Hanna med en af Los Roques smukke bonefish overlistet med fluen Gotcha.
Krystalklart vand, endeløse flats og masser af bonefish. Følg med Hanna Bossow Vestergaard til Los Roques i Venezuela, hvor alt kan ske.
AF HANNA BOSSOW VESTERGAARD
MIN FISKEFEBER ER HØJ, og klokken er kun otte om morgenen. Jeg kan næsten ikke vente, med at jagte og fighte de store stærke bonefish. Efter en halv times tid sejler vi roligt ind mod det lave vand på den første pancake flat. Fra båden synes jeg vandstanden virker høj, og ganske rigtigt – da jeg hopper i fra båden, når vandet mig til hoften. Samtidig har solen ikke rigtig fået fat, så lyset er ikke optimalt. Mit hjerte synker en lille smule, for det her bliver vist svært.
Jose og Hanna i fuld færd med at spotte bonefish på det lyse sand.
Sightfiskeri efter bonefish
Bonefish er svære at spotte i det høje vand med koraller og tang på bunden. Vores guide, Jose, gestikulerer, at vi sejler videre til en anden pancake flat, som ligger et stykke væk. Her får vi os en overraskelse! I den ene ende er der en lille vandstribe dækket af mangrove, og her er der et overdække, hvorpå det ligner, at der bor et menneske. Der står en seng og et lille bord. Vi hilser pænt, tager et par billeder, som vi selvfølgelig har fået lov til – og begiver os ud på flatsen. Her er der også høj vandstand, men det lykkedes dog vores guide at få Kirsten, min fiskemakker, spændt op med hendes første bonefish.
Vi bliver på pancaken lidt tid, og Kirsten får yderligere et par bonefish i hånden. Vandet er desværre fortsat stigende, og resten af dagen bruger vi på at finde fiskene tæt på land – stadigt i dybt vand. Det er ikke lige det fiskeri, jeg havde håbet på. Dette er mit fjerde besøg på den lille ø gruppe ud for Venezuelas kyst – og jeg synes, at jeg begynder at have et godt kendskab til fiskeriet, menneskerne, kulturen og det lille samfund.
Denne stærke horseye jack blev overlistet af Kirsten Grann og Jose Valesquez.
Efter bonefish på nye flats
De næste par dage bruger vi en del tid på at finde højere liggende flats. Jeg tror guiden er kommet på overarbejde. Ikke engang de lange hvide sandstrande kan forsyne os med lidt bonefish action. De store stimer af byttefisk er ikke inde under land, men samler sig på dybere vand. Han sætter os af inde i en lille vig med masser af tang på bunden. Endelig er der bonefish! Selvom de er svære at spotte, så kan vi se glimtene, når deres skæl reflekterer solen. Kirsten går med guiden hen ad stranden. Jeg bliver tilbage og kigger lidt ud over vandet, mens jeg tænker over alternativer til bonefish fiskeriet. Imens jeg står i mine egne tanker, flytter vandet sig voldsomt ikke mere end en stangspids fra mig på min højre side.
Jeg ser en bonefish flygte op på sandet, et stort gab fyldt med spidse tænder åbner sig, og så er den væk igen. En meter lang barracuda har været på jagt inde i vigen. I det øjeblik ærgrer jeg mig over, at det er min klasse 8 stang jeg står med, og at jeg ikke er rigget op med stålforfang.
Kirsten Grann med en udsædvanlig flot papegøjefisk.
Barracuda´er på gummislange
Tilbage på posadaen, fortæller vi om vores dag. Vi er begge lidt ærgerlige over, at vi ikke har taget en spinnestang med. De glubske barracudaer skal have præsenteret agnen, så de kan jage den, og det kan være svært at få strippet fluen hurtigt nok ind med en fluestang.
Den næste dag, da guiden henter os, har han taget sin egen spinnestang med i båden. Han har vist også tænkt sig at prøve kræfter med de store barracudaer. Som agn har han lavet et rig af rød gummislange, omviklet en stålvire med 2 kroge. Jeg tænker straks, at det kan han da umuligt fange noget som helst med. Men det skal vise sig, at barracudaerne på Los Roques er vilde med rød gummislange. Guiden lander hurtigt den første barracuda på godt en meter. Men vi er stadig ikke heldige med bonefishfiskeriet. Kirsten og jeg bliver hurtigt enige om, at det må være fordi, vi ikke har en flaske rom med ud i båden. Så en flaske rom får hurtigt sin faste plads i tasken…
Tarpon og jacks
I vores søgen efter lavere partier fyldt med tailende bonefish, får vi dog mulighed for at prøve kræfter med andre arter. På vej mod en øgruppe langt væk fra Gran Rock, stopper guiden op. Han har set store tarpon mæske sig i byttefisk på det dybere vand. Jeg sender Kirsten op i stævnen af båden og håber på, at hun kan blive spændt for hendes første tarpon – og ganske rigtigt ser vi de store ”sild” jagte de små byttefisk.
Kirsten får en kæmpe chance, da en tarpon på ca. 1,5 meter inhalerer hendes flue, men hun får ikke reageret hurtigt nok. – JACKS, råber guiden i næsten samme øjeblik. Hun får lagt fluen ud og stripper alt, hvad hun har lært. Fisken tager fluen hårdt og brutalt, som de har ry for. På bedste strip-strike manér sætter hun fluen i munden på fisken, og så går tovtrækkeriet i gang. Efter en fight på cirka 10 minutter lander hun sin første horse eye jack. Vi får taget et par gode billeder og sætter nænsomt fisken ud igen. Nu er det vist tiltrængt med en fejring. Vi finder romflasken frem og giver en omgang i højt humør. Endelig får vi lidt tiltrængt action.
Hanna med en flot blue runner taget på fluegrejet.
Vi fortsætter mod vores endelige destination, og da vi kommer nærmere ser det lovende ud. Det er en lille ø omgivet af den hvideste sandbund med et lavt koral område, som ender ud i et drop off. Allerede ved indsejlingen spotter jeg de første bonefish. Mit hjerte begynder at slå hurtigere. Jeg griber min fluestang og springer i vandet. Skyggerne af bonefish kommer cruisende gennem vandet hen over det lyse sand. Jeg lægger fluen godt to meter foran stimen, og da den er cirka en meter fra mig, laver jeg et kort strip, og jeg ser den forreste fisk sætte tempoet op og inhalere min flue. Succes!
Dette er præcis det fiskeri, jeg har håbet på. Mens jeg er ved at udsætte min tredje bonefish, hører jeg råb på den anden side af øen. Jeg har været så opslugt af mit eget fiskeri, at jeg ikke har opdaget, at Kirsten og guiden også er på jagt efter bonefish. Jeg skynder mig af sted, fordi det lyder som om, Kirsten har kroget noget stort. Da jeg ankommer, har hun godt og vel 70 meter bagline ude. Guiden råber parrot, og så stiger min puls igen. Jeg vil virkelig gerne lande en af de farvestrålende papegøjefisk med det sjove tandsæt. Det lykkedes Kirsten at lande fisken, og det er virkelig et pragteksemplar. Guiden forsikrer mig om, at de nok skal komme tilbage.
Papegøjefisk er ikke altid lige lette at kroge
Sjovt nok så har jeg glemt alt om bonefish fiskeriet, som ellers på dette spot har fungeret rigtig godt – til trods for, at der er højvande alle andre steder. Efter godt en halv times tid ser jeg de store brunlige finner. De er tilbage på det lave vand, hvor de spiser alger på korallerne. Jeg er sikker på, at det syn vil få enhver garvet fluefisker til at ryste lidt på hænderne. Jeg sniger mig roligt frem og lægger fluen midt i flokken, lader den gå til bunden og tager et par lange strips.
Det lykkes mig at kroge et par at de smukke papegøjefisk, men de er svære at få til at blive hængende på krogen. På vej tilbage bliver vi enige om, at vi hellere må få købt noget mere rom, for det giver vist fiskeheld at have det med på båden. Sikke en dag, vi er høje af fiskeriet, og beslutter os for at give det et forsøg igen de næste par dage. Vandstanden begynder at vende til vores fordel, og fiskeriet efter bonefish bliver virkelig godt nede på ”vores” lille ø. Her får vi indfriet vores fiskedrømme; sight fishing efter bonefish på lavt vand.
Alt i alt, får hele gruppen på ni lystfiskere, landet mange forskellige fiskearter lige fra bonefish, tarpon, guldmakrel, spanish mackerel, bonito, hornfisk og papegøje fisk til triggerfish og jacks. Når jeg tænker tilbage på denne tur, slår det mig, at hvis ikke vandstanden startede med at være så høj, havde vi måske slet ikke fanget så stor en variation af forskellige fiskearter. Da havde vi nok blot koncentreret os om at fange cruisende bonefish på flatsene.
Et lille beboet skur på en af de mange pancakes, der er godt skjult af mangroven.
Nye fiskeeventyr
Til næste gang ved jeg, at jeg skal se lidt længere ud i horisonten. Måske ligger der et andet fiskeeventyr og venter, – et som jeg slet ikke havde forventet. Det er absolut en stor glæde for mig hele tiden at lære noget nyt og udvide min horisont. Også selvom jeg tænker, at det her fiskeri har jeg enormt godt kendskab til, ja – så kan det pludselig påvirkes i en anden retning. Sikke et held!
Da vi først fik set lidt længere end det, vi havde en forventning om skulle ske, så fik vi jo et storslået fiskeeventyr. Det er altid vemodigt at forlade dette lystfiskerparadis, og selvom jeg denne gang var af sted i 16 fiskedage, så kunne jeg sagtens have brugt nogle ekstra. Og til trods for at guiden er en, som jeg hyrer professionelt, så får jeg som regel et venskabeligt forhold til ham. Måske fordi vi deler så mange følelser, glæde, frustration, iver, forundring, jubellykke og oplevelser, som fylder mit hjerte med vundne og tabte slag på flatsene.
TAG MED TIL ØGRUPPEN I PARADIS
Los Roques National park består af omkring 350 øer/pancakes. Der er cirka 3.100 indbyggere – primært bosat på Gran Roque, som er den største ø. Jeg fraråder ”gør det selv ture” til Los Roques, da der kan være en del uroligheder i Venezuela. Der er dog ingen kriminalitet eller farer ude på Los Roques. Har du selv lyst til at prøve fiskeeventyret i Venezuela, anbefaler jeg en pakkerejse med Topwater Travel. De arrangerer både gruppeture og individuelle rejser for danske og internationale lystfiskere.
Eksempelvis koster rejse med 7 fiskedage på Los Roques cirka 25.000 kroner. John Petermann, partner i Topwater Travel, har fisket på Los Roques mere end 15 gange gennem de seneste tyve år, og han er klar til at hjælpe dig. Kontakt John på: john@topwatertravelcom
Book altid guiden hjemmefra, hvis du vil hyre en sådan. Det koster 300 dollars om dagen for en båd med 2-3 fiskere.
Fluegrej: Klasse 7 eller 8 til bonefish. Klasse 9 til permit, papegøjefisk og trigger fish. Klasse 10 til baby tarpon, barracuda og jacks.
