GEARGUIDE: HAVGREJ FOR BEGYNDERE

Havstænger og -hjul fås i mange forskellige prisklasser samt kvaliteter. Her et 20-30 lbs sæt fra Shimano – udført i lækre og saltvandsbestandige materialer. Bemærk den smalle spole, som letter et pænt lineoplæg.

Stive kosteskafter og store, skramlende kaf­femøller hører fortiden til. Grejbutikkerne bugner med lækkert havgrej i alle prisklasser, men hvor­dan vælger man det rigtige sæt blandt det store udvalg på markedet?

AF SØREN FREDERIKSEN

 

SOM BEGYNDER kan det være svært at finde frem gennem den tætte jungel af havgrej, der er ude i butikkerne. Stang og hjul skal passe sammen, og lige så vigtigt skal sættet passe til den aktuelle situation. Grejet til vort hjemlige havfiske­ri kan groft opdeles i fire kate­gorier:

1: Kastesæt med fastspolehjul eller små multihjul og lette stæn­ger, som typisk håndterer agn op til cirka 150 gram. Dette grej an­vendes til torskefiskeri på lavere vand og fiskeri efter mindre arter som makrel og fladfisk – samt klassificeres ofte som 6-8lb.

2: Lette pirkesæt til pirkefiskeri på lavere vand og fiskeri med jigs og lignende på lidt større dybder. Her er det pirkestænger og multihjul, der bruges i kombi­nation med agnvægte op til 300 gram. Grejet klassificeres typisk til 12-20lb.

3: Kraftige pirkesæt til større pirke og dybt eller stærkt strøm­mende vand. Dette er også gre­jet, man typisk vil vælge til de store fisk på fx Det Gule Rev i Nordsøen, til lettere bulefiskeri og til fiskeri med naturlig agn i Kattegat. Disse sæt er i katego­rien 20-30lb.

4: Tungt pirkegrej i klassen 30- 60 lbs. Dette er er sættene, der bringer revets tunge langer og torsk på dæk og løfter de tunge­ste bulepirke på cirka 600 gram.

Ét sæt kan ikke dække hele spek­teret. Fisker man lidt all-round, er man bedre stillet med 2-3 sæt, som hver passer til den aktuelle fiskesituation. Fremgangsmåden er at vælge stang efter vægten på agnen og derefter hjul og line, som passer til stangen.

 

Med det rigtige grej fra starten kan også de yngste få nogen fantastiske oplevelser med havfiskeri. Her er det forfatterens datter med en smuk sommertorsk fra Øresund.

Med det rigtige grej fra starten kan også de yngste få nogen fantastiske oplevelser med havfiskeri. Her er det forfatterens datter med en smuk sommertorsk fra Øresund.

Harald Nyborg fiskegrej

Valg af havstang

Havstænger klassificeres i vægtklasser efter klingens test-kurve. Vægt-klas­sificeringen – fx 20-30lb – indikerer den belastning, der skal til for at stangen flexer ned til ”ryg­raden” og yder sin maksimale løftekraft. Visse pirkestænger mærkes dog med den anbefalede agnvægt, som vi kender det fra spinne­stænger – fx 150-400 gram. Man kan dog ikke altid gå ud fra at stangen arbejder optimalt med agnvægte i hele det oplyste spek­trum.

Bemærk, at stænger til trolling­fiskeri også klassificeres med vægt-angivelser. Her er tallet ud­tryk for den anbefalede lineklas­se til stangen. En 20lb havstang og en trollingstang med samme klassifikation har således vidt forskellige egenskaber – og kan ikke erstatte hinanden. Som en tommelfingerregel vælges en stang, som kun lige knapt bø­jer i toppen, når den ønskede vægt hænges direkte i stangspidsen.

Havstangens længde

De fleste havstænger er i længden 6-8 fod (180-240cm), og det er passende til alt hjemligt havfiskeri. Stangens længde har stor betyd­ning for arbejdet med kunstagn, fordi en lang pirkestang bevæger agnen mere end en kort stang gør. Omvendt giver den korte havstang langt mere løftekraft end en længere stang. I praksis er presset på fisken 50% større med en stang på 6 fod kontra en 8-fods stang, hvis der lægges samme kræfter i løftet. På turbåde er det en fordel med lidt længere stænger, fordi de bedre kan holde linerne fri af skibet, sidemanden osv. Også til kastefiskeri fra turbåd er det vigtigt at vælge en stang i den rette længde. Stænger på omkring 7 fod egner sig langt bedre til underhåndskast, som sikkerhedsmæssigt er at fore­trække frem for traditionelle ka­stestænger på 8-9 fod.

Artiklens forfatter med én af Øresunds smukke madammer på den rigtige side af 10-kilos mærket.

Artiklens forfatter – Søren Frederiksen – med én af Øresunds smukke madammer på den rigtige side af 10-kilos mærket.

Havstangens håndtag og placering

Om havstangens håndtag skal være i EVA-skum eller kork, er en smags sag. Generelt er et vådt korkhåndtag lidt mere lækkert at holde på end et vådt skum-hånd­tag, men til gengæld holder skummet sig ofte pænt længe efter at korkhåndtaget har fået hakker og skrammer.

Vigtigere er det med håndtagets længde og hjulholderens place­ring. Afstanden fra bunddup til hjul er helt afgørende for, hvor­dan man som havfisker vil ople­ve stangens evner til at arbejde med kunstagn og fighte tunge fisk. Mange foretrækker et rela­tivt langt baghåndtag til traditi­onelt bule- og pirkefiskeri, mens det til fiskeri med naturlig agn og gummiagn kan være en fordel, at have hjulet siddende lidt længere nede. Prøv dig frem i butikken med fle­re forskellige håndtagslængder og placeringer af hjulholderen. Husk, at det er lige så vigtigt, at stangen ligger rigtig i hånden under arbejdet med kunstagn, som under udtrætning af store fisk – og at arbejdsstillingen i de to situationer som regel er vidt forskellig. Bed grejhandleren sætte et hjul på stangen, så også vægtfordelin­gen kan tages med i betragtning. Din seriøse grejhandler vil med sikkerhed kunne fremvise et ud­valg af lækre havstænger med forskellige placeringer af hjul­holderen og han vil elske at lege ”kæmpetorsk” i den anden ende af stangen, mens dine tanker kredser om kampen med den helt store…

Når drømmefisken skal pumpes til overfladen er det vigtigt med grej, man kan stole på. Havgrej i en god kvalitet holder til mange års hårdt arbejde - her er det Max Bursell i aktion.

Når drømmefisken skal pumpes til overfladen er det vigtigt med grej,
man kan stole på. Havgrej i en god kvalitet holder til mange års hårdt
arbejde – her er det Max Bursell i aktion.

Stangmaterialer til havstænger

De fleste havstænger er rørbyggede i blan­dingsmaterialer som gør dem let­te, følsomme og stærke, men de senere år er også lækre, massive kulfiberklinger vundet frem fra bl.a. Fladen. De er i sagens na­tur meget spinkle og stærke, og så bliver de ikke ovale over tid, som det kan være tilfældet med rørbyggede stænger.

Forede øjer eller løberinge er det rigtige valg til fletliner. Rulleøjer kan ikke anbefales til vores hjem­lige havfiskeri, da de er tunge og kører trægt i frostvejr. Hjulholdere i kraftig kunststof af Fuji-typen eller lette aluminiums­hjulholdere er det bedste valg. Tungere havstænger fra bl.a. USA kan være monteret med meget kraftige hjulholdere i aluminium, men de er generelt mere klodsede tunge end Fuji-typen.

I øvrigt er det lidt forskelligt, hvordan producenterne vender hjulholderne. Den lækreste løs­ning er når hjulholderen monteres med forskruningen opad, så man ikke skal holde på gevindet mens man fisker. Tidligere var reglen, at en havstang enten skulle være i ét styk­ke eller deles ved håndtaget, men i dag findes eksempler på stæn­ger, der deles på midten, som vi kender det fra spinnestænger og alligevel har rigelig styrke til at klare det hårde arbejde på havet. Daiwas ”Super-Kenzaki” er et glimrende eksempel.

Tre råstærke havhjul i cirka samme størrelse fra Daiwa, Avet og Shimano. Hjulene er som jeg foretrækker dem uden linefører. Om hjulet skal have stjernebremse som Shimanoen nederst til højre eller lever-drag som de to andre er et spørgsmål om temperament.

Tre råstærke havhjul i cirka samme størrelse fra Daiwa, Avet og Shimano. Hjulene er som jeg foretrækker dem uden linefører. Om hjulet skal have stjernebremse som Shimanoen nederst til højre eller lever-drag som de to andre er et spørgsmål
om temperament.

Valg af hjul til havfiskeri

Fastspolehjul kan kun anbefales til kastefiskeri og det helt lette pirkefiskeri. Gene­relt er multihjulet en langt stær­kere konstruktion og giver samti­dig bedre føling med både fisk og grej. I det følgende er det derfor multihjulene, jeg fokuserer på. Et godt havhjul skal have en solid konstruktion, et let friløb og en linekapacitet, der passer til formå­let. Derudover skal hjulet have en god bremse, som afgiver line uden ryk – også ved stort bremsetryk – og så skal det være relativt let samt behageligt at arbejde med.

Desværre klassificeres havhjul ikke efter vægtklasser, som det er tilfældet for stængerne. Tag der­for udgangspunkt i linekapacitet frem for hjulets modelnummer. Afhængig af fiskedybden, er det som regel passende at vælge et hjul som rummer 3-400 meter fletline i den ønskede dimensi­on. Man fisker langt bedre med et hjul, som er fyldt op, end med en spole, som på grund af for stor linekapacitet kun er halvt fuld. Læg evt. et par hundrede meter kraftig nylonline under fletlinen for at få spolen fyldt op uden at det koster en bondegård.

Hjulets udveksling og bremse

Gearingen er et vigtigt punkt ved valg af havhjul. Udvekslingen er udtryk for det antal omdrejninger, spolen foretager ved én omdrejning af håndtaget og udtrykkes fx 5,3:1. Udvekslingen har sammen med spolediameteren stor betyd­ning for, hvor hurtigt man kan rulle sin pirk op til båden, men også for hvor hårdt, der skal arbejdes med håndtaget. Ud­vekslinger i omegnen af 6:1 er i dag det mest an­vendte.

Bemærk den ”omvendt” monterede hjulholder, som gør stangen rigtig lækker at holde om. Det overdimensionerede håndtag på hjulet sikrer et godt greb selv med store vanter på.

Bemærk den ”omvendt” monterede hjulholder, som gør stangen rigtig lækker at holde om. Det overdimensionerede håndtag på hjulet sikrer et godt greb selv med store vanter på.

 

Det er bremsen, der skal stoppe din drøm­mefisk fra at svømme hjem i vraget igen eller skal kunne presse en stor torsk op gennem en rivende strøm. Netop derfor er bremsen en af de vigtigste de­taljer ved et godt havhjul. På havhjul anvendes to forskelli­ge bremsesystemer: 1) Hjul med stjernebremse, hvor bremskraften justeres på et stjerneformet hjul under håndtaget. På hjul af den­ne type frikobles spolen med en arm eller en trykknap på gavlen. 2) Lever-drag-hjul, hvor frikob­ling og justering af bremsekraft er samlet i ét greb. Her bremses direkte på spolen og bremsen på et hjul med lever-drag er ty­pisk blandt de allerbedste. Dertil kommer, at spolen på denne type hjul typisk løber meget let og at konstruktionen er meget, meget stærk.

Til vores hjemlige havfiskeri er valget mellem stjernebremse og lever-drag alene et spørgsmål om temperament og økonomi. Begge typer løser opgaven glimrende.

Andre detaljer på dit havhjul

Antallet af kuglele­jer er ofte et salgsparameter, og et hjul med mange kuglelejer føles da også mere lækkert end ét med færre. I praksis er det dog kun de to lejer på spoleakslen, der har afgørende betydning for hjulets funktionalitet. Vigtigere er det, at disse er af høj kvalitet og kører let ved frikobling.

Bagstoppet hindrer hjulets håndt­ag i at køre baglæns. Tidligere var en klikkende pal det mest almindelige og denne variant er utrolig slidstærk. For et mere lækkert og lydløst feel, er de bed­re havhjul i dag ofte forsynet med lydløst bakstop i form af et rul­leleje, der kun kan køre den ene vej – eller en lydløs pal. I enkelte tilfælde anvendes flere varianter simultant for optimal styrke.

En linefører er sårbar og kan kun anbefales til det letteste havfiskeri idet en defekt linefører kan blo­kere hjulet totalt. Hertil kommer, at lineføreren bremser friløbet mærkbart og øger risikoen for, at en finger kommer i klemme mel­lem linefører og gavl under hård belastning. Det gør man kun én gang! Som alternativ til linefører, kan vælges et med en smal, høj spole da disse ikke i samme grad kræ­ver, at linen lægges pænt op med fingrene. Flere producenter har disse såkaldte ”narrow-modeller” på programmet. Linetælleren gør på samme måde hjulet langsommere og mere sår­bart. Har man behov for at følge fiskedybden nøjagtigt, er fletliner, som skifter farve for hver femte meter en langt bedre løsning. Hjulets knarresignal anvendes ikke så meget til nordisk havfiske­ri. Dog er lyden en god indikator for føreren af båden, når eksem­pelvis en stor helleflynder udtræt­tes – og så gør ”knarre-vræl” sig rigtig godt på film.

SUMMASUMMARUM: Gør dig klart, hvilken type havfiskeri, du forventer at dyrke mest – og vælg klassificering af dit næste havsæt med det udgangspunkt. Prøv dig frem hos grejhandleren og vælg den stang, der passer bedst til dine fysiske mål samt et lækkert hjul, der passer til stangen.

Et godt havsæt i kompromisløse materialer koster fra ca. 2000 kro­ner og op, men så har du også en trofast makker på havet de næste mange år. Vi ses ”på suppen”.

 

Kizuma line

 

Småbådsfiskeri med let grej og torsk i mellemstørrelsen er enormt underholdende. De tynde liner, der anvendes her, stiller krav til hjulets bremse. Bemærk forfangslinen i 0,60 fluocarbon.

Småbådsfiskeri med let grej og torsk i mellemstørrelsen er enormt underholdende. De tynde liner, der anvendes her, stiller krav til hjulets bremse. Bemærk forfangslinen i 0,60 fluocarbon.

LY OG LÆ MED EN TARP PÅ FISKETUREN

En tarp som denne er det perfekte letvægtsshelter, hvis man bare lige skal have et par timer på øjet midt en sommernat på kysten.

En tarp giver mulighed for hurtigt at skabe ly og læ, når regn eller blæst sætter ind på fisketuren. Det kan give et tiltrængt break, at du kan sætte sig ind under en tarp og tage et hvil, hvis der er langt mellem fiskene – eller hvis du har behov for et overdækket sted at tilberede din mad og kaffe. Og – hvis vil du overnatte ved vandet, så er tarpen den ultimativt letteste løsning på et setup, der hverken fylder eller vejer særlig meget i fiskerygsækken.

AF MARLENE BAK CHOR, FOTO: JENS BURSELL & FRILUFTSLAND

 

Hvis du er tilhænger af nemme og effektive løsninger på fisketuren, så er en tarp måske noget for dig. Med en tarp i rygsækken har du altid mulighed for at skabe ly og læ, når uvejret sætter ind. Men også på solrige dage, har du mulighed for at skabe tiltrængt skygge eller indrette en lille camp på en hurtig og praktisk måde.

Man kan sige, at en tarp er en luksusudgave af en presenning. Tarpen er blot lavet til at kunne sættes op på en nem og praktisk måde. Og så er en tarp ikke mindst lavet i teltlignende materialer, som adskiller sig en del fra de mere kraftige, upraktiske presenninger.

Tarpen kan være en tør base til gear og kaffebryggeri

Mens du står og fisker, kan du også nemt holde dit gear tørt eller lade kaffen stå og koge på blusset, selvom himlens sluser skulle åbne sig. På heldagsfisketuren skaber en tarp en hyggelig lille base uden at fylde for meget. På flerdages fisketure kan en tarp også fint fungere som en primitiv shelter eller bivuak, som du kan sove under.

En tarp som denne fra Nordisk fylder og vejer næsten ingen ting, så den er let at have med til en hurtig overnatning på kysten. Udover dette for du brug for et letvægts sovepose (th), et let oppursteligt liggeunder (i midten) og gerne en lille pressenning så sten på stranden ikke hærger underlaget for meget.

En tarp som denne fra Voss 9 PU Nordisk fylder og vejer næsten ingen ting, så den er let at have med til en hurtig overnatning for 1-2 personer på kysten. Udover dette får du brug for et letvægts sovepose (th), et let oppursteligt liggeunder (i midten) og gerne en lille pressenning så sten på stranden ikke hærger underlaget for meget (i midten nederst).

 

Lav et primitivt shelter med en tarp

For at lave et primitivt shelter, du kan sove i eller opholde dig under i løbet af dagen, er alt du skal bruge en tarp og noget til at spænde tarpen ud med. Det kan være barduner, pløkker eller snor, som bruges til at binde tarpen fast til omkringliggende træer. En tarp kan også sættes op med grene eller vandrestave – og alle bardunerne kan let sættes ved at vikle dem omkring lidt større sten – eksempelvis, hvis du vil overnatte på kysten .

Med en tarp med på fisketuren får du derfor en nem og let løsning, der hverken fylder eller vejer alt for meget i rygsækken. Så er der i stedet plads til alt fiskegrejet.

Her får du nogle bud på tarps i forskellige størrelser og prisklasser:

Lesovik - Heksa - tarp

LESOVIK HEKSA: Let og lækker tarp i høj kvalitet og med stort areal. Tarpen vejer blot 480 g. og det er inklusiv de barduner, der hører med. Perfekt til både bivuak og som overdækning i fælleslejren. Set hos Friluftsland til 1.199 kr.

 

Nordisk Voss 14 PU Tarp

NORDISK VOSS 14 PU TARP: Denne tarp i stærk og vandtæt polyester har et stort areal, men en lav pakvolumen. Tarpen kan sættes op på et utal af måder alt efter behov takket være de mange fæstepunkter til barduner eller pløkker. Set hos Friluftsland til 749 kr.

 

Voss 9 PU Tarp fra Nordisk på kysten. Bemærk vade/vandrestaven, der fungerer som teltstang

NORDISK VOSS 9 PU TARP: Lav vægt og pakvolumen; Denne vandtætte tarp et perfekt til den lille camp eller mindre solo-lejr. Mange fæstepunkter gør den nem at sætte op på forskellige måder.  Bemærk at på denne som alle andre taprps kan man fx bruge vade/vandre stav som teltstang. Set hos Friluftsland til 649 kr.

 

DD-hammocks og DD Tarp

DD HAMMOCKS DD TARP 3 X 3: Let og alsidig tarp, der både kan spændes over hængekøjen eller bruges som bivuak eller shelter for op til to personer. Pløkker, barduner og pakpose er inkluderet. Set hos Friluftsland til 399 kr.

 

End Profly - Friluftsland

ENO PROFLY: Lækker tarp i et kraftigt og vandtæt nylonmateriale. Alligevel vejer tarpen kun 624 gram og er perfekt til at tage med i rygsækken, når lejren skal vejrsikres. Set hos Friluftsland til 899 kr.

 

 

 

Klar til en nat på kysten i en Voss 9 PU fra Nordisk.

Klar til en nat på kysten i en Voss 9 PU fra Nordisk.

SPOTGUIDE: HAVØRRED I VEJLE Å

Michael Cederholm, en af de garvede og meget dygtige Vejle Å fiskere, har her fanget en havørred over de magiske 10 kg. Michael er en af de virkelig erfarne fiskere ved åen, og denne fisk var en meget
velfortjent flidspræmie efter mange års tro tjeneste på bredderne af Vejle Å.

Drømmer du om at fiske efter store, vilde havørreder med masser af over­fladeaction og tunge hug i nattemørket, havørreder der tager i dybet på en dybt fisket nymfe eller spinnefiskeri i noget af Danmarks smukkeste natur? Hvis – ja, så skulle du overveje en tur til Vejle Å.

AF RONNI LAGONI

 

VEJLE Å løber gemt i en smelte­vandsdal fra istiden – omkranset af bakker og en helt unik natur. Åen – der byder på et rigtig godt havørredfiskeri, løber igennem en meget varieret ådal, hvor der fra de øverste til de nedre stræk er en kæmpe forskel på både natu­ren omkring åen, dybde, strøm og vegetation. Det skaber mulighed for mange forskellige natur- og fiskeoplevelser, og det gør det afvekslende at opsøge åen med fiskestangen i hånden.

Der er flere sportsfiskerforenin­ger ved åen, hvoraf Vejle Sports­fiskerforening har fiskeretten på langt størstedelen af åen, men Nørup Randbøl Fiskeforening, Egtved og Omegns Sportsfisker­forening samt Lihmskov-Binde­balle Lystfiskerforening har også fiskeret på åen.

Fiskeriet i Vejle Å er opdelt i 11 zoner

Vejle Sportsfiskerforening har valgt at opdele deres fiskevand i 11 zoner fra Runkenbjerg tæt ved den lille landsby Bindeballe og til Vejle by, hvor en fredningszone gennem byens centrum sætter en stopper for al fiskeri. Zone 1 lig­ger altså tættest på havet og zone 11 længst væk.

Vejle Å løber ud i bunden af Vejle Fjord, og herfra skal havørreden passere gennem byens lys og lyde, inden de kommer til den første zone. I byen kan man nogle gange se ørrederne stå foran eller bag ved bropillerne på byens gå­gade, hvor cafeer bugner af unge og ældre, som hygger sig og ny­der byens liv om sommeren, mens havørrederne sniger sig forbi de intetanende beboere. Er du første gang ved Vejle Å, er det bestemt et stop værd at gå langs åen ved bryggen og ud forbi de fem lejlig­hedstårne kaldet “De fem søstre” – Her kan du se, hvad havørreden skal forbi, inden den kommer til de første fiskbare stræk, og det gi­ver også en forklaring på, hvorfor særligt det tidlige morgen fiskeri fungerer virkeligt godt på zone 1. På det tidspunkt sover byen, og havørrederne trækker forbi – morgenfiskeriet kan her være helt magisk.

 

rygsække Friluftsland
Udsigten fra udsigtspunkt Runkenbjerg på zone 10. Et must, hvis du besøger åen for første gang.

Udsigten fra udsigtspunkt Runkenbjerg på zone 10. Et must, hvis du besøger åen for første gang.

Grej til havørred i Vejle Å

Vejle Å er nok mest kendt for sit bule- og over­fladefiskeri med flue efter havør­red, og det er da også meget ofte fluefolket, jeg møder ved åen, når jeg selv er ved vandet. Og Vejle Å er vitterlig en fantastisk flue-å.

Et allround set-up til Vejle Å kan være en 10 fods klasse 5 eller 6 stang med en flydende WF-line, som er en klasse over stangens angivne kastevægt. Dette er vig­tigt, da du langt de fleste steder skal kaste korte distancer og fiske med relativt store fluer. Hvis du vil fiske i dagtimerne, vil jeg an­befale stænger på 9-10 fod i klas­se 3-5, da dagsfiskeriet ofte skal foregå uden at forstyrre vandet alt for meget. Der er naturligvis nogle flueklassikere, som ofte gi­ver succes ved åen – fx Kosten, Grå Morgen, Scierra Zonker, RLT Night Spine, RLT Sculpin, Girdle Bug, Wooly Bugger i sort eller oliven, Blæksprutten og Kures Blå. Mange af fluerne kan findes på youtube, hvis bindetrangen skulle komme over dig.

Et kig i en Vejle Å veterans flueboks - sort/orange samt fluer med sort/ blå/gul sølv på kroppen dominerer. Så er du dækket godt ind til en nattur ved åen.

Et kig i en Vejle Å veterans flueboks – sort/orange samt fluer med sort/blå/gul sølv på kroppen dominerer. Så er du dækket godt ind til en nattur ved åen.

Spinnefiskeri efter havørred i Vejle Å

Hvad mange måske ikke er klar over, det er, at nogle af de fiskere, som gennem tiden har fanget flest fisk, har været spinnefiskere. Her er det særligt wobleren, der har været effektiv – fx den leddelte rapala i orange/ gul, sølv/sort og sølv/blå nuancer. Woblerfiskerne fisker om natten, og de har en ret simpel, men me­get effektiv måde at fiske dem på. De kaster wobleren skråt ned­strøms, og så lader de strømmen føre den over uden at spinne hjem på hjulet. Når wobleren kommer ind i egen side, så spinner de den ret langsomt hjem op langs egen side, og det kan være skræmmen­de giftigt.

De klassiske Mepps-spinnere bli­ver også brugt langs åen, og de ta­ger også deres del af havørreder­ne. Her er det typisk messing/rød varianterne, der fisker godt – både opstrøms og nedstrøms. Vær ved opstrømsfiskeri opmærksom på åens regler angående dette, som kan findes på www.vsf-vejle.dk

Til fiskeriet benyttes stænger på mellem 9 og 10½ fod med rela­tivt lave kastevægte på 5-20 gram samt gerne nylonline. Smidighe­den i linen kan være en fordel, når fisken skal fightes på en ofte ret kort line.

Hold øje med havørredrapporterne fra Vejle Å

Et godt råd er at holde øje med fangstrapporterne, som kan være med til at give dig en idé om, hvor henne på åen, at der sker noget. Denne viden kan du bruge til at planlægge dit fiskeri. Hvis der sker noget i zone 1 og 2 dagen før, så vil zone 3, 4 eller 5 måske være stedet dagen efter. Det giver dig muligheden for at planlægge dit fiskeri lidt bedre end ved i blinde at vælge et stræk ud. God tur til åen, hvor der venter en hel masse gode oplevelser.

Hvidovresport

Forfatterens ”Night Stalker” er et bud på en buleflue, der ligger lidt dybere i vandet i den giftigste farvekombination til Vejle Å - gul, blå og sort.

Forfatterens ”Night Stalker” er et bud på en buleflue, der ligger lidt dybere i vandet i den giftigste farvekombination til Vejle Å – gul, blå og sort.

HER FÅR DU EN GUIDE OG KORT TIL ALLE ZONERNE:

Zone 1 i Vejle Å

 

ZONE 1: Dette er den første fiskbare zone, som de friske opgangsør­reder møder på deres vandring. I daglig tale dækker zone 1 over nog­le stræk kaldet bl.a. Pumpestationen og Lossepladsen. Det er typiske morgenpladser, hvor du til tider kan opleve store træk af ørreder. Hvis du er heldig at ramme disse træk, så kan zone 1 godt være stedet, der kaster to-tre fisk af sig på en tur nedover. Åen er her relativ bred og uden de store sving, men udhængende buske og grødebevoksning er her din ven i jagten på en af åens friske, nystegne havørreder. Her er der altid meget action, og du vil opleve, at du kan rejse mange fisk til fluen eller wobleren, hvilket gør fiskeriet intenst og spændende.

Går du op på den anden side af motortrafikvejen mod Billund, så kom­mer du til en række interessante stræk, hvor åen er mere smal og med en massiv mur af tagrør på modsatte side. Her er åen dyb og begynder at variere sit løb mere. Der er gode sving og fine chancer for havørreder.

Zone 2 i Vejle Å

ZONE 2 er en af de mest fiskede stræk i Vejle Å rent historisk – og med stednavne som Turisten og Automaten, er det let at forestil­le sig, hvordan disse navne er blevet til. Zone 2 indkrandser Vejle Sportsfiskerforenings klubhus, der er centrum for klubbens aktivi­teter og et socialt samlingspunkt om sommeren. Her kan man få mange snakke med lokale og garvede lystfiskere, og der er virkelig guldkorn at hente. Det er altså et must at slå vejen her forbi, hvad enten det er for at fiske eller bare for at høre sidste nyt fra åen. Hvis du vil fiske her, så er det et meget varieret stykke med mange standpladser, og når du fisker det, vil du let kunne se, hvorfor dette stræk er så populært.

Zone 3 i Vejle Å

ZONE 3: På dette stræk ændrer åen virkelig karakter. Strømmen bliver meget afvekslende, der er sumpede arealer langs åen med siv – og man­ge steder er åen helt overgroet af træer. Dette gør det til et spændende stræk for den eventyrlystne havørredfisker. Hvis du påtænker at skulle fiske dette stræk, er det vigtigt, at du kommer i dagslys, så du lærer åen at kende, inden mørket opsluger alt omkring dig.

Her er der også nogle enkelte parceller, hvor det er forbudt at passere. Det er derfor vigtigt, at du har orienteret dig om reglerne og ved, hvor du må fiske. På dette stræk vil jeg særligt fremhæve det stræk som kaldes “Kromandens” – det er et meget spændende stykke vand rent fiskemæs­sigt. Det starter ved den røde overgangsbro lige neden for Skibet Kirke og strækker sig så om til, hvor skoven vokser ind over åen. Her er der virkeligt mange spændende pladser at fiske på. Lige ned til zone 3 ligger landsbyen Skibet. Her er der et vandrehjem, hvor du til en overkomme­lig pris kan overnatte.

Zone 4-5 i Vejle Å

ZONE 4 OG 5: Disse to zoner udgøres i daglig tale af godset samt øvre godset og strækker sig fra Haraldskær Gods til Haraldskær Fabrik. Det er et restaureret stykke af åen, hvor den er lagt tilbage i sit oprindelige løb. I dag slynger åen sig i sving efter sving gennem ådalen med stejle bakker både mod syd og nord. Her er standplads på standplads, og der er så mange fede spots, at du aldrig bliver træt af at fiske her. Det be­tyder dog ikke, at du bare går ned og trækker en fisk. Der skal arbejdes for dem, men når du begynder at kende strækket, så bliver du også ofte belønnet. Her kan du bo virkeligt luksuriøst på Haraldskær Signatur Hotel, som ligger lige ned til åen på det gamle gods, som stykket er opkaldt efter.

Zone 6 i Vejle Å

ZONE 6 er kun for medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening. Denne Zone er i juni, juli og august reguleret, så hvert medlem har en fiskedag om ugen, hvor der må fiskes i tidsrummet mellem klokken 20.00 og 08.00 om morgenen. Her er tre spændende stykker, som er meget for­skellige. Øverst på zonen er der skov, og åen er meget svært tilgængelig, men det gør det ikke mindre spændende, og der er gode chancer for fisk her. Det midterste stykke er et meget kendt stykke, som i daglig tale kal­des Nørager. Her er åen utrolig smuk, og det er en fantastisk oplevelse at fiske ned over det relativt korte, men meget produktive stræk. Nederst skifter åen igen karakter og bliver mere åben med knap så mange træer, men der er høje siv. En mindre bæk løber her til åen, hvilket skaber nogle spændende standpladser, hvor du ofte vil møde store fisk.

Zone 7 i Vejle Å

ZONE 7 ved Sportsfiskeriets Hus, er der mulighed for gratis fiskeri på et mindre stræk af åen.

Her kan du træde helt ind i havørredens verden. I et stort restaurerings­projekt har Vejle Kommune lavet tre store gydestryg afbrudt af særlige sving med gode standpladser for havørreden. I det sidste af de store sving har de installeret en kasse, som man kan gå ned i – og kigge ud i åen. Her kan du, hvis du er heldig og tålmodig se en havørred eller iagt­tage åens spændende liv. Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedkvarter ligger lige ned til åen på dette stræk, og i Vingsted Centret, der ligger lige ved siden af, kan du overnatte, hvis du vil have god komfort på fisketuren. Her vil du bo cirka midt på åen og have lige langt til både de øvre og nedre stræk af åen. På dette stræk fisker åen meget forskelligt. Der er dage, hvor der er god gang i den og andre dage, hvor der ikke sker det store. Det hænder, at der bliver fanget gode store fisk her, men det er oftere mindre fisk.

Zone 8 i Vejle Å

ZONE 8: På stykkerne ved Ravning træder du for alvor ned i ådalens historie og natur. Her har man fundet rester af en 761 meter lang bro fra vikingetiden, som angiveligt skulle være anlagt af Harald Blåtand. Her fornemmer man virkelig smeltevandsdalen fra istiden, da skræn­terne kommer lidt tættere på, ligesom åen bliver lidt smallere og løber et meget varieret løb. Personligt elsker jeg disse øvre stræk af åen, da civilisationen gradvist forsvinder og efterlader dig i naturens vold. Det er skønt at tage på eventyr her. Åen fisker også godt her, og der kan tit være ret store fisk blandt fangsterne. Her kan du også ofte slippe for det til tider tunge fiskepres på de nederste zoner.

Zone 9 i Vejle Å

ZONE 9: Nu bevæger vi os op mod de øverste stræk på åen og området omkring Tørskind. Her finder du Robert Jacobsens skulpturudstilling samt nogle utroligt smukke omgivelser og stræk på åen. Åen er mindre og smallere samt meget afvekslende med hurtige stryg, skarpe sving, høje skrænter og hvis heldet tilsmiler dig – tunge havørredhug. Der er tale om lidt sværere fiskeri, men der er på zone 9 (og 10) store oplevel­ser at hente. Lige ned til Tørskind ligger der et fiskepensionat, hvor du kan bo godt og til en fornuftig pris.

ZONE 10: Ved Runkenbjerg ligger der, som navnet antyder, en relativ stor bakke – som er et fint udsigtspunkt over øvre Vejle Å. Her er en fantastisk natur, og det er et spændende stræk på åen. Særligt de nederste stræk er produktive, og her finder du blandt andet sammenløbet mellem Vejle og Egtved Å, der er et svært fiskbart stykke, men også en plads, der har kastet store og grove havørreder af sig. Særligt sidst på sæsonen kan der være stor aktivitet på dette stræk, som absolut er et besøg værd, men også en chance at tage, da det er et knald eller fald stykke.

Zone 11 i Vejle Å

ZONE 11: Dette er den øverste strækning, som Vejle Sportsfiskerfor­ening har fiskeretten på. Det er nyt fra i år, så jeg har ingen erfaringer på dette stræk, men jeg glæder mig meget til at komme op og prøve det af. Jeg har ofte holdt på grusvejen mod Bindeballe ved broen over åen og kigget opstrøms og tænkt, at der godt kunne ske noget spændende der. Så det skal have et skud, men som tilrejsende fisker ville jeg nok koncentrere mig om andre stræk på åen i første omgang.

FORENINGER MED FISKERET I VEJLE Å

Vejle Sportsfiskerforening

www.vsf-vejle.dk

Nørup-Randbøl Sportsfiskerforening

www.nrsf.dk

Egtved og Omegns Sportsfiskerforening

www.eosf.dk

Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening

www.lihmskov-bindeballe.dk

Der er gratis fiskeri ved Sportsfiskeriets Hus i Vingsted i Zone 7, men vær opmærksom på, at Statens fisketegn er påkrævet. Rådfør dig her meget grundigt med de opsatte skilte, så du ved hvorfra og til du må fiske. Det er ikke et særligt langt stræk, men du kan godt være heldig at løbe på fisk på her.

 

OVERNATNINGSMULIGHEDER FOR HAVØRREDFISKEREN VED VEJLE Å 

Haraldskær Signatur Hotel og Konference

www.signatur.dk/haraldskaer

Vejle Centerhotel

www.vejlecenterhotel.dk/#anchor-velkommen

Danhostel Vejle

www.danhostel.dk/hostel/danhostel-vejle

Vingsted Hotel og Konferencecenter

www.vingsted.dk

Bed and breakfast i området

www.visitvejle.dk/vejle/bed-and-breakfast

 

Hvidovresport

IHN-VIRUS – HVOR FARLIG ER DEN?

Danske lystfiskere er nervøse for konsekvenserne af den i Danmark nye IHN-virus, som pt findes i fem vandsystemer. Spørgsmålet er: Er er den reelt set en alvorlig trussel mod vores vilde laksefisk samt andre arter – og hvad kommer der til at ske i put and take vandene? Vi har talt med en af Danmarks førende eksperter i fiskesygdomme – Niels Jørgen Olsen, professor på DTU. Han lærer os også, hvordan vi kan se, om en fisk har fået IHN-virus.

AF JENS BURSELL

Niels Jørgen Olesen er på professor på DTU og har beskæftiget sig med sygdomme hos fisk og andre akvatiske dyr i snart 40 år. Undervejs har han spillet en aktiv rolle i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme i Danmark og resten af Europa, og han er leder af EU´s referencelaboratorium for fisk og skaldyrssygdomme. Hans team i ”Enhed for fisk og skaldyrsygdomme” beskæftiger over 20 dygtige eksperter som bedriver diagnostik, rådgivning og forskning i helse og sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr. Så – hvis der er nogen der for alvor har styr på IHN-virus – og de potentielle konsekvenser af det, så er det ham.

Vi har stillet ham 10 skarpe:

Status for udbredelse af IHN-virussen hos fisk i Danmark

1: Hvad er status lige nu med sygdommen. Hvor mange dambrug i hvor mange vandløb er berørt af det? Og hvor mange er lukket/under opsyn?

 – Lige pt er IHN virus konstateret på 6 dambrug ved 4 vandløbssystemer og i en put&take sø ved et femte vandløbssystem, svarer han. – Disse anlæg er alle under offentligt tilsyn. På FVST hjemmeside kan man følge udviklingen og se hvilke åløb, som er blevet underlagt restriktioner.

 

Her kan du få et overblik over smitten med IHN-virus pt i Danmark

Her kan du få et overblik over smitten med IHN-virus pt i Danmark. Kilde: Fødevarestyrelsen

 

2: Er der konstateret IHN hos vilde fisk i de berørte vandsystemer. Hvis ja – hvilke vandløb og hvilke vilde arter?

 – IHNV er ikke konstateret i vilde fisk i Danmark, men der er heller ikke foretaget systematiske undersøgelser af vildfisk – idet Fødevarestyrelsen primært har fokuseret på Dambrug og put&take søer med kontakt til smittede dambrug, understreger han.

3:  Hvis ja til 2) – er der pt konstateret død af vilde fisk pga IHN? Hvis ja – hvor og hvilke?

 – Nej det er ikke konstateret og der foreligger kun ganske få oplysninger om IHN i vildfisk fra andre Europæiske lande der har haft sygdommen i flere år.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

Hvor smitsom er IHN-virus?

4: Hvor smitsom er IHN under naturlige forhold, hvor der er langt imellem fiskene ifht et opdrætsanlæg, hvor der går mange fisk i en meget lille vandvolumen?

 – Man må forvente at IHN virus er betydelig mere smitsom under dambrugsforhold end under naturlige forhold, da afstand mellem fisk er en væsentlig faktor, pointerer han. – I USA og Canada er det kendt at IHN virus primært smitter unge fisk, hvor en del overlevere bliver symptomfrie kroniske smittebærere, indtil de vandrer op for at gyde, hvor virus igen opformeres og udskilles i store mængder samt dermed viderebringes til næste generation.

5: Hvor nervøse skal vi være for at IHN kan smitte vores vilde fiskebestande på et niveau, hvor det kan få alvorlige konsekvenser for bestandene?

– Der er som sagt ingen tilgængelige rapporter om større virus udbrud i vilde fisk s.f.a. IHN i Europa, forklarer han. – Så umiddelbart tror jeg ikke, at det vil have så store konsekvenser for sundheden hos vilde fisk. Men vi kan desværre ikke sige noget med sikkerhed herom.

6: Kan IHN smitte alle vilde fiskearter – og kan de smitte i både fersk- og saltvand?

– Nej, modtagelige arter er laks og ørreder (Oncorrhynchus og Salmo arter) og herudover er kun gedder regnet for modtagelige, fortæller han. – Andre fiskearter kan muligvis være vektorer for virus, uden at de bliver smittet, dvs. at de kan bære virus og smitte andre fisk uden selv at blive syge. IHN virus kan smitte både i fersk- og i saltvand.

 

Niels Jørgen Olesen er på professor på DTU og har beskæftiget sig med sygdomme hos fisk og andre akvatiske dyr i snart 40 år.

Niels Jørgen Olesen er på professor på DTU og har beskæftiget sig med sygdomme hos fisk og andre akvatiske dyr i snart 40 år.

Hvor farlig er IHN-virus for vores fiskearter?

7: Der er jo mange andre lande, hvor IHN i årevis har været udbredt – tilsyneladende uden alvorlige konsekvenser for vildfiskene (?). Er IHN i virkeligheden primært et problem, der relaterer mere til handelsmæssig blåstempling af opdrætsfisk end det gør til potentielt alvorlige problemer for vores vildfisk?

 – IHN er en alvorlig sygdom for ørreder og laks under dambrugsforhold og er en lovomhandlet sygdom, man søger at bekæmpe eller holde på afstand i en række europæiske lande. En af virkemidlerne hertil er at begrænse flytning af modtagelige arter – herunder vildfisk. I Norge regnes IHN for en af de største trusler for lakseopdrættet. Konsekvenserne for spredning til lakseindustrien vil være meget betydelige – og muligvis også for de vilde laks

8: Hvor farlig er IHN for de fisk som er i put and take søerne? Og hvad kan det have af konsekvenser, hvis de er smittet?

 – IHN virus smitter primært mindre fisk (under 50-100 g), hvor fisk i put & take søer normalt er større. I det første anlæg hvor IHN er konstateret, var der dog fisk med kliniske symptomer som fx blege gæller og blødninger i gæller samt indre organer, og det blev rapporteret at fiskene gik dårligt. Det kan få konsekvenser for disse søer, hvis Danmark (forhåbentligt) igen vil opnå status som IHN frit land. Det vil blandt andet betyde, at de kun må få tilført fisk fra godkendte smittefri dambrug, samt at de må tage specielle forholdsregler med hensyn til behandling af de fisk, som der opfiskes. I kendt positive anlæg må det vurderes hvordan fiskene kan udfiskes før de besættes med nye fisk. Men det er Fødevarestyrelsen, der i henhold til lovgivningen kommer til at udstikke retningslinjerne, mens vi giver styrelsen faglige råd om sygdommen og dens håndtering.

9: Hvor nervøse skal put and take ejerne være for deres forretning – og hvor lange er udsigterne til, at put and take fiskerne igen kan fiske frit i de forskellige søer?

 – Det kan jeg ikke svare på nu – det bliver op til Fødevarestyrelsen at tage de beslutninger, svarer han.

Desinfektion af fiskegrej

10: Hvad tænker du om desinfektion af fiskegrej for at hindre yderligere spredning ag sygsommen? – er det effektivt? – og er der andet man kan gøre?

– Desinfektion af fiskeudstyr vil være effektivt. Virus er følsom overfor varme, så opvarmning til f.eks. over 35 grader vil også være effektivt. I restriktionszonerne er det vigtigt at følge FVSTs vejledninger. Størst risiko vil være levende agn, f.eks. hvis man fanger en fisk i et vandløb og bruger den eller dele af den som agn i et andet vandløb samt opskæring af smittede fisk, fordi virusudskillelsen vil være høj i sådanne fisk. Derfor bør man rense sine fisk hvor den er fanget eller hjemme. Uden for zonerne er det også klogt at opbygge nogle gode vaner med altid at vaske sit grej og støvler og net, slutter han.

Her kan du se de mest almindelige symptomer på IHN-virus i fisk - her en regnbueørred.

Her kan du se de mest almindelige symptomer på IHN-virus i fisk – her en regnbueørred. 

Niels Jørgen Olesens råd til de danske lystfiskere:

  1. Undgå så vidt muligt at fiske ved mere end et vandsystem af gangen og bevæg dig så vidt muligt nedstrøms.
  2. Rens ikke gedder, ørreder eller laks før du kommer hjem eller alternativt kun, hvor du har fanget den.
  3. Sørg for at få en god vane med at vaske dit grej med varm sæbevand. Skyl med poste vand før og grundigt efter.
  4. Tjek din fangst for blødninger og symptomer på IHN (se beskrivelse på FVSTs hjemmeside eller DTU Aquas hjemmeside) og kontakt os eller Fødevarestyrelsen, hvis du har mistanke om, at de kan være smittede. Tag gerne et billede af symptomerne.

 

Claw Connector

 

Billeder taget af dyrlæge Thomas Clausen af en regnbueørred med IHN fra en put&take sø, bemærk de blege, næsten grålige gæller med små punktformige blødninger i gællerne

Billeder taget af dyrlæge Thomas Clausen af en regnbueørred med IHN fra en put & take sø, bemærk de blege, næsten grålige gæller med små punktformige blødninger i gællerne.

 

- plus de små blødninger i fedtet omkring organer.

– plus de små blødninger i fedtet omkring organer.

HVORDAN FÅR VI FLERE HAVØRRED PÅ KYSTERNE – del2

DSFs formand Torben Kaas lægger en ny linje, hvor blandt andet arbejdet for at øge lystfiskerturismen nedtones.

I del 2 af vores artikelserie om, hvordan vi kan få flere havørred på kysterne, har vi taget en snak med DSF´s formand Torben Kaas om forbundets holdninger til fx lystfiskerturisme, nyfiskere, kystudsætninger, sterile ørreder som aflastning for fiskepres på vildfisk – og meget andet. Man må sige, at der på flere fronter er nye toner fra DSF.

AF JENS BURSELL

Når snakken går derude på kysterne, er der mange – også virkelig erfarne fiskere – som synes, at der bliver længere og længere mellem fiskene – måske især på Sjælland. Men spørgsmålet er så: Hvad kan vi gøre ved det – udover selvfølgelig den helt indlysende førsteprioritet – nemlig fortsat at kæmpe for et bedre naturgrundlag gennem fx habitatsforbedringer og nedsat forurening.

Vi har stillet DSFs formand Torben Kaas en række spørgsmål:

Vil vi kunne opretholde et bæredygtigt kystfiskeri?

FISK & FRI: – Dansk lyst – og kystfiskeri har i 2020-2021 haft en gigantisk boom med masser af nye lystfiskere. Tror du, at man på trods af dette – parallelt med en øget markedsføring af dansk lystfiskeri over for turister, vil kunne opretholde et bæredygtigt kystfiskeri i de kommende år – fx 2022-24 uden at ændre den nuværende fiskeripolitiske kurs?

DSF – Torben Kaas: – Du stiller et vanskeligt spørgsmål, fordi vi ikke har tal, der kan underbygge, hvordan lystfiskeriet derude egentlig er. Ja, vi har mange rapporter om, at fiskeriet efter især kystørreder er svært, men vi har ikke nogen tal. Vi er i Danmarks Sportsfiskerforbund præcis lige så interesserede som dig og alle andre lystfiskere i, at fiskeriet er godt, og at der er noget at fange. Samtidig vil vi gerne støtte en udvikling, hvor naturen får det godt, og bestandene bliver selvbærende. Derfor er vores første greb ikke at ty til put and take i naturen, når der er så mange åbenlyse årsager til, at der kan være langt mellem fiskene.

Kan ørredbestandene bære øget vækst i lystfiskeriet?

FISK & FRI: Anderkender du, at gode intentioner om fx øgede habitatsforbedringer, som ifølge sagens natur tager en årrække at skabe, ikke nødvendigvis er nogen garanti for, at der kan udøves et bæredygtigt lystfiskeri på kysten her og nu? Eller sagt på en anden måde: Anderkender du tesen om, at det er bedst for bestandene, ”hvis man venter med at sælge varerne, til de er på hylderne”?

DSF – Torben Kaas: Det er altid en god idé at vente med at sælge varen, til man har den på hylden. Men jeg kan ikke lave om på, at der kommer mange nye lystfiskere til i de her år. For mig at se er de mange nye lystfiskere et grundvilkår, jeg ikke har indflydelse på.

Det her handler om meget mere end habitatforbedringer. Det handler om sæler i Limfjorden, som normalt forsyner de fleste kyster herhjemme med ørreder, det handler om skarvprædation i vandløbene og i mundingerne, og det handler om dårlige miljøforhold i fjordene for bare at nævne de mest oplagte ting. Får vi ikke styr på de faktorer, får vi aldrig et ordentligt fiskeri. Sæler og især skarv er et kæmpe problem, fordi vi har rodet så meget med naturen, at deres bestande er blevet alt for store og dermed ødelæggende for de fødekæder, de er i toppen af. Når vi samtidig har fjorde med iltsvind og ødelagt bund, så virker kystudsætninger bare ikke som det mest indlysende svar på problemet.

FISK & FRI: Vi er er helt enige i at der er rigeligt med fundamentale problemstiller med alt fra habitatsforbedringer over forurening til heftig prædation fra skarv og sæler – samt at man selvfølgelig fortsat skal arbejde maksimalt for at løse disse udfordringer. Men – det er også vigtigt, at man forholder sig realiteterne – nemlig at disse problemer tager tid at løse, samt at man ikke kan tage for givet, at de rent faktisk overhovedet vil blive løst, hvis ikke man opnår politisk medvind. Eller sagt på en anden måde: Man bør forholde sig til, at gode intentioner på den lange bane måske ikke nok til at sikre et godt og bæredygtigt fiskeri her og nu, hvis fiskepresset på den korte bane bliver så højt, at det faktisk går hen og påvirker bestandene og dermed også kvaliteten af fiskeriet negativt.

DSFs direktør Lars Rasmussen siger at DSF samarbejder med fiishinginddenmark.info om at få flere nye lystfiskere, mens DSFs formand siger at arbejdet for flere lystfiskerturister nedtones.

DSFs direktør Lars Rasmussen siger ovenfor, at DSF samarbejder med turistprojektet Lystfisker Danmark/Fishing in Denmark  om at få flere nye lystfiskere, mens DSFs formand Torben Kaas nu lægger en ny linje, hvor blandt andet arbejdet for at øge lystfiskerturisme nedtones. Måske det er på tide, at DSF bestyrelse sætter sig sammen og tager en kvalificeret diskussion om, hvorvidt de danske vande, som situationen er lige nu – rent faktisk kan tåle et meget højre fiskepres, før der reelt set er kommet flere fisk – samt om man skal indstille arbejdet for at rekruttere nye lystfiskere, indtil det sker i praksis? Eller sagt på en anden måde – bør DSF brug manpoower, penge og PR-ressourser på at støtte projekter, der proaktivt og målrettet bidrager til et øget fiskepres, med hvad det i den nuværende situation for fiskebestandene, kan have af potentielt negative effekter – når man istedet kunne bruge mere tid og flere penge på at genrejse vores fiskebestande her og nu? Screendump fra kampagnen “Nyfiskeri” lanceret af Lystfisker Danmark.

Gavner det fiskebestandene med flere lystfiskere?

FISK & FRI: DSFs kurs har gennem mange år været fokus på vildfisk og habitatsforbedringer kombineret med en målrettet markedsføring af dansk lystfiskeri, for at få endnu flere til at fiske. Men er det den rette kurs – og er det bæredygtigt? Kan det tænkes, at man ved ensidigt at fokusere alle ressourcer på drømmen om rene bestande af selvreproducerede vildfisk – uden samtidig at være realistisk og anderkende betydningen af det stigende fiskepres – rent faktisk gør de naturlige bestande af ørred en bjørnetjeneste, fordi man derved kommer til at øge presset på vildfiskebestandene, så de får sværere ved at blive selvreproducerende?

DSF/Torben Kaas: – Din præmis er forkert. Vores kurs er ganske rigtigt vildfisk og habitatforbedringer, men vi markedsfører ikke dansk lystfiskeri og vi gør ikke noget for at skabe flere lystfiskere. Men vi vil gerne organisere de lystfiskere, der er derude, så vi sammen kan stå stærkere. Ja, der er eksempler, hvor Fishing Zealand, som vi støtter, har markedsført dansk lystfiskeri, men det er næsten indstillet. Og ja, vi har støttet nogle grejpuljer for at opretholde den gode relation til det daværende Fiskeri- og Miljøministerium. Men vores målsætning er ikke at skabe flere lystfiskere eller at hente flere til Danmark.

FISK & FRI: Det forekommer besynderligt, at du siger ”Din præmis er forkert” og ”vi gør ikke noget for at skabe flere lystfiskere” når snakken går på fiskepres og bæredygtighed. For mig at se har netop denne kurs med at skabe flere nye lystfiskere i Danmark været en meget markant og synlig del af DSF profil siden tidligere formand for DSF – Verner Hansen – proklamerede, at han ville have over 100.000 lystfiskere ind i forbundet – en strategi der i øvrigt snarere virkede modsat.

Det er muligt, at DSF har ændret kurs siden formandsskiftet i 2020, men umiddelbart virker det som om, at DSFs ledelse stadig bakker op om hypotesen med ”at flere nye lystfiskere vil være godt for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri. Et godt eksempel fra 2021 under dit formandskab er dette DSF-citat i forbindelse med kampagnen ”Nyfisker”. Her skriver direktør for DSF Lars Rasmussen følgende: ” Vi er glade for samarbejdet med Lystfisker Danmark om denne nytænkende kampagne, som skal få flere ud at fiske. Fokus er på børnefamilier og kvinder, hvor vi naturligvis ser et stort potentiale for udbredelsen af lystfiskeri. Vores målsætning for samarbejdet er, at vores lystfiskerforeninger rundt om i landet kommer i tættere kontakt med de mange nye lystfiskere. “ 

Du siger ”vi gør ikke noget for at skabe flere lystfiskere”, når snakken får på bæredygtighed, men hvis DSF anno 2021, som man kan se sort på hvidt ovenfor ”samarbejder” med nogen om at få flere ud at fiske, så gør DSF vel også noget bevidst og målrettet for at skabe flere lystfiskere?

Torben Kaas: Der har været nogle eksempler på, at vi tidligere har bevæget os i retning af at vi gerne vil skabe flere lystfiskere og også trække lystfiskere til Danmark. Det har vi bl.a. gjort i forbindelse med vores samarbejde med fishingindenmark.info, FiskeXpressen mv. Jeg kan sige så meget, at det er nu tonet ned. Ikke som en bevidst bestyrelsesbeslutning, men som en naturlig udvikling af sagens gang. Ja – der kan godt være lejligheder, hvor vi siger, at her vil vi af forskellige grunde godt gå med til at gå ud og markedsføre lystfiskeriet – fx FiskeXpressen – men det har i høj grad været for at bevare en god relation til Fødevare – og Miljøministeriet. Som sagt vil vi meget gerne hæve organisationsgraden blandt lystfiskere – og vi vil især gerne have nye børn og kvinder ud at fiske. Der er klart mere trængsel i mange fiskeområder, så det er vigtigt, at vi får nye kræfter ind i DSF, så vi I fremtiden har nogen til at stå for dette og sørge for,k at vores vande har det godt. Så i den forstand, så er der noget om det. I kraft af at der nu er kommet så mange nye lystfiskere, så er det ikke et relevant fokusområde at søge at fortsætte denne udvikling. Diskursen derude er jo, at der er for mange lystfiskere, så det fjerner jo fuldstændig DSF motivation for at begynde at invitere flere nye in i lystfiskeriet. Jeg kan dog godt forstå at Lars kommer med ovennævnte citat – dels fordi det har været et ønske tidligere, men også fordi, at bare for to år siden var det en helt anden situation. Den udtalelse bunder nok i at forbundet traditionelt har haft en anden holdning.

Claw Connector

FISK & FRI: Så kan du godt se, at der kan være en relevans i at forholde sig til, det problematiske i  hvis man bliver for mange lystfiskere, før der reelt set er kommet flere fisk?

Torben Kaas: Ja, det kan jeg sådan set godt. Der er jo rigtig mange meldinger om, at der er fyldt rigtig godt op derude – både på kysten og i vandløbene. Det kan man jo ikke negligere. Man skal jo nok sige, at der er en eller anden kapacitet, som vi er ved at have opbrugt, som det ser ud lige nu, med de muligheder, der er herhjemme. Men det kan jo ændre sig, for det kan være, at der pludselig er noget andet fsikeri, der begynder at fylde – men som det er nu – så er der helt klart nogle fiskeområder, hvor der bare ikke er plads til flere lystfiskere.

FISK & FRI: Når det er sagt, så er årsagen til spørgsmålet ikke, at der som sådan er noget som helst galt med nye lystfiskere – eller flere familier og kvinder i dansk lystfiskeri. Tvært i mod – alle skal naturligvis være velkomne i dansk lystfiskeri, som ikke skal være en ”lukket klub”. Pointen er udelukkende, at man i tide forholder sig til de problemstillinger, der knytter sig til øget fiskepres uden et tilsvarende og parallelt  løft i fiskebestandene, så flere lystfiskere ikke ender med at betyde mindre fiskebestande og dårligere fiskeri.

Vil der være ”ørred nok” til at tilfredsstille ”efterspørgslen” – selv hvis naturgrundlaget er OK?

FISK & FRI: Hvis man kigger på det stigende antal lystfiskere og den parallelt øgede markedsføring af dansk lystfiskeri – tror du og DSF på, at man nogensinde – uden udsætninger – på sigt vil kunne opnå et bæredygtigt kystfiskeri – selv hvis det næsten utopiske sker, at alle de vandløb der – realistisk – kan gøres fuldt naturligt selvreproducerende – bliver ført tilbage til naturlige tilstande?

DSF/Torben Kaas: Der er en meget ensidig fokusering på kystørreder og laks i åerne, og det giver et pres på de to arter. Men så længe der kommer tilstrækkeligt mange fisk op i åerne til at sikre den næste generation, så er fiskeriet bæredygtigt. Det er ikke det samme som, at alle fanger lige så mange ørreder på kysten, som de godt kunne tænke sig. Havørredfiskeri på kysten har altid været svært, og det skal nogle af vores nyfiskere lige lære. Men jeg har stadig til gode at høre sagkundskaben sige, at problemerne med ørreder og laks er fangst i havet snarere end kvaliteten af habitaterne. For mig at se, er det stadig ikke fiskepresset i havet, som er bestemmende for bestandenes udvikling.

FISK & FRI: Der er som nævnt oven for ingen tvivl om, at den helt grundlæggende årsag til alt for få fisk langs kysterne er habitatsforringelser gennem århundreder – samt diverse afledte negative effekter af fx forurening. Men at det er disse faktorer, der historisk set er den helt store synder, ændrer vel ikke på, at et for højt fiskepres her og nu kan have en negativ effekt på bestandene, som man bør tage højde for, indtil man har fået forbedret naturgrundlaget tilstrækkeligt til at det kan klare det øgede fiskepres?

Torben Kaas: – Så længe der går de ørreder op i åerne, som åerne kan bære, så har man i hvert fald ikke trådt over den grænse. Men jeg vil godt gå med så langt som til at sige, at hvis lystfiskerpresset bliver så stort, at vi får færre fisk op i åerne, end der er plads til, så er man nødt til at gøre noget. Jeg synes sagtens, at man kan snakke om reguleringer af lystfiskeriet, uden at det nødvendigvis behøver at være særlig dramatisk – fx baglimits osv, som man allerede har implementeret flere steder. For langt de fleste lystfiskere, så vil disse baglimits i øvrigt være fuldstændig uproblematiske, da de færreste slet ikke fanger nok til at opfylde dem… Så ja – vi er selvfølgelig nødt til at holde øje med det. Som du siger, så er de grundlæggende årsager til få fisk habitatsforringelser, forurening og afledte negative effekter – og dit billede af, at et for hårdt fiskepres kan være dråben, der får bægeret til at flyde over, så vores aktiviteter i værste fald kan være med til at give bestande det sidste skub ud over kanten – er egentligt meget godt.

Alle nyfiskere skal naturligvis være velkomne i Dansk lystfiskeri, men der er måske brug for en diskussion om hvorvidt det giver mening målrettet og proaktivt at bruge ressourcer på at rekruttere nye lystfiskere, når det fiskebestandende måske mest har brug for lige nu - er det modsatte?

Alle nyfiskere skal naturligvis være velkomne i dansk lystfiskeri, men der er brug for en diskussion om, hvorvidt det giver mening målrettet og proaktivt at bruge ressourcer på at rekruttere nye lystfiskere, når det flere fiskebestanden måske i  virkeligheden mest har brug for lige nu er det modsatte? Eller sagt på en anden måde – der er vigtiger ting at bruge energi på end at at blive flere lystfiskere.

 

Historikken omkring tidligere kystudsætninger

FISK & FRI: I firserne og halvfemserne er der meget, som tyder på, at kystfiskeriet var lysår bedre på fx Sjælland – både med flere og langt større fisk. Mener du, at der har været en god grund til, at man stoppede kystudsætningerne – og hvad var/er den?

DSF/Torben Kaas: Du siger, at meget tyder på, at fiskeriet på kysten var bedre dengang. Jeg kender ikke til tal, som kan bakke det op. Til gengæld kender jeg fiskere, som mener at fiskeriet er bedre nu end dengang. Men fiskene har ændret adfærd og har flyttet sig – måske fordi det nu er vilde fisk, som har en anden adfærd, end kystudsatte fisk har. Min pointe er blot, at vi skal have lidt mere end mavefornemmelser, før jeg køber konklusioner om, hvordan en udvikling har været.

FISK & FRI: Det er klart, at der ikke er tal, der bakker det op, når man ikke moniterede lystfiskernes fangster dengang. Du antyder, at grunden til at mange melder om dårlige fangster på kysterne i virkeligheden blot skyldes, at vildfisk bare har en anden adfærd end udsætte fisk – eller sagt på en andem måde – at lystfiskerne ikke fisker dem de rette steder eller på den rette måde: Er der noget forskning, der viser, at de tidligere kystudsatte fisk, som angiveligt skulle have en anden adfærd, opholdt sig andre steder eller fouragerede anderledes end de ”vildfisk”, som vi har ved Sjællands kyster nu? Eller taler du blot ud fra din mavefornemmelse?

Torben Kaas:  Ja – det var jo så en venlig hilsen tilbage. Ja – det er baseret på mavefornemmelse, og nej – jeg kender ikke til forskning, der siger dette. Jeg vil godt gå med til at, jeg synes heller ikke at kystfiskeriet er så godt, som vi har oplevet det. Men – vi har ikke tal på det, og om det skyldes fiskepres – det ved jeg ikke. Det kunne fx også skyldes manglende byttedyr langs kysten. Så der er altså bare nogle ting, der gør, at fiskeriet på kysten generelt – og det gælder ikke kun havørred – ikke er så godt, som det har været. Men jeg har ikke forskning eller undersøgelser, der bakker det op.

FISK & FRI: Meget tyder på at kystfiskeret allerede var markant dårligere end under kystudsætningerne inden Coronaen startede, hvilket jo viser, at det i hvert fald ikke er fiskepres fra Coronafiskere, der gør at fiskeret efter kystudsætningerne var ringere end under dem. At så et øget fiskepres de sidste to år, måske kan være ”dråben” der for bægeret med en potentiel negativt effekt af øget fiskepres til at flyde over – det er så en helt anden sag.

Torben Kaas: Hvis de allerede var væk inden kystfiskeriet Corona-boomede, så er det sandsynligvis fordi der ikke er plads til flere kystørred derude – med mindre at skarvene jo bare tager dem. Og de tager jo en mange. Men hvis årsagen til, at der ikke er flere fisk, er at der ikke er fødegrundlag til det, hvad kan en kystudsætning så gøre andet end at skabe yderligere fødekonkurrence??

FISK & FRI: Med dine udtalelser i svaret ovenfor kan det let opfattes som om, at du vil sende et signal om at kystfiskeriet på Sjælland faktisk er bedre nu, end det var under kystudsætningerne – og at der derfor ikke er noget at bekymre sig om. Skal dit svar opfattes på denne måde?

Torben Kaas: Nej – det skal det ikke, for reelt så ved jeg det jo ikke. Der er helt sikkert noget at bekymre sig om. Det må man ikke være i tvivl om. Men – jeg tror vitterlig ikke, at det er lystfiskerpresset vi skal bekymre os mest om. Inden man overvejer kystudsætninger, bør man undersøge, hvorvidt der overhovedet er fødegrundlag for flere fisk på kysterne. Jeg føler mig ikke overbevist om, at der vil være føde nok, hvis man sætter fisk ud, som vil leve hele deres liv på kysten. Man kunne måske sætte nogle kystudsatte fisk ud og så se på deres tilvækst?

Fisk & Fri: Ja – det lyder som en potentiel problemstilling, der bør undersøges.

Har kystudsætninger haft en skadelig effekt?

FISK & FRI: Findes der reelt set peer reviewed forskning, som dokumenterer, at kystudsætninger skulle have en skadelig effekt på processen mod større selvreproducerende bestande af vildfisk? Hvis ja – fortæl os gerne om hvilken?

DSF/Torben Kaas: Jeg kender ikke til forskningen på det område. Kystudsætningerne stoppede i sin tid, fordi Miljøministeriet ikke ville acceptere risikoen for genetisk forurening, når de kystudsatte fisk fandt et tilfældigt vandløb at gå op i. For mig lyder det som en rimelig bekymring. Jeg er heller ikke interesseret i, at vi for at kunne fiske put and take på kysten ødelægger de genpuljer, der knytter sig til de enkelte vandløb.

FISK & FRI: Hvis man forestiller sig det scenarie, at der rent faktisk ikke er nogen reel dokumentation for skadelige effekter af kystudsætninger – vil det ændre på DSF syn på muligheden for at øge disse?

DSF/Torben Kaas: Manglende dokumentation for skadelige virkninger er ikke nok. Kan vi derimod få dokumentation for, at kystudsætninger ikke påvirker kystmiljøet og vandløbene negativt, så er det selvfølgelig interessant. Men vi skal have sagkundskaben med os, så fra forskningsmiljøerne skal vi have den nødvendige opbakning til, at man kan ty til kystudsætninger.

Kystudsætningerne blev i sint tid foretaget af frygt for genetisk forurening. Man kan så spørge sig selv hvor stort dette problem er på Fyn og Sjælland hvor 99,9 % af alle "vildfisk" ikke er oprindelige, men reelt set sammer fra jyske danmbrugsfisk primært udsat fra slutningen af 1800 tallet og op til vore tider.

Kystudsætningerne blev i sin tid stoppet med den begrundelse, at det kunne give genetisk forurening. Man kan så spørge sig selv, hvor stort dette problem reelt set vil være på Fyn og Sjælland, hvor langt hovedparten af alle “vildfisk” reelt set ikke er genetisk oprindelige vildfisk, men i praksis nedstammer fra jyske danmbrugsfisk – primært udsat fra slutningen af 1800 tallet og op til vore tider.

Hvad mener DSF om potentielle kystudsætninger i fremtiden?

FISK & FRI: Kunne man forestille sig et scenarie, hvor kystudsætninger faktisk kunne tænkes have en positiv effekt på vildfiskebestandene, fordi fiskepresset på disse relativt set mindskes?

DSF/Torben Kaas: Som jeg nævnte tidligere, så har jeg ikke hørt forskningsmiljøerne nævne fiskepres i havet som en årsag til, at der ikke kommer tilstrækkeligt med gydefisk op i åerne. Tværtimod er meldingen hver gang, at så snart de fysiske forhold er på plads, så kommer fiskene også. Mit bud er derfor, at det ikke vil gøre den store forskel for åernes reproduktion, om man letter presset på de vilde fisk ved at flytte noget af fiskeriet over på put and take-fiskeri efter kystudsatte fisk.

FISK & FRI: Hvis der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for, at kystudsætninger skulle være skadelige for processen mod selvreproducerende bestande af vildfisk – og der måske ligefrem kan argumenteres for at de indirekte kan være gavnlige for vildfiskebestanden. Vil vi så se et DSF der fremoverarbejder i denne retning?

DSF/Torben Kaas: Jeg vil godt angribe den præmis, der går på, at kystudsætninger skal handle om at skåne vildfiskene. Skal vi hjælpe vildfiskene, så handler det om habitatforbedringer, miljøforbedringer og regulering af skarv og sæler. Jeg køber ikke idéen om kystudsætninger som en støtte for vildfiskene.

Så kan vi have et ønske om et bedre fiskeri, der er baseret på nogle udsatte fisk. Har vi faglig opbakning til, at det kan finde sted uden at skade vildfisk og biotoper i øvrigt, så er det rimeligt, at der kommer et spillerum for den mulighed også.

FISK & FRI: Hvis man tidligere kunne finansiere kystudsætninger, så er der vel en mulighed for at gøre det igen. Har du nogle bud på dette?

DSF/Torben Kaas: Ikke umiddelbart. Det ligger implicit i dit spørgsmål, at fisketegnsmidlerne kan gå til det formål, og det er en diskussion, man kan tage. Så længe, der stadig udestår et kæmpearbejde med habitatforbedringer og delvist med ophjælpning af vildfiskebestande, er det for mig at se mere oplagt at fokusere fisketegnsmidlerne på de opgaver. Her og nu er det vel oplagt at lade dem, der gerne vil fange de kystudsatte fisk, stå for finansieringen. Vi mangler lidt at se kystfiskerne ude i lystfiskerforeningerne, fordi kystfiskerne ikke mener, foreningerne kan tilbyde dem noget, de ikke kan få gratis alligevel. Men her kan de jo konkret gå ind i foreningerne og dér arbejde for kystudsætninger og finansiering af dem.

Kan udsætninger af sterile fisk for at tage fiskepresset på vildfisk være en løsning?

FISK & FRI: I Amerika har man jfr. vores artikel ”Hvordan får vi flere fisk på kysterne del 1” i mange år udsat sterile ørreder for at skåne vildfiskebestandene ved at tage en meget stor del af fiskepresset fra lystfiskerne. Såfremt dette også kan gøres i Danmark – uden at gå på kompromis med visionerne om arbejdet for selvreproducerende bestande og et forbedret naturgrundlag – er det en udvikling DSF vil bakke om om?

DSF/Torben Kaas: Til alle de spørgsmål bliver mit svar hver gang, at har vi rygdækning fra forskningsinstitutionerne, så er vi parate til at tage diskussionerne. Vi har ikke forholdt os til, om udsætning af sterile fisk er en god idé, men kommer der forskning, som siger, at de ikke skader de vilde bestande og biotoperne i øvrigt, så er vi parate til at tage gamle holdninger op og finde ud af, hvad vi nu mener om det.

FISK & FRI: Hvad tænker DSF om et princip, hvor man mærker sterile udsætningsfisk – eksempelvis ved fedtfinneklipning eller microtatovering på fx bugen, så man kan kende selvreproducere vildfisk fra udsætningsfisk? Hvis man gjorde dette – og så totalfredede alle vildfisk samt gav frit lejde til hjemtagning af alle mærkede udsætningsfisk, så vil det vel blot give en markant større beskyttelse af de selvreproducerende vildfisk, end det man ser nu?

DSF/Torben Kaas: Som sagt tror jeg ikke, fisketrykket i saltvand er afgørende for, om vi får tilstrækkeligt med gydefisk op til at videreføre de vilde bestande. For mig personligt bliver det lidt for mærkeligt, hvis vi indstiller fiskeriet efter de vilde fisk for i stedet at dyrke et parallelt put and take-fiskeri efter nogle modererede fisk, vi sætter ud i naturen.

Skulle der så komme dokumentation for, at lystfiskeres fisketryk i saltvand skader de vilde bestande, så bliver vi nødt til at ændre på noget, og så skal alle forslag på bordet.

FISK & FRI: Alt tyder på at der i §7 udvalget er meget kreative grænser for tolkningen af Fiskerilovens §61, hvori det defineres hvad Fisketegnsmidlerne må bruges til. Hvis man antager det synspunkt, at udsætninger af sterile fisk kan aflaste vildfiskene, så kan der vel også nemt argumenteres for at udsætninger af fx sterile fisk faktisk kan betragtes som en målrettet indsats for at ophjælpe de selvreproducerende vildfiskebestande? Og med den argumentation burde der vel være hjemmel til at bruge en større procentdel af Fisketegnsmidlerne til netop dette formål fremover?

DSF/Torben Kaas: Hvis der kommer dokumentation for, at udsætning af sterile fisk er et egnet middel til at ophjælpe vildfiskebestande, så er det en diskussion, udvalget bør tage, og som jeg også gerne selv vil rejse.

FISK & FRI: Fiskepresset på havørreder er større i dag end tidligere. Men tidligere var der andre fisk på kysten, som tog meget af presset. De er der ikke i dag, så hvor vi før fiskede torsk, fladfisk havørred og makreller på kysten, så fisker vi i dag primært havørred. Dette er måske også en del af forklaringen på det store fisketryk på den ene art – havørreden. Hvordan kan vi gøre kysterne sunde og mangfoldige igen for på den måde dels at sikre alle arter og dels nedsætte fisketrykket på havørrederne?

DSF/Torben Kaas: Jeg tror bestemt, at en del af frustrationerne fra kystfiskernes side skyldes, at næsten alle i dag fisker efter havørred, som altid har været en svær fisk. Da jeg var dreng, fangede vi netop også torsk og fladfisk. En sjælden havørred var en (meget!) kærkommen ekstragevinst. For torsk, ålekvabber, fladfisk og alle de andre arter, vi i dag savner på kysten, er forklaringen sandsynligvis den samme som for havørrederne. Vi har fjernet stenrevene, miljøforholdene i fjordene er for ringe, og så er der lokalt alt for stor prædation fra især skarver men også sæler nogle steder. Desuden er en del af de fraværende arter overfiskede af erhvervsfiskeriet, og deres leveområder længere til havs er ødelagte af skrabende redskaber, som har endevendt havbunden igen og igen. Vi har en kæmpe udfordring med vores havmiljø, så derfor ligger det også i vores arbejdsplaner i Danmarks Sportsfiskerforbund, at vi sidst på året i år tager fat på netop havet og kysterne. Det er vi ved at forberede, og de første skridt tager vi i forbindelse med den igangværende høring af regeringens havplan, som vi skal have til at være meget mere konkret, når det kommer til beskyttelse af de sårbare havområder.

 

rygsække Friluftsland

FLUEFISKERI EFTER SOMMERLAKS I SKJERN Å

Kan 86 centimeter fisk blive smukkere? Bal laksen ser du Kenny Frost. 

Det kan være et slid at få laks på land, det ved enhver laksefisker. Men heldigvis er der også dage, hvor alting lykkes. Læs og bliv inspireret til din egen tur af Terkel Broe Christensens beretning fra fantastiske Skjern Å, hvor det går så let, så det mest af alt ligner en badeferie. Den dag i hvert fald…

TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN

 

MEDIO JUNI. De sidste uger er der næsten dagligt tikket sms’er ind fra venner og bekendte, som er på laksefiskeri rundt omkring i verden. Facebook har også bugnet med opdateringer direkte fra vandene. Nogle brokker sig over ringe vandføring og manglende opgang, andre jubler over fantastiske fangster af store og blanke sommerfisk. Peter min gode ven, der fisker i Gaula, skriver eksempelvis frustreret, at vandstanden er historisk lav. De er otte mand, der ikke fanger det fjerneste bortset fra en enkelt i gruppen. Han har til gengæld fået to sølvblanke laks på omkring otte kilo og en enkelt smålaks. Det er det fantastiske ved laksefiskeri – det er altid en cocktail af fascination og frustration. Selvfølgelig for de der er af sted, men også for os andre som er hjemme.

Vores fælles ven Kenny Frost og jeg må passe job og familie på trods af, at vi er midt i laksesæsonen. Vi skulle egentligt have fisket sammen en uge i Skjern Å i forbindelse med premieren i april. Selv om Kennys job smager en del mere af laks end de flestes – han er ansvarlig for lystfiskerinformations- og videncentret Laksens Hus ved Skjern Å – er det alligevel begrænset, hvor mange timer han får fisket om morgenen og efter fyraften. Nok mere end de fleste, men væsentligt mindre, end han ønsker sig.

General practitioner - en effektiv lakseflue også i Skjern Å

General practitioner – en effektiv lakseflue også i Skjern Å.

Blanklaks fra april til oktober i Skjern Å

Endelig i begyndelsen af juni begynder laksen for alvor at dukke op i åen. Efter den lange rejse fra Nordatlanten. Fangstjournalen på nettet taler sit tydelige sprog. Den 10. juni bliver der pludselig landet ti fisk, den 12., også ti stk., den 15., ni og så videre. Et andet håndgribeligt bevis på, at opgangen er i gang, er det imponerende syn af store laksestimer, der samler sig foran slusen ude i havet ved Hvidesande. I takt med at laksebestanden i Skjern Å de seneste år er vokset, er populariteten af den nye turistattraktion ved slusen også vokset. Nogle gange står der kun en håndfuld fisk, der venter på at trække de sidste 18 kilometer gennem fjorden til de når åen. Andre gange kan der stå flere hundrede store og sølvblanke laks. Et syn, som ofte ses gennem den seks måneder lange fiskesæson. Der er således altid en chance for at fange blanke opgangsfisk i Skjern Å. Selv hen i oktober landes nystegne sølvblanke laks med lus.

Næppe nogen har mere føling med fiskeriet i Skjern Å end Kenny. Han dypper sine fluer i åen stort set hver dag, men vigtigst er den information, han får af de mange lystfiskere, der besøger Laksens Hus. Som en god ven gennem mange år yder han mig den ekstraordinære service at give besked, når der begynder at ske noget i åen. En søndag aften i juni tikker der endelig en sms ind: ”To laks mistet. 6-7 kg efter hhv. 20 sek. Og 10 min. Det er nu, det sker. Skal vi fiske tirsdag-onsdag?”

Harald Nyborg fiskegrej
Første laks landes.

Den første laks landes.

Laksefri fra familien og jobbet

Både familie og job bevilger et par fridage. Tirsdag ved ni tiden ruller jeg ind på den lille p-plads ved Gjaldbæk. Kenny er der allerede. Han har fisket siden solopgang uden at se noget og forslår derfor, at vi prøver en ny plads. Vinden er ret hård. Skal vi fiske på åens yderste åbne strækninger, bliver det er et knokkelarbejde. Vi har fiskekort til Borris Fiskeriforenings 23 kilometer vand, så der er heldigvis mange muligheder.

Vi pendler op og ned af åen for at tjekke de enkelte pladser. De fleste steder holder der allerede en eller to biler. Der gider vi ikke fiske. Vi vil være de første. Er der laks, skal det være vores fluer, de ser først. Efter en halv times forgæves kørsel efter en fiskeplads i læ, og hvor vi samtidig kan være alene, giver vi op. Vi må ud i vinden på de nedre stræk.

Ved Sønderby Spang, kan vi være for os selv. På stien over engen, lige inden vi når ned til åen, spørger Kenny venligt: Vil du gå forrest?” Jeg ved godt, at det er det, han selv helst vil. Jeg er mindst lige så venlig og siger: ”Det kan du gøre”. Selv om jeg dybest set helst vil gå forrest. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, da vi var knægte og nærmest løb om kap ned til åen, for at være den første til at kaste Mepps-spinneren ud i et stensikkert bækørredhul i en nærliggende bæk.

Der er laks på strækket vi fisker

 Jeg starter ved spangen, mens Kenny går omkring et par hundrede meter nedstrøms og begynder der. Vi klør på, selv om vi har dårlig føling med grejet i vinden. Kastene er ikke specielt smukke, og vindens træk i linen oven vande ødelægger ligeledes enhver fornemmelse af fluens bevægelser. Efter ti minutter hænger min flue fast i grøden midt ude i åen. Med et roligt træk i fluestangen er den dog let trukket fri. Øjeblikket senere går en blank laks fri af vandet ved modsatte bred. Springet er akavet skråt opstrøms og lavt. De fem-seks kilo blankfisk giver alligevel et anseligt plask. Jeg råber op til Kenny, at der er fisk og kaster videre. Trods vinden ligger mine kast pludselig helt perfekt ved modsatte bred. Tre kast skal der til, inden tiøren falder. Fluen er væk. Laksen har sprunget mit forfang! Rystet løber jeg op og forklarer sammenhængen. Der er ikke tid til detaljer. Der er laks på strækket. Nu skal der fiskes.

Kenny Frost med dagens første laks. Længden er 86 centimeter, og vægten viser 6,8 kilo. En rigtig sommerlaks. De trækker typisk op i de jyske åer fra slutningen af maj og frem til september. Udover mellemlaksen er der to andre typer laks. Storlaksen på over 7 kilo har 3 til 4 år i havet, inden den kommer tilbage i april og maj. Grilsen eller smålaksen kommer i august/september og har kun tilbragt et enkelt år i havet. Når den svømmer op i åen vejer den halvanden til tre kilo.

Kenny Frost med dagens første laks. Længden er 86 centimeter, og vægten viser 6,8 kilo. En rigtig sommerlaks. De trækker typisk op i de jyske åer fra slutningen af maj og frem til september. Udover mellemlaksen er der to andre typer laks. Storlaksen på over 7 kilo har 3 til 4 år i havet, inden den kommer tilbage i april og maj. Grilsen eller smålaksen kommer i august/september og har kun tilbragt et enkelt år i havet. Når den svømmer op i åen vejer den halvanden til tre kilo.

 

Ved bredden ligger, der en gammel jolle. Her sætter jeg mig for at skifte forfang og flue. Mens jeg sidder bøjet over flueæsken, forplanter Kennys råb sig gennem ådalen: ”Fisk. Fisk”. På afstand ses en stor og blank laks gå fri af vandet. I løb forsøger han at følge efter nedstrøms. Jeg smider, hvad jeg har i hænderne, og løber alt hvad jeg kan for at hjælpe til med nettet. Selv om det er en stærk laks, som kommer direkte fra havet, for det viser sig lidt senere, at den har lakselus, tager det højest ti minutter at få den på land.

En laksehilsen til Gaula

Det er Kennys første fisk i år. Så den bliver aflivet, fotograferet samt målt og vejet. Derefter laver vi en lille videosekvens til Peter og de andre drenge ved Gaula, hvor fisken bliver vist frem, og vi spørger hvordan det går i geddevandet mod nord. En opdatering på Facebook med et billede, som lyder: ”Så er der laks til sølvbryllup” giver også et utal af likes og kommentarer.

Bagefter fisker vi videre på strækket nogle timer. Jeg vil bare så gerne fange en laks og fisker koncentreret. Ofte trækker laksen op i små stimer. Så når der er en laks, er der også flere. En af dem vil jeg gerne have på land. Men jeg kan også godt mærke, at Kenny ikke er helt så tændt, som han plejer. Snart er jeg overtalt til at vi kører.

Fangstjournalen på nettet taler sit tydelige sprog. Den 10. juni bliver der pludselig landet ti fisk, den 12., også ti stk., den 15., ni og så videre. Et andet håndgribeligt bevis på, at opgangen er i gang, er det imponerende syn af store laksestimer, der samler sig foran slusen ude i havet ved Hvidesande. I takt med at laksebestanden i Skjern Å de seneste år er vokset, er populariteten af den nye turistattraktion ved slusen også vokset. Nogle gange står der kun en håndfuld fisk, der venter på at trække de sidste 18 kilometer gennem fjorden til de når åen. Andre gange kan der stå flere hundrede store og sølvblanke laks. Et syn, som ofte ses gennem den seks måneder lange fiskesæson. Der er således altid en chance for at fange blanke opgangsfisk i Skjern Å. Selv hen i oktober landes nystegne sølvblanke laks med lus.

Kennys laks nummer to hugger ved Sønderby Spang.

Kennys laks nummer to hugger ved Sønderby Spang.

 

Næppe nogen har mere føling med fiskeriet i Skjern Å end Kenny. Han dypper sine fluer i åen stort set hver dag, men vigtigst er den information, han får af de mange lystfiskere, der besøger Laksens Hus. Som en god ven gennem mange år yder han mig den ekstraordinære service at give besked, når der begynder at ske noget i til Borris, for at hente hindbærsnitter og kaffe i Brugsen. Laksen skal fejres og ikke mindst vises frem!

Efter at kagerne og kaffen er fortæret, og laksen er beundret af alle dem, vi møder, bruger vi de næste 3-4 timer på at fiske på forskellige nye pladser. Blandt andet oppe i åen, hvor der er mere læ for vestenvinden. Vi fisker blandt andet ved Skobæk, Ahlergaard og Borris Krog. Her løber åen smal og dyb med varierede strømforhold. De mange udhængende træer gør det svært at fiske effektivt. Kenny fortæller: ”Fluen skal helt over under træerne for at dække de bedste pladser”. Den vil så med strømmens hjælp svinge ind under grenene. Om dagen holder havørrederne til derinde i mørket, men laksen kan også finde på at holde til der – typisk på kanten mellem det overdækkede og det åbne vand.

Det er utroligt spændende fiskeri, men det koster også en enkelt flue. Et forsigtigt træk i fluen under en gammel gran tolkes til at være en lille havørred. Om det passer, er ikke til at vide. Det kan være så meget andet, for eksempel en laks.

Først pizza – og så igen laks

Aftensmaden, et par gigantiske jyske pizzaer bliver serveret på det lokale pizzeria i Sdr. Felding, hvor vi aftaler at slutte dagen ved Sønderby Spang. På vej ned over engen spørger Kenny igen, om jeg vil gå forrest. Denne gang er jeg ikke så generøs og svarer: ”Ja det vil jeg. Jeg begynder, hvor du startede før.” Kenny lægger ud ved spangen, og jeg går nedstrøms til jollen, hvor jeg tidligere sad og skiftede forfang og flue. Her smider jeg min rygsæk og begynder fiskeriet. Jeg skal dog lige fem – ti meter længere nedstrøms. For udfor jollen er der banket to lange pæle af jern i åen henholdsvis et par og ti meter fra land. Det ligner pæle, som skal holde en åleruse.

Mon ikke det er en uvant situation for det fleste at træde vande og fighte laks samtidig. Her gør Kenny det til ug.

Mon ikke det er en uvant situation for det fleste at træde vande og fighte laks samtidig. Her gør Kenny det til ug.

 

Det går ikke mere end 5 minutter inden Kenny igen råber: ”Laks”. Jeg når lige at tænke: ”Ej nu ikke igen. Det er urimeligt, det er jo min laks!” Jeg løber alt, hvad jeg kan. Den stort set ufordøjede Hawaii Pizza og en Cola fylder godt maven, så der bliver ikke slået nogen 100 meter rekorder. Med fluestangen spændt som en ostehøvl foran sig bliver Kenny trukket ned af åen. Det er igen en stærk fisk, som kun vil en vej, og det er i fuld fart nedstrøms mod fjorden. Det kniber, han kan følge med, så samtidig med at han småløber nedstrøms, forsvinder baglinen stille og roligt fra Zpey-hjulet. I løbet af et øjeblik er fisken nede ved mig og med mindst 100 meter line efter sig.

Kenny er flydende – med laks i den anden ende

Uheldigvis trækker laksen mellem de to jernpæle. Kenny havde set faren, men han kan ikke nå at presse den udenom. Det er umuligt at få fluelinen over pælene fra land, fordi at pælene er forbundet med en bardun til bredden, og laksen og Kennys flueline er under denne snor. Langsomt men ubønhørligt nærmere han sig pælene. Pludselig er der fare for, at stangen bliver banket imod det rustne metal, så tæt er han på. Sker det, er der risiko for en smadret stang og endnu være en tabt fisk. På grund af sommervarmen fisker vi kun i gummistøvler, så lidt morsomt får jeg sagt: ”Tror du får våde sokker.” Kenny svarer irriteret:

”Skru ned for charmen.” Der er ikke andet at gøre end at vade uden om. Jeg får mobilen og pungen. En meter fra land står han i det kølige strømmende vand til navlen. Brillerne bliver også kastet ind. Forsigtigt vader han længere ud og kan snart trække sig ud til den første jernpæl. Imens fortsætter laksen sit udløb. Mindst 150 meter line er nu ude, og Kenny er flydende. Han kan i hvert fald ikke nå bunden på ydersiden af pælen. Heldigvis er linen viklet fri, og et problem er i det mindste løst. Stangen er højt løftet, og laksens udløb ses som bløde dunk i stangtoppen. Da han slipper jernpælen, trækker laks og strøm ham videre mod fjorden. Opdrift i vadejakken og fornuftige bentag holder ham akkurat oppe. Hoved og hænder er oven vande – i hvert fald det meste af tiden. Ind i mellem tager han en mundfuld vand ind, men den bliver prustet ud igen, som en hvalros, der kommer op efter at har været på havbunden efter muslinger. Trods Kennys fortid som elitesvømmer, skal han kæmpe længe mod strømmen, inden han igen har fodfæste.

Efter 50 meters badetur er han endelig tæt på bredden, og kan endelig stå nogenlunde på fast bund. Godt nok i vand til halsen. Jeg rækker en hånd, og får ham på land. Som en druknet vandrotte med vandet drivende af sig og med et par skvulpende gummistøvler, fortsætter han efter laksen. Den viser endelig træthedstegn. Udløbene udebliver og Kenny genvinder roligt sin bagline. Jeg småløber ved siden af på bredden, mens jeg kommer med ”friske” bemærkninger og fotograferer løs.

På de øvre stræk af Skjern Å er der mange træer og læ. Her kan være godt fiskeri, men det er også krævende fordi fluen skal ligge præcist.

På de øvre stræk af Skjern Å er der mange træer og læ. Her kan være godt fiskeri, men det er også krævende fordi fluen skal ligge præcist.

Et tilbud om lakseguidning

Omtrent en halv kilometer nedstrøms fra spangen, hvor laksen tog den lille Beiss-flue er der en fin landingsplads. Uden ret meget dramatik kommer den i nettet. Og efter få sekunders fotoseance får den friheden igen efter en fight, som ingen af os nogensinde vil glemme. Kenny ryster af kulde. Så vi beslutter, at call it a day. Grejet bliver hurtigt pakket sammen, og snart er vi på vej mod bilen og et varmt bad ved Laksens Hus. Vi når dog ikke mere end et minut indover engen, som allerede er badet i aftenlyset, da Kenny udbryder: ”Stop vi skal lige have sendt en sms til Peter og drengene ved Gaula. Hvad siger du til: ”Sekskilos genudsat. Hvad med at næste års lakseferie skal forgå ved Skjern Å? Jeg guider gerne …”

 Skjern Å´s genrejsning som lakseå

Det vestjyske vandløb Skjern Å, der fra kilden ved Tinnet Krat og til udløbet i delta-området ved Ringkøbing Fjord har et forløb på omkring 94 kilometer. Skjern Å har de seneste år oplevet et sandt eventyr. Fra et laksefiskeri, der nærmest var ikke-eksisterende i 1980’erne og 90’erne er det kun blevet bedre og bedre for hvert år der er gået.

Åen har været og er igen i særdeleshed kendt for sine store laks. Gennem årene er der landet mange over 20 kilo. Den legendariske Danmarksrekord er fanget i Skjern Å af den københavnske tobakshandler D. C Dinesen i påsken 1954. Den vejede ikke mindre end 26,5 kilo og 136 centimeter.

I 1928 fandt man en endnu længere laks i Skjern Å. Den var desværre død, men med en længde på 150 centimeter og en vægt på 22 kilo er den blandt verdens største registrerede laks. Den var godt farvet og havde stået i åen længe. Som blank opgangsfisk har den formentlig vejet op mod det dobbelte. I 1960’erne oplevede åen en katastrofe for naturen og miljøet, da den blev udrettet i fremskridtets hellige navn. Projektet var på den tid Nordeuropas største landvindingsprojekt, som skulle forvandle enge og sumpe langs åen til god landbrugsjord. Med statslige midler i ryggen og Hedeselskabet som entreprenør blev åens nederste 20 kilometer reguleret. Konsekvensen var at gydebanker og laksens levesteder i åen forsvandt, og det samme gjorde laksen, der stort set blev udryddet.

Heldigvis overlevede en lille rest i Karstof Å – et af Skjern Åens mange tilløb. Med hjælp fra frivillige lystfiskere, et seriøst opdrætsarbejde og ikke mindst Danmarks historiens største naturgenopretningsprojekt i 2002, hvor åen blev genslynget og fik sit naturlige og snoede forløb tilbage. Pris 283 millioner kroner. Den oprindelige Skjern Å-laks blev reddet i absolut sidste øjeblik.

Laksens Hus er et informations- og videnscenter. Her er åben hver dag i laksesæsonen. Udover fiskekort kan du kvit og frit få sidste nyt om fiskeriet i åen af lokale eksperter.

Laksens Hus er et informations- og videnscenter. Her er åben hver dag i laksesæsonen. Udover fiskekort kan du kvit og frit få sidste nyt om fiskeriet i åen af lokale eksperter.

 

Grejet til laksefluefiskeri i Skjern Å

 Stænger: Det anbefales at benytte to-håndsfluestænger fra 11 til 14 fod (klasse 7-10). I tilløbene og på de øvre stræk passer de lettere stænger bedst. Men de skal under alle omstændigheder være så robuste, at de kan håndtere store stærke laks på en fornuftig måde, da en stor del af åens laks skal genudsættes. Især på den nederste del af åen, hvor landskabet er åbent og det kan blæse meget er kraftige stænger effektive.

Hjul og line: Et godt hjul med en blød bremse med plads til omkring 150 meter bagline og som passer til fluestangen er vigtig. Flueline: Vandstanden er ofte høj om foråret, og laksen står dybt. Derfor skal fluen, som de lokale siger: ”Ne ta a bun” og det kræver synkende liner og forfang. I Skjern Å har de lokale en forkærlighed for korte synkeliner med flydende bagende. De korte og tunge skydehoveder får hurtigt fluen ned til fiskene. Den flydende bagende sørger for, at strømmen får størst mulig kraft i linen og kan derved føre fluen over åen. Samtidig gør den flydende del, det meget let for fiskeren at løfte linen til et nyt kast.

Forfang: Forfang med forskellige synkehastigheder. Hvor tungt forfang, der skal benyttes afhænger at vandføringen. Pointen er, at fluen skal fiskes så dybt som muligt om foråret.

Forfangsspids: Fluorocarbon eller monofil-line med en diameter på minimum 0,33 millimeter.

Grejet til spinnefiskeri i Skjern Å

Spinnestang: En fornuftig spinnestang til laksefiskeri i Skjern Å er mellem 9 og 11 fod og med en kastevægt på mellem 12 og 48 gram.

Hjul: Er man til fastspolehjul er en størrelse 4000 eller 5000 med plads til 200 meter 20 lb line passende. Kan man bedre lide at fiske med multihjul anbefales et hjul, som for eksempel et Ambassadeur 6500.

Agn: Igen handler det om at komme ned i vandet, og derfor er det også typisk tunge spinnere som bruges ved Skjern Å. 18 gram eller fra størrelse 3 og opefter er meget normalt. Den mest populære spinner er nok Kondom-spinneren, men Jensen Insect, Mepps eller Blue Fox-spinnere er også gangbare.

Net: Det er altid godt at have et solidt net ved hånden, når man fisker laks og i særdeleshed, når fisken skal genudsættes. Store fangstnet kan være med til at gøre fighten kort og samtidig kan den blive i nettet, mens den afkroges. For at undgå at ødelægge fiskens beskyttende slimlag, bør man benytte knudeløse og småmaskede net coated med gummi eller silikone.

Fiskekort til Skjern Å

Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskerforeninger sælger fiskekort til området. Eksempelvis koster et års medlemskab i Borris Lystfiskerforening 1.200 kroner. Foreningen råder over ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagkort. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus og koster fra 150-200 kroner afhængig af forening og tidspunkt. Den første måned efter premieren er prisen dog 400 kroner. Du kan læse meget mere om fiskeriet i Skjern Å på nettet. Der er et utal af hjemmesider. Men du kan starte på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside (www.skjernaasam.dk). Her kan du hurtigt blive opdateret med fangster, mulighed for overnatning osv.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2019

 

Kizuma line

 

 

 

HAVØRREDPLADSER I SEJERØBUGTEN: FRA GNIBEN TIL ALLESHAVE

Mange stræk i Sejerø Bugtenegner sig glimrende til nattefiskeri i den kommede tid.

Lange tangbælter mellem sandede revler. Besværlige stenkyster. Øde strande og kendte pladser mellem hinanden. Nordvestsjællands Vestkyst i Sejerøbugten indeholder alt, hvad en havørredjæger kan ønske sig. Her gennemgår vi nogle af de bedste pladser – én for én.

AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ

 

1 – Havørred på Gniben

Lad os bare starte aller nordligst på Gniben. Mangen ørredliderlig lystfisker har stiftet bekendtskab med revet allerøverst på Sjællands Odde. Der er blevet lan­det tusindvis af stålblanke fisk på dette rev. Både i den lyse som­mernat og i vinterens uendelige halvmørke. Det er et sted, der stiller store krav til ens balanceevner, for den stenede kyst er ikke tilgivende overfor uforsigtighed. Til gengæld er der altid en stærk strøm, hvor vandende mødes. Talrige byttedyr hvirvles op af det urolige vand. Det ligner det, det er: Et Mekka for sultne trækfisk.

Det er til gengæld også det allermest besøgte spot på denne liste, og mange er kørt forgæves, fordi de fire-fem bedste pladser på revet allerede er optaget. Man bør dog ikke fortvivle, for der er flere gode spots på Gniben, som er langt mindre trængselsramte.

Agn: Tobisimitationer synes at virke rigtig godt her. Jeg har dog fået fisk på næsten alle slags agn. De skal bare kunne komme godt derudad. Der findes fluefiskere, der har succes på det yderste af Gniben, men det er nok alligevel mest for spinnefiskere, da fiskene ofte findes et godt stykke ude i dagtimerne. Om natten trækker de langt tættere på land.

1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

                                                    1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde

2 – Kystørred på sydsiden af Gniben

Parker på grusparkeringen ved skilderhuset og følg hegnet vestpå ned til vandet på modsatte side af Gni­ben. Hvor hegnet slutter, og havet begynder, ligger der et lille stenrev, som meget ofte holder en god fisk eller to. Særligt i vinter­månederne har jeg haft succes på denne plads, men sommerfiskeriet er bestemt også værd at prøve her. I princippet kan du såmænd gå hele turen fra spidsen og ned til færgehavnen uden at støde på 50 meter sammenhængende vand, der ikke sagtens kan holde en god fisk. Men jeg synes, at stykket fra ca. 300 meter nord for hegnet og en kilometers penge ned mod havnen, er mest interessant. Lidt sydpå er der også lange stykker, hvor du i ro og mag kan gå på sand­bunden og kaste ud over de mørke bælter. Ind i mellem de sandede stykker, findes der fine smårev og stenede stykker med blæretang. Fiskene kan være svære at få i tale, men de er der. Og tålmodighed lønner sig. Snitstørrelsen på dette stykke er i øvrigt fremragende. Jeg har sjældent fået en fisk under mindstemålet på dette stykke. Til gengæld er der mange fjæsinger. Så fisker du i mørke og får kroget en lille fisk, skal du have gang i pandelampen, inden du rører ved den. Og husk en tang!

Agn: Kysten varierer meget, og det gør agn valget også. På de ste­nede stræk med dybt vand inde under kysten er der god ræson i at forsøge sig med en fluestang og en tangloppe-imitiation. Hvor du skal ud over de mørke bælter, har jeg haft god succes med blanke blink og tobis-woblere.

2. Den Sydlige del af Gniben

2. Den sydlige del af Gniben

3 – Østervangsvej er en fin havørredplads

Møder du en anden lystfisker på dette åh, så smukke stykke prima ørredkyst, er det lige før, jeg giver en lunken dåsebajer i strandkanten. (Der er nemlig stor sandsynlighed for, at det i så fald er undertegnede. Fra parkeringspladsen kan du gå både nord og sydpå og finde glim­rende ørredvand. Chancerne for at få en af de grove sildeædere er i den grad til stede her. Går du nordover er der dybt vand tæt under land og masser af sten og blæretang. Går du sydover skal du ud på revlen og kaste henover det mørke bælte. Det er et spot, hvor der ikke er så meget tvivl om, hvor agnen skal kastes hen. Spottet fisker godt i let mod-eller-sidevind. Især når strømmen går ind mod land.

Tag aftensmaden med i rygsækken og forbered dig på en lang sommeraften på kysten. Du vil ikke blive skuffet! Fik jeg nævnt, at her er smukt som ind i h…?

Agn: Fluefiskere bør nok gå nordpå på dette spot med mindre man ynder at fiske helt inde i vandkanten. Kobberbasser og tobisimita­tioner ligger lige for. Men en rejeflue kan sikkert også fange fisk. Spinnefiskerne bør kigge i kassen efter tobiswoblere og silde­blink. En hvid kan også være giftig.

3. Østervangvej

3. Østervangvej

Claw Connector

4 – Ordrup Næs – en kendt havørredplads

Dette spot er også godt kendt. Der er dog så me­get plads og så mange muligheder for at finde godt fiskevand, at man ikke behøver at slås om pladserne på Ordrup Næs. Favoritten for mange er naturligvis det store stenrev yderst på næsset, og det er i sandhed også en regulær drømmeplads, der næsten altid holder fisk. Vil du derud, er der dog et pænt stykke at gå fra den offentlige parkerings­plads og ud til spidsen. Der går ganske vist veje betydeligt længere ud ad næsset, som kan synes fristende at benytte i bil, men det er private sommerhusveje, og grundejerne ser ikke med milde øjne på udefrakom­mende, der ignorerer parkeringsanvisningerne. Så la’ vær!

Der er dog ingen grund til at vælge Ordrup Næs fra, selvom man er allergisk for gåture i waders. Begge sider af næsset holder masser af fisk. Særligt nordsiden er jeg begejstret for. Her er lavt vand og masser af god bund hele vejen ud til spidsen. Den er dog ikke helt let at vade på. Særligt i mørke skal man gå med stor forsigtighed her.

Sydsiden er bestemt heller ikke at kimse af. Der vil ofte være en stærk udadgående strøm, når vandet skal finde vej ud af bugten og uden om næsset. Bunden er let at gå på, og det er let at kaste ud over de mørke områder. En sommeraften eller nat kan dette stykke være den rene drøm at fiske på.

4. Ordrup Næs

4. Ordrup Næs

5 – Vindekilde Strandvej leverer også havørred

Denne plads er ikke helt ukendt, men på ingen måde heller ikke overrendt. Der er dybt vand tæt under land og store, fede tangbælter, der bare tigger om at blive fisket af, hvad enten du går nordpå eller sydover. Stykket holder også masser af små stenrev og bund, hvor det mørke og det lyse står side om side i store, smukke pletter. Det ligner sim­pelthen en ørredfiskers paradis, og det er det også – i nogen grad. Jeg har personlig ikke haft så stor succes, som pladsens udseende kunne se ud til at love, men det kan være, at jeg bare har været uheldig – eller også er jeg simpelthen bare ikke dygtig nok. Jeg kender i hvert fald andre fiskere, der har fået tag i store oversprin­gere her, så det må jo kunne lade sig gøre, hvis man ikke er helt håbløs. Personligt har jeg mest haft fornøjelsen af at afkroge en ukristelig bunke grønlændere.

Du kan gå både nordover og sydover. Særligt nordpå er der, hvad der synes som et uendeligt stræk af lækkert fiskevand. Bunden er de fleste steder godt stenet, så gå forsigtigt og/eller medbring va­destav. Går du sydover slutter festen efter en 7 – 800 meter, hvor man når et stykke med rent sand. På den anden side orker man (jeg) ikke at gå meget længere på så svær bund.

Agn: Fluefiskerne har gode vilkår på denne plads. Jeg vil tro, at alle gængse imitationer kan bruges her. Spinnefiskere bør prøve sig lidt frem. De helt kystnære bælter med højtvoksende blæretang kalder på en højtgående wobler eller et lille, let blink. Men det er også fristende at blæse agnen ud over syvende rækker af mørke bælter, og så skal der jo noget mere langt flyvende for enden.

5. Vindekilde Strandvej

5. Vindekilde Strandvej

6 – Havørred ved Vesterlyng/Stold

Dette er absolut en af mine favo­rit-pladser. Man møder ganske sjældent andre fiskere her, og det er decideret besynderligt, for det er virkelig en læk­ker plads, hvor man let får en hel dag til at gå med at kaste ud og hive fisk på land. Måske er det fordi, strækket fra parkeringsplad­sen og ud til Stold er hegnet grundigt ind, så man ikke vandrer ind på skydeterrænet, hvor ordensmagtens stolte repræsentanter og weekendkrigerne fra hjemmeværnet ynder at pudse skydefær­dighederne af. Men man har lov til at gå i vandet og fiske. Der er vel en halvanden kilometers penge fra parkeringspladsen og ud til det meget store rev på spidsen af Stold, men bortset fra de første 150-200 meter er der godt fiskevand hele vejen. Og det er oven i købet super let at gå på. Man er heller ikke i tvivl om, hvor der skal kastes hen, for den mørke bund ligger lige for ens fødder, mens man trasker afsted på den fine sandbund.

Jeg er faktisk ikke helt klar over, om det strengt taget er tilladt at gå op på stranden for en lille pause, men jeg har gjort det masser af gange uden at få reprimander. Faktisk har jeg aldrig mødt no­gen, der kunne give mig én.

Kunsten er måske ikke at fiske sig selv helt ud, før man når ud til det ekstremt lækre stenrev for enden af Stold. Her bliver det selvsagt straks sværere at vade, men enhver havørredfisker må savle, når han ser bunden omkring dette skønne rev, som så ofte holder gode fisk. Eneste problem er, at der ganske ofte ligger en flok sæler, som meget gerne gør dig rangen stridig som pladsens dygtigste fisker. Er de hjemme, er der overhængende risiko for, at turen ud til revet var spildt. Men så har du haft over en kilometer lækker bund at fiske af undervejs…

Agn: bunden ud til revet er overraskende fjordagtig, så små livlige blink eller woblere har vist sig effektive her. Når du kommer ud på revet, er det tid til at finde de lidt tungere våben frem fra kassen. Fluefiskerne vil sandsynligvis fiske med det, de plejer.

6. Vesterlyng / Stold

6. Vesterlyng / Stold

7 – Kystørred ved Alleshave Bådelaug

Du milde, hvor er dette spot dog indbydende. Og som det dog holder fisk. En dag med på­landsvind i den rette mængde, halvgrumset vand og smil fra fiskeguderne kan gøre dette spot til en ren fest. Det gælder forår, sommer, efterår og vinter.

Parkeringspladsen ved Alleshave Bådelaug ligger lige ned til en lavvandet bugt, som umiddelbart ser lidt halvkedelig ud i forhold til stykket mod venstre (eller sydover – alt efter behag), hvor små tanger og spidser lokker med rev og dybt vand under land. Men lad dig ikke narre! Et stykke ude på det flade vand, er der tre mørke striber. Og mindst én af dem holder fisk – lidt afhængig af vandstanden på dagen. Fisk dem som minimum hurtigt af, inden du begiver dig til venstre. Her finder du en kyststrækning så smuk og uberørt, at guderne må sig forbarme. Her er store sten med tyk­ke tangbælter tæt under land. Her er sandrevler og mørke bælter. Her er bugter med lavt vand og blandet bund. Kort sagt alt, hvad en ørredafhængig fiskebums kan ønske sig. Husk at kaste i alle retninger, for det hele ser ud til at kunne holde fisk. Og det kan det også … Og hvad mere er … Du er med meget stor sandsynlighed HELT alene med mindre du møder en venlig småbådsfisker på parkeringspladsen. Møder du sådan en, så sørg for at få en god snak om, hvor fiskene står for tiden. For han ved det! Tag også en god madpakke med og hold en god pause undervejs, mens du nyder udsigten til Nexelø for her er plads til en hel dags fiskeri. Det er mig en gåde, at dette spot ikke er bedre besøgt, og jeg har været ganske fristet til at holde det for mig selv. Men værsgo’ … Her er det. Se det, fisk det og nyd det.

Agn: Forholdene er meget forskellige inden for en relativt kort distance, så sørg for at have agn med til det hele. Det gælder også fluefiskerne.

7. Alleshave Bådelaug

7. Alleshave Bådelaug

 

Kizuma line

 

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv)korn. Dennne fisk fra februar gjorde en tyk, gammel fiskeskribent glad for en dag.

Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv) korn. Dennne fisk fra februar gjorde en fiskeskribent glad for en dag.

 

Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

    Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.

 

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter

Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter.

 

NY VIDEO: LAND FLERE HAVØRRED PÅ FLUE MED RELEASEFLY CONNECTOR

I den nyeste video på Fisk & Fris YouTube kanal, som det er gratis at abonnere på, forklarer Jens Bursell, hvordan du med hans Releasefly Connector system super simpelt kan øge landingsraten fra ca 40-45 % med almindelige enkeltkrogede kystfluer til omkring 80-90 %, når den samme flue monteres med Releasefly Connector og en str. 14 Owner krog. Det forklares, hvordan Connectoren monteres, hvordan krogen skal vendes – samt hvordan den fiskes. Metoden kan anvendes både til flue- og bombardafiskeri, og det er pærenemt at bruge under det praktiske fiskeri.

Releasefly Connectors kan købes i førende grejbutikker samt på releaserigshop.com, der er specialiseret i at sælge rigbits og materialer til småkrogstakler, som udover den højre landingsrate har den fordel at det er langt mere skånsomt over for fisk, der skal genudsættes.

Releasefly Connectors til gedder, vil også give en markant forøget landingsrate på geddefluer, 

Videoen er på engelsk og blev oprindeligt publiceret på Jens Bursells youtubekanal i 2019.

 

Hvidovresport

MØRRUM: HVAD FORÅRET BRAGTE AF LAKS

Mørrumsåen er og har altid været utrolig populær i maj måned. Det er de superblanke og tit meget store laks, der tiltrækker lystfiskere fra hele Europa og især Danmark, Tyskland og nu Polen.

AF PETER SIEDENTOPP

 

DRØMMEN OM EN MØRRUMLAKS I MAJ står for mange fedtfinnefiskere som noget af det mest ultimative man kan opnå. Men – en laks fanget i maj er og bliver en flidspræmie – så er det sagt. Tidsforbruget viser, at der bruges omkring 1000 timer på effektiv fiskeri – pr. dag, især i de 16 pool`s nedstrøms Kungsfossen.

Regnestykket ser således ud… Mindst 150 sports- og lystfiskere fluefisker hver dag langs åen, vi hvis vi antager, at de – mindst – bruger 7 timer med fluestangen i hånden pr. dag, så giver det cirka 1000 timers effektivt fiskeri.

Fisketrykket er størst og mest hektisk i åens Pool 1 – Fluefiskernes helt egen pool – her ses konstant 4 -6 mand i poolen, mens 10 – 12 mand sidder på ”ventebænken” på en af de to øer – i øvrigt kaldet ”Whisky & Cognac Islands”.

Sidste år var Maj historisk. Måske ikke set over alle de år, som åen har haft lystfiskeri med udgangspunkt i Laksens hus, men i årene fra 2000 – 2020 var 2020 absolut en af de bedste. Total fangsten i maj 2020 var således 101 blanklaks, hvilket selv for Mørrumsåen en god sæson.

2021: Hvad har Mørrum givet af laks

Hmmmm – det er ikke totalfangsterne dette år og denne maj måned, som Mørrum vil blive husket for. Resultatet endte på 47 laks, hvilket er en halvering i forhold til sidste år.

”Forklaringer” er der mange af, og når 150 håbefulde lystfiskere samles, så er forklaringer om årsager mange og mere eller mindre fantasifulde. Jeg tør ikke gætte på årsager eller grunde, jeg kan bare konstatere at laksen kom – med få undtagelser – meget sent, og kun ganske få dage var ”bra fiskedager”. Den eneste rigtig gode fiskedag var den 27. maj , hvor der kom 10 blanklaks på land.

Mørrum er dog Mørrum – og kvaliteten af en fiskeoplevelse måles ikke kun i kg og cm, selv om jeg tilstår, at laks på krogen…. er den præmie, vi alle søger og higer efter.

Den største fluefangede laks i maj 2021, blev fanget den 27. maj af danskeren Henrik Ellebye Madsen. Det var en laks på 102 cm og en vægt på 13,25 kg. Fisken havde en imponerende omkreds på 60 cm. Den største spinnefangede laks i maj 2021, blev fanget den 24. maj af danskeren Jan Krohn Dehli. Laksen målte 118 cm og vejede 17,68 kg – og du kunne naturligvis læse om den velfortjente og flotte fisk på fiskogfri.dk.

Senere på sommeren kommer jeg med en længere og dybdeborende artikel om fiskeriet generelt i Mørrum og særligt en fuldstændig gennemgang af spinflue-metoden. Spinfluefiskeriet er ”opfundet” ved bredden af Mørrumsåen, og lige siden er det blevet forfinet. Metoden er utrolig effektiv, hvis det vel og mærke gøres korrekt og man følger nogle få, men gode ”regler”. Jeg har talt med flere af Mørrumåens absolut bedste spinflue fiskere, som alle har mange blanklaks på samvittigheden og disse personligheder har indvilget i at fortælle og forklare hvordan de benytter metoden til Fisk & Fris læsere. Glæd dig.

 

Hvidovresport

 

Jan Krohn Dehli med sin flotte 17,68 kilos laks fra Mørrum.

Jan Krohn Dehli med sin flotte 17,68 kilos laks fra Mørrum.