KLAR TIL LAKSEPREMIEREN? TIPS TIL SKJERN- VARDE OG STORÅEN

Finn Dahlin med laks fra Varde Å på 108 cm og 14,0 kilo. Fisken huggede på rød-gul FC-spinner, og inden den kom på land måtte Finn en tur i åen. Til højre den klassiske Rapala wobler.

Der er ikke længe til laksepremieren i Vestjylland, så her får du lidt tips til det tidlige forårsfiskeri i de tre største laksevande – Storåen, Skjern Å og Varde Å.

 

AF LARS CHR. BENTSEN, FOTO: RASMUS BOHNENSACH, KIM B. JAKOBSEN, JENS BURSELL, LARS CHR. BENTSEN, FINN DAHLIN

 

FISK & FRI har talt med en række dygtige fiskere, der hver især kender deres vandløb som deres egen baghave. Her deler de rundhåndet ud af råd og tips til premierefiskeriet, så du er godt rustet til jagten på en blank dansk laks. Storåen ved Holstebro er det nordligste af de lakseførende vandløb i Danmark – og et af de bedste, men det betyder ikke, at fiskeriet er let. – Vi fik en snak med den lokale ekspert ved Storåen, Kim B. Jakobsen.

Kim er fluefisker om en hals, kendt for sine færdigheder bag fluestikket og ikke mindst for sin eminente flue – Det gule lyn. – Forholdene ved premieren varierer meget, og særligt vandstanden er meget afhængig af vinteren. Selve vandstanden er dog ikke så afgørende først på sæsonen. Vandet er ikke voldsomt plumret, men det kan ændre sig, hvis der kommer regn eller sne – smeltning, understreger Kim.

Sammenlignet med Skjern Å og Varde Å plejer der ikke være voldsomt mange fiskere ved Storåen. Kim fisker på Vemb Lystfiskerforenings vand. Længere oppe – på Holstebro og Omegns Fiskeriforening – er der flere fiskere. For begge steder gælder det, at de typisk er spredt over flere kilometer fiskevand.

 

 

Laksefluefiskeri i Storåen

– Fiskeriet i Storåen er generelt svært. Strømmen er langsom, åen dyb og standpladserne er ikke synlige fra overfladen, fortsætter han. – Lokalkendskab er alfa og omega, men de fleste lokale fiskere er glade for at hjælpe tilrejsende med råd og vejledning. Jeg anbefaler ofte at fiske fra Vemb by og ud ad – fra det der lokalt kaldes Søndersving til Postens Hul. Det er et fint stykke, der kan fiskes på et par timer. Det er på dette stykke, jeg fanger de fleste af mine fisk.

Når det kommer til selve fiskeriet, så har Kim en række konkrete råd til dem, som ønsker at gæste Storåen: – Åen er ikke bred. Vælg derfor et skydehoveder under 10 meter, tilråder han. – Det letter fiskeriet en del. Skydehoved i synke 3-5 får fluen ned til fisken i den rette dybde, hvor den skal være. Samtidig kan man arbejde aktivt med fluen. Og det er væsentligt. Han foretrækker Guide lines LeCie eller Reaction I 13’7” klasse 8-9. Til de tunge liner er stangen skiftet ud med en 13’2” klasse 9-10. Han monterer taperede monofilforfang på 5-6 fod på sine synkeliner. Det skyldes, at de er nemmere at styre i den altid hærgende vestenvind. Et kort forfang sørger også for, at fluen fisker i samme dybde som skydehovedet.

 

 

Den bedste teknik til laksefluefiskeri i Storåen

Når det kommer til fisketeknik og valg af taktik, har Kim også et par guldkorn: – På Vemb Lystfiskerforenings fiskevand er vi ikke langt fra fjorden, og det er typisk friske fisk, vi ser herude, afslører han. – Det er fisk, som har huginstinktet i behold, og som typisk er mere villige til at hugge på fluen end en standfisk. På trods af det, så er der flere steder, hvor fisken erfaringsmæssigt hviler sig eller står i kortere perioder. Præcis dette er årsagen til, at Kim oftest forsøger at fiske fluen dybt og hurtigt.

– På en sikker standplads kan jeg dog godt finde på at parkere fluen lidt, hvis ikke fisken reagerer på en hurtigt fisket flue de første 3-4 gange, pointerer han. – Når jeg fisker på steder, hvor den dybeste rende løber langs modsatte brink, bruger jeg oftest en belastet flue, der hurtigst muligt synker ned til fiskedybden, mens jeg bruger ubelastede fluer, når den dybeste rende er langs egen bred. Da foretrækker jeg at kaste til modsatte bred og lade linen trække fluen ned.

Ikke overraskende vælger han ofte at fiske med Det gule lyn, som fanger mange fisk i åen. Han anbefaler generelt fluer med hidsige farver og vinger af kaninskind, som tilfører fluen maksimalt liv i det langsomme vand: – Et enkelt mønster, eller to, i 3-4 størrelser er nok, siger Kim, men understreger, at man ikke skal være foruden en mere anonym flue, som Uldsokken, der også lander mange laks og havørreder.

 

Tips til spinnefiskeri efter laks i Storåen

 Spinnefiskeriet i Storåen er Michael H. Hansens fortrukne tilgang under premierefiskeriet. Han har sin gænge i Holstebro og Omegns Fiskeriforening, hvor han også er juniorleder. Om sit fiskeri fortæller han: – Jeg bruger typisk spinnestænger på 9-10 fod – gerne op til 28 gram i kastevægt. Det kan virke som kraftigt grej, men det skal kunne klare de store laks, der indimellem fanges i åen. Jeg anvender oftest et Shimano hjul i str. 2500, for så kan jeg også bruge det i Karup, som jeg fisker rigtigt meget i, og det er rigeligt stort til Storåen.

Min favoritline er almindelig nylonline i 0,30 mm. Jeg har dog altid en ekstraspole med fletline i rygsækken, men jeg fisker mest med nylonlinen, som jeg synes giver en bedre føling med endegrejet. Under det tidlige aprilfiskeri fisker jeg kun nedstrøms. Opstrømsfiskeri kan være effektivt senere på året, men et år fangede jeg bare intet ved opstrøms fiskeri i april måned. Men så snart jeg begyndte at fiske nedstrøms igen, så kom der fisk på land. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men sådan er det bare.

 

 

Michael fisker gerne med spinner – både den klassiske røde kondomspinner, men også de nyere modeller fra Savage Gear. De fisker rigtigt godt ifølge Michael. I hans optik er de bare problemfrie at fiske med, og han har ikke erfaringer med, at de kinker linen. – Jeg monterer en hægte med svirvel på hovedlinen, hvori jeg 50 centimeter forfang til spinneren, fortæller han. – I hægten hænges et lille lod – 5-10 gram alt efter vandstand for at trække spinneren helt til bunds.

Det er ret vigtigt, og husk ikke at fiske spinneren for hurtigt Jeg bruger det samme rig til wobleren og fisker mest med en orange 7 centimeters Rapala, hvor jeg fjerner den midterste trekrog. Det er min erfaring, at fiskene oftest sidder på den bagerste krog anyway.

Ved premieren minder han om, at der helt sikkert vil være mange mennesker ved åen og fortsætter: – Husk at fiske bevægeligt og lad være med at parkere dig i et hul. Det giver andre mulighed for at komme til, og man får dækket mere vand. Og det er en fordel, da der ikke er mange fisk i åen først på sæsonen. Fra Bur Bro og nedstrøms til Vemb er der ikke så mange, som fisker. Der ville jeg nok tage hen som tilrejsende fisker, slutter Michael.

Efter premierelaks i Skjern Å

 Skjern Å er Danmarks ubestridt bedste laksevand – målt på antallet er fisk, der bliver fanget. Strømmen i Skjern Å er friskere, og standpladserne er ofte lettere at læse for den tilrejsende fisker end Storåen. Vi har taget en snak om sæsonstarten med den lokale ekspert Bo Nielsen.  

Bo er fluefisker om en hals – og dertil en kendt og meget dygtig fluebinder. – De fleste fisker med tohåndsstænger fra 12’6” til 14’ i Skjern Å, understreger han. – Jeg foretrækker en 12’6” stang i klasse 9-10, da vestenvinden altid er en uberegnelig faktor. Selv en let vestenvind er nok til at besværliggøre fiskeriet, hvis man fisker med for let grej. Og det overrasker altid de tilrejsende fiskere. Det er vigtigt at fiske dybt – tæt over bunden – men det afhænger selvfølgelig meget af strøm og vandstand, og hvilken line der bedst kommer ned til rette dybde.

 

 

 

En synke 3-4 er altid et godt udgangspunkt – og så er flydende/synke 7 efterhånden blevet rigtigt populær derude. Fluerne behøver ikke være nogen videnskab. Beiss-agtige fluer med vinger af kaninskind er et godt valg, men jeg bruger også en anden flue. Det er bare en, jeg har nørklet sammen derhjemme ud fra en svensk fiskekammerats erfaringer. Rust-farvet kaninskind, et sunburst-gult hackle og så nogle orange- og sortstribede gummiben. Det virker bare. Som de fleste andre vestjyske vandløb er Skjern Å ofte humusfarvet, og derfor er brune og orange farver også giftige.

Jeg arbejder meget med fluen, mens den svinger over åen. Lige så snart jeg har en fornemmelse af, at fluen har nået den rette fiskedybde, begynder jeg at tage den hjem med nymfegreb, mens den svinger. Selvom der egentlig er en god strøm i Skjern Å, så er det aldrig til skade at tilføje mere bevægelse og ekstra fart. Vandstanden kan være afgørende for, hvilket sted jeg vælger at fiske. Som tilrejsende fisker anbefaler jeg, at man tager et nærmere kig på området omkring Albæk Bro. Både opstrøms og nedstrøms for broen er der mange standpladser, og stykkerne holder altid fisk – uanset vandstand, slutter han.

 

Laksefiskeriet i Varde Å

Varde Å byder ikke på helt så mange laks som Skjern Å – men til gengæld er de store – helt op til over de 20 kilo. Man skal ikke fiske ret længe i Varde Å, før man løber ind i Lars Ager. Lars er lokal og har fisket i åen hele sit liv – og han fisker mere end de fleste. Han kender åen som få andre, og deler her ud af lidt af sin erfaring. – Premieren bliver spændende, og mon ikke det bliver endnu en succes, funderer Lars. Den første snesmeltning i år trak helt sikkert blanke fisk op i åen – det gælder bare om at finde dem, mener Lars.

– Jeg tror, de friske laks er meget rastløse og flytter meget rundt fra plads til plads. Hvis en plads ikke udløser hug fra en laks, så bevæger jeg mig hurtigt videre til den næste. Førhen var pladserne helt fra Karlsgårdeværket og nedstrøms til Hængebroen nogle af mine favoritsteder, og det er de nok også i år. Men alle berømte fiskepladser vil være godt besatte under premieren. Men – der er ingen der ved, hvordan »den nye å« kommer til at påvirke fiskeriet og laksens fordeling i å-systemet. Det er jokeren under premieren. Mit råd til den tilrejsende fisker vil være at opsøge pladserne fra sammenløbet mellem Ansager Å og Varde Å – og ned til Sig Fiskeri.

Med spin efter laks i Varde Å

Lars Ager er en alsidig fisker, der gerne fisker med både spin og flue, men det er trods alt oftest spinnestangen, han har i hånden, når man møder ham ved åen. – Jeg foretrækker Vibrax eller Panther spinnere i 12 eller 15 gram – gerne med cirka fem grams ekstra vægt foran, fortsætter han. En stor svirvel kan også være nok, og den har den fordel, at den ofte fanger grøde og andet, inden det rammer spinneren.

Opstrømsfiskeri gør det let at fiske dybt – helt nede ved bunden – hvilket er afgørende. Men tværstrøms kast – måske en lille smule opstrøms, hvor man lader spinneren synke, for derefter at lade den svinge med et godt »svæv« i vandet, er også rigtigt effektivt til de friske laks. Når der er meget vand, er en orange Rapala-wobler bare giftig. De helt store overlader jeg nu gerne til de andre – 9 centimeters udgaven er rigeligt til mig. Wobleren fiskes oftest nedstrøms med et 15-20 grams lod foran. Den monteres i en 3-gangs svirvel, hvor vægten monteres i en tavs på 20 centimeter og wobleren 80 centimeter bag loddet. Jeg bruger oftest wobleren over deciderede standpladser, mens spinneren er bedre, når der skal dækkes noget vand, som ikke er så markant med standpladser. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at spinneren vil score godt med fisk på de nye stykker, der er mere flade. Men spinflue er rigtigt effektivt, hvis man har tålmodigheden til det.

 

Efter laks med fluegrejet i Varde Å

Fluefiskeriet i Varde Å foregår oftest med tohåndsstang. Stænger fra 12’6” til 14’ er det mest almindelige, og ligesom ved både Skjern Å og Storåen er det synkelinefiskeriet, der er på dagsordenen. Synkende skydehoveder fra synke 2-5 kan holde fluen i rette dybde.

Men Varde Å tilbyder også et fluefiskeri, hvor enhåndsstangen kommer til sin ret – fx i skoven fra Karlsgårdeværket og nedstrøms. Her er åen ikke så bred, og der er træer helt ud i åkanten. Stænger fra 9’6” til 10’ i klasse 7-8 er at foretrække med tilpassede skydehoveder i synke 2-5. – Den perfekte klumplængde til enhåndsstangen er 7-8 meter. Selv foretrækker jeg Zpey’s Unique Compact-serie, fortsætter Lars. – Den er som skabt til Varde Å, fordi den er let at kaste under trange forhold og kan bære en stor rørflue. Varde Å er som Storåen et vandløb med en tung, død strøm, hvor det er afgørende at arbejde aktivt med fluen, så den får ekstra liv og fart, mens den er i vandet. Jeg bruger primært to fluer til det tidlige fiskeri – min variant af den klassiske Black & Silver, samt min egen, moderne rørfluevariant af den ligeså klassiske Mickey Finn. Det vil sige, en mørk og en lys i nogle hidsige farver på cirka 10 centimeter, slutter han.

Tilbage står blot at ønske alle en god premiere. Husk at premierefiskeriet trækker mange mennesker ud til åerne, og tag derfor hensyn til alle. Og frem for alt – sæt dig grundigt ind i gældende regler.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011