KÆMPEÅL PÅ NEW ZEALAND – del 1

Søren Beck Hahurangi New Zealand

Ufremkommeligt terræn og tunge rygsække gjorde det at komme til uberørt fiskeri til en stor fysisk udfordring. Her forsøger Søren Beck at holde balancen på vej mod et nyt godt ålespot.

Følg med til år 2000, hvor jeg sammen med min fiskekammerat Søren Beck tog to måneder til New Zealand for at fiske efter de kæmpestore longfin eels.

AF JENS BURSELL

Efter at have tilbragt en spændende uge på North Island efter koi-karper i omgivelser der ligeså godt kunne have været på Lolland, var det fedt at rykke. Afsted for at opleve New Zealands sande sjæl – skove, bjerge og krystal klare floder. Målet var South Island, der flere steder stadig huser bestand af de store longfinned eels.

På turen ned over Nordøen tager vi en slingeret omvej for at få set os lidt omkring. Især den forrevne kystkæde på Coromandel, blot ½ times kørsel fra Waikato er, med sine tætte bevoksninger af træbregner og kæmpestore træer, et fantastisk syn. Længere sydpå passerer vi en af verdens mest kendte ørredsøer – Lake Taupo samt vulkanen Tongariro, der majestætisk hæver sig over de fladt bølgende og afsvedne højsletter.

South Island

Efter en fantastisk sejltur fra Wellington over Cook Strædet og igennem Marlborough Sounds ankommer vi omsider til Picton på den nordlige del af Sydøen. Vi har på dette tidspunkt endnu ikke rigtig besluttet, hvor vi skal fiske, og et hurtigt blik på kortet afslører tusindvis af kilometer strømvand, der bare venter på at blive udforsket. En fantastisk, men også uuoverskuelig følelse.

Vi lægger ud med at forsøge et par søer på den centrale del af Nordøen. Efter et par nætters fiskeri viser det sig dog, at der er uhyggelig langt imellem ål af bare nogenlunde rimelig størrelse. En af nætterne fanger vi over 100 ål, hvoraf kun én fisk er over 3 kilo. Et slimet helvede, hvor vi dog får gjort os en række værdifulde erfaringer, som sidenhen viser sig at komme til stor nytte.

Jens Bursell med en af de første større ål på turen.

Jens med en af de første pæne longfinned eels fra turen.

Cirkelkroge

Den vigtigste af disse er uden tvivl, at cirkelkroge gør ålefiskeriet ufattelig meget nemmere – både for fanger og ål. Allerede da vi var godt igennem de første 10-15 ål som var dybt kroget – indså vi, at der måtte gøres noget, hvis vi skulle kunne forsvare at genudsætte fiskene. På trods af lynhurtige modhug, var 90 % af fiskene kroget så dybt, at det involverede en større operation at få den fri. Ofte med det resultat, at ålen havde taget betragtelig skade under kampen for at komme fri.

Men ikke nok med, at ålen tog skade – har du først prøvet at afkroge en dybt kroget 500 grams ål – så forestil dig at afkroge tonsvis af fisk, der er langt større og sværere at håndtere. Her snakker vi åleslim over hver eneste kvadratcentimeter af tøjet…

Vi kom hurtigt frem til at Octopus Circle Hooks i str. 6/0 (Gamakatzu), var helt perfekte til jobbet. Med denne størrelse slap vi for alt for mange små ål i 1-2 kilos klassen, mens alt over denne størrelse sad perfekt på krogen – som regel kroget i mundvigen eller læben. Med denne teknik kunne vi pludselig genudsætte stort set alle fisk, og med hjælp af en hjemmelavet afkroger, af den type man bruger til conger (havål), kunne vi med lidt træning lande og afkroge ålene lynhurtigt.

Ålebestandene på New Zealand er i løbet af de sidste 50 år blevet så hårdt befisket kommercielt, at fisk over 5 kilo bliver mere og mere sjældne. Hvis målet er stor fisk, er det derfor en god ide fiske vande, der er så utilgængelige som muligt. Af samme årsag var turens næste mål – en flod på den nordvestlige del af Sydøen, 3 ½ dages vandring fra den nærmeste adgangsvej.

Sandflies og knæskader

I følge pålidelige kilder skulle denne der i nogle store pools skabt ved jordkælvsforkastninger på den centrale del af dette flodsystem, findes nogle rimelig seriøse ål. Som med alle andre storfiskerygter, er der kun én måde at checke om de holder… Desværre var oppakningen ikke en AFTM 5-6 fluestang samt 20-30 tørfluer, men derimod ca. 2 x 30 kilo ildelugtende udstyr. På toppen af denne fordærvede udstyrskransekage, befandt sig en mulepose fyldt med blodige stykker lammehjerte, okselever og skinneben fra lam, der skulle bruges som agn til ålene.

Da vi havde vandret 2 ½ dage igennem de mest fantastiske bøgeskove fyldt med mos, laver og træbregner, stoppede stien. For at komme videre måtte vi krydse floden og vandre ca. 10 km off-track, indtil vi kom til vores mål. Når vandringen foregår igennem nærmest uigennemtrængelig urskov, op og ned af stejle klipper og rådne træstammer, hvor man konstant skal kæmpe for fodfæstet, skal man oppe sig gevaldigt for at tilbagelægge mere end 1 km i timen. Allerede inden vi krydsede floden havde den hårde bjergvandring sat sine spor i Sørens knæ. Især nedstigningen fra et høj pas havde været en lige lovlig hård belastning. Off-track vandringen var dog dråben, der fik bærgeret til at flyde over og efter nogle timers vandring, måtte Sørens knæ kapitulere.

Da knæet for alvor krakkede, var det desværre på toppen af en lille bjergkam, hvor vi umuligt ville kunne slå lejr. Hvad endnu værre var – vi kunne heller ikke komme til at fiske… Løsningen blev, at jeg fartede i pendulfart med de to rygsække, indtil vi kom frem til et passende lejr- og fiskested.

Efter fem timers hårdt arbejde, hvor vi to gange måtte kravle ned af lodrette klipper alt imens vi klamrede os til rødder og grene, fandt vi endelig en lejrplads ved en lille biflod.

Den perfekte pool

Nedenfor teltet var et lille vandfald og umiddelbart nedstrøms dette var en perfekt lille pool. Vi nåede akkurat at pakke stængerne frem, inden det blev mørkt. Krogen blev agnet op med ½ lammehjerte, og allerede inden krogen landede, var der hug fra en pæn bækørred på 2,5 kilo, der kæmpede som besat. At holde en sådan fisk på en 3 ½ lbs ”Siluris” af den type, der bruges til mindre maller, var dog som at tage slik fra små børn. Fisken havde et kæmpehoved – tydeligvis en gammel han kanibal, der her terroriseret poolen og ædt alt levende i et godt stykke tid…

 

Longfinned eel fra New Zealand

 

I kastet efter er det Sørens tur, og han lander turens indtil videre største fisk – en ål på 4,6 kilo. Alt taget i betragting er vi godt tilfredse med at have højnet vores rekord med 1,2 kilo. For et par ølbøvsende danskere som os, ligner en fisk på denne størrelse nemlig stadig et moster i forhold til vores hjemlige strikkepinde.

Næste dag holder Søren en hvilepause med knæet alt imens jeg tager en rekognosceringstur nedstrøms. Jeg når dog kun halvvejs ud til de pools, der havde været målet med turen. Og da dette tog 1 ½ time uden oppakning og involverede en del klatring, var der ingen diskussion – vi måtte opgive at komme videre nedstrøms.

I stedet besluttede vi at leve et par dage udelukkende på fisk, så rationerne af spaghetti og tørsuppe skulle kunne vare til hele hjemturen. På denne måde kunne vi forlænge turen en smule, så vi dog havde fået noget ud af strabadserne. Samme nat får vi en del ål op til 4,3 kilo og får ved samme lejlighed kogt ål og fiskesuppe så vi er ved at brække os…. Konstante bid fra horder af sultne ”sandflies”, som nærmest er en sabeltiger versionen af knot, gør enhver form for ”ophold” til en pestilens. Og – da målet med turen helt fra starten af har været betydelig større ål, beslutter vi os for at begynde hjemturen, så vi kan komme videre i vores søgen efter storål. Med lidt held i omgivelser uden helt så mange sandflies.

Ål under opvasken

Halvvejs tilbage imod floden, hvor vi krydsede et par dage tidligere, finder vi en suverænt fed pool, hvor bækørreder på 2-4 kilo cirkler lokkende rundt i det krystalklare vand. På ganske få kast med en lille spinner, har vi begge fået bækørreder på 2,2 og 2,3 kilo, der ryger direkte på panden, stegt i en diskret blanding af karry og peber. Man kan sige meget om kogt ål, men pandestegt ørred rangerer dog alligevel klasser højere på den kulinariske rangstige. Natten giver kun få småfisk, hvilket bestyrker os i vores beslutning om at prøve andre vande.

Om morgenen da jeg vasker op, dukker to par stikkende små øjne op bag et sunkent træ. Ålene bugter sig langsom nærmere, indtil de ligger blot en meter væk og kigger ondskabsfuldt på mine fingre, der til alt held ikke længere befinder sig i vandet. Af frygt for at skræmme fiskene får jeg Søren til at række mig en af stængerne. Den største af ålene vejer omtrent 6 kilo og med rystende hænder får jeg serveret et stykke friline lammehjerte lige foran fiskene.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

I flere sekunder ligger fiskene helt stille, som om deres foretrukne jagteknik er at nedstirre byttet, indtil det dør af skræk. Pludselig bevæger begge fiskene sig de sidste 10 cm hen til agnen, alt imens de snor sig om hinanden. Da den ene af fiskene hugger, er det desværre den mindste, der sidenhen skulle vise sig at veje 4,2 kilo. I håbet om, at den store fisk kommer tilbage, bliver vi lidt ekstra tid på lejrpladsen, men da der ikke er sket noget efter ca. ½ time beslutter vi os for at starte den lange hjemtur. Først tre dage og en hel masse afbrændte kalorier senere, er vi tilbage til bilen og kan køre op til Nelson for at fejre årtusindeskiftet på behørig vis.

Vestkyst ål

Da vi er en uges tid inde i det nye årtusinde og har været på et par småture ved diverse middelmådige vande, indser vi for alvor, at der skal seriøst andre boller på suppen, hvis det skal lykkes os at fange vores drømmeål. Vi har allerede brugt 14 dage på Sydøen og på trods af, at vi har fanget masser af fisk, er det dog stadig ikke lykkedes os at lande en eneste ål over fem kilo.

Da vi har hørt rygter om store ål fra vildmarken i Fiordland, beslutter vi os for at lave et seriøst ryk sydpå. Undervejs passerer vi vestkysten, hvor vi bruger en del tid på at tjekke diverse mere eller mindre suspekte vande. Efter en del opsøgende arbejde kombineret med en passende dose tilfældigheder finder vi omsider nogle vande, der lugter af storfisk.

 

Jens Bursell i uvejsomt terræn i Kahurangi National Park

På vej mod nye ålespots i Kahurangi National Park.

 

Spaghnum-manden

Et af disse vande er en lille å, der slynger sig igennem flax enge, skove af træbregner og sølvbøg. Fra pålidelig kilde får vi at vide, at de øvre stræk ikke er blevet kommercielt fisket så længe, det kan huskes….Med modet helt i top sætter vi os for at komme op til de øvre dele af åen. Undervejs bliver vi nødt til at køre tværs over en å i vores ramponerede Civic Shuttle. Da åen er for dyb, bliver vi nødt til at bruge en times tid på, at blokke de værste huller op med omkring liggende sten, for at komme op igen. Langt om længe lykkes det at få bilen helskindet over, og efter en del kørsel på out-back dirtroads, finder vi omsider en lille stikvej, der fører i retning af åen. For enden af vejen står et faldefærdigt blikskur, der mest af alt ligner noget bølgeblik, som er stillet tilfældigt op af nogle palle-stabler.

Til vores store overraskelse kommer en gammel tandløs gubbe ud af huset. Først er vi helt sikre på, at han er på vej hen for at hente haglgeværet. Det viser sig dog hurtigt, at han er jordens rareste mand. Siden konen døde for 20 år siden har han boet her med et par får og levet af at indsamle spaghnum mosser i de uigennemtrængelige moseområder omkring åen. Far out. Da vi har forklaret vores ærinde, ekskortere han os igennem engene ned til åen, hvor han med et underfundigt smil tager afsked med os.

Vandstanden i åen er uhyggelig lav og selv i de dybeste pools er der ikke mere end 1 meter vand. Der er nu kun en time til det bliver mørkt, og vi beslutter os for at dypfiske med friline-lammehjerter i de pools, der ligger opstrøms, hvorefter vi vil tilbringe natten ved en aflang pool en smule nedstrøms, for på denne måde at få afsøgt så meget som muligt af åen. Allerede i den tredje pool, får jeg hug og kan efter en hård kamp i en lille 2 x 2 meter pool lande vores første 5 kilos ål. En suverænt flot fisk med den vildeste tyrenakke. Natten byder kun på småfisk op til 4 kilo. I det tidlige lys tager vi på åledap, og allerede i den første pool kroger og mister jeg en ål på 6-7 kilo, men på trods af dette beslutter vi os for næste nat at forsøge et yderst lovende vand.

Fortsættes i del 2 – som kommer i næste uge.

SEJLFISK ACTION I VERDENSKLASSE

Malaysia byder på det vildeste fiskeri efter sailfish, hvor der er masser af hug, vilde udløb og luftballet for alle pengene. Følg med Fisk & Fris Johnny Jensen et smut sydpå til varme, sol og sveddryppende action.

TEKST:  JOHNY JENSEN, FOTO: JOHNNY JENSEN OG KIM RYGAARD

Sejlfisken levere en fantastisk fight

Sejlfisken leverer en vild fight med masser af spring og luftakrobatik.

Dominic råber lettere hysterisk: – Fisker klar, fluen i vandet – KAST. Det er Kims tur med fluestangen, og spændingen er nærmest til at skære i efter to mislykkede forsøg på at kroge de lynhurtige sejlfisk.

Vi sejler med to rækker af teasere i hver side bag båden, og en aggresiv sejlfisk har allerede vist sin rygfinne og næb lige bagved. Man ser tydeligt i det klare vand, at den tager en runde væk fra teaserne, og kommer tilbage med fornyet beslutsomhed. Dominic har en enkelt teaser på en lang in-line stang, som han tirrer sejlfisken med, og flår den så pludselig ud af vandet, samtidig med at Kim placerer fluen perfekt, hvor teaseren lige har været; og sejlfisken tager fluen!

Så snart sejlfisken vender, giver Kim tilslag ved at trække kraftigt i linen, men uden at løfte stangen. Det sætter fut i sagerne, sejlfisken går amok, samt stripper fluehjulet for line, som vi aldrig har set det før. En af verdens hurtigste fisk hamrer line af hjulet, og Kim står bare med et fjoget, men tilfreds grin. Fed fiskelykke.

Kampen tager cirka 20 minutter med nogle lange udløb, men det tunge klasse 12 fluegrej og Kims erfarne hænder får dog efterhånden overtaget, hvorefter vores første fluefangede sejlfisk er en realitet – efterfulgt af passende fejring med hujen og indianerdans.

Sejlfisk på agnfisk

Det er meget tydeligt, at fluefiskeri efter sejlfisk kræver mere arbejde, og der er længere mellem fiskene end med levende agnfisk, men det er en fantastisk optakt og super spændende at have fiskene inde mellem teaserne og lave ballade, og så naturligvis den ekstremt seje kamp på fluegrejet.

Fluegrej til sejlfisk

Her kan du se det fluegrej, der bruges til fiskeri efter sejlfisk.

Når vi fisker sejlfisk med agnfisk, har det på de fem ture, vi indtil videre har været derude endnu ikke taget længere end to minutter, før vi har haft den første fisk. Vi fanger agnfiskene med små ophængere – også kaldet sabikis, hvilket i sig selv er temmelig interessant, både på grund af de mange forskellige arter vi fanger, men også fordi sejlfiskene nogle gange angriber de små fisk, inden vi får dem indenbords; og så følger en meget besynderlig fight på lette grej, ophængere, og en hidsig sejlfisk for enden. Det ender dog altid på samme måde, at linen knækker. Men man har jo altid lige tanken; gud ved om det går.

Når vi bruger agnfisk, fisker vi enten fri-line eller agnfisken under en ballon. Begge dele er meget effektivt, og specielt interessant når man holder stangen med linen mellem fingrene, for at få oplevelsen af hugget på den bedste måde. Man skal dog lære at styre sig, og ikke give tilslag, da vi bruger cirkelkroge til denne slags fiskeri.

Alle de andre fede arter

Langsnudet trevalle

En flot langsnudet trevalle til Jonhhy Jensen

Vi begyndte at fiske i Malaysia i 2006, og dengang var det udelukkende sejlfisk, det drejede sig om. Vi fiskede med levende agn under balloner, og vi fangede rigtig, rigtig mange. Efterhånden, efter fem ture derud, begyndte vi at se os om efter andre arter og forsøge os med andre metoder; ikke fordi vi er trætte at sejlfisk, men for variationens skyld. Og jeg skal love for, at der er mange muligheder.

Noget af det sjoveste fiskeri findes, hvor kommercielle fiskere har lavet kunstige rev, der er afmærkede med plastiktønder. Her fanger vi agnfisk, men rovfiskene har selvfølgelig også fundet ud af at jage der. Mens vi sørger for at få fyldt op med agnfisk, har vi et par liner ude med levende makreller på krogene, og der er bare altid et eller andet, der får øje på dem. Ofte er det flokke af guldmakreller, der er komplet ukritiske, om de har været kroget en gang; de kommer tilbage. Desuden får vi barracuda, dronningefisk, kongemakrel, sergentfisk/cobia, store hornfisk og flere andre arter. Det er selvfølgelig oplagt at spinnefiske efter de her rovfisk, hvilket er top fedt. Sidst fik vi endda en lille sort marlin på en wobler, men den knækkede desværre linen i første spring.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

På de sidste par ture til Malaysia har vi brugt flere dage på Tioman Island, som kun ligger et par timers sejlads fra Rompin. Ud for Tioman ligger nogle dybe områder med rigtig mange fisk, hvor vi fisker efter havbarser, pompano, trevaller, snappere, osv…

Sejlfisk fra Malysia

Billseeker Sportfishing
Det er femte gang vi fisker med Dominic, som ejer Billseeker Sportfishing, og vi har allerede booket næste tur i oktober. Udover at fiskeriet er enestående, så er Dominics logistik, service og kvalitet helt i top. Og prisen er noget alle kan være med på. Eksempelvis kostede forrige tur cirka 10.500 kroner for fem dages fiskeri, inklusiv ophold (hus i Rompin og værelser på Tioman), al mad og drikke (alkohol betales separat), fiskegrej, og alle transporter til bådene samt mellem Rompin i Malaysia til og fra Singapore lufthavn.
Kontakt Dominic på email hvis du selv vil afsted: info@billseeker.com
eller følg ham på hans hjemmeside: www.billseeker.com
og hans Facebook side.

Lige til grænsen – og lidt over…

Sætter man kursen mod eventyret, mod grænsen af det civiliserede, det udforskede og det forsvarlige, så er det eneste man kan regne med er, at det ikke går som man havde regnet med. Thomas Søbirk og hans venner tog til Lakkadiverne og blev de første skandinaver, der nogensinde har kastet en popper på disse kanter.

Tekst og foto: Thomas Søbirk

(mere…)

PÅ EVENTYR I DET INDISKE OCEAN

Der er mange måder man kan slappe af på, men for mig er fiskeri absolut ikke en af dem. Faktisk er det på ingen måde den famøse »afstresning«, som traditionelt forbindes med fiskeri, der tiltrækker mig. Jeg skal ærligt indrømme, at for mig er det eventyret, som trækker. Det er det, som giver mig farve i kinderne og gnist i øjet. Sådan er det bare…

Af April Vokey

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

(mere…)

JAGTEN PÅ STORBYGANGSTERE

De er små, men bomstærke. Farvestrålende, fulde af selvtillid og attitude. De er altid klar til at tage kampen op i højlysdag på gadehjørnerne i Miami, hvis de skulle blive provokeret. Det lyder måske som nogle af de gangstere Tubs og Crockett jager i tv-serien Miami Vice, men jeg jager en helt anden storbygangster. Det her handler om urban fishing efter peacock bass i Miamis kanaler.

Tekst og foto: Gordon P. Henriksen

(mere…)

EUROPAS BEDSTE GEDDE FISKERI?

En gedde i 15-16 kilos klassen er en fisk for livet – og noget som kun er ganske få heldige – eller dygtige fiskere – forundt. Men hvor skal man få den uopnåelige drøm opfyldt? Spørger du geddeeksperten Neville Fickling er svaret engelske Chew Valley.

Af Neville Fickling

(mere…)

AUSTRALSKE FLUEFISKEDRØMME

Kysterne ved Australske Exmouth byder på masser af spændende udfordringer for fluefiskere med hang til høj himmel, flats, brændende sol og bomstærke hurtigsvømmere på fluegrejet. Følg med Fisk & Fri’s Jan Bach Christensen downunder.

Tekst og fotos: Jan Bach Kristensen

(mere…)

FJELDØRRED EVENTYR PÅ GRØNLAND

Grønlandske Robinson River byder på et fantastisk fjeldørredfiskeri, hvor man ganske let, billigt og med få forberedelser selv let kan planlægge en fisketur helt udover det sædvanlige. Følg med Terkel Broe Christensen på et lettilgængeligt og billigt fiskeeventyr, hvor man skal gøre sig umage for ikke at fange noget.

Tekst og foto: Terkel Broe Christensen

(mere…)

GLIMT FRA GAULA

Norge byder på fantastiske laksoplevelser – og netop august er en periode, der kan byde på rigtig godt fiskeri. Følg med Terkel Broe Christensen nordpå og bliv inspireret til selv at opleve lakseeventyret.

Af Terkel Broe Christensen

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

(mere…)