NY VIDEO: STØRFISKERI FRA ISEN

Stør er også aktivt fødesøgende om vinteren, hvilket betyder, at de også kan fanges fra isen, hvis ellers den er tyk nok I denne video er vi taget med støreksperten Henrik Carl til Poppelsøen for at fange en stør på isen. I videoen lærer du om, hvordan man borer huller og hvilket takel samt agn, der skal fiskes med.

Glæd dig til en hyggelig og kold dag på søen, der giver flere flotte fisk med sildestykker som agn. NB: Isfiskeri på put and take søer kan være farligt, hvis man ikke har det rette sikkerhedsudstyr – og det er normalt aldrig tilladt uden speciel tilladelse fra ejeren.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk det er gratis at abonnere.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

VIDEOGREJNYT: FISK & FRI TESTER DEN NYE SPORTEX STURGEON STANG

I denne udgave af Fisk & Fris videogrejnyt, kigger Jens Bursell nærmere på den nye og super lækre størstang fra Sportex. De unikke stænger er bygget, så de både kan bruges til traditionelt rod-pod style fiskeri med elektroniske bidmeldere boilies og boltrigs – samtidig med at de samme stænger på grund af en indbygget quivertip – også kan bruges til det super effektive quivertipfiskeri med naturlige agn som fx småfisk og lignende. Glæd dig til at se svedige fights og masser af støraction på de nye stænger.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: LIVECAST SPIN EFTER BELUGA OG MALLER

Jens Bursell har i mange år drømt om at fange en beluga på livcecast spin – og med en serie gode stør her i 2025 er det lykkedes at få fintunet en teknik, der fungerer virkelig godt – ikke blot til stør, men også til maller. Glæd dig til en video med masser af LiveScope action i flyderingen, hvor Jens bliver revet godt rundt af flere brutale fisk taget på spin med filet monteret på moving hook rig. I videoen får du al den information, som du selv behøver for at fiske med denne super spændende metode, og undervejs i filmen får Jens både ny dansk PR på beluga og malle. Eller sagt på en anden måde – sveddryppende action med det helt tunge kastegrej.

Se videoen om livecast spin efter stør og maller på Fisk & Fris Youtube her. Husk at abonnere.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

ZWILLBROCK – PÅ STØRFISKERI I TYSKLAND

Henrik Carl med sin fantastiske Zwillbrock P & T beluga på 75 kilo

Tyskland byder på en række spændende størvande med ret store fisk. Bliv inspireret til din næste ferie sydpå – tag med Henrik Carl og hans venner til Zwillbrock søen i delstaten Nordrhein Westfalen.

 

AF HENRIK CARL

 

ET PAR SMÅ NØK i stangtoppen viser, at en fisk piller ved kuglen med ørredrogn på søbunden, men hugget er ikke så kraftigt, at bidmelderen giver lyd fra sig. Det er ikke umiddelbart til at se, om det er en skalle, en regnbueørred eller en kæmpestør, der pusler i dybet. I håbet om det sidste, giver jeg et kontant modhug, og splitsekundet efter er jeg ikke i tvivl om arten, da min 3 lbs karpestang bukker fuldstændig sammen. Fisken trækker stødt og roligt ud til højre, og til at begynde har jeg meget svært ved at bedømme størrelsen.

 

Tradera

 

Jeg har flere gange fisket stør i Canada, og fisken her udviser slet ikke samme brutale adfærd som de hvide stør i floderne. Det hele foregår som i slowmotion, og linen forsvinder fra hjulet i et meget roligt, men bestemt tempo. Der er forsvundet ubehageligt meget line fra hjulet, da jeg endelig kan vende fisken første gang. Jeg presser den, så hårdt som jeg overhovedet tør, men fisken virker uimponeret, og et længere tovtrækkeri tager sin begyndelse. Heldigvis holder fisken sig i det frie vand langt fra land, og på grund af VM i fodbold er vi nærmest de eneste lystfiskere ved søen, så der er ikke fare for at krydse andre liner. Jeg må bytte arm et par gange under fighten for ikke at syre helt til, og det bliver bestemt ikke bedre, da fisken under et udløb får rullet sig i linen, så den skal hives ind med halen først.

 

Forplejning og komfort er itopklasse ved tyske Angelparadis Zwillbrock – her kan du se fiskeboren og husbåden som man bor i til venstre.

Forplejning og komfort er i topklasse ved tyske Angelparadis Zwillbrock – her kan du se fiskebroen og husbåden, som man bor i til venstre.

En svær landing af den store beluga

 Da vi ser støren for første gang, virker det ellers kæmpestore karpenet, som ligger klar til landingen, pludselig meget småt, og det står klart, at fisken skal håndlandes. Det er en ikke helt let opgave, og der går adskillige minutter samt flere mislykkede forsøg, før min fiskekammerat, der er hoppet i vandet, endelig kan lægge et tov omkring haleroden på kæmpen og trække den op på afkrogningsmåtten, der ligger klar i vandkanten.

Jeg føler en bølge af lettelse skylle gennem kroppen, da fisken ligger sikkert på måtten, og glemt er de mange resultatløse timer i regnen. Jeg er fuldstændig gennemblødt, men helt igennem lykkelig. Belugastøren måler 208 cm, og vægten viser 75 kilo. Efter at have taget en stribe billeder af det imponerende dyr, får den igen sin frihed.

På størfiskeri ved Angelparadies Zwillbrock

 Angelparadies Zwillbrock hedder P & T søen, hvor vi tre fiskekammerater fisker. Søen ligger i Tyskland lige ved grænsen til Holland. Vi har valgt en sommertur, da vi havde fået at vide, at sommerfiskeriet regnes som det bedste – og nu sidder vi i silende regn samt 13°C, mens Danmark har hedebølge…

Vi ville egentlig fiske med bundmedestænger og glidetakler, da erfaringen fra Danmark viser, at det er den mest effektive metode. Det kræver imidlertid, at man sidder klar ved stængerne hele tiden, og det har uvejret sat en effektiv stopper for. Vi bruger derfor i stedet en stor del af tiden i den lille husbåd, mens vi fiskermed karpestænger og boltrigs, der kroger fiskene ved hjælp af et tungt blylod. Selvom jeg bruger 170 g bly, virker metoden dog ikke rigtig efter hensigten, og de fleste af fiskene slipper på forunderlig vis agnen uden at blive kroget. Som agn bruger vi ansjoser, sild, rogn og andre stærkt duftende agn. Fiskeriet er i det hele taget en opskaleret heavyversion af det størfiskeri, vi kender fra de danske Put-and-Take-søer.

Masser af fede størvande i Tyskland

 Udsatte kingsize stør findes i et utal af tyske P&T vande, der udover diverse ørredarter også byder på fiskeri efter karper og maller. I de fleste udsættes mange mindre fisk, som må hjemtages, men går man efter den store, er det især Angelparadies Zwillbrock, som er kendt for sin gode bestand af store fisk. I søen går der, foruden de store stør, karper over 25 kilo, maller over 100 kilo samt græskarper, marmorkarper og nogle flotte albinomaller op til 15 kilo. Af andre tyske P&T-vande, som også gør det i store stør og maller, kan nævnes Angelparadies Zur Grafenmühle og Angelteich-Almsee.

 

– Henriks stør set fra ryggen – ogsom man kan se er der god bredde på en sådan fisk.

                                                                                           – Henriks stør set fra ryggen – og som man kan se er der god bredde på en sådan fisk.

Sådan får du fisketilladelse i Tyskland

 Tyskland er ikke nemt at gå til, når det gælder lystfiskeri – for man skal have hele tre tilladelser: 1) En overordnet tilladelse, der kræver kursus og efterfølgende eksamen – meget lig det danske jagttegn. 2) En tilladelse til fiskeri i delstaten og 3) et fiskekort til det pågældende vand. De fleste delstater har dog lempelige krav til udlændinge, da vi ikke rigtig har mulighed for at gennemførederes kursus og efterfølgende prøve, så ofte accepteres fiskekort udstedt i hjemlandet, hvis dette er medlem af EU. Med dit danske fiskekort i hånden, kan du på det lokale kommunekontor (à la borgerservice) få udstedt en turistfisketilladelse til delstaten, som så giver mulighed for at købe kort til det pågældende vand. Zwillbrocks ejer Andreas (Andy) er vant til lystfiskere fra Holland og Danmark, så han kører villigt sine gæster til kommunen og hjælper med at ordne fisketilladelsen. Til dette skal man – ud over sit danske fiskekort –medbringe pas og et pasfoto. Ring inden turen til det lokale Bürgebüro og få den asktuelle pris på fisketilladelsen, som ofte skal betales kontant i Euro. I Nordrhein Westfalen gælder det et år, men andre steder gælder den kun kortere tid. Man kan leje størgrej for 7,5 Euro om dagen ved Zwillbrock, som du kan læse mere om her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: STØRFISKERI MED TEAM SPORTEX

Størfiskeri er super sjovt – og det er en af de letteste former for fiskeri, hvor man med lidt øvelse kan få masser af tunge hug og vilde fights med fisk over 10-30 kilo – helt op til 100 kilo. I denne video forklarer Christian Lang Jensen, hvordan han bedriver fiskeriet – og undervejs får du masser af praktiske tips til, hvad der skal til for at få succes ved størvandet. Filmen er optaget ved Blue Rock på Fyn.

Se videoen her på Fisk & fris Youtube

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: DANMARKS STØRSTE STØR NAPPET VERTIKALT

I november 2022 overlistede Jens Bursell Danmarks største stør i Blue Rock på vertikalfiskeri med LiveScope fra flydering. I denne video får du hugget, fighten samt det fantastiske syn af den enorme hvide stør, der leverede et brag af en fight, hvor den var halvvejs fri af vandet to gange, så det hele gyngede i flyderingen. Forestil dig hvordan det føles at sightfiske og kroge en fisk i 90-95 kilos klassen på blot 6 meter line med et bremsetryk på over ti kilo, mens du sidder lige over den i en flydering. Det er ikke bare vildt – det er helt sindssygt! I videoen for du udover akut fiskefeber og galopperende fiskeglæde, også en stribe LiveScope screenfilms af forskellige fisk, takes – eller mangel på samme – og sjove iagttagelser, der kan være til nytte for dit eget fremtidnge sightfiskeri efter søernes giganter.

Samme fisk som fanges i videoen er tidligere landet med en topvægt på 97 kilo som officiel Danmarksrekord af Bo Kaul i 2019. Camillo, som fisken hedder, var da den denne gang blev fanget vertikalt sandsynligvis lidt under denne vægt – og blev ikke vejet.

Se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: MED FLYDERING OG LIVESCOPE EFTER STØR

Flyderingsfiskeri med Livescope efter store fisk som stør og maller er det vildste adrenalinkick – og måske det tætteste vi kan komme på ekstremsport inden for lystfiskeri i ferskvand. I denne video deler Jens Bursell ud af sine erfaringer fra det første år med flyderingen efter stør i blandt andet Nordvestsjællands Fiskepark. I videoen beskrives det, hvordan du spotter fiskene med Garmins LiveScope, homer ind på den – og serverer agnen, uden af fiskene bliver skræmt. Du får en kort intro til Float Plus flyderingen og hele set-uppet i dette utrolig spændende fiskeri – og så er der selvfølgelig masser af hardcore action fra hårdtfightende stør, der flår både Jens og bellyboaten rundt i managen.

Se filmen her.

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.

 

Tradera

 

Flyderingsfiskeri efter stør er ikke for sarte sjæle.

Flyderingsfiskeri efter stør er ikke for sarte sjæle.

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: BELUGA FRA FLYDERINGEN – DEL 2

Vi er nu klar med del 2 af vores videoserie om sightfiskeri fra flyderingen efter beluga. I denne video demonstrerer Tom Sintobin de mere praktiske aspekter af fiskeriet – eksempelvis hvordan du bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene, se hvad der er hoved og hale – og så ellers præsentere agnen helt perfekt lige foran snuden på fisken. I videoen viser han også, hvilke takler, agn og grej der skal bruges – samt hvordan. Glæd dig til en video med massive stør på LiveScopet – samt masser af heavy action med størgrejet. Og hvis du ikke vidste, hvad en spiralwrap stang var – så ved du også både det og en hel masse andet efter filmen, der er optaget i Nordvestsjællands Fiskepark.

Videoen er på engelsk, men tekstet på dansk.

Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: BELUGAFISKERI FRA FLYDERINGEN – DEL 1

Forestil dig at spotte en kæmpestor beluga få meter under dig på LiveScope´et, hvorefter du ser fisken tage agnen og mærker det bundløse sug fra monsterfisken forplante sig i stangen, mens du bliver revet rundt i manegen, så linen hvisler i vinden. Kort fortalt: Det vildeste adrenalinkick! Alt dette kan let blive til virkelighed, hvis du lærer finesserne ved det vertikale medefiskeri. I vores nye videoserie på to afsnit viser den hollandske fiskeekspert Tom Sintobin dig, hvad der skal til for at dyrke dette fiskeri – samt hvordan du pimper din flydering op til formålet. Filmen er på engelsk, men tekstet på dansk.

I del 1, som netop er udkommet på Fisk & Fris Youtube kanal. gennemgås det, hvordan du monterer alt fra elmotorer til marineelektronik – og vi får rigeligt med sved på panden med en flot beluga på over to meter fra Nordvestsjællands Fiskepark.

I del 2, som udkommer om et par dage, går vi i dybden med det praktiske fiskeri – lige fra grej, takler og agn, til hvordan du rent praktisk bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene – samt præsentere agnen helt perfekt. Glæd dig til et forrygende fiskeri med heftige fights og masser sved på panden.

Selvom det er beluga vi går efter i denne video, vil der være masser af inspiration at hente til alle dem, der overvejer at opgradere deres flyderinge – hvad enten det er til kyst- eller søfiskeri.

Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris Youtube kanal.

 

Daiwa Open 2025
drømmerejse iFish Travel