maj 18, 2026 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Nyheder
Er du ude efter en dejlig fiskedag med familien, så er en tur efter hornfisk noget nær den perfekte oplevelse. Det er et imponerende syn, når man ser en kroget hornfisk nærmest danse på halen i vandover fladen, og det har utallige gange har lagt kimen til et nyt lystfiskerliv.
AF BO TROELSEN,
FOTOS: BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL
HAN BEHØVEDE IKKE at sige en lyd. Jeg kunne se det i hans øjne. De var spilet helt op af overraskelse, og munden stod åben som et rundt o. Min yngste søn havde helt sikkert hug af en fin hornfisk, og nu gjaldt det bare om at få fisken sikkert på land.
Men i stedet for at fighte fisken under sin faders kyndige vejledning, skruer han resolut bremsen på hjulet i bund, hvor efter han tager stangen på nakken, vender sig om og begynder målrettet at gå ad det lille bakkedrag bag os. Nu må fisken så bare følge med, hvad enten den vil eller ej. Heldigvis går det godt, og kort efter ligger en flot hornfisk sprællende på land. Det er hans livs første fisk, og stoltheden lyser ud af øjnene på ham. Denne historie ligge nogle få år tilbage i tiden, og drengen har siden lært at fighte fisk på en mere behørig vis.
Hornfisken er en pelagisk fisk der svømmer i stimer nær vandoverfladen. Den kommer trækkende ind i de danske farvande i april, og kan fanges helt hen til efteråret. Den smukke fisk, som lyder det latinske navn – Belone belone, kendes på den lange slanke krop og sit lange næb, der er fyldt med nåle-lignende tænder. Ryggen er mørkeblå, siderne grønne og bugen hvid. Og så har den masser af små skæl, som let falder af, når man rører ved den. Den kan blive op til godt en meter lang, og nå en vægt op til ca. et par kilo.
De første hornfisk, der trækker ind langs vores kyster, er også de største. Der er ingen mindstemål, men de fleste bruger det samme mindstemål som til havørred –nemlig 40 centimeter. Formidable fightegenskaber er en af de ting, der også kendetegner hornfisken. Den jager ved hjælp af synet, og er derfor lettest at fange om dagen. Nyfangede hornfisk har ofte en udefinerlig ram lugt, som ingen betydning har. Den er nemlig en rigtig god spisefisk, men mange afskrækkes af de grønne ben, der skyldes et helt ufarligt farvestof, der hedder Vivianit. De grønne ben bør dog ikke afholde folk fra at spise denne herlige forårsbebuder.
Fiskeri efter hornfisk er rendyrket hygge for hele familien. Her er en af de aflange fanget på et blink, monteret med silketråd, så man ikke behøver at være bange for at ungerne får krogene i fingrene.
Sådan fisker du hornfisk
Teknikken til fiskeri efter hornfisk er simpel. Selvom man sagtens kan bruge fluer og blink, er den ubetinget bedste metode cirka fem cm lange og en cm brede sild, makrel eller hornfiske strimler, agnet på en skarp enkelt krog, og fisket bag et bobleflåd. Bind eventuelt et stykke sytråd omkring sildestykket og krog, så holder det længere.
Så er det bare at kaste så langt man kan. I stille vand tages linen ind med et par omgange med hjulet, og en kort pause. I mere uroligt vand tages linen ind i langsomt spinne tempo. Har man ikke lyst til at bruge naturlig agn, kan jeg anbefale, at bruge noget der hedder Silkekrogen. Den består af en stor mængde fine kordeler af silke, som fanger hornfisk effektivt uden krog. Hornfisken hugger på de fine silkekordeler, som bliver hængende i dens tænder. Denne metode er helt suveræn, når mindre børn skal fiske med blink, da der jo ikke er nogen krog på, hvorved blinket ikke så let sætter sig i bunden, hvis de er uopmærksomme i et øjeblik. Jo – der er masser af sjove måder at fange hornfisk på, hvor hele familien kan være med.
Voila! Grillet hornfisk med varm kartoffelsalat. Kontant afregning for en herlig dag ved kysten med hele familien.
Lav gourmet hornfisk efter fisketuren
Køkkenchefen på Struer Grand Hotel og Tambohus Kro, Karsten Pedersen, er vild med hornfisk. Her får du hans bedste bud på en hornfiskeret, der afslutter fiskedagen med maner.
Grillet hornfisk med varm kartoffelsalat til 4 personer:
1 stk. citron i både eller skiver
2 stk. friske hele hornfisk
500 g Venø rollinger(kartofler)
200 g grønne asparges
6 stk. pr kuvert små nye
gulerødder med top
4 stk. forårsløg
1 dl Morsø rapsolie
1/4 dl æbleeddike
Forskellige friske krydderurter
Fremgangsmåde: – Hornfisken rengøres og skylles, skæres i 4 stykker og krydres med salt og peber. Grilles med skind i ca. 5 minutter på hver side. Kartoflerne vaskes og koges med skræl på i let saltet vand til de er møre, men ikke udkogte. Gulerødderne renses for jord, og toppen skæres væk indtil 2 cm fra selve guleroden. Gulerødderne halveres (serveres rå). De grønne asparges skylles og knækkes i »deres naturlige knæk«, og resten skæres på skrå (servers rå).
Forårsløgene skylles, og noget af toppen samt bunden skæres væk. De skæres i grove ringe. Alle grøntsager dyppes i kogende vand og lægges straks i koldt vand. Når kartoflerne er kogt, skæres de i passende stykker og vendes derefter i rapsolie, salt, peber og smages til med æbleeddike. Derefter vendes grøntsagerne i, og drysses med friske krydderurter. Server evt. en estragon mayonnaise lavet af følgende ingredienser: 4-5 æggeblommer eller ½-3/4 dl æggeblommer i plast, 1 spsk. estragoneddike, hakket estragon hk – tørret eller frisk, lidt lunkent vand, 1 tsk. salt og 1 liter rapsolie – gerne fra Morsø.
Fremgangsmåde: Æggeblommerne piskes med salt i et par minutter. Tilsæt den hakkede estragon og kør stille samt rolig estragoneddiken i. Tilsæt derefter rapsolie til mayonnaise har en passende konsistens. Du kan evt. få din fiskemand til at fileterer hornfisken. Grill hornfisken i maksimalt tre minutter på hver side.
maj 17, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, LAKS, Trolling efter laks
Hvis sommerfiskeri efter store, stærke laks lyder fristende, så bør du overveje en tur til Stockholms yderskærgård, hvor der over årene har været et godt fiskeri. Her får du en stak stadig aktuelle tips fra salige Flemming Madsen, der bringer dig tættere på vandringslaksene ved Singö og omegn.
AF FLEMMING MADSEN
FISKERIET i området startede for år tilbage ved Nynäshamn/Landsort i syd. Dengang var fiskeriet svært med mange nul dage, men også med en reel chance for en drømmelaks på over de 20 kilo. Laksefiskeriet i hele området er især baseret på vandringslaks, der er på vej fra spisekammeret i den sydlige Østersø til deres legepladser – de store elve – i midt og Nordsverige.
I takt med at interessen steg, blev nye områder udforsket; alle i nordlig retning. Steder som fx Grän, Krysset og Viksten er i dag alle kendte fiskepladser. De seneste par års hotteste sted er dog området omkring Understen – med Singö som udgangspunkt – som samtidigt er den nordligste plads og ikke uvæsentligt der, hvor afstanden til Ålandsøerne er mindst – ca. 40 km. Sundet mellem Ålandsøerne og de yderste skær danner nemlig en tragt, hvor de trækkende laks bliver koncentreret. Og jo flere laks, desto større chance for fangst.
Det spændende fiskeri er, hvad man gør det til, og alle de gængse metoder fungerer i større eller mindre grad. Vil man derimod optimere sine chancer – og hvem vil ikke det – så er der en del ting, man bør vælge fra og andre ting, som man gør klogt i at implementere i sit »nye« lakse-setup.
Laksetrolling med stor spredning på agnene
Stor spredning på agnene – både til siden, bag båden og i dybden, er ofte den helt rigtige fremgangsmåde, hvis sky fisk skal lokkes til hug. Det er helt generelt IKKE tilfældet med sommerfiskeri efter vandringslaks!
Erfaringen, som nogle af de dygtige svenske trollingteams har gjort, er at samler man agnene mest muligt og derved skaber en form for stimeeffekt, så har der været kortere mellem huggene – ikke bare mellem de 3 eller 4 dobbelte hug, men også mellem de enkelte hug. Fiskeriet foregår efter laks, der som regel optræder i flokke. Vandet ligger typisk i nærheden af de ideelle 10 grader, hvilket gør, at man med fordel også kan skrue op for trollinghastigheden.
Der vil være dage, hvor de rigtige agn fisket i 4 og sågar 4,5 knobs fart, udfisker agn fisket i bare 2,5-3,0 knob! Den høje fart udelukker på grund af vandmodstanden i princippet brugen af Dipsy Diver. Ligeledes er brugen af Dodger/Flasher om ikke umulig så i hvert tilfælde begrænset til enkelte fart-tolerante modeller og i det hele taget til mindre grej og færre liner på downriggerne. Det er heller ikke alle Sideplanere, der magter opgaven. Generelt kan man sige, at alle modeller, der er lavet over Yellow Bird designet IKKE klarer opgaven. Great White og tilsvarende planere kan dog fiskes ultra hurtigt. Er du i tvivl, så afprøv grejerne inden den ca. 1.500 km lange køretur (t/r).
Størstedelen af laksene ved Singö tages på blink, og indslag af sorte og røde prikker er populært hos mange.
Blink virker bedst til laksene ved Singö
Blink står sikkert for 90% af fangsterne med de klassiske 15-16 cm magnum skeer som topscorer. Det forhindrer dog ikke, at der vil være tidspunkter, hvor blink i den halve størrelse er den rette medicin. Når/hvis man skifter mellem fx. 3,0 og 4,0 knobs trollingfart, er det vigtigt at også skifte ALLE agnene til den aktuelle fart. Kun meget få trollingblink går godt i 3,5 knob+ uden modifikationer af den ene eller anden art. Et relativt smalt og fladt blink, der samtidigt er lavet i tyk plade klarer høj fart, et bredt og buet/hvælvet blink lavet i tynd plade befinder sig i den modsatte ende af fartskalaen.
Der er mange måder, man selv kan trimme sine blink på. Afmonter krog og springringe, og tryk derefter blinket fladere. Et par ekstra lag tyk epoxy lak beskytter ikke bare overfladen, men gør naturligvis også blinket tykkere og tungere, samt dermed mere fart-tolerant. Endelig vil flere springringe og større krog også hjælpe i den henseende. De nævnte tiltag vil naturligvis også ændre gangen. Det vil være en god idé, at have alle høj-hastigheds agnene i en separat kasse, så man bevarer overblikket.
Vær bevidst om brugen af agn med UV effekt. Til sommerfiskeri – med formentlig meget sol og klart vand, er det nærmest ensbetydende med INGEN hug, hvis man benytter dem under de forhold. Meget tidligt om morgenen, sent om aftenen, i diset/tåget vejr og lignende kan det derimod være en rigtig god ide. Så alt til sin tid! Ellers virker det som om, at blink i gule, blå og grønne nuancer evt. med indslag af sorte eller røde prikker har fisket bedst, især hvis de har haft guld eller kobber bagside!
Fisk højt! Størstedelen af fiskene bliver fanget i de øverste 20 fod af vandsøjlen, relativt få dybere end 40 fod og næsten ingen dybere end 60 fod.
Laksetrolling med Singö som udgangspunkt
Vælges Singö som udgangspunkt, skal man være tidligt ude. Der er kun få overnatnings muligheder, og interessen er stigende. Tjek singocamping.se. Hvis man er lidt af en gambler, kunne anden uge af maj og sidste uge af juni være mulige tidspunkter til en tur nordpå. Men uden, at der kan gives garantier, så er de mellemliggende uger et mere sikkert bud på laks i båden. God tur.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2010
Se vores video om den svenske lakstrolling guru Pelle Karlsson her.
‘
maj 15, 2026 | Artikler, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri
Marc Skovby er passioneret geddefluefisker, der tilbringer rigtig mange timer ved vandet, og ikke mindst mange kreative timer ved fluestikket. Vi har taget et kig i hans gule fluebox, som er proppet til randen med geddeguf. Her præsenterer han seks gennemtestede godbidder til grove gedder.
AF MARC SKOVBY
ORDET GEDDEFLUE bringer i de flestes hoveder billeder frem af store kroge klædt i flash, glimmer og glitter, med det eneste formål at gøre fluen så synlig som overhovedet muligt. Men geddefluer er meget mere end bare en kæmpe krog og et bundt flash. De store fluer kræver mindst ligeså meget tanke og overvejelser som fx laksefluer, nymfer, tørfluer osv… Måske endda flere da der i højere grad skal tages hensyn til fylde, vindfølsomhed og vægt på kroge og materialer, hvilket skaber udfordringer, for selv den øvede fluebinder og -kaster.
Pike Bunny er blandt Marcs absolutte favoritter og når vandet er koldt er der ikke meget der slår en pulserende zonkerhale.
Fluefiskeri efter gedder
Geddefluefiskeri kan faktisk spores flere hundrede år tilbage. Trods dette er det først de seneste år, at fiskeriet efter den store rovfisk for alvor har fået fat og skabt sig plads blandt fluefiskerens og fluebinderens mere populære byttefisk. Grundet dette har fluerne heller ikke været præget af de samme sagnomspundne traditioner som fx laksefluer. De første moderne geddefluer var formentlig stærkt inspireret af, de allerede dengang, klassiske amerikanske saltvandsfluer, som fx Stu Apte Tarponfly, Lefty’s Deceiver, Dan Blantons Whistler og senere Bob
Clousers Deep Minnow. Alle mønstre som mange moderne geddefluer på en eller anden måde kan føres tilbage til. På samme måde har bindeteknikker, materialer og farvesammensætninger fået frit spil og har i kombination med geddens glubskhed og mangfoldige menukort, gjort det muligt for fluebindere at skabe kreative mønstre, hvor det ikke er traditionerne, men kun fantasien der sætter grænserne. Nogle i form af nytænkte imitationer af geddens naturlige bytte, mens andre indtager en mere bizar fremtoning, hvad angår form, farver og materiale valg. Flere forlader æsken ligeså hurtigt, som de kom i, mens andre giver succes og oplevelser ved vandet. Disse fluer får fast plads i boxen, og derved etablerer sig som fremtidig inspirationskilde for nye mønstre.
Mine første erfaringer med geddefluer
De første geddefluer jeg bandt forlod stikket for godt 10 år siden. Store farvestrålende maraboufluer bundet på str. 2 vådfluekroge med en, for mig dengang, grænseoverskridende længde på hele fem til seks centimeter. Meget er sket siden, både ved vandet og ved stikket. Da jeg for alvor begyndt at jage gedden med fluekæppen, var det i de første par år hovedsageligt flashfluer, der i alle regnbuens farver fyldte æsken. Fluerne fangede fisk – mange og store. Men som fluebinder var der ikke den store tilfredsstillelse i at masseproducere fluer, som mest af alt mindede om storbyens midnatshimmel nytårs aften.
Langsomt blev der eksperimenteret med nye mønstre. Nye materialer, former og farver blev afprøvet, og de efterfølgerne mange timer ved stikket, og ikke mindst ved vandet, har efterhånden resulteret i en håndfuld mønstre, som dækker de fleste forhold, jeg har været udsat for i min jagt på de tandbefængte rovfisk. Mønstre der er afprøvet inden og uden for landets grænser.
Fælles for mønstrene er, at de dækker forskellige behov under forskellige forhold, dog uden at overlappe hinandens kompetencer og dermed højne selve flueboxens effektivitet. De fleste mønstre er i to til tre farvevarianter. De vil dække det meste fra det tidlige forårs ofte stærkt farvet åvand til vinterens spritklare søvand. Valget af materialerne og designet på mønstrene, er i høj grad gjort med henblik på at skabe den ønskede silhuet, og bevægelse i vandet, og dermed en effektiv flue.
Her er det forfatteren med en fin Gudenågedde på lige under en meter der huggede på en Pike Bunny med cone i hidsige orange og gule farver i. – Et godt valg i uklart vand.
Megafluer til gedder – Flashy Deceiver
Flashy Deceiver er boxens storebror, der med sine 23 centimeter er den største i arsenalet. Denne flue er udviklet i et forsøg på at forbedre den klassiske flashflue. Flashfluen har mange gode kvaliteter – fx synlighed via refleksioner og gode kasteegenskaber. Men noget af det jeg savnede, når fluen svømmede var mere volumen. En fyldigere flue ville skabe en større silhuet, samt mere turbulens i vandet, og dermed skabe mere opmærksomhed omkring sig selv i fx farvet vand.
Løsningen blev en kombination af stive bucktailhår og flash. Ved indtagning presses vandet gennem bucktailen i den forreste del af fluen, som med sine krusede hår sender vandet videre gennem flashens bløde fibre. Ved at lave en forholdsvis sparsom og luftig flash hale eller bagkrop, får både vandstrømmen og lyset lov til at ramme hvert enkelt flashstrå fra alle kanter, og dermed opnå en bedre lys refleksion, med færre materialer. Den lette krog og den voluminøse forkrop, af det luftige bucktail, gør det muligt for fluen at fiske med en svævende og glidende gang igennem vandet. Dette gør den specielt egnet til langsomt fiskeri nær bunden.
Marc anbefaler at binde Pike Bunny med og uden belastning i tre farver. En sort der giver en stærk silhuet i både klart og farvet vand. En flouriserende orange og gul som fisker fantastisk i let farvet til farvet vand, samt en
flouriserende gul og chartreuse, som er effektiv i let farvet til klar vand.
Efter storgedder med Pike Bunny
Pike Bunny er stærkt inspireret af Enrico Puglisi’s Tarpon Bunny. Dog har jeg med små ændringer gjort fluen mere voluminøs i vandet uden, at det er gået ud over kaste egenskaberne, og med enkelte bindetekniske ændringer gjort, at halen hægter mindre. Den tætte krop af Anadromus Brush skaber, ligesom rørfluernes Turbo cones, en masse turbulens i vandet omkring fluen. De små strømhvirvler, der skabes, føres videre til de fine hår på zonkerstrippen, og får halen til at pulsere forførende i sin søgen på dens næste offer. På trods af at halen er af naturmateriale og hovedet syntetisk, glider brushens fine fibre fantastisk fint sammen med kaninen, og danner en glidende overgang mellem farverne.
Det får to kontrastfarver til at glide sammen, som om at de var naturligt forenede. Den relativt tunge krog giver fluen en jiggene, men svævende gang gennem vandet, mens det korte skaft gør, at et minimum af fluens længde bliver stivet af og gør halen så levende så mulig. Ud over at fluen er ekstrem levende, er det nok også den mest holdbare i sortimentet. Brushens kerne er lavet af snoet rustfri stålwire, der i kombination med epoxy på snuden og en hale af zonker strip, gør fluen så godt som tandsikret.
Den første variant af fluen jeg søsatte var en sort variant. Efter blot få ture gik det op for mig, at enten mønstret eller den sorte farve havde noget som virkelig fungerede – under mange forskellige forhold. Efter at have prøvet et utal af farvekombinationer, kom jeg frem til den konklusion, at mønstret og farven sort var fantastisk effektive. Både sammen, men også hver for sig. Fluen sidder ofte for enden af forfanget, når jeg skal afsøge et nyt vand, hvor jeg ikke rigtigt har den store idé om, hvor søens grønne hersker skal findes. Som det eneste mønster i min æske har jeg også lavet den i en belastet udgave. Normalt er min filosofi, at geddefluer skal være lette eller svævende i vandet, så de kan fiskes i alle hastigheder på alle dybder. Dermed er det linens job at få fluen ned til fiskene. Efterhånden som jeg oftere og oftere begyndte at jage gedderne i strømvand fra land, opstod der et nyt behov. Denne gang måtte jeg ufrivilligt se igennem fingere med filosofien. Ofte er gedderne at finde i små lommer bag grøde, siv eller andre strømlæ, og jeg erfarede hurtigt, at det gjaldt om at få fluen ned til fisken, inden strømmen spændte linen og førte fluen væk igen. Løsningen på dette blev at montere en Crosseyed cone på fluen, og så var problemet sådan set løst. Mange andre mønstre har fået chancen for at opfylde dette behov, men ingen har formået at overbevise mig på samme måde som den snudetunge Pikebunny.
3B binder Marc i tre farver der alle har fået malet mørke lodrette striber på ryggen. Striberne har til formål at skabe kontrast og dermed øge synligheden.
Gedderne er vilde med 3B – Big Eye Baitfish
3B – Big Eye Baitfish lægger vægt på fluens gang i vandet mere end materialernes egentlige bevægelse. Fluen er bundet på en kraftig saltvandskrog, der har den fornødne vægt til at drukne denne forholdsvis hårdt dressede flue. Skaftets længde er sammen med de store 3D øjne, som med hjælp af high & low tie -teknikken, er med til at stive kroppen af, og dermed stabilisere fluens hale.
Alt i alt bliver det til en smal og kompakt flue, som med små hidsige ryk kan fiskes zig-zaggene igennem vandet med uforudsigelige udslag til alle sider. Nok den mest effektive flue i boxen til de koldeste dage, hvor gedderne trykker eller blot følger fluen dovent og umotiveret. I stærkt farvet vand er denne flue også et kast eller ti hver. Den hårdt dresserede forkrop, der hårdt og kontant tages ind i små korte ryk, flytter en masse vand og udsender trykbølger, som ved langsom indtagning gør det muligt for fisken at lokalisere fluen, selv om sigtbarheden stort set er lig nul.
Emulated Baitfish er en meget realistisk imitation af små byttefisk, og særlig god når gedden er fokuseret på fx mindre skaller.
En af de små geddefluer – Emulated Baitfish
Emulated Baitfish er boxens mindste flue med sine knap 11 centimeter. Det er en lille let, men effektiv og vellignende flue, der trods sin størrelse har flere store gedder på samvittigheden. Fluen blev kreeret en aften ved stikket efter en dag ved vandet, hvor jeg havde set store mængder små strømskaller, som gedderne jagede flittigt. I dagene efter havde jeg noget af sæsonens bedste geddefiskeri, hvor flere ture endte med et tocifret antal fisk på land.
Fluen har siden vist sig effektiv i mange situationer og udgør en fin lille imitation af mindre byttefisk. Fluen består primært af Mega baitfish emulator, der med sin blanding af pearlflash og transparente fibre giver en meget livagtig og naturlig glans i vandet, samtidig med at de bløde fibre giver et fantastisk liv. Den korte krog er, ligesom på Pike Bunny, med til at lægge vægten og stivheden frem i fluen, hvilket giver resten af fluen maksimal bevægelsesfrihed.
Fluen er i alt opbygget af seks sektioner, der fra halen gradvist bliver kortere og kortere. På dennemåde skaberman en taperet profil, som er meget lig kropsformen på de mindre byttefisk. Fluen binder jeg i hvid som grundfarve og varierer farven på ryggen alt efter forholdene.
Moderne Deceiver har en lille vibrerende hale der på naturligste vis glider ud af den formfaste men bølgende krop af bucktail, og gør fluen virkelig effektiv til træge fisk. Marc bruger fluen i to farvevarianter. En chartreuse og orange som er giftig i let farvet til farvet vand. Samt en i hvid og chartreuse til klarere vand.
Efter gedder med Modern Deciever
Modern Deceiver er inspireret af den originale fiskeimitation designet af amerikaneren, Lefty Kreh, i 1960 til saltvandsfluefiskeriet. Her 50 år efter er fluen stadig en af de mest brugte fluer til rovfisk verden over i salt- og ferskvand. Fluen er formentlig forbillede for de fleste baitfish mønstre, som vi kender i dag, og alene dens historie, er næsten nok til at give den plads i æsken uden videre betænkning. Og dog – som dybt passioneret fluebinder vil der altid være noget ved andres mønstre, som man selv mener, man kan forbedre en anelse. Og i dette tilfælde er det meget lidt, der er ændret. Fluens lange saddelfjer giver en meget levende hale, som sammen med de længste bucktail- og flashfiber, på bedste old school vis imiterer den piskende hale af en byttefisk på flugt.
Lidt stive og krusede SF flash fibre giver Den Brakke et næsten transparent udseende, og gør mønstret særligt egnet i klart vand. En tobis imitation er god til klart vand i klart vejr, den sorte er til oprørt vand i mørkt vejr, og ålekvabbe imitationen ryger på, når gedderne skal findes nær bunden.
Brakvandsgedder på Den Brakke
Den Brakke er en lidt atypisk, let dresset geddeflue, der blev til en kold oktober aften i det sydsvenske. Efter et par svære dage på Blekingekysten, så det ud til at forholdene ændrede sig til det bedre. Sidst på dagen havde jeg endelig fundet en snack, gedderne ikke kunne stå for. En sparsom tobisimitation, der pga. at sit tunge epoxyhoved allerede efter første dag i vandet, havde været i karambolage med lige så mange store sten under overfladen på det lave vand, som den havde været med gedderne.
Stenene havde dog været langt hårdere ved krogspidsen, end gedderne havde været ved resten af fluen. En stensikker flue blev kreeret samme aften og forlod stort set ikke forfanget resten af ugen, og har haft fast plads i æsken lige siden. Alt unødig vægt er sparet væk, som fx et tungt epoxyhoved og en stor krog, som geddefluer jo ofte har. Materialet skaber en god profil med få materialer, selv ved hurtig indtagning.
Ha´en geddeflue til alle forhold
Disse fluer dækker de fleste forhold, og baseret på personlige erfaringer, er det dem jeg vælger at fylde boksen med. Udviklingen af fluerne stopper dog ikke her, og jeg har da også altid et par nye lovende kreationer med, når turen går mod vandet. Jeg opfordrer da også alle til at lade sig inspirere, og selv finde på egne kreationer. Den perfekte flue er endnu ikke designet, så der er altmulig grund til at blive ved med at skabe nye erfaringer og tage udfordringen op ved stikket, hver gang chancen byder sig. Det er ofte ved fluestikket, at de gamle minder føder nye drømme og dermed ny inspiration. God binding og god geddejagt.
Med disse seks effektive fluer i et udvalg af farver er du i den grad klar til at fiske efter de lunefulde gedder.
Materialer til Pike Bunny (sort)
Krog: TMC600sp #1/0
Tråd: UTC 140d
Hale: Kanin Zonker 4mm+lilla lustra flash
Krop: Anadromus brush balck/purple
Øjne: EZ-eyes #L gul (monteres med zap a gap) eller en cross eyed cone 11 mm som monteres med 3/16” adhesive eyes i gul
Materialer til Flashy Deciever (guld)
Krog: Patrtridge AD Swier Absolut Pike #2/0
Tråd: Uni nylon 210d
Hale: Taimen brilliant flash guld + large bucktail fl. gul
Bagkrop: 12 mm orange Cactuschenilie, large bucktail fl. gul, taimen brilliant flash guld
Forkrop: Large bucktail fl. orange
Hoved: UTC tråd 140d fl. orange+ 8 mm fl. orange epoxy eyes + epoxy
Den brune variant af 3B – Big Eye Baitfish, er ifølge Marc fortræffelig i klart vand.
Materialer til 3B (rød/gul)
Krog: TMC811s #4/0
Tråd: Uni nylon 210d+ fine mono tread
Hale: SF Flash, Red+ electric yellow
Overvinge(r): Red SF Flash
Undervinge(r): Electric yellow SF flash
Øjne: 3D big fish eyes ½”
Materialer til Emulated Baitfish
Krog: TMC600sp #1
Tråd: Fine mono tread
Hale:Mega baitfish emulator hvid
Krop:Mega baitfish emulator hvid
Overvinge(r):Mega baitfish emulator + Baitfish Angelhair (farve kan varieres efter ønske)
Øjne:Mirage eyes 7/32”
Materialer til Modern Deceiver
Krog: TMC600sp #1/0
Tråd: Uni nylon 210d
Hale: Hvide saddelfjer+ DNA Holocromosome Flash i pearl
Krop: EP sparkel brush pearl
Overvinger: Large bucktail chartreuse
Undervinge: Large bucktail i hvid
Øjne:Mirage eyes 7/32”
Materialer til Den Brakke
Krog: TMC411s #1/0
Tråd: Uni nylon 210d
Vinge: SF flash- grey + pink + chartreuse + olive
Øjne:Mirage eyes 7/32”
Hoved: Epoxy + Fishscale Powder rainbow pearl
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2011
maj 14, 2026 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Medefiskeri
Kyllingehjerter til hornfisk? Hvad for noget? Jo, den er god nok. Kyllingehjerter skulle ifølge rygterne være et vidunderagn, der stort set er alle andre hornfiskeagn overlegne. Dette måtte selvfølgelig testes, og konklusionen er klar. Hjerterne virker i den grad virkelig godt!
TEKST OG FOTO: MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
SOLEN bryder frem blandt hullerne i skyerne. Der er en let brise, og vi er midt i maj. Med andre ord – det er tid til en skøn dag i selskab med de langnæbede hornfisk.
Derfor er vi, to gode venner, på vej mod et formodet hornfisk hotspot med let spinnegrej og højt humør. På vejen mod pladsen holder vi ind ved slagteren. Det er der i sig selv ikke så meget bemærkelsesværdigt i, hvis det da var for at købe nogle gode pølser, som grillede, skaber glæde på en hvilken som helst fisketur. Men det er bestemt ikke for at købe pølser. I dag bliver der ikke tid til at hygge og lave bål. Dagen er nemlig afsat til et af de mere interessante eksperimenter udi lystfiskeriet.
Efter kyllingehjerter til hornfisketuren
Slagteren griner lidt for sig selv, da vi, fiskeklædte, beder om en større portion kyllingehjerter. – I ligner ikke nogle, der er på vej retur til køkkenet, bemærker slagteren og ser lidt spørgende på os. Vi fortæller ham, hvad de mange små hjerter skal bruges til. Da vi igen er på vej ud af slagterbutikken med en solid mængde kyllingehjerter, kigger vi på hinanden, og vi kan da heller ikke lade være med at smågrine lidt. Lige i nuet virker vores plan om at benytte kyllingehjerter som agn til at fange hornfisk en smule tosset. Hvorfor pokker skulle disse eksotiske sprintere have smag for kyllingehjerter?
Vi har aldrig prøvet dem før, men vi har begge af omveje hørt rygter om kyllingehjerters overordentligt gode evne, til at tiltrække hornfisken. Og det skal testes i dag. Da jeg trækker nøglen ud af tændingen på bilen, og vi kigger ud over vandet, ser vi straks, at forholdene er rigtigt gode. En let brise kruser det lave vand, som strækker sig langt ud. Inden vi når at stige ud af bilen, har vi allerede spottet de første hornfisk i deres karakteristiske parringsdans, der danner kogende ringe i havoverfladen.
Hjemmefra har vi forberedt os og medbragt kniv, et lille spækbræt og små poser udover vores normale hornfiskeudrustning. Kniven og spækbrættet bruger vi til at dele kyllingehjerterne i fire lige store og små aflange kileformede stykker. Da alle stykkerne er opdelt, puttes de i de små medbragte poser, og vi binder dem fast til vores vadebælter. Her sidder agnen let tilgængeligt, og gør det hurtigt at skifte agn, når det bliver nødvendigt.
For eksperimentets skyld har vi medbragt sildestykker og nogle få stykker hornfiskestrimmel – agn der altid plejer at virke fint. Vi vil på meget lidt videnskabelig vis undersøge kyllingehjerters effektivitet mod de mere traditionelle agn.
Hornfisk på kyllingehjerter
Vi vader ud over det lavvandede område. Det er vist den rette dag, vi har ramt. Da vi når lidt ud i vandet er fiskene både foran og bag os. Sune starter ud med at montere det første stykke kyllingehjerte på den lille trekrog. Jeg er stadig ved at finde mit første stykke frem, da Sune kaster sin agn ud, og uden at kigge op kan jeg både høre og fornemme, at kyllingehjertet for enden af Sunes forfang allerede har lokket en gydende hornfisk på andre tanker.
– Flåddet nåede kun lige at lande, før en hornfisk tog agnen, hører jeg Sune råbe. Jeg fisker kameraet frem og knipser løs. Dette skal foreviges for tænk nu, hvis dette bliver den første og eneste hornfisk, der nogensinde hugger på noget så mærkeligt som kyllingehjerte. Efter otte kast, og lige så mange kontakter med de lynhurtige fisk, hører jeg en selvsikker medfisker. – Jeg garanterer, at hvis jeg kaster 50 gange med kyllingehjerte på krogen, så har jeg også kontakt til 50 fisk. Denne lidt modige påstand kommer vi tilbage til senere.
Som dagen går, bliver både vi, og i særdeleshed hornfiskene mere og mere begejstrede for denne eksperimenterende agn. Den fungerer på alle måder godt – og af flere grunde. Det er let at skære hjerterne i passende størrelser, det lille kødstykke sidder rigtig godt fast på krogen og falder sjældent af under kastet. Derudover kan det lade sig gøre at fange utallige hornfisk på det samme stykke. Det er især en fordel, hvis man hen af dagen bliver lidt doven eller måske ikke syntes, at kyllingehjerte er så rare at røre ved. Sidst men ikke mindst er det let at få fat i friske kyllingehjerter ved slagteren og enkelte supermarkeder, og de er relativt prisbillige – så længe efterspørgslen fra lystfiskere i maj måned ikke ændrer på dette.
1) Hjerterne skæres i fire dele og er klar til at blive monteret. En af fordelene ved denne agn er de holder sig rigtig godt på krogen og det er ikke nødvendigt at skifte agn så ofte., 2) Mads Christoffersen hygger sig med en fin hornfiskefight pådet lette spinnegrej. Bemærk plastikposen med agn i vaderslommen.
Sådan fisker du med kyllingehjerter efter hornfisk
Fisketeknikken vi benytter minder meget om den metode, som anvendes ved fiskeriet med silde eller hornfiskestykker. Vi benytter et lille bobleflåd, gerne i tydelige farver, et kort linestykke, som forfang, på ca. én meter mellem flåd og trekrog – og måske vigtigst af alt – en konstant, men langsom indspinning så der hele tiden er kontakt med agnen. Samtidig dækkes der hele tiden nyt vand, og færten af agnen spredes ud over så stort et område som muligt.
Når hornfisken hugger, er det vigtigt, at bøjlen slås fra hjulet, så hornfisken kan indhalere agnen uden at mærke modstand – ellers kan det ske, at fisken spytter agnen ud igen. Alternativt er det mange gange nok at strække armen helt ud mod fisken – og give modhug når linen igen strammes op. Grunden til at fisken ikke aner uråd, før det er for sent, er, at der er placeret et flådstop mellem forfang og hovedline, så flådet kan køre frit op af hovedlinen, og hornfisken kan tage agnen uden at mærke modstand. Det er meget vigtigt ikke, at give hornfisken for meget tid, for så risikeres det, at krogen sætter sig i svælget på hornfisken. Svælget er meget sejt, og det kan derfor give en del problemer, at få krogen ud igen. Derudover kan hornfisken meget sjældent genudsættes efter en sådan tur. Husk i øvrigt en lang tang – det kan lette krogløsningen meget.
Hornfiskene er vilde med kyllingehjerter
Resten af dagen går helt forrygende. Der er mange fisk inde over det lavvandede område, og vi behøver ikke at flytte os meget. Vi fisker 360 grader rundt og oplever fiskeriet fra dets bedste side. De hugger helt ude i kastet, når agnen er landet og helt inde ved stangspidsen. De hugger hårdt og kontant, og de hugger med den største forsigtighed, som kun havørreder kan gøre på dage, hvor vandet er sprit klart, og overfladen er blank som et spejl. Fælles for dem alle er, at de leverer forrygende fights med luftakrobatik og hidsige udløb – præcis det, der gør hornfiskeriet sjovt og underholdende.
Husk derfor at benytte din lille lette stang i maj måned når hornfiskene gæster de danske kyster. Det øger helt sikkert underholdningsværdien af fiskeriet og dermed din egen fiskeglæde.
Da vi senere samme eftermiddag evaluerer dagen, og især kyllingehjerternes evne som hornfiskeagn, er vi ikke i tvivl. De er utroligt effektive, og det er bestemt ikke sidste gang, vi kører forbi slagteren efter hjerter til hornfiskene. – Og ja, der var kontakt med over 50 hornfisk i lige så mange kast den dag.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
maj 8, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Helleflynderfiskeri er noget man pr. instinkt forbinder med tonsetungt grej. Men – vælger man det rette grej, venter der mange sjove timer med grej, der er markant lettere end det, som normalt benyttes. Følg med til Nordnorge.
AF SØREN BECK OG PEDER LICHTENBERG, FOTOS: GISLE K. SVERDRUP OG FORFATTERE
HELLEFLYNDERFISKERI er og bliver uforudsigeligt. Men – nogen gange finder man en melodi, som bare spiller. Og det gør Peder en af de første dage: – Et hurtigt blik på ekkoloddet afslører, at der er 15 meter dybt og sandbund. Per lægger båden i strømkanten, og vi starter vores perfekte drev langs en rende mellem nogle store skær med god fart.
Jeg kigger over på Søren, der allerede har kastet sin sandeel jig på langfart ud i det oprørte hav. Den specialbyggede Jaws stang bliver spændt maksimalt op og sender med et kontrolleret svirp kombinationen af 150 gram gummi, krog og metal med raketfart ud i de norske bølger. Efter få sekunder indikerer den slappe line, at jiggen har ramt bunden. Jeg strammer linen op, og begynder staks at arbejde jiggen tilbage i et jævnt svævende tempo for at få den maksimale arbejdslængde, få meter over helleflynder territoriet nede på sandbunden.
Tæt på båden kommer der et forsigtigt stød i stangtoppen, og jeg lader agnen svæve et par sekunder i strømmen, som i jævnt tempo lader den glide ud mod siden. En så voldsom provokation kan den interesserede rovfisk tydeligvis ikke stå for, og med et smæld bliver jiggen inhaleret. Jeg svarer kontant igen med et kraftigt tilslag, hvilket øjeblikkeligt sætter fastspole hjulet på overarbejde i et klassisk vuggende helleflynder udløb.
Per Jonasson og Peder med Per’s 35 kilos flynder – der huggede på en flourscerende gul sandeel.
Det vildeste helleflynderkamp på let grej
Helleflynderens urkræfter chokerer mig åbenbart stadigvæk. Men om det er det unormalt lette grej imellem mine næver, eller det er den skrigende, bremse, som gør mig lidt nervøs og sætter pulsen ekstra i vejret, er der ikke tid til at bekymre sig om. Jeg spænder den hårdt pressede bremse et par ekstra hak for at komme i kontrol.
Stangen bukker helt ned i håndtaget, og det brutale pres får stoppet fisken, der nu langsomt følger med til overfladen, og i et virvar af skum of vand kan Søren lande en flot helleflynder omkring 20 kilo. Den livlige fladfisk bliver straks afkroget og genudsat, mens jeg lamslået står tilbage – imponeret over den brutale råstyrke fisken lige har budt mig. Når man er vant til at være den, som bestemmer slagets gang på det kraftige havgrej, så er det fuldstændig vildt pludselig at opleve rollerne med modsat fortegn.
Jeg må simpelthen have mere, og kun to drev senere klipper endnu en fin helleflynder jiggen i spinstoppet få meter over bunden. Den giver en spektakulær fight på det lette grej, og gang på gang synger den opspændte fletline sin sang i vinden. Grejet er perfekt tilpasset – også til de to andre fisk til, som jeg får indenfor den næste time. Det er helt vildt så sjovt det er, at blive revet rundt af de primært mindre helleflyndere, at det tunge grej slet ikke bliver fundet frem i flere dage.
1) Per Jonasson udløser hugget fra en 35 kilos flynder med sin Savage Gear Sandeel …og sætter krogen perfekt i kæben på den smukke fisk. 2) Sandeel’en fungerer faktisk fint
uden en ekstra stingerkrog.
Hurtig helleflynder action på vej hjem
Næste gang, der for alvor er action under båden, er det Søren, der får fornøjelsen af at stå spændt for med en helleflynder på det helt lette grej: Båden kløver bølgerne med en ro, der afspejler dagens moderate, men alligevel underholdende aktivitet. Vi er på vej tilbage fra en fiskedag, hvor fiskeriet desværre ikke har givet nogle af de monstre, som Tromsø området ellers er kendt for. Vi har fået fire småfisk på 5-20 kilo på kastegrej med Sandeels i 70-200 grams klasse, som har været voldsomt sjove at fighte – og en dejlig afveksling fra det tunge og resultatløse fiskeri med de normalt så effektive 465 grams Cutbait.
For at se om vi kan få lidt let og hurtig action, beslutter vi at affiske et plateau bag endnu en af Tromsø Skærgårdens holme, hvor strømmen trækker strømhvirvler omkring med vores kastegrej, mens Peder fortsætter med de tunge jigs. En spritny 120 grams Sandeel i farven Sandeel ryger på, mens Per lægger båden for at justere dens drift i strømmen i forhold til bundforholdene. Jaws stangen svirper jiggen langt ud.
Peder ryger en smøg, ruller op og ned, og sludrer med Per, som er begyndt at fiske med en 200 grams Sandeel i Glow. Jeg har jiggen 20-30 meter fra båden, og pludselig kommer der et stød i linen. Jeg drejer to-tre hurtige omgange på hjulet, og sænker så stangen for at lade jiggen falde kontrolleret til bunden. BANG – stangen ryger op i et så kraftigt modhug som muligt for splitsekundet efter at blive flået mod vandoverfladen, idet fisken stryger af sted for en næsten blokket bremse. Min 8 fods stang er voldsomt presset, og står spændt som en flitsbue, imens jeg nyder at mærke, hvordan den sekund for sekund tapper flynderen for kræfter, alt imens den i bølgende bevægelser suser af sted hen over sandbunden. Og helt klassisk hugger den i et af de første kast på pladsen.
Dobbelthug af helleflynder
Fisken er efterhånden ved at være et stykke fra båden. Jeg vender mig om for at få de andre til at starte motorerne for en sikkerheds skyld. Men snydepelsen af en svenskerguide til Per har i mellemtiden set noget, der minder om en grå skygge, følge efter sin jig. Rutineret som kun en der lever af og for fiskeri, har han på helt klassisk ladet agnen falde mod bunden, og stoppet op et stykke nede, hvorefter det, der ganske rigtigt er en god fisk, har inhaleret den. Dobbelthug!
Nu står vi to med stænger spændt til bristepunktet og råber af Peder, som ikke kan gøre andet end
at sige, at da de går hver sin vej, må vi bare lægge fuld pres på. Bremserne bliver spændt lige en tand mere, og fisken for enden af min line følger efterhånden pænt med ind mod båden – dog stadig under store protester. Peder lader i bedste geddefisker stil sin store næve glide ind bag gællelåget på fisken, der nu ligger ved bådsiden og gylper mængder af tobis op så friske, at de næsten spræller. Uden den mindste tøven hiver han fisken ind over rælingen. Vand og helleflynderkrop vælter rundt i luften under fiskens store protester.
Ved fælles hjælp får vi den målt til 123-125 centimer, og den er i rigtig god stand, så den vejer nok 23- 25 kilo. Efter et par hurtige billeder sætter vi den ud i havet, hvor fisken for fuld fart stryger mod bunden. Pers helleflynder rumsterer stadig under båden, men også den er ved at være klar. Peder gentager sit gællegreb, og også denne noget større fisk flyver ind over rælingen i en fart. Solen sender sit sidste gyldne lys ned over os, mens vi måler den til cirka 135 centimeter og i den flotte foderstand den har, skyder vi vægten til cirka 33-35 kilo. De to gutter sætter sig med den sammen i det bløde aftenlys for at kunne holde styr på den, mens jeg tager billeder. Herefter får også denne fisk lov til at fortsætte sin vilde jagt på Tromsøs store flokke af tobiser og andet bytte.
Søren Beck med en smuk flynder, der tog en sandeel fisket på let grej.
Med det lette grej efter norske helleflyndere
Vores fiskeri med let grej efter helleflynder startede for alvor for et par år tilbage, og kulminerede sidste år med nogle fisk op til 50 kilo og en enkelt mistet i samme størrelse. Der lærte vi et par vigtige lektier, nemlig aldrig at bruge for tynd line, og altid kun de bedste stænger, der kan skaffes.
Med disse erfaringer i bagagen har vi de sidste år valgt at satse på hjemmebyggede stænger fra en af Skandinaviens bedste stangbyggere, Jacob Røssel. Klingerne er de sygeligt stærke og ubrækkelige kæppe fra Jaws. Hjulene er fastspolehjul med bremser, der kan tåle tæsk samt en bremsestyrke på7-10 kilo – nemlig Ryobi Applause og Okuma Raw fyldt op med WFT KG Strong i 0,18mm. Disse sæt har fungeret til mere end vores fulde tilfredshed.
De helt store helleflyndere har vi endnu ikke fået på det lette kastegrej, men man skal nok være et skarn over at beklage sig over fisk i 5-20 kilos klassen med fisk op til 50 kilo. Det virker som om, at traditionel jigdrift og –trolling giver større fisk, men når du nu har stået med det tunge grej en hel dag, så und dig alligevel at blive flået rundt på kastegrejet. Og – hvem ved – måske bliver du en dag den første til at fange en flynder over 100 kilo på målrettet kastefiskeri. Hvis altså ikke lige vi kommer dig i forkøbet…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Læs alle artikler om fiskerejse på fiskogfri.dk i artikelarkivet her.
maj 6, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Maj er en fantastisk måned – med gode muligheder for et actionfyldt spinnefiskeri på lavt vand efter hugvillige fisk. Her er det Buster med en smuk fisk.
Du kan bruge en hvilken som helst superagn med den bedste teknik, men hvis ikke du fisker, der hvor fisken er – så når du ikke så langt. Følg med Buster Nøhr – og få en god introduktion til hvordan du finder fiskene under forskellige forhold.
TEKST BUSTER NØHR, FOTO JENS BURSELL OG BUSTER NØHR
TÆNK SOM EN GEDDE! Det lyder næsten som en kliché, hvis ikke det allerede er det, men ikke desto mindre, kan der være noget om det. Hvis man går meget op i lystfiskeri, har man ofte en tendens til også at gå meget op i grejet, der følger med. Men efter min mening ligger nøglen til succes med de skarptandede ikke i grejbutikkerne, men i geddens adfærd og valget mellem kunstagn og agnfisk ud fra en given årstid.
Hvad er et godt geddevand? Før man ved, hvor man skal fiske i søen, skal søen først findes. Der er gedder i næsten alle danske søer, men hvis man vil undgå, at der er alt for langt imellem dem, og hvis man vil have chancen for at lande gedder på den gode side af meteren, så kræver det, at man finder det rette fiskevand. Jeg har selv forfulgt flere rygter om kæmpe gedder. Ofte er rygterne tomme, men nogle gange er der en snært af sandhed i dem.
Med en god håndfuld jerkbaits er du godt rustet til forårets geddefiskeri på lavt vand.
Jeg husker selv engang, hvor min far kom hjem fra arbejde og fortalte mig, at hans kollega Birgit, som boede på en gård med sin mand, havde fortalt, at de havde en mose, hvor der var masser af gedder, og at jeg gerne måtte fiske i den. Jeg fik hurtigt julelys i øjnene og gik straks i gang med at udvælge kunstagn og binde takler til fiskeri med agnfisk, hvis nu monstergedden i denne mose var mere til det naturlige.
Min far og jeg kørte ud til gården en lørdag, hvor det første menneske vi mødte var Birgits mand. Vi forklarede, at Birgit havde givet os lov til at fiske i deres mose. Han troede nu ikke vi kunne fiske i mosen, men deres sønner der for længst var flyttet hjemmefra havde da vist engang fanget en gedde dernede. Duften af gammelgedde begyndte at forsvinde fra min næse, og ændrede sig helt og aldeles til duften af et sørgeligt vandhul, der langt fra havde dybde nok til at rumme en mellemstor brasen. Og vi fangede intet…
Når det gode geddevand så endelig er fundet efter en masse forsøg, der minder om den dag ved Birgits mose, så bliver ens chancer for at lande drømmegedden markant større, hvis man ved hvor gedden opholder sig. Man kan slæbe alt det lækre grej med sig man vil, men hvis man fisker i blinde, kan det blive en lang køretur hjem med tanken om endnu en nul-tur.
Bådfiskeri er oplagt på de store søer, hvor man med sit ekkolod relativt let kan finde både bytte- og rovfisk.
Hvor finder jeg gedderne?
Det kan variere fra sø til sø, da søer varierer meget i dybde. Navnligt dybden er en vigtigt faktor i lokaliseringen af gedden. Da man af gode grunde ikke bare kan vide, hvor gedden er, bliver man nødt til at gå ud fra noget. Det man primært skal tænke på er søens udseende under overfladen. Gedderne har gode forhold, hvis de kan bevæge sig rundt på forskellige dybder, da de på den måde selv kan regulere deres kropstemperatur, og det er i søer med de forhold, at man ofte kan gætte sig frem til, hvor de befinder dig. Om sommeren er der koldest ved bunden, mens det er der, at der er varmest om vinteren. Det vil sige, at i slutningen af en varm sommer vil de større gedder ligge og køle af på lidt dybere vand, og om vinteren vil gedderne med stor sandsynlighed opholde sig ved bunden, for at nyde det lidt varmere vand her.
Når man skal tænke som en rovfisk – i dette tilfælde en gedde, skal man uden tvivl også tænke på føde. I halen på byttefiskene kommer gedden. Eller sagt på en anden måde: Der hvor byttefiskene er holder gedden også til. Hvis man har prøvet at fiske stationært efter karper vil man vide at det bedst kan betale sig at fiske der, hvor der er pålandsvind. Vinden fra overfladen skaber en svag turbulens ved bunden i de lavere områder af søen, som så flytter fødeemner med vindretningen.
Efter det følger fredfiskene og efter dem følger gedderne. Man bliver altså nødt til at forholde sig til dybden af vandet man fisker i, vinden på overfladen og dermed byttefiskenes placering. Dette gælder også banker med pålandsvind.
Gedder er vilde med softbaits – der stort set kan fiskes på alle dybder og i alle hastigheder, hvis man belaster dem efter situationen.
Årstidernes gang ved geddevandet
Gedderne flytter sig rundt i søen afhængig af årstiden da både mængden af vand, temperaturen og vinden ændrer sig året rundt. I foråret vil gedderne opholde sig på lavt vand, da det er her generationerne videreføres.
Når legen er overstået, er gedderne meget sultne, fordi de har tvunget deres fedtprocent ned til et minimum for at kunne have mere plads til rogn. De er derfor på farten for at æde, så de kan få energien tilbage og fedtdepoterne fyldt op. Lige efter fredningen i april kan man derfor opleve et action fyldt fiskeri fordi gedderne er meget hugvillige – ofte i nærheden af de lavvande områder. Dette vil være et godt tidspunkt på året til at finde ud af om en sø indeholder en god geddebestand, og i hvilken størrelse, da alle gedder er hugvillige på den tid af året – både store og små.
Sommerfiskeri efter gedder
Gedderne fordeler sig en anelse efter størrelse om sommerren. Det er typisk at kunne fange mindre gedder nær vegetationen, på det lavere vand og helt oppe i overfladen. De større gedder opholder sig derimod typisk på dybere og køligere vand, men trækker gerne ind på lavere vand eller nær overfladen, når det bliver lidt køligere aften og morgen. Hen på sensommeren kan gedderne blive helt sløve af varmen og den lille mængde ilt, der er til rådighed, når vandplanterne har brugt deres del af den. Gedderne tager derfor ikke meget føde til sig på dette tidpunkt.
Geddefiskeri om efteråret
Til efteråret begynder gedderne at tænke på at få fyldt fedtdepoterne godt op til vinteren. Her falder temperaturen igen, og vandet får tilføjet en masse ilt, fordi vandplanterne visner bort – og den kraftige vind rører godt og grundigt op i søen. Gedderne kan blive helt høje af iltforøgelsen og opholder sig egentlig over det hele i søen. Men da de bortvisnede planter blotlægger byttefiskene på lavt vand, vil de med sikkerhed også være at finde dér.
Vinterfiskeri efter gedder
I vinterhalvåret vil gedderne opholde sig på de dybeste steder i søen, fordi det er dér, at der er varmest. Ofte har gedder, der er fanget på denne årstid en igle eller to siddende på bugen, hvilket er et tegn på, at den har ligget på bunden for at holde varmen. Byttefiskene opholder sig også på dybere vand, og gedderne vil ofte ligge samlet i nærheden af byttefiskene, som ofte er lette at spotter på ekkoloddet.
På grund af temperaturen på denne årstid er gedderne ikke i lige så atletisk et humør som om foråret. Gedderne sparer meget på energien på denne årstid, da de skal bruge langt mere af den for at bevæge sig i det kolde vand og vil derfor ikke accelerere kraftigt efter et bytte.
Mange søer modtager et stort fiskepres – og ønsker man at der fortsat skal være et godt fiskeri, er det en god ide at genudsætte fiskene nænsomt.
Sådan vælger du de rette agn til gedderne
Valget af agn er lige så vigtigt som det at vide, hvor man skal fiske med den. Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvor du skal fiske, men hvad skal man så fiske med på den pågældende årstid?
Her vil jeg dele det op i to: når det er mest effektivt med spinnestangen og når man skal forsøge sig med agnfisk. Flere af de garvede geddefiskere jeg kender, de sværger til enten det ene eller det andet. Personligt mener jeg, at man snyder sig selv ved ikke at kunne spille på begge heste. I foråret vil man få mest underholdning ud af at fiske med kunstagn. Det er en fantastisk følelse, når en slank, torpedoformet gedde kaster sig over ens agn. Det fedeste ved at fiske med kunstagn er følelsen af at gedden hugger – og så giver det god mening at være mobil i foråret med en lille oppakning med sine favoritagn. Samtidig er gedderne på denne årstid mere end altmindeligt villige til at jagte en kunstagn.
Agnfisk vil med sikkerhed også virke på denne årstid, men da gedderne er så hugvillige, vil jeg klart anbefale, at man griber spinnestangen. Jeg husker selv en god geddeprimære for nogle år siden; i en større jysk sø afholdt vi en lille konkurrence og en halv times tid før konkurrencen sluttede, stod jeg mellemsivene et par meter ude i vandet. Forårssolen skar i øjnene bag polaroidbrillerne, og jeg tænkte ved mig selv, at det ville ende i svejserøjne dagen efter. Jeg lagde et kast tæt op af sivene og efter få omgange på hjulet, havde jeg kroget en gren eller noget i den retning. Troede jeg. Pludselig bevægede grenen sig og få minutter efter sprang en god metergedde sin egen længde ud af vandet. Jeg fik landet fisken og vandt konkurrencen. Da jeg dagen efter måtte blive inden døre på grund af de sviende svejserøjne, jeg som forventet havde pådraget mig, glædede jeg mig over, at jeg ikke havde satset på agnfisk.
Buster med en herlig spinnegedde taget i maj.
Gedderne vil ha´ agnfisk når vandet er koldt
Oktober-november er månederne, hvor overgangen til agnfisken bør ske. Det er lidt en smagssag i denne måned, da begge metoder vil virke fint, men fordelen ved at fiske med agnfisk i de kolde måneder er, at gedderne som tidligere nævnt ikke er lige så aktive i det kolde vand. Det er svært at fiske en kunstagn ultra langsomt med mange pauser, og holde den tyve centimeter over bunden. Gedderne er altså på denne årstid lidt mere kræsne i forhold til, hvad de gider flytte sig efter. Til det egner en statisk fisket agn sig bedre. Agnen kan enten være levende eller død – eksempelvis poppet op over grøden, direkte på bunden, eller som jeg fortrækker at fiske den, afbalanceret så den akkurat hviler på bunden.
De sidstnævnte metoder kræver selvfølgelig at bundforholdende er til det. Men hvis man skal tænke som en gedde, ville jeg som gedde fortrække et nemt bytte i de kolde måneder. Samtidig er død agn et fornuftigt valg i jagten på de helt store gedder. Der er mange gode grunde til, at den største gedde på mange geddefiskeres CV ofte er taget på død agn. Jo større gedder bliver, desto større tendens har de til at æde ådsler. De agerer altså med glæde skraldemænd, hvilket der også er god grund til. En stor gedde skal nemlig bruge langt mere energi på at accelerere efter et bytte end en lille gedde skal.
Når temperaturen så samtidig er lav og gedden sløv, er en hel makrel eller lignende et nemt bytte for storgedden, og derfor er det ikke så sært at mange foretrækker den metode til de helt store.
Men det er specielt ved stationært agnfiskeri om vinteren, at det er vigtigt at kunne finde gedderne. Om sommeren vil man godt kunne stå i det samme hul og fiske med en given kunstagn en hel dag, og få flere fisk. I det tilfælde vil en gedde før eller siden dukke op. Om vinteren er det som tidligere forklaret en anden sag. Hvis man satser og fisker i samme område med f.eks. to døde agnfisk i januar, er det slet ikke sikkert at lugten af ens agnfisk når at lokke gedden til, inden man pakker sammen. Her skal man uden tvivl forsøge at regne vandet og fiskene ud, inden man låser sig fast på en fiskeplads, og forsøge at være så mobil som muligt, så man har mulighed for at prøve nye huller.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i marts 2016
maj 2, 2026 | Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Video
Westin har netop lanceret en hel ny serie af vadeudstyr – med W6 og W8 vadejakke, vaders og vadestøvler.
I denne video er Jens Bursell taget med Westins Casper Bjerregaard Larsen og Mathias Gundestrup på kysten for at tjekke det nye vadegrej. I videoen gennemgås alle de vigtigste features på det nye vadegear – og undervejs får vi også en fin stak blanke havørreder – både fra kysten og flydering. Glæd dig til en spændende gear demo på kysten med masser af sølvblank action!
Se videoen om det nye Westin vadegear på Fisk & Fris Youtube her. Husk at abonnere.
apr 30, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Nyheder, Spinnefiskeri
Helt tilbage i 2008 begyndte jeg at eksperimentere med at bygge forskellige typer af gennemløbsspinnere til fiskeri efter laks og ørred i åen. Her får du historien om min anden generation af in-line spinnere – et koncept der sidenhen blev kommercialiseret og produceret til mainstream fiskeri.
AF JENS BURSELL
SKÅNSOM CATCH & RELEASE, har øget fokus og opbakning fra de danske å-sammenslutninger samt foreninger. Her får du opskriften på, hvordan du kan ombygge din favorit spinner til en gennemløber, som lever op til DTU-Aquas anbefalinger om nye metoder, der giver mindre krogsår og mulighed for 100% afkrogning under vand.
Høj dødelighed ved catch & release er tæt forbundet med antallet af dybe krogninger – samt hvordan de håndteres. Problemet med samtlige af de traditionelle åspinne teknikker med blink, spinner og wobler er, at man har et seriøst problem i de tilfælde, hvor fisken kroges dybt: Forskningen viser, at man med dybt krogede fiskmed traditionelle teknikker til spinnefiskeri i åen, opnår en signifikant højere overlevelsesrate ved at afklippe krog/agn, hvis fisken er kroget dybt – eksempelvis i gællerne.
Problemet er så i praksis, at de fleste vil gøre forsøget på at redde deres yndlingswobler eller spinner. Og – fordi krogen sidder fast i agnen med en springring, som ikke bare lige kan klippes af – så ender lystfiskeren oftest med at tilføje fisken potentielt dødelige skader i forsøget på at redde agnen. Årsagen er, at »operationen« bliver for voldsom – dels på grund af krogsår og potentielle blødninger og dels fordi seancen kun kan foretages over vandet samt tager for lang tid, hvor fisken ikke kan få ilt. For at undgå dette, er det således vigtigt, at krogen let kan klippes af agnen – og det kan i praksis kun lade sig gøre, hvis krogen sidder i et lille stykke line, som det er tilfældet på småkrogstakler som fx helikopter-rigs til spinnere og release/reloose-takler til blink eller wobler – samt gennemløbsblink. Der er dog en lang række dybe krogningsscenarier, hvor man så let som ingenting vil kunne fjerne krogen let og hurtigt 100 % under vand, hvis blot metoden muliggør brug af en disgorger. Og i disse tilfælde vil det selvsagt være dumt at klippe krogen af.
Med en disgorger som denne kan man let og ubesværet sætte afkrogeren på linen og få krogen fra gennemløbsspinneren ud, mens fisken er fuldstændig nedsænket i vand. Dette kan slet ikke lade sig gøre på en dybt
kroget fisk med de traditionelle spinneteknikker.
Disgorger muliggør afkrogning under vand
Brug af disgorger kræver, at krogen er monteret på et stykke line, som er langt nok til at disgorgeren kan komme på. Linestumpen skal være minimum være 3,5-4 centimeter lang, for at det kan lade sig gøre i praksis. Når en disgorger skal køres på så lille en linestump, stiller det dog krav til, at man kan se, hvad man laver – og det vil sige, at det bedst kan lade sig gøre i klart vand – eller med fiskens mund helt oppe i overfladen.
I relation til at optimere afkrogningen til 100% håndtering under vand, er n glidende montage af agnen derfor bedre, da man herved får et meget længere linestykke, som man kan sætte disgorgeren på. På denne måde kan man montere disgorgeren på linen helt uden for fiskens mund: Med fiskens hoved 100% under vand, kan man nu skubbe disgorgeren ned langs linen og ind til krogen, som skubbes baglæns ud af kødet, alt imens linen holdes stram. Når krogen ud af
munden, holdes linen stram, så krogspidserne afskærmes i rillerne på enden af disgorgeren, hvorved de ikke får fat igen på vej ud. Selv en krog, der sidder helt nede i halsen, kan derfor komme ud med denne metode – uden at man risikerer, at krogspidserne flår eksempelvis
svælget op på vejen ud. Eller sagt på en anden måde – en dyb krogning, der før var problematisk og potentielt dødelig, forvandles nu til en situation, hvor fisken kan afkroges lige så hurtigt og skånsomt, som hvis den sad i saksen eller kæben. Dette er et gigantisk fremskridt i en catch & release sammenhæng. Woblere fiskes let glidende på et release- eller reloose-takel med blot en enkelt lille trekrog – og det samme med blinket. Alternativt kan man fiske et lille gennemløbsblink med en mindre krog og opnå samme mulighed for brug af disgorger – dog med det minus, at krogsåret bliver større end med release/reloose-takler, som er 100% brækstangsfri og muliggør brugen af markant mindre kroge, som giver mindre krogsår og er lidt lettere at få fri.
Skånsom catch & relase vil kunne gå hen og få mere betydning i fremtiden som de politiske vinde blæser for tiden.
Når krogen sidder så dybt som her, er fisken ofte dødsdømt, hvis ikke spinneren fiskes med gennemløb eller helikopter-rig.
Med mindre kroge på spinneren
Men hvad med spinneren? Helikopter-rigget er helt klart en bedre løsning end den traditionelle spinner, da den både giver mindre krogsår pga mindre kroge og elimineret brækstangseffekt, men også byder på muligheden for afklipning af krog – samt brug af disgorger under optimale forhold.
Men – set i forhold til afkrogning 100% under vand er en gennemløbsspinner, som ovenfor skitseret, mere idéel. Det var bl.a. med dette i baghovedet at jeg i 2008 lancerede begrebet »glidende-«eller gennemløbsspinner i artiklen »Fang mere på spinner« i Fisk & Fri 8/2009, som du kan finde på fiskogfri.dk (se link for enden af artiklen). Udfordringen med den version, som blev vist i denne artikel var, at den havde et par ulemper. På grund af, at den gennemgående line er fleksibel, så er spinnerbladets rotation ikke 100% optimal ved meget langsom indspinning – og metoden er også lidt mere besværlig på grund af nogle lavpraktiske aspekter omkring påsætning af spinnerdele ved krogskift samt foring af spinnerdele for at undgå nedslidning af linen.
Monteret som gennemløber, kan du fiske både kondom og normale spinnere, så fisken kan afkroges 100% under vand med en disgorger. Til venstre ses FC Kondom med gennemløb, vinkelrig og str. 12 trekrog (Owner ST
36 BC X) – samt th en Mepps 4 med lige gennemløb og str. 8 trekrog. Bemærk flådstoppet – ved at skubbe det frem eller tilbage kan afstanden mellem krog og spinner justeres. Jo mindre krogen er desto længere skal den væk fra
spinnerkroppen for at være korrekt eksponeret. Forskyd ikke krogen unødigt langt bagud, da det kan resultere i en dybere krogning.
De første gennemløbsspinnere
Allerede dengang arbejdede jeg derfor med løsninger, hvor en kanyle blev brugt som gennem løbsrør, men jeg fik aldrig knækket nødden med hensyn til en indlysende problemstilling – nemlig, at en kanyle har skarpe kanter, der – hvis, der opstår vinkel på linen og brækstangs-effekt – kan være til fare for den gennemgående line. Jeg gjorde flere forsøg på at bide, file og skære kanylen over, men selvom yderkanterne kunne slibes ned, var der altid en fare for en skarp kant på indersiden af det sted, hvor røret var afkortet, som i praksis var umulig at slibe væk. Og så blev den idé arkiveret lodret… Først over to år – og mange søvnløse nætter – senere, kom jeg pludselig på en løsning, der set i min optik takler problemet perfekt – og den får du her:
Gennemløbsspinnere med kanyle som rør, kan laves så let som ingenting med følgende fremgangsmåde: Alt hvad du skal bruge er en kanyle med udvendig diameter på 0,8-0,85 mm, som kan købes på ethvert apotek for få kroner, et flådstop samt et par stykker plasticrør og silicone tube, som de fleste fluefiskere har liggende i skuffen i forvejen. Tricket for at muliggøre brugen af en rustfri kanyle, som det perfekte rør til gennemløbsspinneren – er for det første at undgå skarpe kanter – og for det andet at sikre, at der ikke kan opstå en vinkel på linen over metalkanterne i enden af kanylen. Med disse to ting i orden, er der fri bane for, at du med minimale udgifter vil kunne modificere dine åspinnere til fiskeredskaber, der er mindst lige så skånsomme som de traditionelle fluefisketeknikker.
Sådan laver du en gennemløbsspinner med kanlyer:
Sådan laver du en gennemløbsspinner bygget på kanyler.
Bagenden af kanylen er ikke skarp og i princippet også umulig at ændre på. Omvendt forholder det sig med spidsen. Netop fordi den er skråt afskåret i enden, hvor æggen er placeret, kan man – hvis røret afbides med en bidetang lige bag æggen og files ned – undgå problemstillingen. Foretages afkortningen af kanylen lige præcis her, er der nemlig slet ikke nogen utilgængelig inderside med potentiel skarp kant, som ikke kan nedslibes efterfølgende. Kombineres dette med at afskærme enderne af kanylen med et stift rørmateriale, som rager mindst 3-4 mm ud over enden på kanylen, er man – hvis det er lavet ordentligt – helt sikker på ikke at kunne få skåret linen over. Med denne montage vil en eventuel opstået brækstangseffekt, som jo også kan forekomme på gennemløbere, ingen skadelig effekt have på linen. Skulle der komme et knæk på linen i toppen af gennemløbsspinnerens rør, vil det nemlig ske over en uskarp og ufarlig kant af plast.
Enden af kanylen, der er omsluttet af blød silicone, ligger inden i spinnerkroppen, hvor en farlig vinkel mellem line og enden af kanylen heller ikke kan opstå. Tilsvarende er linen beskyttet mod brækstang i enden af spinneren på grund af det spidse flådstop, som stikker op i bunden af spinnerkroppens hul. Eller sagt på en anden måde – med denne fremgangsmetode kan du nu fiske din favoritspinner som gennemløber, med alle de fordele det medfører for åens bestande af laksefisk.
Den perfekte genudsætning af laks og ørred
Mere skånsom catch & release kan gå hen og få langt større betydning end det har lige nu, for sådan som de politiske vinde blæser lige for øjeblikket er færre fisk til flere fiskere desværre et fuldstændig realistisk fremtidsscenarie. At modificere sine agn, så de skader fiskene mindre – samt gør det lettere at afkroge fiskene med en høj overlevelsesrate, er derfor en ekstra indsats, der er værd at gøre – både for fiskenes og for din egen skyld. Jo flere fisk der overlever en genudsætning – desto flere fisk vil kunne reproducere sig og være med til at sikre de fremtidige årgange af laks og havørred.
Artiklen her blev oprindeligt publiceret i 2011 – læs om min første generation af gennemløbsspinnere fra 2008 i denne Fisk & Fri artikel fra 2009.
Sådan laver du vinkel-rigget på en kondomspinner: Tråd gennemløberen, hvorefter linen stikkes gennem øjet på en nål, som stikkes ind der, hvor linen skal komme skævt ud af gummiet. Træk linen igennem, hvorefter du
monterer et flådstop og krogen i en lille rapalaløkke.
apr 29, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Guide til fiskepladser, Nyheder
Sjællands største vandløb ligger i et naturskønt område og byder på et utroligt varieret fiskeri. Vi har taget en snak med et par af de lokale eksperter, der fortæller om, hvordan de griber fiskeriet an.
AF KIM FABER OG GORDON P. HENRIKSEN, FOTO: LARS LAURSEN, OLIVIER PORTRAT, KIM FABER OG PRIVAT
SUSÅEN – et af Danmarks mest alsidige fiskevande – snor sig gennem Sydsjælland – og skifter løbende karakter undervejs. Udløbet i Karrebæk Fjord – Næstved Kanal, er et flodbredt stræk, der med sin rolige strømning og dybe vand er ideel til fiskeri efter en lang række medefisk – heriblandt tykmavede brasener og karper.
Fjorden sender også massive stimer af store rimter op på gydetogt i kanalen hele foråret. Midt i Næstved Havn samles fjordens og smålandshavets bestand af brakvandsaborrer, hvis ankomst efterhånden har taget form af en ren folkefest, når lystfiskerne flokkes i vinterhalvåret og forårsmånederne for at få fat i den hidsige rovfisk mellem lystbåde og fragtskibe.
Videre opstrøms ad den fritlagte del af åen i Næstved by til Rådmandshaven danner Susåen et pool-agtigt område, hvor artsrigdommen for alvor eksploderer. Snart sagt enhver fredfisk holder til her, og fiskes året rundt. Men også sandart, helt, havørred, gedde, og aborre lurer – og gør stedet til åens nok mest spændende plads. Et omløbsstryg fører fiskene op i niveau og gennem et meget smukt stykke af Herlufsholmskoven, hvor stier løber helt tæt til bredden. Her er det let tilgængeligt og nemt at fiske. Skønheden bliver ikke mindre, hvor skoven ender, og afløses af langstrakte, velfriserede plæner mellem gamle træer for foden af Herlufsholm Kostskole.
Længere oppe ad åen findes de dybeste partier af vandløbet. Det er her ved Gerdrup, Skelby og langs Gunderslevholm Gods’s arealer, at de grove ågedder kan lokkes på krogen. De lange engstykker har adskillige sivholdige sving og småvige, hvor krokodillerne stortrives. Med andre ord har åen fiskeri for enhver smag – både for den garvede og nybegynderen samt ung og gammel. Fiskeriet topper netop nu og foråret ud.
Rasmus Ingemanns gedde på 117 centimeter og 13,72 kilo er sandsynligvis den største gedde taget i Susåen. Rasmus har dog ikke offentliggjort vandet/fangststedet før nu, da han ikke ønskede for meget opmærksomhed omkring
fisken. Derfor er det lidt af et scoop, at vi ikke blot kan afsløre, en til dags dato, uofficiel Suså rekord i gedde, men også Rasmus’ bedste tips til geddefiskeriet.
Efter storgedder på Susåen
Geddefiskeri er den store passion for Rasmus Ingemann, der har fisket i Susåen siden femårsalderen. Det hele startede med, at en susågedde tog hans lille spinner. Siden da er det blevet til rigtig mange pæne gedder – inklusiv Susårekorden. – Mit fiskeri i Susåen starter i november, og eskalerer frem mod fredningen d. 1. april, fortæller Rasmus. – Grøde og åkander er væk i denne periode, og gør fiskeriet mere ligetil.
Denne periode er desuden også fri for kanosejlere, som vi fiskere ikke altid tildeler vore store begejstring. Fiskeriet styres 100 procent af mængden af nedbør, og det er afgørende at kende sin besøgstid. De store fisk, som jeg betegner fisk fra 8 kilo og opefter, har lært at det ikke kan betale sig at kaste sig hovedkulds ud i strømmen for et måltid, som måske forsvinder for næsen af dem. Derfor handler det efter min mening om, at fiske når strømmen er rolig og placere en agn så tæt på gedden som muligt. Ofte opholder gedden sig, hvor strømmen er svagest. Typisk er dette ved bunden, i bagvande eller langs sivkanter.
Min jagt efter store gedder i åen foregår primært med flådfisket agnfisk, så en lang og forholdsvis kraftig stang er at foretrække. Jeg benytter et kraftigt flåd, med en bæreevne på 70 gram, som er belastet med 65 gram synk, for at holde en agnfisk på den ønskede plads i åen. Det forholdsvis tunge lod gør det muligt at bremse agnen op over et bestemt punkt, så agnen forbliver bundnært. Den mindste urolighed fra skallen betyder, at den har fået øjenkontakt med en af de skarptandede. Brems flåddet og spin det eventuelt et par meter tilbage. Gentag indtil hugget udløses. Jeg har gentaget processen op imod 20 gange og fået fisken til sidst. Det er bare et spørgsmål om tålmodighed og en vis portion stædighed.
En lille detalje, som straks har givet udslag i flere situationer er at benytte et forholdsvis kort forfang på under 50 centimeter, hvilket gør agnens råderum mindre. Det bliver da langt lettere for de vintersløve gedder at fange agnen. Susåen er et meget omskifteligt vand, og er ikke altid let at fiske, men der skal dog ikke herske nogen tvivl herfra om, at den som finder melodien, kan forvente samme fantastiske fiskeri efter store gedder, som vi har set i Gudenåen de seneste år.
De bedste fiskepladser på Susåen.
Rasmus Ingemanns topspots til gedder
Gerdrup Enge: NS 48 har et stræk af Gerdrup, som også udveksles gennem Fiskeringen. Strækket er et snorlige bredt eng – stykke, med et par dybe huller op i mod tre meters dybde. Strækket er nok et af de mest kendte og berygtede for store gedder op over 12 kilo. Strækket er ekstremt følsomt overfor nedbør, som tit bevirker at de nærliggende enge bliver oversvømmet. Vær forsigtig med fiskeriet i en sådan periode, da det kan være ekstremt svært at lokalisere åen!
Stridsmølle og Skelby: NS 48 har en båd liggende ved Stridsmølle, som på dage, hvor vinden er for hård til at tage på Tystrup-Bavelse søerne, må benyttes nede i åen. Bemærk, at strømmen kan være så kraftig, at det er umuligt at ro tilbage igen op imod strømmen. Strækket er et spændende stræk i efteråret og det tidlige forår, da enkelte fisk fra Tystrup-Bavelse søerne tager en afstikker ned i åen. Der er også her et par rigtig dybe huller, og et par indbydende sving. De siges, at fluefiskere hvert år fanger gedder over meteren nedstrøms Skelby kirke.
Gangesbro: Et forholdsvis lavvandet stræk af åen med hård grus og stenbund, som ikke umiddelbart ser særlig geddeagtigt ud. Men det kan snyde… Private haver grænser her helt ned til åen, og det er ikke umiddelbart lovligt at fiske med mindre du får lov af en lodsejer. Jeg har dog på kanoture set rigtig store fisk over meteren stå på bare en halv meter vand.
Her er det gedde på 5,9 kilo, som blev taget da Sportsfiskerforeningen Fladså havde et juniorarrangement i efterårsferien 2010 ved Herlufsholm.
Geddesvinget: Ligger i slutningen af Gangesbro, og er som navnet lyder et stort u-sving med en lille tilhørende vig med stillestående vand. Her er der taget et par store gedder gennem tiden op til 12 kilo. Nedstrøms svinget er der et langt, bredt og 3,5 meter dybt stræk, som er rigtigt indbydende. Opfører man sig pænt, plejer det at være muligt at få adgang til fiskeri fra lodsejerens mark.
Herlufsholm til Kanohuset: Der kan købes dagkort til dette stræk, som er meget alsidigt med mange sving, huller og udhængende træer. Fladså foreningen har dette stræk, og jeg ved, at der er landet flere fisk lige under 10 kilo her. Jeg havde en spændende oplevelse her under rimtefiskeri for nogle år siden, hvor jeg fiskede under nogle udhængende træer ved Herlufsholmbroen. Under en fight med en rimte på over 1,5 kg oplevede jeg, at en gedde over meteren satte af, lige under mine fødder og inhalerede rimten. Det var en højst uventet oplevelse for mig, at finde en gedde af sådan en størrelse her, da strækket er super lav vandet og med kraftig strøm.
Gammel åen: Som navnet antyder er det et gammelt sideløb på skovstrækket mellem Kanohuset og Herlufsholm. Det er svært at fiske her, da området er en sump, men alt kan lade sig gøre med lidt omtanke. Der er ingen strøm inde i løbet, hvilket gør det særligt attraktivt for gedderne. Denne plads er også oplagt som gydeplads, da det stillestående vand hurtigere opvarmes. Gammel åen har produceret rigtige fine fisk op over 12 kilo.
Susåens knuder
– Knudefiskeri er en ubarmhjertig affære i Susåen, fortæller Rasmus Ingemann om sin lille vinterbesættelse. Fiskeriet topper nemlig i de kolde måneder, mens de fleste holder sig inden døre. – I nedre Suså findes en god bestand af fisk fra 0,5-1,2 kilo, og dog ved jeg med sikkerhed, at der er taget fisk op til 2,4 kilo, og jeg er sikker på, at de findes større, fortæller Rasmus. På Susåen fiskes som regel ved Cementkanten i Næstved, og her findes i perioder en god bestand knuder, som jeg tror er her, for at mæske sig i de andre gydende fisks rogn. Et oplagt og uudforsket sted er ude i selve kanalen, hvor der helt sikkert svømmer en ny Suså rekord – og måske endda en Danmarksrekord.
Fiskeriet forgår typisk med 3-8 centimeter lange strimler af sild, skalle, aborre el.lign. fisket på en enkeltkrog størrelse 4-6 på et almindeligt gliderig. Belastningens størrelse er afhængig af strømmens styrke, det er vigtigt, at taklet bliver liggende på den udvalgte fiskeplads. Mine bedste fangster er gjort på små sandbanker i åen. Fiskeriet starter typisk ved solnedgang, som på denne tid af året er omkring kl. 16. Jeg stopper som regel fiskeriet omkring kl. 22.
Rimtefiskeri i Susåen
Rimterne i Susåen kan fanges alle steder lige fra åens udspring til udmundingen af Karrebæk Fjord, fortæller den lokalkendte medefisker Morten Juul. – De to helt klart bedste og mest givende træk i åen er Cementkanten i Rådmandshaven og så udmundingen af åen ved starten af Næstved kanal.
De rimter, der fanges her, er store brakvands rimter, som det meste af året opholder sig på Karrebæk Fjord, men i marts begynder gydetrækket op i åen. Den største jeg kender til vejede lige under tre kilo. Den helt klart mest underholdende metode er fiskeri med brød på overfladen. Husk at fodre med masser af brød, før du agner op. Bliver fiskene sky, skal brødet ned under overfladen med lidt belastning.
Her er det en blandt mange flotte karper som Morten Juul har fanget i Susåen – en spejlkarpe 7,8 kilo fanget langs Cementkanten.
Karpefiskeri i Susåen
– Karper kan fanges i hele åsystemet, men de sidste par år er karpefiskeriet nærmest gået amok på den nedre del af åen, fortsætter Morten begejstret. – Især ved Cementkanten er der de sidste par år blevet landet rigtig mange og fine fisk – både skæl og spejlkarper. Det var lige præcis ved Cementkanten, at jeg sidste sommer så den største danske karpe jeg til dato har set – en mega spejlkarpe på over en meter. Rigtig bred over ryggen og en bodega vom uden lige. Behøves jeg at nævne, at jeg ikke havde mulighed for at fiske den dag… Denne fisk er ikke nogen permanent beboer i åen, men helt klart en trækkende fisk fra kanalen, der lige var oppe i åen og snuse lidt rundt. Netop Næstved Kanal og Karrebæk fjord byder på et fantastisk spændende pioner fiskeri med uanede muligheder. Der er et væld af pladser at vælge imellem, og fiskeriet er frit med det statslige fisketegn. Dette område har et kæmpe potentiale for karper af rigtig grov kaliber og har et nærmest utømmeligt spisekammer af snegle, muslinger, rejer osv. Der ventes fangster af rigtig store fisk i den nedre del af åen samt kanalen i nær fremtid. Pt er de største fisk i åen, jeg har kend skab til en skælkarpe 11,6 kilo og en spejlkarpe på 12,5 kilo. Men mon ikke disse rekorder snart bliver slået, slutter Morten med et smil.
Artiklen her er fra 2011 – i dag er topkarperne betydeligt større.
Når det gælder Susåens sandart skal man kende sin besøgstid. Det er i skumringstiden det hele foregår.
Sandartfiskeri i Susåen
Det gode sandartfiskeri starter i sommerperioden, fortæller Fisk & Fri’s lokalredaktør for Sydsjælland og Bornholm, Kim Faber. – Rådmandshaven er det suveræne sikreste sandart-spot. Gå efter de dybeste partier af poolen, nærmere bestemt bunden af skrænten der tydeligt ses rundt om den store, sandede forhøjning midt i åen. Tunnelen, hvor åen løber ind under Fønixkrydset, er også et spot der gerne har en stribe sandart stående.
Sikreste metode er en lille bundfisket skalle eller alternativt små woblere og jigs. Men husk: Susåens sandart fanges tidligst ved tusmørketid. Glem alt om hygge i solen. Man skal være ved vandet omkring solnedgang, og du vil typisk have det bedste fiskeri den første time til halvanden efter solen er væk. Sommernatten er bestemt også en mulighed. En realistisk forventning til størrelsen på de sandart, der viser sig, bør nok være moderat. Langt de fleste fisk svinger mellem 0,5 og 1 kilo, og en sandart over 2 kilo er en flot fangst. Men der findes dog større fisk, som denne lille historie viser! I starten af marts, 2007 havde jeg hevet min syvårige søn, Andreas ned til Cementkanten ved Rådmandshaven. Jeg fik et forsigtigt hug på en ultralet Worm-Fly Jig bag en bombarda.
Andreas overtog stangen, og en gevaldig fisk rullede rundt i overfladen. Stangen stod spændt som et flitsbue, og det var lidt af en opgave for Andreas, mens fisken trak hårdt rundt i vandet under os. Meter for meter blev, hvad der viste sig at være en massiv sandart, trukket hen imod en brugbar landingsplads, hvor vi kunne komme ned ad en skrænt og få fingrene i fisken. Da den kom fri af vandet, var synet noget nær uvirkeligt: Fisken var 7,1 kilo tung og 85 centimeter lang. Det var den ubetinget største sandart jeg i mit liv havde set og hørt om i åen. Den fangst illustrerer ganske godt fiskeriet i åen, der oftest er et vand for mindre fisk, men engang imellem også stedet, hvor bemærkelsesværdige trofæer kommer op at vende.
Efter havørred i Susåen
– Havørredfiskeri er ikke just det som Susåen er kendt for, men de fanges da, fortsætter Kim. – Generelt er havørrederne i den beskedne ende at skalaen – alt fra undermålere til fisk i tokilosklassen er normalt. Men de store fisk er som sagt også til stede. Og dette kan Kim bekræfte. Han har nemlig selv fået havørred op til 5,7 kilo i åen. Området omkring Herlufsholm Kostskole er et af Danmarks smukkeste stykker vand, hvor man nemt drømmer sig væk til klassiske, engelske floder. Dette lavvandede parti å er min favorit, og det kan nydes af både spinnefiskeren og fluefiskeren.
Information om fiskeriet på Susåen
NS48 har rådighed over mange spændende stræk af Susåen samt en jolle på Tystrup Bavelse søerne, der kan bruges på den øverste del af åen. Sportsfiskerforeningen Fladså har fiskeret på et fire kilometer langt stykke ved Herlufsholm. NS48 er en forening med et meget stort attraktivt stykke af Susåen samt meget mere at tilbyde deres medlemmer. Næstved Egnens Turistbureau sælger fiskekort til NS48’s stræk ved Susåen v/Gerdrup, Stridsmølle og Vrangstrupstykket. Turistkontoret sælger dagskort til Herlufsholmstykket Cementkanten og Rådmanshaven er frit tilgængelige for alle. Se mere på www.bundhugget.dk og www.NS48.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Tidligere var der et godt forårsfiskeri efter helt i Susåen, men det er der desværre kke mere.
