maj 15, 2024 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Når der skal affiskes store lavvandede områder efter gedder, er kombinationen af bombarda og geddeflue en giftig cocktail.
En stor pulserende geddeflue kan være svært fristende for en glubsk gedde – og til tider er metoden andre kunstagn overlegne. Men – hvad gør man, hvis man vil drage nytte af fluernes effektivitet og er spinnefisker eller bare har brug for at fiske på en afstand, der er umulig at kaste til med fluegrejet: Man monterer selvfølgelig sin geddeflue bag et bombardaflåd.
AF JENS BURSELL, FOTOS JENS BURSELL OG GORDON P. HENRIKSEN
SMÅFISKENE springer for livet i vild panik til alle sider, så det tydeligt kan ses på lang afstand. Jeg og nyder den klare morgenluft på en bakke over den lokale mose, og det er langs bredden på den modsatte side af mosen, at scenariet udspiller sig. Gedderne er på jagt! Desværre er der mindst 60 meter over på den anden side, så der er absolut ingen chance for, at det kan lade sig gøre at kaste derover med geddefluestangen. Og – det er fuldstændig umuligt at gå over på den anden side og for – søge at komme på kastehold derovre, fordi bredden er et sammenfiltret vildnis af oversvømmede pilebuske. Men – jeg er fast besluttet på, at det er geddefluerne, der skal luftes i dag, for jeg skal nemlig have tjekket effektiviteten af nogle af mine nye kreationer ved fluestikket. Jeg har været på kysten dagen før – og mens jeg står og grubler over dagens taktik, kommer jeg i tanke om, at der til alt held ligger et par grove bombarda’er i grejkassen. Hvad kan være mere oplagt, hvis fluen skal helt over på den anden side uden at blive fragtet derover af min flydering eller kajak, som begge ligger derhjemme i fiskeskuret…
Blue Fox Patriot bombardaflådet kan justeres til fiskeri i flere dybder, og kombinerer man det med en svævende og pulserende geddeflue fisket på spinnestangen – ja så er der ikke lang vej til succes uanset hvor dybt og hvor langt ude gedderne står.
Med bombarda efter gedder
Fluestangen ryger retur i bilen, og inden længe har jeg rigget en bombardastang til med et 30 grams bombarda flåd, der kombineret med min 0,17 line lige akkurat vil kunne servere fluen det helt rette sted. Højest fem minutter senere puk ler jeg storsvedende ned af bakken for at komme frem, inden geddeballet lukker – og lidt efter står jeg ved kanten af mosen. Jeg skal netop til at tjekke, at alt er klar, da jeg igen ser småfiskene springe til alle sider cirka 50 meter ude.
Straks efter flyver min bombarda ud over det brungrumsede vand, og sekundet inden flåddet lander, bremser jeg linen med fingeren på spolen, så forfanget strækker sig pænt ud bag flåddet. Jeg når næppe at tage tre omdrejninger på hjulet, inden jeg ser en aggressiv hvirvel bag flåddet og mærker et herligt, hårdt ryk i stangen: Fast fisk. På den relativt lette stang er der godt riv i fisken, der når at tage flere mindre udløb og foretage adskillige spring, inden jeg kan kane den smukke fisk ind på det lave vand på engen. Det er ingen kæmpe, men med sine knapt fem kilo er den dog stadig en superb oplevelse på spinnegrejet.
Mens jeg afkroger fisken, ser jeg igen nogle småfisk springe – langt ude, men i en anden retning. Fisken får lynhurtigt sin frihed, og allerede få kast efter får jeg endnu et hug. Sådan bliver det ved i en halv times tid, indtil hugperioden er ovre lige så hurtigt som den startede. En fed lille tur, der gav godt med fisk, som jeg med sikkerhed ikke havde fået, hvis ikke jeg havde opgraderet fluens kastelængde med spinnegrej og bombarda.
Maj er en herlig måned at være geddefisker i, og du bør ikke snyde dig selv for at prøve bombarda og flue. Metoden kan være rasende effektiv.
Et effektivt våben til geddefiskeriet
Bombarda og flue er en giftig kombination. Det ved alle kystfiskere, men på trods af at det ligger lige til højrebenet, er der ikke mange herhjemme, der benytter sig af bombardaflåd til geddefiskeri. Og det er synd, for med denne kombination, får man det bedste af begge verdener.
Fluen har mange fordele, som det kan være svært at efterligne med andre agn. Den mest oplagte er at vægtløse og langsomt synkende versioner kan fiskes næsten stillestående, så de står og sitrer pulserende, levende og provokeende foran fisken, indtil den til sidst ikke længere kan modstå fristelsen. Dette – kombineret med, at den kan fiskes både ekstremt langsomt – og i normalt tempo, gør geddefluen til en fantastisk agn, som i mange situationer vil kunne fiskes ekstra effektivt på fx langdistancen, hvis man benytter sig at et stort bombardaflåd. Med bombarda er det muligt at kaste to-tre gange så langt som med fluestangen, hvilket selvsagt betyder noget, hvis man fx fisker fra land og kun kan nå ud til bestemte attraktive fiskepladser ved at kaste langt. Men kastelængden har ikke kun betydning i de tilfælde, hvor det kan være svært at nå ud til fiskene med fluegrejet.
Det kan også have en vis betydning for fangstraten, af den simple årsag, at der afsøges mere vand på kortere tid. For det første kastes der færre gange, og for det andet spilder man ikke en hel masse tid med blindkast for at for fluen derhen, hvor der skal fiskes.
Mange geddefiskere har aldrig været blege for at medbringe og afprøve mange slags agn for at finde lige det der kan udløse hugget. Med et bombardaflåd og spinnestang er mulighederne for at variere størrelse, farver og materialer på agnen i form af diverse geddefluer stort set uendelige.
Bombardagrej til gedder
Grejet til bombardafluefiskeri efter gedder, behøver ikke at være nogen større videnskab. Selv har jeg primært brugt stænger med kastevægt på 20-70 gram i 9-10 fodslængde. Faktisk bruger jeg fuldstændig samme stang, jeg ville bruge til større blink og spinnere samt mindre – mellemstore hard- og softbaits. Den samlede forfangslængde skal ikke være særlig meget længere end stangen, hvis man vil undgå problemer under landingen. Så – ønsker man lange forfang – i fx klart vand, er det værd at overveje en let karpestang på 12 fod og 2-2,5 lbs testkurve. Til helt normalt fiskeri er det dog meget sjovere og mindre trættende at gå med en 9-10 fods stang. Hjulet kan være et helt almindelige mellemstort fastspolehjul med fx 0,17-0,20 mm fletline.
Sådan kaster du med bombarda til gedder
Kasteteknikken er i princippet det samme, som når man fisker bombarda på kysten. Dog er der en væsentlig forskel. Netop fordi fluen er så stor har den sværere ved at slippe vandet, og af samme årsag får man de bedste kast, ved at tage fluen i venstre hånd inden hvert kast: Sving stangen bagover i det du slipper fluen, sving forfanget rundt/bagover – og afslut med at bruge begge hænder til at lægge fuld power i kastet.
Forfanget på bombardataklet kan variere alt efter smag og behag. Men – netop fordi fluerne ofte er ret store og brede, har de en tendens til flakse og måske endda rotere i kastet. Er forfanget det rette behøver dette ikke at være problematisk, men vælger men et for tykt og stift forfang øges chancen for at forfanget hægter op. Eksempelvis er det min erfaring, at hardmono i 30-40 lbs klassen og tykt fluorocarbon på 0,60 og derover, der har så meget formhukommelse,at det flyver i luften som en svagt buet spiral, hvilket øger risikoen for at den i forvejen flaksende flue får fat om hovedlinen og hægter op. Best resultater har jeg haft ved at bruge klar monofil nylon eller en ikke al for kraftig fluorocarbon – fx 0,47-0,50 mm. Et sådant forfang er naturligvis ikke tykt nok til den yderste del af forfanget, der kommer direkte i kontakt med geddens tænder.
Yderst skal der derfor være et bideforfang, der kan klare mosten. Selv foretrækker jeg 20-30 lbs gennemsigtig hardmono – fx Climax, hvis vandet er relativt klart. Er vandet lidt mere uklart foretrækker jeg dog blød flertrådet titanium wire, der er utrolig tyndt, smidigt og stærkt på samme tid – fx Drennan Titanium Wire eller SPRO’s Pike Fighter Titanium Wire.
For at give fluen den bedst mulige bevægelse – og samtidig kompensere for, at den spænding og formhukommelse der er i forfanget hæmmer en naturlig gang – foretrækker jeg at montere bideforfanget i en 3-4 mm svejset rig-ring, som forbindes til hovedforfanget med en rapala løkke.
Her er det Gordon P. Henriksen med en gedde der huggede på en klassisk flashflue i guld, fisket bag en flydende bombarda.
Bombardatips til gedder
Bombardaflåddet og tilhørende bombastick er det samme, som man normalt bruger på kysten – typisk flåd med en kastevægt på 20-35 gram. Fordi der er tale om lidt tungere og stivere stænger, er det dog meget vigtigt, at knuden ned mod bombardataklet er ordentligt beskyttet mod slitage fra flåddet/sticken under den kraftige acceleration i kastet. Det mest oplagte er at bruge en lille gummiperle. For at få maksimal fleksibilitet med hensyn til fiskedybde og indspinningshastighed, foretrækker jeg flåd, hvor man kan regulere synkehastigheden ved at lukke vand ud eller ind med en lille gummiprop – fx Blue Fox Patriot, der kaster helt eminent samtidig med, at de bevæger sig som et spøgelse gennem vandet.
Er du vant til at lande dine gedder med et gællegreb, vil du finde ud af, at dette bliver lidt sværere, men ikke umuligt med et langt bombardaforfang. Når du fisker med bombarda er det derfor en stor fordel med et net, der har et teleskopisk skaft – især hvis du bruger forfang, der er længere end stangen. Og – når du kommer så langt som til at lande en god håndfuld gedder med bombardagrejet, er jeg sikker på, at du vil give mig helt ret i, at et par bombardaler i geddegrejkassen, så afgjort kan være en rigtig god trumf af have oppe i ærmet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2011
maj 2, 2024 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Jens Bursell med en flot gedde, der huggede på en Big Bandit i Jigskinz farven pike.
De fleste af os har adskillige agn, som vi sjældent bruger – enten fordi vi har fået købt en ”forkert farve” – eller fordi agnen har fået så mange tæsk, at maling og lak efterhånden er røget helt af. Det er der heldigvis råd for: Med de nye jigzinz kan du med et snuptag give dine hardbaits nogle helt nye farver.
AF JENS BURSELL
HVAD ENTEN du er til laksetrolling, kystfiskeri med store gennemløbere eller predatorfiskeri med store hardbaits, så giver de nye Jigskinz dig nogle helt nye muligheder for at peppe dine gamle agn op på en uhyggeligt let måde, som er lige til at gå til for enhver.
Kort fortalt går konceptet ud på, at man køber nogle fotografisk printede ”rør” af tynt krympeflex plast, hvorefter man sætter den omkring agnen, klipper til, dypper i kogende vand, så plastrøret krymper omkring agnen – og vupti: Din agn er forvandlet til en helt anden farve.
Man kan få alle typer af farver, men det er i min optik især affotograferinger af byttefisk, der er de mest interessante, eftersom det vil være disse, der er sværest selv af male med normale teknikker. Det siger sig selv, at hypernaturalistiske imitationer af skælmønstre kan være både svære og tidskrævende at male selv.
Sådan påmonteres Jigskinz
Her får du opskriften på, hvordan man gør med udgangspunkt i traditionelle jerkbaits til gedder:
1) Hvis dit nye Jigskinz har en lys farve – og det originale bait har en meget skrigende farve som fx her, er det en god ide at grunde originalen med en godt dækkende hvid – som fx denne vandfaste hobbyfarve fra Humbrol.
2) Skær dit jigskinz af, så det er 2-3 mm længer end agnen i hver ende, og marker hvor øjerne sidder.
3) Klip hul til øjet med en hulmaskine. Alternativt kan en fin saks bruges.
4) Husk også hul i enden, hvis montageøjet er asymmetrisk som her.
5) Hold i øjet med en tang og dyp hele herligheden i spilkogende vand.
6) Hold agnen nede i cirka 20 sekunder.
7) Giv gerne enderne en ekstra gang, så de slutter tæt.
8) For at give dine agn en ordentlig holdbarhed overfor skarpe tænder bør du coate agnen med epoxylak som fx denne resin.
9) For at få en jævn fordeling af resin-coatningen, bør agnene hænges op på en ramme – eksempelvis som vist, så du kan rotere den i takt med, at coatningen størkner, hvorved man undgår stivnede dråber på agnen.
10) Fisk og fang.
mar 27, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Trolling efter gedder, Video
Drømmer du om at bygge den perfekte fiskemaskine til søernes fiskeri efter gedde, aborre og sandart – ja så behøver du ikke at kigge særlig meget længere end denne film for at finde masser af god inspiration til dine kommende bådprojekter. I denne video viser Aders Stadelund dig, hvordan han har indrettet sin predatorbåd til perfektion med marinelektronik, elmotor, batterier, fittings og diverse super smarte og funktionelle løsninger, der giver højere effektivitet og fiskekomfort på båden. Du får alle detaljer om, hvordan båden er indretttet med blandt andet strømforsyning og batterier – samt tips til hvordan du bruger fx plotter, Sideview og LiveScope under det praktiske fiskeri. Glæd dig til en fed video, hvor der virkelig bliver nørdet igennem med de aller fedeste mulige løsninger til din kommende drøm af en predator-båd.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis her.
dec 2, 2023 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Trolling efter gedder
Ørreden er et næringsrigt, saftigt og velsmagende bytte for sultne rovfisk som gedder og sandart – og nogle af de allerstørste rovfisk er blevet så store, netop fordi de har spist masser af ørreder…
AF RASMUS OVESEN
SOM DE FLESTE ANDRE ROVFISK er gedder og sandarter mere eller mindre altædende væsener, som kaster sig frådende over stort set alt, der ser spiseligt ud. At de fouragerer nådesløst på et bredt spektrum af forskellige byttedyr er imidlertid kun en del af sandheden om disse rovfisk. For selvom de er nødt til at jage kontinuerligt og opportunistisk for at holde sig i live, så er der bestemte byttedyr, som de udvikler en særlig forkærlighed for. Ørreden er ét af disse byttedyr, for selvom den ikke er decideret let at fange, så er den både velsmagende og næringsrig.
Roy Vanstreels med en flot gedde taget på en regnbueimitation.
Rovfisk er vilde med ørred
Ørreder er selvfølgelig ikke altid til stede i alle gedde og sandartvande, men hvis de er, så kan du være sikker på, at både gedderne og sandarterne vil have lagt mærke til dem. Og i de vande, hvor ørreder er talrige – enten i sæsonen eller helårligt – så vil både gedderne og sandarterne have en decideret veludviklet smag for netop disse. Særligt gedder kan angribe, sluge og fordøje ørreder af betragtelig størrelse er generelt af sekundær betydning – yngel, smolt og opgangsfisk og nedfaldsfisk er alle i søgelyset.
Men hvor finder vi egentlig disse ørred-elskende gedder og sandarter? Svaret er: Der, hvor ørreden er tilgængelig som fødeemne – og det er flere steder, end man umiddelbart skulle tro. Ørreden er nemlig en talrig fisk, og alt hvad den behøver, for at kunne overleve er tilgang til vandløb med nogle brugbare gyde- og opvækstforhold. Resultatet er, at man kan støde på ørrederne og ørredelskende rovfisk – i ganske mange strømvande samt i hovedparten af alle de søer, der har forbindelse til vandløb.
Her kan enten være tale om sæsonbetonede ørredvandringer igennem søerne, eller stationære bestande af søørreder, som fx i Glenstrup Sø, Hald Sø, Knudsø, Mossø, Julsø og Silkeborg Søerne. I disse søer vil man ofte finde gedder og sandart ved ind og udløbende, hvor de ligger og venter på at gøre udfald mod forbipasserende ørredsmolt.
3D Trout Rattle Shad (tv) er en klassisk gummi shad, der ligner en regnbueørred på en prik. Westins ørredimitation – Tommy The Trout (th), er opbygget som et hybrid swimbait. Fronten er af hård plast med woblerske og bagenden af gummi er en klassisk leddelt swimbaitkonstruktion, der giver en yderst livagtig gang i vandet. Bagenden kan skiftes via Westins geniale Slide Lock system.
Også sandart elsker ørred – især de lidt mindre af slagsen.
Gedder og sandart er super dygtige til at jage ørred
Studier fra danske søer har vist, at gedder – og især sandarter – er utroligt dygtige til at decimere bestandene af migrerende ørredsmolt. Disse juvenile ørreder stikker til havs, når de er omkring 1-5 år gamle og mellem 15 og 30 centimeter i længde. Fulde af livslyst og viljestyrke søger de nedefter i vandsystemet, men rejsen er fuld af farer. I nogle vandløb har studier nemlig vist, at op imod 90% af den udtrækkende smolt bliver spist, før den når havets salte vover. End ikke kønsmodne ørreder, som typisk måler et sted mellem 40 og 45 cm, kan vide sig sikre.
Når de fra juli og frem til november – efter ét til to år i saltvand – søger tilbage i opvækstvandløbet for at gyde, er sø-passagerne fortsat farefulde. For selvom sandarterne formentligt lader dem være i fred, så gør gedderne det absolut ikke – og særligt ikke, når ørrederne fra slutningen af december og frem returnerer; afkræftede og trætte efter den overståede gydning.
I Put and Take søer er der en god grund til, at gedderne bliver større end sædvanligt – og hvad kan være mere oplagt end en regnbueimitation netop her?
Brakvandsrovfisk med hang til ørred
De fleste brakvande huser sunde bestande af ørreder, og brakvandsgedderne har en særlig forkærlighed for dem – både når det gælder havørreder og undslupne regnbueørreder. Brakvandsgedderne kan findes helt til havs – for eksempel i Østersøen samt i laguner, fjorde og i områder, hvor større vandløb tilflyder de åbne kyster. Ørrederne, som jo selv er grådige rovfisk, elsker de brakke områder, fordi fødemængderne her er rigelige. Her jager de hundestejler, rovtanglopper, kutlinger, rejer og lignende inde over relativt lavt vand. Men indimellem ender de dog med selv at blive til bytte.
Brakvandsgedderne er nemlig dygtige jægere, og i det brakke vand har de masser af muligheder for at lægge sig i baghold i blæretangen, ålegræsset eller bag store sten. Fra deres skjul kaster de sig over de intetanende byttefisk i lynsnare og eksplosive manøvrer, hvor byttefisken forsøges støvsuget ind i geddens enorme mund.
Er der tale om større ørreder, som ikke uden videre kan inhaleres, så vil gedden ofte forsøge at angribe ørredens forreste parti, og herefter vende den, så den kan nedsvælges. Dette er dog lettere sagt end gjort, for en stor ørred stritter imod med enhver muskelfiber i kroppen. Og slækker gedden sit tag alt for meget, er der en betragtelig risiko for at ørreden undslipper.Måske er det derfor, at store gedder ind imellem bliver set med nedfaldsørreder på op mod 60-70 centimeter fastklemt i kæberne – ørreder de forsøger at slå bevidstløse i overfladefilmen. Gedden bryder sig virkelig ikke om at give slip, når den har fået fat i en ørred – det er helt sikkert!
Små woblere som denne kan være virkelig gode smoltimitationer – her en godbid fra Salmo.
Ørredkunstagn – den perfekte lokkemad i strømvand
Strømvandsgedder og –sandarter forekommer i en hel del typiske ørred-vandløb – og du kan være helt sikker på, at gedderne og sandarterne i disse vandløb er velnærede og i god form. I modsætning til deres artsfæller i søerne og brakvandet, så trækker strømvandsgedderne og –sandarterne ikke specielt meget rundt i søgen efter føde. I stedet finder de sig skjulesteder, hvor de opholder sig i længere perioder. De bryder sig ikke om at kæmpe mod strømmen, og derfor finder de som regel nogle standpladser, hvor strømmene er moderate: for eksempel bag grødebuske, udhængende rodnet, langs brinkerne, ved grøftegravninger og der, hvor vandløbet enten breder eller retter sig ud. Af hjemlige vandløb med sådanne forhold kan eksempelvis nævnes Gudenåen, Nørreåen, Skals Å, Odense Å, Tryggevælde Å, Susåen, Halleby Å og Tude Å.
Strømvandsgedder og –sandarter anvender som oftest bagholdstaktikker i jagten på føde. Åerne fungerer som transportveje for store mængder byttefisk, og stimer af skaller, aborrer, brasen og rimter vil derfor defilere forbi med relativt jævne mellemrum. Som en følge heraf, finder både sandarterne og gedderne sig til rette på pladser, hvor de kan gøre lynsnare og pludselig udfald – uden at blive set først. Også bækørreder og havørredsmolt vil passere intetanende forbi, og når de gør det, vil det som oftest resultere i et lynsnart bagholdsangreb.
Med fixerede øjne og sitrende finner vil strømvandets rovfisk vente på, at angrebsvinklen er helt rigtig, for så at sætte af i et målrettet angreb. De er udmærket klar over, at deres chancer for at nedjage en ørred i åbent vand er relativt minimale, men hvis de overrumpler dem, så har de gode muligheder for at sikre sig lidt solid næring.
Denne gedde kunne ikke modstå den nye 3D Trout Rattle Shad fra Savage Gear.
Efter gedder i ørredsøer
Put and take søer er endnu et habitat, hvor især gedder med en forkærlighed for ørreder kan findes. Af åbenlyse årsager myldrer disse søer med saftige regnbueørreder, bækørreder og kildeørreder, og mens enkelte af dem muligvis er for store, til at gedderne reelt har en chance for at tilvejebringe dem, så er de fleste det ikke. En tre-kilos gedde kan sagtens inhalere og fordøje en ørred på ét kilo, og gedder i 10 kilo+ klassen burde få enhver Put & Take ørred til at frygte for sit liv.
Udsatte ørreder er dog langtfra de mest kløgtige, forsigtige eller velkonditionerede fisk derude. Som regel er de overfodrede, i underkanten bevidste om potentielle farer og – i tillæg – fysisk hæmmet af forkrøblede finner og haleror. Af disse grunde, sporer gedder i Put & Take vande sig særdeles ofte ind på ørrederne og udvikler i denne henseende nogle specifikke jagtteknikker. Enten gør de brug af klassisk bagholdstaktik og lægger sig tålmodigt på lur i nærheden af ørredernes trækruter i søen, eller også udvælger de sig et potentielt bytte, sniger sig ubemærket ind på det og sætter angrebet ind, når vinklen og afstanden er favorabel. De kan være utroligt kalkulerende, koldblodige og tålmodige, når det gælder udsætningsørreder, for de ved, at udbyttet er stort. Efter at have inhaleret en ørred af anstændig størrelse, kan de nemlig fortrække sig, finde et godt leje langs søbunden og bruge de næstkommende dage på at fordøje byttet i fred og ro.
Ikke alle ørredimitationer behøver at være lige naturlige. Til venstre SG 3D Trout Rattle Shad i guldørred variant og th Westin Tommy The Trout i en psykedelisk version, der er oplagt til uklart vand.
Ørredimitationer til gedder
Fiskeri efter gedder med smag for ørred kan være superspændende, og det involverer nogle ganske betragtelige chancer for at kroge en rigtig monsterfisk. Gedden kan blive op mod 20 år gammel, og i de vande, hvor der findes ørreder, er særligt de største og mest erfarne gedder optaget af at jage dem. Et godt udvalg af ørredimitationer og lidt basal lærdom om, hvordan de skal fiskes, vil derfor optimere dine chancer for at fange en vaskeægte trofægedde.
Ørredimitationer er ikke noget nyt, og gode eksempler er Westins Tommy The Trout og Savage Gear’s 3D Trout Rattle Shad eller Line Thru Trout– som er ultra-livagtige 3D scanninger af en rigtig ørred. Fordelen ved at bruge softlures og jigs frem for woblere er først og fremmest, at man med lethed kan fiske dem i hele vandsøjlen. Du kan fiske dem for fuld fart lige under overfladen, jiggende langs bunden eller forførende henover grøden. De kan rigges på et væld af forskellige måder for at gøre dem grødefri eller forbedre krogningsprocenten ved fx at tilføje stingerkroge. Og sidst men ikke mindst er agnenes konsistens en klar fordel. De føles akkurat som rigtige ørreder, og derfor kan man ofte få gedden eller sandarten til at hugge på ny, hvis ikke den kroges ved først givne lejlighed.
Hardbaits kan dog også bruges. Særligt balsa woblere, let-synkende jerkbaits og intermediate woblere kan være fordelagtige. De kan fiskes med pludselige fartudbrud efterfulgt af kortvarige svæv, hvilket som regel vil tirre rovfiskene til at hugge. Agnen vil ganske ofte blive samlet op under selve »svævet«, så husk at bruge uelastisk fletline, have kontakt med agnen og fiske koncentreret.
Ørredimitationer er særlig oplagt i alle vande, hvor der enten er naturlige eller udsatte ørredbestande.
Sådan fiskes ørredimitationer til gedde og sandart
Fiskevandet bestemmer i høj grad, hvordan du skal fiske din ørredimitation. I strømvand giver det for eksempel god mening at fiske ørredimitationen tæt inde langs brinkerne i moderat tempo. Særligt når rigelige mængder grøde mindsker rovfiskenes udsyn – hvilket er et normalt scenarie sommermånederne igennem. Her er præcise kast og nøjsom indspinning langs åens åbne passager nøglen til succes. Huggene vil da som oftest falde prompte og resolut, da rovfiskene her er vant til at have ganske kort betænkningstid!
I store, klarvandede søer og brakke vande forfalder rovfiskene som regel til et mix af bagholdsangreb og forfølgelse. Befinder de sig pludselig i nærheden af en ørred, vil de som regel forsøge at spore sig ubemærket ind på den og angribe. Den potentielle nytteværdi forbundet med at nedsvælge en næringsrig ørred mere end retfærdiggør nemlig energiforbruget og indsatsen, som selve jagten kræver. Som følge heraf kan man i større søer og brakke vande veksle mellem relativt langsom indspinning og pludselige, men korte, fartudbrud. Den langsomme indspinning vil vække rovfiskenes interesse og forhåbentligt lokke dem ind på tættere hold. Og når først de er inden for nær rækkevidde, er et pludseligt fartudbrud som regel nok til, at det afgørende angreb sættes ind.
Når mellemlagene eller de øvre vandlag affiskes, hvilket især kan være relevant i sommermånederne, så kan du sagtens fiske dine ørredimitationer med høje hastigheder. En ørred, der svømmer intetanende i åbent vand uden mulighed for at finde skjul, kan for forfølges. Og her kan gedden og især sandarten udvise imponerende tålmodighed. Som følge heraf, kan man godt sætte lidt fart på sine ørredagn, når der fiskes i de øvre vandlag. Dette har endvidere den positive sideeffekt, at man lettere får afdækket en masse vand og får lokaliseret fiskene – noget som er særligt vigtigt i brakvand og på større søer. Endvidere tvinger den øgede fart på agnen, gedderne og sandarterne til at angribe i relativt høj fart, hvilket frarøver dem muligheden for at inspicere – og potentielt afvise – agnen.
I Put and Take søer giver det mening at fiske dine ørredimitationer langsommeligt med små finessenøk. Koncentrer dig gerne om de områder, hvor de udsatte ørreder viser sig i søen, og prøv eventuelt at få agnen til at imitere en såret eller forkrøblet ørred. Prøv for eksempel ørredimiterende jerkbaits, og fisk dem med lange kunstpauser, hvor de hænger i vandet. P&T gedder er ikke altid lige lette at lokke til hugget, så agnen skal præsenteres præcist, så gedden antager den for at være et let bytte. Desuden skal man være opmærksom på, at det til enhver tid kræver lidt held at ramme en Put & Take gedde, som ikke allerede er propmæt. Deres fødetilgang er nemlig ganske stor. Når det endelig lykkes, har du dog gode chancer for at fange en rigtig velpolstret monstergedde.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014
Mads Grosell – manden bag 3D Trout Rattle Shad og andre fedde ørredimitationer – med en flot gedde, der ikke kunne stå for fristelsen.
I mange søer og vandløb æder gedderne sig helt naturligt tykke og fede i udtrækkende smolt, så hvad kan være mere oplagt end en decideret smoltimitation fx denne 4Play Lip Lure.
Haps! Der er ingen tvivl om, at denne gedde godt kan lide en saftig ørred til morgenmad, men her blev den snydt…
sep 20, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Spinnefiskeri efter gedder, Video
I den seneste videogrejnyhed på Fisk & Fris YouTube har Jens Bursell testet det nye Spike LP baitcaster hjul fra Abu Garcia. I videoen introducerer Jens dig til det lækre lille low profile baitcaster hjul, der egner sig perfekt til alt fra store aborrer og sandart – til det lidt lettere geddefiskeri. Spike LP, som fås i tre varianter med forskellig gearing – er også et oplagt bekendtskab til alt fra havbars og torsk – til eksempelvis finlir efter de flade. Glæd dig til en frisk dag på søen – hvor den super bløde Multidisc Carbon Matrix bremse bliver grundigt testet af en flot gedde, som tager flugten mod søens dyb, efter den er blevet kroget på prikspin.
Se videoen her på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
maj 14, 2023 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Uli Beyers favorittakel til det pelagiske vertikalfiskeri efter gedder. Bemærk, at de fire meter line ned til loddet er fluorocarbon eller nylon for at give en bedre præsentation.
Vertikalfiskeri er typisk noget folk forbinder med fiskeri efter sandart og torsk – men metoden er også stinkende effektiv til store gedder. Her giver en af Europas dygtigste geddefiskere – Uli Beyer – sit bud på, hvordan du kommer i gang med den spændende nye metode.
AF ULI BEYER
VILDE FANGSTER PÅ PELAGISK VERTIKALFISKERI er noget jeg har læst om igennem flere år, men det var først i efteråret 2012, da jeg mødte predator- og vertikal eksperten Jørgen Larsson, at jeg for alvor blev tændt på selv at give den seriøst gas med vertikalgedderne.
Sommeren 2013 inviterede jeg ham ned på mit lokale geddevand Möhnesee, der er et kæmpe reservoir ved Dortmund. Allerede efter fem minutter fanger vi den første fisk – en gedde. – Det er her er et super geddevand, forklarer jeg Jørgen, der i det samme hurtigt trækker sit softbait væk fra en mindre gedde han ser på skærmen. – De smågedder ødelægger min agn – de er kun velkomne, når de vejer over 10 kilo…
Bemærk I-Pilot’en der hænger om Uli’s hals. Med god hjælp fra det elektroniske anker – spotlock funktionen – gør den det meget lettere at manøvrere den frontmonterede elmotor, mens agnen præsenteres over fisken.
At fiske med Jörgen var meget inspirerende og det tog et stykke tid, inden jeg selv fik lært kunsten at navigere helt præcist med båden – samtidig med at sikre en hurtig og præcis præsentation af agnen. Første gang det virkelig lykkedes at få nogle større fisk på metoden, var på en sommertur, hvor jeg guidede et par geddefiskerkunder, som var meget nysgerrige efter at få demonstreret den nye teknik.
Efter blot 10 minutter ser vi en kæmpestor »banan« på ekkoloddet lige under os, og jeg sænker hurtigt agnen ned blot to meter over hovedet på fisken. Jeg når knapt nok at bevæge agnen inden den stiger aggressivt til agnen og – BANG. Sekunder efter flekser min stang helt ned i korken, så jeg ikke er et sekund i tvivl om, at det er en rigtig god fisk. Det er over 30 grader varmt – og fisken, der viser sig at være årets største på 130 centimeter og over 15 kilo, leverer en voldsom fight. Mine gæster går helt berserk og tror, at det blot er »another day at the office« – og der tager de lidt fejl…
En af Ulis mange store vertikalgedder på vej retur til dybderne, hvor den kom fra.
Et fantastisk sommerfiskeri med vertikalgrejet
Vi havde dog et fantastisk fiskeri i denne fuldmåneperiode i juli, hvor fiskene åd alt, hvad vi kastede ud til dem. Andreas – en af mine gæster – misser et par virkelig gode hug blandt andet fordi han sænkede agnen helt ned til fisken og bevægede agnen for meget: Det bedste er nemlig helt klart at starte med at sænke agnen ned til 2-3 meter over fisken. Hold stangen roligt og lav kun et enkelt stilfærdigt nøk i stangen hvert femte til tiende sekund. Til sidst lykkedes det dog Andreas at mestre teknikken og til sidst fik han en del gode fisk med en fisk på over meteren imellem.
Hans ven Oliver blankede de første par dage, fordi også han bommede et par gode fisk så en af morgener bliver vi enige om, at den første gode fisk vi ser på loddet er hans bytte. Blot 15 minutters afsøgningen fra havnen spotter vi et ordentligt dyr på skærmen. – Den her er til dig siger jeg spændt til Oliver. – Og pas nu på at du ikke sænker dit softbait for langt ned i vandsøjlen. Stop agnen 3 meter fra fisken.
Sekunder efter synker en flourscerende grøn og gul splittail softbait ned gennem vandet og fiskens reaktion udebliver ikke. Vi kan tydeligt se fiske stige efter agnen på skærmen, og da den hugger er det tydeligt at se på hans stang, at det igen er en god fisk. – Hvad sker der, råber han uafbrudt i de ti minutter det tager at lande den flotte fisk. Den 123 centimeter lange vertikalgedde viser sig at være tromle tyk – så nu vil jublen i båden ingen ende tage.
Pelagisk vertikalfiskeri efter gedder er helt klart en effektiv metode til at udvælge de større fisk – og det er super sjovt – også selvom det ikke er en ti´er, der hugger. Det bliver aldrig mig, der hiver agnen væk fra næsen af en gedde…
Det vertikale geddefiskeri kan også foregå med traditionelle jigs som denne gedde er et tydeligt bevis på.
Vertikalgedder – sådan gør du
Teknikken til vertikalgedder er I virkeligheden meget simpel – eller – det lyder i hvert fald meget simpelt. Afsøg vandet, spot de større fisk på ekkoloddet, sænk agnen ned til fisken – og fisk indtil den hugger – mere simpelt kan det ikke siges… Men – når du først får det prøvet, er jeg sikker på, at du vil være enig i, at det i praksis også kræver lidt øvelse at udføre denne manøvre til perfektion.
At manøvrere båden præcist over fisken er i min verden det sværeste ved metoden. Og jo mere vind og afdrift der er – desto sværere bliver det. Tilsvarende – jo mere aktive og mobilt jagende fiskene er, desto sværere bliver det af få manøvreret båden i en optimal position, inden fisken er væk. De bedste resultater får man ofte, når man afsøger med båden sejlende op mod vinden, for på denne måde er det meget lettere at stoppe båden hurtigt og holde den stabilt over fisken.
På mange vande er det kun elmotorer, der er tilladt – og for nogle fiskere er det måske overraskende at få at vide, at el-motorer, der for vores ører er ret lydløse – faktisk larmer en del under vandet. Har man for mange omdrejninger på elmotoren, vil man derfor kunne risikere at skræmme fiskene, før du når at fiske på dem.
Bruger du elmotor, så er det helt sikkert bedre at køre på halv kraft end på full power. Høje frekvenser med tilsvarende høj volumen skræmmer nemlig helt sikkert mere end lave frekvenser med lav omdrejningshastighed. Nogle foretrækker derfor hækmonterede benzinmotorer, hvor det er tilladt. Bedst fiskeri har man derfor ofte med svag vind og lidt større motorer, der kører på færre omdrejninger.
En stor gedde er lige oppe at snuse til agnen – uden at tage den.
Sådan tolker du ekkoloddet korrekt
En korrekt tolkning af ekkoloddet er også meget vigtigt faktor, hvis du vil opnå succes med dette fiskeri. Start med at koble funktioner som støjreduktion og clarity fra på ekkoloddet, for det vil i denne sammenhæng typisk forvirre mere end gavne. Har du en fornemmelse for, hvor de fleste af fiskene befinder sig under de givne forhold – så zoom ind på dette område på skærmen, så de valgte dybdeinterval vises i hele skærmens højde. Ofte er det fisk i 2-12 meters dybde der hugger mest villigt, så det er ofte et godt dybdeinterval at koncentrere sig om. Fanger man sandart, har de også en tendens til let at få tryksyge over disse dybder.
I vande hvor der ikke er sandart kan det dog ofte svare sig at afsøge helt ned til 16 meters dybde, fordi gedden får ikke nær så let tryksyge. En anden ting ved større dybder er at det også bliver sværere og sværere at præsentere agnen korrekt, hvis man fisker meget dybt. På mit eget hjemmevand Möhnesee, er min favoritdybde til vertikalgedder 5-14 meter.
Farveskærme, som nu til dags også er det mest almindelige, er helt klart det bedste at arbejde med, når man vertikalfisker – blandt andet fordi det bliver lettere at afgøre, om fisken er lige under båden – eller ved siden af den. På de fleste lodder er gult et stærkt ekko fra en fisk, der er lige under båden – og rødt et lidt svagere ekko, som indikerer, at fisken står lidt væk fra båden. Blå skygger er de svageste og indikerer »at der er en fisk i nærheden«.
Det tage lidt tid at lære at tolke loddet korrekt, men det er alle anstrengelserne værd. Husk at lægge waypoints, for ofte står den samme fisk på det samme sted – selvom der er tale om et »tilsyneladende tilfældigt sted« uden nogle specielle features. Som nævnt ovenfor er det vigtigt ikke at sænke din jig lige ned i skallen på fisken, men i stedet fiske den 2-3 meter over den – især i klart vand. Er vandet lidt mere uklart kan man gå lidt tættere på og fiske agnen cirka 1 meter over fisken.
De store gedder som denne står ofte pelagisk – og her har du en virkelig god chance for at ramme bulls eye med pelagisk vertikalfiskeri, hvor du på grund af den højopløste skærm kan se hvilke fisk der er store – og værd at stoppe – samt fiske på.
Reagerer fisken ikke på agnen, er der grundlæggende to muligheder: Fisken kan ikke se din agn. Forsøg at manøvrere båden forsigtigt i en cirkel omkring fisken og prøv igen fra en ny vinkel. Især på dybder over 10 meter kan det tage lidt tid før fisken rent faktisk opdager agnen. Når de ser agnen, mærker du det som regel som et voldsomt ryk i stangen, der ofte forplanter sig temmelig langt ned i klingen.
Fisken ser agnen, men tager den ikke. I dette tilfælde gælder det om at prøve flere forskellige agn, for at se om det kan udløse hugget. Min favoritagn er V-tails fra Westin, Fin-S og lignende. Både farver og forskellige bevægelsesmønster kan have kæmpestor betydning for, hvorvidt du får udløst hugget. Det at se en fisk på skærmen, hvorefter man prøver alle mulige agn for at få den til at hugge – er noget man kan lære utrolig meget af. Og ikke nok med det – det er super spændende.
Sådan præsenteres agnen bedst for gedden vertikalt
Præsentation af agnen er utrolig vigtig. En af de erfaringer, som jeg har gjort mig med vertikalgedderne er, at de – præcis som sandart – ofte lokkes bedst til at hugge med meget forsigtige bevægelser I softbaitet. Ofte er det bedst at holde agnen helt stille og derefter blot give et enkelt lille bitte roligt nøk i stangtoppen.
Ofte sker det at du på skærmen kan se en fisk nærme sig agnen – for derefter at forsvinde igen. Et godt trick i denne situation er at gie et lille hurtigt ryk i agnen, som får den til at bevæge sig uforudsigeligt. Ofte er det ene og alene dette der skal til, for at udløse et voldsomt hug. Mange af dem der har forsøgt sig med vertikalfiskeriet efter gedder er stoppet hurtigt igen, fordi de ikke har fået succes allerede på den første tur. Mit råd er derfor – vær tålmodig, for du skal nok lære det hvis du er stærk i troen og bliver ved. Lige så snart du har fået føling med navigationen, samt hvad du skal gøre for at få fisken til at reagere – kan vertikalteknikkerne blive starten på en helt ny og spændende æra i dit geddefiskeri.
Twintails som denne er en af Uli´s favoritter til det vertikale geddefiskeri.
Gedder på dropshot
Dropshotting er virkelig effektiv teknik, når der skal vertikalfiskes efter gedder – og denne teknik har jeg dyrket i mange år også før jeg mødte Jörgen. Her er selve sofbaitet ubelastet og fiskes direkte vinkelret på linen et stykke over loddet. Wire på forfanget er indlysende nok vigtigt, når der fiskes efter gedder. Geddernes reaktion er ofte en af to muligheder: Gedden bliver skræmt af loddet, hvis man bevæger taklet, så det løfter sig fri af bunden og dermed tager fokus fra selve agnen.
For at undgå dette monterer jeg loddet hele to meter under softbaitet, men det fungerer kun, når man fisker efter fisk, der står helt nede over bunden – især om efteråret. Fiskes der pelagisk skal afstanden mellem lod og softbait være markant længere. Det kan godt være lidt besværligt, men som udgangspunkt bør afstanden være minimum fire meter. Mange gedder følger loddet nysgerrigt – i stedet for at hugge på selve softbaitet – og det er jo ikke meningen… Det kan hjælpe at male loddet sort og nedsænke det langsomt – eller gå i modsatte grøft og tag et ekstra tungt lod, som synker lynhurtigt. På denne måde følger gedden efter et øjeblik, men vender retur til sin originaldybde. Når det sker, skal agnen helst være lige over gedden, som bliver aggressiv fordi den lige har »misset loddet« hvorefter den hugger softbaitet med stor iver. På denne måde fik jeg en hel del gode fisk sidste år.
Belønningen for at have navigeret båden og nedsænket softbaitet helt perfekt – en flot gedde.
Masser af gedder under båden
Direkte under båden vil du se masser af fisk, når du har lært teknikken – men det er lagt fra altid, at du får dem til at hugge. Ofte kommer de op for at checke agnen – hvorefter de lige så hurtigt synker i dybet igen. Det er så afgjort ikke et fiskeri for folk med dårligt hjerte. Ofte er selve bådens bevægelse på bølgerne rigeligt at skabe den minimale bevægelse af agnen, der skal til for at udløse hugget. Et godt trick for at udløse hugget kan være at løfte agnen stille og roligt gennem vandsøjlen.
Men – lad den under ingen omstændigheder falde tilbage gennem vandsøjlen, for det vil med sikkerhed lukke munden på gedden – og ofte også skæmme den væk. Hvis du endelig bliver nødt til at sænke agnen igen over fisken, så hold linen stram og sænk agnen meget langsomt – evt ved at backwinde på hjulets håndtag. En anden ting jeg har fundet ud af er at selve vægten på blyet kan have stor betydning. Som udgangspunkt bruger jeg 30 grams lodder, når der fiskes på 8-12 meters dybde. Jo kraftigere vind og drift – desto tungere lod. Under meget voldsomme vejrforhold kan 60 grams lodder være på sin plads, men generelt giver mindre lodder den bedste føling med fiskeriet.
For at undgå skræmte fisk er det optimalt at bruge 0,30 mm klar nylon eller fluorocarbonline som hovedline. For enden af denne monteres 25-30 centimeter wire, som køres igennem øjet på dropshotkrogen – og under denne monteres en svirvel. Heri monteres et stykke nylon på fire meter for enden af loddet. Af og til vil du få bite-offs her, men for meget wire mm under softbaitet vil give markant færre hug, hvilket er værd at tage med i betragtning.
mar 6, 2023 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Emma med revanchen – sin superflotte tolvkilos gedde.
Dagen er gået meget langsomt… Stort set hele grejboxens indhold, har været en tur i vandet, men lige meget har det hjulpet. Ikke et eneste hug. Vi ved dog de store gedder er et sted dernede. Det er bare et spørgsmål om, at finde den rette metode og timing til, at få dem i tale.
AF EMMA BÄCKER HÅKONSON
PLUDSELIG hører jeg grin og råb fra min mand Atle, som fisker et lille stykke fra mig. Hans stang er bøjet helt ned til hjulet, og der er ingen tvivl om, at det er en stor fisk, som har hugget.
Da gedden viser sit hoved i det mørke vand, slutter jeg mig til hans jubel. Det er en monsterfisk! Den rogntunge madamme presser vægten op på 15,6 kilo, og jeg må indrømme, at jeg føler et skarpt bid af misundelse. Jeg fisker videre, og forsøger igen med alle agn, metoder og teknikker jeg råder over. Jeg sender et langt kast ud, og spinner roligt ind umiddelbart over bunden. Pludselig mærker jeg et lille nøk, efterfulgt af en total opbremsning af agnen. Et brutalt udløb og en god fight begynder, og det er afgjort en god fisk med størrelse.
En massiv gedde på wobler nærmer sig langsomt en tur i båden.
En flot storgedde i nettet
Da fisken endelig glider over kanten på Atles net, råber han ophidset, at den er over 10 kilo, men jeg tør ikke tage noget for givet, før fisken er på vægten. Det kommer den, og vægten afslører at fisken vejer 12,6 kilo. Jublen tager til igen – hvilken superfisk!
At fiske gedder før deres gydning, kan være lidt af en udfordring, som kræver tålmodighed og kolde tæer. Men belønningen er også derefter. Madammerne er nu velnærede og fyldt med rogn, hvilket vil sige, at de vægtmæssigt er på deres højeste.
I Skandinavien er marts den »gyldne« måned. De fleste vande er ved at være isfri, og gedderne har stadig deres rogn i behold. Typisk finder man gedderne i de lave områder af søerne eller tæt ved disse, hvor de forbereder sig til at gyde. Det gør det muligt at fiske dem effektivt, uden at skulle bruge en båd. Ofte kan man i marts komme i kontakt med seriøse gedder ved helt almindeligt vadefiskeri tæt på land.
Et udvalg af Emmas koldtvandsfavoritter til de skarptandede.
Den rette agn til forårsgedderne
Valget af endegrej er altid det helt store spørgsmål. Ofte slæber vi kassevis af grej med, men i virkeligheden kunne man sagtens lade det meste blive hjemme. På denne tid af året, kan gedderne
trigges af to ting – enten af sult eller af irritation. Hugger de af sult, vil de altid forsøge at bruge mindst muligt energi på deres udfald, for de får rigeligt brug for deres energi senere under legen. Derfor er store langsomt fiskede agn ofte, men ikke altid, det rette valg. Fisk dem helt roligt, spin bare nogle centimeter ind ad gangen, og hold så en pause. I sandede’ vige, kan man lade agnen bide i bunden med jævne mellemrum, for at rode op i. Glem de hurtige endegrejer med voldsomme bevægelser og hidsige farver – og koncentrer dig om de større agn i naturlige farver.
Langsomt synkende jerkbaits eller softbaits/jigs er perfekte til formålet. Bider gedderne ikke, kan det skyldes, at de ganske enkelt ikke er sultne, og blot lader agnen passere forbi for at spare på energien. Her skal man satse på at få dem til hugge ved irritation, hvilket på mange måder er den direkte modsatte taktik. Vælg igen store langsomt synkende agn, men denne gang i stærke farver. Rød er eksempelvis altid oplagt, når en gedde skal irriteres! Dansende jerk- og softbaits, gerne med flaksende haler, fiskes, stadig langsomt, men med en del flere stop og ryk undervejs.
Glem dog aldrig at fiskeri er fiskeri, og at der ingen regler er, uden undtagelser. På dage hvor intet virker, bør man altid slutte dagen af med, at fiske med fx en lille wobler eller spinner. Måske er de udslagsgivende netop denne dag?
Fuld koncentration inden jerkbaitet kastes ud over vandet. Bemærk fluorocarbon forfanget, der kan være en fordel i klart og stille vejr.
Godt grej til grove gedder
Når du fisker efter store gedder, er det vigtigt, at du kan stole 100% på dit udstyr. Stang og hjul skal kunne håndtere agn på 50 til 100 gram. Stangen skal helst ikke være over 8 fod, hvis du fisker med kunstagn fra land, for du skal kunne give kontant modhug øjeblikkeligt. Hjulet udsættes for meget belastning, ikke bare fra fighten med de store fisk, men i høj grad også i forbindelse med håndteringen af de tunge endegrejer. Kvalitet er et must. Om du vælger fastspole- eller multihjul er op til dig, men multihjulene er ofte en del mere solide. Fletline er det oplagte valg, for de er både tynde, stærke og giver fuld kontakt til den anden ende. En anden vigtig detalje er krogene. Fil dem ofte, og skift dem, hvis du er det mindste i tvivl om deres tilstand og styrke. En vintergedde hugger kun én gang, og med svage eller sløve kroge, er chancerne for at få den på land minimale.
At fiske kolde kæmpegedder er hårdt arbejde, men belønninger er derefter, når den endelig kommer. Det er bare om at komme afsted!
Artiklen blev første gang publiceret i Fisk & Fri 2/2014
REKLAME: Lær alt om geddefiskeri i bogen “Geddefeber”, som du kan købe her.
dec 13, 2022 | GEDDE, Grejnyt, Nyheder, Spinnefiskeri efter gedder, Sponsornyt, Video
Med de nye Jointed Stingers fra Westins Add-it serie får du en super spændende ny måde at montere dine stingerkroge på softbaits som fx shads og store curlytails. I denne video demonstrerer Jens Bursell, hvordan de monteres og fiskes – samt forklarer hvilke fordele der kan være med Jointed Stingers. Rigget, der består af sammenkædede svirvler, kan fiskes som de kommer med shallow screws – eller monteres på et normalt jighoved, hvis der skal fiskes dybere. Glæd dig til ny inspiration til dit softbait fiskeri – og en dejlig dag ved søen, hvor det også bliver til en fin gedde, der hugger på en Shadteez fisket med Westins Jointed Stinger.
Du kan se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.
nov 29, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Video
Rasmus Christensen, som er en af landets dygtigste predatorfiskere, afholdt onsdag den 16 november 2022 et super interessant og meget lærerigt foredrag hos Tempo Både i Ishøj, hvor han afslørede alle sine hemmeligheder med, hvordan du fisker søernes rovfisk mest effektivt med de nye revolutionerende 3D scan og LiceScope teknikker. Med moderne 3D-ekkolodsteknologi som fx Livescope får du helt nye muligheder for at spotte fisk, samt ikke mindst se deres reaktioner og trigge dem til at hugge. I denne del af foredraget gennemgår Rasmus afsøgningsteknik i forward mode, perspective mode samt sidescan, plus hvordan man homer ind på fiskene – samt ikke mindst vælger agnen og præsenterer den helt perfekt. Glæd dig til en masse inspiration og information, der vil gøre dig til en dygtigere lystfisker – der fanger flere fisk. I del 3, som kommer på Fisk & Fris YouTube den 3/12 kl 16.00, går han i dybden med særlige teknikker til vertikalfiskeri, sightspin og valg af agn – samt meget, meget mere uundværlig viden.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.
