Som forbrugere af friluftsudstyr kan vi lystfiskere med vores valg af udstyr selv være med til at påvirke graden af PFAS forurening – blandt andet når vi vælger beklædning og imprægnering.

Den seneste tid har der været meget snak om forurening med de giftige fluorforbindelser PFAS. Det er kommet så vidt, at man i nogle vande – f.eks. Mølleåsystemet – ikke længere kan hjemtage fisk på grund af ophobning af giftstofferne. Men hvad er PFAS, og hvordan kan du selv undgå at bidrage til forureningen?

 

AF EVA MYRSTEN PERSSON

 

PFAS og PFC er to forskellige samlebetegnelser for den samme stofgruppe: organiske fluorstoffer. PFAS er en forkortelse af ’perfluorerede alkylsyrer’ og PFC er en forkortelse af ’perfluorocarboner’, men de betegner altså den samme gruppe af kemiske forbindelser. I denne artikel vil fluorstofgruppen fremover betegnes som PFAS.

Stofgruppen indeholder mange tusinde forskellige stoffer, der alle er kendetegnet ved at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Nogle af dem kan desuden være direkte sundhedsskadelige for dyr og mennesker, hvilket er probelmatisk, da de ophober sig i levende organismer og i jorden, hvorfra de f.eks. kan sive ned i grundvandet.

 

Grejshoppen

 

De seneste 70 år er PFAS-stoffer blevet almindeligt anvendt verden over i forbindelse med produktion af forbrugsvarer. I friluftsbranchen kan forbrugeren støde på PFAS i plastprodukter og i forbindelse med non-stick madlavningsudstyr, imprægneringsvæsker samt vand- og smudsafvisende beklædning. To af de bedst kendte PFAS-stoffer er PFOS og PFOA, der anvendes i imprægneringsmidler til tekstiler, læder og papir, voks, maling, lak og trykfarver samt rengøringsmidler. På nuværende tidspunkt er anvendelsen af PFOS og PFOA reguleret på globalt plan og helt forbudt inden for EU – med visse tidsbegrænsede undtagelser (f.eks. beskyttende arbejdstøj, medicinsk udstyr og brandslukningsskum).

PFOS og PFOA er dog blot to ud af cirka ni tusinde PFAS-stoffer, hvoraf mange fortsat anvendes i industrien i større eller mindre grad. Sammen med myndigheder i Sverige, Norge, Nederlandene og Tyskland, arbejder Miljøstyrelsen i Danmark på at udvide EU-forbuddet så det omfatter yderligere flere tusinde PFAS-stoffer.

Hvordan skader PFAS?

I kemiens verden er der registreret millioner af forskellige kemiske forbindelser, hvoraf omkring 95 % er organiske. Organisk kemi betegner kemiske forbindelser der hovedsageligt er opbygget af carbon (kulstof) og den store udbredelse skyldes carbon-atomets unikke evne til at danne stabile kemiske bindinger med andre grundstoffer.

PFAS-stofferne er syntetisk fremstillede fluorerede carbonforbindelser. Deres organiske karakter gør at de let ophober sig i levende organismer og spreder sig i naturen. Derudover er stofferne yderst stabile i deres kemiske sammensætning, hvilket gør dem langsomt nedbrydelige i naturen. På globalt plan bidrager PFAS-forurening blandt andet til udtyndingen af ozonlaget og den globale opvarmning. I Danmark er myndighedernes overvågning og bekæmpelse af PFAS blevet skærpet hen over de seneste år, i takt med den tiltagende dokumentation af forurening med PFAS-stoffer.

PFAS-stoffernes stabile, organiske sammensætning er også det, der gør dem potentielt sundhedsskadelige for mennesker. De kan nemlig ikke nedbrydes, men ophober sig i stedet i kroppen, hvorfra de udskilles gradvist (bl.a. gennem brystmælk, menstruation og fødsel) hen over en periode på flere år, alt efter udgangspunkt. Det er endnu ikke muligt at konkludere præcis hvilke langvarige helbredseffekter PFAS kan have ved ophobning i kroppen, men der er fundet statistisk sammenhæng med forhøjet kolesterol, leverpåvirkning og nedsat fødselsvægt. Desuden er der mistanke om øget risiko for kræft, men det er der ikke nok evidens for på nuværende tidspunkt.

På baggrund af de foreliggende indikationer og stigende forekomst af PFAS-forurening, samlede Sundhedsstyrelsen i 2021 en ekspertgruppe til at hjælpe med at afdække de potentielle helbredseffekter af PFAS, samt sammensætte en rådgivningsvejledning herom til landets læger.

PFAS i friluftsbranchen

I friluftsbranchen kan man som nævnt støde på PFAS-stoffer i forskellige sammenhænge, I lang de fleste tilfælde er det dog som imprægnering af tekstiler.

En imprægnering gør ydersiden af et materiale vand- og smudsafvisende og bruges i alt fra beklædning og fodtøj til udstyr som rygsække, soveposer, telte osv. Mange imprægneringsvæsker indeholder PFAS-stoffer og eftersom imprægneringen er påført produktets yderside, vil den gradvist blive slidt af ved brug. På den måde spredes PFAS-stofferne ud i det omkringliggende miljø. Fordi imprægneringen slides af med tiden, skal den også genetableres med jævne mellemrum. Derfor er det godt at være opmærksom på om producenterne har anvendt PFAS-fri imprægnering, og det er ligeledes vigtigt at de produkter, vi selv bruger til pleje og vedligehold, er PFAS-fri.

Mange store friluftsbrands har allerede udfaset (eller er godt i gang med at udfase) PFAS-stoffer og implementere PFAS-fri alternativer i flere og flere af deres produkter. De kemiske alternativer til PFAS er imidlertid mindre kemisk stabile, og derfor typisk også mindre effektive end PFAS-stofferne. Det er derfor en krævende opgave at udvikle imprægnering uden skadelig PFAS-kemi, der kan leve op til den høje performance-standard, vi har vænnet os til. Men der er allerede sket meget, og hvis vi som forbrugere bliver ved med at efterspørge PFAS-fri imprægnering, skal producenterne nok levere.

 

GORE-TEX membranens polyperforerede overflade lader fugt fra kroppen slippe ud samtidigt med at den forhindrer vand udefra i at trænge igennem

GORE-TEX membranens polyperforerede overflade lader fugt fra kroppen slippe ud samtidigt med at den forhindrer vand udefra i at trænge igennem

PFAS i GORE-TEX

Ud over imprægnering, kan PFAS-stoffer i nogle tilfælde også indgå i selve produktet. Gore-Tex’ vandtætte membran er f.eks. baseret på PFAS-stoffet ePFTE (en forarbejdet udgave af PFTE, som også kendes som Teflon). Men eftersom den vandtætte membran ligger på beskyttet mellem et inder- og yderlag (og i øvrigt er væsentlig mere robust end en coating) risikerer man ikke at ePFTE-stoffet slides af ved brug og spredes som forurening til det omkringliggende miljø. PFAS-stofferne vil først blive frigivet når jakken destrueres.

En primær grund til at Gore-Tex har holdt fast i ePFTE-membranen, er fordi den øger produktets overordnede holdbarhed markant, da det er så svært nedbrydeligt og kemisk stabilt. GORE-TEX har imidlertid udfaset PFAS-imprægnering i næsten hele deres kollektion og i efteråret 2022 har de også lanceret en ny, PFAS-fri membran, der på sigt skal erstatte den ePTFE-membran, der har været hjørnestenen i firmaet siden 1969.

Hvad gøres der i Danmark for at nedsætte PFAS-forurening?

PFAS-forureningen i Danmark håndteres ved et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og de øvrige myndigheder. Landes kommuner og regioner har ansvaret for at lokalisere de områder, der er under mistanke for PFAS-forurening, samt forureningskilden. Miljøstyrelsen udfører løbende undersøgelser og analyser af grund- og overfladevand, samt overvåger renseanlæggenes PFAS-udledning, så PFAS-niveauet i drikkevandet ikke overstiger de fastsatte grænseværdier. Fødevarestyrelsen overvåger på samme måde PFAS- og anden kemisk forurening i fødevarer gennem analyser og undersøgelser. De helbredsmæssige effekter af PFAS afdækkes af Sundhedsstyrelsen, der også vejleder om behandling af borgere, der har været udsat for høje mængder PFAS, og dermed har øget risiko for PFAS-relaterede helbredskonsekvenser.

 

Artilect Womens Divide Fusion Stretch Hoodie er isoleret med dun der er permanent og kemikaliefrit imprægnerede for øgede vandafvisende egenskaber

Artilect Womens Divide Fusion Stretch Hoodie er et eksempel på hvordan der er tænkt i at nedsætte forurening med PFAS: Den er isoleret med dun der er permanent og kemikaliefrit imprægnerede for øgede vandafvisende egenskaber

Hvad kan du selv gøre for at nedsætte PFAS forurening?

Som forbruger har du helt automatisk indflydelse på, hvilke metoder og materialer industrier verden over benytter sig af. Ved at træffe mere miljørigtige valg når du køber produkter, stiller du samtidigt højere krav til virksomhederne.

Her er nogle punkter du kan tage med i dine overvejelser, når du skal investere i et nyt friluftsprodukt:

1 – Undersøg om virksomhederne benytter PFAS i deres produkter

Virksomhederne er endnu ikke forpligtede til at oplyse om deres produkter indeholder PFAS eller ej, men mange friluftsbrands skilter tydeligt med det, hvis deres produkter er miljøbevidst produceret.

Artilect er et nyt og spændende brand i Friluftsland. Artilect er grundlagt i Boulder, Colorado, og producerer friluftsbeklædning der egner sig til alt fra sommerture til krævende vinterekspeditioner i bjergene. Som brand lægger Artilect særlig stor vægt på at træffe mere miljørigtige valg i forbindelse med produktion og materialer. Med spændende ny teknologi og samarbejder med etablerede, miljøbevidste producenter af bl.a. dun, uld og fiberisolering, kombinerer Artilect performance, komfort og miljøhensyn i produkter der er skabt til at holde mange år frem. Du kan læse meget mere om teknologierne og hele Artilects miljømission på deres hjemmeside www.artilect.studio.

Se Friluftslands udvalg af Artilect på Frilfuftslands hjemmeside her.

 

 

Grangers er PFC-fri og Bluesign-certificeret imprægneringsspray til at gøre ydersiden vandafvisende på hardshells, softshells og anden friluftsbeklædning

Grangers er PFC-fri og Bluesign-certificeret imprægneringsspray til at gøre ydersiden vandafvisende på hardshells, softshells og anden friluftsbeklædning

2- Vælg PFAS-fri plejeprodukter til vedligeholdelse af dit friluftstøj og -udstyr

Indeholder dine plejeprodukter PFAS, vil de øge PFAS-forureningen hver gang du bruger dem. Der findes efterhånden et fint udvalg af PFAS-fri plejeprodukter på markedet.

Friluftsland forhandler plejeprodukter fra Grangers som er PFC-fri (dvs. PFAS-fri), Bluesign-certificerede, højkoncentrerede og hældt på flasker, der er fremstillet af 100 % genanvendt og genanvendelig plastik. Visse Grangers-plejeprodukter fås desuden i større poser som refill.

 Se alle produkter fra Grangers på Friluftslands hjemmeside https://www.friluftsland.dk/brand/grangers

 

  1. Vær kritisk overfor certificeringer og mærkninger

Mærkninger som f.eks. ”PFOA- og PFOS-fri” betyder kun, at det pågældende produkt er fri for to specifikke fluorstoffer. Produktet kan derfor sagtens indeholde et eller flere af de mange tusinde andre PFAS-stoffer.

 Friluftsland indførte i 2018 ordningen ”Et grønnere valg”. Ordningen definerer 10 kriterier som Friluftsland vurderer til at være de vigtigste komponenter af miljøbevidst produktion. Friluftsland vurderer forskellige produkter og udvælger dem der opfylder mindst fire af kriterierne. Disse mærkes med ”Et grønnere valg”, både i butikkerne og på Friluftslands hjemmeside. Derudover er der også defineret 11 ”No-go”-kriterier. Produkter der opfylder bare ét af disse, vil ikke kunne blive udvalgt som ”Et grønnere valg”. Grundet den omfattende proces, er det ikke alle Friluftslands produkter der vurderes i forbindelse med ”Et grønnere valg”. Ordningen er indført for at vejlede kunder til friluftsprodukter der, ifølge Friluftslands vurdering, gør en større miljøindsats.

Læs mere om ordningen ”Et grønnere valg” på Friluftslands blog
https://www.friluftsland.dk/blog/koeb-mere-baeredygtigt-med-et-groennere-valg/

 

 

 

 

 

4 – Undersøg produkterne og virksomhederne der har produceret dem

Når virksomheder gør en aktiv miljøindsats, vil de oftest være transparente omkring det ved f.eks. at have konkrete miljømålsætninger og relevant data tilgængelig på deres hjemmeside. Hvis de miljørelevante fakta er sparsomme til fordel for smarte, grønvaskende vendinger, så er det højst sandsynligt produceret på en traditionel og mere miljøskadelig vis.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This