Rimten – en ulv i fåreklæder

Rimterne hugger ivrigt på små spinnere, hvilket kan give et virkelig underholdende fiskeri.

 

Solen skjuler sig fortsat under horisonten denne morgen, da en ultralille Mepps spinner rammer vandoverfladen. Jeg starter indspinningen, og det samme gør en trykbølge bag agnen. En aggressiv rimte er på jagt.

AF KIM FABER

Leuciscus idus, rimten, er et yndet mål for medefiskere, der med spænding ser frem til fiskens opgang i åerne i marts og april – især på Sjælland, hvor udbredelsen er størst. Flåd og bundtakler rigges op med brød, majs, orm og lignende, der svinges ud i strømfyldt vand i håb om møde med den skallelignende fisk, der af de fleste sikkert ses som godmodigheden selv. Ihærdigt og stilfærdigt støvsugende bunden for smådyr eller senere på sæsonen fredeligt plukkende insekter i overfladen. Det gør jeg ikke længere. Overhovedet ikke. Rimten er bestemt en fredfisk, men den er lige så meget en cool, territorial jæger – og jeg er vild med det!

Rimtehug på blinket

 Der var flere episoder af lignende slags forinden, men det blev den martsdag for nogle år siden, hvor jeg fik de første indikationer af tingenes reelle sammenhæng. Jeg fiskede havørreder i Susåen og havde flere hug på et 12 centimeter langt blink. Puf og ryk. Jeg kunne bare ikke kroge fiskene. Så lykkedes det endelig, og et kort øjeblik troede jeg, at der var tale om en havørred, men fighten føltes noget anderledes. Der var kampgejst, men anderledes. Over netrammen gled til min store overraskelse en rimte, som altså var årsagen til de mystiske hug.

 Jeg skiftede til et lille 7 gram-blink, og nu krogede jeg den ene rimte efter den anden – og det var fine fisk omkring 1,5-2 kilo. Det var rimter, der var trukket op for at gyde. Og jeg indså, at det samme var sket marts og april forrige år. Skub og forsigtige hug uden krogning. Af andre årsager ændrede mit havørredfiskeri i åen sig til brug af mindre agn, og ganske naturligt blev rimten en regelmæssig, og meget velkommen, bifangst i marts og april, som krogedes sikkert.

 Et vildt forår

 Helt amok gik det en aprildag i år, hvor jeg i de sene eftermiddagstimer først fangede en stor havørredhan på en Meppsspinner i størrelse 1, og egentlig tænkte, at det var rigeligt for dagen – for fighten var formidabel, og den slags bør værdsættes. Men da kaffen var drukket, gav jeg alligevel fiskeriet en chance mere. Det var trods alt i et af de første kast, ørreden havde hugget, og et par timer resterede endnu, inden mørket ville sænke sig. Videre gik det med samme lille spinner, og senere, med månen tittende frem, kunne jeg forbløffet konstatere, at 10 velvoksne rimter havde angrebet spinneren, fightet som gale og efterladt mig fuldstændig målløs ved åbredden – det var vanvittigt. Men det foregik jo i marts og april – huggede de kun, sådan helt vildt, i tosset tilstand på vej til og fra gydning? Det måtte undersøges.

Et klassisk rimtestræk på Susåen, hvor man kan have nogne super sjove timer med UL-spinnestangen.

Et klassisk rimtestræk på Susåen, hvor man kan have nogle super sjove timer med UL-spinnestangen.

 

Action om sommeren

 I skumringen på en smuk junimorgen med åen forvandlet til en langsomt flydende, spritklar flod, hvor bladene fra den gule åkande lyste som en undersøisk mark af grønt, sneg jeg mig langs sivene. Der var et smalt bælte af frit vand mellem vandplanterne og overfladen på hele strækningen at fiske i. Fiskene var ikke umiddelbart at se, men gemmestederne var omvendt også mange. En lille, sølvfarvet Meppsspinner i størrelse 0 blev sendt opstrøms i retning af modsatte bred. Den landede med et lille plask.

Jeg startede indspinningen i samme moment og kunne følge agnen et par sekunder, inden en trykbølge viste en fisk på vej til angreb. Så kom hugget, og en hvirvel efterfulgtes af udløb op ad åen. Stangen var med sine 8 fod spinkel, og linen var tynd som sytråd. Fighten var derfor en nydelse. Langsomt fik jeg en sølvfarvet fisk nærmere, og søreme om det ikke var en rimte på omtrent kiloet. Efter lidt tumult ved bredden kunne jeg nette den, og resultatet talte for sig selv. Rimten var en ulv i fåreklæder. Tilsyneladende harmløs – men glubsk som et rovdyr. Ironisk nok tandløs og må derfor i stedet knuse eller blot sluge sit bytte. Igen og igen havde jeg følgere, hug og rimter i nettet. Jeg oplevede, at de især var glade for at gemme sig under skyggekastende, udhængende buske og herfra sætte i sprint efter agnen som bølgeskabende torpedoer, inden de grådigt sugede spinneren til sig.

Endnu en rimte taget på en lille spinner sikkert i nettet

Endnu en rimte taget på en lille spinner sikkert i nettet.

 I løbet af de næste par timer udviklede fiskeriet sig også til pürsckast, hvor en rimte observeredes i den åbne å, og jeg med spinnere, små, flydende woblere eller lette blink passerede tæt forbi dem, hvorefter de indledte forfølgelsen og afsluttede med et angreb. Ingen forsigtighed. Det var hug uden tøven. Selv små rimter havde ingen betænkeligheder ved at tage kunstagnene.

 Solen stod efterhånden et stykke over trækronerne, og jeg kunne gøre status; 9 rimter i nettet, et antal følgere og mistede fisk – og lille dusin aborrer som krydderi på indsatsen. Jeg var nu dedikeret rimtefisker – på spin, og et nyt sommerfiskeri var født for mit vedkommende. Siden har jeg gentaget succesen adskillige gange med samme resultat. Rimten er en sølvklædt, guløjet rovfisk i forklædning!

 Er du nysgerrig efter at få en dosis å-rimtespin med fredfisk på rov, så findes rimten med sikkerhed følgende steder:

 Sjælland: Susåen, Tryggevælde Å, Køge Å, Halleby Å, Tude Å, Ringsted Å, Tubæk Å og Even Å, Fyn: Odense og Vindinge Å, Jylland: Gudenåen og Vidåen.

 I en del af åerne udgøres bestanden dels at stationære fisk i åen – og dels af rimter, der spenderer det meste af tiden i brakvand – også kaldet strandkarper, for derefter at trække ind i de nedre dele af åerne for at overvintre – og/eller gyde i marts/april.

 

Forshaga Akademin

 

Rimpten hugger også på sm blink.

Rimten hugger også på små blink.

 

Her kan du se et udvalg af Kim Fabers favoritagn til rimter.

Her kan du se et udvalg af Kim Fabers favoritagn til rimter.

 

   

 

 

 

En drømmmestart – med fluestangen i åen

Hvis man aldrig har dyrket natfiskeriet i åen, så kan det godt virke uoverskueligt, men griber man det rigtigt an, så er det helt sikkert muligt at komme godt fra start allerede i den første sæson. Her får beretningen om hvordan Irena Elzbieta Mathiasen kom rigtig godt fra start i år.

AF IRENA ELZBIETA MATHIASEN

Jeg har længe gået og drømt om fange en havørred i åen med fluestangen, og her i år skulle det altså bare være! Jeg satte det derfor som et af målene for mit fiskeri i år, og planen har været at komme i gang med nattefiskeriet.

På forhånd havde jeg ingen ide om, hvad jeg ville synes om det. Kunne jeg overhovedet finde mig til rette i nattens mørke? Ville jeg kunne abstrahere fra nærgående myg og ukendte lyde? 

Vi startede fiskeriet ud med at fiske sen aften hvor solens lys stadig havde lidt magt. Jeg kunne altså danne mig et indtryk af åen, hvordan jeg skulle ligge kastene og hastigheden i indtagene. Det har været en god måde for mig at falde til på og få en god forståelse for nattens fiskeri, i en å jeg ikke havde kendskab til på forhånd. 

Mørkets magi

Frygten var, at jeg ville gå en halv sæson uden fangst. Eller at nattens drillerier med at sidde fast i siv og træer, usikre ben eller ufokuseret fiskeri ville slå mig ud. Den første fangst kom hurtigt på en af de første par ture. Det var dog, mens der stadig var lys, men en god start og min første fluefangede havørred i åen! Mere vil have mere, og jeg havde lyst til at bruge hver en nat ved åen. Jo flere ture jeg kom afsted på, desto mere vild blev jeg med det. Natten fik mig til at føle, at jeg kan lige præcis, hvad jeg sætter mig for! At alt er muligt, og det næste hug kan være endnu en drøm, der går i opfyldelse. 

Det er min nye yndlings sommer ting! Jeg føler mig mere levende om natten ved åen. Sanserne er på sit yderste, og selvom jeg kan blive lige så frustreret som lykkelig, er der jo som altid en grund dertil – og alting kan ændres på et øjeblik. Det kan gøre alle prøvelser det hele værd. 

Jeg elsker fiskeriet om natten, og jeg er sikker på, at du kan finde mig langs åen næste mange somre. 

 

Hvidovres Sport Marts 2021

 

Elzbieta med 2020 sæsonens næststørste havørred for hendes vedkommende - 4,5 kilo

Elzbieta med 2020 sæsonens næststørste havørred for hendes vedkommende – 4,5 kilo.

 

STORA LAXA – ISLANDSK LAKSEFISKERI I VERDENSKLASSE

Island byder på nogle af Europas smukkeste og mest produktive lakseelve – og Stora Laxa er iblandt de allerbedste. Følg med Rasmus Ovesen til det forjættede vand.

Af Rasmus Ovesen

JEG SENDER endnu et forventningsfuldt kast ud over flodens rislende og glasagtige hinde. Den lille #14 Sun Ray Shadow lander med et diskret »plop« ved modsatte bred og tynger sig kortvarigt nedefter i vandsøjlen, inden strømmen og de første indtag hanker op i den, og får den til at stejle opefter i vandet.

Floddalens bratte, frodiggrønne flader spejler sig knægtende i vandet og flimrer om kap heri med himlens fortonende blå dyb, alt imens det vulkanske landskabs storladne og dramatiske omgivelser trænger sig på – kærkomment, hypnotisk og forsonende. Her er hjerteskærende smukt, men jeg har ikke sindsro til for alvor at nyde det – ikke endnu. Min skrantende laksefluekarriere, der aldrig for alvor er kommet i gang, kræver min fulde opmærksomhed, og hvert skæbnesvangert kast med den lette #5 enhåndsstang er derfor ladet med den største koncentration og de mest intense forhåbninger.

ET KAST TVÆRSTRØMS efterfulgt af en hurtig mendning af linen, fører nu fluen ned over et stryg, hvor vandet accelereres henover store og trodsigt hvilende klippefragmenter. Mit fokus er stift rettet mod fluelinens spids, og allerede inden jeg mærker suget i linen ser jeg, hvordan den pludselig holder igen og trodser vandets flommende flugt nedstrøms. Lettere mekanisk løfter jeg stangen, og øjeblikkeligt mærker jeg tyngden af en fisk, der netop har klappet sine stålsatte kæber sammen om den minutiøse flue.

Hektiske glimt af sølv i overfladen følger, idet laksen med arrige haleslag og voldsom rullen forsøger at undslå sig. Lige lidt hjælper det dog. Fisken er solidt kroget, og selv ikke flere tumultiske luftture med bratte, kollisionsagtige landinger ændrer på udfaldet af kampen. Som drevet af en usynlig kraft føres fisken modvilligt ind over det helt lave vand langs den stenede bred, hvor den til sidst kæntrer. Her ligger den et kort øjeblik med sitrende muskler under et forkromet skind, før jeg får et solidt greb om dens halerod. Det er ikke nogen kæmpefisk, men euforien er ikke til at tage fejl af. Min første islandske laks er en realitet; en kompakt Stora Laxa fisk på omkring tre velproportionerede kilo, der som en kampklar ridder har iført sig sin allermest skinnende rustning. En mere formfuldendt, stilfuld og elegant fisk har jeg svært ved at forestille mig!

Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.

Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.

 

DE NÆSTE FEM DAGE fisker min kammerat Martin og jeg nogle af de mest spektakulært smukke pools, jeg nogensinde har set – og vi fanger flere laks, end der tilkommer de fleste skandinaviske laksefiskere på en hel sæson. Desuden byder fiskeriet på lidt afveksling i form af nogle ukueligt fightende og hypnotisk smukke bæk- og fjeldørreder i fuldvoksne størrelser, som kaster sig over vores fluer, når vi mindst venter det.

Fra Beat I & II’s utallige gentlemen pools, hvor alt lige fra tilgangen til floden, vadningen og fiskeriet er uproblematisk og bekvemt går turen videre opstrøms. Vi er efterhånden blevet småerfarne i kontrollerede drev med små hitch- og standardrørfluer, og er nu klar til at prøve kræfter med nogle af de mere udfordrende pools, som man finder på Beat III og IV. Heroppe er mængderne af laks ikke helt så store, og det forestående arbejde består derfor ikke blot i at forcere stejle klippevægge og dybe kløfter, vandre lange stræk i voldsomt kuperet terræn samt vade i tung strøm, men også i overhovedet at lokalisere fiskene og lokke dem til at hugge.

At fiskene i Stora Laxa generelt er voldsomt aggressive bliver vores redning, for selvom vi er på usikker grund, lykkes det alligevel at lokalisere nogle sammenstimlende laks i enkelte strømrender, pools og bagvande. Én af de pladser, hvor vi oplever konsekvent godt fiskeri, er poolen Heljathrem på Beat III. Her tårner en monumental rustrødlig klippe sig op over en strømrende med relativt god dybde og læ.

For ikke at forstyrre pladsen alt for meget, fisker vi den kun tidlig morgen og sen aften. Alt giver sig selv her, og de sidste tre dage har vi et stabilt fiskeri med flere forkromede fisk i 6-kilos klassen, der presser vores lette enhåndsgrej til det yderste. Fiskeriet her kommer til at stå for mig, som et billede på laksefluefiskeriets egentlighed og essens. Der er ingen mystik eller hokus-pokus involveret, ingen underliggende usikkerheder eller uforløste spekulationer! Så længe vi svinger vores små rørfluer sagte tværstrøms falder huggene med den største selvfølgelighed – som meningsfulde eksplosioner af gnistrende sølv i overfladen.

STORA LAXA, der uden tvivl er blandt Islands allersmukkeste elve, producerer massive mængder laks fra starten af august og frem til oktober, hvor sæsonen slutter. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene ligger typisk på omkring tre-fire kilo, og når fiskeriet for alvor er godt, løber man med jævne mellemrum ind i stridbare muskelbundter på omkring seks kilo. Disse fisk er fantastisk underholdende at fange, og bliver på ingen måde trættende at fange i rå mængder. Skulle man alligevel have hang til større fisk, er det betryggende at vide, at der med lidt held kan fanges fisk op mod 15 kilo i Stora Laxa – og at 10-kilos fisk bliver fanget med relativt jævne mellemrum. Laks i denne kaliber giver kamp til stregen, og det er akkurat, hvad jeg får, da jeg på tredjedagen fisker en lovende pool på Beat 1 og får kontakt med én af elvens helt store fisk – en fisk, der kommer til at ætse sig ind i min hukommelse.

Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle pengene værd.

Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle
pengene værd.

 

ALLEREDE VED FØRSTE GENNEMFISKNING falder hugget ud af ingenting. En knitrende blank slagside lyner bag min flue, og med ét strammes fluelinen voldsomt op. Jeg løfter stangen, sætter krogen og mærker nu den sitrende modvægt af en fisk, der uimodståeligt søger tilbage mod standpladsen ved flodens kuperede bund. En række brutale rusk forplanter sig igennem fluestangens klinge, som serier af dybe kulfiber-kramper, efterfulgt af en pludselig og stump dødvægt.

Fisken er ikke til at rokke ud af stedet, og jeg bliver pludselig i tvivl om, om den er fejlkroget. Uanset hvad er jeg nødt til at tvinge fisken fri af bunden – spørgsmålet er blot, om det lette #5 grej, 0.30mm forfanget og den spinkle #14 trekrog vil stå distancen. Jeg lægger sidepres på fisken og stemmer hårdhændet imod, så korken knirker og linen synger kakofonisk i øjerne, og til sidst – efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, giver fisken sig endelig. Den slår udefter i de åbne vandmasser, vælder forvildet nedstrøms og kaster sig hovedkulds fri af vandet med den lille Sun Ray Shadow fast forankret i dens stålsatte gummer. Fighten er nu for alvor i gang! Fluelinen skærer sig med kirurgisk præcision igennem flodens flygtige vandmasser og kortlægger fiskens flugtrute. Efter at have opgivet standpladsens falske tryghed søger den med voldsomme finneslag ned af elven, med mig halsende stakåndet efter i en hektisk forfølgelse henover glatte og afrundede sten. Længere nedstrøms falder floden og terrænet brat, vandet accelereres voldsomt – og skummende vand hvirvler og fosser nedover store, skarptskårne klippefragmenter.

Fisken må for alt i verden ikke nå herned! For at forhindre denne potentielle katastrofe, må jeg hurtigst muligt få lagt et godt sidepres på fisken – og jeg sætter derfor i et rask løb nedstrøms, imens jeg gør mit bedste for at samle linen op på hjulet og holde et godt pres på fisken. Umiddelbart ovenover fossen får jeg langt om længe vendt fisken, der nu skifter taktik og slår og vrider sig kaotisk i overfladen. Langsomt men sikkert får jeg bragt fisken mod land, hvor Martin står klar til at assistere med landingen.

Meget kan dog stadig gå galt, for fisken er endnu ikke træt, og for hver gang den ruller forvildet i overfladen føres den yderligere nedefter, hvor fossens frådende vandmasser venter. Det er nu eller aldrig, så jeg presser grejet til det yderste, får fisken bragt helt ind over det lave vand – og i andet forsøg får Martin grebet fisken omkring dens massive halerod og slæbt den ind på bredden. Her kan vi juble over og beundre en mageløst smuk laks på 97cm, som uden tvivl må veje på den rigtige side af 10 kilo. Jeg løfter den smukke fisk op til en række hurtige billeder og nedsænker den så i vandet, hvor den hurtigt genfinder sin fulde styrke.

Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.

Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.

 

En rislende varme skyller ind over mig, da fisken slår udefter mod dybere vand og bliver ét med elven på ny. Tilbage står jeg med en pludselig forståelse af, hvad laksefiskeriet egentlig handler 
om. Alt forarbejdet – hvert sirlige kast, hver viljestærke kraftanstrengelse og hvert anspændte indtag leder hen mod det sublime og lades med den største mening. Jeg har tabt min sjæl til laksefiskeriet og ikke mindst til Stora Laxa – stedet, hvor selv den mest fortrøstningsløse laksefisker kan få styrket selvtilliden og få oplevet, hvad laksefiskeri egentlig handler om!

STORA LAXA Elven Stora Laxa i det sydlige hjørne af Island administreres af den islandske laksefluefisker Arni Baldursson og firmaet Lax-A (www.lax-a.net). Lax-A råder over sammenlagt 40 kilometer af Stora Laxa elven, som er et tilløb til den massive gletcher-elv Ölfusá. I alt 10 stænger er til rådighed på elvens fire beats, og alt afhængig af beatet og sæsonen koster en stangmellem
250-700 euro/dag, og lejen er inklusiv overnatning i én af de store, komfortable og velforsynede hytter, der hører til hvert beat. Disse hytter har plads til hen mod 12 overnattende gæster, og de ligger
klods op af elven. 

Stora Laxa er blandt de 10 mest produktive lakseelve på Island, og i sæsonen 2013 blev der landet imponerende 1776 laks, hvilket er i omegnen af 2,5 laks per stang/dag. I højsæsonen, som strækker sig fra august til slutningen af september er dagsfangster på 10-15 laks ikke ualmindelige. Her er masser af fisk i elven, og rammer man en periode med nedbør og vandstigning kan fiskeriet eksplodere fuldstændigt. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos Lax-Aper email: lax-a@lax-a.is

Friluftsland tilbud klatreudstyr

 

Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.

Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.

 

Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.

Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.

 

Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.

Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.

SWINGER-TEKNIKKER TIL NEDSTRØMS VÅDFLUE

Kim Sørensen med endnu en blank laks, der faldt for hans sublime nedstrøms teknikker.

 

Det’ da lige så let som at klø sig i nakken – eller hvad? Men har du først prøvet at blive totalt udfisket af dine kammerater med »præcis samme teknik« som dig, vil du nok skifte mening. Følg med Flemming Holm og Kim Sørensen til åen og få en masse fede tips til dit nedstrøms vådfluefiskeri efter laks og havørred. 

AF ERIK TVESKOV

DET VÆRKER I HELE KROPPEN efter en uges fiskeri, men det kan ikke hjælpe noget, når der nu bliver taget fisk både på valdet vi fisker på og længere oppe i elven. Kammeraterne har taget fisk – pæne havørreder efter norske forhold, og et par laks har også været oppe at vende. Jeg har til gengæld ikke mærket det mindste.

Vi er lige begyndt at fiske i skumringen, og min kammerat har storsindet ladet mig gå forrest nedover havørredstryget. Han har tilmed været så flink at udpege hvilken flue, han ville bruge, hvis det var ham. Nu skal det være… Men gæt selv hvem der kroger en 65 cm lang sølvblank skønhed lige bag ved mig… Teknikken vi bruger er den samme med 45 graders kast, en enkelt mendning og derefter lidt nøkken med stangspidsen. Jeg er en slagen mand.

Mangler du lige som jeg også lidt mere Xfactor i dit fiskeri – og render dine kammerater jævnligt og tager fisk, lige hvor du har fisket, så læs videre og drag nytte af 65 sæsoners hårdt tilkæmpede erfaringer fra to af landets mest erfarne herrer, når vi snakker strømvandsfiskeri efter laks og havørred på nedstrøms vådflue.

Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.

Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.

KIM SØRENSEN fra Holstebro er kendt for sine meget flotte lakse- og havørredfluer, der har været vist i Fisk & Fri flere gange før. Og så var der selvfølgelig lige den fluefangede storlaks på 20,1 kilo fra hjemmevandet… Kim stillede glad op til en lektion ved Storåen midt i lakse-primetime og delte rundhåndet ud af sine tips til, hvordan man undgår, at gå i fælden med bare at fiske mekanisk skridt efter skridt ned over åen.

– På mange af de pladser, jeg fisker i Storåen, står fiskene ved modsatte bred, fortæller Kim og fortsætter. – Jeg bruger et kort og kompakt Guideline-skydehovede på min tohandsstang, og det giver mig klart mere fisketid, da jeg kan fiske pladserne hurtigt og effektivt af.

Jeg bruger belastede fluer, da jeg mener, det er vigtigt at få fluen ned til fisken med det samme. Jeg kan nemlig bedst lide at fiske fluen, så den præsenteres med bredsiden til fisken, og derfor kaster jeg temmelig meget på tværs af strømmen.

Kim demonstrerer, hvordan han på en effektiv og elegant måde har skudt sig ind på sin kastelængde – samt kan lægge fluen meget tæt på modsatte bred. – Jeg har også en idé om, at fisken bliver vækket, når sådan en belastet flue lander med et lille plask lige over hovedet på den, fortsætter Kim. – Jeg oplever tit, at det er lige efter fluen er landet, at den bliver taget med et brag. Sidst, men ikke mindst, vil jeg meget gerne have, at der er fart på fluen, når den svinger lige foran snuden på fisken. Laksen er en rovfisk og er vant til at byttet prøver at flygte. Hvis en flue kommer tøffende lige så stille parallelt med fisken, som er det der sker, når rigtig mange kaster lange skrå nedstrøms kast og derefter måske oven i købet mender linen opstrøms – ja så sker der ofte det, at der intet sker… – Jeg vil tvært imod helst have, at det er fluen, der kommer først ind over fisken, og så skal den simpelthen vække fisken til at tage fluen, slutter han.

Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.

Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.

FLEMMING HOLM fra Haderslev er godt kendt af de fleste, der fisker i Ribe Å og Gelsåen. Hans væg hjemme i grejhulen er plastret til med fotos af ham selv med store fisk, hvoraf flere af dem hænger i udstoppet tilstand på væggen. Flemming har desuden fisket mange af de store elve i Norge og Sverige med gode resultater. Vi mødtes på en af de få stille aftener, der har været i år ved Gelsåen, hvor han forsøgte at banke lidt vådfluevisdom ind i min knold.

Flemming fisker ligesom Kim mest med tohåndsstang, da han synes, det giver en langt bedre linekontrol. Desuden gør det, at han lettere kan presse havørrederne ud af grøden, hvis de går ind og borer sig fast under egen bred.

Gelsåen og Ribe Å er dyb mange steder, og det er ikke alle steder man kan bunde. Modsat mange andre bruger han udelukkende en flydende dobbelttaperet line på sin tohåndsstang, og det gør han faktisk hele sæsonen. – Jeg kan godt lide at se fiskene ved overfladen, fortæller Flemming og uddyber. – Det med en stor bule og henter fluen, som er helt fantastisk. Mine kammerater og jeg har fundet ud af, at fiskene faktisk kan se eller mærke fluen, selv når åen er gået over sine bredder og vandet er grumset. Fiskene kommer og henter fluen, hvis de vil have den. Grunden til at jeg bruger en dobbelttaperet line, er at den falder blødt på vandet i forhold til andre liner.

Et besøg i Flemmings fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.

Et besøg i Flemming Holms fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.

Flemming demonstrerer, hvordan han med enkle og effektive underhåndskast lægger linen skråt nedstrøms til modsatte bred og lader fluen svinge over. Det er tydeligt, hvordan han gennem årene har lært at minimere den energi, han bruger til at kaste og i stedet, ligesom Kim, bruger kræfterne på at placere fluen helt ovre ved modsatte bred og koncentrere sig om dens gang i vandet.

– Det er stort set kun ved modsatte bred, jeg får mine fisk, fortæller Flemming og forklarer. – Jeg er helt overbevist om at det lille plop, som fluen giver, er med til at vække fisken. Det er som om den tænker »hov hvad er det for en forstyrrer der kommer her på min plads – den skal jeg op og se nærmere på«. Somme tider kan man se, hvordan både laks og havørreder henter ting på overfladen, der kommer drivende. Når de er i det humør, så er det bare med at få sendt en flue ud til dem, tilføjer han.

KAST OG INDTAG. Når Kim har lagt sit kast over bruger han som regel nymfegreb til at tage fluen hjem med. Ikke mindst når fluen er svunget hele vejen over, er det vigtigt at give den liv og faktisk fiske den op imod en selv med nymfegreb. Det giver en del fisk, som måske er fulgt med ind uden at tage, mens fluen svingede, men også fisk som måske står ved egen bred og først opdager fluen, når den når herind. – Specielt havørrederne lader sig overliste af nymfegrebet, afslører Kim.

Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.

Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.

Flemming fisker derimod sin flue helt passivt, første gang han lader den svinge over. Hvis han får en reaktion fra fisken og den refuserer samt går tilbage til sin plads, så laver han lynhurtigt et nyt kast til fisken. Han demonstrerede det, den aften vi fiskede sammen ved Gelsåen, og det var vitterligt bare et lynhurtigt bagkast og så ud med fluen igen til den samme fisk. Som regel tager fisken nu fluen. – Indimellem sker det, specielt med havørrederne, at de bare følger efter fluen, forklarer han. – Så er det med at holde tungen lige i munden. Jeg begynder ikke at tage line ind, som der er mange der ellers gør, nej jeg går simpelthen baglæns og trækker fluen med opstrøms. – På den måde har jeg prøvet at gå op til 10 meter med en fisk lige i hælene på fluen, indtil den tog, smiler han. Hvis jeg i stedet havde stået og trukket line ind, havde jeg skræmt den fisk.

– HVIS JEG HAR HAFT EN FISK OPPE og kigge til fluen i første kast, og den så ikke kommer i andet kast, så venter jeg gerne i fem minutter, inden jeg viser den en ny flue, forklarer Flemming. – Når det er sagt, så mener jeg ikke der behøver at være så mange dikkedarer omkring fluevalget. Min sølv og sorte flue er den flue, jeg tager næsten alle mine fisk på. Den startede vel egentlig som en Glimmermuddler, men på et tidspunkt droppede min ven, Otto Wøhlk muddlerhovedet på den, og den flue har jeg godt nok fanget mange fisk på. Hvis ellers de er i humør til det, så hugger de på næsten hvad som helst, så det er ikke meget energi jeg bruger på fluevalget. Jeg har også fluer med noget lilla i, fordi jeg har ladet mig fortælle, at det er den sidste farve, der forsvinder om natten, smiler han.

Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.

Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.

Kim bruger rigtig meget sine fluer i gule og orange nuancer, da de passer rigtig godt til Storåens vandfarve, specielt først på sæsonen. – Senere på sæsonen skifter jeg dog over til mere diskrete fluer, efterhånden som vandtemperaturen stiger, afslører han. Noget længere henne på sæsonen tager jeg også hul på en anden teknik, som er specielt god på de stræk af Storåen, der er lavvandede, og hvor der vokser meget grøde. Så er det den tid, hvor jeg finder min enhåndsstang frem og fisker med hitch’ende fluer. Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser på pladser, hvor man ellers ville gå i bunden med det samme. – Det kan jeg virkelig anbefale, da det giver nogle spektakulære hug, slutter Kim.

– En ting, som jeg savner fra de gamle dage, inden vi fik de mange særregler i forhold til laksene, er at kunne fiske med to fluer på forfanget, pointerer Flemming. – Det er selvfølgelig farligt, da den ene flue er fri til at kunne sætte sig i grøden, men jeg har godt nok haft mange gode oplevelser, hvor jeg er sikker på, at det er kombinationen af en stor og farverig flue sammen med en mere diskret flue, der har gjort udslaget, runder Flemming af.

 

Friluftsland tilbud klatreudstyr

KARUP Å – MED FILTHATTEN I NATTEN

Inden længe vrimler åerne med havørred, og tusindvis at lystfiskere vil valfarte ud i sommernattens mørke med deres fluestænger for at overliste de store fisk. Få har mere erfaring end Johnny Filthat Jeppesen, som her giver dig en masse fede tricks til blandt andet stribefluer på synkeline.

AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL OG JOHNNY FILTHAT JEPPESEN

HAR DU PRØVET at gå en aftenstund ved Karup Å, mens overfladen gynger af bulende og springende havørreder? Hvis ikke, så tænker du måske, at det må være en smal sag at slynge en flue eller et blink ud og få bid med det samme. Sådan er det dog ikke helt for almindelige dødelige, der bare besøger åen en gang imellem, men med flid og indlevelse i fiskeriet – samt måske under indflydelse af en ganske særlig lykkehat, så lykkes det måske på et tidspunkt. Indtil da får du her muligheden for at aflure en af dem, der virkelig forstår, at overliste de ellers så drilske Karup Å ørreder.

Vi har snakket med Johnny Filthat Jeppesen fra Stoholm, der her rundhåndet deler ud af sine erfaringer. 

– På nuværende tidspunkt har jeg i omegnen af 30 års erfaring med fiskeriet i Karup Å, fortæller Johnny. – I starten gik jeg med orm og hyggede mig med det, men på et tidspunkt fik jeg fluestang og fluebindingsgrej i gave, og nu har jeg fisket 28 sæsoner med flue. Jeg sidder i bestyrelsen i Skive Lystfiskerforening og arbejder med alt omkring vandpleje.

Vi prøver på alle mulige måder at få åens ørredbestand til at blive selvreproducerende. Vi har heldigvis fået mange lodsejere med på at lægge grus ud i åen og har lavet 10 store gydeområder i selve hovedløbet. Bestanden af havørreder er i særklasse og vi snakker ikke om småfisk…

Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.

Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.

– SÆSONEN I KARUP Å starter 1. marts, hvor de fleste ørreder, der landes, er fisk, der har været på leg og får lov til at svømme videre, men ind imellem er der også flotte blanke fisk, afslører Johnny. – Opgangen kommer først rigtig i gang i april-maj, og så er det virkelig fisk, der er værd at gå efter. Karup Å havørreden har en kondition uden lige, når den lige er kommet op, og det er fra Hagebro og ud til fjorden, man bør koncentrere sit fiskeri det første stykke tid af sæsonen. Og det er hullerne man skal fiske flittigst igennem først på sæsonen.

I juni og juli kan fiskeriet gå lidt i stå – især hvis vi har en tør sommer. Kommer der derimod et ordentligt regnskyl, er det bare med at være der, for så kommer der fisk, pointerer Johnny og fortsætter. – Når vi er nået ind i august begynder fiskene at pakke sammen i åen. Det er typisk fra Haderis Å’s udløb lige oven for Hagebro. Mange fisk skal nemlig op og gyde i Haderis Å, og de stiller sig derfor nedenfor og venter på at det bliver tid til at gyde. Det er på dette tidspunk fiskeriet topper.

Her findes en blanding af friske blanke fisk – og så er der dem, der har stået i åen et stykke tid. De blanke trækker hurtigt opstrøms, og somme tider får man fisk med havlus helt oppe ved Hagebro.

– I SEPTEMBER OG OKTOBER er det helt vildt, hvad der står af fisk på det her stræk, fortsætter Johnny. – Min kammerat og jeg fulgte et år en stime af trækkende fisk på afstand, indtil vi fandt det sted, hvor de faldt til ro. Om aftenen gik vi derop og fiskede – og vi fik begge fisk, så det kan godt betale sig at følge dem og holde øje med fiskene.

Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.

Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.

Sæsonen slutter 31. oktober og selv i denne måned har vi fanget blanke fisk, men langt de fleste er selvfølgelig farvede på dette tidspunkt. De fleste fiskere skåner dem, der er klar til at gyde. – Ved Karup Å er der en skøn blanding af dag- og natfiskere, forklarer Johnny. – Rigtig mange går med flue om natten, men der er også nogen, der dyrker dette om dagen. Spinnefiskerne går typisk med en wobler i dagtimerne, hvor de fisker inde under brinkerne og i dybe render og høller.

Om formiddagen er der en hugperiode og igen ved firetiden om eftermiddagen. Lige inden det bliver mørkt, skal man også være klar. Det er nok de tre vigtigste gyldne tidspunkter, hvor man skal have sin agn i vandet, understreger han.

– MIT EGET FAVORITFISKERI dyrker jeg er med en enhånds fluestang på 9,6 fod klasse 7/8 om natten, fastslår Johnny og uddyber. – Der er mange, der fisker med tohåndsstænger, men jeg synes det lette grej giver bedre føling. I starten af sæsonen går jeg forbi de lange lige stræk og fisker kun i hullerne med en synke 6 line. I april begynder jeg at fiske lidt højere i vandet med en synke 3 line. Allerede på det tidspunkt er vandtemperaturen så høj, at fiskene nok skal komme og hente fluen, hvis de vil have den. – I høllerne kan jeg dog godt finde på at bakke den ned, så den kommer lidt længere ned, indskyder han.

– Når solen får magt, kommer grøden og vandet klarer op, så fiskene har ingen problemer med at se fluen, fortsætter han. – Fra maj fisker jeg med intermediate-line, indtil grøden bliver så høj, at jeg er nødt til at skifte til flydeline, pointerer han. – Flydeline bruger jeg, indtil grøden bliver klippet, og så er det ellers intermediate line resten af året. Fisker du om dagen er det dog en god idé at finde den hurtigtsynkende line frem, så du kan komme ned i renderne til fisken.

Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.

Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.

Jeg fisker meget aktivt med fluen, og den får ikke bare lov til at svinge tværs over åen. Jeg fisker aldrig to gange ned over et stræk på den samme måde, men varierer hele tiden mit fiskeri med korte kast, lange kast, hurtig og langsomindtagning. Der skal hele tiden være bevægelse på fluen. Det er rovfisk vi går efter, og de vil sgu have noget, der bevæger sig, konstaterer Johnny.

– NYMFEGREBET er helt uovertruffent i Karup Å, afslører han og uddyber. – Jeg tager linen ind i 8-taller og lader den sidde på fingrene. Samtid bevæger jeg linearmen op og ned, så der kommer meget mere bevægelse i fluen. Desuden giver nymfegrebet en sidegevinst, da man ikke skal gå og falde over sin løsline.

– Karup Å ørreder er træge i forhold til fx laksen, og man skal virkelig overliste dem til at hugge. Ud på natten bruger jeg store fluer på 12-15 cm. Jeg vil have, at det er linen, der bestemmer, hvor dybt fluen skal gå og ikke om fluen er belastet eller ej, da en ubelastet flue har en meget mere levende gang.

– Jeg fisker mine fluer forenden af et ni fods fluorocarbon forfang med en 0.31 spids, afslører Johnny. – Det eneste tidspunkt jeg bruger monofilline, er når jeg bruger Sunray Shadow, røber Johnny og uddyber. – Den fisker jeg på en synkeline, og det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg bruger et meget langt forfang. Når jeg kaster, så forfanget bliver helt strakt, får synkelinen hurtigt fat i vandet og sætter fart på fluen. Det første stykke af drevet striber fluen på overfladen, men ude midt i åen dykker fluen pludselig. Jeg har således en »hitch’ende« flue det første stykke, hvorefter den dykker. Det kan fiskene ikke stå for, smiler han og tilføjer, at han har fanget flere hundrede havørreder på den måde. Plasticslangen jeg bruger til fluen har været rullet op og krummer derfor, når jeg klipper stykket til fluen af. Det er vigtigt at den bevarer denne krumning, da det giver en meget mere levende gang, afslører han.

Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.

Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.

DE TRE FAVORITFLUER: – Sådan set bruger jeg kun tre fluer: Sunray Shadow, mit eget Æsel og Den hvide, fortæller Johnny. – Jeg foretrækker rørflue, fordi man kan binde dem store og lette – og det er vigtigt til natfiskeriet. Jo lettere den er, desto mere levende er den i vandet. Sunray’en var den første flue, jeg brugte med succes. I 1996 fangede jeg 52 havørreder på den med en snitvægt på 5,3 kilo. Den største var 10,2 kilo og det var en god fisk, lyder det beskedent.

 – ÆSLET har cirka fire år på bagen, og i den har jeg forsøgt at samle al min erfaring fra Karup Å. Den har givet mig godt hundrede fisk indtil nu. – I starten bandt jeg den med en enkelt lang vinge, men det duede ikke rigtig, så jeg fandt på at dele vingen op i tre bundter hen ad røret og det dur, understreger han smilende og fortsætter. – Materialerne smider let vandet af sig, så den er nem at kaste med. Jeg bruger desuden en propel foran den – faktisk mest for at høre om fluen er hægtet op, eller om den går som den skal. Det sparer mig for den tid, jeg ellers skulle bruge på at tjekke fluen, ved jævnligt at have den i hånden.

 – DEN HVIDE er en allroundflue, som jeg bruger året rundt – selv om natten, fortæller han og fortsætter. – Især lige i skumringen på de lyse sommernætter, kan den være ekstremt god. Det var et rent tilfælde, at jeg kom til at lave den. Det var faktisk en flue, jeg fandt i kanten af åen og bandt på. Efter få kast fik jeg en fisk på 6,5 kilo på den. Jeg har siden lavet lidt om på den, men den er stadig meget simpel at binde. Fluen består af tre hvide hackler, lidt Ice Dubbing som krop og en smule kobber i vingen. Jeg ved godt, hvor den oprindelige flue kommer fra, og jeg har drillet manden lidt med det sidenhen, griner Johnny og fortsætter.

Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.

Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.

På spørgsmålet om det er form, farve eller størrelse der er vigtigst for en god havørredflue, svarer han helt klart bevægelse! – Egentlig er det en kombination af alle fire, men det er helt afgørende hvordan du bruger og bevæger fluen – du skal give den liv, forklarer han. – Tit lurer jeg lidt på, hvordan de andre fiskere griber fiskeriet an, og så gør jeg noget helt andet.

Når fiskene har set 20 fluer, der kommer svingende ned over dem, så gider de ikke reagere, før der sker noget helt anderledes. Kommer der fx en flue, der lander og stikker af fra dem, så har de svært ved at lade den gå. En anden måde at variere sit fiskeri på, er at fiske på den modsatte side af, hvad de fleste andre fiskere gør. Det kan være nok til at fiskene reagerer på fluen. Fluen stikker pludselig af fra dem, i stedet for at svømme hen imod dem, fortæller Johnny.

– VIL DU FISKE I EN Å, der faktisk kun er rettet ud på de yderste stykker, men ellers snor sig lystigt igennem en flot ådal, er Karup Å nok et af de bedste bud i Danmark, fastslår han. – At den samtidig er smækfyldt med store havørreder, gør det ikke ringere. Efter min mening er den nok på top fem i verden, når vi snakker havørreder i strømvand. Skal du besøge åen for første gang, vil jeg råde dig til at gå mindre op i udstyret, og mere op i, hvordan fluen går i vandet. Og så skal der lægges timer og dage i at lære åen og dens standpladser at kende.

– Find eventuelt en erfaren fisker, der vil hjælpe dig lidt med pladserne. Hvis du skal natfiske er det en stor fordel at gå strækket igennem i dagtimerne først. Hvis du skal fiske fra vest siden så gå stykket igennem i de lyse timer fra østsiden, så du kan se, hvor fiskene vil stå når mørket sænker sig. Hvis du er medlem af Skiveforeningen (Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn), så tilbyder jeg at tage folk med ud og vise dem til rette, uden det koster en krone, slutter Johnny.

 

Harald Nyborg fiskeri

 

Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.

Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.

 

BAGERST I POOLEN: LAKS PÅ FOSNAKKEN

Nakken er stedet fiskene viser sig først, når de ankommer til poolen, og et sted storfiskene ynder at stå. Desuden byder nakkens blanke overflade på et udfordrende, visuelt og til tider hektisk fiskeri. Her giver Pelle Klippinge dig guiden til elvens sjoveste fiskeplads.

Af PELLE KLIPPINGE

PLASKENE VIRKER TUNGE, og de er inde for kastehold. Det er så utroligt spændende, at jeg næsten må knibe mig selv i armen… der er jo fisk over alt. Jeg har aldrig oplevet elven så fuld af liv, og selvom laksene ikke er lettet at få til at hugge, et det som at være i den syvende himmel.

Efter den brede nakke følger et lavt stryg, som jeg hurtigt fisker igennem. Det er bare 20-30 centimeter dybt her, og tankerne flyver hurtigt tilbage på nakken. Jeg går tilbage og starter forfra. Jeg ser, at der ligger nogle sten, og da fluen svinger over dem, knalder laksen på. Den sidder der, og jeg mærkerhurtigt tyngden, da den rejser sig i strømmen. Den er meget tung, og jeg kan intet gøre, da den vender og fortsætter nedstrøms mod stryget. Jeg har ikke en chance for at følge den, da jeg står ved vejs ende. Til alt held stopper laksen og pludselig ser jeg min chance.

LAKSEN styrer jeg ind i en lille sidestrøm op til nakken, og vinder langsomt, men sikkert line på hjulet. Da linesamlingen i mit skydehovedsystem rammer topøjet, bøjer stangen helt ned i håndtaget. Herefter følger et usædvanligt fedt tovtrækkeri .Jeg lader ikke laksen vende hovedet mod nye udløb nedstrøms, men holder så hårdt pres, at det synger i linen. Jeg bakker laksen længere ind i det stille vand, og stangen bukker endnu dybere, mens kroppen pumpes med adrenalin. Jeg tænker på, hvor godt denne situation repræsenterer en storlaksefight, når den er allerbedst. Jeg bakser nemlig ikke kun med hjul og stangen, men med hele kroppen.

Laks taget på fosnakken

En flot laks, der som mange andre huggede på fosnakken.

Fisken følger med ind i det stille vand, og det er et smukt syn at følge den store fisk over den lyse sandbund. Laksen rusker med hovedet, vrider og vender sig, men sidder ubønhørligt fast. Fluen ses ikke i gabet på fisken, og der fosser blod ud fra gællerne. Jeg tager nogle billeder, mens jeg kæmper den sidste del af fighten.

Det er en bastant hanfisk med lus fra top til tå, som jeg få sekunder efter griber om halen og afliver. Jeg hænger den i galgen og bærer den fine fangst i land, samtidig med en ny laks ruller smukt midt på nakken, nærmest som om, at den ved min kvote er brugt.

NAKKEN ELLER KNÆKKET, som man plejer at sige et herlig sted af søge efter laksen. Her ved opstrøms enden af et stryg eller en foss, kan der virkelig ske ting og sager – ikke mindst efter hugget er faldet. Vender laksen eksempelvis efter hugget, kan det resultere i det rene galop nedover stryget, og det er ikke så sjældent, at man må ud på en hæsblæsende »løbetur« med hjertet oppe i halsen.

Jeg tror de fleste laksefiskere har en spændende historie fra en nakke. For mange – inklusiv undertegnede, – er det en sand favoritplads i elven. Det er jo her, man ser laksen først i poolen og desuden en plads, som varierer meget fra elv til elv og pool til pool. Nogle er lange og lave med svag strøm, mens andre er dybe og markerede med hurtigt vand. En del nakker findes kun i visse vandføringer, mens andre knapt er synlige.

laks på fosnakken

Det gælder om at bevare troen og ikke mindst koncentrationen. Måske falder hugget i næste kast som her ved den vestsvenske elv Lagan.

NÆRSTUDERER MAN ET VANDLØB, vil man opdage, at det er en stor »levende« organisme. Tænk bare hvad flom, isgang og andet erosion kan gøre ved fiskepladserne, når vandmasserne bruser mod havet. Det er en ensrettet bevægelse, som spuler over grus, sand, klippe og ler på sin vej gennem systemet.

Det er uhyre store kræfter, og funderer man lidt over, hvordan det ser ud under overfladen, bliver det for alvor interessant. Der, hvor strømmen presses ind i poolen, kan den let grave og ommøblere – og det er sandsynligvis også derfor, at man finder de dybeste partier lidt efter indløbet i poolen.

Længere nede i poolen, hvor vandhastigheden aftager, finder men en del af det materiale, som den hårde strøm har flyttet fra indløbet af poolen. Disse masser kan få de mest fantastiske formationer og består ofte af lidt af hvert. Her hvor strømmen taber fart, bliver poolen således lavere og former det vi kalder nakken. En gennemgående karakter for en nakke er, at den – udover at være poolens afslutning – også har tiltagende strøm. I de fleste elve går den tiltagende strøm over og bliver til en regulær fos eller et stryg.

Længere nedstrøms følger den næste pool – og så fremdeles.

laks på fosnakken

Pelle med en storlaks fra Gaula ved Bogen Søndre.

EN KARAKTERISTISK NAKKE har i mine øjne en V-formet kile med en ret blank overflade som kendetegn. Ligger der nogle store sten presses strømmen op som hvirvler på overfladen, hvilket højner attraktionen en anelse.

En mere diffus nakke, som man ofte støder på i de danske åer, kan være meget sværere at opdage. I visse tilfælde er der blot tale om, at åen bliver en anelse lavere. Her gælder det således om at være opmærksom på hvirvler på overfladen Er man udenlands bør man desuden være opmærksom på, at nakken har mange navne. I Norge kaldes den »brekket« og i engelsktalende lande er den direkte oversættelse »neck« betegnelsen for indløbet i poolen. Her hedder nakken »tail«. I Sverige bruger de samme betegnelser som i Danmark.

Skulle nogle spørge mig om mine favoritvande, ville forvirringen hurtigt blive total. En af de pladser jeg holder mest af er »Nacken« i Emån. Ja, det hedder poolen faktisk, og det er faktisk bare en majestætisk nakke med spredte store sten. Min tungeste fangst herfra er en 16,5 kilos majlaks og en havørred på 12,8 kilo!

En anden gammel favorit er nakken ved Barrett Pool fisket fra den sydlige side. Andre fine nakker i Emån finder man ved Backen og Figghult længere opstrøms. Brekket i Orkla, Bridge Pool i Gaula, Grey Mare i Dee og Sourden i Spey er andre favoritter jeg kan komme på. Samtlige er giftige nakker næsten uanset vandføring.

laks på fosnakken

»Pollen« – en fantastisk nakke I Orkla på Aunan Lodges vand. Denne nakke holder laks hele sæsonen og det er ikke så få storfisk, som er fanget her.

NAKKEN ER EN SUVERÆN FISKEPLADS: Laksen stopper gerne her, og hvis vandet i elven er klart, er nakken også et godt sted at spotte fisk. Desuden er det en plads, hvor laksen villigt viser sin tilstedeværelse – og efter min mening er nakken også ofte ganske letfisket.

Hvorfor laksen stopper lige præcis her er der vel egentligt ingen som ved, men sikkert er det, at nakken giver laksen et hvilerum efter den hårde fos. Nakken giver også en god udsigt over standpladserne længere opstrøms. Laver man et tværsnit af elven, kan man se, at nakken danner en fin »udsigtspost« over poolens dybere partier længere opstrøms.

Der i dybet, parkerer der sig gerne en eller flere store revirhævdende hanner. Især, hvis det er en god såkaldt »holding pool«. Så gælder det for nyankommende om at passe på og scanne omgivelserne for at undvige de store aggressive hanner. Selv laks, som står i poolens dybere partier, bakker ned mod nakken – præcis som havørreden ynder at gøre. Det er en velkendt adfærd, og ikke kun noget der sker i døgnets mørke timer. Man skal huske på, at strømmen efter nakken ofte holder de bedste gydepladser.

Især hvis det er en længere og sammenhængende fos. Så er der perfekte opvækstbetingelser for yngel, og det er derfor ikke så underligt, at pladsen tit forsvares samt inspiceres af poolens største og stærkeste individer. De vil gradvist besøge nakken oftere og oftere – og jo tættere vi kommer på gydeperioden, desto højere bliver besøgsfrekvensen og dermed selvfølgelig også chancen for hug.

LANGTFRA ALLE NAKKER ER PRODUKTIVE. De kedeligste og til tider stendøde nakker, hvor der aldrig sker noget – måske undtaget i højvande, er de brede og bare 20-30 centimeter dybe lange stræk. Her siver strømmen langsomt som sirup og synes aldrig at ville tage fart. På sådanne nakker vil laksen ikke stå. Men findes der bare en mindre fordybning eller en markant større sten, skulle det undre mig, om der ikke stod en laks i ny og næ. Sådan en nakke kan dog vågne til dåd under højvande, og måske endda blive til den fedeste pool…

En nakke behøver dog ikke at være specielt dyb for at producere. Den førnævnte nakke, Brekket

i Orkla er et godt eksempel på dette. Bundstrukturen, som består af rullesten, ændrer sig løbende, men i den tid jeg har fisket den, har den aldrig være dybere end en halv meter. Den har i og for sig to dybere render som synes mere eller mindre. Den ene løber helt inde ved den nedre del af den østlige bred, og den anden midt i, og det er her laksen hugger. I normal vandstand kan man godt vade ud til midten af nakken, selvom man skal passe på, der hvor strømmen er kraftigst. Men at vade ud i Brekket uden at fiske det inderste stræk af først er en tåbelig strategi – den inderst rende skal fiskes først! Det samme gælder i reglen alle andre nakker.

AL VADNING på nakker skal foregå med forsigtighed. Overfladen er blank og stille, til tider som et spejl og man skræmmer let fisken. Vader man for langt ud kan man også »dræbe« kastet, da der ikke kommer et ordentligt sving i fluen, så den kommer til at fiske alt for langsomt. Du må dog ikke tro, at jeg er hoppet på trenden »at fluen altid skal fiskes hurtigt «, men jeg er absolut heller ikke tilhænger af at fiske fluen for langsomt.

 

Forshaga Akademin

MED CLAWCONNECTOR I ÅEN

Jens Bursell med en flot bækørred på cirka 60 centimeter, der huggede en Mepps str 3 i kobber med røde prikker – fisket på en Claw Connector med en str. 12 Owner trekrog.

 

Med en lille Claw Connector på din spinner kan du på en ekstremt simpel måde bruge mindre kroge, der øger landingsraten – samt giver mindre skader på fiskene. Følg med en tur til åen og bliv inspireret.

AF JENS BURSELL

 

Det summer af forår overalt, da jeg går ned igennem skoven på vej til min elskede lille bækørredå. Birkens blade er som museører, bøgen er lige springet ud – og det myldrer med liv overalt. Med mig har jeg min trofaste gamle UL-spinnestang med en lille hjul – og for enden af mit 0,22 mm fluorocarbon forfang sidder den klassiske Mepps str. 3 i kobber med røde prikker. En spinner man aldrig – som i aldrig – går galt i byen med.

Det er en af årets første bækørredture, og jeg har stadig til gode at få en lidt større fisk, så det er med at få afsøgt noget vand.

Det første stræk er relativt lavvandet og uden særlige features, så det fisker jeg relativt hurtigt og lidt overfladisk igennem, for det er sjældent her jeg, at jeg får de rigtig store. Bevares – jeg har fået enkelte pæne fisk over 2 kilo her gennem årene, men det er ikke standfisk – snarere ørreder, der har været på vej til og fra bedre standpladser andre steder i systemet.

Efter noget tid nærmer jeg mig et par lidt mere giftige huller, der tidligere har givet god bonus på spinneren. Men også her må jeg desværre trække nitte efter nitte – på trods af nogle relativt gode præsentationer af spinneren – taget min relativt rustne kasteform i betragtning. I disse små åer er det ofte et spørgsmål om 5-10 centimeter, der betyder, om man rammer perfekt, eller om man bliver hængende i en gren eller et siv. Og hænger man først fast, så kan man glemme alt om at få en fisk, fordi man laver for meget postyr, når den skal frigøres. Det er dog sjældent, at man mister sin agn. De fleste steder er åen nemlig ikke dybere end til knæet, hvorved man altid kan redde sin spinner ved at træde ud i åen og få fat i den.

 

Bækørred fanget på Mepps str. 3 fisket med Claw Connector

Turens anden fiskr også huggede på en Mepps str. 3 med Claw Connector – dog uden røde prikker. Denne fisk var lidt mindre end den første.

 

En god fisk i farvandet

Jeg bevæger mig længere og længere opstrøms, og efter at have affisket et par kilometer, begynder jeg at blive en lille smule lang i koderne af at forcere pilebuske, pigtrådshegn og høje siv i min søgen efter en stor bækørred. Jeg beslutter mig for at tage ti kast mere, og da jeg er nået til det tredje kast kommer jeg til et super perfekt stræk, hvor åen svinger lækkert ned gennem en lille eng – smal, dyb og med udhængende samt dybt indskårne brinker. Det er et helt perfekt sted for en stor bækørred.

Foran mig er en lav gren, der går hele vejen over åen, men går jeg tættere på for at kaste mere ubesværet, så risikerer jeg, at komme så tæt på det mest åbenlyse hotspot, at jeg måske skræmmer fisken, hvis den står der, hvor jeg tror den står.

Jeg lader derfor min spinner pendulere under stangspidsen og svirper et lavt samt langt kast ind under grenen op til åens smalleste og dybeste strømrende, hvor der er en udhængende tue. Spinneren lander helt perfekt, og allerede efter en halv omdrejning på hjulet, rejser der sig en trykbølge efter spinneren – og et sekund efter falder hugget stenhårdt. Vandet i åen, der kun er en meter bred, eksploderer, og et øjeblik efter pisker ørreden opstrøms, så min lille lette spinnestang flekser helt ned i korken.

Der er ikke gået lang tid, før jeg føler mig sikker på, at det er en af de bedre fisk, der har taget min spinner, og først helt oppe inden det næste sving, får jeg stoppet fisken i sidste sekund, inden den tager turen omkring hjørnet.

Fisken vender og suser nedstrøms, så jeg må hjule ind som en vanvittig for at holde pres på den store bækørred, der et øjeblik efter suser forbi mig og 15-20 meter videre nedstrøms. Heldigvis er det let at følge den, så jeg følger med og gør nettet klar til landing. Der er ingen grund til at være nervøs, for fisken er perfekt kroget lige i saksen. Jeg hopper i vandet, for at kunne styre nettet bedre fri af bevoksningen, og inden længe kører fisken frem og tilbage lige foran mig, indtil den til sidst kæntrer om på siden og glider sikkert i nettet.

Hvilken fantastisk skønhed med en flot gylden bredside, der har masser af sorte, flotte pletter – samt de klassiske røde pletter længere nede mod halen. Jeg lader fisken blive i nettet nede i vandet med hovedet opstrøms, hvorefter jeg stikker en gren gennem netmaskerne oppe ved samlingen af nettet – og ned i brinken, så fisken ikke kan svømme ud. Lynhurtigt får jeg gjort stativ og kamera klar til et selvudløser foto, fokuserer hvor jeg vil holde fiskens hoved – og hopper i vandet. Mens jeg står i vandet, rækker jeg hånden op til selvudløser knappen, og tænder så den tæller ned, hvorefter jeg hurtigt griber ørreden og løfter den op af vandet i et par sekunder, mens kameraet klikker. Jeg holder den forsigtigt med hovedet op imod strømmen i et par minutter, indtil den til sidst er så frisk, at den selv slår et spjæt med halen og forsvinder ud i åen, hvor den kom fra. Den bliver hverken vejet og målt, for den skal ikke på land, og det skal gå hurtigt med at få den retur, men i omegnen af de 60 cm og cirka 2,5 kilo er nok et fint bud på størrelsen. 

 

Ubelastet Claw Connector på Mepps str 3

Claw Connectoren kan sagtens fiskes ubelastet som her, men generelt er det bedste allround valg ofte at have en 0,4 grams tungstensperle på connectoren, som du kan se på den spinner, som bækørreden ovenfor har hugget på – samt på kondomspinneren nedenfor.

 

Med Claw Connector i åen

Små kroge kroger bedre – og skader mindre. Men for at kunne bruge dem effektivt, så kræver det, at de er asymmetrisk placeret for enden af agnen for at være eksponeret ordentligt. Og netop denne effekt giver Claw Connecrtoren – samtidig med, at den sørger for, at krogen kommer ordentligt ned bag indersiden af kæbebenet, hvor det er lettere at kroge fisken, fordi der er mere og tykkere blødt væv end højre oppe på kæben.

Alle former for Claw Connectors kan bruges på en spinner – eftersom der ikke er noget ”der er op og ned” på denne type af agn. Den vil alligevel altid rotere om sin egen akse gennem vandet. Det betyder, at både den type, hvor de to øjer er parallelle som bruges til lodrette montageøjer – og den type, hvor øjerne på Claw Connectoren er vinkelrette på hinanden, som normalt bruges til fx pladeblink og trådblink – kan bruges. Alt hvad du skal gøre er at klippe den originale store krog af – og montere din Claw Connector med en springring – fx str. 1 til bækørred. For enden af din Claw Connector, har du en str. 12 Owner ST 36 BC X, der er monteret, så én gren peger fremad. Det er vigtigt, at du vender krogen rigtigt i Claw Connectoren, da det giver en bedre krogning.

Claw Connectors kan naturligvis også bruges på større spinnere – samt kondomspinnere, hvor man blot skal folde gummiet ned for at kunne montere Claw Connectoren med en spring-ring. Til laks bør du bruge kraftigere og lidt større kroge – fx Owner STN 46 BC 2X str. 10-8. Da de har smalle øjer, skal man bruge ret smalle springringe – fx Owner #1 springringe.

Hvis man vil opnå de fordele, som der er ved mindre kroge, er Claw Connectoren et virkelig godt alternativ til helikopter-rigget, hvis man ikke er så ferm til at binde knuder. Du kan køb alle materialer til at fremstille dine Claw Connectors her.

Du kan læse meget mere om Claw Connectoren her – samt få en grundig instruktion i, hvordan de laves på denne video.

Knæk og bræk ved åen!

 

Harald Nyborg fiskeri

 

 

 

Claw Connector på kondomspinner

Claw Connectoren er mindst lige så effektiv på kondomspinner som på alle andre kunstagn.

 

 

 

 

TAG VESTPÅ – TIL RIBE VESTERÅ

Villads præsenterer frisk sølvtøj fra Ribe Vesterå på 72 cm. Fisken fik lov til at svømme videre efter fotoet blev taget.

 

Besøg landets ældste by i hvor der er et super godt fiskeri efter laks og havørred i Ribe Vesterå. 

AF JENS BURSELL

 

VEST for Danmarks ældste by løber Ribe Vesterå gennem Ribemarsken og til Vadehavet, hvor den afleverer vandet fra Hjortvad Å, Ribe Å og dens store tilløb, Fladså og Gelså. Fra Vadehavet returnerer hvert å toptunede eksemplarer af Vadehavsørreder, og ude fra Atlanten kommer Ribe Å laksen retur fra sine lange vandringer højt mod nord og vestpå. Kender du din besøgstid og har du styr på tidevandstabellen, så er der her chancer for pragteksemplarer af både laks og ørred.

 Et konsortie med gode fiskemuligheder

Fiskeriet styres af konsortiet Ribe Vesterå og hvis du har mod på at prøve lykken, så læs med her, hvor de garvede åfiskere Morten Mikkelsen, Henrik Bennedsen og Bjørn Hansen rundhåndet deler ud af tips og tricks til fiskeriet. 

Alle tre er enige om at det er vigtigt at holde øje med, hvornår slusen til Vadehavet står åbent. – Der skal gerne være noget træk i vandet, siger Morten. – Det er sjældent man får noget, når vandet står helt stille. Hvis slusen er lukket, er det til gengæld godt at prøve strækket inde ved byen. Det er strækket, vi kalder Skibbroen. Hjorvad Å løber til herinde og det er en å, hvor der er en helt selvreproducerende bestand af laks. Det giver naturligvis en stor opgang af laks. Men de andre tilløb trækker også en masse laks, og år for år har vi kunnet konstatere, at bestanden har været i fremgang. 

 

Klar til at fiske i Ribe Vesterå

Hver mand sin foretrukne metode. Bjørn, Morten og Henrik har rigget op og er klar til dyst med Vesteråens stærke laksefisk.

 

Sæsonstarten er 16/4 som for de andre vestvendte, lakseførende vandløb. Det er svært fiskeri og nogen vil måske ligefrem kalde det ”hårdt arbejde”. Kvoten for de store laks ryger dog hurtigt, og vil man have en af de eftertragtede fisk med hjem, er det med at kende sin besøgstid. Der er dog ingen tvivl om, at det er lige efter sæsonstart, at man har den bedste chance for en regulær drømmefisk. Se bare på Søren Petermann Jensens pragteksemplar af en laks fra sæsonstart i 2019 på 17,7 kilo særdeles velproportionerede kilo. 

Hotte spinnetricks

– Jeg har størst succes med spinner i april og maj, fortæller Bjørn. – Efter min mening provokerer den fisken langt bedre end andre gængse agn, da den udsender kraftige bevægelser/vibrationer. Det er noget fiskene kan lide. Er man heldig, får man sin drømmefisk i april/maj. Senere på sæsonen skal der noget vand til, før der rigtig kommer gang i den. Omkring Sankt Hans er der skub i både havørrederne og laksene. Det er vigtigt at tjekke konsortiets hjemmeside (ribe-vesteraa. dk), hvor man kan se vandstand, status for kvoten og aktuelle fangster.

 

Gedde fra Ribe Vesterå

Jérôme med fuldfed Vesterå madamme på 109 cm, fanget og genudsat i Den Gamle Åslynge.

 

– Bruger du DMI’s side så tjek vandstanden for Ribe Kammersluse, fortsætter han. – Med spinneren er du dog ikke helt så afhængig af vandbevægelse, som med de andre agn. Jeg bruger meget kondomspinnere og Mepps spinnere, begge må gerne være over 20 gram. Custombyggede spinnere, hvor man tager kroppen fra en af de mange typer kondomspinnere, og bladet fra en ABU Refleks spinner i forskellige nuancer af orange, rødt og sort, kan varmt anbefales. Et anden vinderagn, er de orange/gule Countdown woblere fra Rapala – meget gerne med lidt bly foran, så man kommer ned til fiskene. Det er den rene gift. Jigs fisker vi ikke meget med, men faktisk så er der nogle tyskere, der har meget held med metoden, så her er måske muligheder for at fiske med noget, som skiller sig ud fra de mere gængse agn.

– Opstrøms spin fungerer rigtig godt, og læg meget gerne en stribe spinstop ind undervejs, da det kan trigge fisk som følger efter, men måske lige mangler den sidste impuls i forhold til at udløse hugget, sigher han. – Fisk dem dybt. Som et tjek af, om du fisker rigtigt, skal du helst have kontakt med bunden jævnligt, og hvis du ikke har grøde på af og til, er det tegn på, at du simpelthen ikke fisker på den rigtige måde. Generelt er det bedst at fiske en time før vandet begynder at løbe og to timer frem. Ved byen er det faktisk bedst at fiske, når slusen er lukket, dvs. på stigende vand. 

 

laks fra Ribe Vesterå

Ribe Å laksen er i stor fremgang. Er kvoten brugt så fight fiskene hurtigt og nyd synet når de svømmer ud i strømmen igen.

 

Med orm eller flue

Ormefiskeriet og fluefiskeriet følges faktisk ad, med hensyn til hvornår det er bedst at fiske. – Mængden af laks i vores vand er større, end de fleste andre steder, og hvis man samtidig kigger på antallet af fiskere, har man nok de bedste odds her for at få en laks i forhold til så mange andre steder, siger Henrik. Det er min oplevelse, at man bruger langt færre kast per laks her, end i f.eks. Skjern å og Storå.

Det er vigtigt at fiske sin flue dybt og meget gerne med noget fart på fluen. Om foråret kan jeg anbefale at strippe fluen meget aktivt ind. Det kan virkelig gøre en forskel i forhold til at udløse fiskenes hugrefleks. Nogle af hullerne i Vesteråen er 6-8 meter dybe, og det tager sin tid at fiske sådanne huller af, så man er sikker på, at fiskene ser agnen. Natfiskeri er ikke noget jeg personligt har haft ret meget held med. Lidt anderledes er det for spinnefiskerne, Morten og Bjørn, der fortæller om succes med helt sorte Rapala woblere i mørket. 

– Tohåndsgrejet kommer til sin ret herude, hvor åen er bred og letter arbejdet med lange kast og meget line betragteligt, understreger Henrik. – Mens vi snakker, lægger Henrik legende let et kast faretruende nær den modsatte bred, og der hvor vi fisker er åen nok nærmere 30 end 20 meter bred! – Samtidig kan man langt bedre mende linen og styre fluens gang igennem vandet, fortsætter han. Hvad angår fluerne er der for mit vedkommende ikke tale om det helt store hokus-pokus. Orange, brune og sorte fluer er aldeles glimrende. 

– Ormefiskeriet dyrker jeg med en god solid spinnestang på 9,5-10,5 fod siger Morten. – Det er altså store og stærke fisk vi har med at gøre, og det vil være en dumhed at gå med for spinkelt grej. Jeg fisker stort set altid mine orm et par meter under flåddet og bruger mest tid på at fiske kanterne af. Igen må jeg understrege, at vi gerne vil have noget træk i vandet. Det aktiverer fiskene og man får et godt drev med ormen, som er det fiskene gerne vil have. Brug friske og store orm! 

Nulture må man acceptere

For alle tre fiskere gælder, at det er helt almindeligt med nulture. Men sådan er det jo mange steder. De anbefaler alle, at man lærer et begrænset stykke af åen at kende. Det er vanskeligt at aflæse egentlige standpladser. Som hovedregel er fiskene dog at finde ved bredderne, og det er her man skal lægge hovedparten af sin indsats. Er du helt nybegynder herude, så kig på vegetationen, hvor der er pladser. Med tiden finder du dine egne veje, og måske din første store flotte ålaks.

 

Friluftsland tilbud klatreudstyr

 

HELIKOPTER-RIGS – SKÅNSOMT OG EFFEKTIVT

Klip den store krog af din spinner – og montér i stedet en lille trekrog i et helikopter-rig – det er både mere skånsomt og mere effektivt, siger Jens Bursell fra Fisk & Fri. Her giver han dig opskriften på, hvordan du laver det simple lille rig.

AF JENS BURSELL

Helikopter-rigget udviklede jeg i perioden 2007-2009 – dels for at give en højere landingsrate på spinnerne og dels for at skade fiskene mindre, hvis de skulle genudsættes. Pointen i taklet er, at det muliggør brugen at markant mindre kroge – som penetrerer bedre, giver et mere sikkert kroghold – samt tilføjer fiskene et betydeligt mindre krogsår. Men – for at kunne bruge de små kroge effektivt – kræver det, at man monterer dem asymmetrisk og på en måde, der eliminerer brækstangseffekten. Ikke fordi brækstangseffekten er årsag til den generelt lave landingsrate på spinnere, men fordi en brækstangsfri konstruktion er nødvendig for ikke at overbelaste den lille krog. En anden fordel ved den brækstangsfri konstruktion er, at den er med til at minimere krogsåret i fisken yderligere: Jo mere brækstangseffekt der er på agnen, desto større bliver krogsåret, fordi trækket i krogen mangedobles, hvorved krogen lettere flår eller skærer et større sår i fisken under fighten.

 

Jens Bursell med en fin laks taget på kondomspinner fisket med helikopter rig.

Jens Bursell med en fin laks taget på kondomspinner fisket med helikopter rig.

 

Smid færre fisk

Jeg har gennem nogle år kørt statistik på mit eget og kammeraters spinnefiskeri i åen efter bæk- og havørred. Vores resultat er, at spinner med helikopter-rig giver en generel forøgelse af landings – og dermed fangstaten på cirka 70 % ved opstrøms spin – og 80-100 % på nedstrømsspin.  Jeg har også selv brugt dem til laks uden at miste nogen fisk indtil videre, men har ikke selv fanget helt nok til, at det giver mening at lave statistik på disse tal. I løbet af det sidste år er der dog mange skrappe laksespinnefiskere, der har taget teknikken til sig med virkelig gode resultater.

En af dem er Torben Smedegaard fra Herning, der pt er med i Skjern Å Sammenslutningens fiskeplejeudvalg, hvor han tester spinnemetoder, som i højere grad lever op til DTU Aquas anbefalinger for skånsomme fiskemetoder med mindre krogsår og bedre muligheder for skånsomme afkrogningsteknikker:

 – I år har jeg landet 13 ud af 14 laks på kondomspinner med helikopter rigs, hvilket giver en landingsrate på 93 %, fortæller han. – Blandt dem jeg kender til, som også bruger helikopter-rigs, ved jeg, at de også har haft landingsrater i spektret 80-90 %, hvilket er klart bedre end landingsraten på kondomer med originalkroge. Til havørred i Karup Å har jeg pt landet 12 ud af 12 fisk, hvilket helt klart også er godkendt. Over en bred kam er jeg slet ikke i tvivl om, at småkrogstakler som fx helikopter-rigs og release-takler ikke blot er mere skånsomme, men også lagt mere effektive, fordi de giver en betydeligt højere landingsrate end man opnår med de originale agn, konkluderer Torben, der har flere års erfaring med release-takler på kysten med i bagagen.

En anden kendt laksefisker, der har prøvet kræfter med rigget her i 2016 er Fredrik Iversen, der i sin blog på eu.purefishing.com skriver: – Alle laks og havørreder, der har hugget på dette rig, har jeg fået. Det på trods af utallige ”dødsrul” i overfladen, luftture, boren i grøde mv., der ofte tideligere, havde resulteret i mistet fisk. Desuden kommenterer han: – Hvad angår Helikopter-rigget på en spinner, er jeg overbevist om effekten. Denne metode øger, uden tvivl, landingsraten, og er intet mindre end suveræn til havørreder i åen, der udfører dødsrullet i overfladen. Tidligere tabte jeg ca. hver 3 ørred og indtil nu, har jeg ikke mistet én eneste kontakt på dette rig. Så fremadrettet vil jeg udelukkende anvende spinner, monteret med helikopter-rigget samt prøve at gå helt ned i str. 14 kroge, slutter Frederik, der på bloggen også konkluderer samme erfaring mht kondomspinnere og helikopter-rigget til havørred, som skitseret nedenfor.

Vælg de rette kroge og materialer

Til havørred op til 5-7 kilo klarer man sig fint med normale trekroge med 1X wire som fx Owner ST 36 BCX str. 12. – Når man monterer helikopter-rigget med trekroge str. 10 med 2X wire kroge, er der ingen problemer med at stoppe selv store fisk på fletline og helikopter-rig, fortsætter Torben. – Den største fisk på spinner og helikopter-rig jeg har landet var en 103 cm laks på 11 kilo, som jeg holdt stenhårdt fri af nogle snags uden nogen problemer med hverken krog eller kroghold, og jeg har taget flere andre store laks på hook & hold fiskeri uden at have nogle problemer med krogholdet på helikopter-rigget, slutter han.

Overvejer du at bruge kroge med 1X wire bør du bruge nylonline, der med sin elasticitet er en bedre buffer mod de hårde rusk. Landingraten er dog så høj på 2X str. 10 kroge og fletline, at der ikke er nogen grund til at bruge tyndere kroge eller nylonline. Brug enten S-Owner Treble Narrow Eye STN 46 BC 2X str. 10 eller Sawada ST4 Wide Gape Treble str. 8. der reelt har samme størrelse. Sidstnævnte kan fås fra www.korsholm.dk. Disse kroge er også optimale i fx Karup Å, hvor chancen for en af de helt store havørred er relativt stor.

Sådan laver du et helikopter-rig:

 

Jens Bursells helicopter rig for spinner - setp 1

1) Bid originalkrogen af med en tang. Det er vigtigt, at selve øjet på den gennemgående wire i spinneren bliver siddende. Lav starten på en 5-tørns ophængerknude på et stykke 0,47-0,50 mm fluorocarbon.

 

Jens Bursells helicopter rig how to make step 2

2) Split den midterste tørn åben med fx din negl.

 

Jens Bursells helicopter rig how to make setp 3

3) Kør loopen igennem den midterste tørn.

 

Jens Bursells helicopter rig for spinners, how to make step 4

Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppens bund og op til de koniske messing-beads over spinnerkroppen. Den frie tamp skal pege bagud som vist – så har du mindst materialespild, når du strammer op.

 

Jens Bursells helicopter rig for spiners - how to do step 5

Stram ophængerløkken til, så den ikke kan glide ned over det koniske messing-bead – og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen. Til bækørred og kystørred anvendes Owner ST 36 BC X str.14-12 og til laks eller grov åhavørred anvendes Owner STN 46 BC 2X str 10-8.

 

Jens Bursells helicopter rig for spinners, jow to make step 6

Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Når knuden er fuldt opstrammet bør krogøjet hænge 1-1,5 cm bag bagende på spinnerkroppen. Rapalaknuden skal opstrammes på samme måde som i et release-takel – se hvordan her. Stram knuder op. Mindst materialespild får du med en kort tamp, som du holder i med en tang under opstramningen. Stram kontra på alle knuder ved at presse baglæns på knuden med neglene – hvorefter du igen strammer knuden op. Det siger sig selv, at man ikke må holde med tangen på de dele af tafsen, der er ”bærende”. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod og IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her. Bemærk, at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

 

Med lidt øvelse tager rigget blot to minutter at binde – hvilket set i min optik er en god investering af tid for at lande markant flere fisk – og samtidig tilføje dem betydeligt mindre skade.

Længden på rigget

På helikopter-rigget til laks hænger krogen relativt langt fremme, hvilket giver en høj landingsrate samtidig med, at frekvensen af dybe krogninger bliver lavere, når krogen er længere fremme på agnen. Her skal krogen hænge lige akkurat over splittet i kondomets silikonegummi. Sidder det ved splittet eller langs med de to flige, kan krogen hægte op her, hvilket kan give en lidt lavere landingsrate.

Denne placering af krogen foran splittet er dog ikke helt optimal, hvis man fisker efter havørred, hvor kroges position vil betyde, at landingsraten vil være lidt lavere, fordi havørrederne – i modsætning til laksen – tit hugger efter halen. Skal man fiske havørred med kondomspinner og hæve landingsraten, skal krogtafsen længere tilbage på spinneren, så den hænger ca. 1 cm bag enden på kondomet – og det vil være en fordel med en lidt mindre krog – fx str. 12 i X wire. Men – for de fleste, der fisker i lakseåerne, er havørrederne alligevel en bifangst, så her vil de fleste nok vælge at optimere efter en høj landingsrate på laksene.

Når der fiskes målrettet efter havørred, bruger de fleste alligevel normalt en noget mindre normal spinner som fx Mepps str. 4, hvor helikopter-rigget her normalt vil give en landingsrate i spektret 80-90 %, hvilket er langt over de cirka 45-55 % i landingsrate, som man normalt har på disse spinnere. På denne type af spinnere skal krogøjet hænge cirka 1-1,5 cm fra enden af spinnerkroppen for at give den perfekte krogning.

 

Jens Bursells helicopter rig on a condom spinner

Her kan du set et helikopter-rig der er for langt – så langt, at krogen lidt for let får fat mellem de to kondom haler. Den korrekte længde til kondomspinnere ser du på fotoet øverst i artiklen.

 

Fisk mere skånsomt

www.fiskepleje.dk under Skånsomt fiskeri” har forskerne, der til daglig forvalter vores fiskebestande – givet deres anbefalinger til, hvordan vi skader fiskene mindst muligt, så de har en større chance for at overleve en eventuel genudsætning. Her anbefales bl.a. mindre kroge, som er monteret i en linestump eller glidende på forfanget – hvilket enten muliggør afklipning af krog eller brug af krogløser/disgorger ved dybtkrogede fisk. Vil du leve op til disse anbefalinger er helikopter-rigget den nemmeste samt bedste måde at gøre det på. Du kan også lave en gennemløbsspinner, hvilket er lidt sværere – men den ultimative løsning, hvis du vil fiske så skånsomt som overhovedet muligt. Årsagen er, at gennemløbskonstruktionen muliggør den letteste afkrogning under 100% vand på dybtkrogede fisk. Se hvordan du laver mine gennemløbsspinnere med kanyle her og gennemløbsspinnere på direkte på forfanget her. Hvordan du bedst afkroger 100 % under vand ses her.

Du kan også se denne video om, hvordan man bedst afkroger 100% under vand

 

Forshaga Akademin