FELT TEST: REBELCELL LI-ION BATTERIER

At slæbe gammeldags blybatterier ned i båden, når du skal ud efter søens rovfisk, er en tung og møjsommelig affære. De gammeldags batterier vejer ofte 20-30 kilo stykket – og tit skal der bruges to-tre stykker, hvis der både skal være fuld power til al marineelektronikken samt en elmotor, der kører hele dagen. I den nyeste video på Fisk & Fris youtube har Jens Bursell testet den nye generation af markant lettere Li-ion batterier, der betyder, at du nedsætter din risiko for rygskader væsentligt, når du skal bære grejet ned til båden og gøre den klar til dagens fiskeri. Videoen er på engelsk.

Rebelcell forhandlers i Danmark af Sport Dres – fiskegrej.dk

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.

 

Kizuma line

ROSKILDE FISKELAND: HASARD MED DE VILDE KARPEBESTANDE

Disse to svenske fiskere bekræfter overfor Fisk & Fri, at de ikke blev informeret om sygdommen inden fiskeriet, at de ikke blev tilbudt lånegrej, og at de ikke blev bedt om at desinficere det på deres tur til Roskilde Fiskeland i august – på et tidspunkt, hvor den yderst smitsomme og dødelige koiherpes havde været konstateret i et stykke tid. 

Siden Fisk & Fri tog sagen om forekomst af smitsom og dødelig koiherpes hos Roskilde Fiskeland (RFL) op, er vandet nu endeligt lukket midlertidigt. Alt tyder på, at RFLs ejere i to måneder bevidst har dysset sagen ned og fortiet sygdommens potentielt katastrofale konsekvenser for brugerne, alt imens de fortsat har holdt åbent – uden at overholde de regler for spredningsforebyggelse, som Fødevarestyrelsen pålagde dem, da koiherpes (KHV) blev konstateret den 29 juli 2021. Og på den måde har Roskilde Fiskeland skrupelløst spillet hasard med ikke blot danske, men måske også svenske, tyske og polske vildbestande af karper. Og vanviddet fortsætter, for RFL har fortsat åbent for årskortfiskeri.

AF JENS BURSELL

 

KOIHERPES er en stærk smitsom og dødelig fiskesygdom, der ved udbrud kan udslette hele populationer af karper – og fordi den er så smitsom, kan den hurtigt sprede sig mellem vilde søer og udradere store mængder af fisk i større områder. At fortie forekomsten af en sådan sygdom i et kommercielt karpevand, hvor der kommer massevis af brugere også fra andre lande, er derfor en meget alvorlig sag, der potentielt set kan komme til at få enorme konsekvenser, hvis uheldet har været ude. Og ikke nok med, at det er alvorligt – det er også ulovligt, hvis ikke man overholder de krav, der stilles om forebyggelse af smittespredning fra myndighedernes side.

Hvidovres Sport

 

Som det ses her er der besøgende, som overhovedet ikke har fået info om sygdommen, og har brugt deres eget grej uden at desinficere det. Dette bekræftes af svenskeren Robert Feustel i ovenstående en række anonyme kilder til Fisk & Fri. RFL har dermed ikke været i nærheden af at overholde de betingelser Fødevarestyrelsen havde stillet som betingelse for en driftsdispensation.

Som det ses her er der besøgende, som overhovedet ikke har fået info om sygdommen, og har brugt deres eget grej uden at desinficere det. Dette bekræftes af bl.a. svenskeren Robert Feustel i ovenstående messengertråd – samt fra en række anonyme kilder. RFL har dermed ikke været i nærheden af at overholde de betingelser Fødevarestyrelsen havde stillet som betingelse for en driftsdispensation, med deraf følgende alvorlige risiko for, at sygdommen kan have spredt sig fra RFL til andre vande allerede på nuværende tidspunkt.

 

RFL fortier og misinformerer om farlig, dødelig sygdom

Det er som det ses ovenfor langt fra alle, der overhovedet er blevet informeret om sygdom samt krav om desinficering ved søen, når de ankommer. En anonym dansk bruger af søen skriver således til os. ”Jeg hørte først om sygdommen for to dage siden, og jeg er ikke blevet informeret noget om den virus. RFL nævnte heller ikke noget om det ved ankomsten til søen. Jeg brugte mit eget grej, som jeg plejer, og nej – det blev ikke desinficeret bagefter, for jeg vidste jo ikke, at der var virus. Samme melding har vi også fået fra andre anonyme lystfiskere.

RFL har på intet tidspunkt frivilligt meldt offentligt ud til deres brugere – hverken på deres hjemmeside eller facebook, at deres vand er smittet med den dødelige og stærkt smitsomme virus – og selv mundligt tyder alle de efterretninger Fisk & Fri har på, at RFL – når de endelig har informeret folk, så har det været til tilsyneladende “tilfældige” gæster ved søen, hvor man så har sagt noget a la ”søen er under mistanke for en fiskesygdom og derfor skal i desinficere jeres grej i Virkon S badet ved P-pladsen”. Ved at sige til de folk, som er heldige “tilfældigvis” at få at vide, at søen er ”under mistanke” som det tilsyneladende er praktiseret de første to måneder, fortæller man reelt ikke sandheden, som kan læses på fst.dk: Nemlig at der helt konkret er konstateret KHV i RFLs vand. Der er kæmpestor forskel på den signal og advarsels værdi der ligger i udtalelsen ”mistanke om smitte” (læs – måske af unavngiven og ubetydelig fiskesygdom) og så en konkret defakto konstatering og information om, at der i søen er en stærkt smitsom og dødelige sygdom, som man kan risikere at sprede til andre vande, hvis ikke man overholder alle regler og passer på.

En bruger postede i flere omgange en meddelse som denne på RFLs facebook, men på trods af det fik brugerne i tråden intet svar, hvilket tyder på at RFL bevidst har søgt at fortie den farlige sygdom for brugerne. Efter Fisk & Fri tog sagen op blev alle disse tråde behændigt slettet, men vil kunne bevidnes af alle de mange folk, der har læst trådene.

En (her anonym) bruger postede i flere omgange en meddelse som denne på RFLs facebook, men på trods af det fik brugerne i tråden intet svar, hvilket tyder på at RFL bevidst har søgt at fortie den farlige sygdom for brugerne. Efter Fisk & Fri tog sagen op blev alle disse tråde behændigt slettet, men vil kunne bevidnes af alle de mange folk, der har læst trådene.

 

Der er ingen tvivl om, at motivationen for brugeren til at forebygge smitte – bl.a. ved grundig desinficering, er langt højere, hvis man er informeret om, at en smitsom og dødelig sygdom er en konstateret realitet – set i forhold til, at man (måske) på en uorganiseret måde få en ”forkert” information om ”at søen er under mistanke med en sygdom”, som man i øvrigt tilsyneladende ikke gør sig den umage at forklare brugerne konsekvensen af. Det er klart – brugeren stoler på at vandets ejere har styr på situationen, og at de på ansvarlig måde giver den information, der bør gives for at forebygge smitte. Og her har Roskilde Fiskeland uden tvivl svigtet sit ansvar over for brugerne samt regionens øvrige karpefiskere, der kan risikere at betale en meget, meget høj pris for ejernes uprofessionelle og ulovlige håndtering af forløbet.

Selv i de gentagne tilfælde, hvor en læser på RFLs facebook har postet et screendump af Fødevarestyrelsens registrering af KHV, går ejerne stadig ikke til bekendelse og undlader stadig at informere deres brugere om den farlige sygdom officielt på deres facebook og hjemmeside. I stedet er der blot fuldstændig tavshed i tråden. Det er under al kritik – og med hele denne handlemåde virker det helt klart som om, at man fra RFLs side har taget et helt bevidst valg om at fortie sygdomen, med heraf drastisk øget risiko for sygdomsspredning til andre vilde vande i regionen. Det er uacceptabelt.

Noget tyder på at RFL er klar over at de har begået en række fejl, for forleden efter Fisk & Fri tog sagen på blev en række facebooktråde på RFLs facebook, hvor RFL helt klart fortier sygdommen tilfældigvis lige slettet. Til alt held har flere debattører i sagen været kloge nok til at screendumpe disse tråde som dokumentation. I Roskilde Fiskelandes seneste udmelding fra 30 september skriver RFL ”så den sendte jeg også til test her fik vi afvise, at den var under mistanke omkring KHV efterfulgt lidt senere af ”og kun den ene fra den lille sø har været inficeret”. Selvom RFL tilsynelande modsiger sig selv, kommer der dog her for første gang noget der minder om en erkendelse af at RFL ikke blot er under mistanke men rent faktisk inficeret…

 

Screendump af RFLs logo fra deres hjemmeside, hvor der ikke er blevet informeret om den smitsomme og dødelige fiskesygdom i deres sø.

Screendump af RFLs logo fra deres hjemmeside, hvor der ikke er blevet informeret om den smitsomme og dødelige fiskesygdom i deres sø.

RFL fik tilladelse til forsat drift, men overholdt ikke betingelserne

– Efter sygdommen blev konstateret ved søen, fik RFL dispensation til at fortsætte på betingelse af, at de regler, som er gældende for søer under offentligt tilsyn – blev overholdt, fortæller Veterinærchef Signe Hvidt-Nielsen fra Fødevarestyrelsen til Fisk & Fri. – Præcis som det har været gældende for IHN-virus i landets put and take søer.

De regler som RFL helt specifikt er pålagt at overholde ved fortsat fiskeri er ifølge Veterinærchef Signe Hvidt-Nielsen fra Fødevarestyrelsens Veterinær Syd finder du her. (Se under “Min lystfiskersø eller dambrug er sat under offentligt tilsyn – hvad skal jeg gøre”), hvor der står følgende:

Min lystfiskersø eller dambrug er sat under offentligt tilsyn – hvad skal jeg gøre? 

​Det offentlige tilsyn betyder at:

  • Det er forbudt at indsætte fisk i fiskesøen/dambruget uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Virksomheden skal isolere de mistænkte fisk fra virksomhedens øvrige dyr i det omfang, det er teknisk muligt.
  • Det er forbudt at fjerne fisk eller animalske produkter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Det er forbudt at fjerne udstyr herunder køretøjer, foder og animalske biprodukter fra virksomheden uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  • Virksomheden skal informere alle personer og virksomheder, som kommer i kontakt med virksomhedens fisk.
Særligt for fiskesøer:

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du holder din sø lukket, da det er det sikreste på nuværende tidspunkt.  Ønsker du alligevel at holde din fiskesø åben, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du stiller udstyr som fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr til rådighed. Fisk, der er fanget i søen kan aflives, renses og spises på stedet. Finner, skæl, indvolde mv. (animalske biprodukter) samles i plastikposer og kasseres på ​stedet som restaffald til forbrænding.

​Det er dit ansvar som ejer af en fiskesø, at ovenstående overholdes. Det betyder, at du skal sikre, at der ikke tages levende eller døde fisk med ud fra din sø. 

Det er også dit ansvar, at dine brugere ikke tager fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr med ind eller ud fra søen.

RFL svigter deres ansvar ved mangel på information og udlevering af grej

I ovennævnte regelsæt, som RFL ifølge Veterinærchefen fra Fødevarestyrelsen skal følge, har RFL ikke lyttet til Fødevarestyrelsens anbefaling om at lukke søen helt. Og – hele to yderst vigtige smitteforebyggende tiltag har RFL slet ikke overholdt (markeret med rødt ovenfor):

  1. ”Virksomheden skal informere alle personer og virksomheder, som kommer i kontakt med virksomhedens fisk”. Som skitseret ovenfor er dette ikke i nærheden af at være overholdt. Dels fordi man ikke informerer åbent, systematisk og effektivt på www og facebook om sygdommen – samt fortier sandheden, når man offentligt konfronteres med det facebook. Dels fordi, at man i de tilfælde, hvor man har informeret mundligt – har underdrivet og/eller misinformeret brugerne (se ovenfor).
  2. ”Det er også dit ansvar, at dine brugere ikke tager fiskestænger, hjul, kroge, liner, gummistøvler og andet udstyr med ind eller ud fra søen”. Dette yderst vigtige punkt er på intet tidspunkt overholdt. Det ved vi dels fra en del brugere (se ovenfor) og dels fra skriftlige meddelelser fra anonyme kilder. Vi har endvidere haft en telefonsamtale med brugeren Peter Sørensen, som har givet os lov til at citere ham. Han sagde blandt andet følgende: ”Man har sit eget grej med – og så desinficerede man det før og efter”. På RFLs facebook har han desuden skrevet ”jeg har været med til at overvære hvor mange besøgende som ”glemmer” at skylle deres grej”. Bemærk ordet ”deres”, som jo igen bekræfter, at besøgende i RFL de sidste par måneder blot har brugt deres eget grej, på trods af kravet fra FST om at alt grej inklusiv takler, agn, liner, hjul og stænger skal udleveres fra RFL – og forblive på matriklen for at forebygge utilsigtet smittespredning som buffer for den evt. mangelfulde desinficering, som Peter Sørensen omtaler ovenfor.

RFL vasker altså tilsyneladende deres hænder ved at stille en balje vand med Virkon S op, og håber så at brugerne måske selv finder vej til den mangelfulde information om, at det skal bruges. Hvem ser fx en video om desinficering, der ikke gøres opmærksom på – på andet end en underside af deres facebook. Nok nærmest ingen. Eller som Peter selv skriver – mange glemmer at desinficere, og det er jo ikke altid, at der er nogen til at minde dem om det. Mon ikke brugerne lettere ville ”huske” at desinficere deres grej, hvis de havde fået en klar og utvetydig samt effektivt formidlet information om, at der var konstateret en stærkt smitsom og dødelig fiskesygdom? Det er da klart at brugerne er mere laisez-faire, hvis de ikke er ordentligt informeret om de potentielt katastrofale konsekvenser ved en spredning af koiherpes!

RFLs udmelding d 30 sep hvor de to måenderder efter smittens konstatering for første gang selv indrømmer det - selvom de egentligt også siger det omdsatte - og dermed modsiger sig selv...Jo tak - de har fået lov til at holde åbent af FST - under nogle betingelser, som RFL ikke har været i nærheden af at overholde!

RFLs udmelding d 30 september på deres Facebook, hvor de to måneder efter smittens konstatering for første gang selv indrømmer det – selvom de egentligt også i den foregående sætning siger det modsatte – og dermed modsiger sig selv… Jo tak – de har fået lov til at holde åbent af FST – under nogle vigtige betingelser, som RFL ikke har været i nærheden af at overholde!

 

RFLs dårlige håndtering medfører potentielt alvorlig smitterisiko

Da vi konfronterer Veterinærchefen fra Fødevarestyrelsen med, at besøgende gennem de sidste par måneder ved Roskilde Fiskeland har brugt deres eget grej – på trods af at RFL er forpligtet til at stille alt grej til rådighed for at undgå smitte kommenterer Signe Hvidt-Nielsen: ”Det kunne godt indebære en alvorlig smitterisiko” – slutter hun.

Roskilde Fiskeland – hva´ nu?

Som sagen står i skrivende stund har RFL lukket vandet indtil 1 december, men holder stadig åbent for alle dem, der fisker med årskort. Der er ingen tvivl om, at det klogeste og mest ansvarlige lige nu ville være at lukke samtlige søer på matriklen for alle former for fiskeri, indtil man er helt sikker på, at søen er 100% sygdomsfri, hvilket også er det Fødevarestyrelsen anbefaler ovenfor. Og hvis det tager et år – så må det blive det, der er prisen.

Vi må håbe, at Roskilde Fiskeland fremover træffer de valg, der bør træffes – eller at Fødevarestyrelsen hjælper med at træffe de rigtige beslutninger for dem. Vi følger naturligvis sagen tæt i den kommende tid, og anbefaler alel der har fisket i RFL at desinficere alt deres grej grundigt.

Inden publicering af denne artikel har vi spurgt ejerne om de ville stille op til et interview, men de ønskede ikke at udtale sig offentligt. Såfremt de har noget at sige til sagen, publicerer vi naturligvis gerne deres udtalelser.

 

Friluftsland Fjällräven

 

KINETIC FISKECUP 2021 – OG VINDERNE BLEV…

Siden starten af juni, hvor startskuddet gik til Kinetic Fiskecup 2021 gik, har vi modtaget masser af sjove og spændende fangstrapporter fra danske lystfiskere. Her får du vinderne af konkurrencen – og som lidt inspiration til næste gang vi afholder en stor konkurrence – får du også et sneakpeak på alle de flotte præmier fra Kinetic Fishing.

AF JENS BURSELL  

 

KINETIC FISKECUP 2021 har været opdelt i fem kategorier, hvorfra vi har udvalgt vinderne: Kystfiskeri, put and take fiskeri, søfiskeri, havfiskeri og åfiskeri. Her får du et gensyn med vinderhistorierne og de flotte fisk. Til viderne – send venligst en mail til jb@fiskogfri.dk med jeres fulde navne, adresser og kontaktdata inklusiv email og telefon, så vi kan få fremsendt gaverne hurtigst muligt.

 

Vinderen af Kinetic Fiskecup 2021 i kystkategorien blev Henrik Brus fra HLSF.

Vinderen af Kinetic Fiskecup 2021 i kystkategorien blev Henrik Brus fra HLSF.

 

Kystfiskeri

Vinderen inden for kystfiskeri blev Henrik Brus, der efter en fantastisk kysttur med sine kammerater fra den lokale forening – Hvidovre Lyst- og Sportsfiskerforening – i starten af september indsendte denne fine beretning fra turen.

– Det var en blæsende solrig aften, hvor Claus, John og jeg var taget til Svenskekysten, beretter han. – Jeg fiskede først med lidt flue, men jeg synes at bølger og strøm var for kraftige, så jeg gik over til at fiske spin med en Snurrebassen sølv no2 ud over dybt vand. Jeg fiskede i jævnt tempo af og til afbrudt af spinstop.

– Vi stod på de store sten 30-40 meter ude og blev skubbet rundt af de store bølger. Først fik John en 80 centimeters farvet fisk på, som nænsomt blev sluppet fri igen. Jeg fik også hug – og min fight var også fed med flere udløb samt spring ud af vandet, der var næsten en meter over vandet. Til sidst fik jeg den heldigvis i nettet, og alt var godt… lige indtil en stor bølge skubbede mig ned af stenen, så jeg med hovedet halvt under vand måtte holde nettet i strakt arm for at få fisken fri af vandet. Claus kom heldigvis til undsætning, og hjalp både mig og fisken sikkert på land.

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

Her kan du se hvad Henrik Brus nart modtager i præmie fra Kinetic Fishing.

 

Jan Munk med sihnj flotte regnbueørred, der gjorde ham til vinder af Kionetic Fiskecup 2021 i kategorien put and take.

Jan Munk med sin flotte regnbueørred, der gjorde ham til vinder af Kinetic Fiskecup 2021 i kategorien put and take.

 

Put and take fiskeri

Inden for put and take fiskeri var det Jan Munk der løb af med sejren og de fede præmier fra Kinetic Fishing for en fisk fanget den 17. august:

– Hold nu k… en aften, fortæller han. – Jeg var taget med Morten Gulev aka Fiskeri med Gulev ud til Resenbro Put and Take – igen, og sikke et par timer vi fik. Udover et helt fantastisk vejr, så bød aftenen på hug ad-libitum, og ingen småhug. Der var tale om de helt tunge regnbueørreder. Vi mistede dog begge en del store fisk, og nogle af fiskene huggede så hårdt, at det næsten føltes som en gammeldaws comboy lussing.

– Det lykkes mig at få tre af dem på land, og da min vægt var i stykker, kunne de først vejes herhjemme. De tre fisk vejede 9,2 kg renset og uden hoveder… ja tak.  Vi testede begge et endnu hemmeligt nyt våben – og ellers fiskede vi med små softbaits, og de gik helt bananas.  Det var virkelig sjovt, og vores udstyr blev sgu sat på prøve. Men det er jo det fede ved UL-fiskeri.

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

Her kan du se den put and take pakke Jan Munk snart vil modtage fra Kinetic Fishing.

 

Simon med sin flotte gedde, der gjorde ham til vider i søkategorien af Kinetic Fiskecup 2021

Simon med sin flotte gedde, der gjorde ham til vider i søkategorien af Kinetic Fiskecup 2021.

 

Søfiskeri

Den 10. september var Simon Jeff Wendel Nielsen ude for at fiske gedder, og det kom han ikke til at fortryde, for som vinder i søkategorien i Kinetic Fiskecup 2021 modtager han snart en temmelig stor pakke fra Kinetic Fishing:

– Forleden fik jeg en gylden mulighed for at fiske i et privat vand på Lolland-Falster, fortæller han. – Det er en sø, jeg kender ret godt, hvor jeg i forvejen har min PR i gedde på omkring 11,5 kg. Søen er generelt lavvandet, så popper er mit foretrukne dernede. Popperen er fra Kinetic, og den er en af de store slags. Jeg havde monteret den med to enkeltkroge for at undgå grøden så meget som muligt.

– Fiskeriet startede, og jeg tæskede løs det meste af dagen med popperen uden held, men holdt en lille pause omkring klokken 19.00 og startede igen klokken 19.30. Vi alle kender ulvetimen, og den må man sige, at jeg ramte lige i røven. I første kast og halvejs inde fik jeg et voldsomt overflade-take. Fisken havde en god størrelse, men jeg mistede den ved netkanten. Så var det bare hurtigt afsted igen med popperen, og et par kast mere skulle der gå, før jeg igen fik kontakt. Popperen blev fisket med jævn indspinning, så den gik fra side til side. Tricket er så at lave spinstop, så popperen ligger stille.

– Gedden er glubsk og tager ofte byttet, når det svagest, og det gjorde den her fisk også. Lige efter stoppet hamrede den på, men ramte desværre ved siden af.  Igen var det bare med at få den ud igen, hvorefter det samme gentog sig. Minsandten om den ikke tog den samme sted i stoppet. Fisken var helt fri af vandet, da den tog popperen, og denne gang krogede jeg fisken. Det blev en god lang fight med seriøse spring og pulsen var i top. Jeg var klar over, at det her nok kunne blive min til datos største gedde på popper. Da fisken endelig var træt, fandt jeg ud af, at mit net var alt for lille. – Jeg tog derfor gællegreb, og kunne se, at popperen var helt slugt. Jeg måtte lige lege doktor, men med enkeltkrogene var det nemt for mig at få den ud igennem gællen, og klippe forfanget. Da jeg var alene, måtte jeg ringe efter hjælp. Jeg fik krøllet fisken ned i det lille net, og sørgede for, at den selvfølgelig trak vejret. Hjælpen ankom hurtigt, og jeg fik taget billeder, hvorefter fisken blev genudsat fint igen. Jeg havde hverken vægt eller mål på fisken, men den var rigtig tæt på 100 cm+ hvis ikke mere. Jeg vil skyde den til mellem 7 og 9 kg. 

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

Herk an du se hvad Simon snart vil modetagfe i præmie fra Kinetic Fishing.

 

Det var denne seriøste plad, der gav XXXX præmien for saltvandskategorien i Kinetic Fiskecup 2021.

Det var denne seriøse plade, der gav Flemming Lagersted Jørgensen præmien for saltvandskategorien i Kinetic Fiskecup 2021.

Havfiskeri

Den 17 august lykkedes det Flemming Lagersted Jørgensen at lande lidt af en megafisk, og nu kan han som vinder i havkategorien se frem til at få suppleret sit havgrej med en solid pakke fra Kinetic Fishing:

– Det var egentlig meningen, at vi skulle have været afsted i to fulde dage, men på grund af for meget vind søndag, endte det som en fantastisk 20 timers tur, der startede natten mellem søndag og mandag, fortæller han. –  Det var en lidt sløv dag, hvor det gik lidt sløjt for sig. Der var blevet landet lidt blandet fisk som fx torsk, lange, kuller, kulmule, mørksej og makrel – men ikke i større mængder. Pludselig, da vi drev over stenbund på 60 meter vand cirka 40 sømil ude, fik jeg det ondeste hug på min halve sild – næste i samme sekund taklet landede på bunden. Og så tog fanden ved fisken, der leverede en solid fight – blandt andet med et udløb i omegnen af 50-100 meter. Der var fuld flex på klingen, men til sidst lykkedes det at få fisken til overfladen, hvor den blev sikret med to gaffer og løftet ombord i en stor stålkrog. Der kom i øvrigt 21 kilo fileter ud af fisken.

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

Her kan du se hvad Flemming vider i kategorien havfiskeri.

 

Morten Schiønning med fisken, der gav ham sierej i kategorien for åfiskeri i Kinetic Fiskecup 2021.

Morten Schiønning med fisken, der gav ham sejren i kategorien for åfiskeri i Kinetic Fiskecup 2021.

 

Åfiskeri

Da Morten Schiønning den 20 juni tog på fisketur anede han ikke at dagens fangst ville bringe ham sejren i åkategorien i Kinetic Fiskecup 2021:

– Mig og en kammerat havde aftalt at tage en tur til Kolding Å, fortæller han. – Til trods for en lidt sen opgang og manglende fangstrapporter, valgte vi at alligevel at give det et skud. Vi vidste godt, at der ikke stod mange fisk i åen, men at chancerne for større fisk bestemt var til stede. Efter de store nedbørsmængder tidligt på sæsonen, var åen igen faldet tilbage til dens normale vandføring. Derfor tog vi afsted i de tidlige morgentimer, for at håbe fiskene ville være nemmere at få i tale. Efter et par timers fiskeri over åens populære stræk, måtte vi erkende at hugget udeblev. Selvom solen og en skyfri himmel var kommet frem, valgte vi at fiske videre og prøve et andet stræk længere nedstrøms.

 

– Jeg valgte at tage en lang gåtur nedstrøms til et mindre populært stræk, og efterfølgende fiske det med en opstrøms spinner. Efter kort tids fiskeri kom jeg til en dyb rende, hvor jeg lagde flere præcise kast henover. Dette viste sig at være en god ide, for først da spinneren kom helt inder under brinken, valgte en flot havørred at hugge, lige nede foran fødderne på mig. Jeg så med det samme, at der var tale om en flot nystegen fisk, hvorfor min kammerat hurtigt måtte komme og hjælpe til med landingen. Efter en rigtig flot kamp kunne vi sammen glæde os over, at det var lykkedes at lande en rigtig flot havørred, under højlys dag og i rigtigt sommervejr.

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

 

Kinetic Fiskecup 2021 byder på masser af præmier. Her kan du se hvad XXX kan gldesig sig til at modtage med posten.

MØRRUM: JUBILÆUMS LYKSALIGHEDER VED MØRRUM

Nicolai Ulrik Hansen med sin jubilæumslaks fra ABUs private stræk på Mørrum.

I anledning af ABU´s 100 års jubilæum har Nicolai Ulrik Hansen været et smut på ABU Garcias private stræk ved Mørrumsåen for at indsnuse historiens vingesus – og mærket suget fra de lokale sølvblanke beboere.

AF NICOLAI ULRIK HANSEN

Som ganske grøn udi min tid som lystfisker, introducerede min far mig til Blekinges mytiske perle – den sydsvenske Mørrum. Og sådan blev det – en dagstur til Pool 2 skulle være min Mørrums dåb. Den unge lystfisker var ovenud spændt på morgendagens møde med Mørrum og natten forud for fiskedagen blev tilbragt i en nærliggende hytte, hvor jeg husker natten som værende meget lang og uden megen søvn.

– Omsider befandt jeg mig så ved bredden af den å, som jeg siden da har læst adskillige artikler om, set billeder fra, og hvor legendariske lystfiskere har haft succeser og nedture – samt dokumenteret dem. Mørrum er en å, der slynger sig majestætisk gennem eventyrlignende områder med masser af flot natur. Det blev en storslået dag ved kanten af Pool 2. Vi så masser af fisk og min far formåede også at kroge en voldsom fisk, hvor krogen desværre mistede sit hold efter en kort fight. Det var en overvældende positiv oplevelse for en purung lystfisker, og sidenhen har åen og jeg været forbundet i sindet. Om end ikke manisk så på en mere ærefrygtindgydende og romantisk måde. En forbindelse, der ikke har betydet, at jeg har valfartet til stedet, men snarere at jeg har en dybfølt respekt for den skønne å, dens beboere og fiskeriet.

 

Hvidovres Sport

Mit gensyn med Mørrum

Der skulle dog gå mange år før skæbnen atter gjorde, at vejen kunne lægges forbi Mørrum. Heldige omstændigheder har betydet, at jeg engang imellem har fået mulighed for at fiske på ABU Garcias private stræk af Mørrum – og den mulighed har jeg grebet af flere omgange. 2021 er som bekendt ABU Garcias 100 års jubilæum, og da muligheden atter bød for at besøge de eksklusive stræk i jubilæumsåret var jeg ikke sen til at booke to fiskedage i midten af september.

Turen over sundet gik nemt og hurtigt via Øresundsbroen, hvor man med bropas kan komme til Sverige til fordelagtige priser. Jeg stod klar ved åen en tidlig morgenstund ved Ekeberg Strækket, og mærkede straks den kendte følelse af ærefrygt komme skyllende ind over mig forud for dagens første kast. Beæret og spændt til bristepunktet sendte jeg min 18g Reflex spinner ud over åen og begyndte minutiøst at arbejde mig ned over strækket. Det blev en lang, men dejlig dag, hvor jeg fiskede en halv dag på hver af strækkene. På det nederste stræk havde jeg dagen igennem set fisk i overfladen, men de eneste arter, der forbarmede sig over mig på førstedagen, var hårdt fightende mindre gedder og fine aborrer, som huggede på alt fra Reflex spinner til flydende wobler.
Man kan nu ikke undgå, at der går et gys gennem en, når en fin strømvandsgedde tager agnen og de er sammen med aborrerne altid velkomne og medvirkende til at holde koncentrationen høj.

 

Fiskeriet efter laks i Mørrum foregår i smukike omgivelser som her.

Fiskeriet efter laks i Mørrum foregår i smukke omgivelser som her.

Havørred og laks fra Skrea

På andendagen vågner jeg tidligt op til et gråt skydække og tager hurtigt afsted mod åen. Jeg vælger at bruge den første del af dagen øverst på strækket kaldet Skrea. Det er første gang jeg prøver kræfter med strækkets øverste del, men det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Allerede fra jeg starter fiskeriet er der jævnligt indslag af aborrer, der holder så meget af en langsomt fisket 18 grams Reflex Spinner.

Op ad formiddagen får jeg et lidt bedre hug på spinneren, og jeg kan straks se en laksefisk lave ravage i overfladen. Jeg får hurtigt fisken ind i et dybt bagvand, hvor den falder til ro, så jeg kan få det store net under den. Fisken er en fin havørred som hurtigt afkroges, og som nu står roligt i nettet. Jeg vender mig om efter tasken med kameraet men i samme øjeblik forlader ørreden nettet i et akrobatisk spring, hvis lige jeg aldrig har set før. Evigt ejes kun det tabte, men jeg ville da gerne lige have haft et enkelt minde på kameraet af min første havørred fra Mørrum.

Jeg fisker videre på den korte stykke, som udgør den øverste del af strækket med en god fornemmelse i kroppen. Jeg skifter til et 20 grams Toby blink, og med tanke på jubilæet er det naturligvis en orange/sort OR jubilæumsversion, der kommer for enden af linen. Jeg arbejder mig igen systematisk igennem strækket og har igen heldet med mig, da en god fisk tager blinket, rusker kraftigt frem og tilbage i overfladen og stryger opstrøms. Der går ikke længe med at få den presset nedstrøms og ind til det ventende net. Og dér ligger den så. Min jubilæumslaks og den første september laks fra det pågældende stræk. Jeg er lykkeramt og sætter mig på den lille bro. Kan næsten ikke rumme den gave som naturen har tildelt mig. Jeg føler mig i dén grad beæret og stolt. Laksen er nu ikke af rekord dimensioner men med sine 63 cm vil jeg kalde den fine hanlaks et fint Mørrum trofæ. Det er sådan jeg ser den!

Det var på denne jubilæumsudgave af det ikoniske Toby blink at Nicolai Ulrik Hansen fik sin jubilæumslaks

Det var på denne jubilæumsudgave af det ikoniske Toby blink, at Nicolai Ulrik Hansen fik sin jubilæumslaks.

Dejlige dage i Mørrum

To laksefisk på to dage lunede bestemt i min Mørrums statistik og i en periode, hvor det viste sig slet ikke at være så nemt igen med tanke på den fangststatistik, der er oplyst på KronoLax. Jeg er ihvertfald glad og tilfreds og kan med et stort smil på læberne vende bilen hjem mod Danmark, hvor jeg blot 2½ time efter at have sagt farvel til åen træder ind ad døren derhjemme. Naturen, dyrelivet, fiskeriet og stemningen i Mørrum By hænger stadig ved i tankerne. Eventyret lever heldigvis i bedste velgående, men der er blevet tilskrevet et par nye, gode kapitler.

Du kan læse mere om ABU Garcia og jubilkæet – samt Berkley og meget andet lækkert grej på www.napognyt.dk 

 

Harald Nyborg

 

 

HVOR REGNBUEN ENDER

Lars Kyhnau (th) med en flot kystregnbue – flankeret af Thomas Hansen (tv) med en smuk kystørred.

Efterår betyder ofte masseudslip af regnbueørred­er fra havdambrugene – og her gør du naturen en god gerning ved at hjemtage så mange fisk som muligt. Her giver Thomas Graversen dig sit bud på, hvordan du bedst griber fiskeriet an.

AF THOMAS GRAVERSEN

 

EN KOLD EFTERÅRSMORGEN tilba­ge omkring 2007, stod jeg sam­men med en af mine gode fiske­venner på Reersø på Sjælland. Som så mange gange før, havde vi sat næsen op efter det gode hav-ørredfiskeri, som området kan byde på, så det var selvfølgelig det, vi håbede på. I stedet fik vi dog plantet de første spirer til en form for målrettet fiskeri, som vi endnu ikke kendte til.

Der var havblik, og kun de små dønninger var med til at sætte lidt skub i vandet. Solen var langsom ved at stå op, og det eneste vi hørte var lyden af fuglene, der langsomt vågnede. Sådan havde det været så mange gange før, når vi havde be­søgt denne plads i efteråret.

Vi gik vi stille og roligt ned til stranden, og ventede på fisk der ville bryde overfladen. Vi havde ikke ventet længe, før vi så en af­slørende bevægelse på overfladen, lige hvor vi havde ventet at se fisk.

Straks slog vi sten, saks, papir om, hvem af os der skulle fiske til den ørred, vi nu havde inde på pladsen. Min makker vandt og sendte kort efter sit kast ud i nærheden af fisken. Fluen nåede ikke langt ind mod land, før over­fladen afslørede flere fisk på plad­sen. Vi kiggede kort på hinanden og udbrød ”hold da kæft, der er mange fisk!” Det bliver vildt det her.

 

Hvidovres Sport

Flotte regnbuer op til omkring 5 kilo

Jeg nåede ikke at hive linen af mit fluehjul, før min makker havde fanget den første regnbueørred. Vi var begge lidt overraskede over fangsten, da vi ellers ikke havde mødt regnbuer på denne plads før. Vi fik hurtigt flere fine fisk med enkelte op omkring de 5 kilo. Hvad vi ikke vi­ste var, at der et par uger forin­den havde væ­ret et udslip fra et havdambrug. Hele området fra Storebælts­broen og op til Kalundborg Havn var proppet med regnbuer.

Siden vores første ople­velse med regnbuerne, er det blevet til mange ture direkte målrettet jagten på disse fisk, som ofte undslipper om efteråret.

Thomas Graversen med en af de utallige kystregnbuer han har fanget gennem tiden.

                                Thomas Graversen med en af de utallige kystregnbuer han har fanget gennem tiden.

Sådan fanger du de undslupne regnbueørreder

På grund af ef­terårsstormen er det typisk her, fiskene undslipper, men der kan også være udslip på andre tids­punkter – fx på grund af menne­skelige fejl eller fordi skibe stø­der ind i burene.

Få tips om udslip på nettet: Hol­der man ikke selv øje med de forskellige nyhedsmedier, der kan give et indblik i hvornår det er tid til at tage ud, så har man altid muligheden for at følge nogle af de mange facebook fi­skegrupper, inden for fiskeri i de forskellige områder hvor der ligger havdambrug. Det er typisk grupper der omhandler kystfiske­ri på Vestsjælland, Horsens fjord og generelt østkysten af Jylland. Helt konkret bruger jeg selv www.kystfiskerihorsens.dk samt facebokgrupperne ”Steelhead / regnbueørred / burhøns lystfiske­ri” og ”kystfiskeri på vestsjæl­land”. Sidstnævnte er oplagt fordi Musholm Lax ligger i Musholm Bugten på Vestsjælland. Dette havdambrug har haft nogle be­tydelige udslip igennem tiden, hvilket gør at der ofte er regn­buer på Vestsjælland hele året rundt

Brug det lette grej til regnbueørrederne

Jeg ser ofte folk, der jagter regn­buer, med store tunge blink eller meget store fluer, men det virker ikke særlig godt.

Personligt benytter jeg tre meto­der; spin, flue eller bombarda og powerbait. Når jeg vælger spin­nere eller blink, vælger jeg altid små lette agn med en god gang i vandet. Det er vigtigt, at tænke på, at fisk der lige er sluppet ud, ofte ikke kender til at jage små­fisk mv. Derfor kan de små lette og livlige agn være sagen, når ørrederne skal provokeres til hug.

Af fluegrej bruger jeg ofte en klasse 4 stang, og gerne kombi­neret med en flydeline. Mine fluer er typisk små guldhovede nymfer i str. 12 eller ganske små hvide rejer. Skumfluer plejer også at være ganske effektive, og provo­kationsfluer, der skøjter henover overfladen, kan til tider også være det der skal til. Men som ud­gangspunkt, er en lille nymfe med guldhoved altid mit første valg.

God gammeldags Powerbait viker lige så godt på kysten, som i putten.

God gammeldags Powerbait viker lige så godt på kysten, som i putten.

Regnbuer på bombarda og powerbait

Bombarda og Powerbait kan være en uhyggelig effektiv me­tode til kystregnbuer. Her bruger jeg gerne selv et flydende bom­bardaflåd, kombineret med ca 2 – 2,5 meter line og en lille str. 14 trekrog. Cirka 40 cm foran min powerbait, sætter jeg et lille splithagl, der er med til at trække min bait ned. Formen er som så­dan ikke så vigtig, når regnbuerne jagtes, men det er stadig vigtigt, at der er lidt liv i ørreddejen.

Befinder du dig i et område, hvor der netop har været udslip, så vent med at gå i vandet, for fi­skene kommer meget tæt på land. Faktisk så tæt, at de ofte kun lige nøjagtigt er dækket med vand. Og går man så ude i vandet og vadefi­sker, svømmer de ofte bagom en, eller bliver skræmt, når man går ud. Så har du mulighed for det, så bliv på land til du finder fiskene. Derefter kan du beslutte dig for, hvordan du mest effektivt griber fiskeriet an.

For mit eget vedkommende, kom­mer jeg sjældent i vandet, når jeg jagter regnbuer på pladser, hvor der ikke er andre. På den måde kan jeg holde stimerne i området læn­ge, og med små pauser i fiskeriet, lader de sig ikke skræmme, når der bliver fanget en fisk eller to.

Thomas Graversen har mange regnbuer på samvittigheden - og disse smagte fantastisk.

Thomas Graversen har mange regnbuer på samvittigheden – og disse smagte fantastisk.

Ryd op efter dig ved kysten

Til slut vil jeg gerne komme med en lille opfordring. Når der har været udslip, kommer en masse folk ud til kysterne. På det ene forum efter det andet, skriver den ene lystfisker efter den anden, at de meget gerne vil hjælpe med at rydde op i naturen efter sådan et udslip.

Det er fint, at folk har den tilgang til fiskeriet, men alt for ofte ser jeg også affald efter netop disse lystfiskere, der netop ville ud og hjælpe med at rydde op i naturen. Så er du en af dem, der begiver dig afsted, når der har været ud­slip, så husk som minimum at rydde op efter dig selv. Og skulle det ikke lykkes dig at finde fiske­ne denne dag, så fyld gerne din pose med affald på vej tilbage til bilen. Så har du alligevel været med til at rydde lidt op i naturen på din fisketur.

De bedste pladser til regnbueørreder

Reersø og det meste af Musholmbugten er en sikker vinder. Her trækker fiskene ofte rundt i stimer, men kan være svære at fange, da fiskene ofte skal være i vandet en uges tid, før der for alvor begynder at ske noget. Og fordi udslippet ofte sker i dette område, ser man ofte fiskene her først.

Kalundborg Fjord. På begge sider opleves stimer, der tøffer forbi. Her kan man ofte nappe enkelte fisk, før stimerne bliver skræmt og trækker videre. Er man til havnefiskeri, kan NKT havnen – Kalundborg Industrihavn – anbefales. Her er der små bådramper, hvor folk sætter deres både i fra. Her kan man sidde i ro og mag og fiske efter regnbuerne. Området kaster fra tid til anden også ganske fine havørreder af sig, og om sommeren fyldes denne del af havnen ofte også med multer.

Kalundborg Fjord er et godt sted til kystregnbuer.

Kalundborg Fjord er et godt sted til kystregnbuer.

 

Lystbådehavnen ved Kalundborg Fjord, har en lidt sumpet bund, men ved store udslip, har fiskene det ofte med at sam­le sig her. Jeg har selv oplevet fangster med regnbuer, hvor to mand har fanget over 30 fisk til sammen på et par timer. Så der kan virkelig være knald på her. Det er dog vigtigt at sætte sig ind i reglerne for området, inden man bare hopper i vandet – fx er fiskeriet i selve lystbådehavnen forbudt, og det skal naturlig­vis respekteres.

Græsmarkerne hedder pladsen ud mod Storebælt. Kysten er fyldt med den ene fine stensætning efter den anden – og her holder både regnbuer samt havørreder til.

Korsør Havn er også en plads, hvor der ofte også bliver fanget regnbuer fra moler og kajen. Der er flere områder nede omkring Bogø, hvor der ofte også kan fanges regnbuer. Dette område kender jeg dog ikke nær så godt som de andre.

Slipshavn – er et lille område lige uden for Nyborg, hvor regn­buerne ofte klumper sig sammen. Det er dejligt nemt at fiske til fiskene her, og der kan til tider godt være mange mennesker på pladsen. På hele den fynske østkyst, kan man finde stimer af regnbuer, der trækker rundt efter udslip. Disse stimer er dog ikke lige så store som på Sjælland, da fiskene har spredt sig mere, når de har passeret Storebælt.

Horsens Fjord byder også på regnbuer efter udslip i udmun­dingen af fjorden. Har man mod på det, kan den lille ø, hvor man sejler fra Snaptun, byde på et fantastisk fiskeri, når man rammer stimerne i den lille lagune derovre. Helt generelt er det et område, hvor man ofte kan støde på regnbuer hele året.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.

 

Hvidovres Sport

 

Når du fisker regnbuer, er det vigtigt at spinneagnene ikke bliver for store.

Når du fisker regnbuer, er det vigtigt at spinneagnene ikke bliver for store.

ØRESUNDS GLEMTE LANGER

Beretninger om lange fangster i Øresund er sjældne, men i 1970érne blev der jævnligt fanget pæne og sågar store langer. Tag med Per Ekstrøm et smut tilbage i tiden.

AF PER EKSTRØM

 

 ”OASEN PÅ ØRESUNDS BUND har foreløbig givet 116 langer”. Overskriften i lørdagsspal­ten om lystfiskeri i Berlingske Tidende den 27. november 1971 osede af fiskefeber. Redaktør Børge Munk Jensen havde fun­det den helt rigtige overskrift. Forklaringen var enkel. Den legendariske turskipper Per K. Thuesen havde ved et tilfæl­de lokaliseret et stort skibsvrag nord for Hven året i forvejen. Han var sejlet henover stedet,  og så havde ekkoloddet som han senere udtalte det: ”Givet et or­dentligt spjæt”.

Hurtigt havde han taget nogle landpejlinger, så han kunne finde tilbage. Det var den eneste form for navigation, der blev anvendt på det tidspunkt. Han var klar over, at det var et vrag, men hvilket? Det blev først opklaret efter nogle år, da han videregav positionen til nogle dykkere, der fandt ud af, at det var vraget af S.S. Robert.

 

Hvidovres Sport

 

Et tragisk skibsforlis gav langerne et hjem

Skibet havde faktisk en tragisk historie, da det d. 30. septem­ber 1905 stødte sammen med et andet skib og sank. Ud af 21 ombordværende reddede kun én livet. Nu var det efter 65 år blevet fundet. Skibsvrag fra pe­rioden fra slut 1800 tallet og til begyndelsen af 1900 tallet er mangfoldige, og der findes flere i Øresund. Den nye teknologi med maskiner, der afløste årtusinders sejlads med sejl, var vanskelig at håndtere og medførte mange sammenstød og forlis.

Thuesen var efter tiden en meget eksperimenterende skipper. Han havde været på ture til blandt an­det Norge, hvor han deltog i Euro­pamesterskaberne i det nystiftede Europæiske Havfisker Forbund (E.F.S.A.) og set, hvordan man fiskede med agn i stedet for pirk. Han arrangerede derfor en tur med medlemmer af EFSA Danmark (Det nuværende DHF), da det var fiskere, som havde prøvet andet end traditionelt pirkefiskeri. På tu­ren fangede man ikke mindre end 21 langer, hvoraf den største veje­de 14,5 kilo. Med jævne mellem­rum, når vejret tillod det, og lystfi­skerne var indstillet på at fiske på vrag med de risici for bundbid det indebar, tog han derfor nogle træk over vraget.

Før eller senere får lystfiskeren en lange på krogen” Citat fra bogen ”Jeg er lystfisker” fra Politikens forlag årgang 1957. Dengang var langen sjælden, og mange lystfiskere kendte slet ikke fiskearten med torskehovedet og den lange krop.

Før eller senere får lystfiskeren en lange på krogen” Citat fra bogen ”Jeg er lystfisker” fra Politikens forlag årgang 1957. Dengang var langen sjælden, og mange lystfiskere kendte slet ikke fiskearten med torskehovedet og den lange krop. Denne fisk blev taget af Jens Bursell på en havtuyr med Fyrholm fra Spar Lystfiskeri.

 

Af og til lykkedes det at vriste en god lange ud af vraget, men langsomt blev det opfisket. Jeg har selv i 1971 været med Nieren og Thuesen på vraget. En tåget grumset dag i november, hvor vi sidst på dagen, med Hvens dunk­le ler skrænter som kulisse, lige skulle henover for at prøve. Når jeg tænker på oplevelsen, genopfriskes spændingen og illusi­onerne ved det mytiske vrag 40 meter under kølen og ikke mindst forestillingen om de store langer i vraget. Det blev dog ved illusi­onerne, for vi fangede ikke noget, selv om både Thuesen og en fi­sker mente, han havde haft fat i noget spændende.

De største langer som bifangster

De største langer blev dog ofte fanget som bifangster. I midten af 70´erne fangede Stef­fen Arendrup en lange på 16 kilo under sildefiskeri nord for Hven, og i 1979 fangede Jan Kristoffer­sen en lange på 18,5 kilo under torskefiskeri, så langerne holdt ikke blot til ved vrag eller andre gemmesteder. Den største lange fanget ved målrettet vragfiskeri blev fanget d. 23. april 1979 af Ove Pedersen fra Blovstrød om­bord på Skjold.

Den pågældende dag var egent­lig helliget en jagt på havkat. Vinteren 1978-79 havde været umanerlig kold med masser af is, og mellem de mange store torsk, som blev fanget den vinter, var der også flere store havkatte.

Allan Jensen, der har dykket meget på SS Robert, er mester for denne tegning, så man kan se hvordan skibet ligger på Øresunds bund. Det ser ud som om kollisionen er sket i bagbords stævn.

Allan Jensen, der har dykket meget på SS Robert, er mester for denne tegning, så man kan se hvordan skibet ligger på Øresunds bund. Det ser ud som om kollisionen er sket i bagbords stævn.

Langer som bifangster på havkatteture

Turen gik derfor primært på at forsøge at fange en stor havkat. Dagen startede tåget, og vi lagde os på 15 meter vand. Efter nogen tid lykkedes det, da Flemming Madsen fangede en havkat på 5,2 kilo. Ved middagstid lå tågen stadig tung over Øresund, og da der blev ringet til fælles frokost, forsvandt alle mand under dæk.

Stemningen var naturligvis høj, da det var lykkedes at fange en havkat, og den gode stemning under dæk gjorde måske, at fro­kosten måske varede lidt længere end planlagt. Tågen var imidler­tid med et trylleslag lettet, da alle mand igen var på dæk. Der var heller ingen vind, men sidst og ikke mindst, der var ingen strøm. Samtlige ombordværende blev enige om at sejle hen til ”kulbå­den” som man kaldte, eller må­ske stadig kalder de 2 vrag der er markeret på søkortet midt ude i Øresund lidt nord for Helsingør.

Samme vrag afgav samme dag også en pæn havkat. Ulf Hansen fangede den flotte kat på 6,5 kilo. Så med både en kæmpe lange og 2 flotte havkatte var det turen, der aldrig går i glemmebogen.

Samme vrag afgav samme dag også en pæn havkat. Ulf Hansen fangede den flotte kat på 6,5 kilo. Så med både en kæmpe lange og 2 flotte havkatte var det turen, der aldrig går i glemmebogen.

 

Som med Thuesen var der ikke noget, der hed GPS-Navigator. Så det foregik med brug af John Trab´s nøjagtige landpejlinger. Disse var kendt af de turskippe­re, som sejlede fra Helsingør, og jeg havde tidligere oplevet, at der holdt spændende fisk til ved vra­gene. Blandt andet havde nogle rigtig pæne lubber tidligere holdt til over vragene. Det sydligste af vragene er formodentlig det nor­ske dampskib Union, der sank d. 16. juni 1883 efter en kollision. Oplysninger om skibet findes ikke, da ”Efterretninger For Sø­farende” først begyndte at ud­komme i 1885. Det nordligste vrag er med sikkerhed det en­gelske dampskib Otto, som sank d. 7. august 1892. Efter forliset rakte mastetoppene op over van­det, hvorfor disse sammen med skorsten blev nedsprængt 3 dage efter for ikke at være til gene for skibsfarten.

Dunderhugget fra storlangen

Vi begyndte at fiske, og efter kort tid faldt hugget. Ove gav tilslag og pumpede energisk. John Trab kom selv ud med fangstkrogen, da han kunne se, det var en pæn fisk. Både han og vi andre ombordværende tabte næsten både næse og mund, da fisken viste sig ved skibssiden. Det var ikke en havkat, men en kæmpe lange. John slog fangst­krogen i langen og begyndte at hale ind. Længden var 137 cm, så det føltes nærmest som en evighed, inden langen kom over rælingen og lå på dækket.

Der var tale om et rigtig velnæ­ret eksemplar, så der var vild jubel. Det var stort. Først en havkat og nu denne lange. For­ventningerne til dagen var mere end indfriet. Der blev ikke fan­get flere langer, men der var flere kontakter, hvor langen bare gik ind i vraget igen. Til gengæld fangede Ulf Hansen endnu en havkat på 6,5 kilo på vraget, så det var en vellykket tur.

De seneste mange år har der kun været spredte meldinger om fangst af mindre langer. Hvad årsagen er, kan der kun gisnes om. Dykkere er jævnligt på ”be­søg” i de vrag, jeg har nævnt, og fælles for dem er, at der er mas­ser af garn og liner på vragene, men ingen langer.

Som en kuriositet var der for en halv snes år siden en større havål, som holdt til på vraget af S.S. Robert. Dykkere har fortalt, at det var muligt at håndfodre havålen med fladfisk, men den er for længst væk. Svaret på manglen af langer skal måske findes i for megen aktivi­tet omkring vragene. Både fiske­ri og dykning har måske jaget langerne væk, og de har fundet andre steder, hvor der er mere fred. Spørgsmålet er bare hvor?

Af og til hører vi faktisk om ret pæne langer fra Øresund, så måske er det, der skal til, måske blot en målrettet indsats?

 

Hvidovres Sport

 

Skibsportrætter var meget populære blandt reddere fra midten af 1700 tallet og frem til fotografiet blev almindeligt. Her er maleriet af SS Robert, der sank ved en kollision og nu ligger på bunden af Øresund nord for Hven. Portrættet tilhører fritidsdykker Allan Jensen.

Skibsportrætter var meget populære blandt reddere fra midten af 1700 tallet og frem til fotografiet blev almindeligt. Her er maleriet af SS Robert, der sank ved en kollision og nu ligger på bunden af Øresund nord for Hven. Portrættet tilhører fritidsdykker Allan Jensen.

VARDE Å: BLANKE FISK OG BREDE SMIL

Kai Verner Lauridsen deler rundhåndet ud af sine erfaringer fra åens stier.

Sydvestjyske Varde Å byder på et virkelige godt fiskeri efter laks – samt nogle fantastiske natur-oplevelser i et smukt og varieret landskab. Følg med Erik Tveskov til åen, hvor alt kan ske.

AF ERIK TVESKOV

 

FOR ET PAR ÅR SIDEN havde jeg en snak med formanden for Varde Sportsfi­skerforening, Kai Verner Laurid­sen, om hvordan laksesæsonen var gået. Under den snak kom det frem, at laksefiskeriet i Varde Å byder på nogle mulig­heder, som er ganske ekstraordi­nære: – Hvis du ”bare” vil fange en laks, så er det med at komme op på nogle af de øvre zoner efter at kvoten er brugt. Der er nem­lig næsten ikke nogen fiskere på det tidspunkt, så man kan gå for sig selv hen over noget vand, der har fået masser af ro, fortalte Kai Verner, nærmest henkastet. Se det lyder jo spændende, så jeg satte ham i stævne i foråret ved den skønne vestjyske å til en snak om fisk og fiskeri ved åen. Vi mødtes ved den flotte og nyrestaurerede Hodde lodge, der ligger lige ned til Zone 2 i pragtfuldt solskins­vejr. Kai Verner havde på det tids­punkt ikke selv været heldig i år, men det blev der lavet om på kort efter vores møde.

Kizuma line

Store forbedringer for laksene på Varde Å

Varde Å blev restaureret på lange stræk i 2009-2010, og der er fle­re store projekter på vej, fortæl­ler Kai Verner. – Vi glæder os til en passageløsning ved Holme Å. Finansieringen er ikke på plads endnu, men når det sker, udvides vandrefiskenes adgang til gode gydeområder væsentligt, og po­tentialet er enormt. Fordelingen af vildlaks og udsatte laks er lige nu ca 35 % vildlaks, men vi drøm­mer selvfølgelig om den dag, hvor bestanden er 100 % selvreprodu­cerende. Lige nu er der tre store projekter klar i Grindsted Å og tre i Ansager Å, og som vi ser det, går det kun en vej for bestandene nu – og det er fremad, fortsætter han med begejstring i stemmen.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Sådan fisker du Varde Å

– Hvis du al­drig har fisket i Varde Å før, vil jeg anbefale, at du starter med spinnefiskeri eller måske orme­fiskeri, og kommer ud og får dækket en masse vand, anbefaler Kai Verner. – På den måde får du lært åen at kende og finder frem til dine egne pladser – og måske også nogle, som alle de andre ikke kender.

Ved lav vandstand er det faktisk nemmere at fange fiskene på orm eller spinner, fortsætter han. – Det kan være svært at fiske pladserne  af på en god måde med fluen, for der er simpelthen ikke den rigtige fart på vandet, som er nødvendig for at få det rigtige træk og fart i fluen.

Ormefiskeriet foregår me­get med det samme rig man bruger til spin­flue, dvs. med lod i en tafs cirka en meters penge foran fluen.

Dette rig giver en god kontakt til ormen, og man undgår for mange dybe krogninger. Brug en kroglø­ser af den type der glider på linen – nemlig en push back disgorger – og lær at bruge den. I det hele taget opfordrer vi folk til at fiske så skånsomt som muligt – dvs. drop de langskaftede fluer med store trekroge (str. 6 og derover) men brug hellere små belastede rørfluer med kroge i str. 12 eller 14 – fx monteret på L-rig. Hvis du spinnefisker, så glem de langskaftede spinnere. Brug hellere helikopterrigget – ligeledes med str. 12-14 trekroge eller evt en en­keltkrog i str 1 eller 2. Sæt dig i det hele taget ind i hvordan man genudsætter fiskene på en ordent­lig måde. Hold dem i vandet og afkrog dem her og lad være med at bruge for let grej. DTU Aqua har sammenfattet en række gode anbefalinger på fiskepleje.dk som vi gerne henviser til: http://www. fiskepleje.dk/vandloeb/fiskerire­gulering/genudsaette_fisk

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast. Nr.

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast.

Fisk rigtigt i forhold til vandstanden i Varde Å

Vandstanden er vigtig i forhold til, hvor jeg anbefaler folk at køre hen. Hvis der er høj vandstand, så kør til Zone 2 eller 4. Ved lav vandstand, så kør ned på zone 1. Her har vi de dybe huller, hvor laksene gerne vil stå. Spinflue er nok det mest effektive på det tidspunkt, skarpt efterfulgt af ormefiskeri. Vest for Varde By er åen påvirket af tidevandet fra Vadehavet. Hold derfor øje med tidevandstabellen. To timer efter højvande kommer der igen træk i vandet. Det kan være svært at fiske på de ydre stræk på grund af bevoksningen, så nogle dyr­ker kastefiskeri fra båd med stort held. Led efter steder, hvor der græsses langs åen, for her kan du som regel komme til.

Her ved Varde Å lægger vi meget vægt på, at folk skal have en god oplevelse ved åen. Vi kunne nemt blive dobbelt så mange medlemmer, men vi vil gerne undgå for stort fisketryk og for meget køfiskeri. De første dage efter premieren er der run på, så kom hellere lidt senere, hvor der stadig er laks på kvoten, men hvor folk har fået mere ro på – og der er længere mellem fi­skerne. Det er godt for både fiske­re og fisk. Hvis du virkelig bare gerne vil fange en laks, så kom i september. På dette tidspunkt er kvoterne som regel brugt op, så det er catch and release vi snak­ker om, men på dette tidspunkt er der langt imellem fiskerne og kort imellem fiskene! Der skal slides for årets første laks. Senere på året er det en anden snak.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver - fx brun, gul, orange og sort.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver – fx brun, gul, orange og sort.

Fluefisketips til fiskeriet i Varde Å

– Jeg selv er rigtig glad for fluefiskeriet ved Varde Å, under­streger Kai Verner. – Sidste sæ­son var fantastisk til fluefiskeri, fordi vandføringen var perfekt med godt med vand og deraf god strøm. Man kan sige det på den måde, at det som nogle ser som en rigtig møgsommer med kulde og regn, ser vi som laksefluefiskere frem til hele året!

– Omkring det med fluerne, vil jeg sige, at det er bedre at bruge noget småt på fx 4-5 cm – end noget, der er for stort. Jeg synes dog ikke, at man behøver at gøre det til den store videnskab. Farverne skal gerne være neutrale og passe til vandets og omgivelsernes farve. Brun, gul, orange og sort er me­get brugt her ved åen, fordi van­det næsten altid har farve.

– Fluen skal gerne blende ind i omgivelserne og komme som en overraskelse for fisken. Om foråret, når der er nyudsprungne bøgeblade, kan jeg godt lide at have lidt grønt på mine fluer – og en grøn og brun rørflue er den bedste sommerflue jeg kender. Jeg kigger grundigt på vandet og vandplanternes farve, inden jeg vælger dagens flue. Fluerne binder jeg selv – og ofte bruger jeg hellere et tyndt og fint hanehackle end de hønehackler, som folk ellers bru­ger i stor stil. Det fylder mindre, og fluen synker faktisk bedre. – Jeg kan godt lide en kombination af en tung krop på fluen og en lang samt meget bevægelig vinge, siger han, og Kai Verners mange laksefang­ster gennem årene fortæller at han vist ikke er alene om at synes godt om den slags fluer.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Strategi med fluestangen i Varde Å

Korte kast på tværs af strømmen er ofte Kai Vernes taktik. – Jeg kan godt lide mere fart på fluen end du måske lige umiddelbart regner med er godt, griner han. – Ved sæsonstart skal man ned til fisken, men senere hen er det vig­tigt at føre fluen hen over hovedet på laksen. Strømmen er stærkere i overfladen, og det er her vi skal fi­ske. Pas på med at bruge for tunge flueliner, der trækker fluerne ned under denne zone, hvor strømmen dør ud, og fluen mister sit liv og tiltrækningskraft. Find strømste­derne og koncentrer dig om dem. Det er nemlig her, at de stiller sig – og her at vi kan lokke dem til hug.

Kai Verner udpeger en typisk plads, ikke langt fra den kend­te plads Sandskreddet nedenfor Karlsgårdeværket, hvor nogle træer på den modsatte bred er fal­det i vandet og åen derfor smalner lidt ind. Her er der ganske rigtigt ekstra fart på vandet. Det er her jeg fisker. Kai Verner står og ar­bejder aktivt med linen, mens han fisker kastet ind, og vi har begge en forventning om, at der når som helst kan komme et tungt træk i linen. Men – desværre bliver det ikke i dag vi får fisk.

I starten af sæsonen kan du nøjes med et forfang på et par meter for enden af din synkeline, under­streger Kai Verner. – Senere for­længer jeg det til 2,5 til 3 meter. Og når vi nu er ved forfanget så sørg for at bruge stærk line. Den tyndeste spids jeg bruger ved lavt og klart vand er 0.32 mm, men en spids på minimum 0.35 mm er at foretrække. Det er store og stærke fisk vi har med at gøre, slutter han – og tager endnu et kast i håbet om en flot laks.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

 

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

 

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

 

 

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 Kai Verner Lauridsen kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

 

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.

MED UL-GREJET I PUT AND TAKE´EN

Jesper Kjærgaard med en flot fisk taget på UL-spin i put and take´en.

En af de sjoveste metoder til put and take søens ørreder er UL-spin med det helt lette grej. Her giver put and take eksperten Jesper Kjærgaard dig sit bud på, hvordan du rent lavpraktisk griber UL-fiskeriet i putten an.

AF JESPER KJÆRGAARD

 

DER ER SKET EN FANTASTISK UDVIKLING inden for stænger og endegrej til UL-fiskeri over de sidste par år – og det, som vi kaldte UL-fiskeri for blot 5 år siden, kan vi næsten ikke kalde UL-fiskeri i dag. Som det er nu til dags, så er 4-5 grams blink i den ”tunge ende”, mens minimalistiske microblink på 1-2 gram bliver mere og mere almindelige.

I dag har vi bombardaer eller glasrør på under 5 gram til at hjælpe med at kaste vores små blink eller gummidyr langt ud, og med de rette UL stænger – kombineret med super tynde liner, kan vi nemt kaste 20-30 meter med endegrej, som kun vejer omkring ét gram. Så – uanset forholdene kan vi næsten altid fiske UL, hvis vi ønsker det.

Grej til UL-spin i put and take´en

For at få mest ud af mit fiskeri, så har jeg typisk flere UL stænger med, for de forskellige typer af UL Fiskeri stiller varierende krav til mine stænger. Eksempelvis kan jeg nævne, at en stivere stang med top-aktion som fx FTM Virus Power, er god til gennemløberfiskeri, fordi den krog, der oftest bruges til dette fiskeri er lidt kraftigere end de kroge, der anvendes til det meste andet UL fiskeri. Og det kræver en stang, der er en tak stivere.

En stang som Area Future er en fremragende stang til gummi fiskeri, fordi den bløde klinge gør, at gummiet bliver bedre på krogen i kastet, og det er meget nemmere at give gummiet en mere levende gang med denne klinge.

Med moderne UL-spionnegrej kan man lande selv ret store fisk på ultra let grej.

Med moderne UL-spinnegrej kan man lande selv ret store fisk på virkelig let grej.

Hjul og line til putfiskeriet

Som hjul bruger jeg hellere en lidt større spole, når vi kaster med lette ting, for så begynder modstanden fra line og spole at have en større betydning. Jeg går derfor gerne op i et str. 2000 fastspolehjul frem for et str. 1000 eller 500 UL-hjul – alene fordi det giver lidt længere kast med det ekstremt lette endegrej. Det er nemme meter, man kan få foræret i sin kastelængde, og kaster man hele dagen, så kan selv UL fiskeri være hårdt ved dig.

Den rette linetykkelse er lidt et spørgsmål om mavefornemmelse. Mit råd er, at gå så langt ned som du tør! Når der typisk står 10 kg brudstyrke, så betyder det, at du kan løfte en fisk ud af vandet på 10 kg i linen. Det er sjældent, det man gør… Så længe du derfor har fisken i vandet, kan den slet ikke belaste din line så meget. Det betyder, at man ofte kan gå ned i 0,08 eller 0,06 uden de store problemer. Bare husk at brug et net!

Put and take: UL-spin med gummi

Vi har længe haft gummidyr til put and take fiskeri, men for et par år siden begyndte vi at se fiskekonkurrencer blive vundet på en ny type af russisk gummi, som var lavet i et ekstremt blødt materiale, der ikke rigtig havde været fremme før. Det nye gummi blev hurtig populært, og der er  kommet mange lignende produkter siden. Når det kommer til valg af gummidyr, så er det vigtig at have 4-5 forskellige modeller at skiftes mellem, for nogle dage vil de gerne have lange og meget levende gummidyr som FTM Snake eller FTM Hero, mens de andre dage gerne vil have nogle, der går langsomt og mere forsigtigt – som fx en FTM Kong eller FTM Pongo.

Ultra bløde lamelopbyggede gummiorme som disse er ekstremt effektive til put and take søens ørreder.

Ultra bløde lamelopbyggede gummiorme som disse er ekstremt effektive til put and take søens ørreder.

Husk mange forskellige farver

Præcis, som når man fisker med blink, er der en god idé, at have mange forskellige farver. Min favoritagn til store fisk er vores Omura Pongo, og til dem, som ikke kender den endnu, er det et stort softbait, som fiskes meget langsomt på en ubelastet eller meget lidt belastet krog. Vi har haft nogle helt fantastiske fangster på netop denne gummiagn.

Med UL-blink i putten

Microblink eller UL Spoons. Kært barn har mange navne. FTM, som jeg fisker med, har et meget stort udvalg af UL blink. Alt i alt er der mere end 20 modeller i forskellige vægte samt endnu flere farver. Blot for at nævne nogle, så er FTM Hammer, FTM Dragon og FTM Rumba nogle fantastiske blink, som burde ligge i alles fiskekasser.

FTM Hammer blinket er et meget nemt blink at fange fisk på, da den ikke kræver en bestemt indspinningshastighed for at gå godt. Blinket har en forførende rullende gang i vandet ved spinstop, som kan være yderst effektiv, hvis fisken kun følger efter blinket ind.

UL-blinjket Hammer et er af Jespers absolutte favoritter til put and take fiskeri.

UL-blinket Hammer er et af Jespers absolutte favoritter til put and take fiskeri.

 

Men vigtigst af alt: Skift ofte agn, farve og størrelse. Det kan nemlig have stor betydning for, hvor meget du fanger. Det er næsten kun din fantasi, der afgør, hvad du kan fiske på UL i dag. Jeg fisker ofte bait på UL-grej om sommeren efter et 1 -1,5 meter forfang, og så bruger jeg et stykke næsten usynlig glas eller et lille lod som kaste vægt. Kastevægten af glas kaldes ofte Tremarella glas. Med det kan jeg fiske på meget sky fisk, for de ser og hører ikke dette set-up på samme måde som en 15 – 20 grams bombarda.

Hvornår og hvordan skal der fiskes UL i putten?

Helt generelt fortrækker jeg at fiske UL, når fiskene ikke er mere end 30 meter ude, for med det fine grej kan det ellers bliver besværligt at fiske længere ude. Ønsker man at fiske på lange afstande, så har FTM lavet nogle fine små mini bombardaer, som heder FTM Pro Speedy Baby.

Jeg starter oftest i den ende af søen, hvor jeg har vinden lige ind i hovedet. Normalt er det en god idé at bruge de første fem minutter på at gå rundt om søen og kigge efter fisk, så du ikke blot sætter dig ved den første bænk, hvor der måske ingen fisk er. Skift din agn ofte og varier mellem farver og størrelser løbende, for det kan gøre en kæmpe forskel på, hvor mange hug, du får.

Noget af det, som jeg nok elsker allermest ved UL fiskeri, det er, at alle fiskene føltes meget større, hvilket og gør det meget sjovere at fiske! Og det er jo derfor vi fisker. For at opleve den fede fornemmelse det er, når man har en fisk for enden af linen og ikke helt ved, hvor stor den er. Glæd dig til at prøve kræfter med UL-fiskeriet. Det er bare super sjovt!

Her kan du se en af Jespes favoritstænger til det ultra lette fiskeri i put and take´en:

 

 

Bait kan også være ekstremt effektivt til put and take søens ørreder

Bait fisket på UL-grej kan også være ekstremt effektivt til put and take søens ørreder.

 

Hero

Her kan du se nogle af de Hero gummiorm Jesper bruger til sit UL-spin i put and take´en.

 

Jesper med en af sine mange flotte put and take ørred taget på UL-spin.

Jesper med en af sine mange flotte put and take ørred taget på UL-spin.