NY VIDEO: MED SPINNER OG CLAW CONNECTOR I ÅEN

Spinnere er super effektive til både ørred og laks i åen, men dem du køber fra fabrikken har normalt alle den ulempe, at krogene er alt for store til at give en god penetration og dermed en høj landingsrate. Men – det er heldigvis let at gøre noget ved, for med en simpel Claw Connector, der er en slags kurvet metalbøjle, som krogen er monteret i, er det muligt at bruge markant mindre kroge, der giver dig mange flere fisk. En anden fordel ved de små kroge på claw connectoren er, at de skader fisken mindre, fordi de små dimensioner og mindre modhager laver markant mindre sår – og er lettere at få ud.

I denne video tager Jens Bursell dig med på bækørredfiskeri i åen for at vise dig, hvor simpelt det er at fiske med en claw connector. Det adskiller sig faktisk overhodet ikke fra det normale fiskeri – udover at du skal sætte din claw connector fast med en springring, der hvor den originale store krog havde siddet. Metoden kan naturligvis bruges med de samme fordele til havørred og laks – både på normale – og kondomspinnere. Videoen er på engelsk. Læs mere om claw connectors i åen her – samt om claw connectors til kondomspinnere her  I denne artikel får også en masse info om claw connectors til kystfiskeri.

Se en video, hvor det vises, hvordan man lever sin egen claw connector til kystblink og gennemløbere her. Claw connectors til spinnere laves efter helt samme princip som claw connectors til plade- og trådblink. 

Du kan købe færdigtlavede claw connectors til spinnere her – og hvis du vil lave dem selv, kan du også købe et sæt med alle materialerne her.

Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube-kanal – det er gratis.

Hvidovres Sport Marts 2021

HVORDAN FÅR VI FLERE FISK PÅ KYSTERNE?

Lystfiskeriet er boomet i popularitet, og i kølvandet på det, er presset på vores fiskebestande vokset betragteligt. Spørgsmålet er – er der fisk nok? – og er det bæredygtigt med yderligere vækst i lystfiskeriet, hvis ikke der først kommer flere fisk? Vi har taget en snak med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om, hvad han mener problemstillingen er – samt hvordan man måske kan løse den.

AF JENS BURSELL

BÆREDYGTIGHED defineres ikke af gode intentioner, men af mængden af ressourcer set i forhold til forbruget – her og nu. Overført til vores fiskebestande betyder det, at bæredygtigheden af vores fiskeri handler om, hvor mange fisk der er lige nu – set i forhold til det aktuelle fiskepres i samspil med de øvrige faktorer, der kan påvirke bestandene negativt.

Vores fiskeri her og nu bliver altså ikke nødvendigvis bæredygtigt af, at vi parallelt med et stigende fiskepres igangsætter tiltag, der måske på lidt længere sigt kan øge bestandene. Det bliver først bæredygtigt, når bestandene rent faktisk er så store, at vores fiskeri her og nu ikke påvirker bestandene negativt. Hvorvidt det er tilfældet nu er så spørgsmålet?

Er dansk kystfiskeri bæredygtigt?

Vi har talt med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om status i dansk kystfiskeri, samt hvad man kan gøre for at forbedre bestandene og ikke mindst fiskeriet for alle de mange danske kystfiskere.

FISK & FRI: Tror du der er naturligt reproducerede vildfisk nok langs kysterne til, at det markant stigende antal lystfiskere, som vi ser lige nu, ikke vil betyde faldende bestande og forringet fiskeri for alle?

Henrik Carl: Nej, det tror jeg ikke, og vi skal huske, at den naturlige reproduktion af vildfisk i forvejen var så utilstrækkelig, at man laver bestandsophjælpning mange steder. Det synes sandsynligt, at den merfangst, som boomet i lystfiskeri (og fritidsfiskeri) har medført, må beløbe sig til 10.000-vis af ørreder, og det har naturligvis en betydning. Allerede nu melder erfarne kystfiskere om meget svært fiskeri ved adskillige af vore kyster, og jeg hører om mange nye kystfiskere, som er ude rigtig mange gange, før det lykkes at fange noget. Lystfiskeriet har således allerede taget skade i et eller andet omfang. Om ynglebestandene i sig selv tager egentlig skade kommer an på, om antallet af gydefisk falder så meget, at de ikke er i stand til at producere yngel nok til at udfylde vandløbenes bærekapacitet. Det er nok for tidligt at svare på, men i nogle åsystemer kunne man sagtens forestille sig dette senarie.

Henrik Carl med en flot farvet havørred, der blev genudsat forsigtigt.

Henrik Carl med en flot farvet havørred, der blev genudsat forsigtigt.

 

FISK & FRI: Kan man risikere, at fastholdelse af den nuværende udsætningspolitik kombineret med et stigende antal lystfiskere, faktisk ikke vil være bæredygtigt, fordi presset på vildfiskene simpelthen bliver for stort?

Henrik Carl: Jeg er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet har kunnet bruge ordet bæredygtigt om et fiskeri, der i forvejen er båret oppe af udsætninger, men situationen vil naturligvis blive værre, hvis man fjerne flere fisk fra bestanden uden at den bliver hjulpet ekstra andre steder. Med den interesse, der er for havørredfiskeri, er jeg dog i tvivl om, hvorvidt åerne nogensinde vil kunne producere tilstrækkeligt med fisk til at følge med efterspørgslen – uanset hvor produktive de så end måtte blive.

Flere fisk og bedre habitater

Det giver god mening at gøre alt, hvad man kan for at ophjælpe bestandene af vildfisk samt skabe habitatsforbedringer, så fiskene på den lange bane bliver selvreproducerende og kan klare sig selv. Men – alt dette er jo en proces, der kan tage årtier selv i politisk medvind. Spørgsmålet er derfor – hvad kan vi gøre imens, så vildfiskebestandene ikke overfiskes af det stigende pres fra lystfiskere?

FISK & FRI: Hvilke former for udsætninger laver man typisk nu til dags – og vil de på den korte og lange bane være nok til at supplere de vilde bestande og i tilstrækkelig høj grad kompensere for et øget fiskepres fra lystfiskerne?

Henrik Carl: Lige nu udsættes yngel, ungfisk og smolt i åer og åmundinger. Da især yngel og ungfisk er afhængige af vandløbenes tilstand, er der grænser for, hvor mange man kan sætte ud, da en øgning af antallet blot vil medføre en større dødelighed. Det forholder sig lidt anderledes med antallet af mundingsudsatte smolt, da de i hvert tilfælde i teorien svømmer ud i havet ganske hurtigt efter udsætningen. Desværre ser man undertiden, at de ikke forlader å og åmundinger, hvorfor man kan frygte, at mange går til grunde. Der har været beretninger om, at de svømmer tilbage op i åerne, og når de står samlet i åmundingerne er de et let bytte for fx skarver.

Flere udsætninger er ikke nødvendigvis uforeneligt med kampen for flere vildfisk

FISK & FRI: Når man hører beretninger fra firserne og halvfemserne, hvor der var kystudsætninger, er der meget der tyder på, at kystfiskeriet var lysår bedre dengang? Hvad skal der til for at nå dette niveau igen – og kan det ske, uden at det går ud over målsætningen med flere vilde fisk og større selvreproducerende bestande?

Henrik Carl: Der er ingen tvivl om, at kystfiskeriet var langt bedre i dele af landet, da man lavede kystudsætninger, og hvis der var politisk vilje til at genoptage kystudsætningerne, ville man kunne skabe et meget attraktivt fiskeri i løbet af nogle ganske få år. Da der ikke er grund til at tro, at konkurrence om føden er en begrænsende faktor for ørrederne i havet, bør kystudsætninger i sig selv ikke påvirke de vilde bestande.

FISK & FRI: Hvad var egentlig argumentet været for at stoppe kystudsætningerne – og holder det?

Henrik Carl: Problemet med kystudsætninger er, at fiskene mangler et vandløb at vende tilbage til (den såkaldte homing), når de bliver kønsmodne. De strejfer derfor rundt på må og få og trækker mere eller mindre tilfældigt op nærliggende vandløb, når de bliver kønsmodne. Derved kan de lave en genetisk forurening af bestandene. De fleste steder er problemet til at overse, da ørredbestandene alligevel er skab af/suppleret med udsætninger fra mange forskellige steder gennem tiden, men som udgangspunkt er det fornuftigt af prøve at forhindre yderligere genetisk forurening.

Genudsætning af havørred er en god måde at skåne bestanden for øget fiskepres - men spørgsmålet er om det alene kan gøre det, hvis vi skal have et attraktivt kystfiskeri.

Genudsætning af havørred er en god måde at skåne bestanden for øget fiskepres – men spørgsmålet er om det alene kan gøre det, hvis vi skal have et attraktivt kystfiskeri. Det mener biolog Henrik Carl ikke.

Hvordan kan vi få flere kystørred – uden at spænde ben for flere vildfisk

FISK & FRI: Vil man, som det ser ud i 2021 kunne supplere med flere eller andre former for udsætninger, der vil kunne give flere fisk til lystfiskerne og samtidigt mindske presset på vildfiskene – uden at det risikerer at gå ud over målsætningen med vilde og selvreproducerende bestande? Eller er der andet, man kan gøre for at beskytte bestandene?

Henrik Carl: Hvis fokus primært er på at skabe et bedre lystfiskeri til glæde for både eksisterende og nye lystfiskere, er det hurtigste naturligvis at skrue op for antallet af smolt, der udsættes. Desuden kunne man overveje midlertidigt at genoptage kystudsætningerne og ikke kun sætte ud i åmundingerne. Hvis fokus er på at beskytte de vilde bestande, kunne man overveje at hæve mindstemålet til fx 50 cm og/eller indføre såkaldte ”baglimits” (fx 3 ørreder pr. fisker pr. dag). Disse tiltag bør selvfølgelig gå hånd i hånd med miljøforbedringer i vandløbene på den lidt længere bane.

FISK & FRI: Hvis man skulle tænke i helt nye baner – hvad kunne man så gøre for at give dansk kystfiskeri et seriøst boost – stadig uden at gå på kompromis med målsætningerne om flere vildfisk og selvreproducerende bestande?

Henrik Carl: En oplagt mulighed var at lave kystudsætninger af sterile fisk (enten havørreder eller andre laksefisk). Derved ville man være ude over problemet med genetisk forurening. Hvis man fx finneklippede de sterile fisk, som man gør med laksene nogle steder, kunne man kende dem fra ”vildfiskene”. Derved ville man vide som lystfisker, hvilke fisk man med god samvittighed kunne tage med hjem. Udsætning af sterile fisk er for øvrigt ikke ”at tænke i helt nye baner”. I store dele af Nordamerika er lystfiskeriet båret oppe af sådanne udsætninger, og det er en milliardforretning. Meget ofte er det forskellige ørredhybrider, der udsættes i Nordamerika, men man kan også fremstille sterile fisk af de rene arter. Allerede nu udsættes fx sterile regnbueørreder i mange af landets put-and-take-søer. Der vil sikkert være modstandere af at omdanne kysterne til en slags put-and-take-fiskeri, men på sin vis er både lakse- havørredfiskeriet allerede et put-and-take, og bestandene/fangsterne skal nok ikke falde meget fremover, hvis vi skal fastholde nogle af de nye lystfiskere i fiskeriet. Og jeg synes, at de skal fastholdes i fiskeriet! Det er nemlig de personer, der interesserer sig for naturen, der passer på den – også selv om de lige nu lægger lidt ekstra pres på ørredbestandene!

 

Kizuma line

 

 

 

 

SANDARTHEALING OG SKÆRMMAGI

Da Rasmus startede var en 6-7 kilos sandart en kæmpe. I dag har fiskeriet rykket sig lidt, og størrelsen på fiskenes vokset. Her er han med en fantastisk sandart på 92cm og 9,7kg.

Rasmus Christensen har allerede som 20 årig fanget flere store sandart og gedder end mange selv ret dygtige prædatorfiskere kun kan drømme om at fange gennem et helt liv. Mød manden, der uden at blinke fisker røven ud af bukserne selv på den koldeste vinternat – og hør om de drivkræfter, som er motivationen bag de mange timer på søerne.

AF JENS BURSELL, FOTOS: RASMUS CHRISTENSEN OG JENS BURSELL

 

RASMUS har været bidt af en gal rovfisk siden han kunne gå, og i dag har han viet hele sit liv til drømmen om den helt store sandart – samt et liv som professionel lystfisker. Vi har mødt manden, der uden at blinke gerne fisker hver eneste nat i flere uger i træk med det ene mål at fange drømmenes drømmefisk – og allerhelst i form af en sandart af episke proportioner…

– Jeg har fisket, siden jeg blev født – næsten, griner Rasmus, der er blevet oplært i fiskeriets mysterier af sin far Casper ”Dyret” fra før han kunne sige cola og is. – Mine første ture havde jeg naturligvis sammen med min far på hans båd, hvor vi har fisket rigtig mange forskellige søer på især Sjælland. Da jeg var omkring 10 år begyndte jeg også at fiske for mig selv – og her var det især de mange småsøer og moser omkring Ballerup og Smørum, der stod for skud, når jeg pakkede fiskestangen, tog cyklen – og drog ud på nye fiskeeventyr. Mit fiskeri dengang var især spinnefiskeri, for det var let at dyrke, når man skulle cykle rundt imellem vandene. Min største fisk fra den periode var en smuk gedde på 9,2 kilo, som huggede på en Mepps str. 4, der er en fortræffelig geddespinner også den dag i dag. Det blev også til utallige mindre gedder, for jeg fiskede reelt set nærmest fem gange om ugen, når jeg kom hjem fra skole.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer - og når de drejer sig om sandart er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer – og når det drejer sig om fangster af storsandart, er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Søfiskeriets magi

Rasmus var så draget af søfiskeriets magi, at han ikke blot cyklede rundt selv. Han begyndte også at bådfiske på egen hånd allerede fra 14-15 års alderen. – De første par år foregik det primært på den måde, at min far kørte mig ud til en privat sø, hvor vi havde båd. Og så steg jeg ellers ombord og fiskede løs, mens min far tog på arbejde eller havde andre gøremål. Det var dog også tit, at han havde tid til at tage med ud, og på den måde har vi haft mange fantastiske timer sammen.

Allerede som 14 årig fik Rasmus sin første sandart over 6 kilo og som 15 årig begyndte han for alvor at blive mere seriøs omkring at perfektionere sit pelagiske vertikalfiskeri sammen med sin far, der var en af de første i både Danmark og Skandinavien til at opdyrke dette super spændende fiskeri. Herefter gik det slag i slag med masser af fede fisketure – og mindst lige så mange fede sandart på utallige ture sammen med faren Casper på de sjællandske og sydsvenske søer.

Garmin Panoptix og Livescope revolutionerer fiskeriet

– Jeg har altid fanget fint med fisk med den analoge marineelektronik, men det var først for alvor, da vi fik Panoptix scanningsteknologi på vores båd i 2017, at mit sandartfiskeri tog et kvanteskridt fremad. Ikke blot fangede jeg flere fisk, men snitvægten blev også markant større, fordi det rent visuelt bare blev meget lettere at gå målrettet efter de større fisk. Præcis det samme skete, da Garmin introducerede det nye LiveScope i 2019: Både fangster og snitstørrelse fik endnu et hak op ad.

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidng har fiskestangen i hånden!

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidig har fiskestangen i hånden!

Mere skærmtid og højre livskvalitet

Ja – i disse tider plejer det at være det omvendte, man hører om, men noget tyder på at liveekko-teknologiens univers kan udføre mirakler:

– I 2017 var jeg ude for et alvorligt uheld, hvor jeg kørte frontalt ind i et rækværk, fortæller Rasmus. – For mit vedkommende resulterede det i kraniebrud, hjerneblødninger og skader på rygsøjlen, der betød, at jeg måtte ligge hjemme i et helt år, før jeg var på dupperne igen. Og på dupperne er måske så meget sagt, for selvom jeg var i live, og mange af skaderne var helet, så havde jeg pådraget mig permanente kroniske smerter. Dette var både i form af ondt i hovedet og neogene fantomsmerter i arme og overkrop.

 

”TIDEN FORSVANDT SLET OG RET MELLEM FINGRENE PÅ MIG FORAN SKÆRMEN, UDEN AT JEG MÆRKEDENOGET TIL HVERKEN HOVEDPINE ELLER FANTOMSMERTER I KROPPEN”.

 

– Men da jeg langsomt kom i gang igen med at fiske mere og mere, fandt jeg ud af, at jeg slet ikke havde ondt, når jeg var totalt opslugt af det, der udspillede sig under vandet i realtid samt sad og stirrede på skærmen med stangen klar i den anden hånd. Tiden forsvandt slet og ret mellem fingrene på mig foran skærmen, uden at jeg mærkede noget til hverken hovedpine eller fantomsmerter i kroppen.

Når man hører dette, forstår man bedre drivkraften bag de benhårde fiskesatsninger døgnet og året rundt. Kombinationen af skærm og naturoplevelser er simpelthen det perfekte drug – sundt, smertestillende og altopslugende på en gang. Hvis man kan snakke om mentaleskapisme, der er godt for både krop og sjæl, så er der da ingen tvivl om, at lidt ekstra skærmtid ikke nødvendigvis er noget man skal undgå! I hvert fald ikke hvis det foregår med fiskestangen i hånden!

– I min nye båd har jeg 2 Garmin GPSMAP 8410xsv skærme og 1 GPSMAP 8416xsv siddende, forklarer han. – Dem bruger jeg som kortplottere med dybdekurver osv og tilkobler mine transducere. Hertil kommer en Garmin Panoptix PS30 Down samt en Garmin GT56UHD-TM som jeg bruger Sidevü funktionen på. Derudover har jeg selvfølgelig min Garmin livescope, bestående af GLS 10 ekkolodsboks og LVS32 transducer. Dette grej har givet mig muligheden for at tage mit fiskeri til en nyt niveau. 

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Sensationelle sandartfangster

Sandartfiskeriet, som idag fisker for Team Westin, har i 2020 og 2021 taget fart for Rasmus, og de mange timer på vandet har givet pote samt leveret mange store fisk på blot halvandet år. I alt har han i denne periode landet 24 sandart over 7 kg i Danmark hvoraf 17 var over 8 kg, 5 over 9 kg og 1 fisk over 10 kg. Sidstnævnte er blot en af tre 10 kilo+ sandart han har fået det seneste år. At fange en stor sandart i Sverige er en ting, man at gøre det i Danmark med så mange færre fiskevande og færre store fisk er helt specielt. – Selvom min PR er på 11,92 kilo betyder min danske PR-sandart på 10,5 kilo lige så meget, hvis ikke mere – på min konto. På trods af, at fiskeriet foregår målrettet efter store sandart, så er der trods alt også kommet 12 gedder over 10kg i båden í 2020-2021 med fire fisk over 13 og en enkelt på 15,7 kilo, slutter han.

Sabbatår med fiskegrejet

Rasmus er klar i spyttet, da jeg spørger ind til, hvad hans fremtidsplaner er: I det næste lange stykke tid skal jeg sådan set ikke så meget andet end bare at fiske berserk efter den helt store sandart. Først i Danmark og dernæst i Sverige og Finland. I 2022 er det min plan at stikke snuden sydpå med min nye båd og fiske igennem efter de kæmpestore sandart i Tyskland og Holland, slutter han.

Det bliver helt sikkert ikke det sidste, vi kommer til at høre til Rasmus – og her på fiskogfri.dk vil vi løbende følge op med opdateringer fra hans kommende fiskeeventyr ved de europæiske sandartvande.

 

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

 

 

 

TRIN FOR TRIN: SÅDAN LAVES ET HELIKOPTER-RIG

Ved at montere krogen på din spinner i et helikopter-rig, får du muligheden for at bruge markant mindre kroge, som laver mindre krogsår og penetrerer bedre i laksefiskens kæbe, så du får en markant højre landingsrate. Desuden er metoden mere skånsom end konventionelle monteringer, fordi krogen kan klippes af, hvis fisken er dybt kroget. Her får du den originale og og nok mest allround version af helikopter-rigget.

AF JENS BURSELL

Siden jeg i 2006-2007 begyndte at eksperimentere med efterhængte kroge eller såkaldte hook extensions til åspin, har jeg være igennem mange versioner. På de første udgaver bandt jeg blot krogen i en linestump efter spinneren, hvilket gjorde det muligt at anvende mindre og bedre penetrerende kroge. I min søgen efter monteringer, der gav mindre brækstangseffekt samt en lidt bedre eksponering af krogen opfandt jeg helikopter-rigget, hvor linestumpen monteret på wiren over selve spinnerkroppen. I artiklen ”Fang mere på spinner” (Fisk & Fri 8/2009) introducerede jeg helikopter-rigget i en version, hvor krogtafsen er monteret i en snaplock. Det smarte ved denne montering var, at man kunne af og påmontere sine hook-extensions rimelig nemt. Krogningsraten er helt klart højere end normalt monterede spinnere, men denne variant af helikopter-rigget kræver jævnt accelererende kast og lidt føling med at bremse spinneren et splitsekund inden nedslaget, for ikke at få ophægtninger.

Med dette i baghovedet designede jeg i 2010 den forbedrede udgave af helikopterrigget, som du får i denne artikel, hvor risikoen for ophægtning er minimeret til nærmest nul. Ved at montere tafsen i en ophængerknude, skabes en fastlåst vinkel på tafsen, som nedsætter risikoen for ophægtning markant. Tafsen bør bindes med 0,45-0,50 mm nylon eller endnu bedre – fluorocarbon. Jo større spinner, desto længere skal krogen hænge fra spinnerkroppens bagende: 1-2 cm fra bagenden er fint til fx Mepps 2-3, mens krogen skal være 2-4 cm bag spinnerkroppen på Mepps 4-5. Med denne montering kan du bruge helt ned til str. 12 på dine ørred og laksespinnere. Til bækørred og mellemstore havørred andvendes 0,47 fluorocarbon og en str 12 Owner ST 36 BC X trekrog. Til grov havørred og laks i åen anvendes samme fluorocarbon men en lidt kraftigere Owner STN 46 BC 2X trekrog str. 10.

På kondomspinnere til laks skal rigget været så kort at krogen lige akkurat ikke kan komme ned og gribe fat i V´et på gummiet.

Sådan bindes helikopter-rigget:

1: Bind starten på ophængerknuden med 5 tørn.

1: Bind starten på ophængerknuden med 5 tørn.

 

2: Split den midterste tørn åben.

2: Split den midterste tørn åben.

 

3: Kør loopen igennem den midterste tørn.

3: Kør loopen igennem den midterste tørn.

 

4: Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppen bagfra.

4: Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppen bagfra.

 

5: Stram ophængerløkken til og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen.

5: Stram ophængerløkken til og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen.

 

6: Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod (IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her). Bemærk at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

6: Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod (IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her). Bemærk at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

 

Helikopter-riget fungerer lige så godt på kondomspinnere som på normale spinnere. Husk at rigget helst skal være så kort at krogen lige akkurat ikke kan vi fat i V´et på gummiet - præcis som du ser på fotoet her..

Helikopter-rigget fungerer lige så godt på kondom- som på normale spinnere. Husk, at rigget helst skal være så kort, at krogen lige akkurat ikke kan vi fat i V´et på gummiet – præcis som du ser på fotoet her.

 

Friluftsland

DTU AQUA: EN LILLE MILLION FOR 15 DAGES ARBEJDE?

Fisk & Fri & har stillet kritiske spørgsmål til DTU Aquas regnskaber og faglighed – bl.a. i forbindelse med ”Søhåndbogen”, hvor Fisk & Fri har dokumenteret et sandsynligt overforbrug på omkring 700 % for et groft fejlbehæftet stykke arbejde. Nu vil DTU Aquas Anders Koed tage cirka 970.000 kroner for de omtrent 15 dage, som et tilsyneladende mislykket forsøg på at dække over bl.a. dette, kan have taget. Hverken §7-udvalget, Fiskeristyrelsen eller Miljø & Fødevareministeriet, har blåstemplet Anders Koeds selvbestaltede “ekstra løn” til DTU Aqua.

AF JENS BURSELL

ABSURD MED ABSURDITET PÅ er de første ord, der faldt mig ind, da jeg så referetat fra det sidste §7 møde, hvor der står følgende: ”Anders Koed oplyste, at en redaktør på et online medie (RED: Fisk & Fri), mange gange har henvendt sig til DTU Aqua. Siden 2018 er det blevet til mere end 110 henvendelser og anmodninger om aktindsigt. Det er meget ressourcekrævende at besvare det store omfang af henvendelser, meget ofte om samme emne. Det estimeres, at DTU Aqua siden 2018 har brugt samlet ca. 1 ÅV på disse besvarelser – tid som bliver taget direkte fra Fiskeplejen. Samlet har DTU Aqua svaret 115 sider mailtekst eksl. bilag.”

Da vi går §7 udvalgets formand på klingen med dette bliver det rettet til, at pengene vil blive taget fra de til DTU Aquas basisbevillinger. Det ændrer dog intet på, at alt tyder på, at DTU Aqua tager en hel grotesk overpris for et mislykket forsøge på at dække over tvivlsom faglighed samt tilsyneladende fiktive regnskaber.

Det mest opsigtsvækkende er dog, at Anders Koed, vicedirektør fra DTU Aqua – kommer med dette postulat, når det er så utrolig let at tilbagevise, blot ved at lave en samlet oversigt over de ”svar” som DTU Aqua reelt set har givet. Når ”svar” står i citationstegn, så er det fordi, at de ”svar” DTU Aqua kommer med, i praksis ikke giver en god forklaring på en begrundet mistanke om i bedste fald faglig inkompetence og uduelighed – i værste fald måske potentiel politisering, magtmisbrug og økonomisk svindel. Tværtimod rejser ”svarene” blot mulighed for nye kritiske spørgsmål. I samme ”svar” afgiver DTU Aqua oven i købet urigtige oplysninger om, hvordan de har brugt Fisketegnsmidlerne – måske for at dække over et fiktivt regnskab for ”Søhåndbogen” – et projekt, der næppe har lovhjemmel i Fiskerilovens §61, som definerer hvad Fisketegnsmidlerne rent faktisk må bruge til.

Indtil en bedre forklaring fra DTU Aqua gives er der meget som tyder på at der er taget 700% i overpris på projektet Søhåndbogenb, - et projekt der iøvrigt næppe er hjemmel i fiskeriloven til at lave.

Indtil en bedre forklaring fra DTU Aqua gives, er der meget som tyder på, at der er taget 700% i overpris på projektet Søhåndbogen, – et projekt der i øvrigt næppe er lovhjemmel til at lave for Fisketegnsmidlerne.

DTU Aqua overdriver lysår bedre end lystfiskere

Når man hører, at DTU Aqua angiveligt har fået ”110 henvendelser og anmodninger om aktindsigt” lyder det måske af meget, og det er nok også Anders Koeds hensigt. Fakta er dog, at DTU Aqua kun har givet 2 aktindsigtsbesvarelser indeholdende en beskeden tekstvolumen på 3808 ord (inklusiv følgetekster i e-mails) samt 7 kopierede bilag og 2 simple databaseudtræk.

Fisk & Fri har helt sikkert sendt DTU Aqua mange mails, og som de selv skriver så rigtigt ”meget ofte om samme emne”. Men – at DTU Aqua har modtaget en hel del mails, siger ikke nødvendigvis noget om omfanget af DTU Aquas arbejde med disse mails. Sagens kerne er nemlig, at DTU Aqua som oftest slet ikke har besvaret disse mails – og i de få tilfælde, hvor de rent faktisk har ”svaret”, så har svarene reelt set ikke ”besvaret spørgsmålet”, hvilket har været årsagen til, at DTU Aqua så har fået en del returmails med opfordring til rent faktisk at besvare spørgsmålet. Tilsvarende har Fisk & Fri, med afsæt i almindelig god presseetik, givet DTU Aqua mulighed for at se samtlige kritiske artikler igennem, før de blev publiceret, så de havde mulighed for at tage til genmæle i samme artikel. Her har der i høj grad været tale om mails der, hvis de overhovedet blev besvaret, oftest blev besvaret med ”Vi har ikke yderligere kommentarer”.

Så når Anders Koed siger, at mailkorrespondancerne svarer til 115 sider, så siger det intet om, hvorvidt DTU Aqua kan forsvare at have brugt en masse tid på det. Og slet ikke noget der er i nærheden af den tid, som de påstår at have brugt på det. Hvis man medregner brevhoveder, autosignaturer, samt svar-gensvar-svar-gensvar i trådene, som jo er indeholdt i hver eneste mail, er faktum, at den samlede tekstmængde svar fra DTU Aquas side faktisk er ret begrænset.

For at illustrere og dokumentere dette sort på hvidt, har jeg samlet samtlige svar DTU Aqua har afgivet i forbindelse med 1) de to aktindsigtssvar og 2) de forskellige artikler, hvor DTU Aqua har besvaret spørgsmål til Fisk & Fri.

Hvor meget tid har DTU Aqua reelt brugt på at svare Fisk & Fri?

Kort opsummeret har Fisk & Fris DTU Aqua kritiske artikler taget udgangspunkt i spørgsmål til institutionens fagligt kritisable artikler og rådgivning om fx maller og sandart samt deres tilsyneladende fiktive regnskaber med projektet ”Søhåndbogen” som eksempel. Fisk & Fri har måttet hive svarene ud af DTU Aqua, og samtlige svar fra DTU Aqua er blevet publiceret i deres fulde længde.

Det er derfor meget, meget let at eftervise det helt præcise omfang af DTU Aquas arbejdsbyrde i forbindelse med deres fejlslagne forsøg på at bortforklare fagligt kritisabel rådgivning samt tilsyneladende tvivlsomme regnskaber:

Fisk & Fris spørgsmål er ikke taget ud af det blå, og eftersom samtlige spørgsmål fra Fisk & Fri jo netop tager afsæt i DTU Aquas eget arbejde og egne udtalelser, som de jo pr. definitioner er godt inde i, eftersom de jo må forventes at have sat sig grundigt ind i tingene, inden de rådgiver/udtaler sig. Her bør man derfor kunne forvente, at de ikke først har skulle sætte sig nævneværdigt ind i det faglige for at kunne svare. Det er således ret let at sætte tid på, hvor lang tid det kan have taget at svare.

En del af de svar DTU Aqua har givet Fisk & Fri har blandt andet drejet sig om institutionens holdninger til re-introduktion af mallen i Danmark.

                                                   En del af de svar, som DTU Aqua har givet Fisk & Fri, har blandt andet drejet sig om institutionens holdninger til re-introduktion af mallen i Danmark.

 

En fagperson, der bliver spurgt ret simple spørgsmål om noget de i forvejen er inde i, fordi spørgsmålene drejer sig om fagpersonens egne udtaleler, bør som et minimum kunne skrive 1000-2000 ord på en dag i et svar. Lad os give DTU Aqua ekstremt god tid til at svare – og tildele den en yderst realistisk produktion af 1000 ord/dag, hvormed der også er virkelig god tid til at læse og genlæse spørgsmål, drikke kaffe, snakke med kollegaerne – og lave lidt andre opgaver undervejs.

Summen af samtlige svar til Fisk & Fris artikler om Søhåndbogen, maller, sandart og konsekvenserne om DTU Aquas rådgivning til erhvervsfiskeriet er i alt 8760 ord. Det giver små ni dages arbejde – maksimalt. For at være helt sikker på ikke at gøre DTU Aqua uret, så lad os antage, at de slet ikke kan huske den faglitteratur, der danner fundamentet for egne udtalelser og rådgivning som spørgsmålene stiler til – og give dem fx 2 dage til at gensøge videnskabelige litteretur samt friske op på tingene. Så er der gået maksimalt 11 arbejdsdage med at besvare Fisk & Fris spørgsmål til artiklerne.

Hertil kommer så de to aktindsigt ”svar” samt følgemails, som fylder i alt 3808 ord – svarende til maksimalt 3-4 dages arbejde. Hertil kommer, at DTU Aqua har vedlagt 7 kopierede bilag og 2 simple databaseudtræk. Lad os sige det har taget en dag, at finde disse frem samt lave database udtrækkene. Alt i alt et arbejde, der ikke bør have taget mere end 4-5 arbejdsdage. Så er vi i alt oppe på 15-16 arbejdsdage, som et konservativt skøn, hvor de bør have haft god tid til at svare.

972.000 kroner for svar, der ikke besvarer spørgsmålene

Alt i alt kan DTU Aqua altså forsvare at have brugt op til cirka 15-16 arbejdsdage eller cirka tre normale arbejdsuger på at svare Fisk & Fri. Fra aktindsigterne ved vi, at en forsker på DTU Aqua går for cirka 60.000 kroner om måneden, hvilket giver en realistisk udgift på cirka 45.000 kroner for svarene. Hertil kommer overhead, der dækker de faste udgifter ved at have medarbejdere. I forbindelse med brug af Fisketegnsmidlerne er overhead´en 35 %, og antager vi, at denne vil være gældende også i dette tilfælde, kan svarene have koste 45.000 + 15.750 = cirka 60.000.

Med den selvbestaltede ekstra årsløn på 720.000 kroner + overhead = 972.000 kroner, som Anders Koed vil have det offentlige til at betale for noget, der maksimalt burde tage cirka 3 uger, tager han altså tilsyneladende en faktor 16 for meget i forhold til, hvad det burde koste. Og her ser vi så bort fra, at man reelt set overhovedet intet har fået ud af ”svarene”, fordi de overhovedet ikke giver en god forklaring på det, der spørges ind til.

Skal vi udregne Anders Koeds & Co´s timeløn på deres svar til Fisk & Fri, som næppe kan have taget mere end cirka 115 timer, svarer det til, at DTU Aqua får over 8450 kroner i timen for deres mislykkede forsøg på at dække over kritisabel faglighed og tilsyneladende fiktive regnskaber. Spørgsmålet er så – er det rimeligt? Svaret er selvfølgelig – nej.

Vi har forelagt Anders Koed og DTU Aqua denne artikel som de ikke havde kommentarer til. Vi har endvidere forelagt dem den komplette volumen af svar – og har bedt dem om at kommentere, hvis vi skulle have glemt noget i vores opgørelse af svarenes længde. Heller ikke dette har de ønsket at svare på.

Hvad tænker du? Giv din mening til kende på Fisk & Fris facebook i den tråd, der omtaler artiklen (15. april 2021). Enhver der ønsker at få tilsendt de samlede svar fra DTU Aqua som dokumentation for tidsestimater i denne artiikel kan henvendes sig på jb@fiskogfri.dk

 

Kizuma line

 

 

 

 

 

 

 

FLUEFISKERI: DET VIGTIGE STANGVALG

Uanset hvor og hvordan man fisker med flue, så er stangvalget af afgørende betydning – både for kastelængden, præsentationen samt selve nydelsen ved at stå og kaste. Vi har taget en snak med G. Loomis prostafferen Oliver Bernát fra København om sin indgangsvinkel til valget af fluestang.

AF JENS BURSELL

OLIVER BERNÁT har fisket flue hele sit liv og har altid gået meget op i at perfektionere sit fiskeri på alle fronter. – Første gang jeg stiftede bekendtskab med fiskeriet var på en havn i Portugal som fireårig, hvor jeg så nogle lokale stå og hive en masse fisk op på håndline. Og efter lidt plagen af min mor fik jeg en håndline, så jeg selv kunne prøve, hvilket ikke endte i de store fangster. Til gengæld blev jeg bidt af fiskeriet, og kort tid efter fik jeg min første fiskestang. Derfra blev det i løbet af få år til en fuldtidshobby, som bestemt ikke er aftaget i interesse, griner han.

Fluefisker siden teenageårene

– Fluefiskeriet prøvede jeg første gang i mine tidlige teenageår, men det fik ikke rigtig fat i mig første gang, da jeg ret hurtigt fik knækket min stang, fortsætter han. – Det andet forsøg på at komme i gang med fluefiskeriet var omkring år 2000, og der fik det hurtigt status som mit foretrukne fiskeri. Jeg elsker udfordringen samt de mange aspekter i fluefiskeriet. Specielt kastet og fluebindingen er noget, som jeg bruger meget tid på. Der er helt klart lettere måder at fange fisk på end med en fluestang, men det der direkte træk i linen, som hviler mellem fingrene, når en god fisk napper lidt i fluen – det er simpelthen uden sammenligning.

Hvad er de vigtigste egenskaber for en fluestang?

En lækker fluestang er en stor del af nydelsen ved at fiske med flue. Men – hvad er egentlig de vigtigste egenskaber en fluestang skal have? Her er Oliver ikke i tvivl: – Stangen skal have feeling! En god fluestang skal i bund og grund være en forlængelse af din arm samt give information tilbage til dig, så du har en god fornemmelse af, hvad din line og flue egentlig laver ude i den anden ende. Der er masser af stænger, som kan kaste langt, men hvis ikke du samtidig har føling med stangen, så hjælper det ikke til meget.

Oliver Bernát fisker en held del på kysten. Denne flotte sydsvenske fisk huggede på en Cutthroat Kutling.

Oliver Bernát fisker en hel del på kysten. Denne flotte sydsvenske havørred huggede på en Cutthroat Kutling.

 

– Fluestangen skal selvfølgelig være letkastet og ikke mindst kunne håndtere en del forskellige liner, vindforhold samt diverse størrelser og vægte af fluer, understreger han. – Disse egenskaber på en fluestang kan typisk opnås af en dygtig designer, der forstår både kast og fiskeri. Jeg vil generelt helst have en stang med en relativ dyb aktion, men den skal være lavet i en hurtig kulfiber/tapering, så det ikke bliver en ”slaskepind”. Det er denne kombination, som giver den bedste balance mellem performance og fiskeglæde.

Valg af tohåndsfluestang

– Tohåndsstænger er et meget langt kapitel, da de enkelte vande, man fisker, ofte har meget stor indflydelse på hvilken type aktion, der er at foretrække, forklarer han. – De danske lakseåer byder typisk på mange udfordringer i form af både over- og underhåndskast, retningsskift, dårlig plads til D-loops, korte synke liner, tunge fluer og meget andet, som stiller ret store krav til stangen.

– En af de første ting, jeg lagde mærke til, da jeg testede de nye G. Loomis NRX+ og Asquith i Skjern, var hvor let, jeg pludselig havde ved at skifte retning selv med et dårligt anker – og så stadig få fluen til at lande præcis, hvor jeg ønskede det! Den stabilitet, der er i klingerne, gjorde en kæmpe forskel i, hvor effektivt jeg faktisk kastede og fiskede min flue under ret vanskelige forhold. Det er netop der, at stangvalget virkelig kan gøre en stor forskel.

– Til sidst er der det visuelle design, hvor det selvfølgelig er meget individuelt, hvad man bedst kan lide. Et tyndt håndtag er dog en ting, som jeg syntes er rigtig vigtigt, da det giver en bedre føling og kontrol med stangen.

Valg af fluestang til forskellige formål

– Der er jo stor forskel på, om stangen skal bruges til tørflue eller noget brutalt tropefiskeri, griner Oliver. – En ting, der dog er fælles for næsten alle stænger er, at de helst skal være hurtige. Dertil skal det nok lige forklares, at hvor hurtig en stang er, og hvor stiv den er – ikke er det samme. Hastighed kan opnås både ved hjælp af en bedre kulfiber samt den tapering klingen har. Man kan altså sagtens få en stang med en dyb, men stadig hurtig aktion. Stivheden styres typisk mere af materialemængden og selve taperingen.

– Til tørflue vil jeg næsten altid gå efter en ret dyb aktion med en rimelig blød spids for at opnå en delikat præsentation og for at beskytte tynde forfang. Stangen skal dog stadig være hurtig. Til fiskeri efter Giant Trevally vil jeg derimod have en noget stivere stang end til det meste andet. Det skyldtes, at der ofte ikke er meget tid til at lave blindkast, fordi flue og line skal kunne løftes af vandet samt placeres foran fisken igen uden mere end et eller to blindkast. Det er klart, at stangen skal have en lidt stivere klinge for at kunne håndtere den slags ekstreme forhold med store fluer og vandmodstand fra en stor linemængde på vandet – samt hurtige retningsskift.

Hvis du er til kystfluefiskeri så har G. Loomis en række super lækre stænger, der passer perfekt til formålet, at vælge imellem.

Hvis du er til kystfluefiskeri, så har G. Loomis en række super lækre stænger, der passer perfekt til formålet.

Den perfekte kystfluestang

– Til vores hjemlige kystfiskeri er det nok mellemvejen, som jeg foretrækker, da vi bruger rigtig meget tid med linen i luften, pointerer han. – Der er jo ikke meget sjov ved at være mørbanket efter en halv dags fiskeri, fordi stangen stiller for store krav til kasteren, eller hvis der skal bruges for mange kræfter for at få en god distance på. Så da vi stort set kun bruger overhåndskast på kysten og næsten altid har god tid til af få ro på linen her, så er det helt klart komforten, jeg vægter højest her!

– I bund og grund skal man se på fluestørrelserne samt de vind- og vejrforhold man typisk render ind i ved det pågældende fiskeri. Her er det selvfølgelig ikke kun stangens aktion, men også klassen – eller skal vi sige linevægten – der spiller ind.

Derfor har Oliver valgt at fiske med G. Loomis

 Når Oliver i dag er prostaffer for G.Loomis, så er et valg, han har truffet, fordi han mener at G.Loomis på flere punkter adskiller sig fra mange af de andre fluestænger på markedet:

– Loomis har siden 1982 altid været med til at flytte grænser – både med deres nye produkter og teknologi, fortæller Oliver. – Netop deres innovation har været med til at sætte nye standarder for performance-stænger, der stadig har masser af føling. Det er altså rigtige FISKE-stænger, der både kaster OG fisker fantastisk, hvilket er lige præcis det, som jeg forventer af high-end stænger!

– Deres mange års erfaring med stangdesign spiller selvfølgelig meget ind. Derudover er der jo selve teknologien, som kan gøre en stor forskel. Asquith er fx bygget med Shimano´s Spiral X teknologi, som giver en fantastisk stabilitet i klingen samtidig med, at den har en meget hurtig ”recovery”, hvor stangen retter sig hurtigere og falder til ro. Desuden har Spiral X en fantastisk tracking eller sidestabilitet, hvilket resulterer i et markant mindre energitab end i mange andre stænger. Det giver en større energioverførsel til linen og dermed længere kast uden større anstrengelser.

G. Loomis

– NRX+ er dog uden Spiral X, men her har de mange års erfaring hos G. Loomis gjort det muligt at opnå mange af de samme fordele ved et noget mere avanceret ”Multi-Taper” design i kombination med deres Dynamic Recovery Technology. NRX+ taperingen er en hel historie i sig selv. Kort fortalt handler det om flere blødere og stivere sektioner, hvor de bløde skal gøre det lettere at spænde stangen op samt sikre en god præsentation, mens de stivere sektioner er til for at ”bære” de bløde sektioner samt opnå en god tracking. På den måde får man en behagelig high-performance stang, der har både føling og masser af power, slutter han.

Hvis du vil høre mere om G.Loomis stængerne er du velkommen til at kontakte Oliver Bernát på OliverGloomis@gmail.com eller via Instagram på @oliverb_fishing

—————————————————————————————————————————-

G. LOOMIS I DANMARK

Shimano Nordic, der forhandler G. Loomis stængerne i Danmark, vil i den kommende sæson føre disse stænger til de danske fluefiskere:

NRX+ LP(Light Presentation) i 4 modeller fra 8´3” #3 – 9´ #6

NRX+  i 10 modeller fra 9´ #4 til 10´ #8

NRX+ Salt i 7 modeller fra 9´ #7 til 9´ #12

Asquith i 9 modeller fra 9´ #4 til 9´ #12

IMX-PRO i 10 modeller fra 8´6” #4 til 10´ #8

Tohånds/Switch:

NRX+ i 3 switch og 4 tohånds modeller fra 11´ #6 til 13´3” #9

Asquith tohånds i 5 modeller fra 12´9” #6 til 15´ #10

IMX-Pro Short Spey i 5 modeller fra 11´11” #3 til 11´11” #7

 

 

Oliver Bernat med en flot midnorsk laks taget på en Pattegris bundet på rør.

Oliver Bernat med en flot midtnorsk laks taget på en Pattegris bundet på rør.

 

 

G. Loomis

ENHVER LYSTFISKERS DRØM: SOMMERHUS DIREKTE VED KARUP Å

ANNONCE: Forestil dig at gå og fiske ved nogle af de allerbedste klassiske sving på Karup Å lige ved Hagebro – og så ellers blot have et par minutters gang op til dit eget hus, hvor du kan få dig en velfortjent slapper indtil næste aften, hvor du igen skal ud efter åens kæmpestore havørreder… Bedre bliver det næppe. Netop sådan et liebhaver hus i form af en autentisk og charmerende fritidsbolig med fantastisk udsigt over Karup Å er netop kommet til salg:

Går du og drømmer om at finde et fritidshus, der er forholdsvist primitivt og med en skøn beliggenhed på en stor naturgrund med en fin udsigt ud over et å-løb, så kan dette charmerende hus ved Karup Å måske være noget for jer. Huset er opført i 1956, og det har været i samme families eje siden. Her kan fortælles flere gode lystfiskerhistorier, og der er holdt mange hyggelige sammenkomster for områdets lystfiskere og godtfolk, og især når der var fanget fisk, blev der inviteret til spisning af friskfanget fisk. Det var i gamle dage, men gennem tiden er huset blevet brugt som et skønt fristed, hvor man kan lade skuldrene falde ned på plads og være i et med den smukke omkringliggende natur samt slappe helt af. På trods af, at huset ligger godt gemt væk i naturen, er der kun få hundrede meter hen til grillen og købmanden, ligesom der er busstoppested med forbindelse mod både Skive, Herning, Holstebro og Viborg.

Huset fremstår primitivt, og trænger nok til lidt istandsættelse. Toilettet findes i skuret og husets køkken fungerer samtidig som entré. Derudover er huset indrettet med et større soveværelse, et depotrum og den skønne stue, der er hjerterummet, hvor man kan sidde ved brændeovnen, mens man nyder udsigten ud mod Karup Å. Der er ligeledes udgang til en terrasse via en dobbeltdør, og her er udsigten om sommeren krydret med lyden af fuglefløjt. Huset har et loft, hvor der er uudnyttet plads, der evt. kan indrettes. Grunden er på intet mindre end 1.457 kvm, og det er primært en naturgrund med flere høje træer på en let skrånende grund.

Vil du se og høre mere om dette super charmerende hus, så tag gerne kontakt til ejerne via telefon 40 37 75 37 eller disse to emails: pmj@post5.tele.dk og annemettehviid@hotmail.com.

Huset ligger på Holstebrovej Hagebro 294, Hagebro, 7800 Skive.

FAKTA OM HUSET

Kontantpris                                750.000 kr

Udbetaling                                   40.000 kr

Ejerudgift pr md.                              625 kr

Brutto pr. md. ekskl. ejerudgift:      2973 kr

Netto pr. md ekskl ejerudgift:         2544 kr

Soveværelser:                                         2

 

hus ved Karup Å

                                                                                                Den lille hytte ved Karup å byder på masser af hygge.

 

Fra den lille sute er der udsigt direkte ud til Karup Å.

Fra den lille stue er der udsigt direkte ud til Karup Å.

 

Her kan man sagtens se sig selv spise en god middag inden man afslappet går ned til åen for at fange en havørred i skumringen.

                                                                                              Her kan man sagtens se sig selv spise en god middag, inden man afslappet går ned til åen for at fange en havørred i skumringen.

 

 

Der er også en dejlig terasse ved hytten, hvor man kan nyde livet inden og efter fisketuren.

                                                                                                    Der er også en dejlig terasse ved hytten, hvor man kan nyde livet inden og efter fisketuren.

 

 

Her kan du se udsigten over Karup Å direkte fra huset.

Her kan du se udsigten over Karup Å direkte fra huset.

NÅR LAKSEN ER I HAVET

En stor del af året opholder laksen sig i havet. Men – hvad sker der egentlig derude – og hvordan påvirker det vores fiskeri til havs samt oppe i åerne. Følg med i kølvandet på den østatlantiske bestand af atlanterhavslaksen, der trækker op i Nordsøen, når ikke lige de er i de Jyske åer.

Af Terkel Broe Christensen

 

ATLANTERHAVSLAKSEN har en kompleks livscyklus, så der er ikke noget at sige til, at den er så uforudsigelig, som den er. Der findes kun en gylden regel, som med garanti gælder for al laksfi­skeri, og den lyder: ”Der er ingen regler for laksefiskeri”. Derfor skal det du læser her selvfølgelig også tages med et vist forbehold.

Vores laks lever, som navnet an­tyder i og omkring elvene ved Atlanterhavet. Mere præcist fra Nordspanien til Nordnorge og det vestlige Rusland mod nord. Længst mod vest er den udbredt i den østlige del af Nordamerika. Og så findes den selvfølgelig på alle øer i mellem de to kontinenter – nemlig Storbritannien, Island, Færøer­ne og Grønland. Sidstnævnte sted er den dog kun i et enkelt lille vandløbssystem i Godthåbsfjor­den. Den findes selvfølgelig også i Østersøen.

I denne artikel zoomer vi ind på en kort periode af laksens livshi­storie – nemlig fra det tidspunkt, hvor den voksne gydemodne laks er klar til at returnere fra opvækst områderne i Nordatlanten, til den nærmer sig elven eller åen. Man ved ikke ret meget om lak­senes biologi og adfærd, når de som smolt først har forladt de ferske vande og er stukket af på den flere tusinde kilometer lange rejse mod opvækstområderne i Nordatlanten. Årsagen er, at de trækker ud på det store og dybe hav, hvor det er nærmest umuligt at følge dem på tæt hold. Men lidt ved vi dog.

Laks på vandring i havet. Her alene, men de svømmer oftest i stimer for at spare energi på den lange rejse mellem elve og opvækstområderne i Nordatlanten.

Laks på vandring i havet. Her alene, men de svømmer oftest i stimer for at spare energi på den lange rejse mellem elve og opvækstområderne i Nordatlanten.

Trækkende laks

Laksene trækker i stimer – og de små grilse, det vil sige laks med en opgangsvægt på mindre end tre kilo, har deres fødeområ­der i farvandene nær Færøerne. Mærkningsforsøg herfra tyder på, at laks fra hele udbredelses­området kommer til Færøerne, for fisk derfra er nemlig gen­fanget som kønsmodne i span­ske, danske , norske, islandske, britiske, canadiske og russiske elve. Grilsen er kun halvandet år i havet, inden den returnerer til elven.

De større fisk – mellemlaksen på tre til syv kilo – samt storlaksen, der vejer over syv kilo svømmer helt op til de arktiske områder ved Vestgrønland og nord for polarcirklen i Norskehavet for at æde sig store. De opholder sig her i to, tre eller fire år, inden de vender tilbage.

Ny forskning viser, at store dele af laksebestandene faktisk også vandrer endnu længere mod nord end først antaget. Norske biologer har med GPS-sendere vist, at sto­re mængder laks også vandrer op i Barentshavet og op til kysterne omkring Svalbard – samt videre til polarfrontens næringsrige farvan­de. De fandt primært Orkla-laks i mellem Island og Jan Mayen eller nordover mod Svalbard. Laks fra Neiden-elven fandt de i Barents­havet, mens laks fra Alta-elven i nord vandrede til opvækstområ­derne i Barentshavet ved Svalbard og i Norskehavet. Et lignende dansk mærkningsforsøg viste, at i hvert fald en laks fra Skjern Å træk helt op i Grønlandshavet vest for Svalbard. Afstanden til det jy­ske vandløb er mere end 3.000 ki­lometer i lige linje. Afstanden her­fra og til Nordpolen er kun 1.000 kilometer!

Fiskeidyl i en lille Grønlandsk bygd, hvor de blandet andet fanger laks.

Fiskeidyl i en lille Grønlandsk bygd, hvor de blandet andet fanger laks.

Når laksen æder

Ædetogter er laksens formål med den lange rejse, for i den sidste ende handler det om, at de kan vokse sig store og dermed forbedre deres muligheder for at lægge mange æg og dermed sik­re artens fremtid bedst muligt. På ædetogterne spiser de især tobis, sild og lodde samt blæksprutter og forskellige krebsdyr.

Farvandene udfor Vestgrønland er et af de rigeste fødeområder i verden. Næringsrigt vand og masser af sollys om sommeren er hvad der skal til. Derfor er det også her de europæiske og nord­amerikanske laks trækker op. Min gode jagt- og fiskekamme­rat Jan har boet lige i smørhullet siden 1970’erne. Han fortæller, hvordan de enorme mængder af laks bragte velstand til området i 1960’erne og 1970’erne.

Jan bor stadig i Maniitsoq, eller Sukkertoppen som byen hed den gang. I en af Maniitsoqs små bygder Napasoq blev der etableret indhandlings- og forarbejdning­sted for de fangede laks. Laksen betød, at Napasoqs indbygger havde en af verdens højeste ind­tægter. Rigdommen var enorm, og det var forbruget også. Sejler man forbi, kan man stadig se, at der lig­ger gamle vrag af snescootere ved bygden, som ligger på en meget lille ø ude i skærgården.

Engang var der garn overalt. – Det var ikke var særligt sjovt om sommeren at sejle i området, da laksefiskeriet var på sit højeste, fortsætter Jan. – Overalt på havet lå der kilometervis af flydegarn, som drev med strømmen enten inde mellem øerne i skærgården eller ude til havs. Det var altså her, et godt stykke ude i havet, at laksen søgte føden. Det kommer­cielle fiskeri efter laks ophørte i begyndelsen af 1990’erne, da grønlænderne mod kompensation indstillede det givtige fiskeri. Tilbage har de en mindre kvote til eget forbrug.

For nogle få år siden sidst i okto­ber havde Jan og en kammerat sat deres sildegarn, for årets sidste sild skulle fanges. De to garn blev sat fra land, vinkelret ud fra ky­sten og ud på omkring fem meters vand. Næste dag, da de kom for at tømme garnene, ventede der dem en overraskelse ud over det sædvanlige. Der var ingen sild i garnene, men til gengæld var der seks laks. Året efter forsøgte de igen, og igen var der masser af laks ganske tæt på kysten.

Om sommeren er der således et uudnyttet potentiale for et fanta­stisk trollingfisker i havet ud for den grønlandske kyst, og om ef­teråret når sneen begynder at læg­ge sig i fjeldene, er der ligeledes et uopdaget kystfiskeri efter laks, som kan dyrkes direkte fra klip­pekysten. Hvem der bare boede i Grønland.

Grønlandsk fisker på havnen i Maniitsoq, der tidligere hed Sukkertoppen, med lille laks fanget i oktober.

Grønlandsk fisker på havnen i Maniitsoq, der tidligere hed Sukkertoppen, med lille laks fanget i oktober.

Laksens forår

I slutningen af vinteren og begyndelsen af foråret har de kønsmodne voksne laks forladt spisekammeret, og de første be­gynder at dukke op i de europæ­iske og nordamerikanske fjorde og elve.

Den primære årsag til, at de van­dre mod elvene er for at finde netop det vandløb, hvor de selv er klækket og har levet de første år, så de kan føre slægten videre. Resten af den gydemodne be­stand kommer herefter dumpende sommeren over helt frem til gyd­ningstidspunktet sidst på året. Opgangstidspunkterne vari­erer dog en del fra bestand til bestand og fra vand­løb til vandløb. Vari­ationen er så stor, at laks faktisk vender tilbage til vandløbet på alle tidspunkter af året. Hovedoptræk­ket er dog fra juni til september.

Laksens magnetiske navigation

Trods den lange afstand finder laksen uden problemer vejen fra de fjerntlig­gende ædeområder tilbage til net­op det vandløb, hvor de er født for flere år tilbage. Laksene udnytter jordens magnetfelt til navigati­on på langdistancen, og når de nærmer sig kysten, finder de den præcise elv med lugtesansen – det fænomen der kaldes homing. Hver elv har sin egen specifikke duft, men det vil være for omfattende at komme nærmere ind på dette her.

Typisk kommer de første fisk til fjordene i løbet foråret. På dette tidspunkt ændrer fiskene deres fy­siologiske og hormonelle tilstand, så de er klar til skiftet fra det salte til de ferske forhold i elvene. Det er også nu æg og sædudviklingen for alvor starter, så de er klar til gydningen om efteråret.

Jo tættere på kysten laksen kom­mer, desto flere udfordringer får den også blandt andet fra sæler, som elsker den fede fisk. Det er også i fjordene, at laksene for al­vor møder garn, som koster man­ge liv. Laksene svømmer i stimer blandt andet for at mindske mod­standen i vandet og for at spare energi – samt som et forsvar mod fjender.

En spandfuld fede sild fanget ved den vestgrønlandske kyst – en ganske god mundfuld for en voksen laks.

En spandfuld fede sild fanget ved den vestgrønlandske kyst – en ganske god mundfuld for en voksen laks.

Laksene trækker højt i vandet

Når laksene trækker, går de højt i vandet – og sjældent dybere end fire meter. I Norge er det derfor også et krav, at garn i havet skal være sænket mere end tre meter under overfladen for at undgå ulovlig fangst af laks og havørred. Selv om der er få, som dyrker det, er der et udmærket fi­skeri efter laks i mange fjorde nær elve, hvor man kan fange laksene fra en trollingbåd eller direkte fra klipperne med et let blink.

Når laksen endelig nærmer sig ferskvand efter den lange rejse, bliver den særlig interessant for de fleste laksefiskere, men det er en helt anden historie.

Fede laks i Grønland

Mange Atlanterhavslaks svømmer til Grønland for at æde sig fede i de arktiske vande, der er rige på føde. Og de bliver fede. Billedet nedenfor viser en laks på fire-fem kilo, der er fanget i havet få meter fra kysten i den midtgrønlandske skærgård. Sjældent ser man så fede laks i elvene i Europa og Nordame­rika. Opgangsfiskene her er lange og slanke. Det er synd og sige om de grønlandske fisk her. Hovedet er lille, og kroppen er næsten rund som en fodbold. Kim den dygtige kok på Hotel Maniitsoq fortæller, at han al­drig serverer lokale vildlaks for sine gæster. De var simpelthen for fede. I stedet bestiller han de noget magere laks fra norske opdrætsanlæg. Den lange svømmetur fra de grønlandske farvande til fødeel­ven i Europa eller i Nordamerika koster laksene energi. Det er i hvert fald en noget slankere fisk, man møder i elvene.

 

Kizuma line

 

Laks fanget i Midtgrønland, med små hoveder og runde kroppe. Der er ingen tvivl om, at de er godt i stand.

Laks fanget i Midtgrønland, med små hoveder og runde kroppe. Der er ingen tvivl om, at de er godt i stand.

 

 

LAKS: MED CLAW CONNECTOR PÅ KONDOMSPINNEREN

Her kan du se den nyeste vairant af Claw Connectoren, der er skræddersyet til brug på kondomspinner til laks. Du kan købe alle materialerne hos releaserigshop.com. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist.

Præcis som på alle andre kunstagn kan en Claw Connector – også på en kondomspinner til laks – bruges til at muliggøre brugen af mindre kroge, som kroger bedre og gør mindre skade på fiskene. Her får du opskriften på en ny Claw Connector, der er skræddersyet til perfekt krogeksponering på din kondomspinner til laksene i åen.

AF JENS BURSELL

 

En Claw Connector er en simpel og effektiv måde at muliggøre brugen af mindre kroge, og det er en metode, som tiltaler mange, fordi den ikke kræver kendskab til brug af avancerede knuder og takler. Når først man har sin Claw Connector, er alt hvad man skal gøre for at skifte krog – at montere den af/på med en helt almindelig springring. Det er noget, som alle kan forholde sig til.

Man kan sagtens bruge færdigt lavede Claw Connectors fra fx Rhino til laksespinnerne, men hvis du fisker med fx kondomspinner, kan du også lave din egen, som er skræddersyet til netop brugen af kondomspinnere.

Claw Connectoren muliggør brugne af mindre kroge, som skader fiskene mindre , hviolket selvsagt er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

Claw Connectoren muliggør brug af mindre kroge, som skader fiskene mindre, hvilket selvsagt er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

 

Claw Connector skræddersyet til kondomspinner

Ulempen ved den normale Claw Connector til kondomer er, at man ikke har 100 % styring over, hvor langt krogen kommer fra gummiet, fordi den del af claw´en der ligger inden i gummirøret godt kan bevæge sig afhængig af strømpres og indspinningshastighed. Det er ikke et stort problem, men din claw kan perfektioneres på følgende måde:

Ved at efterlade en tamp fra twistningen af det montageøje, som sættes fast i bunden af spinneren – og vinkle den efter behov – får man et stabiliserende ”ben” på Claw Connectoren inde i gummirøret, der sikrer, at den del af claw´en der stikker ud af gummiet – får præcist den vinkel og afstand fra gummiet som du ønsker – uanset strøm og indspinningshastighed.

Du kan se de grundlæggende trin i, hvordan man selv laver sin Claw Connector i denne artikel.

Eller se en video om hvordan man gør her:

Den eneste forskel er, at du lader tampen, stå som vist på fotoet øverst. Herefter er det blot at justere under det praktiske fiskeri: Jo længere man ønsker, at krogen skal hænge fra gummiet – desto større vinkel laver man mellem tampen og resten af Claw Connectoren. Alt sammen noget man kan gøre på sekunder ude ved åen under det praktiske fiskeri.

Du kan købe et komplet sæt til at lave dine egne Claw Connectors her.

Og skal du have alle redskaber med – kan du købe dette sæt.

Til Claw Connectors skal man have en krog hvor øjet er stort nok til en springring, der er stærk nok. Til dette formål kan du fx bruge Owner STN 46 BC str. 8 kombineret med Owner sprinringe i regular wire str. 1. Husk at modhagen skal klemmes ned i de vestvendte vandløb.

Knæk og bræk med dit laksefiskeri.

 

Kizuma line

 

Den almindelige vaiant af Claw Connectoren som du kan se her, fungerer perfekt til at øge krogningsraten på alle typer af spinnere - både til å og søfiskeri.

Den almindelige vaiant af Claw Connectoren som du kan se her, fungerer perfekt til at øge krogningsraten på alle typer af spinnere – både til å og søfiskeri. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist. En Owner ST 36 BC X str. 12 er perfekt til bækørred og havørred op til 4-5 kilo. Til laksene skal du bruge de kroge, som du ser på det øverste foto.

 

Mindre Claw Connectors med str. 12 kroge fungerer perfekt til mindre spinnere som fx denne Mepps 3.

Mindre Claw Connectors med str. 12 kroge og 1X wire fungerer perfekt til mindre spinnere som fx denne Mepps 3.