dec 9, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Jack kan bare det der med de store havørreder.
Jack Schultz fra Team Daiwa har fisket kystørred i 30 år – især på Fyn og i Sverige. Hovedparten af hans fiskeri foregår med spinnegrejet. Vi har taget en snak med den erfarne kystfisker om hans foretrukne stænger – samt hvilke typer han bruger til forskellige formål.
AF JENS BURSELL
– MIT VALG AF TEKNIK afhænger i høj grad af årstiden, afslører Jack Schultz. – Omkring 80 % af mit fiskeri er spin, og fluestangen kommer nu om dage næsten kun frem, når det er rigtig koldt om vinteren, for under disse forhold er det ofte ret langsomt fiskede agn, som ikke bevæger sig særlig meget, der skal til for at overliste de kuldslåede fisk. Og det behøver ikke nødvendigvis at være små agn.
– Af samme årsag fisker jeg faktisk også meget med spinnestangen i vinterhalvåret. Et godt eksempel på spinneagn, der kan fiskes langsomt uden meget bevægelse i sig, er ”Den Stive”, som jeg har fanget virkelig mange flotte fisk på i koldt vand. Den ser dødssyg ud i vandet, hvor den umiddelbart går ret dødt uden de store bevægelser og udslag i vandet, men netop dette gør den også utrolig effektiv i den kolde tid. Jeg fisker med den sort hvide udgave, der har en god kontrast. Jeg skal helst kunne se den – ellers gider jeg ikke. Og det er også vigtigt, at den ikke ligner den naturlige føde alt for meget. Den skal i min optik netop skille sig ud, for at blevet taget. For hvorfor skulle fisken tage den, hvis den lige så godt kunne tage alle de andre småfisk i vandet? Det giver ingen mening for mig at fiske lange kyststræk af – og så camouflere min agn, så fiskene ikke kan se den.
Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.
Den perfekte kyststagn til havørred
– De vigtigste egenskaber ved en kyststang er for mig, er at det er noget super let udstyr, fortsætter han. – Jeg kaster normalt ret kort, for alt andet er unødvendigt på de fleste fynske pladser. Jeg går oftest bare og svipper agnen 30 meter ud, og så gider jeg simpelthen ikke noget, der er for tungt. Min første prioritet er altså, at stangen skal være let og lækker at gå med. For tungt udstyr, der kaster langt, giver ikke nødvendigvis flere fisk, på de pladser, som jeg fisker allermest – tværtimod.
– Til mit letspinfiskeri på Fyn foretrækker jeg en stang, der bare kaster for fedt med 10-18 gram. Det skal ikke være sådan, at man føler man kaster hårdt. Den skal bare vippes ud, så det er en fornøjelse at fiske. Stangen må gerne være blød, men den skal stadig have noget rygrad, for jeg holder ofte mine fisk ret hårdt. Daiwa Morethan, en kyststang som jeg er virkelig glad for. Den er et godt eksempel på den perfekte balance mellem disse prioriteter. Det er jo ikke som sådan en blød stang, men den kulfiber, den er lavet af er enormt følsom, så den kaster virkelig godt med små agn – samtidig med, at den er både behagelig og effektiv til at fighte de større fisk, uden at det tager for lang tid. Den føles let at gå at kaste med, samtidig med at den har masser af rygrad, når der er brug for det. Sådan skal det være.
Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.
Det er ikke stangen, der skal sætte krogen
– Mange snakker om, at en stang skal have en bestemt aktion – ofte stiv, for at kunne sætte krogen. Men det er i min optik ikke nødvendigt, understreger han. – Jeg føler jeg får en bedre krogning ved ikke at gøre ”traditionelt” modhug med stangen. I stedet strammer jeg først op og hæver stangen, når jeg mærker vægten af fisken. Med et voldsomt modhug gør man det bare værre for en selv, for ofte sker der det, at man nærmest bare flår krogen ud af munden på fisken. Lad den bare tage agnen og spænd først gradvist op, når du reelt set mærker vægten af den i stangen. Traditionelt tilslag er en saga blot. Det ødelægger normalt mere end det gavner.
– Det er klart, der er jo også forskel på om fisken hugger på 20 eller 80 meters afstand. Men når de hugger langt ude, som fx når jeg fiske på Öland, så fungerer samme teknik også fint.
Forskellige kyststænger til forskellige formål
– Til de helt små blink bruger jeg en Daiwa Luvias stang på 8 fod og 2-12 grams kastevægt. Den er bare for fed til det helt lette fiskeri, hvor man bare går og kaster med én hånd. Denne stang bruger jeg eksempelvis ofte her i det sene efterår, hvor jeg bare skal lave en masse små korte kast med seks grams blink på fx blot 30-50 centimeter vand imellem tangbuskene. Der er ingen grund til at gå med en alt for lang og tung stang til dette super sjove fiskeri.
– I forbindelse med mit normale kystfiskeri her på Fyn går jeg primært med en nifods Morethan stang med en kastevægt fra 5-25 gram. For mig er det en hammer god allrounder, som jeg i øvrigt også bruger på fx Öland, når ikke der er brug for de helt kraftige skyts. På trods af sin beskedne kastevægt kan den faktisk kaste ret langt under de rette forhold. Jeg fik blandt andet en super god 3,5 kilos fisk på Öland sidste år på den. Det var fuldstændig vanvittigt. Det var på et 20 grams blink med 10 sekundmeter i ryggen og 0,10 line. Altså – jeg kastede virkelig langt på den stang. 80 meter vil jeg tro – uden at overdrive. Og få faldt hugget efter blot tre omdrejninger – BANG! Den sad bare fast lige med det samme, på trods af det relativt klejne grej i forhold til distancen, havørreden huggede på. Den blev sgu bare hængende. Jeg troede selvfølgelig, at det var en endnu større monsterfisk…
– Til det lidt tungere fiskeri bruger jeg samme stang – blot i 10 fods udgaven. Dette er min primære stang i hårdt vejr og over lidt dybere vand – som det fx ofte er tilfældet, når jeg fisker på Öland.
Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity 2500 fastspolehjul.
Hjulvalget midt imellem
– Jeg fisker aldrig mindre hjul end 2500 størrelsen, for så skal jeg dreje for stærkt rundt for at få den rette hastighed på blinket. På den lette stang bruger jeg mit Luvias Airity 2500 med 0,08 mm fletline. Min nifods Morethan er monteret med et Daiwa Exist 2500 og 0,10 mm flet, mens samme hjul i 3000 udgaven på min kraftigste 10 fods stang er påspolet med 0,12mm fletline. Det giver alt i alt tre super velafbalancerede sæt, som jeg kan fiske effektivt med i timevis uden at blive træt.
Kystliner til havørredfiskeri skal være tynde og stærke
– Linen er også Morethan, forklarer han. – Når man først har prøvet den, kommer man aldrig tilbage til noget andet. Grunden til, at jeg er så vild med den line, er, at den er coated og utrolig slidstærk, men samtidig super blød og ”lydløs”, når den kører igennem øjerne. Den line er simpelthen bare med til at give en bedre fiskeoplevelse, fordi den er så gennemført lækker at fiske med. Normalt fisker jeg noget der minder om tre sæsoner med en og samme linepåspoling, hvilket siger noget om denne lines helt særlige slidstyrke og evne til at klare titusindvis af kast uden at flosse. 0,08 linen tager seks kilo, otte kilo for 0,10mm – og 11 kilo for 0,12 mm. Det er helt vildt. Det er nogle virkelig stærke og tynde liner – og det er ekstremt vigtigt, når der fiskes efter havørred ude på kysten.
– En anden ting, der er virkelig fed ved, at de er så tynde i forhold til styrken, er, at vinden heller ikke så let tager i den, hvilket bidrager til en bedre føling med blinket – især når det blæser godt, og der er store bølger.
Jack har efterhånden fisket omkring 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent, at der er mange nul-ture i streg.
Fluorocarbon forfang til kystørred
– Jeg bruger altid et fluorocarbon forfang – typisk 0,37 mm tykt, som jeg sammenføjer til hovedlinen med en uni-til-uni knude (griner-til-grinner). Det er helt vanvittigt så stort et træk, den knude kan klare. Jeg har fanget masser af store fisk, der har hugget på kort line, hvor jeg bare har tænkt – hvordan kan den knude holde til så meget? Men – det kan den altså. For at få den perfekte knude bruger jeg 4 tørn på fluorocarbonen og syv tørn på fletlinen.
– En af fordelene ved at sammenføje forfanget til hovedlinen med en knude i stedet for eksempelvis en solid-ring eller svirvel, er at man slipper for at komme til at køre den op i topøjet ved en fejl, hvilket fx ofte sker, når man fisker i store bølger under svære forhold.
Ophængertrick til ”frosne fisk”
– Uni-til-uni knuden har også den fordel, at man kan lade en tamp stå til en lille ophængerknude, forklarer han. – Det bruger jeg blandt andet tit om vinteren, når det er virkelig koldt. Her fisker jeg ofte en lille wobler uden krog med en lille pink ophængerflue over. Den kan fiskes utrolig langsomt – og det er normalt fluen, som de tager. Ophængeren fungerer blot som kastevægt og attraktor – og teknikken er helt suveræn, når der er mange mindre grønlændere, der bare ikke rigtig vil noget med andre metoder. Når man så kan se stimen samle sig om taklet, lader jeg bare wobleren synke til bunds, hvorefter fluen kan hænge og sitre lokkende i vandet lige over mudderbunden. Så er der næsten altid en af fiskene, som dummer sig. Fluen skal nærmest stå stille, og vælger jeg at spinne langsomt ind, er det så jeg nærmest kan mærke wobleren slæbe hen over bunden, men uden at den sidder fast, fordi der ikke er krog på. Det er nærmest kystfiskerens svar på finesse dropshotting.
– Knuden kan også fungere som ”grønthøster”. Når der fx er meget fedtemøg i vandet, lader jeg gerne en tamp på 1 cm af fluorocarbonen stå ved knuden. Netop denne tamp, der så stritter ud, fanger fedtemøget, så det ikke glider ned og hæmmer gangen eller attraktionsevnen på selve endeagnen. Det er heller ikke så dumt, slutter han.
Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.
dec 6, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Put and take, Video
I denne video er vi taget til Ørsted Ørredvand med Kinetics put and take ekspert Mathias Gundestrup, for at lære de mest basale teknikker til fiskeri med kunstagn i put and take søen. Vi kigger nærmere på spinnegrej, mikroblink og UL-gennemløbere – samt bliver introduceret til bombettefiskeri med både fluer og mikroblink. Undervejs får du masser af tips til det praktiske fiskeri – og på trods af et råt efterårsvejr med regn og rusk, bliver det også til et par smukke fisk undervejs.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her, hvor du kan abonnere gratis.
dec 3, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, Video
I den sidste del 3 af videoerne fra Rasmus Christensens interessante og lærerige fordrag om prikfiskeri med Livscope efter søernes store rovfisk, er der fokus på alle detaljerne omkring det praktiske fiskeri. I denne sidste del er det især de praktiske aspekter omkring vertikal – og spinnefiskeri, der gåes i dybden med. Undervejs er der spørgsmål fra tilskuerne, som bliver besvaret – og også her er der tale om guldkorn, som mange vil kunne lære en del af.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
Du kan også se del 1 her og del 2 her
dec 1, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Video
I november 2022 overlistede Jens Bursell Danmarks største stør i Blue Rock på vertikalfiskeri med LiveScope fra flydering. I denne video får du hugget, fighten samt det fantastiske syn af den enorme hvide stør, der leverede et brag af en fight, hvor den var halvvejs fri af vandet to gange, så det hele gyngede i flyderingen. Forestil dig hvordan det føles at sightfiske og kroge en fisk i 90-95 kilos klassen på blot 6 meter line med et bremsetryk på over ti kilo, mens du sidder lige over den i en flydering. Det er ikke bare vildt – det er helt sindssygt! I videoen for du udover akut fiskefeber og galopperende fiskeglæde, også en stribe LiveScope screenfilms af forskellige fisk, takes – eller mangel på samme – og sjove iagttagelser, der kan være til nytte for dit eget fremtidnge sightfiskeri efter søernes giganter.
Samme fisk som fanges i videoen er tidligere landet med en topvægt på 97 kilo som officiel Danmarksrekord af Bo Kaul i 2019. Camillo, som fisken hedder, var da den denne gang blev fanget vertikalt sandsynligvis lidt under denne vægt – og blev ikke vejet.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.
nov 29, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, Video
Rasmus Christensen, som er en af landets dygtigste predatorfiskere, afholdt onsdag den 16 november 2022 et super interessant og meget lærerigt foredrag hos Tempo Både i Ishøj, hvor han afslørede alle sine hemmeligheder med, hvordan du fisker søernes rovfisk mest effektivt med de nye revolutionerende 3D scan og LiceScope teknikker. Med moderne 3D-ekkolodsteknologi som fx Livescope får du helt nye muligheder for at spotte fisk, samt ikke mindst se deres reaktioner og trigge dem til at hugge. I denne del af foredraget gennemgår Rasmus afsøgningsteknik i forward mode, perspective mode samt sidescan, plus hvordan man homer ind på fiskene – samt ikke mindst vælger agnen og præsenterer den helt perfekt. Glæd dig til en masse inspiration og information, der vil gøre dig til en dygtigere lystfisker – der fanger flere fisk. I del 3, som kommer på Fisk & Fris YouTube den 3/12 kl 16.00, går han i dybden med særlige teknikker til vertikalfiskeri, sightspin og valg af agn – samt meget, meget mere uundværlig viden.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.
nov 25, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, Video
Med moderne 3D-ekkolodsteknologi som fx Livescope får du helt nye muligheder for at spotte fisk, samt ikke mindst se deres reaktioner og trigge dem til at hugge. En af landets dygtigste predatorfiskere – Rasmus Christensen, afholdt onsdag den 16 november 2022 et super interessant og meget lærerigt foredrag hos Tempo Både i Ishøj, hvor han afslørede alle sine hemmeligheder med, hvordan du fisker søernes rovfisk mest effektivt med disse nye revolutionerende teknikker. I foredraget gennemgår han alt fra planlægning og praktisk gennemførelse af turene – til strategi og afsøgningsteknik, plus hvordan man homer ind på fiskene – samt ikke mindst præsenterer agnen helt perfekt. Og så får du også alt det nødvendinge nørderi omkring instillinger, fintuning af elektronikken – samt hvordan du indstiller hardware som fx transducerpole, så du kan ramme i fiskens “strikezone” med få decimeters nøjagtighed.
Glæd dig til en masse super brugbar inspiration og information, der vil gøre dig til en dygtigere lystfisker – der fanger flere fisk. Det er stærke sager!
I del 2 og 3, som kommer på Fisk & Fris YouTube hhv 29/11-2022 kl 16.00 og 3/12 kl 16.00, går han i dybden med særlige teknikker til vertikalfiskeri, sightspin og valg af agn – samt meget, meget mere uundværlig viden.
Se videoen her på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
nov 21, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Video
I november 2022 fangede Jens Bursell den – så vidt vides – største ferskvandsfisk nogensinde landet af den dansker på spinnegrej. I denne video får du historien om den vilde fisk, der var resultatet af en uges benhårdt og ret svært fiskeri med flydering og Livescope i den spanske flod Rio Ebro i Aragon.
Forestil dig hvordan det føles at kaste ud og se softbaitet dale ned gennem vandet på dit Livescope, mens du langsomt jigger den hen over snuden på dit livs drømmefisk, som tydeligt aftegnes på skrærmen, så du kan se samtlige detaljer – live. Eller – hvordan det føles, når du ser kæmpen tage agnen på skærmen, mens din stang et nannosekund efter er ved at blive flået ud af hånden på dig, idet monsterfisken på klodset bremse flår dig rundt – med røven i vandskorpen, så du nærmest står på vandski efter fisken, med en følelse af at kunne blive trukket ud af flyderingen hvert et sekund; høj puls, lange arme og et hjerte, der er ved at hoppe ud af halsen på dig…. Det bliver ikke vildere.
Undervejs er der masser af tips til flyderingsfiskeri med Livescope samt eksempler på, hvordan man rent lavpraktisk kan gribe dette super spændende fiskeri an. I filmen bliver der både fisket vertikalt med orm – samt sightfisket på spin, og du kan glæde dig til en actionpakket film med masser af fiskehygge, frustration, svære fiskedage – og til sidst belønningen med det vildeste drømmehug.
Se filmen på Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis, her.
(Texted in english)
nov 17, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, Kystfiskeri, Video
Når der har været udslip af regnbuer fra de store havbrug, er der ofte masser af “burhøns” at finde langs de nærliggende kyster. Men hvordan skal fiskeriet gribes an, og hvorledes fanger man dem mest effektivt? I denne nye video giver den erfarne kystekspert Henning Trier sit bud på de fire vigtigste elementer i fiskeriet. Glæd dig til en sprudlende video, hvor der er bud efter de små pink fluer, som er et af de allermest effektive våben til burhønsene.
Se filmen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
nov 12, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning
Fiberjakker og veste som denne giver en virkelig god isolation, når kulden bider.
Der er ikke meget sjov ved en fisketur, hvis først du kommer til at fryse. Både dun og kunstfiber er fantastiske isolationsmaterialer, der hver især har deres fordele til forskellige former former for fiskeri og ture ud i det blå. Her får du en en række tips til, hvilke faktorer du skal tage højde for, når du foretager det endelige materialevalg til de lag, der for alvor skal bidrage til at holde dig varm i kulden.
AF EVA MYRSTEN PERSSON
Både dun og syntetiske fibre har vist sig at være yderst effektive som isolerende materialer i overtøj og friluftsprodukter. Grunden til at den ene type ikke har udkonkurreret den anden, er fordi de hver har deres styrker og svagheder. Om det er dun eller fiber, der egner sig bedst som isolering. kommer helt an på anvendelsesbehov og -situation.
Fordelene ved dun som isoleringsmateriale
Dunisolering er et naturprodukt og udgøres af hundredvis af enkelte dunfjer. Da det er afgørende for isoleringsgraden, at dun/fjer er jævnt fordelt over hele produktets flade, ligger de ofte i en form for syede eller laminerede kanaler. Nogle dunprodukter har gennemsyede kanaler, hvor dunene ikke isolerer i selve syningen. Disse passager kaldes ”kuldebroer”. Gennemsyningerne sikrer til gengæld ekstremt god åndbarhed og temperaturregulering, der er perfekt i f.eks. sommersoveposer, eller til situationer hvor man rekordhurtigt vil kunne komme af med overskudsvarme. I dunprodukter der skal isolere maksimalt i koldt vejr, anvender man ofte en slags ”box wall” konstruktion, hvor dunene opdeles vha. indsyede vægge frem for gennemsyninger. På den måde elimineres kuldebroerne, og dunene isolerer jævnt over hele kroppen.
Ser man nærmere på et enkelt dun, er det opbygget nøjagtigt ligesom lyset i en plasmakuglelampe: Der er en fjerstamme ud fra hvilken en masse, tynde fjerstråler strækker sig ud. Fjerstrålerne deler sig yderligere i bistråler, der holder sammen på fjerstrålerne. Konstruktionen varierer fra dun til dun. Længden på fjerstråler og bistråler – samt antallet af dem er direkte forbundet til mængden af isolerende luft, som dunene kan fange. Derfor har dun/fjer med mange og lange stråler/bistråler en højere isoleringsevne end dun/fjer med færre og kortere stråler. Det er også dette, som definerer kvaliteten af dun/fjer.
Western Mountaineering Caribou MF er en sommersovepose, der er isoleret med dun fordelt i kvadratiske kamre adskilt af gennemsyninger, som gør soveposen særdeles åndbar.
Dunisolerede produkter kommer ofte med en ”fillpower-værdi” (kaldes også ”loft” eller ”CUIN”), der angiver dunenes kvalitet, som angives med et tal – typisk mellem 500 og 900. Kvaliteten afgøres blandt andet ud fra dunenes massefylde pr. vægtenhed og måles i amerikanske enheder (”cubic inches per ounce”). Jo højere fillpower-tallet er, desto lettere og finere er dunene. Produktets designmæssige konstruktion kan også have stor indflydelse på isoleringsevnen, så en dunjakkes overordnede varmegrad kan ikke altid konkluderes alene ud fra den angivne fillpower-værdi.
Hvor kommer dunene fra?
Dunenes kvalitet hænger også sammen med, om de kommer fra ænder eller gæs, hvor dun af højeste kvalitet typisk er gåsedun. Både ænder og gæs har relativt få af de helt lette og fine dun med høj fillpower-værdi. Det begrænsede udbud af højkvalitetsdun har en direkte indflydelse på prisen. Derfor er de varme, ultralette dunjakker ofte meget dyrere end andre dunjakker på markedet.
Ved sammenligning af tre enkelte dun med forskellige fillpower-værdier, ses forskellen i konstruktion og fylde tydeligt.
De fleste dunprodukter er isolerede med et miks af dun og almindelige fjer. De almindelige fjer er tungere og stivere med en ringere isoleringsevne, og vil gøre dunproduktet tungere samt mindre komprimerbart, alt efter fjer/dun-fordelingen. De dyre dunjakker har typisk en 90-10 procentfordeling af dun og fjer, hvor de billigere jakker ofte vil have 20-25 % fjer.
Taler man om dunenes ophav, diskuterer man også produktionens ansvarlighedsgrad. Eftersom dun er et naturligt animalsk produkt, er der visse krav som dunproduktionen skal leve op til, før man kan kalde produktionen ansvarlig og miljørigtig. Heldigvis er det efterhånden en selvfølge at større, etablerede producenter af dunprodukter har et skærpet fokus på at sikre en etisk forsvarlig sourcing af deres dun. RDS-certificeringen (Responsible Down Standard) stiller strenge og specifikke krav til producenten om dyrenes levevilkår og håndteringen af dyrene. En del brands har også lanceret deres egne initiativer, bl.a. har Patagonia ”Traceable Down Standard” og Fjällräven deres ”Down Promise”.
Det gode ved dun
Dun har klart den bedste varme/vægt-ratio af alle isoleringsmaterialer der bruges i beklædning og friluftsudstyr. Derudover kan de også pryde sig med at have en særdeles høj åndbarhed og komfort, idet dunisoleringens åbne og lette struktur giver kroppen god mulighed for at temperaturregulere løbende. Dunene holder rigtig godt på varmen, men hjælper i høj grad også kroppen med at komme af med overskudsvarme. Det er især noget, der mærkes som en væsentlig forskel mellem fiber- og dunisolerede soveposer.
Dun holder også potentielt rigtig længe. Hvor syntetisk isolering vil falde sammen med tiden, fordi fibrene simpelthen vil blive slidt op af mange års brug og pleje, så vil de naturlige dun stå stærkere mod tidens tand. Med den rette pleje kan en dunisoleret jakke eller sovepose bevare sit oprindelige “loft” eller spændstighed, og dermed kvaliteten af sin isoleringsevne i 20-30 år – eller så længe ydermaterialet hænger sammen. Generelt vil dun af god kvalitet også kunne holde meget længere end dunproduktets øvrige materialer. Til gengæld er dun 100 % genanvendelige, så når en dunjakke omsider er slidt op efter mange års flittigt brug og god pleje, så kan dunene relativt nemt tages ud, vaskes og tørres, og genbruges i et nyt produkt. Det er et godt grundlag for at aflevere gamle dunprodukter til genbrug! En skønne dag vil dunene dog også været blevet så gamle, at de ikke kan bruges mere. Men fordi ubehandlede dun er 100 % naturlige, så er de også biologisk nedbrydelige og komposterer helt problemfrit.
Pleje af dunprodukter
Dun kræver vedligeholdelse og pleje. Ved brug af dunprodukter vil snavs og fedtstof fra kroppen sætte sig i dunene og få dem til at klumpe sammen. Med tiden vil dunene miste deres loft og dermed deres isoleringsevne. Eftersom processen er langsom og gradvis, kan det være svært at få øje på, men sammenlignet med et nyt, tilsvarende dunprodukt, vil det brugte, ikke-plejede produkt fremstå væsentligt fladere og mere slasket. For at dunene skal kunne bevare deres oprindelige ydeevne, skal de derfor plejes jævnligt. Dette gøres med en skånsom vask efterfuldt af en grundig tørring i tørretumbler. Processen er en smule omstændig, men er altså nødvendig for at vedligeholde dunene. Desuden forlænger hensigtsmæssig pleje også dunproduktets levetid markant.
Dunisolerede produkter præsterer helt fantastisk i tørt og koldt vejr, men bliver dunene gennemblødte, så er de ikke længere meget værd. Fugt og vand får nemlig dunene til at falde helt sammen, så det isolerende loft forsvinder, og så er der ikke meget varme at hente fra dem. Skulle dunene gå hen og blive gennemblødte, er det vigtigt at få dem helt tørre igen så hurtigt som muligt. Ligger dunene i fugt for længe, vil de til sidst være nærmest sammenklistrede, og så er det meget svært at få dem skilt ad og genoprette loftet. Har din dunjakke fået en utilsigtet tur i øsende regnvejr, kan de gennemblødte dun dog godt reddes ved at give jakken en grundig omgang i tørretumbleren. Hvis det kun er jakkens yderside der har fået lidt fugt, kan jakken tørres hen over radiatoren.
PrimaLoft, den bedst kendte syntetiske isolering, produceres primært i paneler og har mange gode egenskaber.
Kunstfiber som isolationslag
Fiberisoleringen blev udviklet som et syntetisk alternativ til dunisolering. Fibrene er typisk hule polyestertråde, der er løst spundet for at give en høj fylde og god isoleringsevne. De fleste fiberisoleringer spindes til paneler, der er nemme at arbejde med og som garanterer en helt jævn fordeling af isoleringen i fiberproduktet uden behov for syede kanaler. Nogle producenter har også udviklet syntetisk isolering der imiterer dunfjerenes konstruktion for at komme endnu nærmere dunenes formidable isoleringsegenskaber. Mange brands har deres egen produktion af fiberisolering. Det mest kendte og udbredte varemærke inden for fiberisolering er PrimaLoft. På samme måde som dun isolerer fibre ved at fange luften som så blokerer kulden og holder på kropsvarmen.
Hvad er kunstfibre lavet af?
Fiberisolering er typisk fremstillet af 100 % polyester, og eftersom fibrene er syntetisk fremstillede, kan de enkelte producenter i høj grad have indflydelse på isoleringens konstruktion og sammensætning. Der er en fordel i at kunne producere mere specificeret isoleringsmateriale, alt efter hvad det endelige produkt skal kunne. Med syntetiske fibre kan producenterne definere produktets åndbarhed, isoleringsgrad og udseende alene ved at forme polyesterfibrene til paneler, tråd eller dunlignende enheder, og disse egenskaber kan så understøttes yderligere gennem produktets øvrige materialer. Det betyder også, at udbuddet af fiberisolering er præget af stor variation, når det kommer til kvalitet og egenskaber. Samtidigt er det også svært at sammenligne fiberisoleringer fra de forskellige producenter, da de har forskellige tilgange til produktionen.
Det gode ved fiber
Sætter man de syntetiske fibre over for dunene og sammenligner på vægt, åndbarhed og komprimerbarhed, så kan de allerbedste fibermaterialer præstere nogenlunde som de mellemgode dunkvaliteter. Men når det kommer til vand og fugt, så vinder fibrene suverænt over dunene. Når vand og fugt trænger ind til det isolerende materiale, vil det ikke blive absorberet af de syntetiske polyesterfibre. I stedet sætter vandet sig mellem fibrene, hvorfra det let kan fordampe eller vrides ud af produktet. Af samme grund mister fibrene stort set heller ikke deres isoleringsevne, når de bliver våde, da de ikke tynges og kollapser på samme måde, som våde dun gør.
Ligesom dunisolering kan fiberisolering produceres af genanvendte og genanvendelige materialer. Syntetiske fibre kan ikke nedbrydes naturligt ligesom dun, men materialer af 100 % polyester kan nedbrydes kemisk eller mekanisk og omdannes til ny polyestertråd, som efterfølgende kan anvendes til at producere nye polyestertekstiler. Derfor er disse rene materialer velegnede til genanvendelse. For at gendanne styrken og elasticiteten, tilsættes ofte nye polyesterfibre til de gamle, som trods alt vil være lidt nedslidte efter en eller flere ture gennem produktionsloopet. Fordi syntetiske fibre bliver uopretteligt slidt op med tiden, kan de ikke genbruges i lige så mange omgange som dun kan. Derfor er det bedste man kan gøre for miljøet først og fremmest at sørge for at bruge fiberproduktet, til det er helt slidt op. Herefter kan produktet afleveres til genbrug, så råmaterialerne kan genanvendes mens det stadig kan leve op til en vis kvalitet.
Pleje af kunstfibre
Syntetiske fibre holder ikke lige så længe som dun potentielt kan. Med årene vil fibrene – uanset brug – gradvist miste deres elasticitet og fiberisoleringen sin fylde. Det betyder, at isoleringsevnen forringes, og at fiberproduktet vil se fladere samt mere slasket ud. Holdbarheden for fiberisolerede produkter øges selvfølgelig ved hensigtsmæssig pleje, men efter 10 år vil det bare ikke kunne varme lige så godt, som da det var nyt – uanset hvor godt det er plejet.
Til gengæld er det ligefrem nemt at vaske og pleje fiberisolering! Fordi fibrene ikke binder vand, tørrer de langt hurtigere end dun. Det er en fordel ved anvendelse af produktet, og så letter det vaskeprocessen gevaldigt. Fibertøj og -soveposer kan vaskes i almindelig vaskemaskine og vaskes bedst på skåneprogram med et mildt, flydende vaskemiddel. Herefter skal produktet bare dryptørre, og så er det klar til brug igen! Visse produkter kan også klare en tur i tørretumbleren, men dette vil dog udsætte produktet og fiberisoleringen for unødigt slid, og nedsætte produktets overordnede levetid.
Det sidste plus ved fiberisoleringer er prisen. Fordi materialet er syntetisk fremstillet, så er det varierede udbud også stort. Derfor er en god fiberisolering generelt billigere end en tilsvarende dunisolering.
Her får du en hurtig sammenligning mellem dun og fiber som isolerende materialer
