VARM I KULDEN: DUN VS FIBER ISOLERING?

nov 12, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning

Fiberjakker og veste som denne giver en virkelig god isolation, når kulden bider. 

Der er ikke meget sjov ved en fisketur, hvis først du kommer til at fryse. Både dun og kunstfiber er fantastiske isolationsmaterialer, der hver især har deres fordele til forskellige former former for fiskeri og ture ud i det blå. Her får du en en række tips til, hvilke faktorer du skal tage højde for, når du foretager det endelige materialevalg til de lag, der for alvor skal bidrage til at holde dig varm i kulden.

AF EVA MYRSTEN PERSSON

Både dun og syntetiske fibre har vist sig at være yderst effektive som isolerende materialer i overtøj og friluftsprodukter. Grunden til at den ene type ikke har udkonkurreret den anden, er fordi de hver har deres styrker og svagheder. Om det er dun eller fiber, der egner sig bedst som isolering. kommer helt an på anvendelsesbehov og -situation.

Fordelene ved dun som isoleringsmateriale

Dunisolering er et naturprodukt og udgøres af hundredvis af enkelte dunfjer. Da det er afgørende for isoleringsgraden, at dun/fjer er jævnt fordelt over hele produktets flade, ligger de ofte i en form for syede eller laminerede kanaler. Nogle dunprodukter har gennemsyede kanaler, hvor dunene ikke isolerer i selve syningen. Disse passager kaldes ”kuldebroer”. Gennemsyningerne sikrer til gengæld ekstremt god åndbarhed og temperaturregulering, der er perfekt i f.eks. sommersoveposer, eller til situationer hvor man rekordhurtigt vil kunne komme af med overskudsvarme. I dunprodukter der skal isolere maksimalt i koldt vejr, anvender man ofte en slags ”box wall” konstruktion, hvor dunene opdeles vha. indsyede vægge frem for gennemsyninger. På den måde elimineres kuldebroerne, og dunene isolerer jævnt over hele kroppen.

Ser man nærmere på et enkelt dun, er det opbygget nøjagtigt ligesom lyset i en plasmakuglelampe: Der er en fjerstamme ud fra hvilken en masse, tynde fjerstråler strækker sig ud. Fjerstrålerne deler sig yderligere i bistråler, der holder sammen på fjerstrålerne. Konstruktionen varierer fra dun til dun. Længden på fjerstråler og bistråler – samt antallet af dem er direkte forbundet til mængden af isolerende luft, som dunene kan fange. Derfor har dun/fjer med mange og lange stråler/bistråler en højere isoleringsevne end dun/fjer med færre og kortere stråler. Det er også dette, som definerer kvaliteten af dun/fjer.

Western Mountaineering Caribou MF er en sommersovepose, der er isoleret med dun fordelt i kvadratiske kamre adskilt af gennemsyninger, som gør soveposen særdeles åndbar.

Dunisolerede produkter kommer ofte med en ”fillpower-værdi” (kaldes også ”loft” eller ”CUIN”), der angiver dunenes kvalitet, som angives med et tal – typisk mellem 500 og 900. Kvaliteten afgøres blandt andet ud fra dunenes massefylde pr. vægtenhed og måles i amerikanske enheder (”cubic inches per ounce”). Jo højere fillpower-tallet er, desto lettere og finere er dunene. Produktets designmæssige konstruktion kan også have stor indflydelse på isoleringsevnen, så en dunjakkes overordnede varmegrad kan ikke altid konkluderes alene ud fra den angivne fillpower-værdi.

Hvor kommer dunene fra?

Dunenes kvalitet hænger også sammen med, om de kommer fra ænder eller gæs, hvor dun af højeste kvalitet typisk er gåsedun. Både ænder og gæs har relativt få af de helt lette og fine dun med høj fillpower-værdi. Det begrænsede udbud af højkvalitetsdun har en direkte indflydelse på prisen. Derfor er de varme, ultralette dunjakker ofte meget dyrere end andre dunjakker på markedet.

Ved sammenligning af tre enkelte dun med forskellige fillpower-værdier, ses forskellen i konstruktion og fylde tydeligt.

De fleste dunprodukter er isolerede med et miks af dun og almindelige fjer. De almindelige fjer er tungere og stivere med en ringere isoleringsevne, og vil gøre dunproduktet tungere samt mindre komprimerbart, alt efter fjer/dun-fordelingen. De dyre dunjakker har typisk en 90-10 procentfordeling af dun og fjer, hvor de billigere jakker ofte vil have 20-25 % fjer.

Taler man om dunenes ophav, diskuterer man også produktionens ansvarlighedsgrad. Eftersom dun er et naturligt animalsk produkt, er der visse krav som dunproduktionen skal leve op til, før man kan kalde produktionen ansvarlig og miljørigtig. Heldigvis er det efterhånden en selvfølge at større, etablerede producenter af dunprodukter har et skærpet fokus på at sikre en etisk forsvarlig sourcing af deres dun. RDS-certificeringen (Responsible Down Standard) stiller strenge og specifikke krav til producenten om dyrenes levevilkår og håndteringen af dyrene. En del brands har også lanceret deres egne initiativer, bl.a. har Patagonia ”Traceable Down Standard” og Fjällräven deres ”Down Promise”.

Det gode ved dun

Dun har klart den bedste varme/vægt-ratio af alle isoleringsmaterialer der bruges i beklædning og friluftsudstyr. Derudover kan de også pryde sig med at have en særdeles høj åndbarhed og komfort, idet dunisoleringens åbne og lette struktur giver kroppen god mulighed for at temperaturregulere løbende. Dunene holder rigtig godt på varmen, men hjælper i høj grad også kroppen med at komme af med overskudsvarme. Det er især noget, der mærkes som en væsentlig forskel mellem fiber- og dunisolerede soveposer.

Fjällräven Womens Expedition Pack Down Hoodie er isoleret med 700 fillpower sporbare og etisk producerede gåsedun (90 % dun, 10 % fjer) efter Fjällrävens egne dunstandard, ”Down Promise”.

Dun holder også potentielt rigtig længe. Hvor syntetisk isolering vil falde sammen med tiden, fordi fibrene simpelthen vil blive slidt op af mange års brug og pleje, så vil de naturlige dun stå stærkere mod tidens tand. Med den rette pleje kan en dunisoleret jakke eller sovepose bevare sit oprindelige “loft” eller spændstighed, og dermed kvaliteten af sin isoleringsevne i 20-30 år – eller så længe ydermaterialet hænger sammen. Generelt vil dun af god kvalitet også kunne holde meget længere end dunproduktets øvrige materialer. Til gengæld er dun 100 % genanvendelige, så når en dunjakke omsider er slidt op efter mange års flittigt brug og god pleje, så kan dunene relativt nemt tages ud, vaskes og tørres, og genbruges i et nyt produkt. Det er et godt grundlag for at aflevere gamle dunprodukter til genbrug! En skønne dag vil dunene dog også været blevet så gamle, at de ikke kan bruges mere. Men fordi ubehandlede dun er 100 % naturlige, så er de også biologisk nedbrydelige og komposterer helt problemfrit.

Pleje af dunprodukter

Dun kræver vedligeholdelse og pleje. Ved brug af dunprodukter vil snavs og fedtstof fra kroppen sætte sig i dunene og få dem til at klumpe sammen. Med tiden vil dunene miste deres loft og dermed deres isoleringsevne. Eftersom processen er langsom og gradvis, kan det være svært at få øje på, men sammenlignet med et nyt, tilsvarende dunprodukt, vil det brugte, ikke-plejede produkt fremstå væsentligt fladere og mere slasket. For at dunene skal kunne bevare deres oprindelige ydeevne, skal de derfor plejes jævnligt. Dette gøres med en skånsom vask efterfuldt af en grundig tørring i tørretumbler. Processen er en smule omstændig, men er altså nødvendig for at vedligeholde dunene. Desuden forlænger hensigtsmæssig pleje også dunproduktets levetid markant.

Dunisolerede produkter præsterer helt fantastisk i tørt og koldt vejr, men bliver dunene gennemblødte, så er de ikke længere meget værd. Fugt og vand får nemlig dunene til at falde helt sammen, så det isolerende loft forsvinder, og så er der ikke meget varme at hente fra dem. Skulle dunene gå hen og blive gennemblødte, er det vigtigt at få dem helt tørre igen så hurtigt som muligt. Ligger dunene i fugt for længe, vil de til sidst være nærmest sammenklistrede, og så er det meget svært at få dem skilt ad og genoprette loftet. Har din dunjakke fået en utilsigtet tur i øsende regnvejr, kan de gennemblødte dun dog godt reddes ved at give jakken en grundig omgang i tørretumbleren. Hvis det kun er jakkens yderside der har fået lidt fugt, kan jakken tørres hen over radiatoren.

PrimaLoft, den bedst kendte syntetiske isolering, produceres primært i paneler og har mange gode egenskaber.

Kunstfiber som isolationslag

Fiberisoleringen blev udviklet som et syntetisk alternativ til dunisolering. Fibrene er typisk hule polyestertråde, der er løst spundet for at give en høj fylde og god isoleringsevne. De fleste fiberisoleringer spindes til paneler, der er nemme at arbejde med og som garanterer en helt jævn fordeling af isoleringen i fiberproduktet uden behov for syede kanaler. Nogle producenter har også udviklet syntetisk isolering der imiterer dunfjerenes konstruktion for at komme endnu nærmere dunenes formidable isoleringsegenskaber. Mange brands har deres egen produktion af fiberisolering. Det mest kendte og udbredte varemærke inden for fiberisolering er PrimaLoft. På samme måde som dun isolerer fibre ved at fange luften som så blokerer kulden og holder på kropsvarmen.

Hvad er kunstfibre lavet af?

Fiberisolering er typisk fremstillet af 100 % polyester, og eftersom fibrene er syntetisk fremstillede, kan de enkelte producenter i høj grad have indflydelse på isoleringens konstruktion og sammensætning. Der er en fordel i at kunne producere mere specificeret isoleringsmateriale, alt efter hvad det endelige produkt skal kunne. Med syntetiske fibre kan producenterne definere produktets åndbarhed, isoleringsgrad og udseende alene ved at forme polyesterfibrene til paneler, tråd eller dunlignende enheder, og disse egenskaber kan så understøttes yderligere gennem produktets øvrige materialer. Det betyder også, at udbuddet af fiberisolering er præget af stor variation, når det kommer til kvalitet og egenskaber. Samtidigt er det også svært at sammenligne fiberisoleringer fra de forskellige producenter, da de har forskellige tilgange til produktionen.

Patagonia Mens Nano Puff Jacket er isoleret med PrimaLoft Gold Insulation Eco (55 % genanvendt polyester, 45 % ny polyester).

Det gode ved fiber

Sætter man de syntetiske fibre over for dunene og sammenligner på vægt, åndbarhed og komprimerbarhed, så kan de allerbedste fibermaterialer præstere nogenlunde som de mellemgode dunkvaliteter. Men når det kommer til vand og fugt, så vinder fibrene suverænt over dunene. Når vand og fugt trænger ind til det isolerende materiale, vil det ikke blive absorberet af de syntetiske polyesterfibre. I stedet sætter vandet sig mellem fibrene, hvorfra det let kan fordampe eller vrides ud af produktet. Af samme grund mister fibrene stort set heller ikke deres isoleringsevne, når de bliver våde, da de ikke tynges og kollapser på samme måde, som våde dun gør.

Ligesom dunisolering kan fiberisolering produceres af genanvendte og genanvendelige materialer. Syntetiske fibre kan ikke nedbrydes naturligt ligesom dun, men materialer af 100 % polyester kan nedbrydes kemisk eller mekanisk og omdannes til ny polyestertråd, som efterfølgende kan anvendes til at producere nye polyestertekstiler. Derfor er disse rene materialer velegnede til genanvendelse. For at gendanne styrken og elasticiteten, tilsættes ofte nye polyesterfibre til de gamle, som trods alt vil være lidt nedslidte efter en eller flere ture gennem produktionsloopet. Fordi syntetiske fibre bliver uopretteligt slidt op med tiden, kan de ikke genbruges i lige så mange omgange som dun kan. Derfor er det bedste man kan gøre for miljøet først og fremmest at sørge for at bruge fiberproduktet, til det er helt slidt op. Herefter kan produktet afleveres til genbrug, så råmaterialerne kan genanvendes mens det stadig kan leve op til en vis kvalitet.

Pleje af kunstfibre

Syntetiske fibre holder ikke lige så længe som dun potentielt kan. Med årene vil fibrene – uanset brug – gradvist miste deres elasticitet og fiberisoleringen sin fylde. Det betyder, at isoleringsevnen forringes, og at fiberproduktet vil se fladere samt mere slasket ud. Holdbarheden for fiberisolerede produkter øges selvfølgelig ved hensigtsmæssig pleje, men efter 10 år vil det bare ikke kunne varme lige så godt, som da det var nyt – uanset hvor godt det er plejet.

Til gengæld er det ligefrem nemt at vaske og pleje fiberisolering! Fordi fibrene ikke binder vand, tørrer de langt hurtigere end dun. Det er en fordel ved anvendelse af produktet, og så letter det vaskeprocessen gevaldigt. Fibertøj og -soveposer kan vaskes i almindelig vaskemaskine og vaskes bedst på skåneprogram med et mildt, flydende vaskemiddel. Herefter skal produktet bare dryptørre, og så er det klar til brug igen! Visse produkter kan også klare en tur i tørretumbleren, men dette vil dog udsætte produktet og fiberisoleringen for unødigt slid, og nedsætte produktets overordnede levetid.

Det sidste plus ved fiberisoleringer er prisen. Fordi materialet er syntetisk fremstillet, så er det varierede udbud også stort. Derfor er en god fiberisolering generelt billigere end en tilsvarende dunisolering.

Her får du en hurtig sammenligning mellem dun og fiber som isolerende materialer