Med de nye Releasefly Connectors – her monteret på en Pattegris fra Unique Flies – er det ekstremt let at opnå en langt højere landingsrate samtidig med, at man skader fiskene betydeligt mindre – uden brug af specielle knuder eller avancerede takler. Releasefly Connectoren er i princippet blot en lille elegant krogholder, der muliggør brugen af langt mindre tre- eller enkeltkroge.

 

Uanset om du fisker dine fluer med fluestang eller bombarda, vil du opnå en markant højere landingsrate samt gøre mindre skade på fiskene ved at fiske din flue release-style – og med den nye Releasefly Connector er det super let. Det tager 10 sekunder at modificere fluen, og du skal slet ikke binde noget takel. Mere simpelt bliver det ikke. Her kan du se, hvordan du bruger systemet til havørred og gedde.

AF JENS BURSELL

 

IDÉEN til Releasefly Connectoren fik jeg samtidig med, at jeg udviklede Release Connectoren til gennemløbere og rørfluer i vinteren 2017/18.

Det smarte ved Releasefly Connectoren er, at man kan fiske den lille trekrog, så den er semi-fikseret – dvs fastgjort på en måde, så den sidder helt fast under kast og indtag, men let kan frigive sig i det samme fisken hugger. Derved opstår der ikke brækstangseffekt på den lille trekrog, der  typisk er str. 14 på kystfluer og str. 6 på geddefluer.

Særligt når man fisker langfibrede fluer som fx rejeimitationer, tobisfluer eller forskellige typer af flashfluer til gedder, er denne montage at foretrække frem for en løsthængslet krog, som det ses på L-rigget og det originale releaseflue-takel.

Ulempen ved forløberen for Releasefly Connectoren – Click release systemet er, at det er lidt besværligt at lave, og at det kræver øvelse at lave release-mekanismen ensartet hver gang. Det var med dette i baghovedet, at jeg gik i gang med at designe min Releasefly Releasefly Connector, hvor releasemekanismen er 3D printet, så den produceres 100 % ensartet.

I stedet for at fumle med fluorocarbon stykker, der skal brændes, bevikles og limes på for at kreere click-release mekanismen, så limer du blot Releasefly Connectoren på den afbidte krogwire. Og – i forhold til click-release mekanismen styrer og understøtter den krogen markant bedre med et mere stabilt greb, så man kan være helt sikker på, at krogen altid sidder fuldstændig perfekt.

 

Jens Bursell med havørred taget på Releasefly Connector

Denne flotte firekilos havørred fangede Jens Bursell på en Polar Magnus fisket med Releasefly Connector og en str. 14 trekrog.

RELEASEFLY CONECTOREN, er i princippet blot er en lille krogholder, der gør det ekstremt nemt at opnå en meget højere landingsrate på fluen, men husk at vende krogen den rigtige vej. Præcis som med Release Connectoren, er det nemlig ekstremt vigtigt, at krogen vender korrekt, så én gren peger væk fra fluen og to grene peger op mod fluen. På denne måde vil du nemlig øge sandsynligheden for, at fisken kun kroges på én gren, hvilket giver den maksimale dybde på kroggrebet og dermed den maksimale soliditet af krogholdet. Tilsvarende vil én gren penetrere betydeligt lettere end to eller flere grene, hvilket yderligere medvirker til en højere landingsrate.

www.bursell.dk/release-flyconnector, kan du se en video, der demonstrerer, hvordan krogen skal vendes og sættes i krogholderen. Sætter du krogen forkert, vil du kun få 40 % af det kroggreb du får, når den vender korrekt, og der skal en markant større kraft til for at få krogspidserne til at penetrere, hvilket betyder, at du får en lavere landingsrate – og det er jo ikke meningen. Sørg derfor for at lære at vende krogen korrekt – hver gang. Det er ikke så svært, for sættes den forkert, vil den sidde så ustabilt og dårligt, at du ikke burde være i tvivl om, at der er noget galt.

Når først du har fået det lært er det ekstremt nemt, og det tager ingen ekstra tid at være opmærksom på at få vendt krogen rigtigt.

SÅDAN GØR DU: Alt, hvad du skal gøre for at fiske din flue med Releasefly Connector, er følgende: 1) Klip wiren på krogen af cirka 4 mm fra der, hvor fluebindingsmaterialerne stopper. 2) Buk wiren med en kraftig universaltang, så enden af wiren vender nogenlunde vinkelret på fluens længeakse. 3) Releasefly Connectoren har et rektangulært hul i enden, der passer til krogwiren. Læg en  enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og stik den ned i Releasefly Connectorens montagehul. Connectoren skal vende, så den helt flade side vender bagud. Lad limen tørre og du er klar til at montere fluen på forfanget. Hvis ikke du synes, at din sekundlim fungerer godt nok – så brug epoxylim.

SE DENNE VIDEO MED HVORDAN DU SKAL GØRE:

Her kan du i tekst og billeder se, hvordan du modificerer fluen og monterer krogen – her vist på en geddeflue, for at det er lettere at se, men det gøres på præcis samme måde på en havørredflue. 

 

Releasefly Connector af Jens Bursell

1) Klip krogwiren af med en tang, så det passer med, at Connectoren er skjult bag fluens materialer, typisk 4 mm fra materialerne på en kystflue og 10 mm på en geddeflue. Læg en dråbe sekundlim på den afklippede wire og skub Connectoren på, så dens flade side peger bagud.

 

Montering af Releasefly Connector

2) Hold krogen, så øjet vender lodret, hvorved det kan kan glide ind imellem Connectorens to “kløer” bagfra.

 

Montering af Releasefly Connector

3) Skub krogen helt ind i Connectoren, indtil du ikke kan skubbe den længere og de tre grene griber om bagsiden på kloen. Krogen SKAL vende, så kun én gren peger væk fra fluen.

 

Montering af releasefly connector

4) Fluen er klar til at fiske – her monteret med et shortlink, der giver 100 % fri hængsling af fluen.

 

NÅR FLUEN SKAL MONTERES, har du grundlæggende tre forskellige nemme muligheder, alt efter hvordan du foretrækker at fiske fluen.

1: Det mest elegante er blot at stikke forfanget igennem fluens øje, binde en Owner ST 36 BC X str. 14 på forfanget med en knude efter egen præference – hvorefter du klikker krogen ind i connectoren – og fisker.

Når krogen skal sættes ind i connectoren, er det vigtigt at vende den, så den gren af krogen, der er ”parallel” med krogens øje – vender væk fra fluen. Når du gør det, vender øjet, så det let kan glide ind imellem connectorens to kløer, hvorefter krogen skubbes fremefter indtil de to grene af trekrogen, der vender op imod fluen – griber bag om connectorens to kløer (se foto nedenfor)

2: Den anden variant er at sætte en lille fluehægte på forfanget (som vist ovenfor på geddefluen), så det er hurtigere at skifte flue uden at afkorte fortanget. Til havørred kan det fx være Mustad 77145 str. 2 – eller hvis du fisker geddeflue, kan det være en kraftigere hægte som fx Fas-snap

3: Den tredje variant er at montere fluen med en hægte på en ultra kort krogtafs lavet af lidt kraftigere forfang – fx 0,30-0,40 mm fluorocarbon til havørred eller 30-50 lbs wire til gedder, som vist på næste side. Denne version er dedikeret til dem, der mener, at man får flere hug ved at fluen er løst hængslet, så den lettere kan vrikke gennem vandet. Personligt mener jeg ikke, at det gør nogen forskel overhovedet – og derfor bruger jeg primært takel 1. Årsagen er dels, at havørredens byttedyr som fx rejer og småfisk slet ikke bevæger sig vrikkende men mere i en lige linje, og dels fordi praktiske erfaringer med antal hug på rørfluer uden løs hængsling vs krogfluer med rapala løkke og løs hængsling ikke tyder på, at en løs  hængsling af fluen har væsentlig betydning.

Når jeg nævner takel 3 her er det altså blot for at vise, at man også har denne mulighed med Releasefly Connectoren, hvis man er til vrikkende fluer. Forfanget laves så kort, at det kun rager 1-2 centimeter ud foran fluen. Afslut det med en lille 3 mm rapalaløkke eller en 1,5-2 mm solid-ring, hvor du kan binde din tippet med en rapalaløkke – eller montere fluen med en fluehægte, alt efter hvor elegant du ønsker præsentationen skal være. Med denne variant over taklet får du 100 % fri bevægelighed i fluen, så den lettere vrikker fra side til side. Samtidig gør den korte hooklink, det meget let at opbevare taklet – og systemet er i det hele taget utrolig fleksibelt.

 

Releasefly Connector med enkeltkrog

Releasefly Connectoren er uden sammenligning den mest skånsomme måde at fiske en Pattegris som denne på. “Enkeltkrogen” str. 14 giver et krogsår, der er 6,8 gange mindre, end hvis fluen blev fisket på den orginale enkeltkrog str. 4. Med en trekrog str 14 skader fluen med Releasefly Connector “kun” faktor 4,1 mindre. Se dokumentationen for disse tal på http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/ salmonids/show/201.

 

RELEASE MED ENKELTKROG: Hører du til dem, der ikke bryder sig om små trekroge, selvom de faktisk skader mindre end de originale relativt store enkeltkroge, så er der også råd for det. Ved at afklippe de to grene, der peger op imod fluen, med en tang, kan du nemlig fiske eksempelvis en str. 14 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 4 enkeltkroget flue på kysten – eller en str. 6 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 5/0 geddeflue.

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er fiskeri med Releasefly Connector langt mere skånsomt end de normale flueteknikker, fordi man kan gå markant ned i krogstørrelse, hvilket giver kortere afkrogningstid mindre krogsår og mindre blødninger. Denne forskel bliver blot endnu større, hvis du afklipper to af grenene på din trekrog, så den bliver til en ”enkeltkrog”. Det er vigtigt, at du lige lader cirka 3 mm af kroggrenene stå, til at gribe bag om connectoren, fordi det er disse krogrene der afbøder trækket fra kasteaccelerationen.

HISTORIEN BAG RELEASEFLY CONNECTOREN: Princippet og funktionaliteten tager egentlig afsæt i Jens Bursell´s Click Release system . Her kan du se en video med hvordan Releasefly Connectoren monteres og virker. 

 

Henning Trier der fisker med Releasefly Connector

Kysteksperten Henning Trier under testfiskeriet med Releasefly Connectoren. Under kast og indtag sidder krogen perfekt eksponeret i den optimale position, men når fisken hugger, frigives krogen fra fluen og eliminerer risikoen for potentiel negativ brækstangseffekt på den lille krog.

 

 

Korrekt orientering af krog på Releasefly Connector

Når krogen er monteret korrekt (øverst) er dybden på kroggrebet 100 %, hvilket giver en højre landingrate,end hvis den monteres forkert/ modsat (nederst), hvor kroggrebet kun er 40% af A). Optimering til krogning på kun én gren giver endvidere en bedre penetration. Begge dele bidrager til en højere landingsrate.

Krog vendt forkert i Releasefly Connector

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This