aug 6, 2024 | Artikler, HAVBARS, Kystfiskeri, Medefiskeri
Medefiskeri efter havbars er både hyggeligt, spændende og drøn effektivt. Fisk & Fri’s Henry Gilbey har dyrket fiskeriet intensivt i mange år – her giver han dig en stak værdifulde tips til, hvordan fiskeriet skal gribes an.
AF HENRY GILBEY
FORESTIL dig hvor fedt det er at stå i brændingen i knædybt vand, mens du kaster til havbars hotspots med mågernes skrig og bølgernes rytmiske brusen som baggrundsmusik. Det er hvad saltvandfiskeri handler om. Medefiskeriet efter havbars kan inddeles i to forskellige typer. Den første form for fiskeri er i praksis traditionelt bundsnørefiskeri fra kysten: Man tager ud til en god plads, kaster taklet ud – ofte på stor afstand, sætter stagen tilrette i en stangholder, hvorefter man bænker sig komfortabelt og venter på hug.
Den anden form for fiskeri går ud på at tage en mere mobil indgangsvinkel til fiskeriet – samt bruge mere tid på at »læse vandet «. Her går du rundt og kigger efter helt bestemte hot-spots, hvor fx strukturer eller specielle bevægelser i vandet kan give dig et hint om, hvad der gemmer sig under overfladen. Dette kombinerer du så med din viden om havbarsens adfærd og bruger konklusionerne til at kaste din agn ud til helt specifikke hotspots, hvorefter du holder stangen i hånden, så du er klar til at reagere på det mindste nap. Til dette fiskeri bruges ofte lidt lettere grej – blandt andet fordi der fiskes tættere på land. Begge metoder er super sjove. Hvilken én man bør vælge afhænger dels af, hvor du fisker – og dit personlige temperament.
Stationært bundsnørefiskeri på mellem til langdistancen involverer normalt 12-13 fods kystmedestænger med en kastevægt på 120-170 gram. Denne fiskeform passer rigtig godt til mange typer af pladser: Åben kyst, hvor der skal kastes langt for at nå ud på en ordentlig dybde, havnefiskeri samt fiskeri på klippekyster, hvor der skal kraftigt grej til, for at få fiskene sikkert i land. Men – I de fiskesituationer, hvor det ikke er nødvendigt at kaste særlig langt, eller hvor det er let at fighte fiskene, er der dog ingen grund til at bruge så kraftigt grej. Fiskene kommer tit ret tæt på land og det er trods alt sjovere med lidt lettere grej, hvis forholdene tillader det. Mobilt fiskeri med let grej er derfor er helt klart min personlige favorit, når forholdene er til det.
Medefiskeriet efter havbars er stort set uopdyrket i Danmark, men har et kæmpe potentiale.
Hvordan medefisker man efter havbars?
Watercraft – evnen til at finde fiskene, være på pletten på det helt rigtige tidspunkt, og kombinere dette med viden om fiskens fourageringsmønstre samt at visualisere hvad det egentlig er, der foregår under overfladen, er til enhver tid den vigtigste es havbarsfiskeren kan have på hånden.
At kaste taklet langt pokker i vold på velkendte pladser på det helt rigtige tidspunkt i forhold til tidevandet, kan være en effektiv kystfiskemetode, men ofte får man mere ud af at være mobil og tænke mere over at fiske »håndholdt« på mange forskellige hot-spots. Evnen til at læse vandet og tolke det du ser på den helt rigtige måde, er noget der kun kommer ved at spendere en masse tid ved vandet samtidig med, at du registrerer og reflekterer over, hvad du ser. Dette fiskeri handler meget mere om at placere taklet helt præcist på det rette sted – end at kaste langt.
Uregelmæssigheder på overfladen er helt basalt det vigtigste, du skal være på udkig efter. Et af de bedste tricks er at opsøge fiskestedet ved lavvande. Under disse forhold er det nemlig meget lettere at afsløre de særlige bundforhold, der skaber attraktive hot-spots for havbarsen. Nogle af de bedste steder er ofte huller eller render. Ved ekstremt lavvande er de yderst lette at spotte, fordi de er de eneste steder, hvor der er vand af betydning tilbage.
Belønningen for en dejlig sensommerdag i selskab med måger og bølgeskvulp.
Når vandstanden er på sit højeste, ses de samme spots på følgende måde: Læg mærke til hvordan bølgerne bryder helt generelt. Der hvor bølgerne flader ud og er mere rolige, er ofte lige over de dybeste huller. Årsagen er, at bølgerne bryder over de punkter med lavest vand, hvorefter de mister deres energi og højde, når de ruller videre over et hul. Selv mindre dybdeforskelle kan være rigeligt til at give så meget dybde og strømlæ, at der samler sig større mængder af byttedyr, som føler sig sikre her. Og det ved havbarsen. Byttedyrene er nemme at fange her – og dette kombineret med, at havbarsen ikke bruger nær så meget energi ved at ligge på lur her i forhold til at blive kastet rundt i selve brændingen, gør disse steder til perfekte hotspots, hvor du skal tilstræbe at placere din agn med størst mulig præcision.
På strande uden brænding og større bølger er det ofte meget små tegn, man skal kigge efter. På et strandstræk med fx ren sandbund, kan det være uregelmæssigheder som fx store sten, mindre rev eller lignende, der bryder og knækker selv mindre bølger anderledes. Alternativt skaber topografi og strukturerer på bunden måske et mindre strømskel, der ses som skillelinier i vandet, hvor der er markant forskel på vandets farve eller hvordan bølgerne rifler/bryder. Prøv at tænke som en byttefisk – alt hvad de kan bruge til at skjule deres tilstedeværelse er steder de vil opsøge. Og i hælene på dem kommer havbarsen.
Ved fiskeri på dybt vand, som det fx ofte er tilfældet, når man fisker fra moler, gælder det ligeledes om at tænke over, hvor byttefiskene oftest befinder sig. Her er de bedste spots ofte ved strømskel og helst så tæt som muligt på de strukturer, der skaber strømskellet. Det kan fx være tæt ved klipper, molehoveder, udhæng eller lignende. Det er en skræmmende tanke at være småfisk eller krabbe, vel vidende, at de glubske havbars ved præcis, hvor du opholder dig… Præcis som en løve på Serengeti vil den bruge enhver form for tilgængeligt skjul til at overraske byttet, samtidig med, at den bruger så lidt energi som overhovedet muligt.
Når der fiskes på langdistancen med det kraftige grej, er det vigtigt at have en solid stangholder som fx denne trefod, til at holde stangen.
Grej til medefiskeri efter havbars
Grejet til størsteparten af mit havbarsfiskeri, hvor jeg ikke behøver at kaste langt, er en let beach caster stang på 11-12 fod med en kastevægt på 50-100 gram. Stænger som disse er lette nok til at man kan stå og holde dem i hånden i længere tid ad gangen uden at blive træt. Det er vigtigt til dette fiskeri, for hugger en fisk tæt på fx bolværk, er det vigtigt lynhurtigt at kunne presse dem væk fra diverse strukturer, og det gøres lettest, når man allerede står med stangen i hånden.
Desuden gælder det om at minimere vægten, når der fiskes mobilt. Her er det også hæmmende for mobiliteten at skulle slæbe rundt på stangholdere og andet tungt grej. Hvor jeg helst vil have en relativt hurtig stang til mit fiskeri med kunstagn, foretrækker jeg en lidt blødere stang med progressiv aktion til mit fiskeri med naturlig agn. Det har dels noget at gøre med, at agnen ikke så let bliver revet af i kastet, men har også betydning for den indikation en blød stang giver af ændringer i strømmen, der kan have betydning for fiskeriet.
Chancen for at fange trofæfisk som denne, er så absolut til stede på den jydske vestkyst.
Hjul til kystmede efter havbars
Valget af hjul er i høj grad et spørgsmål om personlig smag – både fastspole og multihjul kan bruges. Især når man fisker relativt tæt på land, er der ingen grund til at hjulet bliver for stort og klodset. I mange situationer foretrækker jeg en monofil nylonline med brudstyrke på 5-8 kilo, afhængig af hvor jeg fisker. Denne line bruger jeg især til stationært fiskeri, hvor stangen står i stangholdere.
Fletline – typisk 30 lbs brudstyrke, bruger jeg ofte når jeg fisker stangen håndholdt, da det giver en virkelig god føling med selv det mindste nap. Men – hvis ikke du holder stangen i hånden, giver den uelastiske fletline efter min mening flere ulemper end fordele. Uanset hvilken line jegbruger, anvender jeg typisk en slagline på et par meter 40 lbs mono, for at tage den værste belastning i kastet.
Tobis er en af de bedste agn til havbars – her monteret på et klassisk langdistance takel til surf-fiskeri. Bemærk loddet, hvor ankertrådene, som navet antyder, sikrer at loddet ikke ruller og sætter sig fast på pladser, hvor det kan være et problem.
Hvilke takler er bedst til havbars?
Taklerne til fiskeri efter havbars på kort- og mellemdistancen er yderst simple. Jeg bruger normalt blot et ganske almindeligt paternoster-takel – enten glidende eller fast. Lodder med ankerwire på 90-125 gram er normalt alt, hvad der skal til at holde taklet i position, når man fisker tæt op ad en struktur, hvor taklet helst ikke skal sætte sig fast – fx klipper eller bolværk. Her skal taklet rulle så lidt som muligt, for hvis det ruller, så sætter det sig højest sandsynligt fast.
Omvendt – fiskes der i huller eller render på mere ren sandbund, foretrækker jeg kuglelodder, der får taklet til at rulle hen over bunden, så taklet kan afsøge et større areal uden den store risiko for at sætte sig fast. Havbarsen har en stor mund, så jeg bruger ofte 2/0-4/0 kroge og 30lb fluorocarbon forfang. Dette fungerer perfekt og giver minimalt med kludder.
Børsteorm, som vi kender dem så godt fra fladfiskeriet, er i mange situationer rigtig gode til havbars.
De bedste agn til havbars
Agnen har naturligvis stor betydning. Sørg altid for at få den bedst mulige kvalitet – uanset om de er ferske eller frosne, skal agnen være så frisk som muligt. Mine favorit agn er uden tvivl krabber eller levende tobis, men det afhænger lidt af, hvor jeg fisker. Jo bedre og mere effektiv duftafgivelse agnen har, desto mere effektiv er den ofte. Børsteorm, sandorm, ottearmet blæksprutte, makrel samt mindre agnfisk. Jo havmede efter havbars er faktisk ret simpelt. Så længe du husker, at det der tæller allermest er watercraft. Hvis blot du fisker din agn perfekt serveret på rette tid og sted, vil du blive rigeligt belønnet.
Krabbekød kan med fordel agnes på et dobbelt krogsæt som dette.
For at fastholde krabbekødet omvikles det agnede krabbekød med tynd, gennemsigtig elastiktråd i stil med det, der anvendes til børnehalskæder.
Sandorm er en fortræffelig agn til havbars – og samler man dem selv, er det en billig fornøjelse.
jun 13, 2022 | Artikler, HAVBARS, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Når mørket falder på, er der ofte godt gang i barsfiskeriet på den jyske vestkyst.
Den jyske vestkyst byder på et fantastisk fiskeri efter havbars – og noget af det allerbedste fiskeri oplever man ofte, når mørket er faldet på. Følg med Bo Jensen på kysten i sommernatten.
AF BO JENSEN
INDEN JEG NÅR at få bæltet spændt om mine waders, står to fiskere allerede på pladsen. Ude på revlen, som her kun befinder sig 10-20 meter fra havstokken, men som er lidt svær at nå for os, der er højdemæssigt udfordret, kan man med et godt kast dække flere små rev, hvis kanter barsene elsker at fouragere over.
Jeg kan se, at den ene står med bøjet fiskestang, og efter en kort fight lander han en bars med et hurtigt greb i underkæben. Enkeltkrogen løsnes, og den lidt for korte fisk slippes fri. Jeg når ud på revlen og begynder at tyre blinket mod de mørke bundpletter, der tegner sig tydeligt mod den ellers lyse bund. Scenariet fra før gentager sig mange gange den følgende time og for så vidt hele aftenen igennem skal det vise sig. Endnu en sommeraften med mild brise fra sydøst har bragt fødeemnerne tæt på kysten, og vi kan i det klare vand tydeligt se store stimer af småsild, som barsen mæsker sig i.
Flere spinnefiskere er stødt til, og de fleste er kendte ansigter, som alle får bars sådan en aften.Det er bare et spørgsmål om tid, inden de kommer inden for revlen, som vi bevæger os rundt på. Det er sidst på eftermiddagen. Solen dykker langsomt mod horisonten, og det er nu, at fluestangen kommer frem. En hurtig kop kaffe og et par optimistiske beretninger fra medfiskerne gør, at turen lægges nordpå langs stranden.
Et håbefuldt tegn er, små grupper af døde sild, der ligger helt friske i vandkanten. De er sikkert døde af skræk i panisk flugt fra de sultne rovfisk, der maser sig frem i solide stimer.
Denne fine fisk huggede, mens det stadig var lyst.
Havbars i overfladen
Barsene viser sig i overfladen med små og store hvirvler. En intermediate line og en fiskeimitation for enden udløser kontante rusk i linen, og årets første kystfluefangede bars er en realitet. Hugget er voldsomt i forhold til fiskenes størrelse, og de hugvillige fisk holder gejsten oppe og fiskeriet i gang. Et par fluefiskere, der vil gå bag om får hurtigt linerne i vandet, da det er åbenlyst at fiskene er inde. Tilsammen får vi måske 10-15 fisk på fluen, men det eneste, der kan klages over er fiskenes størrelse, for denne sommer har der været et stykke mellem kilosfiskene. Alligevel tilsmiler heldet den ene, da han får en bars på over 45 cm samt en lidt mindre, der tages med hjem.
Det er med iver i stemmen, at en medfisker fortæller om en mistet fisk. Den tog et Snapsblink helt ude i kastet. Det hårde hug blev efterfulgt af et kontant, vedvarende udløb, mens fisken ændrede kurs og begyndte så at gå på langs af kysten. Om det var presset på linen, eller fordi den gik mod noget fandt han aldrig ud af, men linen sprang i hvert fald – og udtrykket i hans øjne var ikke til at tage fejl af: Det havde været en fisk af den helt rette kaliber.
Når solen går ned, kan der ofte være hektiske hugperioder, hvor havbarsene går helt amok. Du kan bruge dit helt almindel ige kystgrej,
som du normalt bruger til havørred.
En kammerat havde mistet en lignende morgenen forinden. Men – der skal dog tålmodighed til og fiskes mange ture, før den chance opstår. De ideelle betingelser får man ved først og fremmest at vælge det rette vejr. Vesterhavet rejser sig hurtigt ved nordlige og vestlige retninger, så sandet slemmes op af bølgerne, der bliver for høje og tunge at stå i. I direkte modvind skal der ikke være over 8 m/s, men ved langsgående eller forskellige retninger i fralandsvind kan man sagtens finde brugbare strækninger mellem Skagen og Hanstholm.
Højvande gør, at fiskene kan komme ind over revlerne og i fluefiskeafstand. Solskin er det behageligt at fiske i, og er også fint for barsen. Ved stigende eller faldende vand er der bevægelse i fødeemnerne og dermed rovfiskene.
De bedste fisketider til havbars
Tag tidlig morgen og sen aften i brug. Brug gerne store agn, der kan lave lidt ballade i det svage lys. En ophænger med en selvlysende perle er ren magi for barsene, når mørket har sænket sig.
Det er altid lidt gambling, om man skal blive ved, til det er helt mørkt. Men det kan blive helt vildt på de milde sommernætter. Det er et temperamentsspørgsmål om man skal brænde sit krudt af først på natten eller vente til morgenlyset rammer. Begge dele er optimale tidspunkter, men skal jeg kun vælge et, så bliver det aften og ind i mørket. Hvis det kombineres med højvande om aftenen og let østlig vind, kan kun din egen udholdenhed sætte begrænsningen.
Mange gange har vi fået bars på tidspunkter, der ikke lige følger barsmanualen – dvs ved høj sol og lavvande midt på dagen. Andre gange kommer de ikke lige forbi under de forhold, som man regner for de mest gunstige. Men er der lige lidt tobis eller andet i farvandet, så følger rovfiskene jo gerne efter. Igen er udholdenhed en vigtig faktor.
Havbarsens skæltegning er virkelig flot med en masse små blå mar keringer, der når lyset falder rigtig – næsten er isfugleblå.
Hvad spiser havbarsen?
Barsene på Vestkysten æder både på bunden og oppe i vandet. De jager sild og tobis i det frie vand, så hold øje med om der er liv af småfisk i overfladen. Alle de større bars jeg har kendskab til, har foruden småfisk også alle uden undtagelse haft krabber i mavesækken. Jeg har fanget masser af mellemstore bars på 50- 55 cm fra båd over fem meter vand. Alle jeg har hjemtaget har haft mavesækken udspilet af små og relativt store krabber.
Fiskeri med softbaits er ikke blevet forsøgt i særlig høj grad, men for den der har styr på dropshot, carolinarigs mm er der et uopdaget eventyr, som bare ligger og venter. Ingen fisker med krabbeimitationer og bombarda fra kysten, men i stedet er kompakte lange blink og woblere meget brugt. Og det virker. De fleste steder er der også kun få meter dybt og man fisker til jagende fisk, der kommer ind på relativt lavt vand i sin jagt på tobis og sild.
Grej og agn til fiskeri efter havbars
Barsgrej er helt almindeligt kystgrej, man også ville bruge til havørred. Endegrejet skal gerne kunne kastes langt de fleste dage. Små og store kompakte blink eller pirkelignende sager på op til over 40 gram kan nå ud til stimerne på de dage, hvor der skal søges store områder af.
Anvend gerne agn, der har noget blankt på siderne – og både naturfarver, hvid og sort giver fisk. Brug store agn til fiskeri i mørke og svagt lys. Forsøg med overfladeagn som fx popper eller stickbaits, der går højt i vandet – gerne med en selvlysende perle eller prikker malet med selvlysende farve. De kan lades op med en pandelampe. Jeg bruger helst agn, der vugger gennem vandet ved spinstop, som gennemløberblink og sildelignende woblere.
Dybest set minder havbarsfiskeriet ufattelig meget om kystfiskeri efter havørred med det samme grej og de samme agn, så selvom du går målrettet efter havbars, vil du derfor også ofte få en havørred med i købet.
Sådan fisker du havbars
Fiskeriet er ikke meget anderledes end fiskeri efter havørred, og det sker tit, at en havørred tages som bifangst. Lange kast med gode pauser under indspinningen er nøglen. Hvis ikke der mærkes eller ses tegn på fisk, forsøg da med at fiske lange spinstop, så agnen kommer ned i vandet. De fleste steder ved den jyske vestkyst er der heller ikke mange sten, så bundhug undgås let. Samtidig skal det nævnes, at de få steder, hvor der er lidt afveksling i den endeløse sandørken, som bunden reelt er, hører til de steder som især tiltrækker barsene. Forsøg at dække noget vand, besøg flere steder og opsøg fiskene.
Find steder på Google eller Bing Maps på den jyske vestkyst. Der må gerne være lidt mørke pletter relativt tæt under land. Der er få af dem, men de fungerer som oaser, der holder på de trækkende stimer. Fisk stedet igennem over flere dage og snak med de lokale fiskere du møder. Læg mest energi i fiskeriet i aftagende eller tiltagende lys og gerne før og efter højvande. Start dit fiskeri midt juni. De fleste år er barsfiskeriet godt frem til slutningen af september, så der er masser af tid at fiske i endnu.
Ifølge britiske undersøgelser baseret på mærkningsforsøg overvintrer barsene på dybere vand. Derfor fanges den aldrig eller meget sjældent fra november og hele vinteren igennem. Når temperatur og lys passer gyder den langt fra land, hvorefter den i forsommeren kommer til ædepladserne ved kysten. Vi har dog både fanget meget unge fisk ned til 15 centimeters længde samt gydemodne fisk fra Vendsyssels kyster. Briternes mærkningsforsøg har vist, at de samme bars vandrer til nøjagtigt samme kyststrækning år efter år. Samme fisk er fanget hele 3 gange samme sted med års mellemrum. De mindre fisk kommer tæt på kysten, som er en sommerbegivenhed for de unge bars. Den jyske vestkyst er derfor et vigtigt opvækstområde.
Væksten hos bars er meget langsom, og en stor bars på 70 cm kan let være 20 år gammel.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.
maj 30, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVBARS, Kystfiskeri
Stenhårde hug, tunge udløb og til tider hektisk fiskeri er barsens varemærke. Men den til tider sværtfundne fisk, som skal genudsættes, kan være en udfordring at komme på kastehold af. Det kræver erfaring, og den har Bo Jensen, som her giver dig hjørnestenene til succes med Vesterhavets hårdtslående fighter.
AF BO JENSEN
JAAA! DE ER HER! Råbet på klingende fynsk kommer fra min fiskemakker, der står et halvt hundrede meter længere henne ad kysten med en voldsomt bøjet stang. Noget stærkt for enden af linen trækker nogle line meter af, stangen står i en flitsbue og bremsen hviner. Udløb nummer tre bliver en anelse kortere og fisken viser sin blanke bredside i overfladen et stykke ude og følger derefter pænt med ind mod den spændte fisker. I det øjeblik den fornemmer gruset under bugen komme nærmere, tager pokker ved dyret og i et panisk forsøg på at undslippe, stikker den af mod de befriende bølger.
Hasse, som er forbundet til det iltre væsen via en tynd line, ytrer noget om at den bare skal ind og lægger mere pres på klingen. Minuttet senere giver den sig og bliver mere føjelig, så Hasse kan kane en fed sølvfarvet bars op på stranden. Dens pigge på ryggen stritter om kap med dens udspilede finner af bar kampgejst. Det er en glad fisker, der poserer foran kameraet øjeblikke senere.
Fiskeriet optages hurtigt efter nogle få skud med kameraet, for i barsfiskeriet er det klart underforstået, at man skal holde sig til, når chancen er der, og barsen er indenfor kastehold. De følgende minutter bliver til en hektisk blanding af kast, hug, fights og genudsætninger af hidsige og sølvglinsende jægere. Vores hænder bliver riftede af fiskenes pigge og gællelåg, hvis forsvarsudstyr er dens skarpe savtakkede rand, som helst bør undgås under afkrogningen.
En Clouser går man ikke fejl af – heller ikke til bars. Lyse farver har vist sig effektive.
BARSFISKERI GÅR I BLODET og selv efter flere fine fisk, kommer ophidselsen helt uventet tilbage, da en rigtig stor bars får Hasses stang til at krølle totalt sammen. Hvinene fra bremsen går en oktav op, og i et flintrende udløb stikker fisken af i et tempo, der ville gøre enhver havørred forlegen. Fisken tog blinket et kast ude, og der bliver hurtigt flået et tocifret antal meter line yderligere af hjulet, inden fisken pludselig ændrer kurs og søger mod nogle store sten. Intet kan hjul og stang gøre, da de er spændt maksimalt op. Svedperlerne på Hasses pande er for længst sprunget frem, og han er ekstremt fokuseret. Frustrationerne er nærmest håndgribelige, da linen med ét bliver helt slap. Forklaringen trænger sig på, måske et skade på linen, måske er den skåret over på en et skarpt stenhjørne. Rigtig surt, da det er den anden store bars, han har tabt på den facon.
BARSEN TRÆKKER KYSTNÆRT for at æde. De følger ligesom makrellen byttet, som kan være småsild og tobis. Derfor kan barsens tilstedeværelse være noget uforudsigelig, men godt med byttefisk i vandet er selvfølgelig en klar, positiv indikation. De første bars fangster sker ifølge mine erfaringer i forsommeren eller det sene forår. De vil gerne have lidt varme i vandet, så fiskeriet tager først for alvor fart fra juni og henover sommeren. Årets seneste bars har jeg fanget i oktober efter en varm sommer.
FANGSTERNE AF BARS OPLEVES sporadisk over det meste af landet. Fra fjorde i Sønderjylland over sjællandske kyster til Djurslands yderkyst. Men skal du give barsen et seriøst forsøg, må du til Jyllands Vestkyst. Og det på godt og ondt. Der kan være alt for lange perioder med al for megen vind. Specielt i Vendsyssel blæser det stort set hele tiden, men det må man tage med.
Er man til opsøgning af nye pladser, så søg pladser der ligger tæt ved områder med lidt struktur på bunden. Godt nok kan man fange bars over ren sandbund, da det jo er en hurtigt vandrende stimefisk, men fiskeriet er mere stabilt ved steder med mere varierede forhold. Finder du et rev, vrag eller et spot med bevoksning og struktur, vil det virke som en magnet på de trækkende fisk, der før eller siden vil frekventere pladsen. Det er som om, de bliver hængende et stykke tid, når først de er der. Vrag, rev, tangbælter eller stenbund er steder der vil tiltrække barsens fødeemner, og hvis der er dybt vand i nærheden, er det et plus. Det faktum, at strøm er livgivende og samler fødeemnerne, er vigtigt for valget af plads. På Google Maps er det let at finde nye pladser på Vestkysten, men kun ved at aflægge et besøg kan du konstatere om dybder, bevoksning mv. er indbydende nok til at give pladsen et skud. Eksempelvis ser kysten lige øst for Hanstholm rigtig indbydende ud – på nettet, men virkeligheden afslører et for barsfiskeren lidt skuffende syn: Lavvandede, begroede rev får det til at ligne en decideret multeplads. Ved forsigtig vadning på de meget kuperede kalk- og stenrev er der dog mulighed for at nå et brugbart rev på ydersiden.
– Kajakken er Bo’s foretrukne transportmiddel på bestemte pladser, selv om den har sine ulemper, fortæller Bo. Den er hurtig at rigge til, du når hurtigt og præcist fiskene, men er dårligere at fiske fra end en pontoonbåd. Jeg synes det kompenseres ved dens hastighed og aktionsradius.
Når du har besøgt din »nyfundne« plads, gælder det om at væbne sig med tålmodighed. Flere gange er det sket, at man først møder den piggede fætter på andet eller tredje besøg. Det har derfor vist sig, at det lønner sig ikke at dømme pladsen ude første gang, hvis der ikke er bonus. De følgende fiskepladser har alle betingelserne for fødetilgang og er gode jagtrevirer for bars.
SKAGEN har godt barsfiskeri. En af pladserne finder du for enden af Buttervej. Der fiskes ved højvande i badekarret nær land, og ved lavvande kan der med forsigtighed vades ud til revlen, men hold øje med, hvor du går ud samt vandstand og bølger. Bunden består af en blanding af sand og grus. Kandestederne som du finder lidt længere sydover har samme beskaffenhed som Buttervej, dog med mere udpræget revledannelse.
HIRTSHALS FYR er en velkendt barsplads som består af store rev, der gennemskæres af sandede områder iblandet muslingebanker med store sten. UV-jægere beretter om meget store bars, der trækker rundt på det tilstødende dybere vand. Der er god chance for bars på denne lokalitet og pladsen tåler en del vind pga. den hårde bund med mange sten og muslingebanker.
RUBJERG er mere sandet end de førnævnte, og fiskeriet er bedst fra kajak eller småbåd. Der fiskes på sandbund med tydelig revledannelse, men i solskin kan man finde mørkere pletter over tre-fem meter vand. Her gør barsen ofte kortere eller længere ophold for at jage.
SVINKLØV når du til ved at parkere ved Svinkløv Badehotel lige ved stranden. Du kan fiske mod øst og vest. Her findes brede og lange badekar med varieret bund. I tillæg ses store sten strøet ud i området mellem land og første revle. Flere gange har jeg set ørreder springe fri af vandet på denne plads.
BULBJERG. Vestkystens revler brydes her af nogle store kalkformationer og sten i pladsens østlige ende. I vest strækker et bredt badekar sig fra Bulbjerg ud mod Lild. Der er lidt struktur på bunden og god variation fra området, der ellers er meget domineret af sand.
VED LILD STRAND kan der parkeres ved det lille fiskerleje. Herfra har du et langt stræk med tydelig revledannelse, der strækker sig langs hele kysten nordpå til stranden slår et knæk mod øst, hvor kystlinjen varieres med små bugter. Bunden består af sand og groft grus med enkelte større sten imellem. Barsene kan træffes i badekarrene ganske tæt på land, men da det er et omfangsrigt stræk, kan det lønne sig at holde et skarpt udkig med aktivitet af fugle i området og fiske mere koncentreret på de steder.
KLITMØLLER OG VORUPØR er bedst at opsøge i en periode med østlige vindretninger. Begge pladser er små fremspring, som bryder monotonien på kysten. I Vorupør er den over 200 meter lange mole et besøg værd. Husk dog at udvise forsigtighed og omtanke, når fisken skal landes og du skal ned på stenene.
AGGER TANGE er en rigtig god plads for store bars, og det er ikke uden grund, at Danmarks største bars fra d. 31. august 2014 er fanget her. På en og samme dag lykkedes det Rene Morgenweck at passere 70-centimeter mærket med bars på 72 og 76,5 centimeter og hhv. 4,5 og 5,4 kilo på denne lokalitet. Fiskepladsen er kendetegnet ved at have en 500 meter lang mole med noget besværlig adgang til vandet, når fisken skal landes. Barsen vil meget gerne efter krogningen søge mod molens sten og betonelementer. En meget kraftig udrustning og en pæn portion held er derfor nødvendig, hvis man bare skal have en rimelig chance for at lande en stor bars her. Men – at de er på pladsen kan UV-jægere bevidne. Nord for den lange mole findes flere bølgebrydere, som også besøges af bars, ligesom der er flere mindre stensætninger på nordsiden af Thyborøn Kanal.
Her kan du se nogle af de bedste pladser til havbars på den jyske nordvestkyst.
BARS ER FLOKJÆGERE. Mindre fisk på op til 40-45 centimeter holder sig ofte samlede i større eller mindre stimer. Det er derfor oplagt at fiske koncentreret på steder, hvor du har haft kontakt med fisk. Stimen bevæger sig hurtigt i vandlagene og kan også hurtigt finde på at trække rundt i området.
De lidt større artsfæller går ofte i noget mindre stimer. Mange gange har jeg fået fisk i en størrelse over gennemsnittet for stimen ved at fiske på ydersiden af den formodede stime. De helt store individer lader til at satse mere på en solokarriere. Deres tilstedeværelse virker tilfældig, men generelt kan man målrette sit fiskeri på steder og under forhold med de rette betingelser. Personligt har jeg selv haft kontakt med en enkelt rigtig kæmpe, men jeg kender til en håndfuld troværdige beretninger om monsterbars, som af forskellige årsager er mistet. Her snakker vi fisk på den rigtige side af 80 centimeter. Det afviger altså ikke fra kendsgerningen, at mange potentielle danske rekorder i skrivende stund svømmer rundt i bedste velgående. Et mere målrettet fiskeri med store agn på dybere vand, ville sikkert lave om på dette. I flere af de større eksemplarer, der er fanget, har jeg set store taskekrabber i mavesækken, så lad det være et hint om at forsøge sig med andet end blink – og rette sit fiskeri mod bunden.
NÅR BARSENE JAGER byttefisk sammen, bliver det meget lettere, og fiskeriet kan svinge sig op til sit bedste med actionfyldte timer og barskog i overfladen. Så kan valget med fordel falde på poppers og mindre imitationsblink, og det er også i de situationer, at fluefiskeren har de bedste chancer.
Barsen kan også være nataktiv, og et anarkistisk ædetogt kan vare ved til ud på sommermorgenen. Det vildeste fiskeri jeg har oplevet fandt sted i Skagen for en del år siden. Vi fiskede to mand aftenen igennem og skiftede mellem flue og spin. Der var i timevis hug i nærmest hvert kast. Havde vi en ophænger på var chancen for en double større end for en single. Da solen igen fik lidt magt, kunne vi groggy se tilbage på en nat med over 150 landede bars fordelt på to fiskere. Det eksakte tal finder vi aldrig, for allerede ved midnat, havde vi totalt mistet fornemmelsen af antal.
Fiskelignende agn som disse er velafprøvede og har overlistet i 200 meter fra land. hundredevis af bars. Desuden er woblere i naturlige farver dødelige.
GREJ TIL BARS: Blink med kastevægte på op til 30 gram kan med fordel anvendes i hårdt vejr. Er det mere moderate forhold, bør du bruge lidt lettere agn såsom livlige blink eller woblere. Ofte er det af betydning at kunne nå ud til fiskene, og du må afpasse dit agnvalg derefter. Vælg gerne farver, der ligner sild. Mine egne favoritter er blank eller hvid og i uklart vand er grøn-gul og orange gul samt en sort ryg godt.
Tager du en lidt større udfordring op, så vælg fluegrejet. Ikke fordi det er sværere, snarere fordi det kræver en del mere held at finde stedet, hvor barsene går tæt nok på kysten. Imitationer af baitfish er gode. Vælg tobis eller sildefluer og indtag i et varieret tempo. Barsene følger sommetider efter, og et stripstop kan udløse hugget, som du ikke er i tvivl om finder sted. Brug en line med synkespids eller en intermediate.
Vælg desunden linen efter forholdene på lokaliteten. Dine chancer forøges mærkbart ved fiskeri fra et fartøj. Du affisker større områder, kan afsøge flere dybder og sidst men ikke mindst: hurtigt være på pletten, når du spotter en stime bars jage.
REGLER: I rekreativt fiskeri, også fra kysten, er det kun tilladt at drive catch and release-fiskeri efter havbars. Ved rekreativt fiskeri kan landes 2 havbars pr. fisker pr. dag i perioden 1. april til 31. oktober 2020 fra område 4b, 4c og 7a-7k – se detaljerne her.
Barsen har et stort gab og er ikke bange for at bruge det. Store agn fisker ofte godt.
Lange kast med afpasset grej giver flere kontakter fra kysten. Vær ikke tilbageholdende med kastevægten for at nå lidt længere ud.
jul 27, 2015 | Artikler, HAVBARS, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Er du til fight med brutale kystfisk, der angriber din agn som gale kamphunde? Så skulle du overveje at forsøge dig med barsen – revets patruljerende konge. Fisk & Fri’s Bue Poulsen er forlængst ramt af den danske bars-bacille.
Af Bue Poulsen
(mere…)
