PFAS I FISKE- OG FRILUFTSUDSTYR

Som forbrugere af friluftsudstyr kan vi lystfiskere med vores valg af udstyr selv være med til at påvirke graden af PFAS forurening – blandt andet når vi vælger beklædning og imprægnering.

Den seneste tid har der været meget snak om forurening med de giftige fluorforbindelser PFAS. Det er kommet så vidt, at man i nogle vande – f.eks. Mølleåsystemet – ikke længere kan hjemtage fisk på grund af ophobning af giftstofferne. Men hvad er PFAS, og hvordan kan du selv undgå at bidrage til forureningen?

 

AF EVA MYRSTEN PERSSON

 

PFAS og PFC er to forskellige samlebetegnelser for den samme stofgruppe: organiske fluorstoffer. PFAS er en forkortelse af ’perfluorerede alkylsyrer’ og PFC er en forkortelse af ’perfluorocarboner’, men de betegner altså den samme gruppe af kemiske forbindelser. I denne artikel vil fluorstofgruppen fremover betegnes som PFAS.

Stofgruppen indeholder mange tusinde forskellige stoffer, der alle er kendetegnet ved at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Nogle af dem kan desuden være direkte sundhedsskadelige for dyr og mennesker, hvilket er probelmatisk, da de ophober sig i levende organismer og i jorden, hvorfra de f.eks. kan sive ned i grundvandet.

 

Geddefeber

 

De seneste 70 år er PFAS-stoffer blevet almindeligt anvendt verden over i forbindelse med produktion af forbrugsvarer. I friluftsbranchen kan forbrugeren støde på PFAS i plastprodukter og i forbindelse med non-stick madlavningsudstyr, imprægneringsvæsker samt vand- og smudsafvisende beklædning. To af de bedst kendte PFAS-stoffer er PFOS og PFOA, der anvendes i imprægneringsmidler til tekstiler, læder og papir, voks, maling, lak og trykfarver samt rengøringsmidler. På nuværende tidspunkt er anvendelsen af PFOS og PFOA reguleret på globalt plan og helt forbudt inden for EU – med visse tidsbegrænsede undtagelser (f.eks. beskyttende arbejdstøj, medicinsk udstyr og brandslukningsskum).

PFOS og PFOA er dog blot to ud af cirka ni tusinde PFAS-stoffer, hvoraf mange fortsat anvendes i industrien i større eller mindre grad. Sammen med myndigheder i Sverige, Norge, Nederlandene og Tyskland, arbejder Miljøstyrelsen i Danmark på at udvide EU-forbuddet så det omfatter yderligere flere tusinde PFAS-stoffer.

Hvordan skader PFAS?

I kemiens verden er der registreret millioner af forskellige kemiske forbindelser, hvoraf omkring 95 % er organiske. Organisk kemi betegner kemiske forbindelser der hovedsageligt er opbygget af carbon (kulstof) og den store udbredelse skyldes carbon-atomets unikke evne til at danne stabile kemiske bindinger med andre grundstoffer.

PFAS-stofferne er syntetisk fremstillede fluorerede carbonforbindelser. Deres organiske karakter gør at de let ophober sig i levende organismer og spreder sig i naturen. Derudover er stofferne yderst stabile i deres kemiske sammensætning, hvilket gør dem langsomt nedbrydelige i naturen. På globalt plan bidrager PFAS-forurening blandt andet til udtyndingen af ozonlaget og den globale opvarmning. I Danmark er myndighedernes overvågning og bekæmpelse af PFAS blevet skærpet hen over de seneste år, i takt med den tiltagende dokumentation af forurening med PFAS-stoffer.

PFAS-stoffernes stabile, organiske sammensætning er også det, der gør dem potentielt sundhedsskadelige for mennesker. De kan nemlig ikke nedbrydes, men ophober sig i stedet i kroppen, hvorfra de udskilles gradvist (bl.a. gennem brystmælk, menstruation og fødsel) hen over en periode på flere år, alt efter udgangspunkt. Det er endnu ikke muligt at konkludere præcis hvilke langvarige helbredseffekter PFAS kan have ved ophobning i kroppen, men der er fundet statistisk sammenhæng med forhøjet kolesterol, leverpåvirkning og nedsat fødselsvægt. Desuden er der mistanke om øget risiko for kræft, men det er der ikke nok evidens for på nuværende tidspunkt.

På baggrund af de foreliggende indikationer og stigende forekomst af PFAS-forurening, samlede Sundhedsstyrelsen i 2021 en ekspertgruppe til at hjælpe med at afdække de potentielle helbredseffekter af PFAS, samt sammensætte en rådgivningsvejledning herom til landets læger.

PFAS i friluftsbranchen

I friluftsbranchen kan man som nævnt støde på PFAS-stoffer i forskellige sammenhænge, I lang de fleste tilfælde er det dog som imprægnering af tekstiler.

En imprægnering gør ydersiden af et materiale vand- og smudsafvisende og bruges i alt fra beklædning og fodtøj til udstyr som rygsække, soveposer, telte osv. Mange imprægneringsvæsker indeholder PFAS-stoffer og eftersom imprægneringen er påført produktets yderside, vil den gradvist blive slidt af ved brug. På den måde spredes PFAS-stofferne ud i det omkringliggende miljø. Fordi imprægneringen slides af med tiden, skal den også genetableres med jævne mellemrum. Derfor er det godt at være opmærksom på om producenterne har anvendt PFAS-fri imprægnering, og det er ligeledes vigtigt at de produkter, vi selv bruger til pleje og vedligehold, er PFAS-fri.

Mange store friluftsbrands har allerede udfaset (eller er godt i gang med at udfase) PFAS-stoffer og implementere PFAS-fri alternativer i flere og flere af deres produkter. De kemiske alternativer til PFAS er imidlertid mindre kemisk stabile, og derfor typisk også mindre effektive end PFAS-stofferne. Det er derfor en krævende opgave at udvikle imprægnering uden skadelig PFAS-kemi, der kan leve op til den høje performance-standard, vi har vænnet os til. Men der er allerede sket meget, og hvis vi som forbrugere bliver ved med at efterspørge PFAS-fri imprægnering, skal producenterne nok levere.

 

GORE-TEX membranens polyperforerede overflade lader fugt fra kroppen slippe ud samtidigt med at den forhindrer vand udefra i at trænge igennem

GORE-TEX membranens polyperforerede overflade lader fugt fra kroppen slippe ud samtidigt med at den forhindrer vand udefra i at trænge igennem

PFAS i GORE-TEX

Ud over imprægnering, kan PFAS-stoffer i nogle tilfælde også indgå i selve produktet. Gore-Tex’ vandtætte membran er f.eks. baseret på PFAS-stoffet ePFTE (en forarbejdet udgave af PFTE, som også kendes som Teflon). Men eftersom den vandtætte membran ligger på beskyttet mellem et inder- og yderlag (og i øvrigt er væsentlig mere robust end en coating) risikerer man ikke at ePFTE-stoffet slides af ved brug og spredes som forurening til det omkringliggende miljø. PFAS-stofferne vil først blive frigivet når jakken destrueres.

En primær grund til at Gore-Tex har holdt fast i ePFTE-membranen, er fordi den øger produktets overordnede holdbarhed markant, da det er så svært nedbrydeligt og kemisk stabilt. GORE-TEX har imidlertid udfaset PFAS-imprægnering i næsten hele deres kollektion og i efteråret 2022 har de også lanceret en ny, PFAS-fri membran, der på sigt skal erstatte den ePTFE-membran, der har været hjørnestenen i firmaet siden 1969.

Hvad gøres der i Danmark for at nedsætte PFAS-forurening?

PFAS-forureningen i Danmark håndteres ved et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og de øvrige myndigheder. Landes kommuner og regioner har ansvaret for at lokalisere de områder, der er under mistanke for PFAS-forurening, samt forureningskilden. Miljøstyrelsen udfører løbende undersøgelser og analyser af grund- og overfladevand, samt overvåger renseanlæggenes PFAS-udledning, så PFAS-niveauet i drikkevandet ikke overstiger de fastsatte grænseværdier. Fødevarestyrelsen overvåger på samme måde PFAS- og anden kemisk forurening i fødevarer gennem analyser og undersøgelser. De helbredsmæssige effekter af PFAS afdækkes af Sundhedsstyrelsen, der også vejleder om behandling af borgere, der har været udsat for høje mængder PFAS, og dermed har øget risiko for PFAS-relaterede helbredskonsekvenser.

 

Artilect Womens Divide Fusion Stretch Hoodie er isoleret med dun der er permanent og kemikaliefrit imprægnerede for øgede vandafvisende egenskaber

Artilect Womens Divide Fusion Stretch Hoodie er et eksempel på hvordan der er tænkt i at nedsætte forurening med PFAS: Den er isoleret med dun der er permanent og kemikaliefrit imprægnerede for øgede vandafvisende egenskaber

Hvad kan du selv gøre for at nedsætte PFAS forurening?

Som forbruger har du helt automatisk indflydelse på, hvilke metoder og materialer industrier verden over benytter sig af. Ved at træffe mere miljørigtige valg når du køber produkter, stiller du samtidigt højere krav til virksomhederne.

Her er nogle punkter du kan tage med i dine overvejelser, når du skal investere i et nyt friluftsprodukt:

1 – Undersøg om virksomhederne benytter PFAS i deres produkter

Virksomhederne er endnu ikke forpligtede til at oplyse om deres produkter indeholder PFAS eller ej, men mange friluftsbrands skilter tydeligt med det, hvis deres produkter er miljøbevidst produceret.

Artilect er et nyt og spændende brand i Friluftsland. Artilect er grundlagt i Boulder, Colorado, og producerer friluftsbeklædning der egner sig til alt fra sommerture til krævende vinterekspeditioner i bjergene. Som brand lægger Artilect særlig stor vægt på at træffe mere miljørigtige valg i forbindelse med produktion og materialer. Med spændende ny teknologi og samarbejder med etablerede, miljøbevidste producenter af bl.a. dun, uld og fiberisolering, kombinerer Artilect performance, komfort og miljøhensyn i produkter der er skabt til at holde mange år frem. Du kan læse meget mere om teknologierne og hele Artilects miljømission på deres hjemmeside www.artilect.studio.

Se Friluftslands udvalg af Artilect på Frilfuftslands hjemmeside her.

 

 

Grangers er PFC-fri og Bluesign-certificeret imprægneringsspray til at gøre ydersiden vandafvisende på hardshells, softshells og anden friluftsbeklædning

Grangers er PFC-fri og Bluesign-certificeret imprægneringsspray til at gøre ydersiden vandafvisende på hardshells, softshells og anden friluftsbeklædning

2- Vælg PFAS-fri plejeprodukter til vedligeholdelse af dit friluftstøj og -udstyr

Indeholder dine plejeprodukter PFAS, vil de øge PFAS-forureningen hver gang du bruger dem. Der findes efterhånden et fint udvalg af PFAS-fri plejeprodukter på markedet.

Friluftsland forhandler plejeprodukter fra Grangers som er PFC-fri (dvs. PFAS-fri), Bluesign-certificerede, højkoncentrerede og hældt på flasker, der er fremstillet af 100 % genanvendt og genanvendelig plastik. Visse Grangers-plejeprodukter fås desuden i større poser som refill.

 Se alle produkter fra Grangers på Friluftslands hjemmeside https://www.friluftsland.dk/brand/grangers

 

  1. Vær kritisk overfor certificeringer og mærkninger

Mærkninger som f.eks. ”PFOA- og PFOS-fri” betyder kun, at det pågældende produkt er fri for to specifikke fluorstoffer. Produktet kan derfor sagtens indeholde et eller flere af de mange tusinde andre PFAS-stoffer.

 Friluftsland indførte i 2018 ordningen ”Et grønnere valg”. Ordningen definerer 10 kriterier som Friluftsland vurderer til at være de vigtigste komponenter af miljøbevidst produktion. Friluftsland vurderer forskellige produkter og udvælger dem der opfylder mindst fire af kriterierne. Disse mærkes med ”Et grønnere valg”, både i butikkerne og på Friluftslands hjemmeside. Derudover er der også defineret 11 ”No-go”-kriterier. Produkter der opfylder bare ét af disse, vil ikke kunne blive udvalgt som ”Et grønnere valg”. Grundet den omfattende proces, er det ikke alle Friluftslands produkter der vurderes i forbindelse med ”Et grønnere valg”. Ordningen er indført for at vejlede kunder til friluftsprodukter der, ifølge Friluftslands vurdering, gør en større miljøindsats.

Læs mere om ordningen ”Et grønnere valg” på Friluftslands blog
https://www.friluftsland.dk/blog/koeb-mere-baeredygtigt-med-et-groennere-valg/

 

 

 

 

 

4 – Undersøg produkterne og virksomhederne der har produceret dem

Når virksomheder gør en aktiv miljøindsats, vil de oftest være transparente omkring det ved f.eks. at have konkrete miljømålsætninger og relevant data tilgængelig på deres hjemmeside. Hvis de miljørelevante fakta er sparsomme til fordel for smarte, grønvaskende vendinger, så er det højst sandsynligt produceret på en traditionel og mere miljøskadelig vis.

 

Geddefeber
Friluftsland

GREJGUIDE: PANDELAMPER TIL NATFISKERI – OG ALT DERIMELLEM

Når man natfisker er en god pandelampe uundværlig. Her er det Jens Bursell med et par fine kystørred taget midt om natten.

En god pandelampe er helt essentiel på fisketuren – og selvfølgelig især, hvis der er tale om decideret natfiskeri. Her får du en lille miniguide

 

AF MARLENE BAK COHR

 

Næsten uanset hvilke former for fiskeri du dyrker, vil du få brug for en god pandelampe. Det gælder både, når du aftenfisker i dagslys, men skal hjem gennem skoven i mørke, når du dyrker decideret natfiskeri – eller hvis du som morgenfisker skal frem til vandet, inden det er blevet helt lyst.

Når du skal anskaffe dig en ny pandelampe, er der et par ting, som det er værd at være opmærksom på, når man vælger pandelampe til sit fiskeri.

Gå efter IPX4-certificering og rødt lys

Først og fremmest er det en fordel, hvis pandelampen kan tåle vand. Den behøver ikke nødvendigvis være vandtæt, men den skal gerne kunne stå imod regnbyger. I de fleste situationer vil en IPX4-certificering være alt rigeligt – medmindre den skal bruges til at dykke med.

Dernæst vil det også være hensigtsmæssigt at vælge en pandelampe, der tilbyder rødt lys. Det røde lys er genialt i mørke, da det gør, at man ikke mister sit nattesyn.

Lysstyrke og lumen på pandelamper til fiskeri

Slutteligt vil det også være fint at have øje for lysstyrken, der angives i lumen. Lysstyrken er selvfølgelig afgørende for, hvor langt og hvor kraftigt pandelampen kan lyse. Det vil være individuelt, hvor mange lumen der passer til ens behov, men i mange tilfælde vil en styrke i omegnen af 300 lumen dække langt de flestes behov.

Til det mere aktive fiskeri er pandelamper med en strop der går hen over toppen af hovedet at foretrække, da de sidder lidt bedre i bevægelse end dem, hvor der bare er et enkelt ”pandebånd hele vejen rundt”. Sidstnævnte er dog lettere og bedre til fx karpefiskeri, hvor ham har brug for at kunne sove med pandelampen om halsen, for at kunne komme hurtigt nok ud til stængerne, når der er hug. Her nytter det ikke noget at skulle bruge tid på at fumle rundt i mørket efter sin lygte. Til netop dette formål er den enkeltstroppede model bedst, da man kan sove med den om halsen og let få den på med en hånd på vej ud til stængerne eller under fighten.

I Friluftsland findes et bredt udvalg af pandelamper med forskellige funktioner og forskellig lysstyrke. Se et udvalg herunder, som vil egne sig perfekt til fisketuren.

 

Black Diamond Recolt 350 - set hos Friluftsland.

Black Diamond Revolt 350

Kompakt og praktisk pandelampe med genopladelige batterier. Lystyrken på 350 lumen gør den velegent til mange former for friluftsliv – heriblandt fisketure. Er IPX4-certificeret og har mulighed for rødt lys. Set hos Friluftsland til 499 kr.

 

Petzl Tikka

Petzl Tikka Headlamp

Let og alsidig pandelampe med tre forskellige intensitetsindstillinger, 300 lumen samt mulighed for rødt lys. Er IPX4-certificeret. Set hos Friluftsland til 269 kr.

 

Black DSiamond Spot 400 - set hos Friluftsland.

Black Diamond Spot 350 Headlamp

Rækkevidde på op til 85 meter samt en vandtæt konstruktion, gør denne pandelampe oplagt til fisketuren. Pandelampen har mange forskellige lysindstillinger samt mulighed for rødt lys.  Set hos Friluftsland til 349 kr.

 

Petzl Actik Core - set hos Friluftsland.

Petzl Actik Core Lamp

Lækker og kraftig pandelampe med 450 lumen. Den kan bruges både med genopladeligt batteri samt almindelige AAA-batterier. IPX4-godkendt og selvlysende detaljer, der gør den nem at finde i rygsækken. Også mulighed for rødt lys. Set hos Friluftsland til 539 kr.

 

Black DSiamond Spot 400 - set hos Friluftsland.

Black Diamond Spot 400 Headlamp

Alsidig, let og imponerende pandelampe med 400 lumen. Kan køre på enten genopladeligt batteri eller AAA-batterier. IPX8-certificeret og mulighed for rødt lys. Set hos Friluftsland til 349 kr.

 

drømmerejse iFish Travel
Friluftsland

LIG GODT PÅ FISKETUREN

Et liggeunderlag er godt at have med på mange former for længere fisketure, og det skal ikke blot være behageligt at ligge på. Det skal også isolere mod kulden fra jorden og have en vægt, der passer til ens behov. Vi tager et nærmere kig på nogle af de bedste liggeunderlag til sommerhalvåret, hvis den står på længere ture med fiskestangen.

 

 AF MARLENE BAK CHOR, FOTO: JENS BURSELL

 

 Mange tror fejlagtigt, at soveposen er det eneste der tæller, når det handler om ikke at fryse. Men liggeunderlaget har mindst lige så stor betydning. For at den varme, dyrt indkøbte sovepose kan yde optimalt, kræver det altså også et godt liggeunderlag.

Det er selvfølgelig i vinterhalvåret, at der er allermest fokus på ikke at fryse. Men både forår, sommer og efterår kan det stadig blive rigtig koldt om natten og stille krav til udstyret, hvis ikke fisketuren skal ødelægges af kolde, søvnløse nætter.

Et alsidigt liggeunderlag til 3 sæsoner

Liggeunderlagets evne til at isolere mod kulde fra jorden angives i R-værdi. Til tre-sæsoners brug fra forår til efterår vil en R-værdi på minimum 3 være at foretrække. Det udelukker ikke, at man kan bruge et liggeunderlag til vinterbrug i den del af året, men her vil vægten også spille ind. Hvis du i forvejen har meget fiskeudstyr med dig, er der nemlig ingen grund til at slæbe flere gram med end højest nødvendigt.

Desuden er et 3-sæsoners liggeunderlag et alsidigt valg, som også kan bruges på milde vinterdage med et skum- eller folieunderlag under. Hvis du derimod ved, at du kun sover ude i de allervarmeste sommermåneder, kan du også vælge et liggeunderlag med en R-værdi på omkring 2. Her er ulempen blot, at du kun kan bruge liggeunderlaget en meget begrænset del af året.

 

Friluftsland

 

Komfort og vægt

Udover at have R-værdi for øje, handler et godt liggeunderlag også om komfort. Det skal være behageligt at ligge på, men samtidig er der måske nogle krav til vægten, som er afgørende. Et stort og tungt liggeunderlag på flere kilo er meget vel virkelig behageligt at ligge på, men til gengæld egner det sig kun til de ture, hvor bilen kan køres helt hen til lejren eller på kanoture- og cykelture.

Liggeunderlag findes samtidig i forskellige længder og bredder, og det er klart, at det både har noget med højde og drøjde at gøre. Det nytter ikke at købe et liggeunderlag i standard længde, hvis man er to meter lang.

I Friluftsland finder du et bredt udvalg af liggeunderlag til tre sæsoners brug. Se et udpluk herunder, så du kan blive klar til den næste fisketur med overnatning i naturen – helt uden at fryse.

 

Ther-a-rest-prolite-apex regular

Therm-A-Rest ProLite Apex Regular

Varmt og komfortabelt selvoppusteligt liggeunderlag med lav pakvolumen og vægt. Med en R-værdi på 3,8 egner liggeunderlaget sig til brug fra forår til efterår. Findes også i en version med ekstra bredde og ekstra længde.

Set hos Friluftsland til 1.309 kr.

 

Therm-A-Rest Trail Lite Trooper Regular

Therm-A-Rest Trail Lite Trooper Regular

Let og komfortabelt selvoppusteligt liggeunderlag med en R-værdi på 3,2. Et rigtig godt allround liggeunderlag til sommerhalvårets ture i det fri. Findes også i en dame-version samt med ekstra længde og bredde.

Set hos Friluftsland til 739 kr.

 

 

Meget komfortabelt liggeunderlag med ekstra ekstra bredde og en tykkelse på 10 cm for ultimativ komfort. Perfekt til kanoturen eller andre ture, hvor vægten ikke er afgørende. Findes også i en version med ekstra længde.

Set hos Friluftsland til 1.499 kr.

 

Therm-A-Rest Trail Pro Regular

Therm-A-Rest Trail Pro Regular

Imponerende let liggeunderlag med R-værdi 4,4 og en tykkelse på 7,6 cm der hiver komforten i vejret. Vægten ligger på 820 gram, og det selvoppustelige liggeunderlag er udstyret med WingLock™-ventil. Findes også i en version med ekstra bredde og længe.

Set hos Friluftsland til 1.149 kr.

 

Frilufts Suilven Basic 3.0 Large

Frilufts Suilven Basic 3.0 Large

Et selvoppusteligt liggeunderlag til de mindre krævende friluftsture samt campingture, hvor pakvolumen ikke er afgørende. Med en R-værdi på 3,1 egner det sig til 3 sæsoners brug.

Set hos Friluftsland til 499 kr.

 

Sea to Summit Comfort Light Self Inflating Reg

Perfekt liggeunderlag til når du ikke vil gå på kompromis med nattesøvnen, men stadig gerne vil barbere unødvendige gram af oppakningen. Det selvoppustelige liggeunderlag har en R-værdi på 2,7, hvilket gør det oplagt sommerbrug og på lune forårs- og efterårsdage. Vægten på 600 gram gør det nemt at have med i oppakningen. Findes også i en version med ekstra bredde og længde.

Set hos Friluftsland til 899 kr.

 

 

Friluftsland

 

 

Friluftsland

Hold kaffen varm på fisketuren

Når det for alvor begynder at blive koldt er en god gang varm the eller kaffe guld værd. Har du selv en brænder med, kan du fint klare dig med en lille termomug som denne, men medbringes den varme drik hjemmefra skal der en større og bedre isoleret termokande til for at holde drikken varm i længere tid.

Varm kaffe eller te er et must på efterårets og vinterens fisketure, når kulden bider i kinderne. Med en god termokande, er det nemt at sørge for noget at lune sig på.

 AF MARLENE BAK COHR, FOTO; JENS BURSELL

Fisketure i efteråret og om vinteren har sin charme. Ikke alene er luften frisk og sprød – det er også et godt tidspunkt at fiske efter en lang række arter. Nok kræver det lidt mere af påklædningen ikke at fryse, når efterårs- og vinterkulden sætter ind, men der er hjælp at hente i en god kop kaffe eller te at lune sig på.

Den nemmeste løsning for kaffe eller te på fisketuren er at medbringe en termokande med friskbrygget kaffe eller kogende vand. Med kogende vand giver det flere muligheder for både at brygge kaffe eller lave te og kakao på turen. Faktisk er det heller ikke kun de varme drikke, du kan nyde godt af, når du har kogende vand med på fisketuren. Det kan også bruges til den frysetørrede mad eller til at holde hotdogpølserne varme.

 

En god brænder er handy at have med, hvis der skal fyldes nyt vand på termomug - eller kanden. Du kan se et udvalg af fede brændere her.

En god brænder er handy at have med, hvis der skal fyldes nyt vand på termomug – eller kanden. Du kan se et udvalg af fede brændere her.

Varme termokande-tips til fisketuren

Et tips til at holde vandet varmt i termokanden i mange timer – selv i iskoldt vintervejr – er at forvarme systemet, inden du hælder kogende vand eller kaffe på kanden. Hæld kogende vand på termokanden, lad det stå et øjeblik og hæld det ud, inden du fylder den med det, du skal have med på fisketuren – om det så er kaffe eller kogende vand. Det kan holde indholdet varmt i op til 15 % længere tid, når du ikke hælder det på en kold termokande.

Medbringer du samtidig en lille brænder på de lange fisketure, har du altid mulighed for at koge vand og fylde nyt på termokanden.

Vælg den rette termokande

Når det gælder selve termokanden, er der flere forskellige størrelser og brands at vælge imellem. Til de korte fisketure kan en termokop måske være alt rigeligt, hvis du blot har brug for en enkelt kop kaffe. Til ture af halv eller hel dags varighed er 1-liters termokanderne en god størrelse. Især hvis du skal dele kaffen med andre eller bruge kogende vand til frokosten.

Her får du et udvalg af termokander, der er ideelle til fisketuren:

 

Stanley Classic Vacuum

 

STANLEY CLASSIC VACUUM BOTTLE 1 L: En klassiker, der både er robust og solid. Termokanden fra Stanley kan tåle nogle tæsk, og størrelsen på 1 liter er ideel til både kaffe, te og alt derimellem. Vacuumisoleringen holder indholdet varmt i op til 24 timer og håndtaget gør den nem at håndtere. Findes også i andre størrelser. Set hos Friluftsland til 419 kr.

 

Thermos Light and Compact

 

THERMOS LIGHT AND COMPACT 1 L: Let og kompakt termokande i rustfrit fjederstål, der gør den svær at lave buler i. En termokande du altid kan finde plads til i rygsækken takket være det slanke design. Holder indholdet varmt i op til 24 timer. Enhåndsbetjent hældeprop med tryk gør det nemt at holde kaffen op, mens fiskestangen holdes i den anden hånd. Findes også i andre størrelser. Set hos Friluftsland til 329 kr. 

 

Primus Food Vacuum Bottle

 

PRIMUS FOOD VACUUM BOTTLE 1,2 L: Når suppen, grøden eller gryderetten skal med på tur, er det termokanden her, du skal have med. Brug den også til hotdogpølserne: Hæld kogende vand på termokanden, tilsæt bouillon og pølser. Pølserne tilberedes i det kogende vand og holder sig varme indtil, de skal spises. Låget fungerer som en lille skål og den dobbeltvæggede konstruktion holder effektivt på varmen. Set hos Friluftsland til 389 kr.

 

Stanley Mug

 

STANLEY TRIGGER-ACTION TRAVEL MUG 35 CL: Termokop med enhåndsbetjent låg, der gør det nemt altid at snuppe en tår kaffe, selv når den anden hånd holder på et bilrat eller en fiskestang. Termokoppen fra Stanlet er robust og holder helt tæt, så du ikke skal bekymre dig om lækage og kaffe i hele rygsækken. Set hos Friluftsland til 259 kr.

 

Kleen Canteen

KLEAN KANTEEN TKPRO 750 ML: Robust, men samtidig elegant termokande i rustfrit stål, hvilket betyder, at den er helt uden plastik. En effektiv og pålidelig termokande med Klean Kanteens “CLimate Lock”-vakuum-isolering og den nye TK Closure-lukning, der sørger for helt suveræn isolering og varme drikkevarer hele dagen. Fås også i andre størrelser. Set hos Friluftsland til 469 kr.

 

Hvidovre Sport
A

Friluftsland

LY OG LÆ MED EN TARP PÅ FISKETUREN

En tarp som denne er det perfekte letvægtsshelter, hvis man bare lige skal have et par timer på øjet midt en sommernat på kysten.

En tarp giver mulighed for hurtigt at skabe ly og læ, når regn eller blæst sætter ind på fisketuren. Det kan give et tiltrængt break, at du kan sætte sig ind under en tarp og tage et hvil, hvis der er langt mellem fiskene – eller hvis du har behov for et overdækket sted at tilberede din mad og kaffe. Og – hvis vil du overnatte ved vandet, så er tarpen den ultimativt letteste løsning på et setup, der hverken fylder eller vejer særlig meget i fiskerygsækken.

AF MARLENE BAK CHOR, FOTO: JENS BURSELL & FRILUFTSLAND

 

Hvis du er tilhænger af nemme og effektive løsninger på fisketuren, så er en tarp måske noget for dig. Med en tarp i rygsækken har du altid mulighed for at skabe ly og læ, når uvejret sætter ind. Men også på solrige dage, har du mulighed for at skabe tiltrængt skygge eller indrette en lille camp på en hurtig og praktisk måde.

Man kan sige, at en tarp er en luksusudgave af en presenning. Tarpen er blot lavet til at kunne sættes op på en nem og praktisk måde. Og så er en tarp ikke mindst lavet i teltlignende materialer, som adskiller sig en del fra de mere kraftige, upraktiske presenninger.

Tarpen kan være en tør base til gear og kaffebryggeri

Mens du står og fisker, kan du også nemt holde dit gear tørt eller lade kaffen stå og koge på blusset, selvom himlens sluser skulle åbne sig. På heldagsfisketuren skaber en tarp en hyggelig lille base uden at fylde for meget. På flerdages fisketure kan en tarp også fint fungere som en primitiv shelter eller bivuak, som du kan sove under.

En tarp som denne fra Nordisk fylder og vejer næsten ingen ting, så den er let at have med til en hurtig overnatning på kysten. Udover dette for du brug for et letvægts sovepose (th), et let oppursteligt liggeunder (i midten) og gerne en lille pressenning så sten på stranden ikke hærger underlaget for meget.

En tarp som denne fra Voss 9 PU Nordisk fylder og vejer næsten ingen ting, så den er let at have med til en hurtig overnatning for 1-2 personer på kysten. Udover dette får du brug for et letvægts sovepose (th), et let oppursteligt liggeunder (i midten) og gerne en lille pressenning så sten på stranden ikke hærger underlaget for meget (i midten nederst).

 

Lav et primitivt shelter med en tarp

For at lave et primitivt shelter, du kan sove i eller opholde dig under i løbet af dagen, er alt du skal bruge en tarp og noget til at spænde tarpen ud med. Det kan være barduner, pløkker eller snor, som bruges til at binde tarpen fast til omkringliggende træer. En tarp kan også sættes op med grene eller vandrestave – og alle bardunerne kan let sættes ved at vikle dem omkring lidt større sten – eksempelvis, hvis du vil overnatte på kysten .

Med en tarp med på fisketuren får du derfor en nem og let løsning, der hverken fylder eller vejer alt for meget i rygsækken. Så er der i stedet plads til alt fiskegrejet.

Her får du nogle bud på tarps i forskellige størrelser og prisklasser:

Lesovik - Heksa - tarp

LESOVIK HEKSA: Let og lækker tarp i høj kvalitet og med stort areal. Tarpen vejer blot 480 g. og det er inklusiv de barduner, der hører med. Perfekt til både bivuak og som overdækning i fælleslejren. Set hos Friluftsland til 1.199 kr.

 

Nordisk Voss 14 PU Tarp

NORDISK VOSS 14 PU TARP: Denne tarp i stærk og vandtæt polyester har et stort areal, men en lav pakvolumen. Tarpen kan sættes op på et utal af måder alt efter behov takket være de mange fæstepunkter til barduner eller pløkker. Set hos Friluftsland til 749 kr.

 

Voss 9 PU Tarp fra Nordisk på kysten. Bemærk vade/vandrestaven, der fungerer som teltstang

NORDISK VOSS 9 PU TARP: Lav vægt og pakvolumen; Denne vandtætte tarp et perfekt til den lille camp eller mindre solo-lejr. Mange fæstepunkter gør den nem at sætte op på forskellige måder.  Bemærk at på denne som alle andre taprps kan man fx bruge vade/vandre stav som teltstang. Set hos Friluftsland til 649 kr.

 

DD-hammocks og DD Tarp

DD HAMMOCKS DD TARP 3 X 3: Let og alsidig tarp, der både kan spændes over hængekøjen eller bruges som bivuak eller shelter for op til to personer. Pløkker, barduner og pakpose er inkluderet. Set hos Friluftsland til 399 kr.

 

End Profly - Friluftsland

ENO PROFLY: Lækker tarp i et kraftigt og vandtæt nylonmateriale. Alligevel vejer tarpen kun 624 gram og er perfekt til at tage med i rygsækken, når lejren skal vejrsikres. Set hos Friluftsland til 899 kr.

 

 

 

Klar til en nat på kysten i en Voss 9 PU fra Nordisk.

Klar til en nat på kysten i en Voss 9 PU fra Nordisk.

Friluftsland

SOV GODT PÅ FISKETUREN

Når du sover under åben himmel er en god sovepose vigtig for at holde dig varm og tør natten igennem. 

I takt med, at nætterne bliver lysere vælger flere og flere at sove ved fiskevandet – enten for at fiske natten igennem med bidmelderne på – eller for at kunne være på pletten, når det tidlige morgenfiskeri starter i den magiske dæmring. Her får du en kort guide til, hvilke ting man bør overveje, når man køber en ny sovepose.

AF MARLENE CHOR

 

En god sovepose kombineret med et godt liggeunderlag er alfa/omega for en god nats søvn i det fri – hvad enten det blot er for at blunde et par timer midt på natten inden morgenfiskeriet starter, fordi du vil fiske dig sovende til et hug i løbet af de mørke timer – eller fordi du simpelthen tager på en flerdages fisketur, hvor du får brug for en god nats søvn i posen hver eneste nat..

Soveposen holder dig komfortabel og varm

Når du skal sove ude, er soveposen helt essentiel for at holde dig varm igennem natten. Samtidig skal den have en acceptabel vægt og størrelse samt kunne holde til brug i både telt, shelter og alt derimellem. Det stiller nogle krav til materialer og kvalitet. Men heldigvis findes der soveposer i fremragende kvalitet, som også ligger i en prisklasse, hvor de fleste kan være med. I Friluftsland finder du denne sæson et nyt sortiment af soveposer fra RAB, som passer perfekt til forårets og sommerens fisketure i det fri.

Når du overnatter under åben himmel på kyusten kan det selv på en forårs eller sommernat godt blive koldt og fugtigt. En god soveposer er derfor vigtig, hvis du skal have en komfortabel nat og være klar til det helt tidlige morgenfiskeri.

Når du overnatter under åben himmel på kysten kan det selv på en forårs- eller sommernat godt blive koldt og fugtigt. En god sovepose er derfor vigtig, hvis du skal have en komfortabel nat og være klar til det helt tidlige morgenfiskeri. FOTO: Kristian Ørsted Petersen.

Dun eller fiber sovepose?

Soveposer fås med fyld både i dun og fiber, og de kan hver især noget forskelligt. Dunsoveposer har en formidabel varme/vægt ratio, er utroligt komprimerbare samt kan holde et helt liv, hvis de bliver behandlet ordentligt. Til gengæld er fibersoveposer ofte billigere, kan bedre klare fugt og er generelt lettere at vedligeholde.

Når valget står mellem en dunsovepose og en fibersovepose, er det derfor værd at overveje, hvad soveposen skal kunne, og hvad den primært skal bruges til. En rigtig frossenpind vil nok have glæde af at vælge dun, mens en fiberpose vil være oplagt til brug under åben himmel eller i shelter, hvor soveposen bliver mere udsat for fugt. Sover du primært i telt og har vægten stor betydning, vil det være en fordel at investere lidt flere penge i en dunsovepose. Hvis prisen er altafgørende og du primært skal have en god sovepose til de varmere måneder, er fiber et fremragende alternativ.

 

Her får du nogle eksempler på nogle fede soveposer til fisketuren fra den nye RAB serie:

 

RAB Solar 1

RAB Solar 1: Med en komfortgrænse på 2 grader, egner Solar 1 sig fantastisk til brug i den varmere del af året. Vægten ligger på kun knap 800 gram, så soveposen er nem at have med i rygsækken på tur. Set hos Friluftsland til 999 kr.

 

Rab Solar 2

 

RAB Solar 2:  Komfortgrænsen på Solar 2 ligger på -2 grader, hvilket gør den anvendelig som en let og lækker tre-sæsoners pose, når temperaturerne ikke dykker alt for langt ned under frysepunktet. Vægten på 1.075 gram er virkelig flot for en fibersovepose, der sniger sig ned under frysepunktet. Set hos Friluftsland til 1.099 kr.

 

RAB Solar 3

 

RAB Solar 3: En pålidelig sovepose til forår, sommer og efterår. Komfortgrænsen ligger på -6 og med en vægt på 1260 gram, får du en meget anvendelig sovepose, der ikke vejer alt for meget i rygsækken. Set hos Friluftsland til 1.299 kr.

 

RAB Solar women

RAB Women’s Solar 3: Til de kvindelige fiskerientusiaster og eventyrere, har RAB også lavet Solar 3 i en model specielt designet til kvinder. Komforttemperatur på 0 grader og en vægt på 1.210 gram gør soveposen enormt anvendelig. Lidt ekstra plads omkring hofterne gør den velegnet til den kvindelige anatomi. Set hos Friluftsland til 1.199 kr.

 

RAB Solar 4

 

RAB Solar 4: Når kulden bider i foråret og efteråret, er det essentielt med en god sovepose. Komfortgrænsen på Solar 4 ligger på -9 og den kan bruges som helårspose herhjemme eller på råkolde fjeldture forår, sommer og efterår. Vægten sniger sig kun lige over 1.500 gram. Set hos Friluftsland til 1.399 kr.

Friluftsland

PAK VANDTÆT: Hold udstyret tørt på fisketuren

Især når man fisker med røven i vandskorpen, er det altid en god ide at pakke de vigtigste ting vandtæt.

Mobiltelefon, tablet, GPS, hukommelseskort og andre værdigenstande tåler sjældent vand særligt godt. Derfor kan det være en god idé at beskytte dem i vandtætte drybags. Så har du én ting mindre at bekymre dig om på fisketuren.

AF MARLENE CHOR, FOTO: JENS BURSELL & ARKIV

 

Hvad enten du fisker fra en båd, en mole eller står i vand til hoften i dine waders, så er det ofte rart at have sine værdigenstande tæt på. Men elektronik og vand kan være en farlig kombination, og det er brand ærgerligt hvis mobiltelefonen havner på bunden eller bliver våd, mens den ligger i lommen.

Derfor er det smart at pakke elektronik og andre værdier i vandtætte drybags. Det kan også være en god idé, hvis du har tørt ekstratøj med i rygsækken – som gerne skulle forblive tørt.

På flerdages fisketure med overnatning og telt kan det især betale sig at pakke i vandtætte poser, så alt fra liggeunderlag og sovepose til tøj og elektronik holder sig tørt uanset vind og vejr.

Vandtæt pakning til forskellige behov

Behovet for vandtæt pakning kommer selvfølgelig også an på, hvilken fisketur, du er på. Men på selv korte fisketure på en stille søndag, kan det være rart at pakke mobiltelefonen i et vandtæt etui for en sikkerheds skyld.

Hvis du derimod er på fisketur i kajak eller kano, er det om at beskytte alle dine genstande i vandtætte drybags. Specielt hvis du sejler i udlandet, hvor du skal passere svære passager med fosser og stærk strøm på vej hen mod det næste fiske- eller overnatningssted.

Her får du nogle bud på vandtætte opbevaringsløsninger til både elektronik og andet gear. Der findes både de helt simple løsninger og de mere robuste drybags til f.eks. kano- og kajakturene med fiskestang.

 

Fjällräven Waterproof Packbag

FJÄLLRÄVEN WATERPROOF PACKBAG 10 L: Vandtæt pakpose i slidstærk nylon og rullelukning og metalkrog i toppen. En god allround drybag, der holder dine ejendele tørre på fisketuren. Med en volumen på 10 liter, er der plads til både lidt ekstratøj og elektronik. Set hos Friluftsland til 169 kr. (Findes også i 20 og 30 liter)

Sealine Discovery View Drybag

SEALLINE DISCOVERY VIEW DRY BAG 20 L: Robust drybag i gennemsigtigt materiale, så det er nemt at se det, du har pakket ned. Med komprimeringsventil, så du kan få den til at fylde så lidt som muligt. Perfekt til fisketuren på vandet i kanoen eller kajakken. Set hos Friluftsland til 249 kr. (Findes også i 5, 10 og 30 liter)

Osprey Ultralight Drysack

OSPREY ULTRALIGHT DRYSACK 1.5 L: Virkeligt alsidige drybags i et ultralet materiale med tapede syninger og rullelukning i toppen. Den lille volumen på 1.5 liter passer perfekt til småt elektronik, pung eller kortholder. Set hos Friluftsland til 79 kr. (Findes også i 3, 6, 12, 20 og 30 liter)

Sea To Summit Big River Dry Bag

SEA TO SUMMIT BIG RIVER DRY BAG 35 L: Slidstærk drybag, der holder til mere hårdfør brug på flerdagesfisketuren på vandet. Alle sømme er dobbeltforstærkede og tapede, så de kan holde til slid. Med en volumen på 35 liter er der plads til masser af tøj, sovepose eller liggeunderlag. Set i Friluftsland til 379 kr. (Findes også i 13, 20 og 65 liter)

Loksak-Aloksak-Phone-Tablet

LOKSAK ALOKSAK PHONE + TABLET (4 SIZES): Hvis det blot er elektronik eller andre smågenstande som USB-stik, hukommelseskort og batterier, der skal holdes tørre, er de vandtætte etuier fra Loksak et godt bud. Den enkle lukning holder helt tæt og sættet her indeholder 4 forskellige størrelser, der dækker både iPad/tablet samt smartphone og iPhone. En smart feature er, etuierne er touchscreen kompatbile, så du kan foretage opkald osv. uden at skulle have telefonen ud af posen. Set i Friluftsland til 149 kr.

Friluftsland

DEN RIGTIGE BRÆNDER TIL FISKETUREN

Særligt i udlandet er det en fordel med en multifuelbrænder som denne, der kan brænde med en række forskellige brændstoffer lige fra benzin til petroleuom, der kan skaffes overalt.

Gør fisketuren hyggelig og eksklusiv med lidt varmt mad eller drikke – helt uden det store besvær. Med en god brænder kan du nemt og effektivt koge vand til kaffen eller lave et simpelt måltid mad, der giver varme og kraft til mange timers fornøjelse ved fiskevandet.

AF MARLENE BAK COHR

 

Uanset om du er på fisketur med overnatning i telt, eller blot er ude og lufte fiskestangen på en solskinslørdag, kan det være rart at medbringe en brænder. Den giver dig nemlig muligheden for at koge vand til kaffen, og du kan nemt gøre frokost eller aftensmad til en lidt mere eksklusiv oplevelse end den kedelige rugsbrødsklapsammen.

Hvilken brænder skal jeg vælge?

Hvilken brænder, du skal vælge afhænger lidt af, hvor mange personer, den skal bruges til, og hvad du gerne vil kunne lave på den. Hvis du blot er ude efter en brænder, der kan koge vand til kaffen og den frysetørrede mad, kan du nøjes med et meget simpelt setup, der heller ikke fylder eller vejer alverden i rygsækken.

Hvis du derimod gerne vil have mulighed for lave et varmt måltid mad fra bunden, skal du gå efter et lidt mere stabilt og pålideligt system med både gryder og pander. Det giver mulighed for at stege dine egne friskfangede fisk, koge en fiskesuppe eller blot lave en klassisk omgang pasta bolognese.

Det er også muligt at gå efter en mellemting, hvis du ikke vil slæbe på for meget, men stadig gerne vil kunne koge lidt ris og stege nogle stykker af din friskfangede fisk. Her findes der kompakte brændere, som egner sig godt til 1-2 personer. Det kan stadig lade sig gøre at få et varmt måltid mad, men dog med lidt lavere ambitioner, end hvis du har et mere avanceret system.

Dit valg af brænder afhænger derfor både af dit behov og dine ambitioner.

Den gode gamle Trangia kører originalt på husholdningssprit, men du kan også købe en gasbrænder der passer til.

                                            Den gode gamle Trangia kører originalt på husholdningssprit, men du kan også købe en gasbrænder, der passer til. Ulempen ved sprit er, at det er relativt tungt og virker dårligt om vinteren, hvis der er frost.

Gas eller flydende brændstof

Endeligt skal du også gøre op med dig selv, hvorvidt du foretrækker gas eller flydende brændstof som eksempelvis sprit, petroleum eller benzin. Gas er suverænt det nemmeste for en nybegynder, vejer mindre og er generelt let at håndtere. I hård frost kan det dog være mere driftssikkert at bruge flydende brændstof sammen med en multifuelbrænder. Det kræver gerne lidt mere øvelse og kan sode mere. Til gengæld er det muligt at skaffe flydende brændstof som fx benzin og petroleum næsten overalt i verden, hvorimod det i nogle dele af verden kan være svært af skaffe gas.

Her får du nogle bud på forskellige brændere og tilbehør i både den lette, simple og kompakte klasse, samt de mere driftssikre og stabile af slagsen:

 

Jetboil

JETBOIL FLASH CARBON: Ultranemt setup, der hverken fylder eller vejer særligt meget i rygsækken. Perfekt til når der hurtigt og effektivt skal koges vand til kaffe eller frysetørret mad. Passer til gasdåser og rummer 1 liter. Set hos Friluftsland til 1.099 kr.

 

Jetboil kaffepresser

JETBOIL COFFEE PRESS SILICONE: Kaffepresser, der passer til Jetboil-brænderen. Så bliver det ikke nemmere at lave god kaffe i det fri. Set hos Friluftsland til 169 kr.

 

Primus Essential Trail Kit

PRIMUS ESSENTIAL TRAIL KIT: Smart, kompakt og prisstærkt alt-i-et køkkensystem til. En super mellemløsning, når du ikke vil slæbe på alt for meget, men ønsker lidt flere muligheder for madlavning. Brænder, gryde og pande i én løsning. Set hos Friluftsland til 549 kr.

MSR Pocket Rocket Deluxe

MSR POCKETROCKET DELUXE: Virkelig let, kompakt og stadig pålidelig brænder. En ultralet løsning, hvis du gerne både vil kunne koge vand og lave lidt simpel mad. Gryde, kedel eller pande købes separat. Set hos Friluftsland til 659 kr.

 

Trangia

TRANGIA 25-6 UL NON-STICK M/GASBRÆNDER: Den klassiske Trangia giver lidt flere muligheder for madlavning, og er et godt og driftssikkert valg, når vægten ikke betyder så meget. To gryder og en pande gør det nemt at kreere lidt mere avancerede måltider i det fri. I dette sæt medfølger en gasbrænder. Foretrækker du en multifuelbrænder, kan den købes separat. Set hos Friluftsland til 1.199 kr.

 

Trangia Multifuel

TRANGIA MULTIFUEL X2: Smart og alsidig multifuelbrænder, der kan bygges ind i din Trangia. Brug den både til flydende brændstof og gas. Set i Friluftsland til 1.699 kr.

 

Primus Primetech

PRIMUS PRIMETECH STOVE SET 1,3L: Endnu et fremragende bud på et stormkøkken, hvor du kan tage madlavningen i det fri til nye højder. Stadig ret let og kompakt, men med to gryder og gasbrænder inkluderet. Set hos Friluftsland til 1.449 kr.

 

MSR Pocket Rocket Deluxe er en af de lestteste brændere på markedet.

MSR Pocket Rocket Deluxe er en af de letteste brændere på markedet.

 

Friluftsland

Undgå kolde ører: Hold hovedet varmt på fisketuren

Hovedet afgiver en del varme. Det er derfor afgørende for komforten ikke at fryse om ørerne. Vi guider til optimal hoved- og halsbeklædning på de kølige fisketure.

 

AF MARLENE BAK COHR, FOTO: JENS BURSELL

Normalt er det godt at kunne holde hovedet koldt – især hvis der er en stor fisk på krogen. Men i denne sammenhæng kan et varmt hoved være altafgørende for at være i stand til at holde varmen på fisketuren. Ikke blot fordi det er ubehageligt at fryse om ørerne. Der sker også et stort varmetab fra hovedet. Man kan derfor nemt begynde at fryse, hvis hovedet er udsat for kulde. Også selvom kroppen er klædt på efter alle kunstens regler og lag-på-lag-principper.

Vælg hovedbeklædning med omhu

På fisketuren opholder man sig længe udendørs – ofte i længere stillestående perioder. Derfor er det helt essentielt at holde hovedet varmt med en hue eller balaclava af god kvalitet. Hovedbeklædningen skal passe til vejret, længden af fisketuren og give god komfort. En hue er nemlig ikke bare en hue. Der findes forskellige materialer, tykkelser og modeller, som passer til lidt af hvert.

Hold hoved og hals varm i mellemsæsonerne

I mellemsæsonerne er det oftest ikke lige så koldt som om vinteren. Her kommer man langt med et halsrør og en hue. Ved kraftig blæst kan det dog føles ret koldt på fisketuren, selvom temperaturerne ikke er helt lave. Her vil det give mening at vælge en balaclava (også kendt som elefanthue), der beskytter dele af ansigtet.

Hold hoved og hals varm i vintersæsonen

Det er aldrig til at vide, hvordan det danske vintervejr folder sig ud. Men selv hvis vinteren er mild, kan det gå hen og blive en kold fornøjelse, hvis fisketuren varer mere end et par timer. Her vil det være en fordel at vælge halsrør, hue og balaclava i tykkere materialer. Man kan også vælge at bruge en tynd inderhue eller balaclava i merinould, for så at have en tykkere hue udenpå.

Materialerne er også vigtige for at holde varmen på fisketuren på en komfortabel måde. Merinould eller en blanding af uld og andre materialer som polyester, nylon eller elastan er et fornuftigt valg. Fordelen ved merinould er, at det giver formidabel varme samtidig med at yde god åndbarhed og svedtransportering.

 

Her får du nogle bud på lækre og lunende produkter til at holde hovedet varmt på fisketuren

Fjällräven Byron Hat

FJÄLLRÄVEN BYRON HAT: En klassisk hue, der passer til både fisketuren og til hverdag. I 100 % varm og lækker uld. Perfekt til mellemsæsonerne og de kølige vinterdage. Set hos Friluftsland til 349 kr.

 

Aclima Design Wool Marius Headover

ACLIMA DESIGNWOOL MARIUS HEADOVER: Et tykt og varmende halsrør/halsedisse i 100 % merinould og i et indbydende design. Kan bruges om halsen og tages op over næsen, når kulden virkelig bider. Set hos Friluftsland til 299 kr.

 

Buff Midweight Merino Wool

BUFF MIDWEIGHT MERINO WOOL: Det klassiske halsrør fra Buff er næsten en uundværlig tilføjelse til friluftsgarderoben. Et alsidigt stykke beklædning, der kan bruges på mange forskellige måder. Denne version er i en lun og mellemtyk merinould. Set hos Friluftsland til 269 kr.

 

Aclima LW Multifunctional Beanie

ACLIMA LW MULTIFUNCTIONAL BEANIE: Hue og halsvarmer i én! Huen kan åbnes i toppen og bruges som halsrør. Velegnet til kolde og blæsende dage takket være et nyttigt windstopper-lag på fronten. Perfekt i kold vinterblæst. Set hos Friluftsland til 379 kr.

 

Buff Lightweight Merino Wool Hat

BUFF LIGHTWEIGHT MERINO WOOL HAT: Let og lækker hue i merinould, der er velegnet til mellemsæsonerne eller som inderhue på de kolde vinterdage. Set hos Friluftsland til 229 kr.

 

Icebreaker Oasis Balaclava

ICEBREAKER OASIS BALACLAVA: Balaclava/elefanthue i merinould med virkelig god beskyttelse mod vind og vejr. Når kulden virkelig bider, beskytter den både hoved og ansigt mod frostbid. Set hos Friluftsland til 249 kr.

Friluftsland