Er du til fight med brutale kystfisk, der angriber din agn som gale kamphunde? Så skulle du overveje at forsøge dig med barsen – revets patruljerende konge. Fisk & Fri’s Bue Poulsen er forlængst ramt af den danske bars-bacille.

Af Bue Poulsen

Barsen er en fantastisk fighter på traditionelt kystørredudstyr.

Barsen er en fantastisk fighter på traditionelt kystørredudstyr.

BARSEN har fascineret mig i årevis – faktisk siden jeg læste, at fisken var skyld i den store udvikling, som surfcasting har været igennem i Storbritannien og Irland. Her var barsen med til at forfine grej og kasteteknik under fiskeriet efter de vigtigste sportsfisk langs den britiske og irske kyst. Den barske, aborrelignende kæmpe er smuk, smager himmelsk – og så kan den fighte ekstremt hårdt, uden at behøve særlig meget vand under bugen.

Da jeg en sommerferie på den græske ø Korfu, svømmede ved siden af tre barser, der jagede ansjoser, blev min sult efter at få dem på fangstlisten ikke mindre – de udviste en intelligent adfærd, som klart overgik hvad jeg tidligere havde set. Samarbejdet var på et uhørt højt niveau, da de omringede en stime ansjoser, og som et team af cowboys drev flokken af byttefisk sammen. På skift angreb de stimen, og formåede samtidig at holde sammen på ansjoserne, indtil de havde ædt sig mætte. Jeg holdt øje med ædegildet i længere tid, end solcremen på min ryg ydede beskyttelse, så da jeg om aftenen kom op på hotelværelset, var jeg helt Dannebrogsfarvet. Jeg kan stadig se for mig, de skinangreb barsene lavede, for herefter at lade en anden af artsfællerne udføre det egentlige angreb. Denne intelligente fisk måtte jeg bare fange.

Bue med en sublim skønhed taget på en JS kystwobler, der er en stensikker agn til barserne.

Bue med en sublim skønhed taget på en JS kystwobler, der er en stensikker agn til barserne.

UNDER BRÆNDINGSFISKERI med surfgrej fik jeg efterhånden fanget en del bars, men stabiliteten og størrelsen på fisken manglede. Fiskeriet foregik med hele tobis ved revlegennembrud eller lignende revleformationer, der koncentrerede den naturlige føde i vandet. Jeg fandt ud af, at fiskeriet var bedst, når der var meget skidt i vandet efter en hård pålandsvind – gerne af kulingstyrke. Desværre ødelagdes fighten en del af alt det plantemateriale og tang, som samledes på linen.

En dag, under et Danmarksmesterskab på Sjælland, ændrede tingene sig. Her modtog jeg en MMS fra en af mine nordjyske venner. Billedet viste to fede fisk omkring tre kilo, der var fanget på børsteorm over grov stenbund. Rygtet fik straks en af mine andre venner til at prøve samme sted den efterfølgende aften. Her mistede han to gode fisk omkring fire kilo. Han havde i sin forståelige iver presset dem for hårdt under fighten, og derfor tabt dem. Hjemvendt til det nordjyske tog jeg straks et barssats, men nattens fiskeri gav ingenting, for stimen af fisk var tilsyneladende væk. Men jeg var endelig på sporet af rigtig gode fisk.

Når der er godt gang i bølgerne, er det ingen sag at kane de store bars ind - bølgerne bærer dem nærmest helt op på stranden.

Når der er godt gang i bølgerne, er det ingen sag at kane de store bars ind – bølgerne bærer dem nærmest helt op på stranden.

SPINNEGREJET skulle nu have en chance. Det er et ret stort problem at medefiske over stenrev med naturlig agn på bunden; det koster takler, og jeg bryder mig ikke om, at der skal ligge unødigt grej på havbunden. Bevæbnet med en blød 11 fods-stang, fastspolehjul og mine elskede, fynske JS-woblere, erklærede jeg barsene på stenrevet krig.

Da vejret passede til en omgang spinnefiskeri, kørte jeg ud til stedet sidst på eftermiddagen. Stenrevet blev affisket, men intet skete. Jeg bevægede mig hen langs revet, og pludselig stoppede wobleren – jeg strammede op, og gav modhug. Fisken ruskede irriteret med hovedet, som en kamp­hund, der havde fået et godt greb i sin modstander, men da det ikke havde nogen effekt på mit pres, tog den et kort udløb, inden den igen rystede hårdt med hovedet. Det her var sjovt – meget sjovt. Jeg nød barsens hårde bevægelser, der forplantedes til bunden af stangens håndtag. Efterhånden tappede den lange, bløde stang barsens energidepoter, og den fulgte med ind til brændingen, for så igen at stoppe op og kæmpe indædt for sit liv. Endelig kom den dog på land, og måtte lade livet – for at få et nyt i mit køkken.
Pludselig så jeg fisk jage langt ude over stenrevet – og der var mere end én bars. Kastene blev sendt ud over den fjerneste det af revet, og jeg nåede kun at spole få meter line ind, inden der igen var hug – og endnu mere heftig action til mig. Jeg fandt ud af, at barsene opholdt sig i et område på 50 gange 100 meter. Der måtte være nogle stenformationer, som lokkede barsene til netop denne plads, for uden for det begrænsede areal var der ingen fisk. Flere gange kunne jeg se tobis flygte ud af vandet med bars lige efter sig. Det var næsten for let det her, for på et tidspunkt fangede jeg tre fisk i tre kast – et rent drømmefiskeri! Da natten sænkede sig over revet, havde jeg fanget syv bars, hvoraf jeg hjemtog tre – derudover havde jeg haft kontakt med fire andre.

Større bars som denne bliver mere og mere almindelige i takt med, at folk fokuserer deres fiskeri på at fange de hårdfightende fisk.

Større bars som denne bliver mere og mere almindelige i takt med, at folk fokuserer deres fiskeri på at fange de hårdfightende fisk.

DRØMMEFISKERIET måtte jeg simpelthen dele med mine fiskekammerater. Der blev hurtigt arrangeret en ny tur sammen med min ven Anders, som ikke tidligere havde fanget bars på spin. Det skulle der laves om på. Vel ude ved stenrevet lod jeg Anders affiske revet, men lige som sidste gang skete der ingenting, før vi nåede de magiske 50 gange 100 meter. Anders’ line gik i kludder, så jeg fik først bid – og hvilken fisk! Den teede sig som en tosset, ruskede hårdt med hovedet og tog korte men meget hårde udløb for så igen at ruske løs. Jeg ville sikre mig, at Anders prøvede fighten med mindst én bars, så han overtog stangen. Snart bredte der sig et saligt smil på hans ansigt. – Det er jo for fedt det her, sagde han begejstret. Da barsen nærmede sig brændingen, blev smilet afløst af rendyrket koncentration, for fisken viste sig at være kroget yderligt. Og det varede da heller ikke længe, før krogen mistede sit hold i fisken. Balancerende med dyrt kamera mens bølgerne slog os om benene, lykkedes det alligevel at få vippet fisken på land – en skønhed på 2,7 kilo. Aftenen bød på et fornemt fiskeri, hvor vi oplevede hugperioder af et kvarters varighed, afbrudt af en halv times pause. Anders fik flere gange sit grej gennemrusket af havets terrier, og havde i alt fem fisk på land. Jeg selv fik seks fisk. Jo, Anders blev nærmest døbt i bars.

DE FLESTE FISK UDSÆTTER VI, for barsen vokser langsomt, og de store fisk er vigtigere gydefisk end de mindre. En undersøgelse fra PISCO – Partnership for Interdisciplinary Studies of Coastal Oceans – viste, at en bars på 80 centimeter gyder 14 gange så mange æg som en fisk på 40 centimeter. Man ved også, at æg fra store fisk er større, og derfor mere robuste end æg fra mindre fisk. Derfor vil en større procentdel af æg fra de større fisk klækkes end æg fra mindre individer. Mine fiskekammerater og jeg har af samme årsag den indbyrdes regel, at uskadte fisk over to kilo genudsættes. Men har en stor fisk fået beskadiget gællerne under figh­ten, så tager vi den med hjem, for den overlever alligevel ikke.

 

Garmin Quatix

 

GREJET har jeg efterhånden tilpasset en kortere og lidt stivere stang, der ikke er så eftergivende over for barsens hårde rusk med hovedet. For de er hårde ved gear og endegrej – vi har oplevet flere bøjede kroge under fighten. Derfor bruger vi udelukkende kvalitetskroge, ligesom vi anvender en 0,26 hovedline og 0,35 millimeter chokline – begge af nylon.

VIL DU I GANG med fiskeriet efter bars, skal du lede efter stenrev, vrag, høfder eller andre lignende formationer. Især den jyske vestkyst er oplagt til sats – Thyborøn, Bulbjerg, store dele af Jammerbugten, Hirtshals og Skagen kunne være steder at forsøge sig. Også på Sjælland kan barsen fanges, og her har Kalundborg Fjord leveret gode fisk, ligesom muligheden også er til stede ved Sjællands Odde.

Efterhånden som vi bliver flere, der får øjnene op for det vanvittigt spændende barsfiskeri, er jeg ikke i tvivl om, at den gældende Danmarksrekord på 4,73 kilo løfter sig helt op over de magiske 10 kilo. Jeg selv skal nok gøre mit, for havets kamphund er en stærkt afhængighedsskabende fighter!

Fiskens sande navn
Gennem tiden er bars – lidt misforstået – i folkemunde blevet kaldt havaborre (Merranidae), som er en familie af fisk, der tæller 450 arter, hvor blandt andet vragfisk, og den mere kendte grouper, hører hjemme. Bars tilhører dog familien barser (Moronidae), som tæller i alt seks arter. Bars-familien kan kendes fra havaborrerne ved, at den har to rygfinner. Den forreste er pigget og den bagerste blødstrålet. Havaborrerne har kun en enkelt ryg­finne, som forrest består af en pigstrålet del, der er vokset sammen med den blødstrålede del bagerst.

Håndtering af bars
Barsen har nogle kropsdele, man bør håndtere med varsomhed. Den forreste rygfinne kan stikke, og det kan de tre pigge forrest på gatfinnen også. Ved bagkanten af det inderste gællelåg sidder to meget spidse pigge, mens det yderste gællelåg er skarpt som et barberblad, og kan give frygtelige sår, hvis man er uheldig. Håndter barsen ved at stikke tommeltotten i munden og klem om underkæben med pegefingerens side med den ene hånd, mens du støtter fisken under bugen med den anden hånd. Ved afkrogning af barsen kan en lip grip med fordel anvendes.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This