HAVØRRED: PER KARLSEN – KYSTFLUERNES HERRE

Per Karlsen er stadig meget aktiv bag fluestikket, og ideerne fejler ikke noget. Manden bag de kendte PK-fluer sysler i dag med en serie af rørfluer til kysten.

Hvis du er kystfluefisker, skal du kende ham. Navnet er Per Karlsen, og som en af de største pionerer i udviklingen af dansk kystfluefiskeri er han værd at lytte til. Her er historien om ham, hans kendte PK-fluer og hans fisk.

 

AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL, ERIK TVESKOV, PER KARLSEN OG GORDON P. HENRIKSEN

 

PER KARLSEN er ophavsmand til et hav af danske fluer, hvoraf en del er lyslevende klassikere, der bliver brugt i åen til havørreder, bækørreder og stallinger. Men de mest kendte er nok hans kystfluer, som var med til at kickstarte den danske bølge af kystfluefiskeri tilbage i starten af 1980’erne. Bølgen har ikke aftaget i styrke med årene, og den har vel nærmest karakter af at være blevet til en tsunami. Vi har fanget ham i hans fluefiskerhule i Haderslev, og bedt ham fortælle lidt om sig selv – samt hans årelange passion for fluefiskeri og fluebinding.

 

 

 

Kystfluefiskeri efter havørred i tresserne

Historien starter på Fyn. Per er selvlært inden for både fluefiskeriet og -binderiet, og det var de fynske vandløb – Stavids Å, Rydså og Odense Å, der måtte stå for skud til at starte med. Allerede i 60’erne var han dog i gang med fluefiskeri efter gedder ved Vissenbjerg med nogle »store beskidte streamere«, som han kalder dem. Han var aktiv inden for castingsporten, og lærte her virkelig at kaste igennem. Og det skulle han senere få god brug for. Med hans onkel begyndte han at fiske på den fynske kyst ved Hindsholm og strækket lige syd for Kerteminde.

Det var Jan Grünwalds skriverier, som havde fået ham i gang, og her var virkelig et uopdyrket felt, når det handlede om, hvad der skulle serveres for de blanke havørreder på kysten. Per gik i gang med at samle byttedyr ind, og derefter spyttede han fluer ud, som mindede om, det han så i plasticbakkerne. Der blev virkelig fisket igennem. Op mod 250 ture om året. Han husker dage med arbejde i dagtimerne og fiskeri i resten. Det krævede et jernhelbred, og som tidligere eliteidrætsmand havde Per både disciplin og viljestyrke.

Kystfluer til havørred med Orla Grell

I 1978 tog Per kontakt med Orla Grell fra Høng på Vestsjælland og et legendarisk samarbejde begyndte. Orla var manden, som havde en overnaturlig evne til at se fiskene på kysten og viden om, hvad de foretog sig under forskellige forhold. Med så skarpt et makkerpar, var der lagt i ovnen til noget stort i forhold til det danske kystfluefiskeri. Sammen skabte de hele serier af kystfluer, hvoraf mange af mønstrene stadig svømmer rundt i bedste velgående den dag i dag. Et gennemgående træk ved fluerne var, at der var tænkt over funktionen af alle delene på fluerne.

Nogle at Per Karlsens kystfluer til havørred:

Hvad skal en kystflue til havørred kunne?

De vigtigste egenskaber ved en kystflue opridser Per således: – Den skal helst være enkel at binde samt være bundet af livfulde og bløde materialer. Meget hackle er i dag af for ringe en kvalitet i forhold til tidligere, specielt når vi snakker hønehackler. Det betaler sig at opspore hackler af god kvalitet. Endelig skal fluen være synlig i alle vandlag under forskellige lysforhold.

Mange af de tidlige kystfluemønstre var belastede, fordi de fleste kystfluefiskere den gang fiskede med flydeline. Nu til dags vælger mange at komme lidt ned i vandsøjlen med intermediate skydehoveder eller måske let synkende polyforfang.

Per benytter sig i dag af flere forskellige metoder til at få fluen ned med. Coneheads og kuglekædeøjne er meget brugt og gerne på et fleksibelt system, så man hurtigt kan tilpasse fluen til de givne forhold. Han bruger gerne sinktip-liner og i nogle tilfælde synkende skydehoveder. På de lavvandede stræk bruger han dog ubelastede fluer. De første pladser han dyrkede var de klassiske kystpladser med dybt vand og strøm tæt under land, med store sten og blæretangsbuske, fx Stavreshovede på Hindsholm. Med andre ord pladser, hvor det er vigtigt at komme lidt ned i vandsøjlen. Det var først langt senere, at han begyndte at fiske på de mere lavvandede pladser.

Masser af kystfluer til havørredfiskeri

I slutningen af 1985 havde Per og Orla en serie kystfluer med flash klar til test. Et hold på 25 mand fik lov til at vælge 10 fluer ud fra et foto med 30 forskellige mønstre. Materialerne samt de nøjagtige bindeanvisninger var ikke kendt for testfiskerne, og der var ingen fine fornemmelser, når det gjaldt syntetiske versus naturlige materialer.

– De første flashabourør kom simpelthen til Danmark med et par F16-piloter. I tolden forklarede de, at det var en slags tørresnor, fortæller Per. – Mange af mønstrene kom aldrig videre, men en hel række af fluer bestod testen, der varede et år. Derefter blev de sat i produktion. Blandt de mest kendte er PK nr. 3, PK nr. 8, PK Flash 9, PK mysis, O14 (Mickey Finn Variant) og Flash De bliver stadig brugt den dag i dag af mange lystfiskere.

– Jeg fiskede i lang tid med en glasfiberstænger på 10 fod i klasse 8. I forhold til spinnefiskerne, der ofte gik med massive 10 fods glasstænger, multihjul og 40 grams kystwoblere, føltes dette grej forholdsvis let, fortsætter han. – Det var dog en uhyre lettelse, da de første kulstænger blev præsenteret hos den legendariske butik Sportcentrum i Odense af Steen Ulnits. I den periode måtte familien sulte i nogle dage efter købet af en Thomas & Thomas samt en Fenwick stang. En sand lystfisker må jo prioritere. Parret med et Berkley kunststofhjul var det nu en helt anden og betydeligt lettere sag at fiske igennem på kysten. På linefronten er der også sket kvantespring siden den gang. De ringeste af linerne blev slidt op på en dag.

 

 

De bedste farver til kystfluer

Nutidens dogme om lyserødt til koldt vand kan Per ikke dy sig for at rokke lidt ved: – Gul er en gammel vinderfarve, afslører han. – Det kommer sig af, at streameren Black Ghost blev meget brugt i de første år med kystflue, som har gule fixpunkter i både hackle og hale. Senere tog Mickey Finn mere over. Og den har som bekendt masser af gult i vingen. Nu til dags bruger Per og vennerne PK Flash nr. 22 samt Montana nymfen i en marabou-variant med indslag af gult til koldt vintervand.

Tørfluefiskeri efter havørred på kysten

 Pers absolutte favoritfluemetode på kysten er i dag tørfluefiskeriet med klasse 3 grej. Det dyrker han på faldende vand med godt gang i strømmen. Han firer simpelthen line ud og lader tørfluerne driver over giftige steder. – Der er desværre langt imellem 45 cm’s fiskene i åen, men det problem har man jo heldigvis ikke på kysten.

Det er suveræn sport på det lette grej, og er kræs for selv den mest blaserte tørfluefisker. Mønstrene er der ikke den store hokus-pokus i. Skumbiller og myrer scorer fx masser af fisk. Per har bemærket, at havørrederne kan gå og spise løs af en bestemt slags byttedyr, fx svirrefluer, men at de sagtens kan fanges på en flue, som ikke minder det mindste om den ægte vare. Helt anderledes er det ofte med steelheads, der kan være fuldstændig hjernevaskede. Her må man så i gang med at spore sig ind på, hvad det er, de går og æder.

 

 

Tusindvis af kysthavørreder på flue

Per har ikke tal på sine mange fangster gennem årene, men anslår, at han har haft i omegnen af 3000 havørreder på land. Når vi nu er ved statistikken, kommer man ikke uden om hans største havørred på flue. Det var en aldeles forrygende flot overspringer på 86 cm og 8,6 kilo, fanget på en PK nr. 8 i påsken 1974 ved Lushage på Samsø.

Det var dog ikke hans sjoveste fisk igennem tiden. Det var i stedet en meget kampglad steelhead på 64 cm og 3,5 kilo fra Råde Hoved i det sønderjyske en dejlig sommerdag i høj solskin. Den huggede på et juletræ i str. seks 20 meter ude, og tømte hjulet for line seks gange samt sprang gentagne gange. Den fisk bliver ved med at stå lysende klart i erindringen.

Kystfluer til butikkerne

Gennem mange år har Per bundet fluer i stakkevis til en stribe forretninger. I en årrække bandt han 50.000 fluer om året. Han har samtidig stået for oplæring af en masse fluebindere, der også har leveret fluer til forretningerne. Det giver en utrolig rutine og et materialekendskab, som siger spar to. Per har til slut en del betragtninger på, hvor kystfluefiskeriet og fluebindingen i særdeleshed er på vej hen. Intet er helligt mere inden for materialer og teknikker. På et tidspunkt ryger de naturlige materialer nok mere eller mindre ud. Fluebinderen kan principielt klare sig helt med kunstmaterialer og nye materialer sprøjter ud på markedet med en imponerende hastighed. Per er pjattet med at opspore nye og uprøvede materialer til fluebinding, og hobbyforretninger er et slaraffenland for kreative fluebindere.

Med hensyn til krogene, synes Per, at det er paradoksalt, at mange fluefiskere gerne vil bruge 6000 kr. eller mere på en ny stang, men ikke vil ofre lidt på nogen kvalitetskroge. – Hvis man kunne opfinde en krog, der ved tab gik i opløsning efter nogen tid i vandet, ville det være helt perfekt, griner han. – Vi er nødt til at tænke over, hvad der bliver af de ting, vi bruger til fiskeriet.

Kystfluefiskeri med rørfluer til havørred

Rørfluer er Per overbevist om bliver noget helt stort til kystfluefiskeriet, og hans øjne funkler når han fremviser nogle små 1,5 og 6 mm lange messingrør, han har fået opsporet. De er helt perfekte til fx multefluer. De har en krave forrest så fluens hoved ikke skrider og en fin tykkelse til et krog – styr bagerst. Apropos multer så tog Per sin første multe på flue, en Red Tag Palmer i str. 10, helt tilbage i 1965 på Nordfyn. Den gang anede han ikke, hvad det var for en fisk, men det gjorde de lokale garnfiskere til gengæld. Så multerne må siges, at have været til stede i længere tid end mange lige går og regner med.

Per har været i gang med fluefiskeriet og –binderiet i 50 år, men øjnene lyser stadig entusiastisk op, når han fortæller om planlagte ture i lokalområdet med tørfluen og ikke mindst hans årlige tur til Karup Å efter havørreder – men det er en helt anden historie.

Kystfluetips fra Per Karlsen

Per Karlsens fem vigtigste tips til den, der vil starte med kystfluefiskeri er følgende: 

• Få noget kasteinstruktion enten ved en professionel, i en fiskeklub eller hos nogle venner, der ved, hvad det drejer sig om.
• Find noget grej, du kan kaste med samt blæs højt og flot på, hvad der står på grejet. Fiskene er bedøvende ligeglade.
• Når man er i gang ved kysten, så prøv at finde et leje, hvor du nøjes med 2-3 blindkast. Det sparer energi. Og med kortere kast, hvor man flytter sig imellem kastene, får man affisket mere vand, end når man står og tæsker igennem for at kaste 4-5 meter længere med måske 6-7 blindkast.
• Spar tiden du bruger på at binde den ene mere komplicerede flue efter den anden – og brug den i stedet på at fiske.
• Begræns dit udvalg af fluer til fem mønstre. Flere gør dig bare forvirret, når du står ved vandet.

Et fleksibelt rørfluesystem til kysten

Per fortæller, at de første eksperimenter med rørfluer til kysten startede i 1968/69, hvor Jan Grünwald gav ham tippet om at prøve med rørfluer med en lille trekrog. Siden har det været en fast del af udrustningen. De seneste 5-6 år, hvor rørfluer er blevet standard til laksefiskeriet, har fiskeriet gennemgået en stor udvikling. Per har selvfølgelig dykket dybt ned i de forskellige systemer, og han har udviklet et helt system af rørfluer til kysten. Systemet tager udgangspunkt i kendte mønstre og drager fuld nytte af, at det nu er muligt at tune sin flue fuldstændig, som man har lyst, med fx tungstenshoveder, skumhoveder og forskellige ekstensions.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011

Få det fulde overblik over kystfluefiskeri efter havørred i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME)