STEELHEADS I VILDMARKEN

En fælles familie steelhead fra vildmarken i BC. Det her er Storm & Vester’s første møde med deres fars favorit fisk.

De nordvest amerikanske floder i British Columbia byder på et fantastisk fiskeri efter havgående regnbuerørred – også kaldet steelheads. Her får du et par gode fiskeminder fra danskeren, der af sportsfiskermagasinet Salmon Trout Steelheader blev kåret som verdens mest hardcore / seriøse steelheadfisker i 2010.

AF KLAUS LYNGGAARD

 

JEG SKULLE HA´ VÆRET TIL BRYLLUP den dag, men temperaturen dagene forinden har påvirket sneen i bjergene, så der er udsigt til alt for høj og grumset vandstand.

Jeg og flere andre har været på intens jagt efter Steelheads de sidste fire uger – især på denne super lækre flod i den vestlige del af British Columbia. Datoen er midt juni. Det er egentlig lidt sent til fiskeri efter forårs steelheads her omkring, men der er fine blanke fisk, som dagligt skifter de salte dråber ud til fordel for det ferske flodvand.

På jagt efter den store steelhead buck

Jeg er på jagt efter en stor hanfisk eller en hellbuck, som de kaldes her i denne flod, der engang var så berømt for netop disse – back in the days, hvor der stadig var store velvoksne bestande af vilde regnbuer.

Fra vi starter fiskeriet i slutninge af januar efter de første få vinter fisk og frem til nu midt juni, er fiskepresset steget gevaldigt. Nu er det desværre blevet alt for godt vejr, samtidig med at der er blevet drukket alt for mange bajere selv blandt de lokale zipperlips. Så nu ved alle, at fiskeriet kører… Fiskeriet er fandme godt. Every man and his dog is out fishing. Guiderne har sat sig hårdt på de øverste stræk af floden, hvor skønne mystiske pools gør sig til – lige inden den første smukke kløft umuliggør al form for fiskeri. Det havde været piece of cake at snuppe de lækre pools foran guiderne, men nej. Andrew og jeg var deroppe i starten af januar, inden guiderne havde taget hul på sæsonen. Turen havde resulteret i to hanfisk på henholdsvis 18 og 22 pund, så vores behov for at fiske der var indfriet.

Områderne nedstrøms, hvor floden har en fin struktur, som holder på fiskene, er mere end velbesøgte. Der er brug for en plan…. og der er ikke langt fra tanke til handling: Vi tager langt nedstrøms de mest populære pools. Her, hvor der ikke er nogen, har min makker Andrew og jeg flyttet lidt rundt på nogle sten ude i flodens kolde og stærkt brusende vand for at skabe struktur – en såkaldt bouldergarden. Formålet med den er at få vandrende fisk til ”at holde ind til siden” og tage et break fra strømmene.

Her er en farvet buck klar til genudsætning i Kispiox River.

Her er en farvet buck klar til genudsætning i Kispiox River.

Den perfekte timing til steelheadfiskeri

Vi har altid kunnet time steelheads´ne på den nederste del af denne flod, for fire timer efter højvande plejer de forchromede steelheads at dukke op. Vores bouldergarden virker – og fiskene stopper i den grad op. Steelheads´ne er blanke som nyslået stål, og havlusene sidder stadig i små grupper på de glasklare finner. Blandt fangsterne er der også nogle super flotte Dolly Vardens samt Bulltrouts, som har kronede dage i vores nyskabte bagvand.

I vores bagvand får ynglen også lige en nye chance for at få pusten i fra strømvandet – lige indtil de store sorte skyer af yngel igen og igen blive rocker angrebet af Hr.Bull & Fru Dolly, så det hele glimter i et skønt virvar af flygtende yngel og flash fra bredsider af grådige rovfisk. Det er regulær blitzkrig.

Friluftsland efterår

Bulltrout & Dolly Varden

11-12 Pund vejer de største bullies vi får overlistet, men nogle endnu større lurer dernede… Modsat det før omtalte rocker par, Bullie & Dolly, som sådan set ikke har haft specielt travlt med at forlade bagvandet under fighten, så er det dælme noget anderledes med deres havgående fætter Oncorhynchus mykiss

Når først de har mærket krogen, spænder de alle muskler og pisker derudaf, så den ofte stærke vind fra den magiske dal piber i de spændte kulstænger, mens linen synger sin egen melodi, og den ka’ vi li’… Efter det hårde tilslag, springer de ofte helt fri af vandet på klods hold – især hunfiskene. Herefter er det typisk fuld skrue nedstrøms mod havet – på nær en enkelt, men den får du senere.

Det bliver til nogle udfordrende kampe udspillet i stærk strøm, hvor der skal handles hurtigt og hårdt.

Denne ”blanke” dame fra Lower Kispiox lod sig friste af en flådfisket jig.

Denne ”blanke” dame fra Lower Kispiox lod sig friste af en flådfisket jig.

 

Skånsomt catch & release fiskeri

Vi har lavet en ”landingsbane” til at kane fiskene ind cirka 70 meter nedstrøms, hvilket er til alles fordel, da det medvirker til et hurtigt samt mere skånsomt catch & release fiskeri. Netop på grund af landingsbanens placering, har vi mulighed for at presse fiskene ret hurtigt ind efter en kort rå kamp, hvorefter vi kan sætte dem retur igen lynhurtigt – uden de er blevet kørt trætte.

Tilbage til bryllupsudeblivelsesdagen… Floden har fået lidt ekstra farve, hvilket er et stort plus, og vi kan ikke skjule vores forventninger over de gode forhold. Vel fremme ved vores spot tager Andrew et forsigtigt kast på indersiden af strømskellet, og jeg kaster til den yderste del af vores rockgarden… Jeg kan kun huske dele af hva’ der efterfølgende sker. Den store steelhead hugger så hårdt og hurtigt, at det er rent held, at stangen ikke bliver rykket ud i det turkis farvede kolde vand.

Rystende kæmper jeg med Ike – et øgenavn for en kæmpe steelhead. Fisken er helt og særdeles ude af kontrol i en grad, som det sjældent ses for hanfisk i denne kaliber. Men – i modsætning til de fleste andre fisk vi får på stedet, vælger Ike at svømme lynhurtigt op imod strømmen, så jeg til sidst bliver tvunget til at sætte hårdt imod hårdt for ikke at miste fisken.

Denne smukke fisk lokkede smilet frem efter en spændende kamp i den hårde strøm.

Denne smukke fisk lokkede smilet frem efter en spændende kamp i den hårde strøm.

 

Pludselig knækker krogen – og jeg oplever nærmest i slowmotion, hvordan flåd og bly kommer flyvende tilbage direkte imod mit hoved. Men – som en anden wannabee jedi parerer jeg heldigvis perfekt med min gamle centerpin stang, som i samme sekund splintrer i atomer… Stående i en sky af gammelt kulfiber støv – made in Canada – kommer jeg til mig selv igen pga. af mit eget høje tøse skrig.

Stadig i chock spørger jeg Andrew, om jeg havde givet tilslag, da Hellbuck havde taget min flådfiskede pink worm, men inden han ku’ nå at svare kom en krage fra Jurrassic World flyvende lige hen over vores hoveder og skreg ondskabsfuldt, længe og uhyggeligt. Goddammit, jeg var rystet.

Hellbuck angriber igen

Lige inden mørket lægger sig, angriber Hellbuck igen, men denne denne gang er det Andrew, der må bide i græsset. Meen – man er vel fra Jylland, for evigt ejes kun alt det tabte og alt muligt… Hverken Andrew eller undertegnede er dog nogensinde kommet os over den kolossale ubarmhjertige røvfuld fra Hellbuck. Should have gone to that wedding…… NOT!!!

Et lynhurtigt selftimer shot inden denne Thompson River buck forsvandt i den store flods mørke vandmasser.

Et lynhurtigt selftimer shot inden denne Thompson River buck forsvandt i den store flods mørke vandmasser.

Steelhead status

Der har mildest talt været lavvande i kassen de sidste par år med hensyn til antallet af steelheads langs vestkysten. Vancouver Islands berømte Gold River var næsten helt tom for fisk sidste sæson og ligeså med Stamp/Sproat River. Jeg snakkede med en af de dykkere, som tæller fisk i Gold River og sidste år havde han kun talt 1 fisk på en strækning som normalt holdt omkring 300 fisk!

Skeena Country er svær at komme uden om – selv i disse hårde tider. De populære floder Babine, Bulkley, Copper, Kispiox, Morice og Skeena Mainstem trækker steelheaders til fra hele verden. Men – de sidste par sæsoner har været hårde med hensyn til forholdet mellem fisk og fiskere.

Der snakkes om mange forskellige årsager til, at det går dårligt for bestandene i mange floder. Blandt budene på årsager er dårlig overlevelse i havet – bl.a. på grund af for varmt havvand. Hertil kommer havlus og udledning af forurenet urenset virus inficeret spildevand fra fiskefarme – samt en usædvanlig dårlig timing af netfiskeri i selve Skeena River, som har toldet hårdt på bestanden.

I mange af de små vandløb, hvor ynglen holder til i den første svære tid, er der også problemer på grund af for lav vandstand forårsaget af vandindtag til vanding af marker osv. Der anes dog lysere tider, især fordi havtemperaturen heldigvis er faldet igen. Bifloderne til Skeena ligger forholdsvis tæt, hvilket er skønt, hvis behovet for at fiske nyt vand melder sig. Hvis vejret arter sig er Skeena mainstem også værd at checke. Som fluefisker er det bedst i at fiske Skeena de år, hvor der er lavt og klart vand.

Storm og Vester med en fin bifangst i form af nyopstegen Sockeye fanget på pink worm.

Storm og Vester med en fin bifangst i form af nyopstegen Sockeye fanget på pink worm.

 

Den største af alle floder, når snakken falder på steelheadfiskeri, nemlig Thompson River er presset helt i knæ. Sidste år nåede mindre end 200 fisk frem på gydepladserne. Den væsentligste årsag til at så få smolt vender tilbage som steelheads er at Stillehavets spisekammer pga klimaforandringer simpelthen ikke kan levere føde nok. Mange desperate lakseudsætninger gør livet svært, og fiskene når ikke deres floder. Mange bliver fanget i net fordi fiskeriet efter dem er blevet for effektivt, men det er især pga mangel på føde, at steelheaden er truet.

Thompsons steelheads svømmer op ad Fraser River på samme tid som Chum laksen søger mod det ferske vand. Indianerne har lov til at nette efter chums,og masser af steelheads ender derfor som bifangst i deres peakperiode. Derudover tager landmændene ofte for meget vand fra de øvre dele af vandløbene, hvilket tolder hårdt på de små smolt. Desværre foregår der også et lokalt tyvfiskeri efter de Thompson fisk, så det er hårde urimelige odds for verdens stærkeste stamme af steelheads.

Tag på guidet steelhead tur

Darren Bisson er guide og ejer af North Pacific Spey. Han er flink af gemyt og har virkelig styr på steelheadfiskeriet. Jeg kan derfor kun give ham de bedste anbefalinger, hvis du/i har brug for kvalificeret hjælp til få styr på Mykiss stålet lidt væk fra de travle floder omkring Terrace/Skeena. Det kan i høj grad anbefales at gøre brug af en guide, da de fleste ikke har uanede mængder tid til rådighed. Darren Bisson og hans guides træffes på telefon: 001 250 631 7673 eller Info.norpac@gmail.com

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019

Harald Nyborg

 

Kermode bjørn er en underart af brund bjærn, som er særlig talrig på øerne i British Columbia. Her er den i fuld færd med at æde blåbær.

Kermode bjørn er en type af brun bjørn, som er særlig talrig på øerne i British Columbia. Her er den i fuld færd med at æde blåbær.

 

 

 

 

 

 

 

 

FLUEFISKERI: LAKSEPARADISET LIGGER OPSTRØMS

Ronni Lagoni Thomsen med en smuk laks taget på fluestangen.

Laksefeberen raser i Danmark – og i takt med, at åerne bliver bedre og bedre – bliver et særligt spændende fluefiskeri muligt. Tag med Fisk og Fri til de små danske lakseåer og bliv klædt på til fluefiskeri efter laks på den helt fede måde.

Af Ronny Lagoni Thomsen

ÅEN ER HØJ OG GRUMSET efter de mange regnbyger, der har fejet ind over landet, men naturen er vågnet, og nu er det forår. Flue efter flue er bundet i lyset af bindelampen vinteren igennem, og sammen med dem drømme om nye eventyr, om nye oplevelser, nye strategier… Sidste års erfa­ringer er kogt ned til hovedover­skrifter på nær ved og næsten eller reelle erfaringer… Tabte kampe, kampe der aldrig blev, men som sidder som en hengemt længsel og spænding i kroppen som en konstant venten på forløs­ning. Og så er der de få magiske øjeblikke, hvor det hele gik op i en højere enhed – laksen tog, blev hængende og kom på land.

Jeg er søgt op på nogle af de nedre stykker af Grindsted Å ved Mølby-Eg-strækket – ret tæt på der, hvor Grindsted Å løber sam­men med Ansager Å og bliver til Varde Å på stykkerne nær Ansa­ger by og det store genslyngede stykke ved Hodde ud mod Nør­holm Gods og Karlsgårde sø. Åen er her smal og relativt lav­vandet under normale forhold, men har nu dybe render, stærk strøm og et helt og aldeles fan­tastisk løb. Alle stræk fra sam­menløbet og ud mod Vadehavet er højt belagt med fiskere, der er ude efter det samme som jeg: Et møde med den danske laks og det fiskeri vi elsker så højt. MEN – heroppe kommer der ikke så mange. Dette fiskeri er mere privat, og jeg har kun set én anden fisker på strækket. Det betyder, at jeg kan fiske på ret uberørt vand efter helt friske og nyopstegne laks – i nogle omgivelser, hvor jeg kommer helt tæt og uforstyrret i nærkontakt med naturen.

Mit take på mange af de moderne rørfluer overført til dobbeltkroge. Med disse fluer i forskellige nuancer dækker jeg mange forhold ved åen. Vingen bevæger sig godt på fluerne uden er være for stor, og dobbeltkrogens tyngde sørger for, at fluen kommer lidt længere ned i vandsøjlen.

Mit take på mange af de moderne rørfluer overført til dobbeltkroge. Med disse fluer i forskellige nuancer dækker jeg mange forhold ved åen. Vingen bevæger sig godt på fluerne uden er være for stor, og dobbeltkrogens tyngde sørger for, at fluen kommer lidt længere ned i vandsøjlen.

Med enhåndsstang efter laks

 

Jeg er bevæbnet med enhånds­stang, synkende WF-liner og nog­le særlige fluer designet specielt til dette fiskeri. Min flue – en dobbeltkroget zon­ker i Orange str. 6 med brunt fronthackle svinger over strøm­men i et skarpt venstresving. Jeg begynder indtagningen ret hur­tigt, da den smalle å tvinger mig til at lægge kastene i en noget mere nedstrøms vinkel end jeg el­lers plejer at gøre. Det betyder, at jeg må give fluen mere liv og fart ved at strippe fluen hjem.

Idet jeg stopper indtagningen og langsomt hæver stangen til nyt kast, skyder en skygge op bag fluen i rasende fart. Åen sættes i bevægelse og i et kæmpe skum-sprøjt, der kaster vand op på sive­ne langs åen, forplanter en herlig og tung følelse sig i fluestangen. Herefter er der to gode rusk i stangen og så en følelse af absolut tomhed…Stangen står helt død i hånden på mig, og de eneste vidner til hændelsen er de store bølger de gynger hen over vandoverfladen og mit oprørte sind.

At få en laks til fluen er altid en helt fuldstændig fantastisk følel­se, men når det sker i en relativt lavvandet, smal mindre å på en­håndsfluegrej, ja så bliver det i min verden bare ikke vildere. Laksen i fortællingen så jeg al­drig mere, men en måned senere i et regnvejr af en anden verden med storm og rusk op gennem ådalen fra vest lykkedes det: En sølvblank laks tog fluen lige i sammenløbet mellem Ansager Å og Grindsted Å. Det var en laks lige fra havet med lus – den havde højst opholdt sig tre dage i ferskvand, hvilket fortæller mig, at laksen potentielt svøm­mer langt allerede i første træk opstrøms, hvis vandstanden i åen er til det.

Laksen fra sammenløbet mellem Grindsted og Ansager Å, der blev fanget under så voldsomme stormforhold og kaskader af regnvand, at jeg ikke mødte andre fiskere ved åen. Det var mit held, og vejret skal absolut ikke være en undskyldning. Jo vildere, jo bedre nærmest.

Laksen fra sammenløbet mellem Grindsted og Ansager Å, der blev fanget under så voldsomme stormforhold og kaskader af regnvand, at jeg ikke mødte andre fiskere ved åen. Det var mit held, og vejret skal absolut ikke være en undskyldning. Jo vildere, jo bedre nærmest.

Nyt vand – ny taktik til laksen

Historien er den samme, uanset hvor jeg zoomer ind i Laksedanmark… De ydre stræk af fx Skjern Å, Storå­en, og Varde Å er nærmest belej­ret med fiskere, mens de øvre dele af å-systemerne er stort set ube­rørte. Hvorfor er det sådan? Jeg vil i denne artikel stille skarpt på laksefiskeriet i de mindre dan­ske åer samt give mit bud på, hvordan du kan komme i gang med at finde disse ultra-intense øjeblikke ude ved lakseåen. Først er det vigtigt at forstå, at vandet du fisker på, når du bevæ­ger dig langt op i systemet eller fisker i nogle af åens mindre til­løb, er meget mindre, og at grejet, fluerne og taktikkerne derfor må tilpasses. Og her skal man være villig til at gå helt andre veje…

 

Friluftsland efterår

 

Gode laksevande højt opstrøms:

Ser vi på de vand­løb, hvor der efterhånden er gode forhold langt oppe i åsystemerne, så er det fx vandløb som Grind­sted Å, Ansager Å, Vorgod Å, Karstofte Å, Sneum Å, Kongeå­en, Holsted Å, der topper listen. Fælles for disse åer er deres smal­le bredde, deres skiftende forløb og anderledes strømforhold. Sær­ligt Grindsted Å udmærker sig ved sine steder at være stryg på stryg med gode dybe pools bag­efter eller voldsomme sving, hvor dybderender skærer ned i bunden af åen og skaber strømlæ samt standpladser for laksen.

Det er meget ofte pladser, hvor du har to kast og så skal du videre ned over åen i en fart. I og med vandet er mindre, så stiller det også store krav til din præsentation af fluen, samt måden linen lander på van­det på. Der skal ikke plaskes alt for meget, for så trykker laksen bare, så du ikke får den ikke til biddet. Der er altså tale om et ret specialiseret fluefiskeri, hvor alt tilpasses nøje og det traditionelle laksegrej kommer til kort.

Fluen skal matches op mod de naturlige farver omkring vandløbet, så fluen er så kamufleret som muligt og derfor overrasker laksen, når den kommer ind i dens synsfelt.

Fluen skal matches op mod de naturlige farver omkring vandløbet, så fluen er så kamufleret som muligt og derfor overrasker laksen, når den kommer ind i dens synsfelt.

Længe leve det lette laksegrej

Drop tohåndsstængerne – Hvis du gerne vil prøve denne form for fluefiskeri, så er det altafgørende, at dit grej sættes rigtigt sammen. Jeg bruger selv tre forskellige set-ups, men groft set kan du klare dig med et. Jeg vil dog først gerne komme med nogle generelle betragtnin­ger på valg af stang og liner, in­den jeg bliver helt konkret.

En god enhånds fluestang til det­te fiskeri er 10 fod lang klasse 6 eller 7. Den skal ikke være alt for hurtig, men må gerne arbejde dybt ned i klingen samt have en hurtig genopretningshastighed – også kaldet recovery speed. Dette gør, at stangen er nem at lade selv med relativ kort line samt gene­rerer høj hastighed i linebuen, så optimal grad af præcision opnås.

Enhånds fluestænger i klasse 6 og 7 på 10 fod fungerer rigtig godt til denne type fluefiskeri.

Enhånds fluestænger i klasse 6 og 7 på 10 fod fungerer rigtig godt til denne type fluefiskeri.

Valg af flueliner til laksefiskeriet

Linerne er et helt kapitel for sig selv. Alle laksefiskere i dag bru­ger stort set skydehoveder, også når deres stangvalg falder på en enhånds. Til fiskeriet højt oppe i åen er det dog ikke et særligt godt valg, for den irriterende samling mellem runningline og skydeho­ved er mere i vejen end til gavn. Den hæfter i stangens øjer og gør det nærmest umuligt at få et vel­fungerende dobbelttræk, som er afgørende for at tilføre linen den fornødne hastighed.

Selv om der i dag laves meget korte skydehoveder på omkring de 6 meter, så er de ikke gode til dette fiskeri. Jeg bruger RIOs Dart WF flyde/synke3, RIO Out­bound short i intermediate/synke 3 og intermediate/synke 6. Disse helliner har den fordel, at de kan fiskes fleksibelt i forhold til den ønskede vinkel på vandet, præ­sentationen og åens bredde. Du kan altså kaste med klumpen både inden for og uden for topøjet. Den fleksibilitet er guld værd på de smalle stræk på åen.

Til disse liner bruger jeg poly­leaders i synke 4, 5 og 6. Poly­leaders er med til at trække fluen ned i vandsøjlen samt give mig et forfang, der kan ankres op i et un­derhåndskast.

Lige så snart vi snakker swit­chstænger, så foretrækker jeg dog skydehoveder, og jeg har et sæt, som jeg bruger, når åen får lidt mere bredde, og hvor pladsen er meget trang. Det er en switch klasse 4, som jeg monterer op med et meget kort skydehoved. Stangens længde gør også, at jeg kan nå lidt nemmere ud over siv eller forhindringer langs åen.

Magog Smelts i alle regnbuens farver. En helt fantastisk flue i str. 8 og 6 enkeltkrog. Husk dog også ubelastede udgaver af uldsok, eller meget lette og mindre udgaver af HKA Sunrays eller Tildaer - også meget letbelastede.

Magog Smelts i alle regnbuens farver. En helt fantastisk flue i str. 8 og 6 enkeltkrog. Husk dog også ubelastede udgaver af uldsok, eller meget lette og mindre udgaver af HKA Sunrays eller Tildaer – også meget letbelastede.

Lette laksefluer giver mere liv

Det er af­gørende at forstå, at når vi bytter de tunge tohåndsstænger ud med lettere enhåndsstænger, så bærer de altså ikke samme størrelse flu­er. Fluerne er derfor nødvendig­vis mindre og ikke lige så tunge.

Der er en tendens i dansk lak­sefluebinding til, at vi binder enormt tunge og store fluer til laksefiskeriet – fx store rør med tungsten og zonkervinger af ka­nin eller opossum og hertil et vægtet conehead. Disse fluer har vist, at de kan fange fisk i vores store åer længst ude i systemer­ne, men der er langt fra den store, brede å til de små, mindre åer. Vi bliver nødt til at tænke fluevalget meget anderledes.

Dobbeltkrogede og enkeltkroge­de laksefluer er her vejen frem, samt enkelte rør til særlige lejlig­heder. Det næste er, at jeg ikke belaster mine fluer ret meget til dette fiskeri. På krogen sætter jeg ingen belastning og på rør er det maksimalt et conehead, en enkelt lille drop weight eller en turbocone. Jeg fisker så i stedet fluerne på ret tunge liner, som kommer ned i vandet. Dette giver nogle me­get levende fluer, der i den grad fisker. På mange af de traditionel­le fluer, er det kun vingen der be­væger sig og ikke så meget fluen. Dette er derfor et alternativ, som jeg også har fisket med succes på de brede, ydre stræk af åerne.

Grindsted Å på Mølby Eg-strækket. En skøn å, der slynger sig i landskabet, hvor der er højt til himlen.

Grindsted Å på Mølby Eg-strækket. En skøn å, der slynger sig i landskabet, hvor der er højt til himlen.

Kend din besøgstid til laksene

Også fiske­riet må gribes anderledes an, da vi fisker i smalle åer, hvor der ofte er god strøm, som gør det svært at komme ned. Derfor kaster jeg al­tid lidt opstrøms for der, hvor jeg gerne vil fiske, og så går jeg flu­en ned samtidig med, at jeg ikke sænker stangen mod vandet, mens linen ruller ud: Jeg holder et højt stop og lader stangen blive der, indtil linen er landet, hvorefter jeg hurtigt sænker stangen. Dette skaber en god mængde løsline, der kan blive suget ned i vandet, uden det påvirker fluens drev – som skal først starte, når linen og fluen er nået ned i rette dybde.

Når fluen er nået ned, så sætter jeg fart på den ved at tage den hjem i halvlange tag, da jeg ofte er tvunget til at kaste ned ad åen og derved ikke kommer så meget på tværs. Det gælder samtidig om at kom­me over noget vand for at finde fisken – så se at få det lange ben foran og kom over noget vand.

Slutteligt så gælder det om at kende sin besøgstid. Alt for ofte er jeg taget til åen, hvor vandstan­den har været for lav, og så sker der altså ikke ret meget. Kom, når store regnskyl og voldsom blæst fra vest sætter gang i vandet og dermed opgangen. Fisk der flytter rundt på sig er bare noget lettere at fange, da det åbner deres hug­vindue på ny.

Smålaksen eller grilsen er en formidabel og sjov modstander på det lette grej på de øvre stræk i åerne.

Smålaksen eller grilsen er en formidabel og sjov modstander på det lette grej på de øvre stræk i åerne.

Mine favoritfluer til laksefiskeriet

Mads Pedersen skrev for nogle år tilbage en ar­tikel om Magog Smelt fluen, som var et mønster han var stødt på i Canada. Denne flue har vi modifi­ceret lidt og fisket med i forskel­lige afskygninger – både herhjem­me og i udlandet – med succes. Den er med sin bucktailvinge en meget levende flue i vandet, da den fanger enhver strøm og bliver ført fra side til side samt op og ned i vandsøjlen. Denne flue fun­gerer godt i de mindre vandløb fi­sket på en sink tip eller synkende line. Artiklen kan du finde på Fisk og Fris hjemmeside ved at søge på Magog Smelt, hvor der også er en bindevejledning.

En anden fluetype, som jeg har haft held med er varianter af den traditionelle dobbeltkrogede lak­seflue bundet med 3 mm zonker­strips af barred rabbit. Dobbeltkro­gen er tungere end enkeltkrogen og placerer sig mere stabilt i van­det. Derfor vil jeg gerne bruge ma­terialer, der lever mere i vandet, da fluen i sig selv ikke bevæger sig så meget i strømmen. Farvemu­lighederne er mange, så man kan afspejle omgivelserne ved åen på forskellige tider af sæsonen.

 

Friluftsland efterår

 

Statistisk set en dårlig beslutning

Statistikken for fangster i Varde Å taler sit eget klare sprog: At søge op i åsystemet er ifølge tallene en dårlig beslutning, for langt de fleste laks i Varde Å-systemet fanges på de nedre zoner. Mølby-Eg stykket står eksempelvis kun for 3% af den samlede fangst af laks i Varde Å. Den køber jeg dog ikke helt for en ting er tal – noget andet er fiskepres og derigennem påvirkning af sandsynlighed.

De gange jeg har fisket på Mølby-Eg strækkene ved Grindsted Å har jeg 8 gange ud af 10 fisket alene og ikke mødt andre fiske­re. Det betyder altså, at disse stræk slet ikke fiskes nær så hårdt som de nedre, hvor jeg altid møder mange fiskere og aldrig har en tur, hvor jeg kan gå der helt selv. Det må alt andet lige påvir­ke fangststatistikkerne, at laksene på de nedre stræk præsenteres for langt flere fluer end længere oppe i systemet.

Jeg tror nærmere, at nøglen til succes på de øvre stræk handler om vandføring – de skal fiskes, når der er mere vand i åen.

Tre set-ups

Man kan som sagt nøjes med en enkelt stang, men jeg bruger alligevel tre forskellige setups, som, gør at jeg kan fiske forskel­lige stræk mere effektivt. Til de øverste stræk eller hvor åen kræver lidt mere lethed bru­ger jeg en LTS Explosive 10 fod klasse 6/7 med en RIO Dart WF 7 flyde/synke 3 (15,5 gram) eller en RIO Outbound short WF 6 Inter­mediate/synke 3 (16 gram). Desuden bruger jeg en Arcticsilver Zense 10 fod klasse 7 med RIO Outbound short WF 7 interme­diate/synke 3 eller intermediate/synke 6 (17 gram) – samt en Scott T3H 10,6 fod klasse 4 med 6 m. skydehoved synke 3/4 (14 gram). 10 fod klasse 6 er mit allround setup ved åen. Det dækker de fleste situationer i de mindre vandløb. Når jeg kommer ud til de bredere dele af åen, så vælger jeg en 10 fod klasse 7. Hvis plad­sen er trang eller jeg har brug for lidt mere længde på stangen, så vælger jeg min switchstang.

Med disse tre setups kan jeg klare alle de udfordringer, jeg kommer ud for langs åen. Men som sagt, et sæt klarer det også fint, og skulle jeg vælge bare et, så blev det 10 fod klasse 6, da dette setup klarer det meste.

Sådan binder du fluen

 

 

 

Er åen bred på de ydre stræk er en let tohåndsstang i klasse 7 et godt valg under de fleste forhold. Stangens øgede længde giver dig mere kontrol over fluens drev på de bredere stræk af åen.

Er åen bred på de ydre stræk er en let tohåndsstang i klasse 7 et godt valg under de fleste forhold. Stangens øgede længde giver dig mere kontrol over fluens drev på de bredere stræk af åen.

TRIN FOR TRIN: SÅDAN LAVES ET HELIKOPTER-RIG

Ved at montere krogen på din spinner i et helikopter-rig, får du muligheden for at bruge markant mindre kroge, som laver mindre krogsår og penetrerer bedre i laksefiskens kæbe, så du får en markant højre landingsrate. Desuden er metoden mere skånsom end konventionelle monteringer, fordi krogen kan klippes af, hvis fisken er dybt kroget. Her får du den originale og og nok mest allround version af helikopter-rigget.

AF JENS BURSELL

Siden jeg i 2006-2007 begyndte at eksperimentere med efterhængte kroge eller såkaldte hook extensions til åspin, har jeg være igennem mange versioner. På de første udgaver bandt jeg blot krogen i en linestump efter spinneren, hvilket gjorde det muligt at anvende mindre og bedre penetrerende kroge. I min søgen efter monteringer, der gav mindre brækstangseffekt samt en lidt bedre eksponering af krogen opfandt jeg helikopter-rigget, hvor linestumpen monteret på wiren over selve spinnerkroppen. I artiklen ”Fang mere på spinner” (Fisk & Fri 8/2009) introducerede jeg helikopter-rigget i en version, hvor krogtafsen er monteret i en snaplock. Det smarte ved denne montering var, at man kunne af og påmontere sine hook-extensions rimelig nemt. Krogningsraten er helt klart højere end normalt monterede spinnere, men denne variant af helikopter-rigget kræver jævnt accelererende kast og lidt føling med at bremse spinneren et splitsekund inden nedslaget, for ikke at få ophægtninger.

Med dette i baghovedet designede jeg i 2010 den forbedrede udgave af helikopterrigget, som du får i denne artikel, hvor risikoen for ophægtning er minimeret til nærmest nul. Ved at montere tafsen i en ophængerknude, skabes en fastlåst vinkel på tafsen, som nedsætter risikoen for ophægtning markant. Tafsen bør bindes med 0,45-0,50 mm nylon eller endnu bedre – fluorocarbon. Jo større spinner, desto længere skal krogen hænge fra spinnerkroppens bagende: 1-2 cm fra bagenden er fint til fx Mepps 2-3, mens krogen skal være 2-4 cm bag spinnerkroppen på Mepps 4-5. Med denne montering kan du bruge helt ned til str. 12 på dine ørred og laksespinnere. Til bækørred og mellemstore havørred andvendes 0,47 fluorocarbon og en str 12 Owner ST 36 BC X trekrog. Til grov havørred og laks i åen anvendes samme fluorocarbon men en lidt kraftigere Owner STN 46 BC 2X trekrog str. 10.

På kondomspinnere til laks skal rigget været så kort at krogen lige akkurat ikke kan komme ned og gribe fat i V´et på gummiet.

Sådan bindes helikopter-rigget:

1: Bind starten på ophængerknuden med 5 tørn.

1: Bind starten på ophængerknuden med 5 tørn.

 

2: Split den midterste tørn åben.

2: Split den midterste tørn åben.

 

3: Kør loopen igennem den midterste tørn.

3: Kør loopen igennem den midterste tørn.

 

4: Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppen bagfra.

4: Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppen bagfra.

 

5: Stram ophængerløkken til og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen.

5: Stram ophængerløkken til og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen.

 

6: Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod (IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her). Bemærk at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

6: Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod (IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her). Bemærk at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

 

Helikopter-riget fungerer lige så godt på kondomspinnere som på normale spinnere. Husk at rigget helst skal være så kort at krogen lige akkurat ikke kan vi fat i V´et på gummiet - præcis som du ser på fotoet her..

Helikopter-rigget fungerer lige så godt på kondom- som på normale spinnere. Husk, at rigget helst skal være så kort, at krogen lige akkurat ikke kan vi fat i V´et på gummiet – præcis som du ser på fotoet her.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

LAKS: MED CLAW CONNECTOR PÅ KONDOMSPINNEREN

Her kan du se den nyeste vairant af Claw Connectoren, der er skræddersyet til brug på kondomspinner til laks. Du kan købe alle materialerne hos releaserigshop.com. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist.

Præcis som på alle andre kunstagn kan en Claw Connector – også på en kondomspinner til laks – bruges til at muliggøre brugen af mindre kroge, som kroger bedre og gør mindre skade på fiskene. Her får du opskriften på en ny Claw Connector, der er skræddersyet til perfekt krogeksponering på din kondomspinner til laksene i åen.

AF JENS BURSELL

 

En Claw Connector er en simpel og effektiv måde at muliggøre brugen af mindre kroge, og det er en metode, som tiltaler mange, fordi den ikke kræver kendskab til brug af avancerede knuder og takler. Når først man har sin Claw Connector, er alt hvad man skal gøre for at skifte krog – at montere den af/på med en helt almindelig springring. Det er noget, som alle kan forholde sig til.

Man kan sagtens bruge færdigt lavede Claw Connectors fra fx Rhino til laksespinnerne, men hvis du fisker med fx kondomspinner, kan du også lave din egen, som er skræddersyet til netop brugen af kondomspinnere.

Claw Connectoren muliggør brugne af mindre kroge, som skader fiskene mindre , hviolket selvsagt er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

Claw Connectoren muliggør brug af mindre kroge, som skader fiskene mindre, hvilket selvsagt er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

 

Claw Connector skræddersyet til kondomspinner

Ulempen ved den normale Claw Connector til kondomer er, at man ikke har 100 % styring over, hvor langt krogen kommer fra gummiet, fordi den del af claw´en der ligger inden i gummirøret godt kan bevæge sig afhængig af strømpres og indspinningshastighed. Det er ikke et stort problem, men din claw kan perfektioneres på følgende måde:

Ved at efterlade en tamp fra twistningen af det montageøje, som sættes fast i bunden af spinneren – og vinkle den efter behov – får man et stabiliserende ”ben” på Claw Connectoren inde i gummirøret, der sikrer, at den del af claw´en der stikker ud af gummiet – får præcist den vinkel og afstand fra gummiet som du ønsker – uanset strøm og indspinningshastighed.

Du kan se de grundlæggende trin i, hvordan man selv laver sin Claw Connector i denne artikel.

Eller se en video om hvordan man gør her:

Den eneste forskel er, at du lader tampen, stå som vist på fotoet øverst. Herefter er det blot at justere under det praktiske fiskeri: Jo længere man ønsker, at krogen skal hænge fra gummiet – desto større vinkel laver man mellem tampen og resten af Claw Connectoren. Alt sammen noget man kan gøre på sekunder ude ved åen under det praktiske fiskeri.

Du kan købe et komplet sæt til at lave dine egne Claw Connectors her.

Og skal du have alle redskaber med – kan du købe dette sæt.

Til Claw Connectors skal man have en krog hvor øjet er stort nok til en springring, der er stærk nok. Til dette formål kan du fx bruge Owner STN 46 BC str. 8 kombineret med Owner sprinringe i regular wire str. 1. Husk at modhagen skal klemmes ned i de vestvendte vandløb.

Knæk og bræk med dit laksefiskeri.

 

Kizuma line

 

Den almindelige vaiant af Claw Connectoren som du kan se her, fungerer perfekt til at øge krogningsraten på alle typer af spinnere - både til å og søfiskeri.

Den almindelige vaiant af Claw Connectoren som du kan se her, fungerer perfekt til at øge krogningsraten på alle typer af spinnere – både til å og søfiskeri. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist. En Owner ST 36 BC X str. 12 er perfekt til bækørred og havørred op til 4-5 kilo. Til laksene skal du bruge de kroge, som du ser på det øverste foto.

 

Mindre Claw Connectors med str. 12 kroge fungerer perfekt til mindre spinnere som fx denne Mepps 3.

Mindre Claw Connectors med str. 12 kroge og 1X wire fungerer perfekt til mindre spinnere som fx denne Mepps 3.

 

 

MØRRUM, LAKSENE & FORVENTNINGENS GLÆDE

En smuk maj-laks som efter hård fight genudsættes i Mørrums. Pool 3.

Den 27 marts går det traditionelle startskud til laksepremieren ved Mørrumåen i svenske Blekinge. Peter Siedentopp fisker den kendte å hvert forår, og glæder sig lige meget hver gang. Hvis du skulle være i tvivl om hvorfor – så får du svaret her. Læs mere og bliv inspireret til din egen tur til laksedrømmenes å, som havde en rekord høj opgang sidste år.

AF PETER SIEDENTOPP

 

Forventningsfuld står jeg ventende på perron 2. Klar til at stå på toget i Esbjerg, for at tage toget til storlaksen i Mørrum. Jeg skal være i vogn 14, plads 18 på lyntoget til København. Med skifte. Derefter mod Blekinge i Sverige.

Rygsækken med fiskegrejet skubbes ind under sædet, stængerne placeres op langs ruden. Da toget sætter i gang venter 8 timer og 25 minutters togtur på tværs af Jylland over Fyn og Sjælland. Derefter endnu en bro over Øresund og sidst op langs vestkysten i Sverige. Den sidste standsning er ved trinbrættet på Mørrum Station. Forude venter fire dages fiskeri efter laks.

Da jeg sidder i toget, kigger jeg, om der skulle være et ubrugt eksemplar af ”Ud og Se”. Jeg finder et blad og bladrer frem. Der er artikler om rejser til Østrig, om et gammelt lokomotiv og ”Spørgsmål fra den rejsende”, men det fanger mig ikke.

 – Tankerne flyver, har jeg ikke glemt? Jeg tager rygsækken og åbner fluekassen. Puh-ha, de er med. Bananfluerne. I farverne gul, orange, brun og oliven. Bundet i de mørke vinteraftner med sirlige tynde tråde, hår-vinger og junglecock. Fjer som pynt. I kassen er også de skærpede trekroge – str. 8 – klar til brutalt at blive hugget ind i kæften på laksen. Jeg mærker med neglen på spidsen af krogen. Jo, de er filet til. De griber fint i neglen. Klar. Mens jeg nu har tasken fremme, kan jeg da lige binde et par forfang til fluefiskeriet. Monofile liner i forskellige tykkelser bindes sammen. Først 0.50mm – så 0.45mm – 0,40mm. Sammenlagt ca. 150 cm. Knuderne efterprøves med hårde træk.

Aldrig helt klar til laksen

En lystfisker er aldrig helt klar. Uanset om der er 50 fluer i æsken, burde der være 53. Der er altid noget, der lige skal ændres eller tilføjes.

Inden jeg ser mig om, kører vi på den gamle Lillebæltsbro. Jeg læner mig tilbage i sædet, lukker øjnene og tænker på Mørrumsåen. Det er kun et år siden jeg var der sidst. Det føles som en evighed, for maj måned i Mørrum er højdepunktet. Man ankommer, man fisker, man bliver træt, man kører hjem – og allerede inden man når Øresundsbroen, har man mest af alt lyst til at vende om.

Jeg har skåret lidt ned. Dengang – i gamle dage – var jeg i Mørrum flere gange om året sammen med Michael. Han fisker ikke mere. Nu er det golf, der er hans sport. Tænk, at slå til en bold for så at gå hen til den. Bare for at slå til den igen, for til sidst at potte imod et lille hul. Birdie, Bogey og Cut. Nej, det er ikke mig.

Mørrum Pool 4

Mørrums Pool 4, når den er smukkest.

 

Lakselekture i toget

Jeg tager bogen ”Laks” frem. Bogen skrevet af en af de helt store legender – Jan Grünwald. Han beskriver et livslangt kærlighedsforhold til laksefiskeriet. Laks i Norge og laks i Island. Men man fornemmer klart i hans bog, at Mørrumslaksen er hjerteblodet. Også for ham.

Der er fantastiske billeder fra en tid, hvor fotos blev eksponeret på filmstrimler. Han fortæller super dramatisk og meget intenst om fighten af storlaks i pool 8. Lige nedenfor ”Nakken”. På billederne, der er let kornede, ses fangeren samt et par andre lystfiskere som tilskuere. For mig er disse billeder og beskrivelser mere kunst, end en GoPro-redigeret film i superkvalitet er. Jeg er sgu ved at blive gammel.

I bogen er Mørrumsåens pools minutiøst beskrevet. Ja, ”Nakken” kender alle, der har været i Mørrum. Lige opstrøms ligger pool 8. Her kan man ved aftenstide, når solen står lavt, med polaroid solbrillerne spotte laksen stå to-tre meter opstrøms det lille fald.

Laksefighten i Pool 8

Her i pool 8 kan jeg huske en fight. Jeg kendte ikke manden. En laks tog hans flue, lige under højspændingen. Straks den var kroget, sprang laksen højt ud af vandet. Fiskens blanke skæl glimtede i lyset fra solen. Da laksen landende i åen og halen, som en motorskrue, fik fat, farede fisken nedstrøms gennem ”Nakkens” fald. Med linen rundt om de skarpe sten, der klæder vandoverfladen, var chancerne for en sikker landing minimale. Linen tog utvivlsomt skade. Den store fisk, anslået 10-12 kilo, var i sit rette element, og her lod den sig ikke styre i den kraftige strøm. ”Hvad gør jeg? Hvad gør jeg?” Lød det lettere desperat fra fiskeren, hvis navn jeg aldrig fik. Ingen af fightens tilskuere nåede at svare, før laksen igen sprang fri af vandet. Den slog med sin store krop, og fluen flåedes ud af kæften på den. Linen blev slap. Fra nu af var sceneriet i slowmotion. Lystfiskeren faldt slapt ned på knæ, som havde han fået et knytnæveslag. Han smed fiskestangen og bandede. ”Fanden også..”. Dækkede ansigtet med hænderne. Den store mand græmmedes. Han havde lige mistet ”sin” laks. Efter et par minutter samlede han kasketten op, tog – uden et ord – sin stang og gik op fra åen mod vejen. Han blev slået. Laksen vandt.

 

Harald Nyborg

 

På vej mod målet

– Odense – næste gang Odense. Toget gør et lille holdt. – Vi skal sammenkobles med andre vogne, lyder det. Lyden af den metalliske stemme i højtaleren river mig ud af min tanke. Jeg retter mig op og kigger ud ad vinduet.

De nye passagerer kommer ind. En skøn blanding af unge og ældre. En ung mand sætter sig over for mig, kigger på bogen i min hånd, men siger intet. Jeg læser ikke. Bladrer. Er det ikke det, man gør i fiskebøger. Bladrer.

Afsnittet om fluemønstre fanger mig. Hvad fiskede ”den gamle” laks med? Jo, den kender jeg. Og den der har jeg da med. Og jo, kongen over alle laksefluer i Mørrum. ”Uldsokken” i utallige varianter. Uldsokken. En uanseelig flue med mange – rigtig mange – store laks på samvittigheden. En lidt lang flue, sort krop, 3 hackler af brun hanenakke og en rød tvistet hale. Det er det. Sådan laver man laksefluernes svar på en Mercedes. God, stabil og sikkerheden selv!

Den unge mand overfor spørger, om jeg skal på fisketur. En fiskebog åbner altid for en samtale. – Ja! jeg skal en lille tur til Mørrum i Sverige, svarer jeg. – Bare det var mig, siger han prompte. Tydeligt interesseret. – Min far har fortalt om det. Jeg selv fisker mest i søer og lidt på kysten.

En samtale er i gang. Igen en af gevinsterne ved at være lystfisker. Vi er en loge, men en loge, på den gode måde. Jeg fortæller ham, at jeg tager toget denne gang, så kan jeg slappe af hele turen. Bladre lidt og tænke. Jeg har lejet mig ind privat deroppe, og de har nok også en cykel, jeg kan låne. Alle de gode steder for mig deroppe, er inden for cykelafstand.

Den friske unge er interesseret. – Min far har fisket deroppe flere gange, og han har lovet vi skal derop. Er det stadig godt deroppe?, spørger han. – Det har nok aldrig været bedre, påstår jeg tørt.

Samtalen går lystigt, selvom aldersforskellen vel nok er 35-40 år. Den unge mand skal af i Nyborg. Han henvender sig til mig igen. – Jeg kræver af min far, at vi skal derop til næste år. I maj, slutter han. En ny Mørrumsfisker er født.

Turen over Sjælland går hurtigt. Præcis som køreplanen foreskriver, kører vi ind på Københavns Hovedbanegård. Der er 25 minutters pause, inden Kystbanetoget kører de sidste ca. 200 km. Så er det op i banegårdshallen for at købe en sandwich.

Inde i hallen møder jeg en af mine gamle venner. Ja, faktisk lige under uret. Allan. Verden er lille, og skal man møde nogen, ja, så er banegårdshallen åbenbart stedet. Vi udveksler et par sætninger, hvor jeg lidt beklagende må sige, at mit tog kører om lidt. Jeg skal til Mørrum. Vi ses. Tilbage står Allan, og ved rulletrappen kan jeg se, han står der endnu. Jeg læser hans tanker. Skøre lystfisker!

Knap to timer mere og jeg er i Mørrum.

Laksens Hus

I Laksens Hus er der også museum og en stor grejbutik.

 

 

 

 

 

 

 

Vel ankommet til Mørrum

Kommer man med bil, mødes man, efter afkørslen fra E20, af de hvide skilte. Et af dem med blå skrift og tegninger af blå laks. Velkommen til Mørrum. I toget er det bare stemmen. ”Næste stop Mørrum. Udstigning til højre.”

Da jeg står af toget, rammes jeg af lugten. Den lugt som alle forbinder med Mørrum. Cellulose. Eller måske rettere kogt grantræ. Kun 10 minutters gang fra stationen står jeg og kigger ud over Pool 4, der er en af verdens mest kendte fiskepools. Datoen er den 18. maj. Vejret er lunt, og træerne langs åen er begyndende grønne. Jeg har været her 100 gange. Men uanset hvad, så må jeg hive lidt efter vejret.

Mørrum – mit – Mørrum. Og som en gestus viser en laks sig lige foran stenen på modsatte side. Tre sekunder efter fisken har brudt overfladen, er der igen blankt vand, som om intet var hændt. En enkelt fluefisker står ved svinget. Han bøvler med linen, og uden at jeg egentlig ville det, hører jeg min mund sige ”klovn”. Var det mon konkurrencegenet, der viste sig?

En perfekt aften i Mørrum

Jeg har en aftale med Fiskekontoret om, at mine fiskekort er i det aflåste dueslag. Lågen åbnes med den tilsendte kode. Jeg går op gennem promenaden. Luften er mild. Det er tydeligt, at de få fiskere, der er langs de fire kendte pools, slapper af før skumringens hektiske fiskeri. Laks viser sig og hilser velkommen. Særligt for enden af Pool 2, og lidt ind i de dybe render i Pool 3 er fiskene aktive. Erfaringen siger mig, det bliver en af de aftner. En af de aftner, hvor fisken vil trække. Hele scenen er som en opera. Alt er tilrettelagt og præcist. Forventeligt og alligevel fuldstændig uforudsigeligt.

Sikkert er det, at én fisk senere vil starte forestillingen. Den vil gå først, og de andre vil drypvis følge efter. Scenen for fiskeriet er sat. Det er nu, scenen vil blive til. Der vil komme nye fisk i disse ikoniske pools. De gamle fisk på standpladserne vil afvise de nye. Høje spring og indbyrdes jagt vil skabe uro. Det er her lystfiskeren har sin chance med en velplaceret flue. Uanset om det er med fluestangen eller den specielle Mørrum metode – spinfluen – så er det nu, for laksen er hugvillig og irriteret. Dette ”skuespil” er en stor gave for beskueren. Og for mig er det livet.

Den længe ventede start

Uha, der er stadig et par timer til fisken vil opføre ”operaen”. Jeg har tid nok, men laksefeberen gør mig urolig. Urolig på en god måde. Jeg skal nå og nå og nå. Det er stressende. Tænk, jeg har prøvet det hundredvis af gange. Alligevel giver det nøjagtig samme følelse, som allerførste gang.

Koden til boksen i dueslaget passede. Jeg har nu mine kort, og hytten, jeg har lejet, er klar. Jo, der var en gammel damecykel udenfor. Jeg er i himlen – jeg er i Mørrum. Fire dage med laksefiskeri er foran mig. Laksefiskeri, nørdet snak, kedelig hjemmelavet mad, hvor det eneste formål er overlevelse. Og så ellers turene langs dette smukke, og nu i maj -smukkeste, natur med Mørrumsåen som hovedrolle indehaver.

I aften. I aften vil jeg stå med fiskestangen, og jeg vil fiske med den gule bananflue. Eller er det for lyst til den? Så bliver det nok den olivengrønne.

Jeg vil stå på min plads. Sammen med venner fra nær og fjern. Og intet vil kunne erstatte dette. Fire dage ved Mørrumsåen. Uden en eneste tanke på andet end laks. Og fiskegrej. Tak. Tak er et meget fattigt ord, for sådanne oplevelser.

Tag til Mørrum

Du kan finde alle relevante oplysninger om laksefiskeriet ved Mørrumsåen på på Mørrums udmærkede hjemmeside: www.morrum.com. Her kan bookes fiskekort, Du kan også finde henvisninger til overnatningssteder. God tur.

 

Kizuma line

EFTER VILDE REGNBUER I ALASKA

Jeg har altid drømt om at fange en perfekt vild regnbueørred – og for et par år siden opstod der endelig en mulighed for at opleve de sortprikkede, pink og lilla skønheder i Alaskas vildmark.

Af Jens Bursell

HELIKOPTEREN manøvrerer med en utrolig præcision gennem den lille kløft, hvor Clear Creek snor sig lokkende gennem det kuperede skovområde, og kort tid efter lander vi ved den mest idylliske lille pool. Ray pakker vores raft ud og sammen hjælper vi med at pumpe den op. Allerede i første kast med min lille Mepps str. 3 over det sprit klare vand, giver det et hidsigt ryk i den anden ende – og et splitsekund efter pisker en hidsig regnbueørred rundt i den kraftige strøm. OK – den er ikke stor, men til gengæld er den gudesmuk. Jeg når at få et par stykker mere, inden raften er pumpet helt op, så det er med store forventninger til fiskeriet, at vi sætter kursen nedstrøms mod Talkeetna Fishinglodge, hvor vi kom fra.

Den ene smukke pool afløser den anden, og inden længe er vi på land igen for at få os et par regnbuer. Anna bevæger sig nedstrøms, og jeg selv bliver, hvor jeg er – og tager et kast.

Perfekte vilde regnbueørreder

I toppen af poolen er der et perfekt strømlæ bag en kæmpestor klippeblok, og sekunder efter lander min spinner lige hvor den skal 10 centimeter fra blokken. Der er et par meter dybt, så jeg giver lige spinneren et par sekunder til at synke på slap line, inden jeg med et par omdrejninger på hjulet sætter spinnerbladet i rotation. Jeg kan akkurat ane spinneren glimte nede i det dybe vand. Pludselig forsvinder det svage glimt – og i det samme pisker linen opstrøms samtidig med, at jeg må hjule ind på linen som besat for at kroge den fisk, der med ekspresfart modstrøms har taget min spinner.

Endelig er der fuld kontakt, og fisken kvitterer med at piske lige så hurtigt nedstrøms – som den startede med at svømme opstrøms. På trods af, at fisken næppe er meget mere en 45 centimeter, leverer den en forrygende fight på min UL-stang. Regnbuen, der er et studie i skønhed, kommer ud af vandet til et enkelt hurtigt foto, hvorefter den får lov til at svømme retur til flodens kølige og klare vand.

 

 

 

En fantastisk smuk regbue taget fra Talkeetna Fishinglodge.

En fantastisk smuk regbue taget fra Talkeetna Fishinglodge.

 

Ray forsøger sig med mine Morrish Mouse rørfluer, og har et enkelt hug, men det lykkes ikke at kroge fisken, der er væk lige så hurtigt, som den kom. Fiskene er helt vilde med denne museimitation, men de kan være forbandet svære at kroge på overfladen med en enkeltkrog – selv om de er helt vilde i varmen.

Lidt længere nedstrøms stopper vi for at spise frokost ved en stor flad pool, og da vi går omkring på stranden, ser vi et par kæmpestore bjørnespor, der er helt friske. Jeg har tidligere på turen været mere end rigeligt tæt på både sortbjørne og grizzlys med unger, så jeg har egentlig mere lyst til at fiske end at kigge bjørne dybt i øjnene. Og sådan bliver det. Få øjeblikke senere giver det et voldsomt ryk i den anden ende – og det tager ikke mange splitsekunder at regne ud, at det ikke er en regnbue…

Kongelaks på UL-grej

Min UL-stang flekser helt ned i korken, og på trods af en ret stram bremse pisker linen af hjulet, indtil fisken, der hurtigt viser sig at være en kongelaks i omegnen af 10 kilo, stopper sit hvinende udløb cirka 50 meter nedstrøms. Fisken kæmper hårdt, men med et solidt pres kommer den alligevel relativt hurtigt tæt på, hvor den går tungt ude foran, indtil jeg omsider med et fast greb om halen kan afkroge fisken og sætte den hurtigt retur. Kongelaksesæsonen kører normalt til den 13 juli her i området, men netop i år har Alaska Fisk & Game valgt at lukke fiskeriet lidt tidligere, hvilket betyder at alle kongelaks – eller chinook – som de også kaldes, skal afkroges i vandet og genudsættes med det samme. Som sagt – så gjort.

Regnbuerne , som vi fisker efter – går lige i halen på kongelaksene, for at spise deres rogn, så en vis bifangst af kongelaks kan ikke undgås, men det er heller ikke så ringe igen… At kroge en kongelaks på det lette spineudstyr er nemlig en fightoplevelse udover det sædvanlige. Det finder Anna også ud af, da hun ved den næste pool kroger en 15 kilos chinook på sin Dalai Llama spinflue.

Laksen er hendes første fisk nogensinde, så hun er spændt mere end godt for. Og sådan bliver det ved – i næste hver eneste pool får vi fisk – og da vi helt ude fra floden kan dufte aftensmaden fra lodgen, har vi både fået både regnbuer, kongelaks, stalling og helt.

En kongelaks over 10 kilo går amok på det lette grej.

En kongelaks over 10 kilo går amok på det lette grej.

Heftig lakseaction på det lette grej

Fiskeriet lige omkring lodgen er også fint, og her kan man se masser af flotte kongelaks i de krystalklare pools. Jeg har kun to- en halv dages fiskeri, inden jeg skal videre til World Recreational Fishing Conference 2017 i British Columbia, så der skal fiskes igennem.

Også i vandet omkring Talkeetna Fishing lodge bliver det til en del regnbuer samt bifangster i form af kongelaks på 8-15 kilo, der bliver landet på UL-grej, Mepps str. 3 og en str. 12 krog på helikopter-rig. Den største af fiskene får jeg den sidste dag lige inden Henrik kommer for at sejle mig ind til Talkeetna i sit jetboat. Fisken ser spinneren fra sit hul i en fire meter dyb rende, og det er et syn for guder, da den jagter spinneren gennem det krystal klare vand, for endeligt at tage den på 1 meter vand nogle få meter under stangtoppen. Kongelaksen, der er rød som en tomat, byder på den vildeste fight, jeg længe har oplevet. Heldigvis er min UL-stang solid som en Ugly Stick og efter en heftig gang tovtrækkeri, hvor den gentagne gange tager tunge og dybe udløb ud i poolen og hovedstrømmen, kan jeg få fisken ind på lavt vand og få den lille trekrog ud, der sidder allerforrest i kæben.

Idet jeg afkroger fisken, hører jeg et par skrig over trætoppene, og når lige at se silhuettet fra en velvoksen kongeørn, der glider henover trækronerne og drejer om bag en stejl klippeside. Kort tid efter kommer Henrik fræsende hen over de lave stryg i sin jetboat, og inden længe er jeg på vej hjem. Mens træerne glider forbi og vinden suser om kap med floden, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor heldig jeg er at befinde lige præcis her – lige nu.

Fluefiskeri med Dalai Llama fluer er utrolig populært i Alaska.

Fluefiskeri med Dalai Llama fluer er utrolig populært i Alaska.

 

Ta til Alaska og Chunilna Creek

Clear Creek – også kaldet Chunilna Creek, ligger et par timers kørsel nord for Anchorage. Den lille klare flod byder på et fantastisk sightfiskeri efter alt fra konge og sølv laks til chum og flotte vilde regnbueørreder. Som dansker er det lettest at booke fisketure til Clear Creek hos Atlantik Travel. Du kan læse meget mere om fiskeriet, der varmt kan anbefales, på www.fiskerejser.dk eller selve lodgens hjemmeside – www.talkeetnafishinglodge.com.

Talkeetna Fishinglodge, der ejes og drives af nordmanden Henrik Wessel, byder på super hyggelige værelser og fællesarealer – samt en udsøgt gourmetmenu, der serveres tre gange dagligt. Helikopterture og rafts kan bookes fra hans lodge.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Jens med en fin lille vild regnbue fra Alaskas vildmark

                                Jens med en fin lille vild regnbue fra Alaskas vildmark. Fisken tog en Mepps str. 3 fisket med helikopter-rig.

 

Klar til landing!

 Klar til landing!

 

På turen tog Jens en del kongelaks mellem 10-15 kilo på en Mepps str. 3 spinner fisket med helikopter-rig og en str. 12 krog som denne.

På turen tog Jens en del kongelaks mellem 10-15 kilo på en Mepps str. 3 spinner fisket med helikopter-rig og en str. 12 krog som denne.

LEDDELTE STREAMERS: STORE FISK, VIL HA´STORE FLUER

Her et billede af fluen, som satte gang I det hele – nemlig RLT Night Spine.

 

Articulated streamers er et fænomen, der stille og roligt har bevæget sig fra USA gennem Sverige for nu at være på vej til Danmark. Der er tale om store leddelte fiskeimitationer, der har en helt særlig og utrolig livagtig gang i van­det. Her får du de tips der skal til for at komme i gang med fiskeriet – som er en helt vild effektiv metode til åens store havørreder og bækørreder.

 Af RONNY LAGONI THOMSEN

ÅENS VAND er en mørk og kold kontrast til juniaftenens lyse him­melskær og den varme følelse i min krop. Den begyndende nat lurer i horisonten, og jeg føler, at denne aften kun kan blive helt forrygende.

Denne aften er også anderledes på flere måder – for de fleste af mine fisketure forgår med mine to mest trofaste følgesvende: Fluestangen samt den velsignede ensomhed ved åen og ådalens stilhed, som taler ind i sjælen på dig i natte­mørket. I aften er anderledes af to grunde. Jeg fisker med min kam­merat Mads, og vores seneste eks­periment virker. For enden af mit forfang sidder der en articulated streamer, som netop er blevet ud­tænkt til denne særlige aften – be­gyndelsen på vores eksperiment.

DEN STORE FLUE er bundet på sammenhægtede ”wire-shanks” og bevæger sig utroligt levende i vandet. Den slår ud til siden og dykker i kamikazefart mod bun­den under en strømhvirvel, alt imens alle leddene bevæger sig så voldsomt i vandet, at man skulle tro, det var en levende fisk for en­den af forfanget.

Det er Mads, der fisker lige nu – og det gør han med en traditionel rørflue, som vi har haft gode re­sultater på i åen. Jeg har aftenens  første fisk liggende i det dugvåde græs bag os – det tog kun fem mi­nutter før første fisk tog, og jeg har haft yderligere kontakt med en mere. Alt inden for kun 10 mi­nutters reelt fiskeri.

Forfatteren og en flot natørred fra Vejle Å. Fisken her tog lige som månen brød igennem på en ret kold juni-nat ved åen. Lufttemperaturen var 3 grader og mosekonen bryggede fælt. Fisken tog i egen side lige under overfladen.

Forfatteren og en flot natørred fra Vejle Å. Fisken her tog lige som månen brød igennem på en ret kold juni-nat ved åen. Lufttemperaturen var 3 grader og mosekonen bryggede fælt. Fisken tog i egen side lige under overfladen.

 

Mads stopper sit fiskeri, han har ikke mærket noget, og vi havde aftalt at skifte efter det sving han netop fisker sig ud af. Jeg starter op og trækker line af hjulet, sæt­ter stangen i bevægelse. Fluen er en dump, tung og småuhåndterlig vægt for enden af fluelinen, og lander ret klodset på vandet. Det føles lidt akavet, men efter de før­ste ti kast finder jeg ind i rytmen. Flere gange ned over strækket fø­ler jeg, at der er puf på fluen eller deciderede ryk i linen. Det er af­sindigt spændende og både Mads og jeg dirrer af spænding. Der er dog ingen af disse kontakter, der udløser et reelt hug.

PLUDSELIG bringes jeg ud af min trance: En stor fisk er gået op bag fluen og har skubbet til den. Der er med ét en fuldstændig gnistrende elektricitet af spænding mellem åen, den larmende stilhed, Mads og mig selv. Det er som om tiden slapper af, sekunderne trækkes ud og alt foregår i halv fart. Jeg ven­ter, kaster igen – og denne gang kommer der et voldsomt træk i li­nen, da fluen er præcis midt i åen. Bølger slår mod sivene, men linen er slap – jeg har bommet den.

Nederlaget blander sig med spæn­dingen og gør den mere desperat. Jeg venter. En kasse øl, to kasser øl, tre kasser øl… Mads og jeg kigger intenst på hinanden, jeg puster ud og tvinger mine nerver i ro. Kaster igen og bang! Midt i åen strammer linen op – fisken tog fluen efter at have været i nær­kontakt med den tre gange!

FIGHTEN er fuldstændig vanvittig, og jeg har ikke styr på noget som helst. Jeg bliver trukket rundt på å-bredden, mens fisken tager ud­løb, springer op og slår mod sive­ne på modsatte side. Men Mads er rutineret kold og taler i simple by­deformer, så jeg instinktiv følger anvisningerne.

Der er mange muligheder for at komme i gang med articulated streamers – her er et udvalg af nogle af de materialer, som anvendes til binding af articulated streamers.

Der er mange muligheder for at komme i gang med articulated streamers – her er et udvalg af nogle af de materialer, som anvendes til binding af articulated streamers.

 

JEG LÆGGER PRES PÅ og trækker den mod nettet. Det glimter af sølv i pandelampens skær, stangen retter sig op og fluen hænger frit i luften – alt imens havør­reden vrider sig i netmaskerne. Det er en utrolig smuk nyopste­get sølvtorpedo af bedste skuffe. Mads og jeg griner, råber og hyler vores sejrsrus ud i ådalens ekko, hi-fiver og beundrer den smukke fisk.

Jeg har fisket effektivt i femogty­ve minutter, og har fået to flotte fisk. Jeg er helt mæt, og mit ho­ved summer med tanker – hvad er det denne flue kan, for jeg har aldrig oplevet noget lignende i min karriere langs bredden ved min elskede Vejle Å. På vejen op til bilen går snakken og nye idéer tager form.

THE GAMECHANGER: Sådan star­tede mit eventyr med articula­ted streamers efter havørred i de danske åer. Det er siden blevet til mange flere erfaringer, og jeg er ikke i tvivl: Disse fluer kan bare et eller andet, som er helt ma­gisk.

Efter oplevelsen den smukke ju­niaften var det meget naturligt at begynde at undersøge mere om articulated streamers, hvor vi hur­tigt fandt ud af, at der var meget spændende at tage fat på. I USA er articulated streamers blevet et stort fænomen til flodernes store og grove ørreder. I Sverige var det både ørreder, men i høj grad også predatorfiskeriet efter store gedder og aborrer, der havde taget de vrikkende fluer til sig. Den af­gørende 10-øre faldt, da jeg så en video af en flue, der bliver kaldt for ”The Gamechanger”, hvor fluen på den mest simple måde bindes på led, der kobles sammen og klippes ud til en reel fiskeform, hvilket giver en ekstremt levende gang i vandet.

stanEn god aften ved åen: Den store fisk var ude at hugge til fluen tre gange, inden den endelig blev hængende og kom på land.

   En god aften ved åen: Den store fisk var ude at hugge til fluen tre gange, inden den endelig blev hængende og kom på land.

Denne måde at tapere fluen på, så den er bred og rund fortil samt smal og tynd bagved, så turbulen­sen fra den store forkrop sætter bevægelse i den tynde og lette bagkrop, gav mig meget at gå efter i forhold til hvordan jeg se­nere har taperet mine articulated streamers, når de bliver bundet.

YOUTUBE afslørede også noget andet: Articulated streamers blev også bundet som tandemfluer med to kroge holdt sammen af en wire med perler omkring for at skabe afstand mellem de to kroge og minimere risikoen for, at den bagerste krog hægter op omkring den forreste. Disse fluer har vir­keligt også vist, at de kan noget, særligt fordi de i høj grad mulig­gør at arbejde vertikalt i vand-søjlen ved at belaste fluen, så den kommer ned. Særligt om dagen, om morgenen og om aftenen har det været helt vildt effektivt at fi­ske på denne måde.

Gamechanger-fluen satte også noget i gang, for hvordan fisker man disse fluer, og hvorfor er de så effektive på forskellige tids­punkter på dagen? Det var helt tydeligt, at jeg, for at få mest mu­ligt ud af disse nye fluetyper, var nødt til at se på mit eget fiskeri og ændre mange af de tilgange jeg normalt brugte i åen; jeg blev alt­så selv nødt til at lave om på mit spil for at blive en mere effektiv spiller – for nu at tale i samme billede som fluens navn indikerer.

DET SIDSTE SPØRGSMÅL – om hvorfor de fisker så effektivt på forskellige tidspunkter på dagen, finder man svaret på, hvis vi ana­lyserer de store fisks fødemønster og standpladser. Hvis man læser Landon Mayer’s fantastiske bog ”How to Catch the Biggest Trout of Your Life”, så har han nogle interessante betragtninger på net­op grove ørreders fødemønster og standpladser.

De store fisk står skjult om da­gen, enten under vegetation, un­der skrænter, mellem trærødder og gerne i de dybe partier i åen, hvor der også er en nem tilgang til føde. Landon taler her både om standfisk og trækkende gydefisk, hvilket i min optik er anderledes end de biologilektioner jeg har fået om havørreders mangel på fødeindtag under sommerens gy­detræk.

I Henrik Mortensens film ”Pat­terns of Patagonia” fanger han en del havørreder på store leech-flu­er bundet som tandemfluer, hvor han primært tilskriver det den meget manglende sigtbarhed i vandet. Men her er der tale om havørreder med samme livsmøn­ster som vores havørreder her­hjemme.

Med afsæt i disse to betragtnin­ger, har jeg afprøvet tunge, store articulated streamers med stor succes i egen side. Her kommer de virkeligt ned på kanten af ve­getationen og bliver meget tyde­lige for havørrederne. Særligt det at fiske vertikalt i vandsøjlen gør det muligt at komme ned i ren­der mellem grødebuske, ned i de dybe partier i åens sving og høller – samt fiske ind i fiskens synsfelt, hvilket jeg tilskriver afgørende betydning i dagtimerne, hvor de meget store fisk ofte står med ho­vedet i skjul.

RLT Night Spine gjorde udslaget. Dens opbygning gør, at den fanger enhver strømhvirvel og svømmer ekstremt livagtigt p.g.a. de mange spines (led), som den er bygget op af.

RLT Night Spine gjorde udslaget. Dens opbygning gør, at den fanger enhver strømhvirvel og svømmer ekstremt livagtigt p.g.a. de mange spines (led), som den er bygget op af.

 

DETTE FORKLARER så også, hvor­dan fluerne skal fiskes. De skal ikke fiskes i sving over strømmen som en traditionel vådflue – de skal fiskes ned i render, huller og ind langs med kanter og ve­getation – og de skal gerne ned i vandsøjlen, så de rammer fiskens synsfelt. Og så skal de ”jerkes” – dvs tages hjem i hårde, korte og hurtige strips eller fiskes lidt som jerkbaits, hvor bevægelse af stan­gen bruges til at skabe bevægelse i fluen. Eller som Kelly Galloup siger i en video på YouTube: – Om aftenen fisker jeg dem mere traditionelt på tværs og op langs egen side. Men når der er lys, så er det der spiller målrettet fiskeri på fiskenes formodede standplad­ser, og med masser af bevægelse for at få fluen til virkelig at leve.

FLUEBINDING, materialer og grej: Det er klart, at der skal nogle lidt anderledes materialer til disse ofte meget store fluer. Generelt kan man sige, at syntetiske flash­materialer fungerer godt, da de ikke suger ret meget vand. Dertil fungerer hjortehår supergodt til muddlerhoveder, som giver den nødvendige fylde forrest på fluen. Hele fjer fra mallard eller ager­høne i forskellige indfarvninger fungerer også godt, da de er med til at tage strømmen og få fluen til at arbejde. Marabou er også godt, da det er ekstremt bevægeligt i vandet. Vigtigst er kroge, spines, shanks, fishmasks, sculpinhove­der, fiskeøjne, wire og perler. På dansk jord har Fly Company taget rigtig meget hjem af disse ting, og derved vil du let kunne skaffe det hos din lokale grejpusher.

I forhold til fluegrejet, så giver det sig selv, at disse store og ofte ret tunge articulated streamerfluer er ret klodsede at kaste med. Det er så godt som umuligt at under­håndskaste dem, og en klasse 4 eller 5 stang kommer du heller ikke langt med. Jeg vil anbefale dig at finde en 10 fods enhånds fluestang i klasse 6 eller 7, sætte en Rio Outbound short, en Rio Dart f/synk 3 eller en Scientific SBT line på stangen en klasse over stangens klasse – og så ellers bruge polyleader samt meget kort tip i en relativt tyk diameter – fx 0,30 og over. Samlet må forfanget maksimalt være en stanglængde – gerne lidt kortere. Med et sådan setup kan du ret let fiske/kaste de store fluer uden at miste præcisi­on, ligesom du derved ret let kon­trollerer fluens fiskedybde.

Historien

Articulated Streamers er et fænomen med en relativ lang historie bag sig i USA, de har også i nogle år floreret i Sverige – og i Fisk & Fri har vi også skrevet om dem for et par år tilbage. Derfor er der super meget inspiration at hente på nettet – både i form af hjemmeside, artikler og YouTube-klip. Hvis du har lyst kan du hente megen inspi­ration ved at søge på følgende dygtige fiskere og fluebindere:

Kelly Galloup (USA)

Andreas Andersson (Sverige)

Daniel Bergman (Sverige)

Niklaus Bauer (Sverige)

Tommy Lynch (USA)

 

Kizuma line

 

Særligt i dagslys giver de større og mere vægtbelastede fluer nogle spændende muligheder. Her er det en dybderende ind i egen side, der ofte holder fisk, hvor kombination af synkende line, polyleaders og en tung sculpin-flue på forfanget virkelig kan være en magisk kombination.

Særligt i dagslys giver de større og mere vægtbelastede fluer nogle spændende muligheder. Her er det en dybderende ind i egen side, der ofte holder fisk, hvor kombination af synkende line, polyleaders og en tung sculpin-flue på forfanget virkelig kan være en magisk kombination.

BLANKFISK PÅ STRIBE? – SÅ TA´TIL RIBE

Fluefiskeri og jazz – der er godt med swing i Martin Schacks fluer.

 

Sønderjyske Ribe Å byder på et rigtig godt fiskeri efter både laks og havørred. Vi har talt med tre lokale eksperter fra Ribe Sportsfiskerforening, der afslører, hvordan man griber fiskeriet an.

Af Erik Tveskov

RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret  passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.

I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.

Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinnedoktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.

HANS PEDER voksede op i K2, som foreningens klubhus hedder, der ligger et spinnekast fra Gelsåens slynger. Han har fisket i området, siden han første gang blev taget med til åen af sin mor i 5-6 års alderen, tilbage i 50’erne. Hans kender derfor Gelsåen og Ribe å’s slynger bedre end de fleste.

Stig Guldborg har slået sine folder herude i de sidste 30 år, siden han startede i midten af  tyveårsalderen. Han har oplevet store ændringer i folks tilgang til fiskeriet. – Før i tiden gik folk meget stille med dørene, når de havde fanget fisk og tit gemte de dem i græsset af frygt for at andre skulle opdage deres fangster. Nu kan man næsten følge med fra dag til dag på foreningens hjemmeside og hvor folk nu ellers viser deres fangster frem, fortæller han.

Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed - chancen er stor i Ribe Å

Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed – chancen er stor i Ribe Å.

 

Martin Schack havde en lidt hård start ved åen med tre sæsoner i træk uden fisk på land. Men efter en hjælpende hånd fra det grå guld langs åen – eller skulle man sige sølv, kom der dog rigtig hul på bylden. Martin har siden stået for en masse gode fisk fra foreningens vand.

VORES BEDSTE RÅD er at snakke med folkene langs åen, fortæller de. – Folk er meget mere villige til at snakke nu til dags. For 30 år siden var der meget hemmelighedskræmmeri herude. Det er helt anderledes nu. Sæt en wobler eller en orm på og se at få dækket noget vand. Det meste af vores vand er ureguleret, og åerne slynger sig flot, så der er masser af steder, hvor fiskene kan stå. Åen ændrer sig næsten fra år til år, og dermed ændrer fiskens opholdssteder sig også, fortsætter han. – Start eksempelvis ved savværket eller sammenløbet mellem Gelså og Fladså. Her ser man tit springende fisk, men der kan også være mange fiskere. Er du fluefisker, er det hovedsagelig morgen- og aftenfiskeri, det handler om. – Jeg starter som regel mit spinnefiskeri tidligt om morgenen før solen er kommet op og pakker sammen igen ved 8-tiden, fortæller Stig. – Så plejer Hans Peder at tage over, og han fisker tit de samme stræk igennem med en god klase orm. Det er jo det fine ved det hele – at vi kan supplere hinanden så fint. Her er plads til alle.  Martin indfinder sig ofte hen under aften og fisker i den gyldne time samt langt ind i mørket.

FISKERIET efter havørreder er ikke blevet decideret ringere efter der er kommet mange flere laks, men det er tydeligt at mærke, at vi har fået fri passage ved Gelsbro dambrug, så fiskene nu hurtigt suser videre op i systemet, beretter de. – Nu ser vi stort set kun gydende laks på strygene om vinteren. Der er nogle få pladser, hvor der før i tiden stod havørreder, men nu er de altså skiftet ud med laks. Odderne i systemet har også lagt yderligere pres på havørrederne, men dem nyder vi nu bare på linje med isfuglen, kronhjortene og de mange andre dyr, som vi ser herude i den skønne natur.

Er der særlige teknikker til jeres vand der er værd at prøve, spørger jeg? – Nogle går med enhåndsfluestang og ganske små diskrete fluer, og gør nogle gevaldige fangster på det, svarer de. – Andre bruger tilsvarende let spinnefiskeri, men her er det altså vigtigt at understrege, at man skal bruge en line med en forsvarlig brudstyrke. Vi snakker om store stærke fisk i mindre vandløb med mange forhindringer som fx hundetunger, så man skal have mulighed for at lægge stort pres på fiskene. Jeg bruger meget en 9 cms wobler fra Salmo i en desværre udgået farve med ambulancerød ryg og kobber bug, siger Stig. Den kaster jeg skråt nedstrøms og spinner den jævnt ind. Fiskene er aggressive, og tit ser jeg en bølge, der starter og følger efter wobleren.

Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.

              Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.

 

Den lille Salmo Hornet har jeg også et godt øje til, og den bruger jeg til sommerfiskeriet. Hans Peders våben er en solid klase orm, dog uden den ellers så traditionelle røde uldgarn. Den fisker han med mindst lige så stor dygtighed og omhu som selv den mest drevne flue- eller spinnefisker, og det er tydeligt, at han har udviklet sit ormefiskeri til perfektion. Line og dybdekontrol er bare to dele af ligningen, men også hans placering i forhold til vandet og blik for ormens drev er lige så vigtige for hans succes.

HVORDAN lander i jeres fisk? – spørger jeg. Vi bruger stort set alle et godt fangstnet. Gaf duer af gode grunde ikke, hvis man fx kommer ud for at skulle genudsætte en stor laks. Brinkerne er høje og vandet er dybt, så håndlanding er heller ikke noget man kan bruge med særlig stor sikkerhed. Hvad med fodtøj? – fortsætter jeg. – Nu er det jo en dejlig sommerdag  vi er ude på, og man kan i princippet fiske i sandaler, som jeg gør, svarer Hans Peder. – Men som regel er gummistøvler nok. Lidt henne i efteråret er der mange, der går med de korte buksewaders.

EN TYPISK SÆSON: – Om foråret er det laksene, det handler om, og alle folk er af huse til premieren, fortæller de. – Der bliver dog hurtigt længere imellem folk, så du snart kan fiske lange stræk for dig selv. Juni og juli er højsæson for havørrederne. August kan også være rigtig god, hvis ellers vi får noget vand. Men man skal dog ikke lade sig narre af en lille vandstand. Selv ved en ganske beskeden stigning i vandføringen kan der pludselig være friske fisk i åen, og så er det med at være første mand, der fisker nedover.

De første fisk er meget aggressive og hugger på næsten hvad som helst. Når det store træk af 50-60 centimeters fisk kommer, er der virkelig liv i åen og mange oplever at få et par fisk med hjem om dagen. Omkring den 1. oktober stopper mange deres fiskeri, selvom sæsonen varer helt til 31. oktober.

Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?

Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?

 

HAVØRREDFISKERIET er som regel noget, der foregår om natten eller i skumringen, pointerer de. – Omvendt er det ganske få laks, der går til biddet, når det er mørkt. Hvad med fluefiskeriet, kan man fintune sit fiskeri efter den ene eller den anden art? – spørger jeg. – Havørredfluer er for mig nogle små vimsende lette sager på 3-5  cm med masser af indbygget liv, siger Martin. – Sådan en lille vimsende sag, der fiskes irriterende, den tager altså fisk. Mine laksefluer er som regel belastede, men har til gengæld en lang og meget levende vinge, der kan slå forførerisk i strømmen. De store rørfluer fisker jeg med ”100 km i timen”, for her må fiskene ikke have for meget betænkningstid. Til havørrederne i skumringen eller mørket fisker jeg med fluer, der laver en tydelig trykbølge i vandet.

Jeg kaster skråt nedstrøms til modsatte bred, og når fluen lander, tager jeg et hurtigt træk eller to i linen. Det gør jeg dels for at få linen rettet ud, men også for at få fisken til at reagere. Når der så rejser sig en bølge bag fluen, er det med at slå koldt vand i blodet og vente til du mærker fisken trække tungt i linen. Først da er det tid til at løfte stangen, sætte krogen og holde på hat og briller, afslutter Martin med et smil.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.

                                                                Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.

 

Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.

                                           Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.

 

Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.

Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.

 

Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.

               Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.

Rimten – en ulv i fåreklæder

Rimterne hugger ivrigt på små spinnere, hvilket kan give et virkelig underholdende fiskeri.

 

Solen skjuler sig fortsat under horisonten denne morgen, da en ultralille Mepps spinner rammer vandoverfladen. Jeg starter indspinningen, og det samme gør en trykbølge bag agnen. En aggressiv rimte er på jagt.

AF KIM FABER

Leuciscus idus, rimten, er et yndet mål for medefiskere, der med spænding ser frem til fiskens opgang i åerne i marts og april – især på Sjælland, hvor udbredelsen er størst. Flåd og bundtakler rigges op med brød, majs, orm og lignende, der svinges ud i strømfyldt vand i håb om møde med den skallelignende fisk, der af de fleste sikkert ses som godmodigheden selv. Ihærdigt og stilfærdigt støvsugende bunden for smådyr eller senere på sæsonen fredeligt plukkende insekter i overfladen. Det gør jeg ikke længere. Overhovedet ikke. Rimten er bestemt en fredfisk, men den er lige så meget en cool, territorial jæger – og jeg er vild med det!

Rimtehug på blinket

 Der var flere episoder af lignende slags forinden, men det blev den martsdag for nogle år siden, hvor jeg fik de første indikationer af tingenes reelle sammenhæng. Jeg fiskede havørreder i Susåen og havde flere hug på et 12 centimeter langt blink. Puf og ryk. Jeg kunne bare ikke kroge fiskene. Så lykkedes det endelig, og et kort øjeblik troede jeg, at der var tale om en havørred, men fighten føltes noget anderledes. Der var kampgejst, men anderledes. Over netrammen gled til min store overraskelse en rimte, som altså var årsagen til de mystiske hug.

 Jeg skiftede til et lille 7 gram-blink, og nu krogede jeg den ene rimte efter den anden – og det var fine fisk omkring 1,5-2 kilo. Det var rimter, der var trukket op for at gyde. Og jeg indså, at det samme var sket marts og april forrige år. Skub og forsigtige hug uden krogning. Af andre årsager ændrede mit havørredfiskeri i åen sig til brug af mindre agn, og ganske naturligt blev rimten en regelmæssig, og meget velkommen, bifangst i marts og april, som krogedes sikkert.

 Et vildt forår

 Helt amok gik det en aprildag i år, hvor jeg i de sene eftermiddagstimer først fangede en stor havørredhan på en Meppsspinner i størrelse 1, og egentlig tænkte, at det var rigeligt for dagen – for fighten var formidabel, og den slags bør værdsættes. Men da kaffen var drukket, gav jeg alligevel fiskeriet en chance mere. Det var trods alt i et af de første kast, ørreden havde hugget, og et par timer resterede endnu, inden mørket ville sænke sig. Videre gik det med samme lille spinner, og senere, med månen tittende frem, kunne jeg forbløffet konstatere, at 10 velvoksne rimter havde angrebet spinneren, fightet som gale og efterladt mig fuldstændig målløs ved åbredden – det var vanvittigt. Men det foregik jo i marts og april – huggede de kun, sådan helt vildt, i tosset tilstand på vej til og fra gydning? Det måtte undersøges.

Et klassisk rimtestræk på Susåen, hvor man kan have nogne super sjove timer med UL-spinnestangen.

Et klassisk rimtestræk på Susåen, hvor man kan have nogle super sjove timer med UL-spinnestangen.

 

Action om sommeren

 I skumringen på en smuk junimorgen med åen forvandlet til en langsomt flydende, spritklar flod, hvor bladene fra den gule åkande lyste som en undersøisk mark af grønt, sneg jeg mig langs sivene. Der var et smalt bælte af frit vand mellem vandplanterne og overfladen på hele strækningen at fiske i. Fiskene var ikke umiddelbart at se, men gemmestederne var omvendt også mange. En lille, sølvfarvet Meppsspinner i størrelse 0 blev sendt opstrøms i retning af modsatte bred. Den landede med et lille plask.

Jeg startede indspinningen i samme moment og kunne følge agnen et par sekunder, inden en trykbølge viste en fisk på vej til angreb. Så kom hugget, og en hvirvel efterfulgtes af udløb op ad åen. Stangen var med sine 8 fod spinkel, og linen var tynd som sytråd. Fighten var derfor en nydelse. Langsomt fik jeg en sølvfarvet fisk nærmere, og søreme om det ikke var en rimte på omtrent kiloet. Efter lidt tumult ved bredden kunne jeg nette den, og resultatet talte for sig selv. Rimten var en ulv i fåreklæder. Tilsyneladende harmløs – men glubsk som et rovdyr. Ironisk nok tandløs og må derfor i stedet knuse eller blot sluge sit bytte. Igen og igen havde jeg følgere, hug og rimter i nettet. Jeg oplevede, at de især var glade for at gemme sig under skyggekastende, udhængende buske og herfra sætte i sprint efter agnen som bølgeskabende torpedoer, inden de grådigt sugede spinneren til sig.

Endnu en rimte taget på en lille spinner sikkert i nettet

Endnu en rimte taget på en lille spinner sikkert i nettet.

 I løbet af de næste par timer udviklede fiskeriet sig også til pürsckast, hvor en rimte observeredes i den åbne å, og jeg med spinnere, små, flydende woblere eller lette blink passerede tæt forbi dem, hvorefter de indledte forfølgelsen og afsluttede med et angreb. Ingen forsigtighed. Det var hug uden tøven. Selv små rimter havde ingen betænkeligheder ved at tage kunstagnene.

 Solen stod efterhånden et stykke over trækronerne, og jeg kunne gøre status; 9 rimter i nettet, et antal følgere og mistede fisk – og lille dusin aborrer som krydderi på indsatsen. Jeg var nu dedikeret rimtefisker – på spin, og et nyt sommerfiskeri var født for mit vedkommende. Siden har jeg gentaget succesen adskillige gange med samme resultat. Rimten er en sølvklædt, guløjet rovfisk i forklædning!

 Er du nysgerrig efter at få en dosis å-rimtespin med fredfisk på rov, så findes rimten med sikkerhed følgende steder:

 Sjælland: Susåen, Tryggevælde Å, Køge Å, Halleby Å, Tude Å, Ringsted Å, Tubæk Å og Even Å, Fyn: Odense og Vindinge Å, Jylland: Gudenåen og Vidåen.

 I en del af åerne udgøres bestanden dels at stationære fisk i åen – og dels af rimter, der spenderer det meste af tiden i brakvand – også kaldet strandkarper, for derefter at trække ind i de nedre dele af åerne for at overvintre – og/eller gyde i marts/april.

 

Friluftsland efterår

 

Rimpten hugger også på sm blink.

Rimten hugger også på små blink.

 

Her kan du se et udvalg af Kim Fabers favoritagn til rimter.

Her kan du se et udvalg af Kim Fabers favoritagn til rimter.