jun 16, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Inden for de seneste år har der været en trend mod lettere og lettere stænger til fluefiskeriet på kysten. De spinkle stænger er en fornøjelse at gå med, men valget af de enkelte dele og sammensætningen er afgørende for, at det hele spiller sammen. Her hjælper vi dig godt på vej.
AF PETER LYNGBY OG DAN KARBY
VI FISKER ikke let for at presse grænser. Det giver heller ikke en nævneværdig bedre fight med kystørreder at vælge lettere udstyr. Ørrederne er simpelthen ikke stærke nok, og den kamp fluefiskere fra tidernes morgen oplevede i åens strømmende vand følger ikke med ud i det næsten stillestående kystnære vand. Det giver derimod mening, at gå mod lettere udstyr, fordi vores fluegrej til stadighed bliver både fysisk lettere og bedre kastende år for år. Moderne 5’er stænger kaster nutidens kystfluer ganske nemt, og det er en befriende let oplevelse at tage åstangen med i det salte. Er grejet godt tilpasset kastes endog en ganske stor flue ganske langt ganske nemt…
En omgang lækre lette stænger og hjul til kysten. Udvalget er heldigvis ved at være ganske stort på det danske marked.
Havørred på kystflue
Kystfluefiskeriet er igennem en årrække gradvist blevet lettere. Udviklingen af fluefiskerens grej går i retning af stadigt lettere stænger og hjul. Hvor fluestænger i klasse # 7-8 var normen for år tilbage, så er antallet af fluestænger i klasse # 4-6 hastigt voksende på kysten. Der er dog en række faktorer, som det er værd at være opmærksom på, for at få det optimale ud af det lette grej. Hvor det lette grej tidligere indikerede magsvejr, tynde forfang og små fluer, så er det i dag muligt at tilpasse det lette grej til stort set alle forhold.
Havørrederne på kysten er blevet talrige, men som de fleste ved, så er hovedparten trods alt mindre fisk. Et let fluesæt kan ikke helt opveje de mindre ørreders fight egenskaber, men rigtigt sammensat er det en fornøjelse at fiske med det lette gear dag efter dag.
Her tager vi et kig på elementerne i grejsammensætningen samt fluevalget.
De lette kystfluestænger til havørred
Lette fluestænger findes der mange af på markedet. Der ligger stadig et skel i de fleste producenters stangserier, som afgør, at stænger op til klasse 5 er tiltænkt ferskvand, og at først visse stænger fra klasse 6 og opefter monteres med tanke på saltvand. Uanset den voksende popularitet i let dansk kystfluefiskeri, så er det ikke rigtigt nok til at påvirke de store grejproducenter til at lave specielle stænger til formålet.
Ved stangvalg er det derfor tilrådeligt at prøve sig lidt frem, da smag trods alt er behag. I dag laves selv lette stænger med alle former for aktioner, og mange fristes derfor til at vælge de ultrahurtige aktioner til kystfiskeriet for bedre at stå sig mod elementerne. Disse meget hurtige stænger kræver dog en dygtig kasters præcise timing for at præstere optimalt. Derfor er det ikke det oplagte førstevalg for de fleste fluefiskere, fordi der nemt kommer til at gå for mange kræfter i retning af selve fluekastet, så den lette fornemmelse spoleres. Derimod ligger der mange gode oplevelser i stænger med mere moderate aktioner, men hvor kraften til de lange kast er bevaret. Disse stænger er tilmed i reglen de sjoveste at fighte fiskene på.
Den optimale vægt og balance i kystfluestangen
Fluestangens vægt er et naturligt parameter, men mindst ligeså afgørende er stangens balance. Den typiske stanglængde er fortsat ni fod, men flere og flere stænger dukker op i kortere udgaver. Stænger på 7,5-8,5 fod kræver bedre timing af dig som fluefisker, men vægten reduceres drastisk, og balancen forskydes tilsvarende. Disse fluestænger kommer vi givetvis til at se flere af de nærmeste år. Lækkert og let, hvis man kan ramme timingen under kastet.
De fleste fluestænger er i dag så godt monteret på fabrikkerne, at de tåler det salte brug. Man skal dog være opmærksom på hjulholdere af ædle metaller og med træindlæg. Saltet giver ikke graverende skader på stangen, men der opstår nemt misfarvninger. Det er en smagssag, hvorvidt man holder af full wells eller half wells håndtag, men de fleste lette stænger vil være monteret med half wells håndtag fra fabrikken side. Det er dog muligt at finde færdigtbyggede modeller med full wells blandt de lette stænger.
Savnes der en fightbutt på stangen, som det for mange sig hører og bør på saltvandsfluestænger, så tilbyder grejbutikkerne ofte at eftermontere disse mod betaling. Stængernes øvrige montering er efter vores erfaring mindre væsentlig. Selv om fiskeriet forgår på kysten, så er det stadig et let fluefiskeri, og de tynde liner glider nemt gennem selv meget små øjer.
Kystfluehjulet til havørred skal være let
Et let fluehjul hører selvfølgelig til en let fluestang. Det er let at finde en række passende fluehjul, der vejer fra 110-150 gram. Det er først og fremmest afgørende, at hjulet tåler saltvand, men det er nu nærmere reglen end undtagelsen i dag. Det er bekvemt med storspolehjul til opbevaring af linen, men ellers må personlig smag råde i beslutningen. Der kan findes glimrende fluehjul til kystfiskeriet udført i både økonomiske kompositmaterialer og eksklusivt aluminium.
Kystfluelinen til havørrederne
Linen er et uhyre vigtigt element i fluekastet. Til det lette kystfiskeri foretrækker vi til enhver tid skydehoveder – enten flydende eller intermediate. De lette stænger skal i sagens natur have lette liner, hvor der ofte ikke er mere end 12-15 gram som kastevægt. Da massefylden i intermediate fluelinerne er højere end de flydende liners, så vil intermediate linerne være tyndere og skære bedre i luften samt give markant længere kast. Intermediate linen er i princippet en let synkende line, men man skal huske på, at linerne i de lette klasser ikke synker nær så hurtigt som de tunge klasser. Startes indtagning af fluen med det samme linen lander, når fluen ikke at synke meget, men vi tilpasser alligevel ofte fluerne til netop dette fiskeri, for at undgå kontakt med bunden på lavt vand.
I hårdt vejr er det fordel at fiske med et lidt kort skydehoved på omkring ni meter for at øge massefylden, men vær opmærksom på, at linen da vil synke en tand hurtigere.
De bedste skydehoveder til kystfluefiskeri efter havørred
Til skydehovederne benytter vi helst monofile runningliner i 20-35 lb. brudstyrke. Disse liner er generelt bløde og giver minimal friktion under kastet. Derved kan selv den lette klump tage fluen med langt ud over vandet. Bag runninglinen bør sidde en smule gel-spun bagline. Chancen for at se den på kysten er ikke stor i Danmark, men i tilfælde af, at den rigtigt store fisk hugger, er den nok på sin plads. I det lette korstogs navn er det værd at bemærke, at både den monofile skydeline og gel-spun baglinen vejer minimalt i forhold til alternativerne. Det er således muligt at komme frem til et langtkastende og velafbalanceret fluesæt på omkring 200 gram alt inklusive. Der er ikke særlige tips for den lette udrustning, hvad angår forfanget. Her gælder de eviggyldige regler om fluestørrelser, med lange tynde forfang til små lette fluer og kortere og kraftigere forfang til store fluer. Derfor kan du godt møde en spids tæt på 0.30 mm. på en af vores 5’er stænger.
De helt lette kystfluer til havørred
Lette fluer er en væsentlig del af udrustningen. Trods alle indsatser på resten af gearet, så er det stadig fluen, som fisken skal tage i den sidste ende. Kystfluerne kan dog også optimeres til det lette fiskeri.
Først og fremmest har en lettere line sværere ved at bære en tung flue. Vi fisker stadig med ganske store fluer på det lette grej, men fluerne er ikke vægtbelastede og tit bundet på ultralette fluekroge. Samtidig er de ofte dresset med materialer, der ikke suger for meget vand, og fluerne er tit enklere variationer af velkendte superfangere, hvor nogle af materialerne er udeladt. Det er ikke vores oplevelse, at ørrederne er kræsne ned til de enkelte detaljer i en flue, og generelt nøjes vi med at tænke bevægelse, størrelse og farve. Højst sandsynligt reagerer ørrederne på en refleks, og der behøves næppe meget mere end en silhuet for at udløse huginstinktet. Hvis vi ønsker fluen fisket dybere i vandet, så har vi jo allerede en intermediate line klar til formålet.
Der hersker næppe tvivl om en belastet flues effektive jiggende gang i vandet under indtagningen, men omvendt giver de lette fluer et livagtigt og pulserende svæv i vandet, som de færreste ørreder kan stå for. Tankesættet ved fluestikket bør være: Undgå materialer der suger meget vand. Hold dig til relativt lette kroge eller drop ekstra belastning af fluerne. Brug pulserende materialer og børst gerne dubbingen på kroppen ekstra godt ud for mere fylde. Der er ingen tvivl om, at det lette kystfluefiskeri virker, og det er jo noget sjovere at bruge armkræfterne på at hale fisk på land i stedet for at bruge dem på udstyret.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
jun 13, 2026 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri
Lars Nielsen med en af sine mange sværvægts GT taget på favorit stickbait’et Orion Big Foot.
Tropisk popperfiskeri er stærkt vanedannende, bekender Lars Nielsen, hvis sjæl gennem mange år har været solgt til adrenalinpumpet overfladefiskeri efter GT og andre bomstærke hurtigsvømmere. Følg med til Tanzania for nogle år tilbage – og bliv inspireret til selv at opleve fiskeriet.
AF LARS FRITHJOF NIELSEN
JEG ER TILBAGE FRA KILWA i Tanzania, som nu er mit andet hjem – kremeret, langskægget, hulkindet og en ufattelig mængde oplevelser rigere. Men fiskemæt? Not in a million years. Nogle gange ønsker jeg, at jeg bare var afhængig af heroin. For jeg er hooked på et drug, der er endnu mere vanedannende, cirka lige så dyrt og langt mere utilgængeligt. Jeg er hooked på tropisk popperfiskeri. Og mere vil have mere. Min dosis skal helst forøges. Vores team – Voodoo Crew – bestod ud over mig selv af svenske Åke og danske Mads. Det blev sammensat for at give de ondsindede tropiske fisk noget seriøst modspil. Vi var inviteret af min ven Peter Juhl fra kilwadreams.com på den første rigtige poppertur i hans fantastiske nye båd – og det skulle blive en premieretur vi sent vil glemme.
Kystområderne ud for Mafia Island byder på et helt eminent fiskeri med store chancer for alt fra GT og guldmakreller til yellow-fin tun og king mackerel.
Efter GT ved Mafia Island
Mafia Island, der rent fiskemæssigt er en legendarisk ø, ligger midt mellem Østafrikas største rev og det Indiske Oceans uendelige dybder. Her begynder vi turen, og allerede fra begyndelsen havet er levende af fisk. Måske rammer vi bare tid og sted rigtigt. Eller måske mærker vi blot virkningen af, at de somaliske pirater holder den europæiske fiskeflåde på afstand, og på den vis ironisk nok forårsager en opblomstring af det vestlige Indiske Ocean.
Selvom Mafia er verdensberømt for sit fiskeri, er der stadig uendeligt meget vand, som ikke er gennemfisket. Og guderne skal vide, at vi efter denne tur stadig kun føler, at vi har kradset en smule yderligere i overfladen. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne tåle at vide, alt hvad der svømmer rundt omkring den ø… Vi har fra begyndelsen aftalt, at vi vil benytte sejladsen mellem pladserne til at trolle med let grej.
Resultatet er velsignelse af assorterede rovfisk med varierende grader af dræbergebis. Men naturligvis er vi der for at dyrke vores blandingsmisbrug af det, som får os til at glemme alt andet i livet: Popperfiskeri og speedjigging. Mads, som hidtil primært har gjort livet surt for fiskene i Panama, har inden turen fastslået, at han bare skal fange en enkelt GT på popper, før turen er reddet. Og der er jo ingen grund til at udsætte tingene, så da vi stopper ved den første indbydende revkant, forsvinder Mads’ popper omgående i en eksplosion af vand, hvorefter den stadigt lettere jetlag påvirkede tropefarer bliver kastet direkte ud i at lægge arm med en respektabel GT på 20 kilo.
Et fantastisk fiskeri efter GT
Og så er dagsordenen ellers sat for resten af turen, hvor vi generelt får respons på vores indsats over hele linjen. Særligt omkring nordspidsen af øen er GT-fiskeriet fantastisk. Vi ved, at fiskene er i omegnen, og uanset hvornår vi lokaliserer områder med kraftig strøm, bryder helvede løs omkring vores poppers. Vores fiskeri kører for os – og selvom strøm – vands-GT har nitroglycerin i blodet, uddeler vi faktisk næsten flere øretæver, end vi modtager. Mængder af fladpandede slagsbrødre til godt op i tyvekilos klassen får en tur op til fotografen.
Popperfiskeri efter GT kræver det bedste af det bedste for at kunne klare mosten – her Shimano Stella 10000 og 20000.
Generelt hugger fiskene den første agn, der passerer dem, så hvis en af os ryger lidt bagud på held, kan vedkommende få lidt ekstra tid forrest i båden, og straks ryge ud i endnu en fight. Personligt har jeg en svaghed for blandede fangster, og kan mange gange indimellem GT-fights’ene falde i svime over endnu en ny, mystisk art med neonfarver og vredladen mine.
På vej retur til GT-pladserne bliver vi en morgen opmærksom på sporadisk mågeaktivitet i et område, som ellers virker lavt og kedeligt på søkortet. Da vi kommer tættere på, kan vi til vores overraskelse konstatere springende tun i mågesjovet, og i al hast bliver der fisket sardinlignende favoritter frem af grejkasserne. Dette bliver optakten til et par timers totalt kaotisk fiskeri, hvor vi – når det ellers lykkes os at snige os i nærheden af ædegildet – får både dobbelt- og trippelhug. Yellowfin tun, mindre GT og kingfish allierer sig med mågerne i et frådende angreb på de stakkels, stakkels sardiner. Det er fantastisk at kaste sit lille stickbait ud i ragnarok, og ikke vide hvilken af ens favoritfisk, som næste gang sluger agnen. Ja, man kan godt få gåsehud i 40 graders varme.
På jagt efter en stor GT
Vi har en klar fornemmelse af, at vi har chancen for en rigtig stor GT, så det er med nu-eller-aldrig- fornemmelsen, at vi vender tilbage til vore favoritspot. Den utrættelige kampfisker Åke har kortvarig kontakt med en stor fisk, umiddelbart inden Mads og Peter som i et drømmesyn ser en kæmpe GT i gå i udbrud på tværs i en klar bølgetop og smadre ind i Mads’ popper i et sanseløst angreb, hvor hele kroppen er fri af vandet. Mads klamrer sig vildt skrigende til sit grej, mens Peter gør hvad han skal – lukker op for motorerne for at bidrage til at trække fisken væk fra revkanten.
Mister GT er mildt sagt ikke begejstret ved situationen, og Mads er tydeligvis på den absolutte grænse for sin ydeevne, før fisken langsomt kommer under kontrol. Vi ved i forvejen, at fisken er stor, men da vi omsider ved fælles hjælp kan håndlande fisken, ved vi, at vi har fået, hvad vi kom for: Skivevægten stopper ved 36 kilo – hvilket os bekendt er den største GT fanget af en dansker (2010). – I bliver nødt til at gøre alting……….. for jeg kan INTET lige nu, proklamerer Mads stakåndet.
Som forventet klinger fiskeriet af på vores hotspot, da vores sky venner begynder at ane ugler i mosen. Vi søger derfor nye græsgange og arbejder os langsomt sydpå, hvor vi får fint hul på speedjigging-fiskeriet. Her oplever vi et af turens absolutte højdepunkter, da et ukendt uhyre inhalerer min ydmyge Kinetic-pirk til morgenmad. Det mest fantastiske ved tropisk speedjigging er, at man aldrig aner, hvad der hugger. I dette tilfælde er det en stor coral trout – en 15 kilos psykedelisk spradebasse i orange og blåt.
Mads Søndergård fik turens helt store jackpot nemlig denne 36 kilo tunge GT – så vidt vides den største GT taget af en dansker nogensinde da artiklen blev skrevet i 2010. I årene siden er de fanget betydeligt større.
Fightet til plukfisk af de store GT
Efter i dagevis at have sovet på båden under lettere improviserede forhold, beslutter vi at anvende de sidste par dage i bekvem nærhed af Kilwa Dreams’ bløde madrasser. Den sidste dag får vi selskab af vores nye ven Adam, en dansker udstationeret i Dar es Salaam, som er blevet lokket til af rygterne om god mad i Kilwa. Vi beslutter at medbringe Adam på den sidste dags fiskeri og lade ham stå forrest, når der er fare for slim på hænderne. Og som planlagt bliver han fightet til plukfisk af doradoer, wahoos, king mackerels samt en særdeles respektabel sailfish på fastspolehjul. Han får sågar sin første GT på popper. Vi må behørigt beklage nu også at have ødelagt hans tilværelse og evnen til nogensinde rigtigt at kunne koncentrere sig om noget fornuftigt.
Under mit tidligere besøg i Tanzania rygtedes det efter sigende i lokalsamfundet, at vi brugte voodoo for at fange de store fisk. Uden at afsløre for meget om vores metoder, var der potent sort magi i luften – også på denne tur. Men magien ramte sandelig også the Voodoo Crew selv.
Afrika går nemlig i blodet på sine gæster og bliver der for altid. Kunsten er ikke at sørge for at vende tilbage. Kunsten er at kunne tænke på noget andet end hvornår, det kan ske.
GT – en af verdens stærkeste fisk
Giant Trevally er nok noget nær den stærkeste og ledeste modstander i verdenshavene. En sailfish er hurtigere. En tun er stædigere. Men pund for pund besidder ingen fisk samme power og utæmmede ondskab som en GT. Fiskens maksimalvægt er cirka 80 kilo, en fisk på 40 kilo er en trofæfisk for livet, mens den umulige drøm om en GT over 50 kilo får voksne mænd til at kvitte jobbet, blive skilt fra konen, sælge børnene til hvid slavehandel og overveje, hvilke af ens egne organer, der eventuelt ville kunne bortsælges for at få råd til bare én ekspedition mere.
Fiskeriet foregår primært med overfladeagn på spinnegrej – oftest ved affiskning af klippevægge og revkanter. Hugget sker med ufattelig vildskab ofte i en eksplosion af vand, og i samme sekund fisken er kroget, vil den forsøge at nå revet og rive linen over. Kunsten er at sikre, at dette ikke sker – men tro mig: Din modstander er på hjemmebane.
At lokalisere GT er ikke uoverskueligt kompliceret – fem betingelser skal være opfyldt, for at fiskeriet går op i en højere enhed. Der skal være:
1) Struktur: Fiskeriet foregår stort set kun i nærheden af revkanter, klippevægge eller undersøiske bjerge.
2) Fødefisk: Hold øje med ekkoloddet: Jo flere fødefisk, desto større er chancen for at træffe GT.
3) Strøm: GT har sine bedste jagtbetingelser, hvor strømmen er kraftig. Det tangerer tidsspild at affiske områder uden strøm – hvis man undtagelsesvist træffer en fisk, vil den oftest ikke bide. Som GT-fisker er man konstant på udkig efter strøm. Når man efter timers søgen endelig lokaliserer et område med gang i vandet, når man ofte knapt nok at afslutte sætningen »Hey, her ser rigtigt ud«, før GT-helvede bryder løs.
4) Klart vand: Hvis vandet er grumset, kan man fiske til ens arme falder af uden at fange en GT.
5) Fred og ro: GT afskyr enhver forstyrrelse, larm og navnlig fiskeri. Den største udfordring for den hardcore GT-fisker er således at holde sig »ahead of the crowd« samt forsøge at komme til at affiske nye områder, selvom uberørte lokaliteter netop er kendetegnet ved deres utilgængelighed – selv for påtrængende vesterlændinge med høj GT-feber.
Selvom denne hellige femenighed virker noget skematisk og bedrevidende, så rummer den nøglen til succes. Fiskoid stædighed er altid en god egenskab, men en halv times fiskeri det rigtige sted på det rigtige tidspunkt kan producere langt bedre resultater end uendelige timers indædt fiskeri på steder, hvor forholdene ikke er optimale.
King Mackerel som disse er der masser af ved Tanzanias kyster.
Med poppers og stickbaits efter GT
Popperfiskeriet efter GT kan med rimelighed siges at være den mest teknisk og fysisk krævende form for fiskeri, man kan give sig i kast med. Hvis man er en ambitiøs lystfisker, er dette den ultimative udfordring. Hvis man ikke er i særdeles god fysisk form, hvis ikke ens grej er optimeret med ufatteligt nidkær kompromisløshed og hvis ikke ens fiske- og fight teknik er afpudset for selv de mest mikroskopiske fejl, så VIL man uundgåeligt blive sat til vægs, slået, knækket, ydmyget, fornedret og mast til plukfisk af dette fiskeri. Hvis man ikke går til udfordringen med en ambition om nul fejl, er det bedre at blive hjemme.
Fiskeriet foregår primært med to typer agn: Poppers og stickbaits. En popper er en overfladeagn med en stor flade forrest, et såkaldt cup face, som skubber vand foran sig samt frembringer bobler og lyd. Ved hjælp af en træk/rulpåhjulet/træk-teknik poppes agnen ind. Kunsten er at frembringe så høje lyde med popperen som muligt: En fisker med god teknik kan håndtere sin popper, så de hule drøn fra hvert pop kan høres på 50 meters afstand – såvel under som over vandet. Popperens evne til at kalde fiskene op fra dybet er fantastisk, og er fiskene bare moderat hugvillige, så er popperen en suveræn agn. Rutinerede fiskere popper normalt med stangens baghåndtag under overarmen og sideværts træk, mens begyndere ofte vil betjene sig af såkaldt »lazy style«, hvor stangens bunddup hviler i fight – bæltet, og man popper med stangspidsen pegende opad.
Stickbaits, som både kan være flydende eller synkende, minder i udseende og fisketeknik meget om vores hjemlige jerkbaits. Forstår man at få sin agn til at danse forførende, tilte i vandet og pile til siderne, kan stickbaits ofte udfiske popperne, især når fiskene er en anelse sky. Under indtagningen peger stangspidsen nedad, og baghåndtaget ligger løst under overarmen.
Både kast og indtagning – især af poppers er særdeles fysisk krævende: At stå i 40 graders varme og kaste 150-250 grams poppers i timevis for at flå dem gennem vandet, kan få benhårde mænd til at vride sig i intens smerte. En klassisk fejl, som jeg selv har begået alt for mange gange, er at kaste over skulderen, som vi er vant til fra vort hjemlige fiskeri: Agn i denne vægtklasse skal kastes fra en udgangsposition med armene udstrakt direkte over hovedet, med mindre man ønsker at kvæste albuer og skuldre. En anden temmelig smart regel er at begynde dagen med lettere agn og opruste efterhånden i takt med, at man får varmet musklerne godt op.
Lars i selskab med ejeren af Kilwa Dreams – Peter Juul – og et par fine Yellow-fin Tuna.
Grejet til GT-fiskeri
Gearet til GT-fiskeri er et kapitel for sig. Det er dyrt, men det er endnu mere dyrt at gå på kompromis. Vores valg er følgende:
Hjul: Shimano Stella. Til popperfiskeriet anvendes den største model med high speed gear – Stella 18000 SW eller Stella 10000 FA.
Stænger: GT-stænger i den absolutte topliga har navne som Carpenter, Smith og Ripple Fisher. GT-stænger vil ofte være skabt til enten poppers (stivere top) eller stickbaits (blødere top). Line og forfang: Jo blødere, tyndere og rundere linen er, desto bedre kaster den, hvilket er afgørende, fordi man fisker med så kraftig line. Generelt anvendes mærkerne Varivas Avani, Tufline XP, eller Jerry Brown i 100-150 lbs brudstyrke. Personligt har jeg længe anvendt Sufix Performance Braid – en line, som aldrig har svigtet mig. Der anvendes forfang af monofil nylon med dobbelt så høj brudstyrke som hovedlinen på det yderste stykke.
Agn: Poppers – Heru Cubera og stickbaits som Orion Big Foot.
Kroge: En enkeltkrog i halen på agnen og to enkeltroge »ryg mod ryg« på agnens mave. Dette giver det bedste kroghold. Der bør anvendes modhageløse kroge. Af kroge anbefales Fisherman Spinoza eller Owner SJ-51.
Spring ringe: Owner Hyperwire.
Svirvler: Owner King Stain.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 5/2010
Lars med en flot bohar snapper.
jun 4, 2026 | Artikler, Rejsefiskeri
Arnout Terlouw med sin fantastiske 21 kilo+ uofficielle verdensrekord på spottail bass.
Efter sit fantastiske fiskeri efter papuan black bass på nogle søer inde i landet for nylig, tog Arnout og hans venner ud til nogle flodsystemer tættere på kysten for at fiske de sidste par dage af turen efter spottail bass – og fanger en potentiel verdensrekord!
AF ARNOUT TERLOUW & VENNER
En kort indenrigsflyvning tager os tilbage til Nabire, hvor vi fortsætter vores rejse. Det føles som at komme hjem! Inden vi tager afsted til vores base camp ved floden den næste morgen, troller vi i et par timer i bugten nær huset, hvilket resulterer i en 137 cm barracuda til Frank. En sand bonusfisk!
Det regner og stormer i løbet af natten, men heldigvis kan vi begive os ud på et nyt eventyr med solopgangen. Efter lidt under tre timers sejlads ankommer vi til den simple jungle camp. Før vi kan slå vores telte op, opstår der dog et øjebliks panik blandt guiderne. En sværm af aggressive hvepse har nemlig bygget rede i et hjørne, og de må bruge en brændende fakkel til at drive dem væk.
Da de er jaget væk, slår vi os til ro, og om eftermiddagen tager vi igen ud for at fiske. Vi fisker fra en af bådene på floden, mens den anden tager til en sø forbundet med floden. Der sker ikke meget på søen, men på floden har Juul og Frank mere action – hver med en bass i båden. Ikke det store endnu, men det er en start!
For at komme frem tild de bedste fiskepladser efter spottail bass, måtte Arnout og hans team hugge sig vej gennem palmesumpe som denne.
Efter spottail bass på floden
Spottail bass (Lutjanus fuscescens) er en mindre kendt fætter til den mægtige papuan black bass, der kun findes i ferskvand i de øvre dele af floder og nogle gange også i søer. Spottail bass er kendte for deres eksplosive hug i overfladen og de smukke gyldne fisk med den karakteristiske store plet fighter fantastisk. De foretrækker klare og ofte hurtigtløbende floder med tæt skov og tilgroede, underskårne bredder, hvor de kan lide at gemme sig og vente på et bytte. De kan også blive over 20 kg, og den nuværende IGFA-verdensrekord er 20,87 kg.
Opstrøms efter spottail bass
Næste dag planlægger Juul, Frank og jeg at tilbringe hele dagen på floden lidt længere opstrøms. Lige da vi er ved at kravle udmattede ind i vores telte, begynder det at regne, og det er ikke bare lidt…. Det øser ned! Det regner uafbrudt i seks timer, og næste morgen ser vi, at floden er meget grumset. – Forhåbentlig bliver det lidt klarere opstrøms, tænker vi. Men før vi kommer dertil, skal vi først navigere gennem en labyrint af palmer, hvor floden knap er et par meter bred og flyder hurtigt. Siddende i stævnen hugger Rondi løs med sin machete, og Karinus, kaptajnen, svinger båden gennem og over virvaret af grene. De skal jævnligt ud af båden, hvilket ikke er sjovt med alle de torne! Pludselig ligger der en tyk træstamme på den anden side af floden, men efter yderligere 20 minutters huggearbejde med en økse kan vi endelig komme frem og begynde at fiske.
Vi ser, at vandet også her stadig er meget grumset med knap 15 cm sigtbarhed, og det flyder meget hurtigere, hvilket ikke gør fiskeriet lettere. Grupper af store flyvende hunde flyver væk fra et par høje træer langs floden. Det er næsten umuligt at fatte, hvor store de er.
Det er ikke svært at regne ud hvorfor spottail bass har fået sit navn.
Monsterhug fra en kæmpe spottail bass
Efter fire timer og hundredvis af kast uden et eneste hug begynder vi at spekulere på, om det er værd at fortsætte fiskeriet i det grumsede vand. Jeg formår at overtale Juul og Frank til at holde ud, og efter at have tanket op med en tidlig frokost, fortsætter vi med at fiske opstrøms. Efter endnu en frugtesløs times slid synes vandet at blive lidt mindre grumset… hvilket giver os et glimt af håb.
En time senere, efter systematisk at have fisket i endnu et sving med dets sædvanlige virvar af oversvømmet tømmer, kommer vi til et mere lige stræk, hvor jeg ser en oversvømmet sandbanke til højre – lige uden for strømmen. – Det er et oplagt sted, tænker jeg, og i det samme ser jeg en kølvandsbølge komme ud fra bredden. “Fisk!” råber jeg til Juul og Frank – og i samme øjeblik ser vi en kæmpefisk jage en gruppe byttefisk ind på lavt vand.
Min popper lander først nær fisken, og det, der følger, er fuldstændig kaos. Fisken hugger min popper og dykker straks ned i hovedstrømmen. Jeg kan med det samme se, at det er en kæmpestor spottail bass. Jeg prøver at få kontrol over fisken, som flyver ukontrolleret med strømmen mod virvaret af grene. Med det nødvendige pres lykkes det mig at holde den fri, men så sejler fisken til siden, hvorefter der ikke er mere bevægelse. Den sidder fast i et træ under vandet. ØV – det kan bare ikke være sandt…
Spottail bass er en fantastisk fighter.
Når palmernes stammer ser sådan ud, er det ikke let at komme igennem til de bedste fiskesteder.
Verdensrekord på spottail bass?
Fem ængstelige minutter følger, hvor vi får linen fri af en række grene, men der er ingen bevægelse overhovedet. Jeg frygter, at fisken allerede er undsluppet. Men da Karinus går i vandet med sine dykkerbriller, mærker jeg pludselig et par ryk. Den er der stadig! Karinus får fisken fri, og vi ser et enormt hoved komme frem. Det går næsten galt, da vi forsøger at løfte fisken op i båden med bogagrippen. Der er en masse bandeord og råben, men i andet forsøg kommer fisken i båden. Det er virkelig en monsterfisk – faktisk er den helt abnormt stor. Vægten ryger let over 22 kg-mærket og når næsten 23 kg. Jeg kan næsten ikke tro det. Jeg ville virkelig gerne fange en spottail bass over de magiske 10 kilo – og så vejer min allerførste dobbelt så meget – samt er oven i købe over den officielle verdensrekord!
En morgen med masser af spottail bass
Den sidste morgen før afgang sejler vi endnu engang opstrøms. Vi bemærker straks, at forholdene er meget bedre med klarere vand og mindre strøm. I de få timer, hvor vi får fisket, får vi en masse topwater-action. Min hvide Whopper Plopper, fisket med korte og hurtige ryk, viser sig at være super effektiv. Jeg formår at lande ikke færre end fem spottails – inklusive en anden meget flot en på 11 kg. Juul og Frank fanger begge en flot fisk, selvom Frank mister en meget stor en, så det bliver en vidunderlig afslutning på en uforglemmelig tur. Tak til Olivier og hans team!
Hvis du selv er interesseret i en eventyrlig tur til det afsidesliggende og vilde Papua, så tjek hjemmesiden www.papuafishingretreat.com
Arnout med endnu en fantastisk flot spottail bass fra Papua.
Poppers som denne er supereffektive til spottail bass.
Flyvende hunde som disse så Arnout og hans venner masser af i junglen.
Hygge i campen efter en hård dags fiskeri.
maj 31, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Langs den næsten endeløse kyst fra Skagen i nord til Agger Tange i syd, ligger masser af gode, men forholdsvis ukendte havørredpladser. Ved første øjekast kan det virke håbløst, for hvor skal man begynde på denne øde strækning med kun få havnebyer og idylliske fiskelejer. Her guider vi dig til de bedste havørred hotspots i Nordvestjylland.
AF BO TROELSEN, FOTO: GORDON P. HENRIKSEN OG BO TROELSEN
MANGE LYSTFISKERE har aldrig rigtig haft mod på at gå i gang med fiskeriet på den nordvestjyske kyst. Måske på grund af de til tider barske vejrforhold på denne til dels øde og forblæste del af den danske kyst. Heroppe nordpå plejer vi at sige, det blæser 300 dage om året, og resten af tiden stormer det.
KENDSKAB TIL PLADSERNE er afgørende, hvilket til dels kan opnås hjemmefra. I en tid, hvor næsten samtlige danskere har deres egen computer med internet eller i det mindste har adgang til en, ligger der en verden af information om fiskepladser. Så for at starte et sted, vil jeg på det kraftigste anbefale alle kystfiskere at installere Google Earth. Her har du mulighed for at checke dine kystpladser ned til mindste detalje. Her kan du se moler, høfder, stenrev, tangbælter, badekar – ja listen er næsten uendelig. Desuden er der på mange lokaliteter lagt fotos ud, så du kan se billeder af den plads, du vil besøge.
Til fiskeriet på vestkysten er det en fordel med hjul der kan tåle slid, salt og de hårde vilkår samt nogle langkastende agn, som fx denne Bullet kystwobler.
De bedste fiskepladser og tidspunkter til havørred i Nordvestjylland
Det bedste tidspunkt at fiske efter havørred på nordvestkysten er fra april til begyndelsen af september. Særligt april, maj og begyndelsen af juni kan være forrygende. Resten af året er mere usikkert på grund af vind og vejr forhold. Men det betyder ikke, at der ikke kan fanges havørred resten af året. Fiskepladser er der nok af, og der er uden tvivl mange flere pladser, end dem jeg har beskrevet i denne artikel. Men i det følgende burde der være rigeligt at gå i gang med.
GAMMEL SKAGEN-HØJEN er en fin havørred plads, hvor der fiskes fra høfderne, hvor fiskene ofte afpatruljerer stensætningerne. Her er godt i de første sommermåneder, og hvis du kan, bør du satse på morgen og aftenfiskeriet på dage, når vinden er i øst og sydøst. Her er desuden også rigtig gode muligheder for fiskeri efter rødspætter.
KANDESTEDERNE TIL TVERSTED består af en lang hvid badestrand, hvor der fiskes direkte fra stranden. Vær opmærksom på fredningsbæltet ved Uggerby Å’s udløb. Om sommeren skal man dele stranden med badegæster og festaber, så her er natfiskeriet nok det bedste valg. Der kan vades med forsigtighed. Men vær opmærksom på, at der findes kviksand på denne strækning – især ved udløbet af Uggerby Å.
HIRTSHALS FYR er nok den mest besøgte havørred plads på Nordvestkysten. Man kan parkere ved Hotel Fyrklit. Herfra har man en fantastisk god udsigt over revet, der strækker sig over 3,5 kilometer. Det starter neden for Hotel Fyrklit og går helt op til molen i Hirtshals. Pladsen er en rigtig typisk helårsplads, da der er stor dybde helt inde under land. Her betyder vindretningen ikke så meget, bare den ikke er for hård.
De bedste havørredpladser og hotspots på Nordvestjyllands kyst.
TORNBY STRAND er sammen med bl.a. Lønstrup, en af mine absolut favorit pladser. Fiskeriet foregår på stenrevet. Du finder revet ca. 400 meter fra nedkørslen til stranden. Revet kan under kraftig storm blive delvis dækket af sand, men det dukker frem igen efter et stykke tid. Denne plads er ubetinget bedst at fiske på i begyndelsen af sommeren, og som de fleste andre pladser i det nordvestjyske, skal vinden helst være i øst og syd øst.
SKALLERUP STRAND byder på et rigtig godt fiskeri efter havørred, og der fiskes direkte fra stranden. Stedet rummer også en rigtig fin bestand af fladfisk. Her kan fiskes hele året, men det er bedst i sommermånederne, når vinden er i øst. Gode parkerings muligheder.
LØNSTRUP er som nævnt en af mine favorit pladser på Nordvest kysten. Udover, at jeg er kommet i det lille fiskerleje, siden jeg var dreng, så rummer det nok også de bedste havørred pladser i det nord jyske. Fiskeriet her foregår på høfderne, og der er dybt vand under land samt masser af sten. Hvis du går mod syd, er der et stenrev, som plejer at være rigtig givtigt. Der kan fiskes her hele året, men man skal være opmærksom på, at pladsen er meget vindfølsom, så her er det bedst, når vinden har stået i øst et par dage.
Små fiskeyngelimitationer er blandt forfatterens favoritter, når der skal fluefiskes på vestkysten.
RUBJERG KNUDE er en bakkeø, der blev skabt af indlandsisen under den sidste istid. Udover at være en meget besøgt turist attraktion, er det også en rigtig god havørred plads året rundt. Der fiskes direkte fra stranden, også her er fiskeriet bedst i sommer månederne, når vinden er i øst.
LØKKEN er nok mest kendt for sit vilde natteliv, men har ud over fest og farver også et rigtig godt havørredfiskeri fra molen. Fiskeriet er bedst i sommer månederne, når vinden er i øst. Ud over havørred er der også multer og havbars. På grund af de mange turister i sæsonen, er fiskeriet bedst tidlig morgen og aften i denne del af sæsonen.
BULBJERG, som også kaldes Fuglefjeldet, er en knude af kalksten, der rejser sig imponerende 47 meter over havet. Fiskeriet efter havørred foregår foran selve Bulbjerg. Her kan fiskes hele året, men jeg foretrækker pladsen i april og maj måned, når der er svag østen vind.
LILD STRAND er et over 100 år gammelt idyllisk fiskerleje, hvor de små fiske kuttere stadig trækkes op på stranden. Her er godt dybt vand tæt på land, og der fanges mange fine havørreder i hele sommerhalvåret.
VIGSØ har interessante bundforhold, der tiltrækker havørrederne. Fra resterne af de tyske bunkers/befæstnings anlæg og nord på, kan der vades med forsigtighed. Der bør fiskes på de gode stenrev, som findes på strækningen ned mod Roshage. Ud over havørred, findes der også multer og havbars på disse rev.
ROSHAGE byder på et fint sommerfiskeri. Her fiskes der på begge sider af den gamle anløbsmole. Færdsel på molen foregår på eget ansvar, og bør under ingen omstændigheder foregå med mindre det er næsten vindstille. Her bliver der udover havørred også fanget en del havbars, multe og andre spændende fisk.
Forfatteren holder ikke alene af at fiske havørred på de nævnte pladser. Her er han med et par rigtig flotte havbars fra molen i Hanstholm.
HANSTHOLM NORDMOLE kan holde mange fisk, men der skal udvises stor forsigtighed. Fiskeriet her foregår på eget ansvar, så vær meget opmærksom på vejret, som næsten skal være vindstille, før det er sikkert at færdes på molen. Ud over havørred fiskes der også efter havbars, multer og fladfisk her.
KLITMØLLER er et kendt sted blandt surfere, men når bølgerne er mindre, er der meget andet at komme efter. Kysten mellem Hanstholm og Klitmøller er ensartet, bortset fra ved den store P-plads, hvor der er en dyb rende og kraftigt tidevand med en skrænt. Det er en meget fin fiskeplads til havørred, og om sommeren fanges der også havbars. Der findes i øvrigt flere gode stenrev syd for Klitmøller, der holder store bestande af havørred, havbars. Til sidst skal lige nævnes fiskefrikadellerne på Klitmøller Røgeri. De er intet mindre end suveræne.
NØRRE VORUPØR er et af vestkystens mest idylliske fiskerlejer. Der kan fiskes efter havørred direkte fra stranden, eller man kan bevæge sig ud på høfderne eller den lange mole. Der er desuden rige muligheder for at fange havbars. En rigtig god plads, der kan fiskes hele året, når vinden ikke er for stærk.
AGGER TANGE er en meget spændende plads. Her er fiskeriet rigtig godt, især om sommeren, hvor der ud over havørred også fanges havbars. Der kan fiskes fra alle høfderne, og dem er der nok af. Især den lange høfde, som rækker næsten to kilometer ud i havet, er et rigtig spændende sted, hvor der holder et utal af forskellige arter til. Her er bedst i sommermånederne, og helst når vinden er i øst. Vær opmærksom på, at der om sommeren kan være rigtig mange turister og lystfiskere i ferie ugerne.
Den jydske Nordvestkyst byder altså på masser af fiskemuligheder – det er bare at gribe grejet og komme i gang.
Flere steder er det ikke nødvendigt med vaders da kystfiskeriet faktisk dyrkes fra moler og høfder, som fx her ved molen i Nørre Vorupør.
Sikkerhed under fiskeri på Vestkysten
Den jyske vestkyst er et sandt eldorado for både badegæster, surfere samt lystfiskere, men det kan samtidig blive en livsfarlig oplevelse, hvis man ikke tænker sig om. Når man færdes på moler og høfder SKAL skiltningen følges. Den er ikke sat op for sjov. Gå kun ud på moler og høfder, når vinden er svag og vær opmærksom på, at de store sten kan være glatte som sæbe. Lyt til de lokale. Hvis de siger, du ikke skal gå ud på en mole eller høfde, så lad være.
Ved vadefiskeri skal man være opmærksom på de såkaldte hestehuller. De fremkommer hvor vandet hobes op bag revlerne. Her opstår der ind i mellem en rende i revlen, hvor vandet med stor kraft suges tilbage i havet. Det er disse strømme, der ofte kaldes for hestehuller. Hvis du bliver fanget i et hestehul, er det vigtigt, at du IKKE kæmper imod strømmen. Du skal i stedet holde hovedet koldt og lade dig føre med strømmen, indtil den igen aftager i styrke. Nu kan du begynde at svømme mod kysten længere nede langs stranden.
Du skal ligeledes passe på den lumske understrøm, når du vadefisker. Hvis du kan mærke et kraftigt træk i benene, når du står i vand til knæene, så er det med at komme tilbage mod land. Du skal ikke være i vand til ret meget over knæene, før understrømmen kan rive benene væk under dig. Med ovenstående i mente kan det nok ikke undre, at jeg på det kraftigste vil anbefale at købe en selvoppustelig redningsvest. Den koster ikke en formue, fylder næsten ingen ting når du har den på, men redder måske dit liv, hvis uheldet er ude.
Spinnegrej til havørred på NV-kysten
Jeg foretrækker en spinnestang på 10 fod med kastevægt op til 30 gram, samt et fastspole eller multihjul med plads til 200 meter fletline i 0,17 mm. Endegrejet, som jeg bruger, er blink med en vægt på 15 til 25 gram – fx Møresilda, Stripper, Sølvpilen, Phantom, Filur, AbuToby og Hansen Fight samt kystwoblere som Fynbo, Gladsax, Den stive, Terminator Coast og ikke mindst Sandgrævlingen.
Fluegrej til havørred på den jyske nordvestkyst
En 9 eller 10 fods stang i klasse7/8, samt et saltvands bestandigt hjul i klasse 7/9 er passende. De kystfluer, som jeg har haft mest succes med er Pattegrisen, Grå Frede, Glimmerrejen, Magnus, Juletræet, Flammen, Tobis, Tangloppen, Børsteorm samt ikke mindst Epoxy Fluer. Sidstnævnte er udover at være gode havørredfluer også kanon til havbars. Da vandet på Vestkysten er meget salt, gælder det om at skylle alt sit grej grundigt igennem i ferskvand, når man kommer hjem.’
Flådfiskeri efter havørred på Nordvestkysten
Når det er havørred, man satser på, er den mest effektive metode nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis fisket en til to meter nede. Du kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt mange steder.
Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Brug en pirk uden krog som kastevægt. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange ørreder på finnerne.
maj 27, 2026 | Artikler, Rejsefiskeri
Der findes ikke noget, som er særligt meget vildere end at få flået stangen ud af hænderne at et brutalt GT-hug. Og slet ikke når der er tale om fiskeri direkte fra klipperne. Tag med til øen Socotra ved Yemens kyst.
AF MIKKEL MAHATMA ALTMANN
Jeg har gennem de sidste snart 10 år været på en del tropiske ture efter spændende fisk, der vil angribe en popper eller stickbait. Jeg stiftede første gang bekendtskab med GT ved en lille ø syd for Zanzibar ud for Tanzanias kyst. Dem, der har prøvet at fange GT på overfladeagn vil sikkert nikke genkendende til, at det er YDERST vanedannende! Faktisk er der ikke rigtig noget herhjemme i Europa, der kommer tæt på.
Efter den første tur var jeg HOOKED og min passion for fiskeri blev nu tilskrevet med endnu en genre. Grundet prisen for udstyret og selve rejserne så har jeg, som så mange andre, ikke mulighed for at tage afsted hver anden weekend. Jeg har dog forsøgt at have minimum 1 tur hvert år, men efter der kom kone og børn ind i ligningen, har jeg haft svært ved at få det til at gå op. Det har lykkedes, men ikke med en glad kone som resultatet – igen noget mange ligesindede nok kan genkende…
Mine forrige to ture har været til Oman, hvor jeg drømte om en af de helt store GT, som Hallaniyat øerne er kendt for. Jeg var heldig på begge ture og landede godt med fine GT – og også en over de magiske 50 kg på hver af turene – mission accomplished!
Forberedelserne til GT-turen startede allerede 2 år i forvejen. Nye poppere, kroge, springringe, forfang osv.
GT – hvad så nu?
Mange ser Oman som en af de ypperste destinationer i jagten på store GT, så hvad gør man derefter? Jeg kunne selvfølgelig tage tilbage og hæve målet til en GT på over 60 kg, hvilket er muligt, men jeg længtes efter nye eventyr og oplevelser.
For 2-3 år siden hørte jeg første gang om øen Socotra ud for Yemens kyst. Efter sigende et magisk sted, indhyllet i mystik, minimalt fiskede rev og uanede mængder af store GT. Jo mere jeg undersøgte, desto mere spændende lød det. Jeg fandt hurtigt frem til, at hvis jeg skulle derhen, så var det nødvendigt med hjælp fra nogen med erfaring derfra. Jeg tog derfor kontakt til Wild Sea Expedition, drevet af Nicola Vitali, og en tur blev hurtigt booket – 2 år ude i fremtiden. Det skal siges, at grundet Socotras afsidesliggende placering kombineret med rygter om pirateri og krig på fastlandet, så kan det til tider være et besværligt rejsemål. Mange har fået aflyst turen på grund af optrapning af diverse politiske konflikter i Yemen og omegn.
Krigen i Iran giver problemer
Turen blev som sagt hurtigt booket, men meget kunne ske på to år. I takt med, at turen nærmede sig, steg spændingen – men indtil ca. 1 måned før afgang var situationen i området stadig ok. Det ændrede sig dog brat, da USA besluttede sig for at bombe Iran. Krigen i Iran påvirkede lufttrafikken og var meget tæt på at sætte en stopper for drømmerejsen, allerede inden den var begyndt.
Efter adskillige ombookninger af flybilletter lykkedes det dog alligevel at finde en rute til Socotra. Turen gik fra Danmark til Istanbul og derfra til Jeddah i Saudi Arabien. Fra Saudi Arabien var det muligt at flyve til Socotra 1 gang om ugen. Det er derfor altafgørende, at der ikke opstår forsinkelser undervejs, eller at man mister sin bagage – hvis man misser flyet fra Jeddah, misser man turen.
Turen gik heldigvis fint og alt bagage kom som planlagt -og til trods for en pirat-taxa-tur, der nær var gået galt og en nat på gulvet i Jeddah Terminal N, en af verdens værste terminaler, gik turen alt i alt godt. Den endelige destination var inden for rækkevidde – kun 1 fly tilbage!
Frokostpause fra GT-fiskeriet i en forladt fiskerhytte langt fra resten af verden.
Den første GT til Mikkel Altmann fra klipperne og hvilken en! Anslået vægt på ca. 35-37kg og bevis på at det kunne lade sig gøre.
Endelig fremme ved GT-paradiset Socotra
Efter ankomsten til Socotra var rejsen ikke helt slut. Fra lufthavnen på hovedøen ventede en spændende køretur i en ældgammel Toyota minibus gennem ørken og stejle bjergveje til en lille fiskerlandsby på Socotra’s vestlige spids. Derfra gik turen videre med båd til campen, der befandt sig på den mest vestlige del af Socotra øgruppen, Abd al Kuri. Jeg skulle eftersigende være den første dansker, der nogensinde besøgte øen, hvilket blot forstærkede følelsen af eventyr og gjorde hele oplevelsen endnu bedre.
Campen på øen var primitiv, rå og ikke for sarte sjæle. Man sov på feltsenge i små telte på stranden, og fællesområdet var en palmehytte, der gav læ for solens kraftige stråler i løbet af dagen. Toiletbesøg foregik i havet og bad efter fiskeri var en tønde med ferskvand og en skål til at øse med. Lokalbefolkningen består af ganske få beboere og flok æsler, og der er i det hele ikke meget der viser tegn på menneskelig tilstedeværelse.
Fight fra de stejle klipper kræver at man holder tungen lige i munden! Et forkert skridt og så risikerer man at skære sig på de mange muslinger eller ende i havet.
GT – on the rocks?
Efter ankomst til campen snakkede vi alle lystigt om de kommende dages fiskeri. Guiderne der boede i campen fortalte, hvad det foregående hold fiskere havde fanget. Mere end 150 GT på en uge, hvor vinden faktisk havde forhindret fiskeriet i tre dage – det lød som utopi! Der var flere GT over 50 og masser mellem 30-40 kg, så spændingen steg for alvor. Pludselig nævnte en af guiderne i en henslængt kommentar, at nogle gæster havde fanget GT fra klipperne om natten. Jeg spurgte straks ind til det, da jeg aldrig havde hørt om GT fiskeri om natten – og slet ikke fra land.
Guiden fortalte, at nogle gæster havde forsøgt at fiske fra klipperne om natten omkring tidevandsskiftet og havde haft god succes. En nat havde tre fiskere haft kontakt til mere end 30 store GT. Det lød for godt til at være sandt, men jeg besluttede med det samme, at jeg måtte give det et skud. Indtil da havde planen “bare” været traditionelt fiskeri fra små lokale fiskebåde efter GT, men muligheden for landbaseret fiskeri fra klipper om natten lød voldsomt spændende!
Klipperne, hvorfra vi kunne fiske, lå 15minutters gang fra campen, og allerede første nat efter ankomst satte jeg uret til kl. 03:00. Jeg havde forinden undersøgt tidevandstabeller og kunne se at netop 03:30 ville strømmen vende og tidevandet begyndte at løbe. Det skulle være lige i et sådant skifte, at man havde chance for godt fiskeri.
At fighte en GT fra klipperne i mørke er ikke for sarte sjæle.
GT-fiskeri om natten fra klipperne
Da alarmen ringede, sprang jeg op, stadig træt efter den lange rejse, men fyldt med spænding i kroppen. Grejet var pakket aftenen forinden, og jeg greb derfor bare tasken og en enkelt stang og begav mig mod klipperne sammen med en af de andre fiskere, som også ville være med
Grejet til landbaseret fiskeri er ikke anderledes end til normalt fiskeri fra båd, men ordentlige sko, som sikrer godt greb på klipperne og beskyttelse mod de mange muslinger er vigtige. Når man befinder sig 10-12 timers sejlads fra nærmeste ø med et sygehus, skal man ikke få rifter, der kan gå infektion i – og det gør der i disse omgivelser!
Turen ud til klipperne i mørket var en helt speciel oplevelse. Heldigvis havde jeg pakket en pandelampe, hvilket gjorde det nemmere at klatre på klipperne. Vel ankommet til pladsen blev pandelampen slukket og kun lyset fra fuldmånens skær oplyste omgivelserne. At stå der på klipperne i mørket føltes som at stå på kanten af verden og jeg har sjældent følt mig mere i live!
Min fiskemakker og jeg lavede de første kast ud i intetheden. Sanserne kommer virkelig på overarbejde når store bølger skyller mod klipperne og et forkert skridt kan resultere i fald 2 meter ned i havet, hvor strømmen løber 4-5 knob og fører alt der falder i vandet langt ud til havs. Som sagt; man mærker man er i live her!
Bådfiskeriet var også fantastisk. Flere fine GT måtte op og vende og alle fangede trofæfisk i løbet af ugen.
Solnedgang over den mest magiske lokationer jeg nogensinde har været.
Et brutalt GT-hug i mørket
Efter de første 10-15 minutter, hvor vi intet havde mærket, begyndte tvivlen på projekt “nat-GT-fra-klipperne” allerede at melde sig: “Var det her i virkeligheden bare dumt og farligt? Var der overhovedet GT i nærheden?”. Jeg kiggede på uret der viste 03:35 – tidevandet skulle netop nu være rigtigt. Jeg kastede igen min store popper ud over klipperne og ud i mørket. At få popperen til at poppe ordentlig i bølger er svært nok normalt. Men når man står på klipper om natten hævet over vandet, er det rigtig svært. Det gælder mere om at lytte end at se sprøjtet. I et og samme øjeblik hører jeg pludselig et kæmpe plask og mærker et voldsomt hug – FISH ON!
En stor GT havde taget popperen ude i strømmen og fighten var startet. Modsat traditionelt fiskeri fra båd, så kan man ikke lade fisken tage udløb eller bruge båden til at presse fisken op – fra klipperne må man sætte hårdt mod hårdt og håbe at alt holder. Det satte ekstra krav til især forfang, som skal være tilpas kraftigt til denne form for fight, der er endnu kraftigere end normalt GT fiskeri, som i forvejen ikke er en let opgave.
Den store GT havde fuld kurs mod en stor klippeblok under vandet, der skabte et stort strømskel cirka 40m ude. Jeg satte hånden på spolen og lænede mig bagover – den må ikke vinde! Heldigvis holdt alt og jeg fik vendt fisken, inden den nåede at skære linen. Den gik tungt i strømmen, men begyndte at følge langsomt med. Tunge pump fik den tættere og tættere på klipperne, hvor næste problem meldte sig; hvordan lander man sådan et bæst fra klipperne?
Det gælder om at være på god fod med de lokale – især når de er udrustet med AK47.
En farlig GT-landing fra klipperne
Hverken min fiskemakker eller jeg havde nogensinde før fisket eller fanget GT fra land og hele oplevelsen var som en eksamen uden forberedelse. Vi tændte pandelamperne og udså os et sted, hvor klipperne tillod at man kunne komme ned til havoverfladen. De store bølger gjorde det dog farligt at befinde sig for længe på dette spot tæt ved vandet, da ca. hver 9. bølge var markant større end de andre og skyllede hele vejen ind over det lavtliggende spot.
Den store GT kom nu til syne og en voldsom bredside viste sig i pandelampens skær. En fisk på den gode side af 30kg kom tættere på klipperne. Som sidste krampetrækning gik den helt tæt på klipperne, hvor udhæng under vandet igen betød stor risiko for at få linen skåret. Jeg blev nødt til at stramme bremsen over på luk, holde på spolen igen og presse alt hvad jeg kunne. Jeg kunne mærkede, hvordan forfanget raspede på klipperne og tænkte, at linen ville springe nu. På mirakuløs vis lykkedes det dog at vende fisken fri for klipperne under vandet og få den hen til landingsstedet. Min fiskekammerat stillede sig klar og første gang fisken kom tæt på tog han kraftigt fat med begge hænder om haleroden på den store GT. Han vender sig mod mig, og vi brølede begge i eufori og glemte helt at holde øje med bølgerne.
Netop da skyllede en af de store bølger ind langs klipperne og fjernede fodfæste for min fiskekammerat. Jeg nåede lige at få fat på ham, inden han blev skyllet til havs. Da den store bølge var skyllet ud, trak jeg ham hen til klipperne igen – alt imens jeg med min anden hånd holdt stangen, hvor den store GT stadig var på krogen. Min kammerat fik igen fat i fisken og sammen fik vi båret den op til en lille klippepool i sikkerhed for de store bølger. Det var tæt på at gå galt, men vi bestod eksamenen!
Solen var begyndt at stå op, og vi fik hurtigt skudt et par billeder i morgenlyset og målt længden på min første GT from the rocks. Den målte 123cm hvilket ifølge vægttabel anslår vægten til ca. 35-37kg. En stor GT under normale omstændigheder, men en kæmpe fra klipperne!
Efter billeder og måling kastede vi GT’en tilbage i havet og svømmede med det samme ned i det mørke vand – en fuldendt oplevelse. Jeg tjekkede forfanget og kunne konstatere at mit valg af 300lb ikke var helt dumt, da hele forfangets længde havde flosser og ridser. Begge springringe var ovale og semi åbne, og den kraftige enkeltkrog bagerst på popperne var begyndt at rette sig ud. Det understreger bare, at selv det kraftigste grej bliver presset til det yderste under denne form for fiskeri.
I løbet af de efterfølgende 40 minutter havde vi yderligere 5-6 kontakter og landede hver 1 GT mere – begge omkring de 30 kg. Lige så hurtigt som fiskeriet startede, lige så brat sluttede det igen ved 04:40 tiden.
Da vi besluttede at stoppe fiskeriet, kiggede jeg på min fiskekammerat, som jeg kun lige havde mødt dagen forinden, og vi vidste begge to godt, at vi lige havde oplevet noget helt særligt. En fiskeven var skabt, der på kanten af verden. Uden at vi behøvede at tale om det, vidste vi også begge, at vi blev nødt til at gøre det hver morgen, mens vi var her.
Ud over GT findes og mange andre spændende arter som f.eks. Boha Snapper der angriber popperen ekstremt agressivt!
En ”black GT” fra klipperne – endnu et ”kære dagbog”-øjeblik.
Eat, sleep, fish – repeat
Vi klatrede tilbage ad det klippefyldte terræn og vendte tilbage til campen samtidig med, at de andre begyndte at vågne. Jeg ved godt, hvad jeg vil vælge, hvis valget stod mellem 1-2 timers ekstra søvn og kæmpe GT fra klipperne på en ø ud for Yemens kyst – men hver sin smag. Det var svært at skjule glæden til morgenmaden, og de drivvåde trøjer og shorts smurt ind i GT slim gjorde også, at vi ikke behøvede at svare, da de andre mistroisk spurgte om vi havde fanget noget.
Det vilde fiskeri fra klipperne skulle vise sig at være gentagende de resterende morgener. Vi kiggede nøje på tidevandet og var ved klipperne ca. 10 minutter, før strømmen begyndte at danne hvirvler. Derefter havde ca. 1 time med vanvittigt fiskeri, massevis af hug og 1-3 fisk landet pr. fisker, hvorefter vi kunne vende tilbage til campen igen, spise morgenmad Derefter gik turen ud i bådene for at fiske resten af dagen, indtil det blev mørkt omkring kl. 18. Eat, sleep, fish, repeat.
Endnu en bonusfisk – Bluefin Trevally fighter fantastisk!
Masser af andre spændende fiskearter på Socotra
Selvom det primære mål med fiskeriet fra klipperne var GT, så fangede vi også andre arter, som alle fightede fantastisk, og hvert et hug fra klipperne var en vild oplevelse. Vi fangede bl.a. Bluefin Trevally og Bohar Snappers som fyldte godt ud mellem GT huggene. Disse mindre revfisk er ekstremt stærke og bestemt også gode sportsfisk, som tester fiskeren i de hårde omgivelser.
Ude fra bådene fangede vi også godt med GT. Fra bådene blev der også kroget yellowfin tun og groupere. Jeg mistede selv en kæmpe yellowfin tun, der rettede min kraftige trekrog ud, som var den blødt smør. En uheldig krogning og brækstang effekt kan man desværre ikke gardere sig imod.
Jeg selv endte på omkring 15 GT på mine seks fiskedage. Flere af fiskedagene var kun få timers fiskeri fra båd grundet kraftig vind. Den største GT til undertegnede var ca. 45 kg, men det vil for altid være dem fra klipperne, som jeg husker bedst! Det, der oprindeligt var turens primære mål, fiskeriet fra båd, virkede pludselig sekundært sammenlignet med det endnu voldsommere fiskeri fra klipperne.
Alt i alt endte vi på over 130 GT fordelt på fire både med ni fiskere. Der blev fanget en håndfuld over 50 kg, og gennemsnitsvægten på fiskene – både fra klipperne og fra båd – lå på ca.30-33 kg, hvilket må siges at være rigtig godt!
Hvis du har mod på en rå og ufiltreret fiskeoplevelse, så kan jeg kun anbefale Socotra som destination. Fiskemulighederne, arterne og lokationen resulterer i en oplevelse, der langt overstiger alt andet jeg tidligere har oplevet. Et rigtigt eventyr og en oplevelse for livet.
Drageblodstræet findes kun på Socotra og er øens varetegn. Det var en fantastisk afslutning på turen at se disse fortidslevn.
maj 26, 2026 | Artikler, Nyheder, Portrætter, Sponsornyt
Hvis du drømmer om et liv som professionel lystfisker eller et job i fiskebranchen, så er dit bedste bud nok at tilmelde dig professionshøjskolen Forshagaakademin i Midtsverige, hvor mange i den danske lystfiskerbranche, har startet deres karriere. Vi har snakket med Simon Olsen, der netop har afsluttet sin uddannelse, som iøvrigt har næste ansøgningsdeadline nu den 31 maj.
AF JENS BURSELL
– JEG HAR FISKET fra barnsben, og det var min morfar, der introducerede mig til lystfiskeriets verden, fortæller Simon. – Det var især aborrefiskeriet i åer og søer samt fiskeriet efter torsk og fladfisk, der trak i de helt tidlige fiskedage. De seneste par år har det især været havørredfiskeriet, som jeg har dyrket, men jeg fiskede rigtig meget efter aborrer i mange år. Der fangede man jo tilpas ofte noget… Jeg er også vokset op med, at fisk – det er noget man spiser, så jeg har spist rigtig mange fine stegte aborrefileter med remoulade på brød. Men – nu om dage fisker jeg kun catch & release.
– Det der for alvor tændte min interesse var min deltagelse i Predator Cup i Silkeborg, hvor jeg mødte en af mine nuværende gode fiskekammerater – Emil, som så startede på Forshaga. Jeg tog selvfølgelig op og besøgte ham, og det tog ikke lang tid at finde ud af, at det var så tilpas spændende og sjovt, at det måtte jeg også prøve. I perioden op til optog jeg en del YouTube videoer med Martin Bosen, hvilket bidrog til min drøm om at gøre fiskeriet til en karriere i stedet for blot et fedt fritidsprojekt. Det var også interessant og sjovt at filme og fiske med en, der vidste noget mere end en selv, for det er jo den måde, at man lærer på.
Simon er vild med at fiske med flue – og det har han til fulde fået gjort på Forshaga Akademin. Øverst Simon Olsen med sin fantastiske havørred fra Gotland taget på flue.
Forshaga – den perfekte uddannelse til fiskeguide
– En af de ting, som jeg har fået mest ud af på Forshaga Akademin er viden og inspiration til, hvordan man bliver den bedst mulige guide. Og det er ikke bare noget med at være god til at fiske. Man skal også være serviceorienteret samt læse sine gæster og se, hvad det er, at de har brug for. Nogle vil gerne nærmest holdes i hånden og have fisken serveret på et sølvfad, mens andre hellere vil have en kort introduktion til de bedste fiskepladser samt selve fiskeriet – og så ellers bare fiske mere eller mindre på egen hånd. Nogle vil knapt nok have råd af nogen slags og opfatter det nærmest som en fornærmelse. Så – det gælder om at have følerne godt ude, hvem man har med at gøre. Og netop det gør man rigtig godt på Forshaga, hvor man lærer at give både sig selv og andre gode fiskeoplevelser derude ved vandene. Alt dette er en del i den daglige undervisning, men også i de forskellige praktikforløb, hvor jeg selv har været hos Fish Your Dream i Lapland ved Tjunajokk.
– Ud over en hel masse gode erfaringer er en af de ting, som man især lærer under praktikken, at tænke selv. Og så giver det nogle fuldstændig fantastiske oplevelser. Det at være helt alene i vildmarken med en gæst, og have fuldt fokus på fiskeriet i den smukke ødemark, det har været en helt igennem uforglemmelig oplevelse.
Den vildeste fiskeoplevelse på Forshaga
– Det kan være svært at udpege den allerbedste fiskeoplevelse på Forshaga, for dem var der en del af. Men – min praktik i Lapland står som antydet som noget helt specielt. Et er, at der er så ufattelig mange flotte stallinger – noget andet er at opleve dette unikke fiskeri under midnatssolen klokken et om natten, hvor der stadig er lys.
– Geddefiskeriet i Lapland er også noget helt særligt. Så højt mod nord kæmper de mange gedder langt hårdere end herhjemme. Det er endnu en oplevelse fra mit Forshaga ophold, som jeg aldrig kommer til at glemme. En anden fisketur, der har printet sig dybt ind på nethinden for nylig er den 80 centimeters havørred jeg fangede under en kysttur til Gotland med en af mine kammerater, som er guide der. Der skal normalt en del til for at begejstre mig, men her må jeg indrømme, at jeg jublede helt amok. På turen hjalp jeg med hans guidninger – og så fiskede vi ellers igennem for resten af tiden. Eller sagt på en anden måde – vi fiskede faktisk non-stop…
Simon med sin PR-gedde på 117 centimeter, der huggede på aborregrejet.
Det vildeste havørredhug på fluestangen
– På turen, hvor jeg fik den store, lagde min kammerat straks ud med en perfekt 65´er i god kondition – hurtigt efterfulgt af en anden havørred på 60 cm. Herefter fiskede vi et nyt sted uden resultat – hvorefter vi kom retur til det første sted og fik endnu en god fisk. Og dette mønster gentog sig; tredje gang vi kom retur til stedet fik jeg det vildeste hug. Da jeg løftede stangen efter et solidt strip-strike, var der en helt anden tyngde i den anden ende end jeg er vant til. Det er en go´fisk råber jeg til min kammerat, som svarer, at det der er ikke en tresser, men en halvfjerdser….
– Fisken går bare tungt fra side til side med min flue i munden, men så på et tidspunkt kommer halen fri af vandet, og nu er jeg ikke i tvivl om, at han har ret… – hvorefter han siger: ”Det er ikke en halvfjerdser men en firser”. Og det havde han ret i, for vi målte den vidt flotte og lynende blanke havørred til lidt over firs centimeter. Fisken blev naturligvis genudsat. Og så var der ellers en gigantisk gang jubelkrammer, hvorefter jeg sad på kysten i en times tid for lige at fatte, hvad der egentlig var sket. Der var lukket og slukket på øverste etage, indtil man lige fattede det hele…
– Min kammerat sluttede af med en fisk i midt-tresserne, men jeg havde ikke rigtig behov for at fiske mere den dag. Det var den eneste fisk jeg fik, men når den så er i den størrelse, så går det nok også lige…
– På selve skolen var en af de bedste oplevelser en session på skolen efter aborrer, hvor vi fik en hel masse gode. På et tidspunkt fik både jeg og min klassekammerat Samuel en flot aborre samtidig, og det er også en af de fiskeminder, som jeg kommer til at huske. Der var også en anden aborretur med skolen, hvor jeg fik det vildeste hug af en anden verden på min krebseimitation og UL-stangen på 1-7 grams kastevægt. Hugget var kodylt, og jeg kunne bare mærke, at det var rigtig, rigtig tungt. Faktisk så tungt, at jeg må skifte arm under fighten, da det lette grej ikke gav aflastning via underarmen. Det viste sig selvfølgelig at være en super god gedde, som faktisk er min nuværende PR på 117 centimeter.
Simon har haft en fantastisk tid på Forshaga Akademin, hvor han udover at fange en masse flotte fisk, har lært en hel masse der ruster ham til et job i sportsfiskebranchen.
Masser af sjove events og arrangementer med Forshaga Akademin
– En af de andre ting der har været superfedt på Forshaga Akademin er at deltage i den store Sportsfiskemässen og andre mindre, men mere hardcore messer som fx Baitbash i Karlstad – tæt på Forshaga. Baitbash er har især fokus på agnbygning og fluebinding – og populært sagt er omdrejningspunktet mad, øl og agn! Det at komme med til events som disse giver en hel masse gode kontakter rundt omkring. På arrangementer som disse møder man alle mulige folk, der laver det ene og det andet, hvilket kan vise sig at være guld værd, hvis man vil videre med en karriere inden for sportsfiskeriet.
– På Forshaga Akademin lærer man også meget om salg – samt hvordan man skal gøre, hvis man selv vil starte en virksomhed op. Personligt har jeg dog især haft fokus på at lære om guidefaget – samt hvordan man giver folk de bedst mulige individuelt tilpassede fiskeoplevelser. Jeg glæder mig derfor allerede til den 23 juni, hvor jeg igen skal ud i Laplands vildmark for at guide i fjeldfiskeri nogle måneder ved Kaitum elven, hvor der er masser af store stallinger og de vildeste gedder. Alt sammen på flue, slutter han.
Tilmeld dig til Forshaga Akademins professionshøjskole her.
Se en inspirerende video om Forshaga Akademins sportsfiskelinje her.
Tjek også denne video om fiskelinjen på Forshaga her.
Ønsker du at blive guidet af Simon (@simon_olsen_fishing), så er hans telefon nummer 27 54 10 87 – og kender du til mulige guidejobs på alle tidspunkter af året, er du også velkommen til at kontakte ham.
Fiskeri er uforudsigeligt, så en fiskeguide skal helst også være god til at lave mad, så der er lidt god kulinarisk opmuntring – også når fiskeriet ikke går så godt…
maj 25, 2026 | Artikler, Fluefiskeri i put and take, Nyheder, PUT AND TAKE ØRRED
Dovenfluer er ikke et af de mest almindelige insekter for fluebinderen at imitere, men hvis du spørger Erik Tveskov, så er det er lidt synd. Især i Put and Take søen kan imitationer af dovenfluer og dens larver nemlig resultere i et spændende og visuelt fiskeri efter de lidt kræsne fisk, der har gået længere tid i søen.
AF ERIK TVESKOV
ØRREDSØERNE rundt om i landet byder på masser af muligheder for at slå sig løs ved bindestikket og binde nogle fluer, der er lidt anderledes end man er vant til at bruge ved åen. Dovenfluen, eller Sialis som den hedder på latin, er et almindeligt syn ved bredden af vandløb og søer i maj og juni. Ved vandløbene spiller den ikke en stor rolle, men det gør den i stilleståendevand. ’
Larven af dovenfluen er et grumt rovdyr, der tager meget store byttedyr. Det er et af de få insekter, der lever på selv ret dybt vand i søerne. Produktionsområdet er derfor meget større end hos fx de smådyr, der kun er knyttet til bredzonen, hvilket betyder, at der kan være rigtig mange dovenfluer i forhold til de andre smådyr i søen.
Det meste af året lever larven i rør på søbunden og er derfor ikke videre tilgængelig som føde for fiskene, men om foråret forlader den dog sit sikre opholdssted, og kravler ind mod land for at forpuppe sig på blød bund langs land. På denne vandring er larven sårbar, og i søerne kaster fiskene sig over den fede larve med stor grådighed. Sammen med vandnymfelarver, vandbænkebidere, dansemyg og bug svømmere er dovenfluen et hit i ørredsøen.
Imitationsfiskeri efter put and take ørreder
En af fordelene ved imitationsfiskeri er, at man lettere kommer i kontakt med de fisk, der har været længere tid i søen, og efterhånden har set det meste af hvad grejhandleren har at byde på. Hvis man samtidig lærer sig at snige sig ind på fiskene og fisker med relativt let grej, samt så tynde forfang som man tør, har man ret gode muligheder for at komme i nærkontakt med de kræsne ørreder, som ellers kan drive en til vanvid.
Et af de steder man med fordel kan prøve at fiske sine larveimitationer, er i lavvandede bugter med blød bund, hvor fluen fiskes langsomt hen over bunden. Men erfaringen viser dog, at det kan betale sig at fiske de fleste typer af pladser af.
Imitationer af dovenfluer
De voksne dovenfluer kendes på deres taglagte vinger og dovne adfærd, som de sidder der passivt på siv og anden vegetation. Men det er et omdiskuteret emne om de voksne dovenfluer er et vigtigt fødeemne.
For mig er det vigtigste om de tager dem, og det sker da trods alt jævnligt. Så er det rigtig lækkert at have en imitation i æsken. En ret stor brunlig eller sort vårflueimitation kan bruges, men det er rart at have en mere specifik imitation, som man kan falde tilbage på, hvis det viser sig, at det er den helt rigtige dag man er ude på.
Dovenfluen fæstner sine æg på vegetation, der hænger ud over vandet, så de nyklækkede larver kan falde ned i vandet. Det betyder, at der kan være en hektisk aktivitet af æglæggende hunner ved bredderne. Er der samtidig er en god fralandsvind, kan der være dækket op til noget rigtig fint tørfluefiskeri.
Til venstre ses en dovenfluelarve beregnet til at fiske krybende hen over bunden, og til højre en imitation af en voksen dovenflue i havsnød….
Dovenfluens larver
Fiskeriet med larverne kan foregå med synkende liner, hvor imitationen kravler over bunden ude på selv ret store dybder. Afhængig af søens dybde kan man dog også snildt fiske larven på et langt forfang og flydeline, hvor fluen får god tid til at synke ned på bunden, og derefter arbejde den langsommeligt hjem langs bunden.
To fluemønstre er normalt rigeligt, når vi snakker dovenfluer. Larven er cylindrisk langstrakt, lys på bugen og har udvækster langs siden samt kraftige ben. Torill Kolbus hækleteknik er god, hvis man bruger lyst flødefarvet polygarn til bugen og mørk polygarn til ryggen. En ganske almindelig Woolly Bugger i mørke farver gør det dog også rigtig fint som efterligning. Den voksne dovenflue imiteres nemt med en flue, som flyder godt i kraft af polygarn og skumgummikrop. Ørredtænderne flænser med tiden polygarnet, men det gør ikke imitationen dårligere…
Materialer til dovenfluelarve
Krog: Langstrakt nymfekrog – fx en Tiemco 200R
Bindetråd: Sort eller brun
Belastning: Tungsten eller andet blyalternativ
Krop: Flødefarvet og mørkebrun polygarn
Forkrop: Todelt afmørkebrun polygarn
Hackle: Brunspættet hønehackle imellem de to forkropsdele.
Materialer til voksen dovenfluelarve
Krog: Langskaftet tørfluekrog
Krop: Sort eller mørk grå skumgummi bundet ind så kroppen fremstår segmenteret
Vinger: To løkker af mørkebrun polygarn.
maj 24, 2026 | Betalt samarbejde, MALLE, Nyheder, Video
At fange store maller på spin er en af de absolut vildeste fiskeoplevelser, du kan komme ud for.
I denne video er Jens Bursell taget til Spanien for at fiske med sin kammerat Pontus Ingvarsson i Ebrofloden, som huser nok verdens største bestand af store maller. På turen er det virkelig svært fiskeri, da mallerne er ved at gå på leg, så der bliver kryderet med en dag efter smukke bækørreder i de flotte forbjerge til Pyrenæerne. Det lykkedes hverken at få de supersvære større maller på vertikalfiskeri med clonk og orm eller gummi, og Pontus mister en stor, men den aller sidste dag lykkedes dog Jens at få to gode fisk på spin, hvoraf den ene var en gigant på hele 237 centimeter, der så vidt vides den næststørste ferskvandsfisk nogensinde fanget af en skandinaver. Læn dig tilbage i stolen og glæd dig til en på opleveren.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
maj 23, 2026 | Artikler, BÆKØRRED, Bækørredfiskeri, Fluefiskeri, Nyheder
En fin bækørred har netop taget Johns majflue imitation i et diskret sug og idet han giver modhug, kvitterer den med en række flotte spring.
John Petermann er om nogen bidt af en gal tørflue. Han har fluefisket mange steder her på kloden, men tørfluefiskeriet på Gudenåen ligger hans hjerte allernærmest. Det var netop her vi mødte ham til en snak om latinske insektnavne, det perfekte forfang og en masse andre tørfluetosserier.
AF GORDON P. HENRIKSEN
JOHN PETERMANNS FISKEMETODE er nøje gennemtænkt, og det er langt vigtigere, hvordan fisken fanges, end hvor mange der fanges. Og inden fiskeriet skal der iagttages. Vi går langs Gudenåen en smuk formiddag og spejder efter ringende fisk. Glem alt om nymfer og vådfluer. Hvis der bare er den mindste chance for at fange fiskene tørt, er det den teknik han foretrækker.
Da vi går langs bredden, iagttager John omgivelserne nøje og spejder efter bestemte efter insekter. – Desværre er de store danica her ikke til morgen, siger John. – Men vi kan håbe på´en danica klækning i eftermiddag eller i aften, tilføjer han.
Et kort øjeblik efter er den smukke Gudenå bækørred klar til at blive genudsat.
Majfluen – Danmarks største døgnflue
Danica er den største døgnflue vi har herhjemme, majfluen, som også går under det latinske og biologiske navn Ephemera danica. I det hele taget forekommer latinske insektnavne som en naturlig del af Johns sprog, og således slynger han om sig med latinske ord som Paraleptophlebia og Fuscogrisea som var det landskendte fodboldhelte, enhver kendte til. – Vejret er desværre langt fra optimalt, fortæller John. – Blå himmel er ikke lige det bedste tørfluevejr. Næ, de der trykkende timer inden torden eller et regnskyl, kan være helt fantastiske, og på disse dage prøver jeg at altid at være ved åen, indrømmer han og beretter om nogle af de bedste dages tørfluefiskeri, han har oplevet.
– Trods forholdene lykkes det alligevel at spotte en ringende fisk, da vi har gået lidt. Mange havde måske taget chancen og gået rimelig hurtigt til fisken samt kastet en flue de havde tillid til. Men ikke John. Først skal han være helt sikker på nøjagtigt, hvad det er fisken spiser. – Nogle gange er de fokuseret på et bestemt insekt, og man får ikke mange drev over samme fisk, før den er skræmt. Derfor er det vigtigt, at man rammer den rette imitation første gang. Men det er ikke kun et spørgsmål om effektivitet. Det er også et spørgsmål om holdning. Således kunne John aldrig finde på at fiske med en generalistisk flue, der imiterer flere arter på en gang – såsom en Grey Adams eller Coachman.
Hans holdning til den slags er faktisk så ekstrem, at en af hans venner engang forærede ham en pakke han skulle åbne i flyveren på vej på fisketur til New Zealand. Inden i pakken lå en stor Royal Wulff, en klassisk kulørt provokations tør – flue, og dermed en venskabelig provokation til John. Når han dyrker kystfiskeri, så er det med reje, tobis eller tang – loppe imitationer. Provokationsfluer såsom Juletræet og Mickey Finn er ikke lige dem du finder i Johns kystæsker.
Her ses en majflue og en meget realistisk extended body imitation. Problemet med denne flue er dog at den lange krop, kan give problemer med krogningen.
Døgnfluen med de gule vinter – Heptagenia sulphurea
Heptagenia sulphurea, siger John, mens han betragter den ringende fisk og insekterne med kikkerten. John åbner sin æske og finder en Heptagenia sulphurea Emerger str. 12 frem. – Folk har desværre den holdning, at sulphurea ikke spises af ørred og stalling, forklarer John. – Med al respekt for Preben Torp Jakobsen, så er det ærgerligt at han og andre forfattere, har skabt en myte om at disse små døgnfluer med gule vinger smager dårligt, samt at fiskene ikke vil spise dem. Det er nemlig noget ævl, for at sige det på godt jysk. Jeg har oplevet sublimt tørfluefiskeri med sulphurea, som ofte er på mit forfang hele dage i maj og juni.
Også når det gælder forfang er John ekstrem. Op ad vesten kommer et ordentligt rør med 12 ruller forfang. – Så kan jeg binde netop det forfang der passer perfekt til forholdene, og den flue der skal fiskes med, pointerer han. John kan snakke i timevis om sine forfang, men jeg stopper ham og minder ham om, at vi lige skal fange den ringende fisk.
Tørfluefiskeri med fokus på fisken
Fokus er igen på fisken, og John vælger med omhu en god plads at kaste fra, uden at komme for tæt på. Forfanget lægger sig flot. Fluen driver naturligt og helt perfekt over fisken, som anerkender Johns grundige og velovervejede indsats. Den stiger og tager fluen resolut. John løfter forsigtigt stangen for at give modhug, og får hurtigt fightet samt genudsat fisken. Det er en lille ørred på omkring 25 centimeter, men alligevel giver fangsten en enorm tilfredsstillelse, netop fordi han har brugt en halv time på at studere fisken, udvælge fluen, klargøre forfanget, vælge vinklen til kastet osv. Jeg kan ikke andet end at beundre den kontakt, der opnås til naturen med Johns indgangsvinkel.
At dyrke fiskeriet på den måde han gør, kræver en speciel biologisk viden, en opmærksomhed til sine omgivelser og en vis forståelse af naturen. På denne måde bliver tingene sat ind i en større sammenhæng. Måske bliver nogle ting vanskeligere og mere kompliceret end de behøver at være, og man kan diskutere om hans tilgang til fiskeriet er fanatisk eller passioneret. Men den gør nok, at han knytter sig lidt nærmere til sine omgivelser og naturen – samt ikke mindst de fisk han fanger.
Når John ser en ringende fisk, hiver han ofte en kikkert op ad vesten, så han bedre kan bestemme nøjagtig hvilket stadie, af nøjagtig hvilket insekt, det er at fisken tager.
Tørfluetosserier
Midt på dagen stilner fiskenes aktivitet af. Vi sætter os i græsset og får os en snak om fiskeri, insekter, imitationsfluer og grej. Der er ingen tvivl om, at John ved rigtig meget om netop den type fiskeri vi dyrker i dag, og som tidligere grejhandler har han haft rig lejlighed til at teste en masse grej. Men det betyder langtfra, at han går med det mest moderne og dyreste grej, der findes. Hans fiskevest, som er over 20 år gammel, har gennemgået utallige reparationer. I lommerne ligger både moderne C & F Design æsker samt ældre Wheatley bokse. De åndbare vaders bruges på kysten, men ved åen foretrækker John et par skridtstøvler. – På grund af de lange og mange ture, så skal de også være nogle ordentlige støvler at gå i, som disse jagtskridt – støvler fra Aigle med stålsvang, forklarer han.
Grej til tørfluefiskeriet
Til tørfluefiskeriet bruger jeg en hjemmebygget 8 fods Sage SLT i klasse 4. Til rendyrket majfluefiskeri er en 5’er dog på sin vis mere oplagt, da fluerne er lidt store og tunge. Mit hjul er et lille og let Waterworks Force 2 LT og linen en DT 4 Wonderline fra Orvis. En vigtig pointe er at benytte neutrale farver som fx sand eller oliven i sine tørflueliner og ikke de skriggule og orange, som nemmere kan skræmme fiskene.
Forfanget har stor betydning for, hvordan fluen præsenteres. Det bedste forfang afhænger af vinden, fluen, krogstørrelser, tilslaget og fiskesituationen. Jeg binder altid mine forfang selv, og kan dermed nemt tilpasse forfanget til den enkelte situation. Jeg har ved flere lejligheder konstateret, at variationen mellem forskellige materialer og mærker har stor betydning for mine fangster.
– Til tørflue og nymfe fiskeriet bruger jeg kun Rio forfangsmateriale, fortæller John og hiver en ordentlig forfangsrulle med 12 spoler fra 0,48-0,10 op ad sin vest. – Alle spidser under 0,23 er fluorocarbon, som er kommet for at blive – i særlig grad til tørflue- og saltvandsfiskeri. I dag er fluorocarbon meget knudestærkt og ekstremt robust overfor de mange knubs et tyndt forfang kan få – hvis man ellers vælger de rette mærker, for der er stor forskel. At flourocarbon ikke kan bruges til tørfluefiskeri, fordi det er tungere end vand, må stamme fra folk, der ikke har prøvet det.
Jeg bruger en dobbelt blodknude for at forbinde de forskellige dele, og tykkelsen på forfangets spids afgøres som regel af fluens størrelse. Eksempelvis til krogstørrelse 11-15 bruger jeg typisk 0,15. Til størrelse 17-21 bruges 0,13 og en sjælden gang 0,10 mm.
I Johns vestelommerer, der en moppedreng af en forfangsrulle på intet mindre end tolv forskellige tykkelser.
Tørfluefavoritterne i Johns flueæske
John´s flueæsker skal også nærstuderes. Det siger sig selv at når man insisterer på at fiske med specifikke imitationer af insekter på særlige stadier, skal der mere end én håndfuld fluer med, hvis man vil være forberedt til det hele.
– Alligevel er det nogle få fluer, der sidder for enden af forfanget det meste af tiden, tilstår John. – Majfluefiskeri er noget helt særligt, og der er ikke noget bedre end at se en grov bækørred smæske sig i store majfluer, der kommer drivende i overfladen. Jo det skulle da lige være at se den tage en af mine imitationer i stedet, griner John smørret. Danicaen er dog ikke så nem at imitere, som det ser ud. Selvom insektet er forholdsvis nemt at imitere rent fluebindingsmæssigt, er den superrealistiske imitation ikke nødvendigvis den bedste som fiskeflue. Et hackle-helvede, som min French Partridge variant flyder, kroger og fanger derfor ofte bedre end eksempelvis en imitation med extended body.Især stallingen kan man deres lille mund skubbe disse extended bodies i stedet for at inhalere dem, og derfor kroger disse fluer ofte dårligt. En anden fordel ved French Partridge varianten er, at den faktisk kan imitere både duns og en spent spinner.
Majfluerne summer om ørerne på John denne aften, og så er det dejligt at kunne finde en stor majflueimitation frem fra æsken.
Et spændende aftenfiskeri med tørfluen
Aftenens fiskeri skal vise sig at blive rigtig spændende. John tager mig med til et stræk kendt som Hjortefarmen, og i løbet af aftenen er heldet med os. Der er et varieret insektliv i luften samt i overfladen – heriblandt de store og eftertragtede majfluer. Både i form af nyudklækkede voksne individer kaldet duns samt spent spinners – store hunner, der har lagt deres æg og ligger døende i overfladen. I en sådan situation er der ingen tvivl om, at Johns French Partridge Variant er den rigtige flue. Flere steder ser vi ringende fisk, og Johns trænede øje har nemt ved at gennemskue størrelsen på de ringende fisk.
Man skal ikke lade sig narre af de større plask, da det oftest er de mindre fisk. De store fisk laver diskrete sug, der ikke afgiver meget lyd eller plasken. Tit forsvinder insektet bare fra overfladen i en lille ring. Netop denne type ring ser vi opstrøms. John inspicerer og gør klar til at kaste. Denne gang er der ikke brug for en kikkert, for der er ingen tvivl om, at det er de store majfluer, fisken fornøjer sig med.
John lægger et fint langt kast langs brinken. Jeg betragter Johns bevægelser og fluen gennem søgeren i kameraet. Det karakteristiske sug kommer lige der, hvor det skal. Han strammer op, og en bækørred på lidt under en halv meter bliver overasket over krogen i dens måltid og protesterer med en serie akrobatiske spring, mens jeg knipser løs på kameraet. Jovist – livet er skønt, når man er tørfluetosse ved Gudenåen i maj – fluesæsonen.
Materialer til Yellow May Emerger: Krog: Tiemco TMC 900 bl str. 12 Tråd: Uni 8/0 brun Vinge: Gul polygarn eller gul skum Hale: Ingen Krop:Mørkebrun Fly Rite Thorax: Hareøre dubbing mørk naturbrun Hackle: Brun hanenakkefjer .
Extended Body CNC: Selvom John synes extended body imitationerne af majfluer kroger dårligt, bliver han jo nødt til at have en superrealistisk imitation med:
Krog: Tiemco 206 bl str. 8 Tråd: Tan Uni 8/0 Bagkrop: Tan Superfine dubbing Hale: Tre mankehår fra elg Vinge: To store dark dun CDC fjer, bundet ind ryg mod ryg Thorax: CDC fjerfibre samme farve som vingen.
French Partridge: Dette er John Petermanns version af French Partridge. En af fordelene ved denne flue er, at den imiterer både dun og spinner, alt efter
hvor højt den ligger i vandet. Krog: 3Xlong tørfluekrog Bindetråd: Dark dun 8/0 Uni Thread eller lign. Hale: 3 stk. hår fra elg manke Krop: Fly-Rite farve 34 Krops hackle: Dark dun hane nakke hackle Hackle: CDC fjer i mørk natur farve Fronthackle: Fransk agerhøne hackel i natur.
John Pettermasn er i dag medejer af Topwater Travel, der især har fokus på spændende fluefiskedestinationer med især godt sight- og topwaterfiskeri med fluegrejet.
