apr 1, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Sponsoreret
Omsider lykkedes det Jens Bursell at bryde 18 kilos græsen, som han har gået målrettet efter i flere år. Fisken vejde 18,15 kilo eller lige over 40 lbs.
Når katten er væk, danser musene på bordene – eller omvendt. Sådan er det også af og til med gedderne. Her får du historien om en af de dage, hvor den helt store var på jagt – og de små gedder gemte sig i sivene…
AF JENS BURSELL
Klokken er lidt over halv syv om morgenen, da jeg endelig ankommer til søen. Luften er mild, og der er en fantastisk snert af forår i luften. Vinden er moderat, og det er godt vejr, så det er dejligt at kunne pakke grejet ud i tørvejr.
Mejserne pipper og synger, mens jeg pakker stængerne ud og monterer en mellemstor død skalle på mit Skating Hook Release Rig. Agnfisken får en PVA løkke om halen, og kort efter kan jeg montere den i min casting clip og sende den ud over søen med et perfekt, blødt overhåndskast. Clipsen udløser taklet i luften og lander perfekt. Taklet får slækline under nedsynkningen, og da den er landet på bunden, strammer jeg forsigtigt linen op, lægger stangen i stangholderne, tænder bidmelderen, slår bøjlen over og monterer hangeren. Så er jeg i gang.
Smågedder på stribe
Da det første takel er på plads, går jeg i gang med at pakke de øvrige stænger ud og placere mine agn på strategiske spots rundt omkring – og inden længe har jeg langt alle stængerne ud. Allerede halvvejes igennem morgenkaffen kommer de første par bip, der hurtigt afløse af bip, bip, bip, bip, bip, bip, bip, biip, biiip. biiiiip, biiiiiiip, biiiiiiiiiiiiiiiip. Linen kører perfekt ud og med tanke på, hvor store fisk, der er i denne sø, er det med bankende hjerte, at jeg griber stangen, slår bøjlen over, hjuler hurtigt ind på håndtaget, strammer op og giver et solidt modhug med min lange min 12 fods deadbaitstang.
I det samme linen er stram, mærker jeg en tung modvægt, og det føles godt. Men – efter et splitsekund kan jeg mærke, at det bare er en mindre gedde, der har sat sig i en massiv klump grøde. Jeg sætter hjernen på autopilot, tage en mental adrenalinafdroslingspille idet jeg doven og skuffet kører den lille gedde på omkring tre kilo ind til en hurtig afgrøntificering og afkrogning.
The waiting game…
Bip, bip, bip, biiiip
Der går ikke længe, inden jeg har genudsat den lille gedde, før der kommer endnu et hug. Igen kører linen perfekt ud i et par sekunder – og så stopper det. Jeg er lynhurtigt henne ved stangen og tøver et par sekunder, da jeg ser linen stopper med at løbe ud. Ude over pladsen dykker et par blishøns, og jeg er derfor i tvivl, om det er et linenap. Et øjeblik efter bipper det dog igen – og denne gang er blishønsene lidt længere væk, så jeg er sikker på, at det ikke er dem, der udløser bidmelderen ved at svømme ind i linen under vandet.
Modhug og fast fisk. Desværre viser det sig igen at være en bette pjevs af den størrelse, som den fisk, jeg i virkeligheden er efter – vil kunne spise til morgenmad. Fisken ryger forsigtigt retur som sin forgænger – og nu går der lige lidt længere tid inden næste hug, så jeg nu kan nå at få både morganmad og opdatere med en lille nyhed på fiskogfri.dk
Jeg når netop at trykke på upload og tjekke, at nyheden ligger perfekt på siden, da det bipper igen, hvorefter historien gentager sig. Jeg fisker på et lille lavvandet plateau, hvor solen står på, og der er fint gang i de mindre gedder. Bipperiet bliver ved – og jeg får endnu et par fisk i løbet af formiddagen, men den helt store er åbenbart ikke i området. Når katten er væk danser musen på bordene…
Eller måske omvendt…
Efter et par timer dør fiskeriet helt ud, og der sker absolut intet resten af dagen. Bidmelderne er larmende tavse og hangerne hænger som forstenet under hjulet – uden så meget som den mindste bevægelse i linen. Men der er intet så skidt, uden at det også er godt for noget: Fred og ro for smågedder betyder masser af tid til en morfar på stolen og en hyggelig gang madlavning, mens solen til sidst går ned bag træerne. I aften står den på hjemmelavet pasta med røget økologisk bacon og hakkede grøntsager, krydret med en iskold Kylle til ganen. Livet er fantastisk!
Et par timer inde i mørket hopper jeg i posen og nyder at komme ud af mine waders. I denne sø er der stort set aldrig hug om natten, så jeg vover pelsen. Skulle det ske, at jeg endelig får hug, så har jeg mine støvler åbne og klar, så jeg kan være i dem på sekunder. Og – er den stor nok – ja så hopper jeg gerne i vandet…
En halv time før stolen står op, er jeg klar og genkaster alle mine stænger, så de ligger helt perfekt. Jeg har flere forskellige agn på stængerne, så storgedden selv kan vælge på menukortet. Der er normalt en hugperiode om morgenen eller formiddagen, men der sker overhovedet intet. Fuglene synger, det er varmt og stille. Alt for stille.
Når gedden er over atten, ser ens Baitrunner i str. 10.000 ikke helt så store ud.
For sent til den helt store gedde?
Jeg begynder at spekulere på, om jeg er kommet for sent – og fiskene er gået på leg for næsen på mig, men jeg har ikke hørt meget rumsteren i sivene, så måske er det bare et spørgsmål om at være tålmodig. Da klokken passer tolv overvejer jeg faktisk at pakke sammen, men beslutter mig alligevel for at give den til om eftermiddagen, som et af de sidste forsøg på at få den helt store gedde inden legen. Alt virker stendødt. Men – måske er det bare fordi smågedderne gemmer sig nervøst i sivene…
Sulten nager, og hen ad klokken 13 skal jeg netop til at pakke frokosten frem, da det bipper fra min venstre stang. Linen løber perfekt ud – og jeg er lynhurtigt over stangen med et solidt modhug, der heldigvis modsvares med et lige så massivt sug i den anden ende.
Storgedden giver nogle solide rusk derude, men til at starte med tror jeg faktisk, at det blot er en fisk omkring de ti kilo. Halvvejs inde tager fisken et par dovne udløb, der med nærmest majestætisk overlegenhed signaler ”jeg kan hvis jeg vil, men jeg gider egentlig ikke lige nu”… Lidt efter kommer den til overfladen, og jeg kan tydeligt set en solid og bred ryg, der med sikkerhed berettiger, at jeg opper mig med at få nettet klar i vandkanten…
Kort efter har jeg gedden inden tæt på, hvor den lige tager et par runder, men det er faktisk først, da jeg løfter nettet, jeg for alvor sander, at jeg endelig – efter fem gedder over femten kilo – har rundet den magiske 18 kilos grænse, som jeg har jagtet i årevis. Endelig – efter alle de uendeligt mange kolde og til tider lange timer, jeg har tilbragt ved bredden af diverse søer bag mine bidmelder for at fange den helt store på død agn.
Fisken – der viser sig at veje 18,15 kilo ryger hurtigt retur efter et par fotos, hvorefter jeg begynder at pakke sammen. Der er ligesom ikke så meget mere at fiske efter… Helt befippet går jeg i gang med at samle grejerne, mens min hjerne er parkeret oppe på en lyserød sky i den syvende geddehimmel. Det tager hundrede år at pakke, fordi jeg er så fraværende, at jeg glemmer halvdelen af det, jeg har gang i, og hver gang jeg får dimset et eller andet grej på plads – så er det typisk et forkerte sted og på en forkert måde… Men – det kan man også leve med, når man lige har stået med så vild en fisk i hånden – samt set den baske med halen og svømme tilbage i det grumsede vand, hvor den kom fra.
Fisken blev taget på en mellemstor død agn fisket på et Skating Hook Release Rig. Læs mere om hvordan dette takel fiskes i min nog “Geddefeber”.
feb 11, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Video
Når du tager på isfiskeri efter gedder med agnfisk, kan det være en kold omgang – men det er også en super spændende måde at fange gedder på. I denne quickguide får du de mest basale tips til fiskeriet samt ikke mindst sikkerheden ved isfiskeri efter gedder.
Hvis du fisker catch & release skal fiskene kun være få sekunder over vand og overhældes med vand konstant. Undgå fiskeri i hård dagsfrost over minus to grader. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt.
Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube kanal lige her – det er gratis.
jan 9, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Predatorfiskeri, Trolling efter gedder
Storgedde på 13,5 kilo fra en dag, hvor et skift fra naturlige agn til kunstagn viste sig altafgørende.
For Morten Bak er dørgefiskeri den mest effektive metode til, at overliste søernes grumme gedder. I denne artikel løfter han sløret for sin tilgang til dørgefiskeriet og giver dig både et dybere indblik, nye indspark og forhåbentligt mod på, at gå i krig med dette fantastiske fiskeri.
AF MORTEN BAK
GROFT SAGT er der fire elementer som ’trigger’ en gedde til at hugge: Sult, bevægelse, lugt og provokation. Den sidstnævnte er oftest den primære når du fisker med kunstagn til trods for, at der til stadighed kommer flere og flere kunstagn på markedet, med relativt naturtro bevægelsesmønstre. Kunstagn har fordelen af, at man affisker et vand med en markant højere hastighed, end det er tilfældet med naturlige agn, hvorfor man på en fiskedag dækker et større område. Derudover slipper man med kunstagn for al besværet med, at skaffe agn og opbevare dem.
Så hvorfor overhovedet fiske med naturlig agn, når der findes så mange effektive alternativer? Fordi du med naturlig agn fisker med den ægte vare. Derfor vil agnen, når den er levende, reagere naturligt på geddens tilstedeværelse. Den vil lugte og bevæge sig på måder, som gedden er ’programmeret’ til at reagere på. Ligeledes vil byttet, når gedden har hugget på agnen, føles rigtigt i munden på gedden, hvorfor en gedde der hugger på en naturlig agn også er mindre tilbøjelig til, at ’spytte’ agnen ud igen.
Der er dage og årstider, hvor visse typer agn er mere effektive end andre, hvilket den dygtige lystfisker er opmærksom på. Min erfaring siger, at kunstagn er mere effektive end levende agn i varmt vand, hvor fiskene er mere mobile, og derfor lettere flytter sig efter den hurtigt bevægende og provokerende kunstagn. Naturlige agn er derimod overlegne i koldt vand, hvor gedderne er mere immobile og der skal mere til, at få dem til at hugge. Så kort fortalt, har jeg altid en håndfuld kunstagn med – selvom jeg har en forkærlighed for fiskeriet med naturlige og levende agn.
Flot gedde fanget i nærheden af et åudløb en sen eftermiddag. Det kan bestemt godt betale sig at følge byttefiskenes vandringer.
Flere stænger øger chancerne for en stor gedde
Jeg fisker sædvanligvis med mellem otte og ti stænger, fordelt på to eller tre paravanesæt, to bundstænger, samt to flådstænger, når jeg fisker med naturlig agn. Ved fiskeri med kunstagn fisker jeg med maksimalt otte stænger. Typisk tre paravanestænger på hver side af båden, samt to godt belastede stænger der fisker bundnært.
Når fisken er fundet er det anbefalelsesværdigt, at nedskalere antallet af stænger. Antallet af anvendte stænger er ligeledes direkte korreleret til størrelsen af vandet. Jo mindre vand, jo færre stænger kan det fysisk lade sig gøre at fiske med. Jeg vil dog opfordre nybegyndere til ikke, at fokusere så meget på antallet af stænger, men i stedet lægge fokus på, at blive gode venner med metoden, og lære vandene man fisker grundigt at kende.
Dørg med naturlig agn efter gedder
Med naturlig agn fisker jeg de to flådstænger i bagvandet, i forskellig afstand fra båden for at undgå karambolage mellem de to setups. Fordelen ved flådstængerne er, at de fisker i stort set præcis den dybde de stilles i, og de udviser næsten ingen modstand, når gedden hugger. Derfor kan bremsesystemet på hjulet også stilles noget finere, så selv det mindste hug registreres af knarren. Jeg vil dog ikke opfordre til at fiske en kunstagn i bådens bagvand, da der er stor risiko for karambolage mellem denne agn og en eventuel kroget fisk på paravanestængerne, da disse oftest landes i bådens bagvand. Og i modsætning til ved fiskeri med flåd og naturlige agn, vil linen til agnen gå ned igennem vandsøjlen fra båd til agn.
Når paravanerne sættes til gedderne
Paravanerne sættes én efter én, med den bagerste af stængerne, som den der fisker yderst – altså længst væk fra båden. For at minimere graden af linebue vinkler jeg denne stangholder således, at stangen er vinklet ca. 45 grader bagud og står så tæt på lodret som muligt. Typisk fiskes den bagerste paravane 50-70 meter fra båden. Den midterste stang vinkles 90 grader på bådrælingen og fisker 40-50 meter fra båden, mens den forreste og inderste paravane vinkles ca. 45 grader fremefter og fisker mellem 10 og 20 meter fra båden. Jo kortere afstand til båden, des mindre linebue, og des højere fart har paravanen.
Et udvalg af kunstagn, som sikrer at hele vandsøjlen kan affiskes effektivt. Til venstre ses paravaneflåddene.
Derfor vil den paravane, der fisker tættest på båden, typisk være i niveau med båden. Paravane to og tre vil herefter falde gradvist agterud og vil med denne opsætning ligge på linje, i en 45 graders vinkel fra båden og bagud. Paravanestængerne sættes, så det meste af vandsøjlen af-fiskes effektivt, dvs. bundnært, midtvand og overflade. Det kan du gøre ved hjælp af elastikker eller klemmer med en belastning, og når dagens melodi så er fundet, justeres alle stængerne ind, så de fisker omkring den optimale dybde. Ved fiskeri med mindre agn, og specielt svagt dykkende woblere, kan samme teknik benyttes, mens du med tunge gummidyr og hardlures ikke behøver synk foran agnen.
Afsøg bunden for gedder
Bundstængerne sættes efter alle paravanerne er sat, da de ellers kan fange paravanernes forfang. Ved fiskeri med naturlige agn anvendes simple paternoster tackler eller såkaldte bottom bouncers, monteret med ca. 150 gram belastning og en halv meters penge op til selve krogtafsen. Dette for at sikre, at agnen er i øjenhøjde med bundnære storgedder. Stængerne skal løbende justeres i dybden så de enten hopper henover, eller fisker lige over, bunden.
Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på den hastighed du skal sejle, når du fisker med naturlig agn i forhold til kunstagn. Selvom forhold og agn kan diktere forskellige dørgehastigheder så er det min vurdering, at følgende hastighedsintervaller giver optimalt fiskeri med de to agntyper.
De fleste kunstagn fisker bedst omkring 4-5 kilometer i timen, hvorimod den typiske sejlhastighed ved fiskeri med naturlige agn ligger omkring 1-1,5 kilometer i timen. Det er dog vigtigt at notere, at farten kan variere. Og den helt rigtige hastighed kan på dagen være altafgørende så du er nødt til, at prøve dig lidt frem.
Fin 10 kilos gedde som blev overlistet i området omkring en stor byttefiskstime. Fisk rundt om byttefiskenes stimer – ikke inde i dem!
Øg chancerne for en god gedde med frontmonteret elmotor
En frontmonteret elmotor med indbygget I-pilot system, der selv holder retning og hastighed, er også en enorm hjælp, da det giver et meget større overskud til at fokusere på stænger, ekkolod, og kortplotter. Ekkoloddet spiller også en væsentlig rolle. Det bruges til at lokalisere byttefisk og finde mikrofeatures på bunden, som f.eks. områder med hård bund, mens kortplotteren, hvis den er udstyret med topografiske dybdekort over søen, gør det muligt at finde makrofeatures.
Dvs. områder, som på forhånd ser interessante ud. Derudover gør den det også muligt løbende, at planlægge dagens fiskeri, da man hele tiden kan styre båden mod interessante områder, samt markere områder af interesse, så du kan vende tilbage til dem senere.
Forfang til gedder
Ved fiskeri med naturlig agn monteres krogene til fluorocarbonforfanget, der skal være 0,70 – 0,80 mm, med den såkaldte ’knot-aknot’ knude. Længderne af krogtafserne varieres efter forholdene, men ligger typisk mellem to og fem meter. Jo bedre sigt, des længere forfang.
Afhængigt af agnens størrelse monteres tre eller fire trekroge pr. forfang. Det kan til tider betale sig, at pimpe ens forfang en smule for at gøre dem ekstra attraktive: Spinnerblades, Smileblades, Spin n Glow’s, Spin Drifteres, rasleperler eller skumstick med fiskeolie, kan være alt andet overlegent. Owners soft glow beads i green glow, monteret på selve krogskafterne (før ’not at knot’ beviklingerne), virker som hugpunkter og lyser kraftigt op uden på nogen måde, at hæmme agnens gang. Det er stort set hver gang de takler med glow beads på krogene der fanger flest fisk.
Agnen monteres til krogtafsen med forreste krog i fiskens næsebor eller det bløde mundstykke, lige under næseborene. De agn der skal fiskes på højre side af båden, kroges på agnens venstre side og omvendt. Det får agnen til at virke som små paravaner, der trækker ud og væk fra båden.
Krogstørrelsen og antallet af kroge er direkte korreleret til størrelsen af agn, der anvendes. Ved store agn, fisker jeg typisk med størrelse 2 eller 4. En større krog har en større krogbøjning, og er dermed mere frit eksponeret til at ’gribe fat’ i gedden. En stor agn kan uden problemer ’bære’ en større krog, uden at det påvirker agnens gang.
Visse dage er den ægte vare bare alt andet overlegent. Her ses en storgedde med en stor 30 cm lang gråskalle godt indhaleret.
Dørgetips til gedderne
En stor agn fisket højt i vandet, giver en større silhuet for fisk, der står dybt i vandsøjlen. Et større bytte er for storgedden lig med færre fødesøgnings-aktiviteter og dermed maksimalt energiudbytte pr. energiforbrug. Ved at løfte sig fra bunden efter en byttefisk, udsætter gedden sig selv for en markant større risiko for selv at blive bytte. Det er dog ikke tilfældet for en velvoksen geddemadamme, der ikke har mange naturlige fjender. Man kan derfor sortere en del mindre fisk fra ved, at fiske oppe i vandsøjlen. Fisker man højt i vandet, angriber gedden ofte agnen nedefra. Så er krogene i agnen placeret langs sidelinjen har man størst chance for, at geddens munddele og agnens kroge møder hinanden.
Temperaturens betydning for gedderne
Store gedder er afhængige af, at have et relativt lavt stofskifte for at blive så store som muligt, så hurtigt som muligt. Stofskiftet er reguleret af vandtemperaturen for koldblodede dyr. Store gedder kan som udgangspunkt godt findes på lavere vand under høje temperaturer, men kun i kortere tid.
Længere tids ophold i varmere vandlag resulterer i større fødeindtag, og dermed større aktivitet og energiforbrug. Derfor kan ophold på lavere og varmere vand for de store gedder over 7-8 kilo resultere i markante vægttab. Man skal derfor, som hovedregel, fiske dybt sommeren igennem, hvis man vil optimere sine muligheder for at fange en storgedde. Opstår der sommerspringlag med iltfattigt koldt vand, vil stort set alle fiskene skulle fanges i, og lige over, selve springlaget.
Når vandtemperaturen, i takt med efterårets indtræden og grødens retræte, begynder at falde drastisk, samler byttefiskene sig typisk i større stimer omkring skrænter og mellemdybt vand. Når den kommer ned på 6-9 grader, vil byttefiskene begynde at vandre langs skrænterne mod å ind- og udløb morgen og aften.
Bliver vandet tæt på 0 grader, vil byttefiskenes vandring mod åen stoppe. De vil i stedet søge mod søens dybeste områder, hvor det varmeste vand er. Som udgangspunkt er det derfor en god ide, at koncentrere sit efterårsfiskeri omkring skrænter til lavt vand, og områder omkring å ind- og udløb. I takt med, at vandet bliver køligere vil rovfiskene, ligesom byttefiskene, søge mod søernes dybeste områder. Her vil vandtemperaturen vinteren igennem være relativt stabil. Vands massefylde er størst ved 4 grader, hvorfor vandet her er tungest. Derfor vil det varmeste og mest iltrige vand være at finde i de dybeste områder af søen, når vandet overfladetemperatur når under 4 grader. Er dette tilfældet, bør man først afsøge de dybeste områder af søen. Har man viden om områder i søen med udsivning af grundvand, er dette også yderst interessant, når vandet er koldt. Grundvand er nemlig 8 grader varmt og vil virke som en magnet på både byttefisk og rovfisk.
Find de store gedder
Byttefisk er lig med rovfisk. De lader nemlig ikke et let måltid gå deres næse forbi. Så finder man byttefisk, vil der med sikkerhed være rovfisk i området. Det er aldrig en fordel at fiske lige oveni stimer af byttefisk. Her vil ens agn hurtigt drukne i mængden, og ikke i samme grad fremstå som et let bytte. Fisk i stedet rundt om byttefiskene. Giv byttefiskene et waypoint og undersøg området omkring dem for store V’er. Ofte er rovfisk i nærheden af stimerne meget hugvillige, og derfor lette at overliste. Har du svært ved at finde byttefiskene, eller har du ikke det store lokalkendskab til fiskevandet, så dyrk det opsøgende fiskeri. Spred stængerne ud og forsøg at dække så stort et område som muligt for at lokalisere fisken. Fanger man én fisk, kan det betale sig at gennemfiske området grundigt, da kontakt til fisk kan aktivere flere fisk i området.
Led efter områder med hård bund, strukturer på bunden og dybdeforskelle. Forskelle på bare 0,5 til 1 meter kan være ensbetydende med store koncentrationer af fisk, og det samme gør sig gældende med dybe huller, skrænter, plateauer eller knolde. Samlinger og udposninger på dybdekurver kan også være hotspots. Fælles for disse områder er, at de alle kan holde beplantning og skjul og dermed byttefisk. Og hvor der er byttefisk vil der også være rovfisk…
dec 22, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Jens Bursell med 15 kilos gedden, der tog en stor død agnfisk serveret på bunden.
Vinteren er lang, og mange dage føles det nærmest som om, at det allerede er ved at blive mørkt, inden det rigtig er blevet lyst. En af de bedste kure mod vinterdepression er den forløsende lyd af bidmelderens bippen mellem sivene – vel vidende, at det meget vel kan være noget rigtig stort, der har taget agnen…
AF JENS BURSELL
DET ER STADIG MØRKT OG KOLDT. Ikke rigtig koldt, som på en vaskeægte vinterdag i de gode gamle dage – bare koldt på den klamme og klaustrofobiske måde… Af samme årsag kræver det også lidt stamina at dreje nøglen, slukke bilen og stige ud i det blæsende tidlige morgengry, hvor man knapt nok kan se vandet.
Min kammerat Søren, der sidder i en anden bil derude i mørket, har nogenlunde samme følelse i kroppen, men på mirakuløs vis får vi synkront overvundet de varme bilers besnærende og nærmest magnetiske tiltrækningskraft på vores bagdele.Vel ankommet til vinterens virkelighed derude i støvregnen, spørger Søren, der vist heller ikke orker at lægge ud med at slæbe alt det tunge deadbaitgrej, om vi ikke skal gå en tur og tjekke vandet. Og sådan bliver det, for jeg har det på præcis samme måde.
Op i omdrejninger ved geddesøen
Da vi først kommer op i omdrejninger, er det slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. Støvregnen lægger sig, vinden er faktisk ikke helt så slem som antaget – og i takt med dagslysets komme stiger optimismen og forventningerne til fisketuren.
Vi går rundt om søen og får tjekket stort set samtlige potentielle pladser ud, så vi på et rimelig veloplyst grundlag kan beslutte os for, hvor vi skal sidde de næste par dage. Strategien er at fiske død agn på bunden med de fleste stænger, samtidig med, at vi fisker to stænger med levende agnfisk – en på et driftflåd med sejl for at afsøge langdistancen – og en stang med almindeligt flåd fisket langs egen skrænt.
Vi får sat vores bivycamp op, og inden længe har vi alle agnfiskene i vandet.
Søren Beck venter på hug fra storgedden med huen godt trukket ned om ørerne.
En trøstesløs suppe af gråt i brunt
Alle vores takler ligger nu helt perfekt med adskillige forskellige præsentationsformer og agn, så man skulle synes, at der måtte være noget for enhver smag. Og ikke nok med det – vi affisker også forskellige områder på varierende dybder, så vi har gode muligheder for at få en pejling på, hvad fiskene har gang i derude i det kolde vand.
Men huggene udebliver fuldstændig. Over landskabet hænger en nærmest kvælende tung dryppende tåge, og vi sidder næsten med en følelse af, at det er ved at blive aften, selvom klokken kun er 12, og det er midt på dagen. Det er ikke bare et dunkelt og uopmuntrende vejr – det er på alle måder gustent.
Timerne går, og de grå timer forvandles hurtigt til et altomsluttende mørke. – Så er der kun 13 timer til det bliver lyst igen, griner Søren sarkastisk, mens han trækker flapperne på sin pelshue godt ned om ørerne og tænder for det fyrfadslys, som de næste par timer ind i mørket bliver det lysgivende samlingspunktet i vores lille fiskecamp.
Eftermiddagen bliver til aften. En snak om alt og intet bølger mellem bivyerne, og vi får vendt verdenssituationen samt lidt til. Inden længe er der godt gang i stormkøkkerne. Dagens menu står på Gullashsuppe hos Søren og spaghetti med bacon hos mig. Og så er der selvfølgelig et par velvalgte af årstidens øl til at skylle det hele ned med. Hvorvidt de er kolde nok, behøver vi heldigvis ikke at bekymre os om…
Nogle søer fisker fint med død agn om natten selv midt på vinteren, men der er også en hel del søer, hvor man roligt kan regne med, at det er nogle temmelig tomme timer fra kl 16 til klokken otte næste morgen. Og sådan er det tydeligvis også ved denne sø, hvor det eneste bip vi hører fra bidmelderne i løbet af natten stammer fra en forkølet krebs, der kaster sig over en af Sørens agn, som er ilde tilredt den næste morgen, da vi godt radbrækkede vågner efter en ualmindelige lang og god nattesøvn.
Tågen letter
Man skal tage sig godt sammen for at komme ud af soveposen og få alle stængerne tjekket, så de er klar til den hugperiode, der ofte kommer om formiddagen her om vinteren. Det blæser stadig, men det er som om, at den ubærligt tunge tåge er ved at slippe sit jerngreb over det farveløse vinterlandskab.
Jeg skal netop til at klargøre min agn til et af de spots, som jeg tror allermest på, da jeg til min skræk opdager, at jeg ved en fejl har ladet min baitboat – inklusiv speedcontrollerne – så tændt hele natten… Den er derfor næsten død for strøm, men jeg beslutter mig for at tage chancen, for det er ikke muligt at kaste ud til det perfekte spot, derfra hvor stangen står på land.
En stor død agn bliver monteret på et Skating Hook Rig, og jeg får den loadet på baitboat´ens faldlem sammen med en håndfuld små fiskestykker. Agnen er boostet med en gang Browning Marble Dust Monster Crap, så selv den sløveste storgedde vil kunne lugte den på en halv kilometers afstand.
The waiting game…
Et sats med baitboat´en jeg ikke kom til at fortryde
Jeg tænder mit ekkolod, som har forbindelse til transduceren i min baitboat og starter med at sejle agnen ud. Undervejs ud over grøden holder jeg nøje øje med bundforholdene. Planen er at dumpe agnen cirka 10 meter fra grødkanten på fem meters vand omtrent 50 meter ude.
Men lige inden jeg har tænkt mig at slippe agnen, dør batteriet på båden, så den ikke kan sejle længere…. Nu er gode råd dyre. Skal jeg hive båden i land via linen – eller skal jeg sætte alt på et bræt og dumpe agnen, mens jeg kan – og så risikere, at det bliver svært at få fat i baitboaten? Jeg har en rigtig god fornemmelse med det sted, hvor båden befinder sig, så vælger det sidste, og i det jeg udløser faldlemmen med vippetangenten på baitboatens styrekonsol, kan jeg konstatere, at der heldigvis stadig er forbindelse og strøm nok til at udløse faldlemmen. Linen løber perfekt af spolen, mens agnen daler ned på bunden. Kort tid efter er linen strammet fint op, og stangen ligger klar i stangholderne. Så er der bare lige baitboaten, som nu ligger uden kontakt og strøm et godt stykke fra land…
Til alt held er der en god vind på skråt af søen, så jeg går op til bivycampen for at få mine waders på for at gøre mig klar til at hente baitboaten ude i sivene på modsatte side. Men da jeg kommer tilbage, er den væk. Det er sgu da løgn, tænker jeg, mens jeg lidt forvirret farer op og ned langs med søen for at finde båden, som ikke rigtig er til at se nogen steder. Brinkerne er tæt bevokset med siv og udhængende træer, så det er svært at se vandet fra den side, hvor båden må ligge. Der er derfor intet andet at gøre end at gå om på den anden side af søen og spotte samt pejle baitboatens placering i forhold til et stort udhængende træ, hvorefter jeg går tilbage, vader ud i sivene – og finder den efter noget tids søgen. Alt i alt temmelig besværligt, men så længe agnen ligger perfekt – who cares… Hvis ikke jeg havde lavet dette stunt, havde jeg forspildt min chance for at komme til at ligge det perfekte sted, og det skulle vise sig at være en god beslutning jeg traf, da båden løb tør for strøm midt ude på søen.
Søren Beck tjekker bidmeldren en sidste gang, inden den døde agnfisk får lov til at ligge på bunden.
Storgedden hugger
Formiddagen går uden den store action ud over en lille gedde, der kaster sig over en af Sørens agn, som ligge 10 meter fra land langs en sivkant. Faktisk er der godt op ad formiddagen sket så lidt, at vi så småt er begyndt at lege med tanken om at flytte plads – eller måske ligefrem tage hjem…
Pludselig bipper min receiver på den sidste stang, der blev lagt und inden baitboaten gik død, så jeg spæner alt hvad remmer og tøj kan holde over til stangen. Lige inden jeg dykker gennem krattet ned til stangen, skal jeg lige have nettet med, som står op af nogle træer, men i panikken gennem træerne sætter nettet sig fast, så der lige går et par sekunder ekstra med at få bakset karpenettet gennem grenene.
Linen løber perfekt ud, og jeg giver et lynhurtigt modhug på den store agn. I det samme jeg får fuld kontakt til fisken, er det helt tydeligt, at det er lige præcis det hug, man drømmer om på en lang vinterdag ved søen… Stangen krummer fuldstændig sammen, og jeg kan tydeligt mærke et par solide, tunge og dovne rusk ude i den anden ende.
Jeg lægger fuldt pres på den store fisk for at få den ordentligt op i overfladen, inden den kommer ind til grøden, og det lykkes til perfektion. Allerede langt fra land kan jeg se en enorm bred ryg og et solidt haleror i overfladen – og fisken følger overraskende nemt med ind over grøden.
Desværre kom jeg til at vende nettet med skaftet ud af grundet panikken med at få det igennem buskadset, og det er ikke godt, når man har en skulderskade, der gør, at man knapt nok kan løfte armen, uden at det gør ondt… Fisken kommer foruroligende hurtigt tættere på, mens jeg febrilsk bakser med at få vendt det lange og uhandy net i den smalle bræmme, der er fri for siv, hvor mine banksticks er placeret. Til alt held lykkes det, inden fisken kommer helt ind, og jeg når lige at få den store netpose ordentligt sænket, idet storgedden glider over netrammen.
På grund af al den tumult, der har været med at få nettet gennem buskads og siv, har jeg om muligt endnu mere ondt i skulder og arm, så i skæbnens øjeblik, da jeg skal til at løfte netrammen om fisken, har jeg så store smerter, at jeg ikke kan løfte rammen fri af vandet. Et splitsekund får jeg øjenkontakt med gedden, der nærmest hånligt sender mig et nedladende blink, idet dens enorm nakke og hoved rejser sig ud af vandet og vender med kurs ud over rammen – hen langs kanten af sivene.
Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, og jeg frygter det værst tænkelige scenarie – nemlig at en fri krog på taklet sætter sig fast i nettet… Til alt held får jeg i samme sekund sænket nettet så meget, at gedden frit kan svømme fri og ud i vandet foran sivene. Her tager den et kort udløb på fem-ti meter, alt imens jeg får nettet gjort klar igen. Kort efter kan jeg igen presse storgedden til overfladen og snart efter har den perfekt kurs mod nettet. Da geddens hoved er næsten oppe ved spredeblokken, mobiliserer jeg al min kraft i min ømme venstre arm, og det lykkes heldigvis perfekt med at få netrammen hævet lynhurtigt.
Jeg er godt klar over, at gedden er stor, men da jeg får smidt stangen og åbnet nettet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den også er rigtig stor… Bred, grov og lang med en massiv nakke. Det hele er gået så hurtigt, at Søren bare tror jeg har kranet en lille gedde ind under tumultariske forhold, fordi jeg er lettere grovmotorisk handicappet. Men han kommer på andre tanker, da han kigger ned i nettet – og efterfølgende løfter gedden i vejesækken… Fisken, der efter fratrækning af vejeposen rundes ned til 15,0 kilo kommer efter et par lynfotos hurtigt tilbage i vandet, hvor den kort efter slår et kraftfuldt slag med halen og svømmer retur til dens revir. Vi glemmer helt at måle fisken, men vi er begge enige om, at den er cirka 125 centimeter lang.
Turen er reddet, og diskussionen om at skifte plads eller tage hjem har pludselig ændret karakter i retning af, hvor mange øller vi skal hente, hvad vi skal have at spise – og hvor mange ekstra fyrfadslys vi skal have til at forsøde de forestående mørke timer, indtil det bliver lyst igen.
Vi bliver og fejrer fisken til et godt stykke ind i mørket, hvor vi til sidst trimler omkuld i vore soveposer. Den næste dag klarer det op og alt virker perfekt, men vi får ikke så meget som skyggen af en storgedde. Alt hvad det bliver til er en microgedde til mig taget på levende karusse og synkeflåd. Men – når man lige har landet en 15 kilos gedde, så går det nok også lige.
nov 17, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Sponsoreret, Video
Fiskeri med død agn efter gedder er en virkelig god metode til mårettet fiskeri efter store gedder, men det er også et fiskeri, hvor der kan være meget langt mellem snapsene – selv på de gode vande. Især med større døde agn er det svært at kaste særlig langt, og her kan det være en fordel at anvende en bait boat til at sejle agnene ud. I denne video, som vi lige har lagt op på Fisk & Fris YouTube kanal, giver Jens Bursell dig tips til, hvordan en baitboat virker – samt hvordan du bedst sejler dine agn ud. Du får også tips til, hvordan du kan skabe et ekstra duftspor ved dine agn med en lille sparsom fodring. Videoen er oprindeligt fra 2019.
Videoen er på engelsk
Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
Du kan læse meget mere om fiskeriet efter gedder med død agn i bogen Geddefeber, som du kan købe her.
Jens Bursell med 13,8 kilos gedde taget på en agn, der blev sejlet ud med baitboat
nov 10, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Sponsoreret, Video
Jens Bursell lærer dig hvordan du monterer og bruger de færdigt lavede releasetakler til fiskeri med agnfisk efter gedderne.
Når du fisker efter gedder med levende og død agn samt bruger de forskellige flåd-tekniker til både trolling og stationært fiskeri, er det helt normalt at miste cirka 50 % af alle hug. Men – med de nye Release takler, som Jens Bursell har designet for Mr. Pike og Zebco Europe, lander du en markant højere procentdel af dine hug. I denne video viser Jens Bursell dig, hvordan du monterer og bruger hans færdigtlavede release takler til agnfisk fra Mr. Pike – nemlig Twin Hook Release Rigget og Bait Release Rigget. I videoen afsløres alle detaler om hvordan de virker – samt hvordan du på en let og simpel måde monterer dem.
Du kan købe Jens Bursell´s release takler til agnfisk her:
Twin Hook Release Rig (til stationært flådfiskeri)
Bait Release Rig (til trolling eller sub-float paternoster)
– samt i mange af Europas førende grejbutikker.
Husk at abonnere gratis på Fisk & Fris youtube kanal her.
jul 28, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Portrætter, Predatorfiskeri
Alfred Jardine fotograferet med sine imponerende geddefangster. Formodentlig omkring 1883.
I min grejkasse eller rettere i en af mine mange grejkasser ligger to geddeforfang. Der har de ligget trygt og godt i rigtig mange år. Ved nærmere eftertanke omkring 50 år, og det besynderlige er jeg kan huske hvor, og hvornår jeg købte disse to Jardines Snap Takler. Her får du historien om de ikoniske gamle gedderigs.
AF PER EKSTRØM
Som knægt var det altid spændende at tage ind i Jagt & Fiskerimagasinet i Studiestræde og gå på opdagelse mellem alle de vældige mængder af grej i alle afskygninger. Lommepengene strakte dog hverken til dyre hjul eller eksklusive stænger, men det var gratis at ose. Endegrej og andre småting var der dog råd til. Jeg skulle blot økonomisere med de sparsomme skillinger. Det var ved et af disse besøg jeg købte de 2 geddeforfang. De lå nederst på en hylde, nærmest gemt væk i en lille plasticpose med et grønt stykke pap. Vist nok som tilbud eller en form for udsalg. Varer der for længst var blevet uaktuelle. Prisen var også beskeden. Omkring en ”Femmer”, så det var overkommeligt. Selve forfanget bestod af et stykke metalvire monteret med 2 specielle trekroge med mulighed for at regulere den ene krog efter størrelsen på agnfisken. Det var avanceret, så dem måtte jeg eje. Efterfølgende tror jeg nok, jeg har fisket med dem et par gange, men ellers har de ført en ensom tilværelse dybt begravet i grejkassen.
Jardines forfang
Jeg havde faktisk næsten glemt dem, da jeg en dag sad og læste i et gammelt katalog fra netop Jagt & Fiskerimagasinet, hvor der var en tegning af de pågældende forfang. Der var det jo. Grejkassen kom frem. Jeg huskede nogenlunde, hvor de lå gemt. Jo! – Det var de samme, og de havde også et navn: ”Jardines forfang”. Ved at gå længere tilbage i gamle kataloger fandt jeg ud af, at Jagt & Fiskerimagasinet havde solgt forfangene gennem flere årtier. I kataloget fra 1939 er de der også. De kostede 85 øre stykket. Allcock, det store engelske grejfirma, havde, i deres katalog fra 1937, også forfanget. Der var prisen 9 pence, som svarer til ca. 75-80 øre, hvis vi antager, at 1 pund på det tidspunkt svarede til omkring de 20-22 kroner.
Patentet til Jardines forfang.
Patenteret i 1896
Yderligere undersøgelser viste også, at denne Jardine havde taget britisk patent på forfanget d. 25. februar 1896. Kort sagt jeg havde fingrene i et forfang, der var konstrueret for mere end 100 år siden, og da jeg købte det, havde det mere end 70 år på bagen.
På den baggrunde måtte jeg finde ud af lidt mere, så jeg begyndte at grave i hvem denne Jardine var. Da der var taget britisk patent, var der ikke noget overraskende i, at han selvfølgelig var englænder. Og er det noget englændere har styr på, så er det deres gamle kendte lystfiskere. I det 20 århundrede er der faktisk en del som er blevet adlet for deres indsats indenfor formidling af lystfiskeriet.
Det viste sig, denne Jardine hed Alfred til fornavn og var født i 1828. Så min opdagelse om at forfangene stammede fra en ”fjern fortid” til holdt stik. Alfred Jardine var født ind i en relativt velhavende familie, der tilhørte yderkredsen af det engelske aristokrati. Alfred havde en ældre bror, Frederic, som lærte ham at fiske med flue, men det var ikke som fluefisker Alfred senere blev kendt. Han var mere til allround fiskeri, og i forbindelse med sit arbejde som handelsmand, kom han vidt omkring. Altid medbringende sine fiskestænger, og altid på jagt efter fisk i alle afskygninger – og helst store fisk. Han var vel nok verdens første ”specimen hunter”, inden dette begreb for alvor blev udbredt.
Per Ekstrøms originale forfang fra Jagt og Fiskerimagasinet.
Guldmedalje i gedder
Var der noget Jardine også var god til, så var det at iscenesætte sig selv. Ved en stor international udstilling om fiskeri i 1883 fremviste han sin samling af udstoppede gedder, som han naturligvis alle selv havde fanget. Det indbragte ham blandt andet 2 guldmedaljer, diplomer samt flere andre præmier. Ved hans 70-års fødselsdag i 1898 opgjorde ”The Fishing Gazette” hans fangster med ordene: ”Formodentlig kan ingen andre lystfiskere slå de imponerende mængder af store gedder. 37 lbs, 36 lbs, 31 lbs. 30 libs samt et dusin andre fra 27 lbs til 20 lbs”. Nu var han som nævnt ikke kun en god lystfisker. Han var også kreativ og innovativ indenfor lystfiskeriet. Han udviklede flere fiskeredskaber som han tog patent på foruden forfanget. Redskaber man i dag nok ville ryste på hovedet af. Trods sin store viden, indsigt og erfaring indenfor preditor fiskeriet blev han kun forfatter til en bog, ”Pike and Perch”, som han skrev i en alder af 70 år. Bogen er forholdsvis nem at få fat på antikvarisk, og hvis ikke man kan skaffe sig et originalt eksemplar, findes den som genoptryk til 230 kroner hos Saxo.com.
Jardine leverede, til trods for at han kun står noteret som forfatter af en bog, også bidrag til andre forfatteres bøger. Interesserer man sig for gammel engelsk lystfiskerlitteratur, er der udgivet rigtig store mængder. Et særligt kendetegn for perioden 1850 til omkring 1900 er anvendelsen af tegninger. De samme tegninger går igen i alle bøgerne. Selv den kendte danske bog ”Færskvandsfiskeriet” af Arthur Feddersen, der findes i 2 udgaver fra 1873 og 1894, indeholder de engelske tegninger. Feddersen begik også den bedrift at ”låne” tekster fra de engelske bøger, så meget af teksten i bogen vedrørende grejet er en direkte oversættelse af engelske forfattere. Det skyldes nok, at Feddersen først og fremmest var biolog, ikke lystfisker, selvom han blev det første æresmedlem af Lystfiskeriforeningen, men det er en helt anden historie.
Jardine var som nævnt en kontroversiel mand, der ofte skilte vandene, men man kunne ikke fratage ham hans evner ud i fiskeriet. Og forfangene i min grejkasse? De bliver hvor de er, det er nemlig min historie.
Jardines gabåbner. Tegneren har næppe set en gedde i levende live. Der er næppe nogen gedde som fra naturens side er udstyret med tænder som en sav.
mar 31, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Død agn er ofte noget, der fiskes med klassiske bundfiskemetoder, men en død agnfisk agn kan selvfølgelig også fiskes helt perfekt under et flåd – både fra land og båd. Her får du tips til det perfekte kastetakel til formålet, samt historien om den så vidt vides tungeste gedde i Danmark taget i denne vintersæson – 16,8 kilo.
AF JENS BURSELL
Vinden er voldsomt tiltagende og nærmer sig de 15 meter pr sekund. Faretruende mørke skyer driver med stor hast hen over landskabet, og jeg priser mig mere end glad for at sidde i ly i stolen under min trofaste SG Commander Bivy, som slår sig godt i tøjeret.
I det samme den første massive sorte sky lægger sig over søen, åbner himlen sig, og regnen står ned i stænger, indtil regndråberne i næste øjeblik forvandles til grove hagl, der trommer nådesløst på oversejlet, så det næsten ikke er til at høre ørenlyd. Himmel og jord står i et. Pludselig drejer vinden og sender den ondeste kastevind direkte ind i synet på mig, hvorefter et voldsomt vindstød tager fat i bivyen og flår samtlige pløkke og poles op af jorden, som var det tændstikker.
– Fuck, når jeg lige at tænke, inden jeg ser ud af øjenkrogen, at bivyen stadig lige akkurat hænger i én eneste pløk, mens resten af oversejlet blafrer rundt i luften – på vej til at lette, når den sidste pløk slipper sit tag…
– Jeg kaster mig febrilsk efter den, og når lige akkurat at få fat i en af ribberne, så den ikke flyver ud over vandet. Haglene vælter stadig ned, mens jeg får sat poles og pløkke igen – men denne gang med et par solide trækævler og sten hen over sig, så jeg ikke risikerer, at seancen gentager sig.
Det er helt perfekte forhold. For når gedderne er lige ved at gå på leg, så er stille vejr og solskin sjældent det mest befordrende for fiskeriet. Og lige præcis dette kan man på ingen måde klandre vejrguderne på her på denne dag.
Døde agnfisk kan være mindst lige så effektive under et flåd som fisket med de traditionelle bundfiske teknikker.
Ny taktik til gedderne
Alle mine takler med døde agn fisker enten på bunden eller pop-up, og på taklerne sidder der flere forskellige agn. Så kan de selv vælge! Men ligegyldigt hvor perfekt det måtte synes, så har jeg efter snart flere timers fiskeri ikke haft så meget som skyggen af et forkølet nap.
Normalt ligger der en fin hugperiode her om morgenen, så med den udeblevne hugaktivitet, har jeg en kraftig mistanke om, at gedderne så småt er begyndt at gå på leg – og derfor har noget helt andet i hovedet en lige velduftende sild og makreller.
Jeg har ikke mange skud i bøssen inden fredningen den 1. April, så jeg beslutter mig for en helt ny taktik på en af stængerne.
Fra tidligere ture til søen kender jeg et sikkert hotspot, hvor jeg mistænker, at der kan stå en rigtig stor fisk. Men – over de sidste par timer har den fået serveret alt godt fra havet på netop dette sted – uden det store respons, så nu skal der nye boller på suppen.
Jeg tager derfor min gode gamle Pike Float fra Drennan og rigger op med et 30 grams Drennan Crystal flåd og blot en halv meter under dette, monterer jeg lod og takel. På denne måde vil jeg kunne driftfiske flåddet hen over et par grødetoppe og lige hen over det sted, hvor jeg gerne vil præsentere storgedden for noget helt nyt.
Twin Hooklink Baitfish Releasetaklet
Taklet er et takel jeg har udviklet specielt til kastefiskeri med død og levende agn – nemlig Twin Hooklink Release Taklet, som du også har kunnet læse om i min nye bog ”Geddefeber”. Fordelen ved dette takel er, at det kan monteres i ryggen på agnen, så den står vandret i vandet, hvilket er den mest naturlige præsentation – samtidig med, at de to kroge kan placeres optimalt spredt ud frit eksponeret under agnfisken, så man får den bedst mulige krogning. Og det er vigtigt på en dag med ingen eller få hug som denne, hvor man bare ikke vil miste den smule action, der kommer.
Den enkeltkrog der sættes i ryggen på agnen, kan skydes op eller ned af forfanget, for at få dimensionen af taklet til at passe på forskellige størrelser af agn. Er agnen eksempelvis højrygget, skydes flådstoppet (a) og/eller powergum stopknuden op eller ned ad taklet, til det passer med at når de to tafser i enden af taklet spredes, så danner de en vinkel på cirka 90 grader. Omvendt, er agnfisken mere slank, skydes krogens montage punkt nedefter på forfanget.
Herefter sættes de to kroge perfekt ved at stikke de baitspikes der glider på de nederste krogtafser – ind i kanten af agnens underside. Og så er taklet klar til at kaste ud.
Du kan købe færdige kits til dette takel i titaniums varianten på releaserigshop.com som er specialiseret i at føre samtlige dele til release-takler her i 36 lbs og her i 54 lbs.
Twin Hook Link Baitfish Release Rig er det perfekte takel til at præsentere end død agnfisk under et flåd, så landingsraten maksimeres.
Monstergedden hugger
Det er normalt de helt små agn, der fisker bedst lige op til legen, hvor gedderne sjældent spiser særlig meget, så jeg vælger at sætte en lille slank aborre på taklet. Jeg juster placeringen af den bærende krog, så det passer med den slanke agn – hvorefter jeg placerer den bærende enkeltkrog et par centimeter foran rygfinnen, hvor agnfiskens naturlige tyngdepunkt normalt ligger.
Med en blødt kast lægger jeg flådtaklet helt perfekt, så det kommer til at drive i en bue ned over det sted, hvor jeg mistænker, at den helt store står parkeret. Jeg holder stangen i hånden, strammer op og mender linen, så der er ordentlig kontakt med flåddet, hvorefter det stille og roligt driver hen over de første grødebuske.
Intet sker. Vinden er stadig lige så voldsom som før, og i takt med flåddets fortsatte drev nytter det mindre og mindre, at jeg konstant mender linen for at opnå bedre linekontrol. Pludselig dykker flåddet stille og roligt, og jeg svarer igen med et lynhurtigt modhug, eftersom små agn har den ulempe, at de lettere sluges for dybt, hvis ikke man er vaks ved havelågen.
I det samme, jeg kroger gedden, kan jeg med det samme mærke, at det er lige det hug, som jeg gerne ville have. Stangen krummer fuldstændig sammen helt ned til bundduppen, og de ekstremt tunge, dovne langsomme rusk signalerer lige præcis det enhver geddefisker går og drømmer om i slutningen af marts: Den helt store gedde, lige når vægten peaker.
Heldigvis har jeg kroget gedden temmelig højt i vandet, så på trods af den relativt lette og bløde stang, som kun er 2 ¼ lbs TC, lykkedes det mig med maksimalt pres af holde fisken fri af de store grødebuske, hvilket gør fighten til en nydelse.
OK – det er på igen måde en vild fight, men det er som regel heller ikke det, man ønsker sig allermest, når man bare ved, at det der sidder for enden, bare skal landes for enhver pris. Fisken går tungt over den højt stående grøde og tager et par mindre udløb, men mest af alt minder fighten om et battle med en aflang og grøn brasen i kingsize størrelse.
Efter lidt tid kan jeg se, at krogen sidder solidt plantet i mundvigen, så jeg tager den med ro. Jeg får lirket mit net ud igennem sivene, og jeg priser mig lykkelig over, at det er den langskaftede karpe/specimen model jeg har med i dag. Det er ikke let at komme helt ud over sivene. Det hele passer helt perfekt med, at jeg lige akkurat når at få nettet perfekt ned i vandet, da fisken glider ind foran, og sekunder efter ligger den sikkert i bunden af mit gamle karpenet. Perfuckingfekt!!
16,8 solide kilo
Da jeg løfter nettet, føler jeg mig endnu mere sikker på størrelsen, men den helt præcise vægt får jeg først afgjort i vejeposen: Gedden vejer 16,8 kilo efter vægten af den våde vejepose er trukket fra. Jeg snupper et par hurtige fotos og et videoklip af genudsætningen med selvudløser og stativ, hvorefter jeg sætter mig tilfreds i min stol og glor apatisk og lykkelig ud i luften. Endelig – efter næsten 11 år står slår jeg min tidligere PR på 16,05 kilo.
Det er som om at tiden står stille. Egentlig gider jeg ikke fiske mere, men jeg orker heller ikke at pakke sammen lige nu. Vinden er taget lidt af, og fisken gav varmen, så i stedet for at pakke, tager jeg en velfortjent blunder i stolen, inden jeg et par timer efter går i gang med at pakke det hele sammen.
Hvordan du laver det takel, som jeg brugte, kan du som sagt læse om i bogen geddefeber, du kan købe i grejbutikkerne eller signeret i releaserigshop.com. Taklet er lige nu ved at blive produceret som et færdigt takel fra Mr. Pike – og forventes at komme på markedet til efteråret.
Geddefiskeri med kasteflåd og agnfisk er super sjovt – og det er en teknik der både kan benyttes fra land og opankret båd. Held og lykke med fiskeriet.
dec 20, 2012 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Fiskeri med død agn er nok en af de mest tilbagelænede former for geddefiskeri – og går du efter de lidt større fisk, er det en effektiv metode til at sortere de værste pindegedder fra. Her får du en guide til de mest simple metoder – samt hvordan du kommer godt i gang med fiskeriet.
Af Jens Bursell
(mere…)
