mar 21, 2026 | Artikler, Friluftsliv, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Per Karlsen er stadig meget aktiv bag fluestikket, og ideerne fejler ikke noget. Manden bag de kendte PK-fluer sysler i dag med en serie af rørfluer til kysten.
Hvis du er kystfluefisker, skal du kende ham. Navnet er Per Karlsen, og som en af de største pionerer i udviklingen af dansk kystfluefiskeri er han værd at lytte til. Her er historien om ham, hans kendte PK-fluer og hans fisk.
AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL, ERIK TVESKOV, PER KARLSEN OG GORDON P. HENRIKSEN
PER KARLSEN er ophavsmand til et hav af danske fluer, hvoraf en del er lyslevende klassikere, der bliver brugt i åen til havørreder, bækørreder og stallinger. Men de mest kendte er nok hans kystfluer, som var med til at kickstarte den danske bølge af kystfluefiskeri tilbage i starten af 1980’erne. Bølgen har ikke aftaget i styrke med årene, og den har vel nærmest karakter af at være blevet til en tsunami. Vi har fanget ham i hans fluefiskerhule i Haderslev, og bedt ham fortælle lidt om sig selv – samt hans årelange passion for fluefiskeri og fluebinding.
Ørreder har der været masser af, men den største på kystflue er denne 8,6 kilos fra 1974, med en længde på 86 centimeter. Den huggede på en PK 8.
Kystfluefiskeri efter havørred i tresserne
Historien starter på Fyn. Per er selvlært inden for både fluefiskeriet og -binderiet, og det var de fynske vandløb – Stavids Å, Rydså og Odense Å, der måtte stå for skud til at starte med. Allerede i 60’erne var han dog i gang med fluefiskeri efter gedder ved Vissenbjerg med nogle »store beskidte streamere«, som han kalder dem. Han var aktiv inden for castingsporten, og lærte her virkelig at kaste igennem. Og det skulle han senere få god brug for. Med hans onkel begyndte han at fiske på den fynske kyst ved Hindsholm og strækket lige syd for Kerteminde.
Det var Jan Grünwalds skriverier, som havde fået ham i gang, og her var virkelig et uopdyrket felt, når det handlede om, hvad der skulle serveres for de blanke havørreder på kysten. Per gik i gang med at samle byttedyr ind, og derefter spyttede han fluer ud, som mindede om, det han så i plasticbakkerne. Der blev virkelig fisket igennem. Op mod 250 ture om året. Han husker dage med arbejde i dagtimerne og fiskeri i resten. Det krævede et jernhelbred, og som tidligere eliteidrætsmand havde Per både disciplin og viljestyrke.
Kystfluer til havørred med Orla Grell
I 1978 tog Per kontakt med Orla Grell fra Høng på Vestsjælland og et legendarisk samarbejde begyndte. Orla var manden, som havde en overnaturlig evne til at se fiskene på kysten og viden om, hvad de foretog sig under forskellige forhold. Med så skarpt et makkerpar, var der lagt i ovnen til noget stort i forhold til det danske kystfluefiskeri. Sammen skabte de hele serier af kystfluer, hvoraf mange af mønstrene stadig svømmer rundt i bedste velgående den dag i dag. Et gennemgående træk ved fluerne var, at der var tænkt over funktionen af alle delene på fluerne.
Nogle at Per Karlsens kystfluer til havørred:
Per Karlsens kystfluer til havørred.
Hvad skal en kystflue til havørred kunne?
De vigtigste egenskaber ved en kystflue opridser Per således: – Den skal helst være enkel at binde samt være bundet af livfulde og bløde materialer. Meget hackle er i dag af for ringe en kvalitet i forhold til tidligere, specielt når vi snakker hønehackler. Det betaler sig at opspore hackler af god kvalitet. Endelig skal fluen være synlig i alle vandlag under forskellige lysforhold.
Mange af de tidlige kystfluemønstre var belastede, fordi de fleste kystfluefiskere den gang fiskede med flydeline. Nu til dags vælger mange at komme lidt ned i vandsøjlen med intermediate skydehoveder eller måske let synkende polyforfang.
Per benytter sig i dag af flere forskellige metoder til at få fluen ned med. Coneheads og kuglekædeøjne er meget brugt og gerne på et fleksibelt system, så man hurtigt kan tilpasse fluen til de givne forhold. Han bruger gerne sinktip-liner og i nogle tilfælde synkende skydehoveder. På de lavvandede stræk bruger han dog ubelastede fluer. De første pladser han dyrkede var de klassiske kystpladser med dybt vand og strøm tæt under land, med store sten og blæretangsbuske, fx Stavreshovede på Hindsholm. Med andre ord pladser, hvor det er vigtigt at komme lidt ned i vandsøjlen. Det var først langt senere, at han begyndte at fiske på de mere lavvandede pladser.
Masser af kystfluer til havørredfiskeri
I slutningen af 1985 havde Per og Orla en serie kystfluer med flash klar til test. Et hold på 25 mand fik lov til at vælge 10 fluer ud fra et foto med 30 forskellige mønstre. Materialerne samt de nøjagtige bindeanvisninger var ikke kendt for testfiskerne, og der var ingen fine fornemmelser, når det gjaldt syntetiske versus naturlige materialer.
– De første flashabourør kom simpelthen til Danmark med et par F16-piloter. I tolden forklarede de, at det var en slags tørresnor, fortæller Per. – Mange af mønstrene kom aldrig videre, men en hel række af fluer bestod testen, der varede et år. Derefter blev de sat i produktion. Blandt de mest kendte er PK nr. 3, PK nr. 8, PK Flash 9, PK mysis, O14 (Mickey Finn Variant) og Flash De bliver stadig brugt den dag i dag af mange lystfiskere.
– Jeg fiskede i lang tid med en glasfiberstænger på 10 fod i klasse 8. I forhold til spinnefiskerne, der ofte gik med massive 10 fods glasstænger, multihjul og 40 grams kystwoblere, føltes dette grej forholdsvis let, fortsætter han. – Det var dog en uhyre lettelse, da de første kulstænger blev præsenteret hos den legendariske butik Sportcentrum i Odense af Steen Ulnits. I den periode måtte familien sulte i nogle dage efter købet af en Thomas & Thomas samt en Fenwick stang. En sand lystfisker må jo prioritere. Parret med et Berkley kunststofhjul var det nu en helt anden og betydeligt lettere sag at fiske igennem på kysten. På linefronten er der også sket kvantespring siden den gang. De ringeste af linerne blev slidt op på en dag.
De bedste farver til kystfluer
Nutidens dogme om lyserødt til koldt vand kan Per ikke dy sig for at rokke lidt ved: – Gul er en gammel vinderfarve, afslører han. – Det kommer sig af, at streameren Black Ghost blev meget brugt i de første år med kystflue, som har gule fixpunkter i både hackle og hale. Senere tog Mickey Finn mere over. Og den har som bekendt masser af gult i vingen. Nu til dags bruger Per og vennerne PK Flash nr. 22 samt Montana nymfen i en marabou-variant med indslag af gult til koldt vintervand.
Tørfluefiskeri efter havørred på kysten
Pers absolutte favoritfluemetode på kysten er i dag tørfluefiskeriet med klasse 3 grej. Det dyrker han på faldende vand med godt gang i strømmen. Han firer simpelthen line ud og lader tørfluerne driver over giftige steder. – Der er desværre langt imellem 45 cm’s fiskene i åen, men det problem har man jo heldigvis ikke på kysten.
Det er suveræn sport på det lette grej, og er kræs for selv den mest blaserte tørfluefisker. Mønstrene er der ikke den store hokus-pokus i. Skumbiller og myrer scorer fx masser af fisk. Per har bemærket, at havørrederne kan gå og spise løs af en bestemt slags byttedyr, fx svirrefluer, men at de sagtens kan fanges på en flue, som ikke minder det mindste om den ægte vare. Helt anderledes er det ofte med steelheads, der kan være fuldstændig hjernevaskede. Her må man så i gang med at spore sig ind på, hvad det er, de går og æder.
Vælg fem fluer og hold dig til dem, når du skal kystfluefiske. Så kontant er Per i sin udmelding om fluevalget. Her er tre af Pers favoritter.
Tusindvis af kysthavørreder på flue
Per har ikke tal på sine mange fangster gennem årene, men anslår, at han har haft i omegnen af 3000 havørreder på land. Når vi nu er ved statistikken, kommer man ikke uden om hans største havørred på flue. Det var en aldeles forrygende flot overspringer på 86 cm og 8,6 kilo, fanget på en PK nr. 8 i påsken 1974 ved Lushage på Samsø.
Det var dog ikke hans sjoveste fisk igennem tiden. Det var i stedet en meget kampglad steelhead på 64 cm og 3,5 kilo fra Råde Hoved i det sønderjyske en dejlig sommerdag i høj solskin. Den huggede på et juletræ i str. seks 20 meter ude, og tømte hjulet for line seks gange samt sprang gentagne gange. Den fisk bliver ved med at stå lysende klart i erindringen.
Kystfluer til butikkerne
Gennem mange år har Per bundet fluer i stakkevis til en stribe forretninger. I en årrække bandt han 50.000 fluer om året. Han har samtidig stået for oplæring af en masse fluebindere, der også har leveret fluer til forretningerne. Det giver en utrolig rutine og et materialekendskab, som siger spar to. Per har til slut en del betragtninger på, hvor kystfluefiskeriet og fluebindingen i særdeleshed er på vej hen. Intet er helligt mere inden for materialer og teknikker. På et tidspunkt ryger de naturlige materialer nok mere eller mindre ud. Fluebinderen kan principielt klare sig helt med kunstmaterialer og nye materialer sprøjter ud på markedet med en imponerende hastighed. Per er pjattet med at opspore nye og uprøvede materialer til fluebinding, og hobbyforretninger er et slaraffenland for kreative fluebindere.
Med hensyn til krogene, synes Per, at det er paradoksalt, at mange fluefiskere gerne vil bruge 6000 kr. eller mere på en ny stang, men ikke vil ofre lidt på nogen kvalitetskroge. – Hvis man kunne opfinde en krog, der ved tab gik i opløsning efter nogen tid i vandet, ville det være helt perfekt, griner han. – Vi er nødt til at tænke over, hvad der bliver af de ting, vi bruger til fiskeriet.
Kystfluefiskeri med rørfluer til havørred
Rørfluer er Per overbevist om bliver noget helt stort til kystfluefiskeriet, og hans øjne funkler når han fremviser nogle små 1,5 og 6 mm lange messingrør, han har fået opsporet. De er helt perfekte til fx multefluer. De har en krave forrest så fluens hoved ikke skrider og en fin tykkelse til et krog – styr bagerst. Apropos multer så tog Per sin første multe på flue, en Red Tag Palmer i str. 10, helt tilbage i 1965 på Nordfyn. Den gang anede han ikke, hvad det var for en fisk, men det gjorde de lokale garnfiskere til gengæld. Så multerne må siges, at have været til stede i længere tid end mange lige går og regner med.
Per har været i gang med fluefiskeriet og –binderiet i 50 år, men øjnene lyser stadig entusiastisk op, når han fortæller om planlagte ture i lokalområdet med tørfluen og ikke mindst hans årlige tur til Karup Å efter havørreder – men det er en helt anden historie.
Kystfluetips fra Per Karlsen
Per Karlsens fem vigtigste tips til den, der vil starte med kystfluefiskeri er følgende:
- Få noget kasteinstruktion enten ved en professionel, i en fiskeklub eller hos nogle venner, der ved, hvad det drejer sig om.
- Find noget grej, du kan kaste med samt blæs højt og flot på, hvad der står på grejet. Fiskene er bedøvende ligeglade.
- Når man er i gang ved kysten, så prøv at finde et leje, hvor du nøjes med 2-3 blindkast. Det sparer energi. Og med kortere kast, hvor man flytter sig imellem kastene, får man affisket mere vand, end når man står og tæsker igennem for at kaste 4-5 meter længere med måske 6-7 blindkast.
- Spar tiden du bruger på at binde den ene mere komplicerede flue efter den anden – og brug den i stedet på at fiske.
- Begræns dit udvalg af fluer til fem mønstre. Flere gør dig bare forvirret, når du står ved vandet.
Et fleksibelt rørfluesystem til kysten
Per fortæller, at de første eksperimenter med rørfluer til kysten startede i 1968/69, hvor Jan Grünwald gav ham tippet om at prøve med rørfluer med en lille trekrog. Siden har det været en fast del af udrustningen. De seneste 5-6 år, hvor rørfluer er blevet standard til laksefiskeriet, har fiskeriet gennemgået en stor udvikling. Per har selvfølgelig dykket dybt ned i de forskellige systemer, og han har udviklet et helt system af rørfluer til kysten. Systemet tager udgangspunkt i kendte mønstre og drager fuld nytte af, at det nu er muligt at tune sin flue fuldstændig, som man har lyst, med fx tungstenshoveder, skumhoveder og forskellige ekstensions.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
Få det fulde overblik over kystfluefiskeri efter havørred i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME)
nov 30, 2025 | Artikler, Friluftsliv, Grej og beklædning, Kystfiskeri
Når vandtemperaturerne for alvor falder ned omkring frysepunktet, kan det være rigtig svært at holde tæerne varme, når man vadefisker på kysten. Her får du opskriften på, hvordan du for alvor kan sætte en stopper for fænomenet kolde tæer.
AF JENS BURSELL
VI HAR ALLE PRØVET DET – i hvert fald os, der vadefisker om vinteren. Uanset hvor gode sokker og tykke neoprenwaders man har på, så kan det være svært at holde tæerne varme i mere end 5-6 timer, når du vader rundt i iskoldt vand. – Og det selv når du tager to par kraftige uldsokker på, hvilket til enhver tid er standardard og basisløsning nr 1, som man bør prøve inden man kaster sig ud i andre specialiteter, som fx dem jeg vil snakke mere om nedenfor. En del kan klare sig med gode uldsokker, men nogen gange skal der bare mere til.
For et års tid siden, blev jeg seriøst træt af konstant at skulle vrikke med tæerne, for at undgå de næsten uundgåelige kolde tæer efter en lang vinterdag på kysten. Der måtte gøres noget – og helst noget ud over det sædvanlige par ekstra sokker… Jeg gik derfor i gang med at tænke i lange, kolde baner. Og – når man nu er på vej ud af den tangent, hvad er så mere nærliggende end at skele til den varmeste type af støvler du kan få – nemlig Pacboots.
Gode uldsokker som disse er helt perfekte til vinterfiskeri – og er det basale trin 1 der skal til for at holde varmen. Udover den høje varmekapacitet har de den fordel, at der skal ekstra meget til for at få sure tæer. Ofte er en mellemtyk og en meget kraftig uldsok nok til at holde varmen. Har du brug for mere varme end dette, kan du supplere med andre metoder til at holde varmen som nævn nedenfor. Ulempen ved uld er, at det ikke er særlig slidstærkt, så vælg helst uldsokker med minimum 5 % forstærkende kunststof.
De bedste filt-inderstøvler fra Pacboots har et varmereflekterende lag af fx Radiantex, der formår at holde på varmen, på en måde som ingen normal sok kan. Derfor er de oplagte som inderstøvler i dine vaders om vinteren – disse her stammer fra et par aflagte La Crosse støvler.
Med boot-liners i dine waders
Pacboots fra fx Lacrosse eller Sorel – kendetegnes ud over den ekstremt isolerende konstruktion af sålerne – ved den udtagelige inderstøvle. Den er typisk lavet af enten kunststof – fx Thinsolate – eller et flerlaget laminat af filt – fx uldfilt – kombineret med en varmereflekterende membran. Og det er især sidstnævnte type, der er interessant for vadefiskeren. Den holder nemlig ikke blot på varmen, men reflekterer den også tilbage mod foden. Det giver selvsagt en suveræn varmeeffekt, man ikke normalt får – selv med adskillige lag sokker. Som varmereflekterende lag anvendes typisk Radiantex eller lignende. Afhængig af pasformen i dine vaders, tager du blot to par uldsokker på – stikker fødderne i inderstøvlen – og derefter ned i vaderen.
Mange vaders er dog så stramme ved anklerne, at du bliver nødt til at skære topdelen af inderstøvlen af for at få plads til det hele. Men det gør heller ikke noget, for det er tæerne og selve foden, det er vigtigst at holde varm. Alternativt er der flere af Pacboot producenterne, som sælger inderstøvler – også kaldet boot-liners – i løs vægt. Udover at være perfekte i dine vaders, så udgør de også et par fortræffelige sutsko om aftenen i fiskehytten eller sommerhuset. Helt generelt – bootliners er virkelig fede i waders, men de kræver plads i foden, så tjek at det passer sammen før du investerer i det der skal til.
Dunsokker som fx disse Down Booty fra Exped, der koster lidt over en plovmand, er et varmt, blødt og behageligt bekendtskab, når frosten knager.
Med dunsokker i dine waders
Dunsokker er en anden måde at give ekstra varme og komfort til fødderne på en kold vinterdag. Denne ekstremt varme type af sokker anvendes normalt til at give ekstra varme til fødderne, når man sover ude om vinteren. Men – de er i høj grad også interessante for alle de mange tusinde kystfiskere, der hvert år trodser sne og kulde i jagten på havørreder. Dun er et af de letteste og mest effektive isolationsmaterialer. Materialet har dog den ulempe, at det klasker sammen, når det bliver fugtigt, hvilket betyder, at det mister en del af sin isolationsevne.Efter en hel dag i dine vaders, vil især bunden af sokken da også blive fugtig af sved og klaske sammen. Men – faktum er, at der faktisk går så lang tid, at du i praksis forbliver lun en hel lang vinterdag. Efter endt fiskeri affugtes sokkerne over en radiator, som er klar igen efter et par timer. Følelsen af at gå med uldsokker inderst og dunsokker yderst er uovertruffen komfortabel – og dunsokkerne varmer især helt eminent på oversiden af foden, hvor der normalt er et meget stort varmetab. I praksis er denne løsning næsten lige så effektiv som at benytte bootliners i dine vaders. Dunsokker har den fordel frem for boot-liners, at de er lettere – samt nemmere at komprimere, når de skal ned i fisketasken, men ulempen er dog som nævnt at de til sidst klasker sammen efter de har givet dine tæer et par timers ekstra levetid. Bootliners holder formen og bliver ved med at varme altid.
El-såler og sokker til vadefiskeri
Over de sidste ti år er der kommet stort set alle former for elektrisk opvarmet tøj med varmeledende ledninger inden i beklædningen. Det gælder også både sokker og såler, der kan bruges til vadefiskeri. Ulempen ved disse er naturligvis besværet ved at skulle huske at oplade batterier – samt at selvsamme batterier ofte dør inden en lang fiskedag er omme. Det kan naturligvis fikses med ekstrabatterier – og afhængig af hvad man er til – kan det være et godt valg. Men – elopvarmet tøj er en helt anden historie, som du får en anden gang.
Støvlestørrelsens betydning for at holde varmen
Sørg altid for, at dine vaderstøvler til vinterfiskeri er rigeligt store. Klemmer de eller sidder for stramt kommer man meget lettere til at fryse tidligere end det ville være sket i nogle støvler med god plads. Vælg gerne vintervadestøvler der er 2-4 numre større end dine sommerstøvler, så der er god plads til, at du både kan have flere par tykke sokker på – og samtidig have god plads til at vrikke med tæerne. Med god plads er det let at få et godt blodomløb ved tæerne – og det gør det lettere at holde varmen. Støvlerne skal selvfølgelig ikke være større end at de stadig har en god pasform, så du kan gå langt i løbet af fiskedagen for at finde fiskene – også uden at du får ondt i fødderne eller vabler. Bruger du bootliner skal du have ekstra store støvler.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
nov 11, 2025 | Friluftsliv, Video
At se de ikoniske skove af kalkspir – Mulu Pinnacles – i Sarawaks jungle på Borneo, er en unik og helt uforglemmelig trekkingoplevelse. Spirene ligger i Gunung Mulu National Park i Malaysia – der på grund af spirene samt en række kæmpestore grotter i primær regnskoven er på UNESCOS Verdensarvsliste.
I denne video tager Jens Bursell og hans familie den berømte tredages vandre- og klatrerute op til kalkspirene – efter en uges tid med storbyliv samt orangutanger, næseaber, pygmæelefanter og saltvandskrokodiller i kystregnskoven. Førstedagen byder på en tur i longboat op af floden til starten på trekket, hvorefter de efter 9 lette kilometer gennem regnskoven overnatter i Camp 5. På andendagen starter den hårde del af trekket, der på samme dag byder på 1.200 højdemeter op og ned gennem tæt jungle og tågeskov. Den lille sti bliver stejlere og stejlere med en gennemsnitlig hældning på 45 grader – og mange lodrette passager sikret med stiger og reb. Efter en benhård tur op, når de den spektakulære udsigt til kalkspirene, der har været det hele værd. Nedturen, der er mindst lige så hård som opturen, går fint, og efter en godt kølende bad i floden og en velfortjent lang nattesøvn i Camp 5 – slutter turen af med de ni lette kilometer retur til trailhead´et. Vandring og klatring foregår i mudder, på glatte rødder og knivskarpe klipper, hvor et enkelt fejltrin kan få fatale følger. Armene bliver derfor brugt lige så meget som benene på både op og nedturen, der ikke er for folk i dårlig form. Glæd dig til det vildeste trek gennem Borneos jungle, hvor du undervejs får tips til både udstyr og selve turen.
Se videoen fra Mulu Pinnacles og trekking på Borneo på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
sep 12, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning, Kystfiskeri, Nyheder, Video
Kystfiskeri efter havørred er både sjovt og spændende. En af de mest fantastiske måder at opleve fiskeriet på er helt klart ved at tage aftenfiskeriet, fiske inde i mørket, nappe en lur på stranden midt om natten og derefter tage det helt tidlige morgenfiskeri, som ofte kan være virkelig godt.
Netop denne tilgang vil for mange også være den eneste realistiske måde at opleve det helt tidlige morgenfiskeri på, da man ellers ville skulle have været helt uhyggelig tidligt oppe, for at kunne være i vandet på det gyldne tidspunkt, der ofte kaster både mange og gode fisk af sig. Når man overnatter på kysten, kan der være en del at slæbe på, hvis man skal have en komfortabel tur med både god mad samt drikke – og en behagelig overnatning.
I denne video er vi taget med outdoor eksperterne Allan Svare Nielsen og Niels Peetz fra Friluftsland på kysten, for at høre om, hvad man skal tænke på, når man vælger rygsæk, liggeunderlag og sovepose. Undervejs får du også en masse tips til strandhygge, mad og drikke samt en god tiltrængt morgenkaffe til at få øjne på. Glæd dig til en fantastisk overnatning på kysten med masser af gode grejtips samt et fortryllende aften- og morgenfiskeri med en flot solnedgang, go´nat whisky, blændende smukke morgentåger, jagende marsvin i havstokken. Og sidst, men ikke mindst – masser af fine havørreder.
Se den nye video om overnatning på kysten på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
jun 21, 2025 | Artikler, Friluftsliv, Grej og beklædning, Kystfiskeri
Natture på kysten kan både være spændende og givende – men det kan bestemt også være koldt og mørkt. Her får du en stribe råd til grej du kan medbringe på natturen for at sikre at du får en behagelig tur, uanset om får fisk eller ej.
AF GORDON HENRIKSEN, FOTOS: MIKKEL JUNGERSEN, LARS LAURSEN & GORDON HENRIKSEN
NATFISKERI kendetegnes ved at det er mørkt og køligt, og måske ikke ligefrem noget der inspirerer til hygge og komfort. Men det kan der rådes bod på ved at medbringe lidt ekstra udstyr. Ofte foregår fiskeriet på et bestemt rev eller pynt, og man kan sagtens slæbe lidt mere udstyr med end man ellers ville og lave en basecamp.
Her får du lidt inspiration til hvad du kan tage med på din næste nattur. Det hjælper dig nok ikke med at fange flere fisk, men gør helt sikkert at natten bliver en fornøjelse.
Lys til natfiskeriet på kysten
Noget lys skal der til. Selvom fiskeriet foregå i mørke er det nødvendigt med lys, når der skal pilles med grejet, fisken skal landes osv. En almindelig lommelygte er ikke specielt handy når man står i mørket med en spændt fiskestang i den ene hånd og et fangstnet i den anden. Her er det essentielt med en pandelygte. Vælg en lille letvægtsmodel som er behagelig at have på selv når den ikke er tændt, så den altid den klar når lyset skal bruges. Er man typen der helst skal have kasket på når man fisker findes der modeller med indbygget lys og batterier. Nogle pandelamper har mulighed for at bruge et rødt lys – fordelen ved dette er at man ikke mister sit nattesyn når lampen tændes og igen. I letvægtsenden kan streamworks’ lineklipper med indbygget lys anbefales og jeg har også haft stor glæde af en større lampe, som bruges når man sidder ved basecampen eller skal gå ad stien tilbage til bilen.
Hold dig varm på natfisketuren
At holde på varmen er selvsagt essentielt, for selv efter en varm sommerdag kan det godt blive køligt på en skyfri nat. Et sæt solidt langt undertøj, samt en ekstra sweater eller fleece som man ikke regner med at bruge, men alligevel ender med at tage på er en rigtig god ting. Det samme er en kasket eller hue da en stor del af pølvarmetabet foregår via hovedet. Et liggeunderlag til at sidde eller ligge på samt en sovepose man kan tage en slapper i inden morgenfiskeriet er også et par fine ting at have med. Og så havde jeg næsten glemt den lille lommelærke – det er jo også en måde at få varmen på…
Se artikler om god beklædning i artikelarkivet på fiskogfri.dk her
Mad og drikke på natfisketuren
Uden mad og drikke duer natkystfiskeren ikke… Og allerhelst skal det være varm mad og drikke. En termokande med varm kaffe er selvsagt sagen på en nattetur. Koffeinen giver et lille pep, og den varme drik luner. Handpresso Wild giver mulighed for at lave frisk espresso på stedet hvis man er kaffe feinschmecker. Der er god tid til et par hyggelige pauser under en nats fiskeri og her en gang varm mad lige sagen.
Så tag røgeovnen eller et lille campingblus med, så man kan lave en gang ferskrøget havørred eller varme en gang gullasch.Til nød kan en kop Knorr i koppen og varmt vand fra termokande gøre det. Er man rigtig vildmarksgourmet skal maden selvfølgelig laves på bålet.
Der er ikke noget bedre end et bål på natfisketuren. Det giver varme og hygge, kan bruges til mad – og så har det en helt speciel afstressende effekt.
Et hyggebål i natten
Bål er lig med nathygge og skaber god stemning, varmer og giver muligheden for at grille et par pølser eller smide en fisk i sølvfolie. Medbring derfor gerne lidt alufolie og lidt citron, urter og smør i en lille mad kasse. Kombinerer det med en gang pulver kartoffelmos du blander med varmt vand fra en termokande og så garanterer jeg du bliver inviteret med på den næste nattetur igen. Husk et par aviser, sprit eller optændings blokke og evt. brænde. – Der er ikke noget værre end at skulle lege spejderhelt og ikke kunne få ild i bålet pga. af et mindre regnskyl for en time siden…
Få tips til at lave bål på kysten i denne video med Jens Bursell på Fisk & Fris YouTube.
God tur!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
nov 26, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning, Nyheder, Video
Når først man er blevet våd og kold, er der ikke meget grin ved at være på kysten – og slet ikke om vinteren, hvor det kan være en barsk omgang ikke at have beklædningen i orden. I denne video er Jens Bursell taget på kysten med Allan Nielsen og Niels Peetz fra Friluftsland, for at få en snak om den helt rigtige beklædning, der gør at du kan holde dig tør og varm en helt lang vinterdag på fisketur. Undervejs får du masser af tips til alt fra undertøj og fleece, til jakker, huer og hansker. Vi viser, hvordan du let kan tænde et lille bål og vedligeholde det med drivtømmer – samt tilberede et måltid tørmad med kogende vand fra thermokande eller en lille gasbrænder. Glæd dig til en lærerig dag på kysten, hvor der også bliver fanget fint med fisk.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk det er gratis at abonnere.
aug 10, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning
Der findes flere typer af bærbare opladere, som er nemme at have med i tasken eller rygsækken, når man skal afsted på fisketur. Her får du alt, hvad der er værd at vide om powerbanks og solcelle opladere, så du kan sikre dig, at der altid er strøm på mobiltelefonen til at fotografere drømmefisken.
AF EVA MYRSTEN PERSSON
NÅR MAN SKAL VÆLGE EN BÆRBAR OPLADER, er det vigtigt at overveje hvilke behov man har i forhold til bl.a. størrelse, kapacitet og graden af bærbarhed, samt danne sig et overblik over hvilke enheder, man vil have behov for at kunne oplade. Overordnet set, kan man opdele de fleste bærbare opladere i to typer: almindelige opladere – powerbanks – og solcelleopladere.
Powerbanks på fisketuren
De almindelige bærbare opladere – også kendt som powerbanks – er helt grundlæggende beskyttede, kompakte batterienheder, der er designet til at være lette og praktiske at have med sig. Batterienheden oplades i en stikkontakt forud for brug, og kan herefter bruges til at oplade andre enheder med. Powerbanks har en batterikapacitet, som angives i milliamperetimer (mAh) – der varierer alt efter type og model. Jo højere kapacitet, desto mere strøm kan batteriet holde, og jo flere opladninger kan powerbanken levere til en eller flere enheder, før batteriet skal genoplades. De typiske batterikapaciteter spænder mellem cirka tusind mAh til flere tusind mAh.
Powerbanks har typisk en eller flere USB-indgange til opladning. Opladningshastigheden varierer ligeledes for forskellige powerbank-modeller, og afhænger blandt andet af udgangseffekt – dvs. hvor stor en mængde strøm batteriet kan overføre til enheden ad gangen, kvaliteten af opladningskablet – samt hvilken enhed, der skal oplades. Visse modeller har en specifik hurtigopladnings-teknologi der er kompatibel med bestemte enheder. Befinder man sig i længere tid i områder uden adgang til strømnettet, og dermed ikke har mulighed for at genoplade powerbanken, kan det være en fordel at bruge en bærbar solcelleoplader i stedet.
Bærbare solcelleopladere til den lange fisketur
Bærbare solcelleopladere fungerer ved at omdanne solenergi til elektrisk energi, der bruges til at oplade forskellige enheder som smartphones, tablets, kameraer eller lignende.
Den vigtigste komponent i en bærbar solcelleoplader – samt det, der primært adskiller dem fra de almindelige powerbanks – er solpanelet. Dette består af flere fotovoltaiske celler, der er fremstillet af halvledermaterialer, almindeligvis silicium. Solcellernes overflade er typisk behandlet med en antireflekterende belægning, der reducerer refleksionen af sollys og dermed øger lysabsorptionen i cellerne. Solpanelerne dækkes af en overfladelaminering af gennemsigtig plastikfilm, der beskytter solcellerne mod stød, fugtighed og andre ydre påvirkninger. Bagsiden af solpanelet er typisk beklædt med en plastikfilm, der beskytter mod fugt og desuden virker som elektrisk isolator i forbindelse med halvledermaterialet.
Halvledermaterialer har en elektrisk ledningsevne, der ligger mellem en leder og en isolator. I solcellepaneler består halvlederen normalt af to lag – et positivt ladet lag og et negativt ladet lag. Når sollyset rammer de fotovoltaiske celler, genererer halvledermaterialet elektricitet gennem fotovoltaisk effekt – en proces hvor halvledermaterialet absorberer fotonerne fra sollyset og frigiver elektroner fra det negativt ladede lag til positivt ladede lag. Denne proces skaber en elektrisk strøm, som ledes gennem en regulator, hvor den stabiliseres og reguleres, og samtidigt beskyttes mod overopladning eller overspænding. Afhængigt af typen af solcelleoplader, bruges strømmen enten direkte til at oplade enheder, eller også lagres den i det indbyggede batteri. Nogle bærbare solcelleopladere er udstyret med et indbygget genopladeligt batteri, hvor den solcellegenererede strøm kan lagres til senere brug, når sollys ikke er tilgængeligt – i praksis en integreret powerbank. Batteriet kan også oplades via en stikkontakt. Solcelleopladere uden indbygget batteri oplader enhederne direkte vha. sollyset.
Nitecore FSP 100W kan pakkes sammen i en lille “mappe” så den næsten ingenting fylder.
Forskellige typer af solcelleopladere
Effektiviteten af en bærbar solcelleoplader afhænger af flere faktorer. Fordi hele mekanismen er afhængig af solenergi, er sollysets tilgængelighed og intensitet selvsagt afgørende for mængden af strøm, der kan produceres. Opladerens konstruktion spiller også en væsentlig rolle. Solpanelets overordnede ydeevne har direkte indflydelse på, hvor effektivt strømproduktionen kan forløbe, og kvaliteten af opladningskredsløbet påvirker opladningshastigheden. For bærbare solcelleopladere uden indbygget batteri er det særlig vigtigt at opladningskredsløbet er af høj kvalitet, eftersom enhederne skal oplades mest og hurtigst muligt, så snart sollyset er til rådighed.
Bærbare solcelleopladere fås i forskellige modeller, der varierer i konstruktion, design og effektivitet, alt efter størrelsen på solcellepanelet samt opladerens tekniske funktioner. Jo større solpanelet er, desto flere solceller er der selvsagt til at fange solens stråler og generere strøm. Solcelleopladere med store solpaneler har høj effektivitet, men fylder og vejer meget i forhold til mere kompakte solcelleopladere med mindre solpaneler.
Solcelleopladere med fast solpanel
Denne type solcelleoplader består af en enkel panelstruktur, og de fleste modeller kan nemt hænges på båden under fiskeriet – eller bagpå rygsækken, når man f.eks. er ude på vandretur. De er lette at have med sig, hvis man kun har brug for at kunne oplade mindre enheder som f.eks. en enkelt smartphone. På grund af dens lave vægt og kompakte design, vælger mange denne type solcelleoplader til solo fiske- eller vandreture, hvor lav oppakningsvægt er førsteprioritet.
Sådan ser Nitecore FSP100W ud, når det er foldet ud. Se hvor lidt det fylder sammenpakket ovenfor.
Solcelleopladere med foldbart solcellepanel
Et stort solpanel kan producere mere strøm, men fylder til gengæld også meget. Derfor er det opdelt i to eller flere segmenter, som gør det muligt at folde eller rulle hele panelet sammen, så det er nemmere at transportere og opbevare. Trods dette, vejer denne type solcelleoplader generelt også mere i forhold til de mindre modeller. Fordi de er i stand til at producere en stor mængde strøm, har store solcelleopladere typisk flere strømudtag og kan dermed oplade flere enheder samtidigt. De tekniske detaljer, solpanelets store ydeevne samt vægten gør denne type solcelleoplader særligt oplagt at have med på gruppeudflugter og fisketure, hvor der er behov for at kunne oplade flere enheder samtidigt, og hvor oppakningens vægt ikke spiller en afgørende rolle.
Eksempler på gode solcelleopladere til fisketuren
Nitecore FDP100W er et yderst kraftfuldt solpanel med en effekt på 100 watt. Panelet er opdelt i otte segmenter og måler ca. 130 x 60 x 0,5 cm i udfoldet tilstand. Ved transport kan panelet nemt pakkes sammen til et lille kvadrat med håndtag der måler 38,5 x 30 x 4,5 cm. Nitecore FDP100W er desuden vandtæt i henhold til IPX5, og er derfor ideelt til brug under sejlads eller på fisketur. Panelet har ikke indbygget batteri, og skal derfor bruges i kombination med en powerbank.
Goal Zero Nomad 20 Portable Solar Charger er et let og praktisk solpanel, der er opdelt i tre segmenter. Panelet måler ca. 30 x 19 x 3 i sammenfoldet tilstand og ca. 30 x 55 x 2, når det er helt foldet ud. Den indbyggede støttefod gør det nemt at stille solpanelet op i lejeren, og fire huller i hvert hjørne på det udfoldede panel gør det nemt at montere solpanelet på rygsækken, så enhederne kan oplades undervejs på de solrige dage. Med en lav vægt på 1,03 kg samt en effekt på 20 watt, egner denne solcelleoplader sig godt til ture, hvor der kun er behov for at kunne oplade mindre enheder såsom mobiltelefoner, powerbanks eller pandelamper. Panelet har ikke indbygget batteri, og skal derfor bruges til at oplade enheder direkte i solen, eller anvendes i kombination med en powerbank, hvis strømmen skal gemmes til senere brug. Netop denne fede oplader har du muligheden for at vinde i ”Ugens Konkurrence” på fiskogfri.dk i morgen den 11 august 2023.
Goal Zero Nomad 20 Portable Solar Charger kan du vinde i “Ugens konkurrence” på fiskogfri.dk i uge 32 fra i morgen.
Solcelleopladere vs. almindelige powerbanks
Almindelige powerbanks har generelt en højere kapacitet og oplader enhederne hurtigere end solcelleopladere. De kan også være mere pålidelige, eftersom de ikke er afhængige af sollys og generelle vejrforhold, samt af solpaneler der kan variere i kvalitet.
Til gengæld er solcelleopladere mere miljøvenlige end almindelige powerbanks, idet de udnytter den rene og vedvarende solenergi fremfor trække strøm fra strømnettet. På den måde bidrager de til at reducere klimaaftrykket ved at undgå at bruge fossile brændstoffer til opladning af enheder. Derudover er solenergi også gratis!
Det, at solcelleopladerne er uafhængige af strømnettet, er naturligvis også særligt nyttigt, når man er på tur i afsides områder i længere tid – f.eks. på fjeldet, i bjergene eller ude på havet. Har man også en solcelleoplader med indbygget batteri med på en længere tur i mere befolkede områder, behøver man heller ikke at omlægge sin rute for at muligvis kunne låne et strømstik i det lokale supermarked. Og man slipper også for at skulle sidde og vente på, at der er nok strøm på batteriet, som man bliver nødt til med almindelige powerbanks.
Se Friluftslands udvalg af solcelleopladere her: https://www.friluftsland.dk/udstyr/solceller
Og som sagt: I ”Ugens Konkurrence” der starter i morgen d. 11 august 2023, kan du vinde en super fed bærbar soloplader – stay tuned på fiskogfri.dk.
jun 6, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning
Det er langt fra alle steder, at man som her bare kan drikke vandet direkte fra vandløbet. Viden om vandrensning er derfor især på længere ture vigtigt, for at kunne minimere vægten i rygsækken.
Kroppen har konstant brug for væske – også når du er på fisketur. Især på de lidt længere ture er der meget vægt at spare på at kunne bruge lokalt vand. Her får du lidt tips til vandrensning.
AF EVA MYRSTEN PERSSON
RENT DRIKKEVAND er noget af det allervigtigste at have til rådighed når man er på tur. På en dagstur kan behovet nemt dækkes med en drikkedunk, men er man afsted i flere dage, vil man uundgåeligt løbe tør for medbragt drikkevand før eller siden. Er man på tur i øde områder, kan det være nødvendigt at kunne rense smeltevand eller rindende vand fra floder eller vandløb, så det kan drikkes og bruges til madlavning, uden risiko for at man bliver syg.
Risikoen ved forurenet drikkevand
Vand i naturen kan indeholde bakterier, pesticider, tungmetaller mm., og indtagelse af forurenet drikkevand kan føre til en del ubehageligheder. For det meste i form af diarré, opkast og feber, men i visse tilfælde mere alvorlige infektionssygdomme. De almindelige maveproblemer tager typisk nogle dage at kommer over, så hvis du ikke vil risikere at ligge syg eller måtte afbryde din tur, er vandrensning vejen frem.
Metoder til vandrensning
For at vand kan betragtes som drikkeklart, skal det være fri for større partikler og sedimenter – dvs. rent og klart. Derudover skal det være renset for vira, bakterier og protozoer. Alt efter hvilket område vandet er taget fra, kan graden af forurening samt kombinationen af forurenende elementer variere. Derfor vil område, rute og andre praktiske og naturlige forhold stille en række krav til hvilken rensemetode der egner sig bedst. Sommetider vil det være nødvendigt at kombinere flere metoder.
Kogning: Ved at spilkoge klart vand i over 1 minut, renses det for de fleste mikroorganismer såsom vira og bakterier. Befinder man sig højt oppe i bjergene, skal vandet koge i ca. 3-5 minutter, før det er renset. Kogning kræver brændsel, men skal man lave mad, te eller kaffe, er kogning en nem og oplagt måde at rense vandet på. Skal vandet bruges som drikkevand skal det køle ned først – og det kan tage lidt tid.
UV/elektronisk vandrensning: Klart vand kan renses for 99,99 % bakterier, vira og protozoer ved at bestråle det med UV-lys i tilstrækkelig lang tid. UV-lys til turbrug kan fås i form af ’steripens’ som er batteridrevne mini-lysrør der stikkes ned i vandet og aktiveres i 50-90 sekunder. Man kan typisk rense 0,5-1 liter vand ad gangen.
Katadyn Micropur Forte er en nem og hurtig løsning til klart vand, der ikke behøver filtrering.
Kemisk vandrensning: Kemiske vandtilsætningsstoffer renser vandet vha. klor og sølvioner og kan fås som dråber eller i tabletform. Katadyn Micropur Forte er vandrensningstabletter, der er nemme at have med i tasken. En pakke indeholder 100 tabletter, og der anvendes 1 tablet pr. 1 liter vand. Den stabiliserede klor renser effektivt vandet for vira, bakterier og protozoer, og sølvionerne konserverer vandet i op til 6 måneder. Vær opmærksom på at uklart eller grumset vand skal filtreres inden det behandles med tabletter eller dråber. Katadyn Micropur Forte-tabletterne skal virke i 30 minutter for at fjerne bakterier og virus, og 2 timer for at fjerne f.eks. Giardia (protozo).
Vandfiltre: Overordnet set, er vandfiltre til turbrug enten mekaniske eller manuelle. Som en ekstra luksus, er nogle varianter desuden udstyret med et aktivt kulfilter der også forbedrer smagen af vandet samt fjerner eventuel dårlig lugt. Alle vandfiltre har en vejledende makskapacitet, som angiver, hvor mange liter vand der kan filtreres, inden filteret bør udskiftes. Makskapaciteten for et vandfilter til turbrug ligger typisk mellem 150 liter og 2000 liter. Visse typer af vandfilter kræver mere vedligeholdelse end andre, men stort set alle vandfiltre har godt af at blive skyllet igennem med rent vand fra hanen efter turbrug. På den måde opretholdes effektivitet og rensekvaliteten længst muligt.
Mekaniske vandfiltre: De mekaniske vandfiltre renser vandet ved at presse det gennem et filter vha. en pumpe, der betjenes med et håndtag. De fleste modeller skrues direkte på drikkedunkens åbning, og vandet føres til filteret via en slange, der placeres direkte i vandkilden. Selve filteret er oftest keramisk eller fremstillet af glasfiber. Disse filtre renser vandet for bakterier, protozoer, partikler og sedimenter, men porerne i filtrene er for store til at kunne rense for vira. Der findes også enkelte mekaniske vandfiltre med et hulfiberfilter, der også renser vandet for vira. Mekaniske vandfiltre er generelt dyrere, tungere og fylder mere i oppakningen end andre filterbaserede vandrensningssystemer. Den indbyggede mekanik skaber til gengæld et momentum, der gør det nemmere at filtrere meget vand ad gangen.
Platypus Quickdraw Microfilter & Reservoir System
Manuelle vandfiltre: De manuelle vandfiltre renser vandet ved at det presses gennem et hulfiberfilter. Urenhederne kan ikke passere gennem de mikroskopiske huller i filteret og fjernes på den måde fra vandet. Ved brug vil urenhederne med tiden ophobe sig i hulfiberfilteret. Dette vil ikke påvirke rensekvaliteten synderligt, men man vil opleve at filtreringstiden gradvist øges, og her har graden af forurening i vandet selvfølgelig en indflydelse. Når renseprocessen tager mærkbart længere tid, skal filteret udskiftes.
De manuelle vandfiltre renser i udgangspunktet vandet ved hjælp af den samme metode, men bruger forskellige teknikker til at presse vandet igennem filteret. Den letteste udgave er de såkaldte ’microfilters’. Disse består af et hulfiberfilter i en beskyttende cylinder af plastik. Platypus Quickdraw Microfilter & Reservoir System og Katadyn BeFree Filter består begge af et mikrofilter og en vandblære, der passer til. Vandet fyldes i vandblæren, og filteret skrues direkte på posen vha. et gevind. Vandet passerer gennem filteret samt renses for bakterier, protozoer og partikler ved at presse på posen. Det rene vand kan overføres til en anden beholder eller drikkes direkte via drikketuden. Vær opmærksom på, at filterets dedikerede vandblære må ikke bruges til rent vand, når den først har været brugt til snavset.
MSR Thru-Link Inline Water Filter
MSR Thru-Link Inline Water Filter er et effektivt mikrofilter, der er kompatibelt med de fleste drikkesystemer. Vandblæren fyldes med vand direkte fra kilden, og filteret monteres mellem vandblærens åbning og drikkeventilen. Undertrykket fra suget i slangen trækker vandet gennem filteret, så når vandblæren er sat i rygsækken, kan man drikke nyrenset vand direkte af drikkesystemet! MSR Thru-Link Inline Water Filter er helt oplagt, hvis man er vant til at bruge drikkesystemer. Det renser vandet effektivt for bakterier, protozoer og partikler, og det aktive kulfilter sørger også for en fin smagsoplevelse.
MSR Trailshot Microfilter renser vandet vha. håndkraft. Systemet består af et filter inkorporeret i en pumpe som betjenes med hånden. Slangen i den ene ende af filteret placeres direkte ned i kilden, hvor et finmasket net sørger for at filtrere større partikler og sedimenter fra. For hvert pump føres vand op igennem slangen til filteret hvor det renses for bakterier og protozoer. Det rene vand kan så fyldes i drikkedunken via en tud på den anden side af filteret. Dette system kræver en smule stamina, men er ellers nemt at gå til og fylder ikke meget i lommen.
MSR Trailshot Microfilter
Andre typer mikrofiltre benytter tyngdekraften som drivkraft, og kræver derfor ikke den store, menneskelige indsats. Ved MSR AutoFlow XL Gravity Filter 10 L kobles filteret til en 10-liters vandblære vha. slanger. Vandblæren fyldes op direkte fra kilden og hænges op, f.eks. i et træ. Kombinationen af tyngdekraften og den store vandmængde presser vandet gennem filteret, hvor det renses for bakterier, protozoer og partikler. Det rene vand kan tappes via ventilen i den anden ende af systemet. Denne type system er smart hvis man er en gruppe på tur, og gerne vil kunne rense større mængder vand ad gangen, uden at skulle arbejde hverken længe eller meget for det.
| |
Bakterier |
Vira |
Protozoer
bl.a. Giardia |
Partikler og sedimenter |
Tungmetaller og salte
bly, arsen og nitrat |
Dårlig smag og lugt |
| Kogning |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
✘ |
| UV |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
✘ |
| Kemi |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
✘ |
| Vandfiltre |
| Mekanisk |
✔︎ |
✘ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
| Manuelt |
✔︎ |
✘ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
| Grayl |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
| Aktivt kul |
✘ |
✘ |
✘ |
✘ |
✘ |
✔︎ |
Grayl GeoPress Purifier Bottle
Endelig findes der systemer, der har filteret direkte integreret i en drikkeflaske. Grayl GeoPress Purifier Bottle og Grayl UltraPress Purifier Bottle er to varianter af et produkt, der benytter samme system – den ene en lettere udgave af den anden. Flaskerne består af to cylindriske beholdere, hvoraf den ene passer ned i den anden. I bunden af den inderste beholder, sidder en udskiftelig komponent med et indbygget filter. Vandrensningen foregår ved at skille de to beholdere ad og fylde den yderste beholder med urent vand. Beholderen med vandet placeres på et jævnt underlag, og den inderste beholder placeres hen over åbningen med bunden (og filteret) først. Ved håndkraft, presses filteret ned i beholderen med vandet, hvorved vandet presses op igennem filteret. Det filtrerede vand ender så i den inderste beholder, rent og klart til brug! Udover at være en praktisk ”to i en”-løsning er Grayl GeoPress Purifier Bottle og Grayl UltraPress Purifier Bottle også de mest effektive løsninger på markedet lige nu, eftersom filteret renser vandet for absolut alt – bakterier, vira, protozoer, tungmetaller og salte, samt partikler og sedimenter. Og som prikken over i’et, er de selvfølgelig også udstyret med et aktivt kulfilter, der fjerner både lugt og dårlig smag.
Selvom vandet umiddelbart ser rent ud – eksempelvis i en bæk som denne, kan der let være behov for en rensning – eksempelvis, hvis der er bebyggelse eller husdyrhold længere opstrøms.
nov 12, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning
Fiberjakker og veste som denne giver en virkelig god isolation, når kulden bider.
Der er ikke meget sjov ved en fisketur, hvis først du kommer til at fryse. Både dun og kunstfiber er fantastiske isolationsmaterialer, der hver især har deres fordele til forskellige former former for fiskeri og ture ud i det blå. Her får du en en række tips til, hvilke faktorer du skal tage højde for, når du foretager det endelige materialevalg til de lag, der for alvor skal bidrage til at holde dig varm i kulden.
AF EVA MYRSTEN PERSSON
Både dun og syntetiske fibre har vist sig at være yderst effektive som isolerende materialer i overtøj og friluftsprodukter. Grunden til at den ene type ikke har udkonkurreret den anden, er fordi de hver har deres styrker og svagheder. Om det er dun eller fiber, der egner sig bedst som isolering. kommer helt an på anvendelsesbehov og -situation.
Fordelene ved dun som isoleringsmateriale
Dunisolering er et naturprodukt og udgøres af hundredvis af enkelte dunfjer. Da det er afgørende for isoleringsgraden, at dun/fjer er jævnt fordelt over hele produktets flade, ligger de ofte i en form for syede eller laminerede kanaler. Nogle dunprodukter har gennemsyede kanaler, hvor dunene ikke isolerer i selve syningen. Disse passager kaldes ”kuldebroer”. Gennemsyningerne sikrer til gengæld ekstremt god åndbarhed og temperaturregulering, der er perfekt i f.eks. sommersoveposer, eller til situationer hvor man rekordhurtigt vil kunne komme af med overskudsvarme. I dunprodukter der skal isolere maksimalt i koldt vejr, anvender man ofte en slags ”box wall” konstruktion, hvor dunene opdeles vha. indsyede vægge frem for gennemsyninger. På den måde elimineres kuldebroerne, og dunene isolerer jævnt over hele kroppen.
Ser man nærmere på et enkelt dun, er det opbygget nøjagtigt ligesom lyset i en plasmakuglelampe: Der er en fjerstamme ud fra hvilken en masse, tynde fjerstråler strækker sig ud. Fjerstrålerne deler sig yderligere i bistråler, der holder sammen på fjerstrålerne. Konstruktionen varierer fra dun til dun. Længden på fjerstråler og bistråler – samt antallet af dem er direkte forbundet til mængden af isolerende luft, som dunene kan fange. Derfor har dun/fjer med mange og lange stråler/bistråler en højere isoleringsevne end dun/fjer med færre og kortere stråler. Det er også dette, som definerer kvaliteten af dun/fjer.
Western Mountaineering Caribou MF er en sommersovepose, der er isoleret med dun fordelt i kvadratiske kamre adskilt af gennemsyninger, som gør soveposen særdeles åndbar.
Dunisolerede produkter kommer ofte med en ”fillpower-værdi” (kaldes også ”loft” eller ”CUIN”), der angiver dunenes kvalitet, som angives med et tal – typisk mellem 500 og 900. Kvaliteten afgøres blandt andet ud fra dunenes massefylde pr. vægtenhed og måles i amerikanske enheder (”cubic inches per ounce”). Jo højere fillpower-tallet er, desto lettere og finere er dunene. Produktets designmæssige konstruktion kan også have stor indflydelse på isoleringsevnen, så en dunjakkes overordnede varmegrad kan ikke altid konkluderes alene ud fra den angivne fillpower-værdi.
Hvor kommer dunene fra?
Dunenes kvalitet hænger også sammen med, om de kommer fra ænder eller gæs, hvor dun af højeste kvalitet typisk er gåsedun. Både ænder og gæs har relativt få af de helt lette og fine dun med høj fillpower-værdi. Det begrænsede udbud af højkvalitetsdun har en direkte indflydelse på prisen. Derfor er de varme, ultralette dunjakker ofte meget dyrere end andre dunjakker på markedet.
Ved sammenligning af tre enkelte dun med forskellige fillpower-værdier, ses forskellen i konstruktion og fylde tydeligt.
De fleste dunprodukter er isolerede med et miks af dun og almindelige fjer. De almindelige fjer er tungere og stivere med en ringere isoleringsevne, og vil gøre dunproduktet tungere samt mindre komprimerbart, alt efter fjer/dun-fordelingen. De dyre dunjakker har typisk en 90-10 procentfordeling af dun og fjer, hvor de billigere jakker ofte vil have 20-25 % fjer.
Taler man om dunenes ophav, diskuterer man også produktionens ansvarlighedsgrad. Eftersom dun er et naturligt animalsk produkt, er der visse krav som dunproduktionen skal leve op til, før man kan kalde produktionen ansvarlig og miljørigtig. Heldigvis er det efterhånden en selvfølge at større, etablerede producenter af dunprodukter har et skærpet fokus på at sikre en etisk forsvarlig sourcing af deres dun. RDS-certificeringen (Responsible Down Standard) stiller strenge og specifikke krav til producenten om dyrenes levevilkår og håndteringen af dyrene. En del brands har også lanceret deres egne initiativer, bl.a. har Patagonia ”Traceable Down Standard” og Fjällräven deres ”Down Promise”.
Det gode ved dun
Dun har klart den bedste varme/vægt-ratio af alle isoleringsmaterialer der bruges i beklædning og friluftsudstyr. Derudover kan de også pryde sig med at have en særdeles høj åndbarhed og komfort, idet dunisoleringens åbne og lette struktur giver kroppen god mulighed for at temperaturregulere løbende. Dunene holder rigtig godt på varmen, men hjælper i høj grad også kroppen med at komme af med overskudsvarme. Det er især noget, der mærkes som en væsentlig forskel mellem fiber- og dunisolerede soveposer.
Dun holder også potentielt rigtig længe. Hvor syntetisk isolering vil falde sammen med tiden, fordi fibrene simpelthen vil blive slidt op af mange års brug og pleje, så vil de naturlige dun stå stærkere mod tidens tand. Med den rette pleje kan en dunisoleret jakke eller sovepose bevare sit oprindelige “loft” eller spændstighed, og dermed kvaliteten af sin isoleringsevne i 20-30 år – eller så længe ydermaterialet hænger sammen. Generelt vil dun af god kvalitet også kunne holde meget længere end dunproduktets øvrige materialer. Til gengæld er dun 100 % genanvendelige, så når en dunjakke omsider er slidt op efter mange års flittigt brug og god pleje, så kan dunene relativt nemt tages ud, vaskes og tørres, og genbruges i et nyt produkt. Det er et godt grundlag for at aflevere gamle dunprodukter til genbrug! En skønne dag vil dunene dog også været blevet så gamle, at de ikke kan bruges mere. Men fordi ubehandlede dun er 100 % naturlige, så er de også biologisk nedbrydelige og komposterer helt problemfrit.
Pleje af dunprodukter
Dun kræver vedligeholdelse og pleje. Ved brug af dunprodukter vil snavs og fedtstof fra kroppen sætte sig i dunene og få dem til at klumpe sammen. Med tiden vil dunene miste deres loft og dermed deres isoleringsevne. Eftersom processen er langsom og gradvis, kan det være svært at få øje på, men sammenlignet med et nyt, tilsvarende dunprodukt, vil det brugte, ikke-plejede produkt fremstå væsentligt fladere og mere slasket. For at dunene skal kunne bevare deres oprindelige ydeevne, skal de derfor plejes jævnligt. Dette gøres med en skånsom vask efterfuldt af en grundig tørring i tørretumbler. Processen er en smule omstændig, men er altså nødvendig for at vedligeholde dunene. Desuden forlænger hensigtsmæssig pleje også dunproduktets levetid markant.
Dunisolerede produkter præsterer helt fantastisk i tørt og koldt vejr, men bliver dunene gennemblødte, så er de ikke længere meget værd. Fugt og vand får nemlig dunene til at falde helt sammen, så det isolerende loft forsvinder, og så er der ikke meget varme at hente fra dem. Skulle dunene gå hen og blive gennemblødte, er det vigtigt at få dem helt tørre igen så hurtigt som muligt. Ligger dunene i fugt for længe, vil de til sidst være nærmest sammenklistrede, og så er det meget svært at få dem skilt ad og genoprette loftet. Har din dunjakke fået en utilsigtet tur i øsende regnvejr, kan de gennemblødte dun dog godt reddes ved at give jakken en grundig omgang i tørretumbleren. Hvis det kun er jakkens yderside der har fået lidt fugt, kan jakken tørres hen over radiatoren.
PrimaLoft, den bedst kendte syntetiske isolering, produceres primært i paneler og har mange gode egenskaber.
Kunstfiber som isolationslag
Fiberisoleringen blev udviklet som et syntetisk alternativ til dunisolering. Fibrene er typisk hule polyestertråde, der er løst spundet for at give en høj fylde og god isoleringsevne. De fleste fiberisoleringer spindes til paneler, der er nemme at arbejde med og som garanterer en helt jævn fordeling af isoleringen i fiberproduktet uden behov for syede kanaler. Nogle producenter har også udviklet syntetisk isolering der imiterer dunfjerenes konstruktion for at komme endnu nærmere dunenes formidable isoleringsegenskaber. Mange brands har deres egen produktion af fiberisolering. Det mest kendte og udbredte varemærke inden for fiberisolering er PrimaLoft. På samme måde som dun isolerer fibre ved at fange luften som så blokerer kulden og holder på kropsvarmen.
Hvad er kunstfibre lavet af?
Fiberisolering er typisk fremstillet af 100 % polyester, og eftersom fibrene er syntetisk fremstillede, kan de enkelte producenter i høj grad have indflydelse på isoleringens konstruktion og sammensætning. Der er en fordel i at kunne producere mere specificeret isoleringsmateriale, alt efter hvad det endelige produkt skal kunne. Med syntetiske fibre kan producenterne definere produktets åndbarhed, isoleringsgrad og udseende alene ved at forme polyesterfibrene til paneler, tråd eller dunlignende enheder, og disse egenskaber kan så understøttes yderligere gennem produktets øvrige materialer. Det betyder også, at udbuddet af fiberisolering er præget af stor variation, når det kommer til kvalitet og egenskaber. Samtidigt er det også svært at sammenligne fiberisoleringer fra de forskellige producenter, da de har forskellige tilgange til produktionen.
Det gode ved fiber
Sætter man de syntetiske fibre over for dunene og sammenligner på vægt, åndbarhed og komprimerbarhed, så kan de allerbedste fibermaterialer præstere nogenlunde som de mellemgode dunkvaliteter. Men når det kommer til vand og fugt, så vinder fibrene suverænt over dunene. Når vand og fugt trænger ind til det isolerende materiale, vil det ikke blive absorberet af de syntetiske polyesterfibre. I stedet sætter vandet sig mellem fibrene, hvorfra det let kan fordampe eller vrides ud af produktet. Af samme grund mister fibrene stort set heller ikke deres isoleringsevne, når de bliver våde, da de ikke tynges og kollapser på samme måde, som våde dun gør.
Ligesom dunisolering kan fiberisolering produceres af genanvendte og genanvendelige materialer. Syntetiske fibre kan ikke nedbrydes naturligt ligesom dun, men materialer af 100 % polyester kan nedbrydes kemisk eller mekanisk og omdannes til ny polyestertråd, som efterfølgende kan anvendes til at producere nye polyestertekstiler. Derfor er disse rene materialer velegnede til genanvendelse. For at gendanne styrken og elasticiteten, tilsættes ofte nye polyesterfibre til de gamle, som trods alt vil være lidt nedslidte efter en eller flere ture gennem produktionsloopet. Fordi syntetiske fibre bliver uopretteligt slidt op med tiden, kan de ikke genbruges i lige så mange omgange som dun kan. Derfor er det bedste man kan gøre for miljøet først og fremmest at sørge for at bruge fiberproduktet, til det er helt slidt op. Herefter kan produktet afleveres til genbrug, så råmaterialerne kan genanvendes mens det stadig kan leve op til en vis kvalitet.
Pleje af kunstfibre
Syntetiske fibre holder ikke lige så længe som dun potentielt kan. Med årene vil fibrene – uanset brug – gradvist miste deres elasticitet og fiberisoleringen sin fylde. Det betyder, at isoleringsevnen forringes, og at fiberproduktet vil se fladere samt mere slasket ud. Holdbarheden for fiberisolerede produkter øges selvfølgelig ved hensigtsmæssig pleje, men efter 10 år vil det bare ikke kunne varme lige så godt, som da det var nyt – uanset hvor godt det er plejet.
Til gengæld er det ligefrem nemt at vaske og pleje fiberisolering! Fordi fibrene ikke binder vand, tørrer de langt hurtigere end dun. Det er en fordel ved anvendelse af produktet, og så letter det vaskeprocessen gevaldigt. Fibertøj og -soveposer kan vaskes i almindelig vaskemaskine og vaskes bedst på skåneprogram med et mildt, flydende vaskemiddel. Herefter skal produktet bare dryptørre, og så er det klar til brug igen! Visse produkter kan også klare en tur i tørretumbleren, men dette vil dog udsætte produktet og fiberisoleringen for unødigt slid, og nedsætte produktets overordnede levetid.
Det sidste plus ved fiberisoleringer er prisen. Fordi materialet er syntetisk fremstillet, så er det varierede udbud også stort. Derfor er en god fiberisolering generelt billigere end en tilsvarende dunisolering.
Her får du en hurtig sammenligning mellem dun og fiber som isolerende materialer
