der, og i din forventningsfuldhed og iver sender du det ene febrilske kast af sted efter det andet. En halv time senere er aktiviteten inde over det lave vand ophørt, og mørket er tætnet betydeligt. Du bevæger dig lettere slukøret og frustreret tilbage mod bilen, mens grunden til, at det forløsende hug udeblev, stille krystalliseres. Det synkende forfang har alt for hurtigt tynget fluen ned, og inde over det lave vand, er fluen derfor mere eller mindre øjeblikkeligt gået i buhen over sandet, sat sig i klynger af småmuslinger eller fået fat i plamager af frodiggrønt bladtang. Havørreden har simpelthen ikke haft tilstrækkelig med tid til at sætte et angreb ind.
Havørrederne, der fanges på det helt lave vand i sommermånederne, er som oftest flommefede og velnærede. De kender deres besøgstid og er ikke sene til at udnytte føderigdommen på det helt lave vand.
Den bedste teknik til kystfluefiskeriet over lavt vand
Et flertal af fluefiskere rundt om i landet har efterhånden taget fiskeri med intermediate eller letsynkende skydehoveder og forfang til sig, og det er med god grund. Der er mange fordele for bundet med at få fluen et stykke ned i vandsøjlen – og da særligt i sommermånederne. Men i de tilfælde, hvor havørreden søger tæt ind under land på lav vanddybde, kan det involvere nogle problemer. Hovedproblematikken består i, at en normal kystflue fisket på et intermediate- eller letsynkende setup ganske ofte vil synke og gå i bunden, inden havørreden har mulighed for at hugge.
En løsning er selvfølgelig at have et par flydende polyforfang eller et flydende skydehoved med, så man kan skifte, når det bliver nødvendigt. En mere overskuelig – og mindre tidskrævende – løsning er dog at skifte fokus fra flueline-setupet til selve fluen, og binde nogle af slagsen, som har rigtig god opdrift. Med disse fluer – som med fordel kan bindes af skumplast – undgår man nemlig at gå i bunden, og samtidig illuderer disse fluer på glimrende vis byttedyr, som er blevet hvirvlet eller skræmt op i overfladen, og som desperate søger nedefter mod bunden.
Masser af føde til havørreden om sommeren på lavt vand
Sommermånederne igennem er føderigdommen på det knæ- og ankeldybe vand stor, og det er netop denne føderigdom, som i visse perioder og på visse tidspunkter lokker havørrederne tæt ind under land. Her er tanglopper, tanglus, mysis, rejer, hundestejler og som oftest store mængder vimsende og proteinrige kutlinger – byttedyr som er særligt aktive i skumringsperioderne. Udover at være særligt talstærk, er kutlingen et af havørredens absolut mest yndede byttedyr, og den er derfor særligt interessant at beskæftige sig med i fluebindingssammenhæng.
Kutlingen forekommer i rigelige mængder både på den åbne kyst og i de indre farvande. Her er det en blank havørred fra den åbne kyst, der er faldet for en SWC Kutling.
SWC Kutling – en suveræn kystflue på det lave vand
Kutlingen er en bundnær fisk, der meget nødigt forlader bunden, og som kan være vanskelig at spotte henover de varierede sandbunde, som den holder til henover. Men når en havørred jager på lavt vand, bliver de indimellem hvirvlet eller skræmt op i vandsøjlen og her er havørreden lynhurtig til at inhalere dem. SWC Kutling imiterer en af disse kutlinger, som er blevet hvirvlet eller skræmt op i og som forskræmt søger nedefter i vandsøjlen. Mod himlen er den let at få øje på, og fordi fluen med sin krop af skumplast svæver opefter i vandsøjlen for hvert stop i indtrækningen, kan den fiskes ind over selv meget lavvandede kyststræk. Fluens evne til at svæve gør endvidere, at den ikke får fat i ålegræs, bladtang og anden undersøisk vækst, som findes på de pladser, hvor kutlingerne typisk holder til.
Fluen – som egentlig blot er en universalstreamer til lavtvandsfiskeri – fiskes som udgangspunkt hjem i nogle små og meget hidsige ryk med korte pauser imellem, hvor fluen har mulighed for at svæve opefter. I det hele taget kan det dog betale sig at variere indtrækningen betragteligt og bibringe fluens gang en vis form for uforudsigelighed. Hugget kan falde når som helst; når fluen svæver opefter, i selve indtrækningen nedefter eller når fluen sitrer i overfladen. Under alle omstændigheder er det en fordel at have is i maven, for på det helt lave vand vil man som oftest kunne se fisken, når den vender og accelerer for at tage fluen. Og så gælder det i høj grad om at være koldblodig og vente med tilslaget til, at man mærker vægten af fisken for enden af linen.
På listesko i waders efter havørred på lavt vand
Diskretion er en anden vigtig nøgle til succes, når havørrederne jager på det helt lave vand. For det første er de langt mere eksponerede og dermed sky, når de færdes over lavvandede kyststræk. For det andet er de som regel så tæt på land, at fluefiskeren – en stor klodset og forvrænget skikkelse, der vifter faretruende med armene – er relativt let at få øje på. Det kan derfor godt betale sig at holde sig lidt på afstand af fiskene, og måske falde på knæ et godt stykke oppe på stranden. Herfra kan man i lettere ubemærkethed observere fiskene, tage en dyb indånding, få sendt det afgørende kast af sted og i sidste ende få lokket en af sommerens bomstærke og velnærede lavtvandshavørreder til hugget.
Herefter gælder det blot om at holde fast, for en havørred er bestemt ikke begejstret for at blive overrasket på det lave vand. Den kvitterer derfor som regel med nogle helt desperate og voldsomme udløb udefter.
Morgenens hektiske lavtvands fiskeri er ved at være overstået. Det er nu tid til at overveje, om fiskeriet skal fortsættes ud over kystens dybere stræk eller om en
formiddagslur er mere presserende.
aug 10, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, Nyheder, Video
Artsfiskeriet bliver mere og mere populært – og det er ikke uden grund, for det er både sjovt og hyggeligt at gå efter de mindre saltvandsarter med det lette medegrej. I denne video er vi taget med Fyrholm og Hvidovre Sport på Øresund, for at fisker efter alt fra fladfisk, torsk og makreller til ulk, tobiser, kutlinger, hvillinger, knurhaner, havkarusser og savgylter. Undervejs fortæller Carsten Faber og Martin Hubert alt om fiskeriet – lige fra takler og grej til agn og fisketenik. Glæd dig til en super hyggelig sommerdag på sundet med masser af god stemning og fisk til alle.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
aug 1, 2026 | Betalt samarbejde, Daiwa Open, Konkurrencer, Nyheder, Sponsornyt
Fra og med i dag starter den nye store konkurrence – Daiwa Open 2026 – sponsoreret af Daiwa Scandinavia, der kører fra den 1. august og frem til 31. december 2026. I hver måned har du nu en god chance for at vinde en af Daiwas superlækre top-spinnestænger fra Morethan serien – Coast Commander på 9,3 fod og en kastevægt på 5-25 gram – til en værdi af over 4.000 kroner. For at være helt præcis, så er der hele fem af disse überfede high-end stænger, der kan bruges til alle former for let spinnefiskeri – på højkant.
Samtlige arter og fangster fra både salt- og ferskvand i Danmark og udlandet kan tilmeldes konkurrencen – uanset hvad fisken er fanget på. Send din fangstberetning og foto hurtigst muligt efter, at du har fanget den – optimalt set ikke mere end 2-3 dage efter og helst inden den har været ude andre steder. Men – har fangsten ikke være publiceret andre steder på fx sociale medier, er antallet af dage efter fangsten af mindre betydning. Fangster der er mere end 1 måned gammel kan ikke deltage i konkurrencen.
For at være med, skal du indsende et godt fangstfoto og din fortælling fra fisketuren under menupunktet ”Insend fangstrapport” her eller kontakt redaktionen på e-mailen jb@fiskogfri.dk eller sms på 30 70 02 36 (vi aflæser/modtager ikke Messenger beskeder). Fortæl fx om hvad du oplevede, og hvordan du fangede fisken. Det må meget gerne fylde fx 10-15 linjer. Vi vil helst have vandrette fangstfotos, men du kan også sende lodrette. Suppler gerne med et par ekstra fotos – fx fiskestemning, nærfoto af agn, landing, genudsætning – eller lignende. Har du 5-10 sekunder med video må du også gerne sende dette.
Månedens vinder afgøres af redaktionen – og det er ikke nødvendigvis den største fisk, som kåres. Det kan også være den, der bidrager med den bedste og sjoveste historie, det flotteste foto – eller måske den smukkeste fisk. Eller sagt på en måde – alle har en god chance for at være med og vinde en af de lækre topkvalitetsstænger fra Daiwa.
Vi ser frem til at modtage din fangstrapport, som du mærker Daiwa Cup 2026 i emnefeltet. Vinderen findes og offentliggøres hver måned på Fisk & Fris Facebook i starten af hver måned (første gang 1/9) og den 4. januar 2027 for den sidste måned i konkurrencen.
Læs meget mere om Daiwas Morethan AGS kyststænger i Grejnyt her.
Se vores videoanmeldese af Daiwa Morethan AGS på Fisk & Fris YouTube her.
Som deltager i Daiwa Open 2026 kan du også deltage i lodtrækningen om en GT-drømmerejse til Egypten – læs mere her. Du kan også fravælge dette, hvis du ønsker via “Indsend fangstrapport” eller skrive det når du sender rapporten på anden vis.
Ved indsendelse af tekst og foto til konkurrencen forbeholder vi os retten til at bruge stoffet på fiskogfri.dk samt tilhørende nyhedsmail og SoMe.
I Daiwa Open 2026, der kører fra august til december kan du hver måned vinde en Daiwa Morethan AGS Coast Commander til en værdi af over 4.000 kroner.
jul 1, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri i put and take, Fiskeri med blink i put and take, Nyheder, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Video
Sommerens fiskeri i put and take´en byder på masser og hygge og gode stunder med flotte, fightvillige ørreder. Men – i varme perioder er det især sen aften og tidlig morgen, der giver det bedste fiskeri – hvilket blot er endnu en god undskyldning til at overnatte ved søen og nyde døgnets skiften ved søen i fulde drag.
I denne video er Jens Bursell taget med Casper Bjerregaard Larsen og Mathias Gundestrup fra Team Westin for at se, hvordan man bedst knækker koden til ørrederne i det sommerlumre vand. Turen lægger ud med en super hyggelig overnatning ved Vesterled Put and Take med både aftenfiskeri, bålhygge og det helt tidlige morgenfiskeri, hvorefter vi tager til Ørsted Outdoor for at slutte af med et par rigtig fine ørreder. Undervejs får du masser af tips til de mest effektive og traditionelle sommerteknikker med UL-spin og bombarda – og til slut i filmen viser Casper også en ekstremt utraditionel og ultra simpel metode, der under virkelig svære og varme forhold – så let som ingenting kan give dig flere gode bonusfisk. Glæd dig til en film med masser af sommerstemning, flotte ørreder – og virkelig effektive råd til, hvordan du får mest ud af dit sommerfiskeri ved put and take søen.
Se denne super fede, inspirerende og utraditionelle put and take video på Fisk & Fris YouTube her.
