Fiskeri med død agn er nok en af de mest tilbagelænede former for geddefiskeri – og går du efter de lidt større fisk, er det en effektiv metode til at sortere de værste pindegedder fra. Her får du en guide til de mest simple metoder – samt hvordan du kommer godt i gang med fiskeriet.
Af Jens Bursell
Fiskeri med død agn har sin helt specielle charme – og der er som regel god tid til fordybelse bag bidmelderne.
DØD AGN til geddefiskeri har mange fordele, hvoraf en af de mest oplagte er, at man slipper for at bruge en masse tid på at skulle skaffe levende agn. Agnene kan købes hos fiskehandleren – eller fanges, når man alligevel er på silde- eller makreltur, hvorefter de ligger klar i fryseren. Lettere bliver det ikke.
FISKERI MED DØD AGN kan foregå på mange forskellige måder, der groft kan inddeles i stationært og mobilt fiskeri, som hver især har deres fordele i forskellige situationer.
Stationært fiskeri med død agn
Fordelen ved at fiske stationært kan være, at fisken får god tid til at finde agnen, som man kan placere med stor præcision på et nøje udtænkt hotspot. I nogle tilfælde kan det være lige præcis denne form for præsentation, der skal til for at lokke storgedderne til fadet. Samtidig er det ofte let at fiske med flere stænger, så man kan dække flere spots samtidig. Sidst men ikke mindst giver det mulighed for at fiske med agn, der kan være svære at fiske med fx spin, fordi agnen simpelthen er for skør til at klare belastningen ved gentagne kast – selv når der bruges agnhoveder mm.
Husk at medbringe en god pean til at løsne krogene. Denne fisk tog en skalle fisket poppet-op fra bunden. Bemærk balsastick’en på taklet, der stikkes ind i agnfisken, så den bliver flydende.
Ofte hugger de store fisk i ganske bestemte perioder – og skal man holde ud lang tid nok til at være på pletten, er stationært fiskeri ofte den metode, som rent praktisk muliggør, at man holder ud længe nok. Forskanset med liggestol og sovepose bag stangholdere og bidmeldere i en lun bivy, er det nemlig muligt at fiske flere døgn i træk – selv når der er aller mest koldt, mørkt og vådt..
Det stationære fiskeri med død agn er ofte et waiting game. Der sker sjældent helt så meget, som når du fisker med kunstagn eller levende agn – men når der endelig sker noget, så er det ofte lidt større fisk
Stationært fiskeri kan også med fordel dyrkes mobilt – ved at man simpelthen flytter agnene med jævne mellemrum, så man får afsøgt mere vand. I mange søer skal man – især når agnen fiskes liggende på bunden – passe på med blot at trække agnen længere ind. Årsagen er, at taklet let filtrer og/ eller bliver snasket ind i grøderester mm på bunden. Normalt vil man sikre den bedste præsentation ved at hive agnen ind, benytte lejligheden til at checke den – og så ellers kaste den ud på et nyt sted. En anden måde at få afsøgt mere vand er at pakke let, så man hurtigt kan skifte til en ny plads, hvis ikke der sker noget det første sted.
Aktivt spinnefiskeri med død agn
SPIN MED DØD AGN kan være supereffektivt, og er på nogle dage det der skal til for at få fisken til at hugge. Dette er helt kapitel for sig – som du har kunnet læse om i tidligere numre af Fisk & Fri – fx fiskeri med agnhoveder i artiklen »Når de døde vækkes til live« fra Fisk & Fri 9/2011 – eller
Drachkowitch Rigs i artiklen »Rovfisk på fransk« i nr. 7/2007.
Med en fjernstyret båd, som du ser i baggrunden, kan du med stor præcision sejle taklerne ud op til flere hundrede meter fra land. Udover ekstra distance giver baitboat’en også mulighed for at benytte agn eller specialtakler, der er svære at kaste – eller fx meget skøre agn eller Twinex release-takler (Fisk & Fri 3/2009).
Grej, gear og takler til fiskeriet med død agn
STATIONÆRT FISKERI efter gedder med død agn minder på mange måder om de metoder, der anvendes til fx karpefiskeri – både hvad angår grej, præsentation og bidmeldere, men der er nogle helt fundamentale forskelle på taklerne – samt den måde bidmeldere anvendes på. Det vender jeg tilbage til. Her får du et kort rids over de mest almindelige ting, du har brug for at vide, når du begiver dig ud efter gedder med død agn.
GREJET er grundlægende set det samme, som anvendes til karpefiskeri – fx en 12 fods stang med en testkurve på 2,5-3,5 lbs. Skal kaste med store, hele sild og makrel på flere hundrede gram, er det helt klart en 3,25-3,5 lbs stang, du skal vælge. Det er vigtigt, at stangen er relativt blød i aktionen, da det vil gøre det lettere for dig at kaste med agnen, uden at den ryger af krogen.
HJULET er et fastspolehjul i 5000-6000 størrelsen til fiskeri på nær og mellemdistancen – eksempelvis en af de baitrunnere, der typisk anvendes til karpefiskeri. Oftest vil det dog ikke være nødvendigt med baitrunner-funktionen, da der ofte fiskes med åben spole, hvor linen sidder i en lineklemme. Et decideret bigpit hjul eller »langdistance hjul« kan blive nødvendigt, hvis der fiskes langt ude, hvor du bruger en baitboat til at sejle agnen ud.
Taklerne kan med fordel bindes hjemmefra og opbevares på en rig-roll som vist i baggrunden. I box’en ses alskins nødvendingeder som fx lodder, bagbly, langsomt synkende foamlodder til blød bund samt specielle deadbait flåd, som anvendes til flådfiskeri med »laying-on« teknikken.
VALGET AF LINE, linefarve og synkehastighed afhænger i høj grad af fiskesituationen – og ens valg af metode. Du kan i de fleste situationer med fordel anvende en fletline, for bedre at kunne sætte krogene i modhugget, men det er sjældent ligegyldigt, hvordan linen fiskes gennem vandet.
Faktorer som fisketryk, bundens beskaffenhed og mængden af grøde i søen har stor betydning for både linevalg, og hvordan linen skal fiskes gennem vandet.
Som udgangspunkt er det tit bedst at fiske, så linen ligger helt ned over bunden. En line, der skær direkte ned gennem vandet, vil nemlig kunne skræmme fiskene – især hvis der er tale om et hårdt fisket vand, hvor gedderne kan være sky. Ved at have linen liggende nede over selve bunden skræmmes fiskene ikke ved berøring af linen – og vælger man en line, der matcher bundens farve, er den også svær at få øje på. Anvendes flydende fletline er det en fordel at anvende et synkende materiale på det yderste stykke – eksempelvis en slagline af 5-6 meter 0,50 mm fluorocarbon evt kombineret med en stykke hurtigtsynkende no-spook tungstentube på den yderste meter. Et andet alternativ til at få linen til at ligge ned over bunden er at benytte en eller anden form for glidende belastning på hovedlinen – dvs enten et bagbly eller et fly-back-lod.
Sild taklet op med et Twinex-releasetakel, som har den fordel at det kroger bedre, når fiskens kæber låser sammen om fisken. Et takel som dette kan ikke kastes på normal vis – og ligger derfor klar til at blive sejlet ud med en fjernstyret båd – også kaldet baitboat.
BAGBLY eller baglod, efter bly er blevet forbudt, er i al sin enkelhed et lod, der monteres glidende på hovedlinen, efter agnen er kastet ud. Loddet holder linen nede ved bunden, og når der er hug, glider det blot ned ad hovedlinen og havner ved taklet.
Ulempen ved at have linen helt nede over bunden kan være situationer, hvor der er meget grøde i vandet eller farlige snags som fx sunkne træer og grene. Her kan det være meget risikabelt at linen ligger over bunden, da linen kan sætte sig fast eller i værste fald skæres over. Er der store mængder af grøde, kan det også umuliggøre landingen af en stor fisk, fordi der opsamles så meget grøde på linen, at man ikke kan få fisken ind.
FLY-BACK LOD er i al sin simpelhed et lille in-line glidelod på fx 10-20 gram, der monteres på linen over det tunge agnfisketakel. Når taklet kastes ud, vil det glide 10-30 meter baglæns op ad linen og dermed tynge linen ned til bunden på det yderste stykke. Dette er den optimale måde at få linen til at ligge hen over bunden, hvis der fx er meget grøde tæt på land, men ingen grøde eller snags længere ude, hvor agnen fisker.
Stængerne gøres klar og hugget afventes med åben bøjle, så fisken kun mærker modtand fra lineclippen, som her sidder på et par Drop Arm indikatorer fra Fox: Når fisken hugger frigives linen fra clip’en, hvorefter den røde vippearm falder tilbage og aktivere hyletone samt lys, så man ikke er i tvivl om, at der er hug.
LINEFØRINGEN og bundens beskaffenhed, har stor betydning for, hvordan du skal placere dine stænger i stangholderne, når du har kastet ud
Høj stangføring er en fordel, hvis der fx er meget grøde i vandet – eller snags inde foran, som man ikke ønsker, at linen skal få fat i. Et andet eksempel er, hvis man fisker på bunden af en skrænt, hvor det lave vand og toppen af skrænten er belagt med skarpe muslinger eller sten. Her gælder det om at minimere linens berøring over bunden samt vinklen på linen, så man nedsætter risikoen for slitage eller linebrud under fighten. Vil man have linen liggende fladt over bunden længere ude tættere på agnen, kan dette let lade sig gøre ved at kombinere med bagbly, hvis linen skal gå ned til bunden 5-15 meter fra land eller fly-back lodder, hvis linen skal gå ned til bunden markant længere fra land. Lav stangføring er det optimale, når forholdene tillader det. Et godt eksempel er en jævnt skrånende søbund uden nævneværdige mængder af grøde eller snags.
Sild taklet op på normalt krogsæt. Gedden tager oftest agnen med hovedet først, og derfor kan denne montering rent krogningsmæssigt være fordelagtig. Fisken, der er gjort flydende med en balsastick, holdes i den rette højde over bunden med det lille sorte slidselod.
TAKLERNE til geddefiskeri med død agn kan sammensættes på mange forskellige måder. Oftest anvendes friline- eller glidetakler til fiskeriet. Årsagen er, at det er lettere at kroge fisken, når de frit kan inhalere agnen uden at mærke modstand.
FRILINE eller løslinefiskeri kan være en fordel til ekstremt sky fisk, der spytter agnen ved den mindste modstand. Ulempen ved denne teknik er, at det kan være svært at få en god indikation af hugget, når fisken svømmer imod stangen, efter den har taget agnen i munden. Den normale strategi for at få bedst mulig hugindikation, vil være at fiske stangspidsen helt nede ved bunden og hovedlinen løbende direkte henover bunden ud til agnen. Hvis dette kan lade sig gøre – og anvender man samtidig en følsom dropback indikator – fx en let bobbin, hanger eller evt en swinger på en følsom indstilling, vil man ofte kunne få en rimelig indikation, selv når fisken tager agnen i munden og svømmer imod stangen
Med et baglod som dette sikrer man, at linen ligger hen over bunden, så den sky storgedde ikke skæmmes. Her er det det nye Omega Back Lead fra Prologic der er let at på- og afmontere selv med kolde fingre.
Men – fiskes der lidt længere fra land eller i bølger og strøm, vil det kræve en så kraftig opstramning af linen og så tung en modstand fra bagindikatoren (bobbin, hanger eller swinger), at man i praksis overhovedet ikke får en ordentlig indikation af hugget i de situationer, hvor fisken svømmer imod land, efter den har taget agnen. Tilsvarende vil fisken måske have en tenders til at spytte agnen, fordi den mærker for meget modstand. Konsekvensen er ofte, at man enten ikke kroger fisken – eller at den sluger agnen så dybt, at det kan blive svært at genudsætte den. En anden fare kan være, at fisken tager agnen og svømmer rundt, uden at man opdager det – hvorved linen sætter sig fast, så man mister fisken – eller knækker linen, så fisken efterlades med taklet i munden – hjælpeløst forankret til en snag
Løslinefiskeri er derfor mest velegnet til kortdistancefiskeri, hvor man, hvis man er vågen, vil kunne få en rimelig registrering af mange hug, simpelthen ved at holde godt øje med linen – og eventuelt kombinere med en ultra følsom bagindikator.
Agnfisken rives let af i kastet. En god metode til at undgå dette er at kaste fiskene ud mens de er frosne – eller som her at montere en løkke omkring fiskens halerod/rygsøjle – og kaste den ud med løkken hægtet op på en Fox Deadbait Casting Clip. Løkken tager accelerationen i kastet, og frigiver sig i nedslaget.
GLIDETAKLET er ofte den bedste allroundløsning, fordi man får en sikker indikation, uanset hvilken vej fisken svømmer med agnen. Fiskes på kort- og mellemdistancen er 20-40 grams lodder fint, men fiskes lidt længere ud, vil strøm og vind ofte nødvendiggøre lodder i 50-80 grams klassen. Ofte ser man folk kaste deres døde agn ud, og stramme linen fuldstændig op med den normale kombination af dropback-indikator og halvstram baitrunner indstilling, som ofte er standardmetoden ved fx karpefiskeri med bolt-rigs. Dette vil ofte give alt for meget modstand, hvis man vil undgå at gedden spytter agnen – og selve bolt-teknikken, hvor krogene prikkes af loddets vægt/ modstanden i bagindikatoren, duer ikke på samme måde til gedder som til karper, da rovfisk har en meget hårdere mund.
En normal bidmelder som denne hanger egner sig fint som clip og visuel indikator, når der fiskes med åben bøjle. Forrest hviler stangen i en elektronisk bidmelder, som giver lyd og lys, når linen løber ud, idet gedden bevæger sig med agnfisken
FRIGANG i taklet, så fisken frit kan indhalere agnen – giver ingen mening, hvis ikke også der er frigang i bidmelderen oppe på land. Den bedste standard metode til fiskeri med død agn og glidetakler er derfor oftest at stramme linen op, slå bøjlen over på hjulet – og sætte linen i en lineklemme – typisk på en eller anden form for hanger eller drop-back indikator. Når fisken hugger mærker den kun modstand i det splitsekund, inden linen frigives fra lineklemmen, hvorefter den frit kan få agnen ind i munden, simultant med at man tager stangen og giver modhug.
TILBAGELØB af loddet kan være et praktisk problem, når tunge agnfisk kombineres med lodder, som er lettere end agnfisken. Her vil den markant tungere agnfisk nemlig i kastet trække hovedlinen gennem loddet, så det flyver langsommere end agnfisken eller »tilbage op ad linen«, hvorved loddet let lander 10-20 meter fra taklet i nedslaget. Herved går indikationsfordelen ved glidetaklet i høj grad af fløjten. Bliv ikke fristet til at »trække agnen ind til loddet« – du risikerer nemlig, at hele taklet filtres ind i grøde eller planterester på bunden. Løsningen kan være at anvende et lille stykke PVA, der opløses i vand, til at binde loddet til svirvlen på taklet, så den ikke kan flyve baglæns. Jo koldere vandet er, desto mere hurtigt opløseligt PVA skal man bruge. PVA opløses nemlig langsommere, jo koldere vandet bliver. En anden og virkelig god løsning er at anvende en fjernstyret båd – også kaldet en baitboat – til at sejle taklet ud på pladsen.
Med en såkaldt ledgerstem som denne fra Fox holdes den glidende forankring af taklet fri at mudder og snask på bunden, så gedden kan tage agnfisken uden at mærke anden modstand end den der kommer, når linen hives fri af line clip’en oppe på land.
BAITBOATS giver en helt ny dimension til fiskeriet med død agn efter gedder. Udover at man med stor præcision kan placere agnen flere hundrede meter fra land, giver det også frit slag på øverste hylde, når man skal vælge det helt optimale takel til situationen. Her behøver man fx ikke at bekymre sig om tilbageløb af loddet – eller praktiske problemer med at agnfisken rives af i kastet. Desuden får man mulighed for at fodre omkring taklet – og meget mere. Men det er en helt artikel for sig.
NÅR HUGGET KOMMER, kan du med de stangopstillinger, som er beskrevet i artiklen, både høre hugget fra den bippende bidmelder – og følge dets udvikling via blinkene fra bidmelderen kombineret med bagindikatorens – og linens bevægelser. Anvendes små agn, kroges nærmest med det samme, mens man med lidt større agn lige lader linen løbe en halv til en meter, inden modhugget falder. Timingen af det perfekte modhug er delikat: Fisken skal akkurat nå at få agnen ordentligt ind i munden – men ikke så langt ned, at den får slugt agnen, så det bliver svært at afkroge den. Ønsker man at genudsætte fisken, er det derfor generelt bedre at gøre modhug lidt for hurtigt end lidt for langsomt. Men det lærer du hurtigt, når du får noget praktisk erfaring ved geddesøen.
