EFTER TORSK I KØBENHAVNS HAVN

Mikkel Poppelhøj fra Kinetic Fishing har fisket torsk i Københavns Havn de sidste 12 år og ved derfor alt, hvad der er værd at vide om dette super sjove fiskeri. Her får du en masse gode råd til fiskeriet – lige fra tips om grej, jigs og blink – til nyttig information om de bedste samt mest effektive metoder, så du får mest muligt ud af dit fiskeri – ud over lige frisk luft, byens puls og en masse fede oplevelser i selskab med måger og andre Københavnere, der bare nyder livet langs kajerne. Glæd dig til en uforglemmelig tur i havnen.

Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her – det er gratis.

 

 

Forårsørreder på fluegrejet

Claus Eriksens flue “Pattegrisen” er nok en af de mest kendte rejefluer, der er almindeligt kendt til kystfluefiskieri efter havørred.

Vandet langs de danske kyster er stadig præget af nattefrosten, men med forårets komme begynder livet i vandet langsomt at røre på sig, og det sammen gør fiskene. I programmet Fisk! på Radio4 giver havørredlegenden Claus Eriksen tips og tricks til at overliste de sultne forårsørreder med fluestangen.

AF THEODOR LANGSTON, FTOT: JENS BURSELL OG THEODOR LANGSTON

 

Havørrederne står gerne helt inde på lavt vand, og det gør de særligt i det tidlige forår. Når solen kommer frem, varmes det lave vand hurtigt op, og dét sætter gang i fødeemnerne samt trækker havørrederne helt kystnært.

Vandet behøver ikke være dybere end til knæene, før det kan holde fisk. En god regel er ifølge Claus Eriksen, at kan en svane nå bunden efter føde, så er det den perfekte dybde til forårsfiskeriet.  Vær heller ikke bange for at fiske på områder med lav vegetation. Der skal ikke meget bundvegetation til, før havørrederne lusker rundt på tangloppejagt.

”Fremad march!”

– Selvom havørrederne langsomt begynder at sprede sig langs kysten, som vandtemperaturen stiger, holder de stadig til i flokke, siger Claus. – Vær derfor opsøgende i dit fiskeri. Fluefiskere har en særlig tendens til at stå stille, men der skal kilometer i benene, hvis fiskene skal findes. At du som nybegynder kun kaster 15 meter med din flue, skal ikke holde dig tilbage fra en tur i vandet. Det er alt rigeligt, til at nå forårets havørreder, der kan stå få meter fra dig. Bevæg dig derfor også forsigtigt frem.

Claus Eriksen i sit rette element med fluestangen ved kysten.

Claus Eriksen i sit rette element med fluestangen efter havørred ved kysten.


Fluevalg til kystens havørred

Rejer- og tangloppefluer er gode valg til forårsfiskeriet. Men hvorfor ikke sætte en rejeflue med lidt farve på, for at fange fiskens opmærksomhed? Claus Eriksen fisker ofte med rejefluer til det opsøgende fiskeri. Er der fisk, skal de nok tage den, uanset om rejerne er dukket op langs kysterne endnu. Rådet lyder; ”er du i tvivl, så sæt en reje på!”

Udstyr til kystfluefiskeri efter havørred

– Skal du ud at investere i fluegrej, så brug pengene på stangen og linene og spar på hjulet, lyder det fra Claus. – Med en hurtig og lidt stiv klasse 6 stang er du godt dækket ind til de fleste forhold på kysten. Til forårsfiskeriet på det lave vand er flydelinen det eneste rigtige valg. Flere steder står tangbuskene op af vandet og så er det med at holde linene i toppen af vandet. Det samme gælder fluen. Vær ikke bange for at vælge en flue med lidt skum på, der går lige under overfladen. Havørreden skal nok falde for fristelsen.

I afsnittet Havørred – Fluefiskerens drengedrøm i Radio4-programmet Fisk! kan du høre havørredlegenden Claus Eriksen give flere tips til forårets fluefiskeri efter havørreder. Hør også hvorfor Claus har svært ved at få nye fiskekammerater.

Programmet kan findes på Radio4’s podcastside eller dér hvor du normalt finder podcast.

 

valizo

 

Fuld fart på optagelserne til Radio4 programmet Fisk! med Theodor Langston (th ) og Claus Eriksen (tv)

Fuld fart på optagelserne til Radio4 programmet Fisk! med Claus Eriksen (tv) og Theodor Langston (th ). 

NY VIDEO: SÅDAN TJEKKES VEJR, VIND OG VAND INDEN KYSTTUREN

Hvis man ved hvilke forhold, der giver størst chance for det eftertragtede havørrredhug på kysten – samt kan forudsige hvor og hvornår de bedste forhold kommer til at indtræffe, så har man langt større chance for succes på sine kystture. I denne video gennemgår vi alt, hvad du skal vide for at finde fiskene derude på kysten – og vi lærer dig hvordan du via Farvandsudsigten på fcoo.dk lettere kan forudsige vind, vandstand, bølger, strøm, saltholdighed, vandfarve- og temperatur samt alle de mange andre faktorer, der har afgørende betydning for. at du får succes på din kysttur efter havørred.

Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube-kanal, så du automatisk får en notifikation i det samme vi lægger en ny video pp. Det er gratis.

 

Harald Nyborg fiskegrej

 

10 HAVNEHOTSPOTS: PÅ FLADFISKETRIP I DANMARK

Der findes næppe en mole i Danmark, hvor du ikke kan fange fladfisk, men alligevel er det altid godt med en håndfuld staldtips, som gør det hele lidt lettere. Følg med Jim Pedersen på fladfisketrip rundt i de danske havne.

TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: JIM PEDERSEN OG KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

 

FLADFISK OG MOLEFISKERI er oplagt til, at have børnene med. Det var sådan jeg selv startede. Det var onkel Svend, der åbnede for den eventyrlige verden på en tur til Kalkbrænderihavnen i København. Dér blev jeg ramt! Jeg var blevet smittet med en livslang lidelse – lystfiskeri! Senere var det på Langelinie jeg fortsatte min ”mole-lystfiskeruddannelse”. Tro det eller lad være, men der stod også udenlandsk sprog på skemaet. Det var en herlig fyr, der blev kaldt ”Sputnik”, der var sproglærer. Han var én af de herlige originaler, der havde sin faste gang på Langelinie – så vi kunne hjælpe turisterne. 

På Langelinie kom der mange lystfiskere, – fx ”Maleren”. En herlig fyr, der kom på sin Velo Solex. Han kunne det der med, at fange skrubber. Han fiskede med torpedoflåd, og lærte mig hvor vigtigt det var, at ormen var nederst og drev med flådet få centimeter over bunden. Og at det kunne betale sig, at måle dybden nøjagtigt. Dybden var nemlig ikke den samme langs kajen. Der hvor de store skibe havde brugt propellerne på vej til og fra kajen, var der fordybninger på bunden. Og her kunne skrubberne lide at være. 

De fleste bruger et paternoster med 2-3 kroge på linen og lod for enden, når der fiskes efter fladfisk. Det er klart, at flere kroge med agn giver et godt duftspor og chancen for at fange flere fladfisk ad gangen. Ved at binde forfangene selv, er det dig, der bestemmer, hvordan forfanget skal se ud. Du kan for eksempel kombinere forfanget med en lille krog, en stor krog, og så kan du tilføje en flydeperle på en tredje krog. Du kan, med samme forfang, fiske efter store fisk, små fisk, og fisk der ikke er glade for at søge til bunden for at finde føde. Sørg for at loddet er tungt nok til at holde bunden, når du strammer linen og venter på hug.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et super hyggeligt fiskeri, hvor alle kan være med.

Fiskeriet efter fladfisk i havnene er et fiskeri, hvor alle kan være med. Under konkurrencen Korsør Havnemede er der virkelig dømt hygge. Og så gør det jo ikke noget at man også fanger noget

Hvad hugger fladfiskene på?

De bedste agn er sandorm og børsteorm, men skalrejer er også gode. Det er en god ide, at kombinere den agn, du sætter på krogen, med en anden agn – fx reje/ makrel – orm/reje – sild/orm. Du skal ikke være bange for, at agnen bliver for stor, for fladfiskene kan sagtens gabe over store agn. Når du bruger agn-elestik, er det meget nemt at have flere forskellige agn på krogen. Du behøver ikke at binde knuder, for du vikler bare agn-elastikken rundt en masse gange, og så river du den over. En anden vigtig fidus med agn-elestik er, at krabberne ikke så nemt kan pille agnen af krogen. 

Brug kraftige stænger og ikke lette spinnestænger. Surfkasterne bruger stænger, der snildt kan kaste med 150 grams lodder, som er 12 – 15 fod lange. Hertil kommer et fastspolehjul med 0,20 mm fletline, der gør det let at mærke og se når fiskene hugger. Her får du en gennemgang af nogle af de bedste havne 

Molefiskeri i Korsør Havn

Korsør Havn er rammen for den årlige Havnemedekonkurrence. Det er et stort tilløbsstykke, der de seneste år har haft 6-700 deltagere! Havnemeden, som er den største konkurrence af sin art i Danmark, er en meget familievenlig event. Der bliver virkelig hygget igennem, med gril, pølser, øl, vand og kaffe – hvis der ellers er tid til det, for der er ret godt med fladfisk i havnen. 

Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.

Danmarks smukkeste mole. Helsingør Statshavn har kultur for alle pengene.

 

Det er tilladt at bundmede i hele den åbne del af havnen, som også er den største del af havnen, fortæller Flemming Petersen fra Korsør Lystfiskerforening. I erhvervshavnen er der adgang forbudt, men resten er offentlig og her er det tilladt at fiske. Desuden har vi forskellige moler i Korsør og specielt Halsskov Gl. Færgehavn, er der også mulighed for lystfiskeri. Fiskearterne er typisk fladfisk, – men der fanges også mange makrel i sommerhalvåret, ligesom der forekommer en del sild, en sjælden torsk, havørred – og så er der regnbuer, når de er sluppet ud. 

Her i 2019 er der 25 års jubilæum for Korsør Havnemede, så den bliver noget helt særligt. Vi regner med deltagerantal på omkring 700, så det er en stor konkurrence og en meget speciel familie-fiskedag i Korsør Havn. Det bliver lørdag den 25. maj, og der vil være et overflødighedshorn af præmier. 

Fremragende fladfiskeri i Skagen Havn

 Skagen Havn byder på et fremragende fiskeri efter fladfisk. – Der er en stor artsrigdom i havnen, fortæller Stig Pedersen fra Dansk Surfcastingklub. – Det er især skrubber, rødspætter og isinger samt torsk og hvilling, siger han. – Og så er der fanget søtunger direkte fra stranden på begge sider af havnen. I selve havnen er der flere gode steder til fladfisk, så lad os starte mod syd: I hjørnet ved Kuttervej er der godt fiskeri på ydersiden. Faktisk kan du starte fiskeriet helt henne ved ”Kongevillaen”. Fisk derfra og så udad stenmolen lige så langt du kan komme.

På indersiden af molen har vi Krydstogtkajen. Der er til tider spærret, så du må prøve dig frem. Inde midt i havnen har vi en god fiskeplads for enden af Havnevagtsvej. Herfra fisker du på ni meter vand. Pladsen er faktisk den gamle havnemunding fra før havneudvidelsen. I den anden ende af havnen, der vender mod Grenen, har vi østmolen. Det er en lang stenmole på en kilometer, hvor det er lettest at gå på de yderste 500 meter, der er af beton. Du må fiske på hele molen, og der er masser plads til alle.

På den yderste halvdel kan du fiske både ind i havnen og ud i havet. Men – du kan også fiske direkte fra stranden ud mod Grenen – især ved Campingpladsen. Der er parkering for enden af Gl. Fyrvej. Skagen Havn forbereder i øvrigt endnu en havneudvidelse kaldet Etape 3, slutter Stig.

Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.

Surfcasting når det er bedst. Med 150 gram og lange kast er chancen ekstra store.

Mærk Vesterhavet ved Hirtshals Havn

Hirtshals Havn er en stor havn, der ligger på et udsat hjørne af den jyske vestkyst ud mod Skagerrak. Derfor kan ydermolerne ikke anbefales. Stig Petersen fra Skagen fortæller, at der er en god fiskeplads for enden af Vestmolevej – Vestmolen. Den peger ind i havnens yderbassin. Du kan parkere næsten helt ude ved molehovedet. 

På havnefiskeri i Grenå

Sydmolen i Grenå Havn kan være god, siger Per Højsgaard, formand i Dansk Surfcastingklub. – Det er den mole, der er i forlængelse af Kattegatcentret. Man skal derfor ud forbi Stena line færgen før man er fri af fredning fra Grenåen. Fra færgen og 300 meter ud af molen, er der en fin betonsti, og der er en betonkant ud til molestenene, hvor man kan hvile sin stang på. Ved vest/nordvestlig vind er der fin rygvind og læ.

Vi var derude den anden dag og fiskede fra 14 -18 med molestænger på 9-12 fod og en kastevægt på 100 gram, da strømmen er stærk ved tidevandsskift. Kastelængden er af mindre betydning, da der er sandbund på det meste af fiskeområdet. Da jeg ankom, var der en af de lokale, der havde fanget 10 flade. Imens jeg pakkede mine stænger ud, fangede han fisk hele tiden og hev mindst yderligere 10 pæne fladfisk op – blot på den halve time det tog mig, at rigge grejet til. Da jeg havde kastet ud, var fiskeriet stilnet lidt af, og der gik noget tid, inden den første kom på land. Det blev til seks pæne isinger og en enkelt skrubbe. Min kollega fangede 8 pæne blandede flade, og den lokale der havde stået og kranet fisk ind, havde fanget 26 fladfisk! Det er absolut et fiskeri jeg kan anbefale, og jeg brugte saltede sandorm fra fryseren, som virker ganske upåklageligt til dette, slutter han.

Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.

Skalrejen sidder stadig godt fast på kroger takket være agn-elastikken.

Rødby Havn er super til fladfisk

Denne fine havn er en sikker plads til fladfisk. – Især i år, er forholdene optimale, fortæller Carsten Danielsen, formand for Rødby Sportsfisker Forening. – Det skyldes, at Rødby Havn oprenses og uddybes hvert fjerde år. Og i 2019 er det tre år siden sidst, så naturen har haft god tid til at komme sig efter seneste oprensning. Der er et super fiskeri efter fladfisk – og det gælder både indersiden og ydersiden af molerne. I Rødby bruger man for det meste skal-rejer som agn. Jeg plejer at rive hovedet af og så bare sætte krogen i kødet. Da der er ikke behov for lange kast, er der ingen risiko for at rejen ryger af i kastet. Skrubber er vilde med rejerne, men det er krabberne desværre også. En anden god ting ved skal-rejerne er, at de er forholdsvis billige i forhold til at købe orm, slutter han.

Fladfisk ved Knudshoved Færgeleje

Færgelejet, som ikke er i drift længere, ligger ved Storebæltsbroen. Der er frit fiskeri på begge moler – samt god dybde begge steder. Den nordlige mole kommer du nemmest ud på ved at parkere ved cafeteriet Monarch. Vil du fiske på den sydlige, skal du finde Slipshavnsvej og derefter Fyrvej – helt ud for enden. Kommer du ad motorvejen, skal du tage afkørsel 45. 

Hundested Havn – småt men godt

Her er der ikke meget plads til at fiske på, men fiskeriet efter fladfisk er til tider fremragende. I den dybe rende lige uden for havnen, løber der ind i mellem en kraftig strøm, som kan være fyldt med ålegræs. Prøv med korte kast, mens du venter på, at strømmen lægger sig. Den ene af fiskepladserne i Hundested Havn er den nordre mole. Der er ikke så dybt, men tag ikke fejl, pladsen holder ising, skrubbe og pighvar. Den anden plads er for enden af vejen ”Ved Isefjorden”. Du fisker fra den lange stensætning, der vender ret ud i sejlrenden. Her fanger du gode isinger. 

Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtræde fiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.

Den bedste måde at ødelægge fiskeriet på molen, er at overtrædefiskeriforbuddet. Lad være med at lade dig friste, bare fordi andre ikke fatter det.

Fang flade i Gilleleje Havn

Havnen i Gilleleje er kendt for fremragende fiskeri efter fladfisk – når vejr og vind tillader det. Det er tilladt at fiske fra begge moler. De fleste fisker fra Vestmolen, som er den korteste og letteste at komme ud på. Det er ikke nødvendigt, at tage turen ud på spidsen, for der står alle de andre jo. Du kan fange fladfisk på ydersiden hele vejen ud. Desuden kan der være et godt fiskeri inde i selve yderhavnen – ude fra molehovedet. Fra ydersiden af Østmolen kan du også fange fladfisk. Start fiskeriet, når du er kommet forbi de røde klubhuse. Det er så op til dig, hvor meget du længere du vil ud, for de store sten kan være meget glatte. Hjemmesiden http:// fiskeguiden.info/ har et længere indlæg om fiskeri efter fladfisk fra Gilleleje Havn. Filmen har nr. 5 og sekvensen med Gilleleje starter 12:30 minutter inde. 

På fladfisketur i Helsingør Statshavn og Nordhavnen

Disse to havne er to rigtig gode bud på fladfiskeplader. I Statshavnen skal du ud på molen med det grønne havnefyr og statuen ”Herakles og Hydraen” på Kronborgsiden. Nærmeste parkering er bag Kulturværftet på hjørnet af Kronborgvej og Ny Kronborgvej. Parkeringen er gratis.

Det er oplagt at fiske på ydersiden ud i Øresund, men der er risiko for bundbid, for bunden er fyldt med alskens ondskabsfulde forfangsædere. Personlig fisker jeg helst til venstre ind mod den lille bugt. Der er en stejl skråning ud mod det dybe. Prøv dig frem og find den dybde, hvor de flade opholder sig på skråningen netop på den dag. Jeg har fanget skrubber inde i selve havnebassinet, så dér er de også, men husk at der er fiskeri forbudt på molehovedet.

På Nordhavnen – det vil sige Helsingør Lystbådehavn er det den lange nordmole det gælder. Molen kræver sin mand, hvis man vil langt ud på den, men heldigvis kan du fange fladfisk hele vejen ud – alt afhængig af vejr og vind. Jeg har set pighvar jage tobiser helt inde på mindre end en halv meters dybde. Cirka halvvejs ude på molen, slår den et blødt knæk. Herfra og ud til molehovedet er der en dyb og strømfyldt rende. På denne mole kan du fange flere slags fladfisk. Pighvar og slethvar er ikke ualmindelig, men det kræver selvfølgelig, at du fisker med fiskelignende agn og med aktiv indspinning. 

Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.

Bugten mellem Helsingør mole og Kronborg er kanon til fladfisk.

På fladfiskejagt i Københavns Havn

Her kommer vi ikke uden om Oceankaj, der ligger halvt ude i Øresund. Det er en fremragende fladfiskeplads. Du fisker ud på rigtig dybt vand og behøver ikke at kaste langt. Aktivt fiskeri er at foretrække, og i praksis kan du blot spinne dit forfang ind – stille og roligt. Når du mærker fisken hugge kan du vælge, at holde en pause med indspinningen, men det er ikke nødvendigt. Skrubben kan ligefrem blive mere ivrig og tage ordentlig fat i din agn, ved at spinne videre. På denne måde er det heller ikke så kedeligt, at fiske med bundsnøre. Hvis du har brug for friske meldinger, så spørger du bare Jan Kristoffersen, når du nu alligevel skal ind og købe orm i Jan’s Lystfiskershop. 

Fisker du i den indre del af Københavns Havn skal du være opmærksom på at visse arter ifølge myndighederne har et indhold af farlige stoffer, der gør dem sundhedsskadelige at spise. Aborre, ål, sild og skrubber, kan være forurenet med tungmetaller og må ikke spises, men skal genudsættes. Se opslag ved Slusen og Lynetterenden. 

 

Shimano Ultegra

 

 

 

 

HAVØRRED: FINDES DER EN SJETTE SANS?

Når det drejer sig om havørred, skal man som Chris Gregers Halling ikke glemme at lytte til sin sjette sans.

Kender du det, når du bare ved, at det er lige nu, du skal smide alt, hvad du har i hænderne for at komme ud at fiske? Og det kan kun gå for langsomt. Her får du historien om en af de dage, som man altid håber på, men yderst sjældent oplever.

AF CHRIS GREGERS HALLING

 

Jeg ikke om der findes en sjette sans, men jeg ved, at jeg arbejdede på fuld skrue til klokken 02:30 sidste nat. Formålet var at være godt med, så jeg kunne tage på fisketur torsdag eftermiddag. Jeg gik i seng lidt før 03:00, hvorefter jeg havde møde med “vores” tredje største kunde klokken 08:00. Og møde med vores næststørste kunde klokken 09:30 – samt møde med produktionen i Indien 11:00. Og så var der også lige de e-mails, der tikkede ind som sekundviseren på et ur. Men – jeg ville fiske denne eftermiddag. Jeg VILLE! Jeg ved ikke hvorfor, men det var det, som stemmen i hovedet sagde til mig. Og pludselig lå der kun fem mails i indbakken. De var ikke vigtige og kunne udsættes til i morgen. Som var jeg ude af kontrol, blev grejet smidt i bilen lidt før 14:00. Og som ude af kontrol fandt Fyns hurtigste Renault Kadjar frem til en parkeringsplads ved noget vand. Ude af kontrol syntes det hele at være, for jeg styrede ikke dette øjeblik. Min hjerne fortalte mig instinktivt, at det var nu – LIGE NU….. at jeg skulle fiske.

En fæl og urimelig kold nordenvind føg over det valgte stræk. Det var væsentligt koldere og mere blæsende, end jeg havde forestillet mig i indkørslen derhjemme. Men hjernen sagde FISK til kroppen, så det gik den i gang med. Snart kom jeg til et sted, hvor sporadiske tangpletter blev til massiv mørk tætbevokset bund. Vandet var ikke dybt her. Måske blot til midt på lårene, men bunden skiftede tydeligt karakter.

En skærpet tro på den helt store havørred

Der var noget særligt og uforklarligt ved denne plads. Noget der skærpede fokus og tro. Fluen landede små 10 meter ude i det kompakte mørke bælte, og indtagningen begyndte. På intet tidspunkt havde jeg forventet, hvad der nu skulle ske inden for de næste 10 træk i linen. Måske den uforklarlige sjette sans vidste det allerede i går, siden det var den, som havde drevet mig herud i isnende nordenvind. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at der nu skete det, som man som lystfisker ALTID drømmer om, men ALDRIG er forberedt på.

En Polar Magnus landede på vandets overflade i et mørkt og kompakt tangbælte. En voksen havørred havde den sidste times tid jaget hundestejler i netop dette bælte. Den så øjeblikkeligt det potentielle fødeemne, og svømmede langsomt samt interesseret imod det. Fluen lignede ikke de hundestejler, som den havde jagtet den sidste times tid, men der var noget underligt dragende over dette nye væsen i vandet. Lysende pink foran og en nuance af blålig krop. Fisken speedede op, da det underlige væsen flyttede sig i små hurtige ryk. Kunne den spises?

Vinteren har været kold, så et nemt og hurtigt fødeemne måtte ikke undslippe. Havørreden fornemmede, at den var opdaget, da det pink og lysende blålige væsen skød afsted væk fra den i to hurtige ryk. Den måtte slå til nu, hvis den skulle komme i godt huld inden foråret. Den slog tre hurtige slag med den store hale og inhalerede det lille fremmede væsen. Man ville ikke blive 73 centimeter lang, hvis man lod potentielle fødeemner slippe med skrækken.

Her kan du se fluen, der blev den flotte havørreds endeligt.

Her kan du se fluen, der blev den flotte havørreds endeligt.

Storørreden hugger

Endelig kom monsterhugget, og da jeg spændte stangen op til fisken, rejste en anseelig hale sig over vandspejlet. Fluestangen var spændt på en måde, som indikerer alt andet end de normale 45 centimeters havørreder, der normalt er herude. Jeg mærkede øjeblikkeligt, at dette ikke var en normal fisk, for der var noget helt andet for enden af linen her. – Kan du se hvad jeg sagde? – spurgte min sjette sans mig, som stod den nærmest personificeret ved siden af mig. Dette var øjeblikket. Det øjeblik man utallige gange har forestillet sig, men som sker så ufattelig sjældent. Og alt går som regel helt anderledes, end i drømmen i hovedet på de mange kystture, hvor dagdrømmen finder sted.

Jeg vidste nu, at denne fisk var god. Jeg vidste nøjagtig, hvad jeg skulle gøre nu. Det har jeg nemlig læst om mange gange. Problemet var, at ingen havde fortalt denne store havørred, hvordan den skulle opføre sig under sådan en fight. Den plaskede voldsomt i overfladen. Det er ikke noget, som jeg bryder mig om, så jeg slækker på presset. De næste 7 – 8 minutter stod jeg blot med stram line til fisken, mens dens fra tid til anden lavede korte udfald og dunkede kraftigt i grejet.

Det er ikke ofte, at en havørred får mine ben til at ryste længere, men her stod jeg nu som et andet epilepsi offer. Seriøst! Man drømmer om den her fight hver eneste dag. Når det så sker, så reagerer kroppen helt anderledes, end i alle de drømme man havde. Overblikket man havde i drømmene erstattes af panik. Coolness bliver til nervøsitet. Overlegenhed erstattes af en følelse, hvor alt er ude af kontrol. Man har ikke lyst til at miste sådan en fisk, så jeg lod stang og fisk gøre arbejdet. Ville fisken væk, så fik den lov. Når den slappede af, så lagde jeg en lille bitte pres på den.

Endelig kommer havørreden i nettet

Den isnende nordenvind var som sunket i jorden, da fisken for første gang kom ind til linekurvens kant. Det samme var almindelig vejrtrækning og normal puls. Men det var ikke tiden endnu, skønt denne fight havde taget længere tid end vanligt. Jeg følte fisken i håndfladen, men det kunne den tydeligvis ikke lide, og i skumsprøjt samt plaskeri som tilførte mit ansigt det endnu vinterkolde vand, skød fisken atter udad. Jeg er ret sikker på, at jeg på dette tidspunkt bad en sagte bøn, til magter jeg end ikke tror på.

Andet forsøg så bedre ud. Fisken var nu træt og lod sig stille bugsere ind over håndfladen. Stangen blev placeret under armhulen, og den nu anden frie hånd tog et fast greb om haleroden på fisken. Hold kæft hvor var det rart, at trække vejret igen efter 4 minutters pause. Det kan virke underligt, at komme med fagter og glædesudbrud, når man nu står helt alene et øde sted…… Men det skete. Fisketuren var slut. For hvilken mening giver det, at fange det antal grønlændere vi ikke længere nævner bagefter sådan en fisk? Dem gemmer jeg til en dag, hvor det er dem, der skaber glæde på dagen.

73 centimeter havørred kunne nu placeres i bilen. – Kan du se, hvad jeg sagde, gentog min sjette sans. Men nej. Jeg kunne ikke se det. For jeg ved ikke om sådanne sanser overhovedet findes. Men – det jeg helt sikkert ved er, at jeg virkelig gerne ville fiske denne eftermiddag. Og den beslutning traf jeg allerede i går. Eller gjorde jeg? Måske der er noget om det med 6te sanser alligevel? I fish, therefore I am.

 

valizo

 

Maven på den flotte havørred Chris Gregers Halling fangede, var proppet med hundestejler.

Maven på den flotte havørred Chris Gregers Halling fangede, var proppet med hundestejler.

 

SYDVESTFYN: KYSTØRRED PÅ TORØ

Den lille halvø Torø på Sydvestfyn har masser af gode muligheder for sublime oplevelser med havørredstangen. Her får du alle de hotte plad­ser på øen – samt hvornår og hvordan de skal fiskes. Det er bare en fiskeplads, som leverer året rundt – og i al slags vejr.

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

TÆT PÅ ASSENS ved det sydvest­lige hjørne af Fyn, ligger denne lille perle af et kystfiskerparadis. Her er fantastiske muligheder for havørreder året rundt, men netop her i de kolde måneder kan der samle sig store mængder af fine havørreder her. Denne fiskeplads er relativ stor og meget varieret, men dog koncentreret på et lil­le geografisk område. Her fin­der du både den åbne kyst, fede rev, spændende badekar og ikke mindst givtige fjordområder. Kort sagt, så har Torø det hele! – Sæt derfor gerne lidt tid af til at be­søge denne plads, så skal du nok finde fisk.

Som nævnt fisker dette område godt året rundt, men der er selv­følgelig pladser, som fisker bedre end andre alt efter årstid og vind­forhold. Men om du besøger den­ne plads med vind fra den ene el­ler anden side, høj eller lavvande, vinter eller sommer. Ja så kan der fiskes her! – Det er et helt unikt område, som du sagtens kan bru­ge en hel dag på at udforske.

Parkering sker ved forsamlings­huset – tæt ved vandet. Torø Huse er en ganske lille flække, med meget små veje, men den er yderst charmerende. Første gang du besøger stedet, vil du sikkert tænke, at du er gal på den, men følg skiltet mod forsamlingshu­set, så kommer du til en ganske rummelig parkerings plads, hvor der også er borde og bænkesæt samt et toilet.

En lille træbro forbinder øen med fastlandet, og du skal være klar på at gå en del for at komme rundt til pladserne. På øen er der for­uden det lille fiskerleje, også et par huse, og vejene rundt på øen er private. Så accepter de opsatte skilte, og følg kystlinjen rundt.

Kort over havørredpladserne på Fyn

Kort over havørredpladserne på Fyn.

Fiskerlejet på Torø

Jeg starter ofte med at fiske rundt i den lille bugt, hvor de små fiskerbåde ligger for svaj. Her i denne første lille bugt er bunden blød, og fiskene holder gerne til i dette område i den kol­de tid. Om vinteren og frem i for­året finder du ofte større fisk på denne plads, som efter et smut i åen, finder dette område attraktivt at være i, fordi er er en del føde også meget tidligt på sæsonen. Her har du nemlig, et relativt stort lavvandet ferskvandområde, som varmes hurtigere op af solen. Da det er et meget stort og lavvandet område, så specielt i foråret, når den første sol rammer, ser jeg ofte fødeemner som kutlinger, rejer og børsteorme her – lang tid før an­dre steder. Denne plads fisker jeg ofte med et let synkende bombar­da, hvor jeg kan fiske en let flue hen over bunden. Er du til spin kan det også være et let og leven­de blink, som Stripperen eller en mindre gennemløber.

Bevæger jeg mig videre ud af øen, kommer der yderligere et par små bugter, som er yderst lavvandede, men som til tider i det spæde forår også kan lokke havørrederne ind efter føde og varmere vand. Her skal du dog afsøge lidt hurtigere af, så du får afdækket noget fiske­vand.

Fluefiskeren kan med fordel fi­ske en let ubelastet rejeflue på flydeline her. Skræmmes en fisk, vil man ofte se det over det lave vand, men så ved man, at der med sikkerhed er flere fisk i området. Sker dette, skal der afsøges endnu mere forsigtigt – og fiskes intenst gennem bugten.

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser

Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser.

Tangen byder på fint havørredfiskeri

Efter den sidste lille bugt, kommer der en lang tange, som strækker sig ind mod fast­landet igen. Her kan fiskes hele vejen ud. Du har i starten en lil­le bugt med mere beskyttet vand samt lavere partier med masser af spændende tangplanter og sten. Her holder fiskene gerne til det meste af året, men specielt forår og efterår giver denne plads ofte fisk. Fortsætter du til højre ud af tangen, kommer der en lille pynt, hvor der ligger et lille hus. Plad­sen her har givet mig mange flotte fisk gennem årene. Det er derfor en plads, som lige får lidt ekstra tid, inden jeg igen fortsætter.

Der kommer mere dybde på, jo længere ud mod spidsen vi kom­mer, og spidsen af tangen er helt klart en af de mere spændende pladser her på øen. Her rammer du den helt dybe kurve, som går ind mod bugten – et sted, hvor mange fisk vil trække forbi ind og ud af bugten. Er du til nat og aftenfiskeri en sommeraften, så er denne lille plads bestemt også et besøg værd. Her er ikke plads til mere end et par mand, men til gengæld kan du oppe fra landeve­jen på fastlandet se over på plad­sen, om der allerede er folk på, så du sparer dig den lange tur derud, hvis der er optaget.

Havørred i bugten på Torø

Går du til venstre og ud mod den nordlige del af øen, kommer du til den fedeste lille bugt, som på en forårsdag nær­mest kan virke tropisk. Her er be­skyttet og klart vand – også på de dage, hvor vinden virkelig raser fra vest. Det er et mere lavt områ­de med tangbuske og sandpartier, hvor havørreden gerne holder til.

Længere ude kommer du til den lille lagune, som jeg plejer at kal­de den. Det er en lille vig med en ekstrem dyb rende i, og vandet kan være helt turkis som syd på. Herinde nærmest fanges havørre­den, hvis den forvilder sig herind – og det virker næsten nogen gan­ge, som om de kan have har svært ved at finde tilbage igen. Pladsen er altid et par kast værd, og du kan nemt krydse renden i waders for at fortsætte dit fiskeri.

En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

                                                                                   En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.

Den Dybe – en fed havørredplads

Her har du en lille fin pynt, hvor dybden er ekstrem. Helt ind under land, har du det dybe parti, og fisken trækker helt tæt på kysten her. Fisk gerne pladsen en sommeraften, hvor her også er gode chancer for småtorsk – og havørreden trækker tæt for­bi land her. Det varmere vand fra lagunen flyder direkte ud forbi her en tidlig solfyldt forårsdag – og det er noget som virkelig kan sætte skub i både føde emner og havørred.

Kystfiskeri på nordsiden af Torø

Hele strækket her på den nordlige side af øen har et relativt smalt badekar, som dog strækker sig hele vejen fra den dybe rende på pynten og ud mod spidsen ved Korset. Det er et stræk, der egner sig eminent til let fluefiskeri eller UL-spin. Det sene forår og i det tidlige efterår kan der samle sig fine fisk i netop det­te område, og er du til lette svæ­vefluer eller en skumbille fisket i overfladen, kan dette stræk varmt anbefales en kølig sommerdag i august.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.

Korset – en fin kystplads

Her ude på det Nordvest­lige hjørne af øen, står et gam­melt mindekors. Fisker du herfra og rundt om pynten, fisker du på Torø´s aller mest kendte fiske­plads. Det er en rigtig fin plads, som gennem årene har leveret mange gode fiskeoplevelser. Her er en lille pynt med et tangfyldt rev, som netop byder på fine for­hold på en dag med god vind og bølger. Men også på dage, hvor du har god forskel på høj og lav­vande, får du godt med bevægelse i vandet her. Det er forhold, som får både byttedyr og havørreden i gang på pladsen. Denne plads er helt klart hele gåturen frem og tilbage værd.

Det lille rev på Torø

Fra pynten af og ind strækker sig et lille stykke med afvekslende bundforhold. Her er store dele yderst sandede og sjældent et kast værd, men fisk gerne de små mørke pletter, som i foråret kan holde godt med min­dre flokke af flotte grønlændere. Inden du når stensætningen, som strækker sig på to tredjedele af øens vestvendte kyst, kommer her et lille rev, som strækker sig godt ud i vandet. Netop her har du en del trækkende fisk, som vil stoppe op kortvarigt efter at have fulgt kysten rundt. Denne fine lille plads kan kun holde en enkelt lystfisker af gangen, men kan med fordel fiskes i lidt læn­gere tid, da der dagen i gennem vil komme friske fisk til.

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!

Havørred på ”Stensætningen”

Som nævnt er en stor del af den vestlige side af øen beskyttet af en stensætning, som skal modvirke, at øen bli­ver ædt af havet. Her er umuligt at vadefiske, men den dybe kyst­strækning som strækker sig hele vejen langs stensætningen lokker alligevel. Denne plads er derfor svær bare at gå forbi uden at give den et forsøg.

Er du fluefisker, vil jeg dog på ingen måde anbefale denne plads, da det er for bøvlet, men er du derimod spinnefisker, er det oplagt med enten en let kyst­wobler eller bombarda og flue at bevæge sig ned på stenene og lægge nogle kast på langs af kysten i begge retninger, hvor­efter at skifte til et nyt kaste-sted, hvorved man får afsøgt hele den spændende kant af stensætningen. Husk fangstnet på den­ne plads, da det ellers er umu­ligt at lande fisken. Jeg har flere gange set større fisk jage rundt tæt på ste­nene – specielt i foråret i jagten på tobis, så det er bare med at give den gas.

Har du en flydering, er denne plads helt oplagt at give en tur, da der sjældent fiskes på dette stræk. Fiskene får ofte ro her, fordi det er lidt sværere at komme til, så der er gode muligheder for at fi­ske strækket perfekt igennem fra søsiden.

”Platueauet” – ofte en givtig plads

Her hvor stensætnin­gen igen slutter – eller begynder – alt efter hvilken side man er begyndt fra, strækker sig et fint lille tangfyldt plateau ud i havet. Hvis du starter fra øst, og fisker fra stranden og ud mod stensæt­ningen, fisker du denne plads helt optimalt og ender med at fiske ud over den dybe kant, hvor havørre­den ofte trækker i søgen på føde. Det er en lille plads, som er fisket igennem på godt 10 minutter. men som ofte holder en fisk eller to.

I den kolde periode, fisker jeg gerne de mere beskyttede om­råder på øen med mindre agn i pangfarver, som kan fiskes lang­somt. Når temperaturen kommer op, foregår mit fiskeri ofte på den mere åbne kyststrækning – samt med agn som fx fiskeimitationer i mere naturlige farver. Knæk og bræk på Torø.

 

Shimano Ultegra

 

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.

PUNKFLUEN CRAZY IVAN

Der findes masser af fluer, der imiterer hundestejler eller fiskeyngel. Nogle er gode efterligninger, mens andre er mere fantasifulde eller ’impressionistiske’. Begge typer fanger fisk – men de mønstre, som har indbygget liv, vil nu engang altid fiske bedst. Fluen Crazy Ivan er et godt bud på en flue med masser af liv og et specielt bevægelsesmønster.

AF BJØRN BIEDENWEG

 

CRAZY IVAN er med sin levende og uforudsigelige gang som skabt til vinterfiskeriet. De ofte sløve havørreder, der har et nedsat stofskifte, skal til tider ”vækkes” med farverige og levende fluer. Den originale udgave er en efterligning af en hundestejle holdt i naturlige farver. Men – binder du Crazy Ivan i fluo pink eller hvid, så får du en aldeles giftig vinterflue, der kan danse Polka med Sølvtøjet!

Ønsker du at fiske fluen en etage dybere, kan den forsynes med ekstra tungstensbelastning under hovedet eller med et tungstens conehead. Skal den oprindelige gang bibeholdes, kan man fint vælge at fiske med et synkende polyleader-forfang. Så – lad fluestikket blive rødglødende, find de lange underhylere frem og tag kampen op med de blanke overspringere!

Når Crazy Ivan-punkfluen er bundet upside-down, er det ikke for at undgå bundhug. For bundhug får man sjældent på kysten. Nej – det handler om, at fluen er mindre stabil, når den trækkes gennem vandet med krogspidsen opad. Så får den nemlig et ret højt tyngdepunkt og har derfor tendens til at kæntre. Særligt i pauserne, hvor den dykker som en jig, lægger den sig på siden og skejer ud til samme side. Nogle gange vakler den til højre, andre gange til venstre. Fluens let slentrende gang og ikke helt forudsigelige bevægelsesmønster gør, at den skiller sig ud og virker interessant.

Crazy Ivan – Havørredfluen med den russiske forbindelse

Navnet ”Crazy Ivan” fandt jeg på efter at have set den amerikanske action-thriller ”Jagten på Røde Oktober”. I filmen benytter besætningen om bord på en sovjetisk atomubåd en særlig taktik kaldet ”Crazy Ivan”, når de mistænker, at ubåden bliver forfulgt af en fjendtlig ubåd. Taktikken går ud på, at ubåden fra tid til anden drejer skarpt til en af siderne og stopper motoren, hvorefter der lyttes efter tegn på en forfølgende angrebsubåd. Også Crazy Ivan-fluen slår under indtagningen små slag bort fra den udstukne kurs, og synet af en ”mini-ubåd” med den adfærd kan være lige det, der får en forfølgende havørred til at angribe!

Bind Crazy Ivan fluen med marabou

Marabou er et fremragende materiale til kystfluer. Binder man en flue med en lang vinge af  marabou, vil materialet blive klemt sammen, når man trækker i linen, hvilket giver fluen en åleslank figur. Omvendt – i pauserne ”puster” marabou-vingen sig op, så fluen ændrer silhuet, og denne vekselvirkning giver et lækkert pulserende liv i fluen.

Ideen med brugen af marabou i Crazy Ivan er dog en anden, nemlig at skabe en livagtig flue, der ikke ændrer facon under indtagningen. Derfor indbindes marabou-vingen som en ”punkvinge”, det vil sige som en række små og ganske korte vinger, der stikker op fra fluekroppen. Marabou-vingerne ”smelter” på den måde sammen med dubbingen som en del af fluens krop. Resultatet er, en flue, der nærmest simrer af liv.

Valget af marabou er vigtigt. Til denne flue dur kun den korte og kraftige såkaldte Wooly Bugger Marabou, som er kraftig med ensartet længde af fibrene. Dermed kan man binde korte punkvinger, der hverken ændrer fluens silhuet eller vikler sig omkring krogen under kastet. Fluens falske muddlerhoved laves ved at spinde hår fra polarræv i en dubbingløkke, vinde det omkring krogskaftet og siden klippe hårene i facon, så der dannes et lille, tæt hoved. Til slut farves muddlerhovedet med vandfast tusch.

Variationer er der gode muligheder for. Crazy Ivan er med sine hvide og olivengrønne farver en fin hundestejle-imitation. Binder man også en brunlig version, har man en god kutling-imitation. Om vinteren kan en helt hvid eller en pink særudgave være på sin plads – og en helsort udgave med kraftigt hoved og et sæt gummiben er en god skumringsflue.

Sådan binder du kystfluen Crazy Ivan:

1 - Crazy Ivan

  1. Sæt krogen i stikket på almindelig vis med krogspidsen nedad og belast den med blyfri tråd forrest på krogskaftet. Sørg for at holde de forreste 3 mm af krogskaftet fri. Belastningen langt fremme på krogen får fluen til at dykke med hovedet først under stop i indtagningen.

 

2 - Crazy Ivan

2. Bind et bundt 1,5-2 cm langt hvid marabou ind som den nederste del af halen.

 

3 - Crazy Ivan

3. Vend krogen, så spidsen peger opad. Bind der på et lidt kraftigere og længere, cirka 2-2,5 cm, bundt olivengrøn marabou ind som overhale. Pres marabouen ned, og bind den fast med halvdelen på hver side af krogbøjningen. Det kan være en fordel at tage krogen ud af stikket og holde den mellem fingrene, mens man forsigtigt sikrer halen med tråden – eventuelt fugtes roden på marabou-bundtet lidt med fingrene.

4 - Crazy Ivan

4. Kroppen laves ved skiftevis at tørne dubbing og indbinde små punkvinger af marabou, så de stritter op fra krogskaftet. De enkelte dubbing-sektioner skal blot være 2-3 mm brede. Det sikrer, at marabou-vingerne ligger tæt op ad hinanden. Fluen skal i alt have 5-6 punkvinger. Hver punkvinge består af først et bundt hvid og dernæst et bundt olivengrøn marabou. Marabou-bundterne skal være rimeligt store, men korte – højst 1,5 cm lange. Den sidste punkvinge indbindes ovenpå den første del af belastningen og må gerne være lidt længere end de foregående.

 

5 - Crazy Ivan

5. Fluens gæller laves af to bundter orange Fluoro Fibre eller antrongarn indbundet på hver side af fluen. De klippes ned til en længde af 4-5 mm.

 

6 - Crazy Ivan

6. Til hovedet bruges hvide hår fra polarræv. Lav først en dubbingløkke. Fordel dernæst små bundter polarræv i en hårklemme. Hårene skal ikke ligge for tæt. Hårene placeres i dubbingløkken og spindes, hvorefter de tørnes om krogskaftet.

 

7 - Crazy Ivan

7. Klip hårene forsigtig ned for at danne et lille og tæt hoved. Til natfiskeri kan man lave en flue med et noget større, sort hoved.

 

8 - Crazy Ivan

8. Hovedet dekoreres med vandfaste tusser i farverne grøn, oliven, brun og sort. Hovedet skal som resten af kroppen være hvidt forneden og oliven-brunt foroven.

Crazy Ivan - materialer

Artiklen blev oprindeligt bragt i Fisk & Fri 1/2019

 

Hvidovresport

BORNHOLM – SØLVTØJ PÅ BUDGET

Pattegrisen blev – også – denne gang – skæbnen for en fin havørred.

Bornholm byder på fantastiske muligheder for en hurtig tur med vennerne – og det er billigt uden for højsæsonen. Følg med et gæng skrappe kystfiskere til solskinsøen, hvor alt kan ske for enden af linen.

AF MADS CHRISTOFFERSEN

 

FLUELINEN er lige hevet af hjulet, og jeg har lagt det første kast ud i morgenlyset, da jeg mærker en vibration på brystet. Allerede fisk? – og ganske rigtigt, en mms er tikket ind. Et par af gutterne tog det sydlige rev lige udenfor døren af vores lejede luksussommerhus og har allerede fanget turens første fine havørred. Lad os spole tiden ni timer frem. Hænder, tæer og alt derimellem er godt nedkølede, og har været det et stykke tid. Det er blevet mørkt udenfor, og temperaturen er faldet. Vi mærker dog ikke meget til hverken mørket eller kulden nu. Vi er lige kommet ind af døren, efter en hel dag i jagten efter Bornholmerørred, og nu sidder vi i sommerhusets jacuzzi med en iskold Svaneke Bryg i hånden.

Vi har alle glædet os som små børn til disse dages fiskeri på Bornholm, men det at det lejede sommerhus, udover jacuzzien, både har en indendørs pool, en sauna og et bordfodboldbord, det sætter prikken over et i forvejen stort I! Der er rig mulighed for at nyde de timer, som ikke bliver benyttet på kysten indendørs. Mens nogle af os varmer os, er nogle af de andre gutter gået i gang med madlavningen. Menuen denne aften står på lækre småretter, nogle pyntet med helt friske ramsløg fra Døndalen, plukket tidligere på dagen. Derudover er der råmarineret Bornholmsk havørred på sprødt rugbrød til forret.

Til hovedret er der grillede T-bone steaks i størrelse XXl. Kødet er selvfølgelig købt lokalt på Bornholm, hos Hallegård gårdbutik og pølsemageri i Østermarie. Der er åbent året rundt, og stedet er virkelig et besøg værd – uanset årstiden. Vi kørte forbi Hallegård iført waders i en kort pause i fiskeriet. Men det havde de vist set før, for de lod sig ikke mærke synderligt af fire gutter i waders. Ud over de store bøffer kunne vi heller ikke holde fingrene fra deres store udvalg af ølpølser og den lufttørrede bunkerskinke – en skinke der har hængt i over to år i gamle bunkere fra koldkrigstiden. Om det var opholdet i bunkeren der gjorde udslaget ved jeg ikke, men der var stor enighed omkring bordet, at lige netop denne skinke var noget helt særligt.

Bornholm byder på et fantastisk kystørredfiskeri i de kolde måneder, hvor det er billigt at leje sommerhuse. April kan lige som de fleste andre steder være virkelig god.

Bornholm byder på et fantastisk kystørredfiskeri i de kolde måneder, hvor det er billigt at leje sommerhuse. Februar – april kan lige som de fleste andre steder være virkelig god.

 

Den perfekte fiskeferie på Bornholm

Aftenerne i sommerhuset går med hygge, mens brændeovnen gør sit for at holde kulden væk. Hyggen på denne tid af året kan sagtens trække lidt ud, uden at det går ud over særlig meget spildt fisketid. Solen står taknemmeligt sent op, og alle mand er igen ude af døren dagen efter, samtidig med at det så småt begynder at lysne. Vi fordeler os i de tre biler vi har med, og spreder os rundt på øen. Bornholm er heldigvis et tagselvbord af fremragende kystpladser. Der er mange grunde til, at det forholder sig sådan, men noget af det skyldes helt sikkert at havørreden har et kæmpe spisekammer af fødeemner i Østersøen. Derudover har Bornholm utroligt mange mindre vandløb, som »holder« på ørrederne i de kolde måneder.

Hvis du ikke er bange for at fiske nogen af de mindre kendte pladser af, er det ofte muligt at fiske flere dage i træk uden af møde andre fiskere. Derudover er det stort set ligegyldigt hvilken retning vinden kommer fra, og med hvilken styrke. Det er stort set altid muligt at finde et sted, som passer ens temperament. Denne morgen sidder vi tre fluefiskere klar i bilen. Varmt tøj og waders er allerede taget på hjemme i sommerhuset, så vi ikke behøver spilde tid med dette senere. Nogle dage går fiskeriet bare op i en højere enhed – mens det andre dage er hårdt arbejde. Og lad mig sige det med det samme, det var »one of those days«.

Et par gode bøffer fra det lokale slagteri ryger på grillen om aftenen i sommerhuset.

Et par gode bøffer fra det lokale slagteri ryger på grillen om aftenen i sommerhuset.

 

På den bornholmske kyst efter havørred

Vi starter dagen lige syd for Hasle Havn. Det er ikke et sted, der står beskrevet ret mange steder. Men det er uden tvivl alligevel et sted, man skal give et forsøg. De første 50-100 meter efter havnen er der fint vadefiskeri, hvor der fiskes over plettet bund med skiftevis blæretang og sandpletter. Efter de første 100 meter bliver der lavere, og det er muligt at vade længere ud. Et stort plateau dannes fra land og langt ud. Plateauet indeholder sandbund med forskellige former for tangplanter. Derudover er der masser af store sten, som stikker op over vandet. Sådan fortsætter det hele vejen mod næste rev, som ligger ved Levka.

Levka er også en rigtig fin plads at forsøge sig på, og vi fisker videre syd over. Hele dette stræk er virkelig godt at affiske med fluestang eller bombarda og flue, hvorimod der nok flere steder vil være for lavt med blink. Efter et par timer går vi tilbage til bilen – dels for at få lidt varme i kroppen, dels for at forsøge at finde nogle fisk et andet sted. Vi beslutter ikke at spilde for meget tid på vejen, og kører kun nogle få km sydover. Vinden er drejet mere om i nord, og Sorthat, en af de mere kendte pladser på øen, får chancen for at kaste en fisk af sig, som den har gjort det så mange gange før. Selv ved denne kendte plads har vi det hele for os selv, og vi spreder os på begge sider af det langstrakte rev, der strækker sig langt ud i Østersøen.

 

Sølvblanke skønheder som denne er der masser af langs Bornholms kyster.

Sølvblanke skønheder som denne er der masser af langs Bornholms kyster.

 

Nyt håb ved nye havørredpladser

Efter at gennemfisket pladsen uden det store held, forsøger vi på modsatte side af øen, i håbet om at lidt mere vind vil hjælpe os med at finde fiskene. Salene Bugt, Bro Rev og nogle pladser imellem disse, affiskes grundigt med blandet succes. Få mindre fisk kommer op og vende, og vi ser nogle få af de store, som vi gerne vil sætte vores fluer i, vende på det lave vand. Da vi også har opgivet denne plads og er ved at sætte os i bilen, dukker der pludselig en stor stime havørreder op ude på revet, da vi står og kaster et sidste blik udover vandet. Selvom det meste af tøjet allerede ligger i bilen, kaster vi os alle tre ud efter de tydeligt aktive fisk. Efter en halv times tid, er stimen igen forsvundet, men tiden fiskene var der, var intens.

Ikke fordi vi fik så mange fisk, men det at have aktive fisk helt tæt under land, er noget der kan få pulsen op. Det er det sidste skud i bøssen, inden det bliver mørkt, og pladsen ved Lufthavnen er vores valg. Selv om det lyder som et mindre naturskønt område, vil du snyde dig selv ved ikke at afprøve denne plads. Man fornemmer slet ikke, at lufthavnens landingsbane ligger lige bag én. Høje skrænter og vild natur gør det til en meget smuk strækning.

Vadefiskeri besværliggøres dog lidt af store glatte sten, men det er det hele værd. Dagens sidste fisk bliver akkurat landet, inden solen går ned, og fiskemætte for i dag, sætter vi os i bilen og kører mod sommerhuset. Vi glæder os alle til at komme hjem og blive varmet igennem, inden vi igen kan sætte os til bordet og nyde en hyggelig og god middag. Heldigvis har nogle af de andre gutter fanget lidt større fisk end vi, så denne aften står den på saltbagt Bornholmsk havørred. Det er bare med at komme til Bornholm, når det ikke vrimler med sommerturister.

Bornholm når det er billigst

Forestil dig en uges ferie i havørred-højsæsonen for under 800 kroner – og så endda på Bornholm, én af Danmarks bedste fiskedestinationer! Det er, hvad du har udsigt til, hvis du booker ét af de mange lækre sommerhuse på øen, som ofte kan lejes til langt under prisen i den normale højsæson. Også Bornholmerfærgen kan bookes til langt lavere pris i ydersæsonen.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2015

 

Hvidovresport

 

Solopgang ved den bornholmske kyst

 

En smuk havørred fra Bornholm

HAVØRRED: VINTERSØLVTØJ – SÅDAN

Vinterfiskeriet efter havørreder kan være svært, og når kulden for alvor sætter ind, kan det blive rigtigt svært! Det sværeste er dog nok at forlade sofaen og komme ud. Overvinder man bekvemmeligheden, venter der store oplevelser derude.

Der er mange teorier om havørreden, men ikke nogen facitbog. Det er dog muligt at optimere sit fiskeri ved at lade sig inspirere af andres erfaringer, tanker og tilgange til fiskeriet. Her giver fire af Fyns skrappeste havørredfiskere deres bud på, hvordan du takler kystørrederne i den kolde tid.

AF DAVID NIELSEN

 

DE FIRE SKRAPPE FYNSKE HAVØRREDFISKERE Chris Halling, Peer Petersen, Ulrik Jeppesen og Jack Schultz fisker de fynske kyster tynde året rundt i deres jagt på havørreden. Deres mangeårige erfaring og villighed til at prøve at gå nye veje gør, at de hvert år fanger utrolig mange havørreder. Her fortæller de, hvordan de griber deres fiskeri an -samt hvilke tanker, der ligger til grund for dette.

– Førhen fiskede jeg kun med flue, indleder Peer Petersen. – Jeg bandt mig for meget til det, og derfor fangede jeg ikke så mange fisk. Det irriterede mig at se spinnefiskerne komme længere ud end mig, og det var sommetider udslagsgivende for fangsterne. Der er fordele ved at kunne benytte begge metoder, så jeg indgik et kompromis med mig selv. Nu afhænger det derfor lidt af vejr, vind og plads, om jeg bruger flue eller spin. Indrømmet – jeg er ikke så god til vinterfiskeri, hvis det er drønhamrende koldt. Min bopæl ligger på Nordvestfyn, så mine primære fiskepladser ligger på Nord-, Vest- og Nordvestfyn. Har vi hårde vintre, så fryser de vige, jeg kan lide at gå fiske i, til – og så er man nødt til at tage ud til de åbne kyster.

Vinterhavørred i fjordene

Herude kan man godt finde fiskene, men der er længere imellem dem. I vigene er temperaturen i overflade vandet som regel lidt varmere, og det er også her, at drænrørene med ferskvand løber Fiskene trækker rundt i disse områder eller trækker efter dem. Der skal ikke meget ferskvand til for at give en god koncentration af fisk.

Gamborg Fjord er et kendt vinterspot på Fyn, og her fisker Peer også, da de førnævnte forhold er til stede her. Men stedet er meget besøgt, og går der for mange folk der, så finder Peer et andet sted at fiske eller kører hjem. Alternativet kan så være Båring Vig. Her er det hovedsageligt mindre fisk, men der kan også komme en større havørred forbi. Generelt fisker Peer med rimelig høj hastighed ved indtagningen af agnen hele året, – for er fisken sulten, så skal den nok tage agnen.

– Jeg kan godt speede indtagningen op, især hvis jeg kan mærke, at fiskene bare napper i halen på fluen, siger Peer. Det er fluer med noget farve på, der kommer for enden af Peers line i denne periode – og for det meste fisket på spinnestangen efter et bombardaflåd. Pattegrisen fisker både jeg og mange andre med, og derfor fanger den også mange fisk. Men det handler jo om at bruge det, som man mest tror på, for det er jo det, der er for enden af linen, der fanger fisk.

Chris halling med et par flotte havørreder.

Chris halling med et par flotte havørreder.

Spinnefiskeri efter havørred om vinteren

Team Kø Ho´ (Team Kødhoved) kalder de to fiskekammerater Ulrik Jeppesen og Jack Schultz sig selv – helt uhøjtideligt. Deres syngende fynske dialekt bliver ovedrevet, når de udveksler morsomheder i hinandens selskab: Man keder sig ikke sammen med de to dygtige havørredfiskere, men man skal ikke lade sig narre af deres fis og ballade, for de er begge dybt seriøse lystfiskere!

Ulrik fisker altid med spinnegrejet, mens Jack både er spinne- og fluefisker. De to er enige om, at fluer er en stærk agn om vinteren, og på den lange bane vil fluer fange bedst i denne tid. Når vandet er fem-seks grader og nedefter, fisker Jack med en Pattegris og en Kobberbasse eller en gang imellem en Polar Magnus på forfanget. De kan fiskes langsomt på det lave vand og nærmest stå helt stille i vandet. Desuden har de ikke nogen egen bevægelse, som et blink har, og for kraftige bevægelser kan skræmme fiskene. Stripperblinket, som er et fantastisk blink på andre årstider, er et no-go, når det er for koldt.

Fiskene er langt nede i kadence og har korte hugperioder. Saltholdigheden i vandet er i sammenspil med vandtemperaturen derfor afgørende for, hvor fiskene skal findes.

Med blink og wobler om vinteren efter havørred

Ulrik fisker primært med blink og woblere om vinteren, når vandet ikke er for koldt, det vil sige fire til seks grader. – Et hvidt Snapperblink nr. 3 er min favorit sammen med woblere i sølv/grøn og gul/grøn, afslører Ulrik. – Det er især woblere med dovne bevægelser jeg bruger, for de passer godt til min spinnestil mange spinstop.

Min erfaring er, at jo lettere agn jeg går med, desto længere spinstop kan jeg lave. Det er nærmest et svævende spinstop, hvor jeg holder agnen stille i vandet – og det er ofte der fisken hugger. Tempoet er ikke langsomt, for sådan fisker jeg aldrig, men til gengæld tilpasser jeg det med agn, der har dovne bevægelser. Når vandet bliver under fire grader, skifter jeg til bombarda og flue, for så er der ikke noget at gøre. Her kører jeg også med et relativt højt tempo og mange spinstop. Det er typisk med en Polar Magnus for enden af linen, for den har vist sig at være effektiv, når det er koldt. Når vandtemperaturen rammer to-tre grader, oplever vi ofte, at fiskene kan følge langsomt efter blinket uden at hugge. Når jeg går efter Ulrik med fluestangen, kan jeg så kaste til fiskene, når de vender og svømmer ud. På vejen møder de min flue, der synker langsomt mod dem – og ofte hugger de på den. – Det er et skidegodt teamwork, griner Jack.

Jack Schultz med en af hans mange fine havørreder.

Jack Schultz med en af hans mange fine havørreder.

Havørred – når temperaturen falder

– Om vinteren er jeg meget temperatur rytter, siger Ulrik. – Jeg går efter, hvor jeg kan finde nogle rimelige vandtemperaturer, og så holder jeg øje med de faktorer, der spiller ind på vandtemperaturen. Der er mange som mener, at man partout skal fiske i lavvandede vige og bugter, men det gør jeg kun, hvis jeg kan se, at vandtemperaturen er på vej op. De fladvandede områder bliver kølet meget hurtigt ned i perioder med nattefrost, men bliver til gengæld varmet hurtigt op igen. Kan jeg se, at der kommer nogle dage med sol, kan jeg godt finde på at opsøge det, men ellers så foregår meget af mit vinterfiskeri på de åbne kyster – primært på Storebæltskysten, som holder en meget stabil temperatur – især ved området omkring Nyborg. Der har man det dybe vand ude bagved, og det holder en meget stabil kernetemperatur, så der skal meget til at påvirke den. Kajbjerg er et af favoritstederne. Er det ikke for koldt, kører jeg også længere syd på. Ferskvandsudløb og åer holder bare på fisk om vinteren, og det er det, jeg kigger efter. Bliver det meget koldt, så er nor eller fjorde med å eller ferskvandsudløb, gode steder.

Vinterfiskeri efter havørred på kysten

– Vinterfiskeriet kan som udgangspunkt deles op i to kategorier, fortæller Jack. – Der er fiskeriet efter grønlændere på 30 – 50 cm, og så er der jagten på de store blanke overspringere. Man kan gøre det, at man opsøger grønlænderne, som man finder i badekarrene. Det er små blanke fisk, der kæmper godt og smager fantastisk. Der er ikke andet at gøre end at tage en rygsæk på og gå op ad kysterne. Finder man én fisk, så er der som regel flere. Det kan ligeså godt være fem på 45 cm som fem på 35 cm.

De store og svære overspringerne er noget, der tænder mig. Det er noget, der er kommet med alderen, for tidligere var det vigtigere at fange fisk. På Østkysten fanges der en del overspringere hvert år, men at prøve at lure deres mønstre, kræver mange nulture, og det kan være hårdt ved psyken. Det er ikke hvert år jeg rammer dem. Det gør ikke noget, at det er svært, og jeg tager gerne 10 nulture for at prøve at fange én stor overspringer. Store fisk på flue er nærmest det sværeste du kan udfordre dig selv med, men jeg landede to fisk over fire kilo på flue på Østkysten i vinteren 2017 med en uges mellemrum. Det er en af mit livs største præstationer, fortæller jeg mit ego, når jeg en gang imellem snakker med mig selv, slutter han med et stort smil.

Peer Petersen

Peer Petersens foretrukne våben til havørrederne er fluestangen.

Vinterfiskeriet efter havørred på kysten kan være koldt…

– Vinteren er nærmest blevet en ny højsæson for mig, siger Chris Halling. – Førhen var jeg lidt kuldskær og magelig – samt syntes, at det var for koldt til at tage ud. Men det jeg har oplevet de sidste tre-fire år gør, at jeg fisker mere og mere om vinteren.

– Jeg fisker næsten ved enhver given lejlighed, og så bider jeg smerten i mig, fortsætter han. – Om vinteren trækker der ufatteligt mange havørreder ind i områder, vi normalt ikke betragter som gængse fiskepladser. Bunden af fjorde er altid godt – det ved alle, men nor og bunden af vige er også super gode. Der vil typisk gå rigtig mange mennesker på disse pladser i foråret, men om vinteren går jeg mærkeligt nok ofte helt alene her. Det der er kendetegnende ved disse pladser er, at der tit er siv helt ned til vandet – og vandet er forholdsvist brakt, fordi der ofte er ferskvandsudløb tæt på. Der kan enten være en fredning, som man skal tage hensyn til, men der kan også være tale om drænløb eller fredningsbælter, som har været der tidligere, men som nu er ophævet, fordi det ikke betegnes som et produktivt vandløb.

Havørred over blød bund om vinteren

Bunden kan ofte virke sumpet og død, og det er nok det, der holder mange mennesker væk. Det kan virke rigtig mudret, og man er slet ikke i tvivl om, hvis man er på den rigtige plads, for så trækker man en stribe af mudder efter sig og plumrer vandet op. Det virker dødt og forladt, og her er meget lavvandet, men ofte sniger havørrederne sig rundt inde på 40-60 cm vand om vinteren i store flokke.

Man kan have et decideret bonanzafiskeri, når først man finder fiskene. Der er typisk rigtig mange grønlændere imellem, men på nogle af disse pladser, kommer der nogle blanke overspringere i sværvægtsklassen ind. Og det er fuldfede blanke fisk mellem tre og seks kilo, der sniger sig rundt inde på lavt vand og lever af tanglopper samt mysis hele vinteren. Det er et super spændende pürchfiskeri og foregår for mit vedkommende næsten hundrede procent med fluestang. Man skræmmer utroligt nemt fiskene, så nogle gange er jeg nede i klasse 4 udrustning for at kunne lave en bedre præsentation af fluen, som primært er en Polar Magnus. Er der vind, vælger jeg en klasse 6 udrustning, og denne er også at foretrække i den koldeste periode i januar og februar, hvor de massive overspringere kommer ind. 

Vinterfiskeri er ofte ensbetydende med fiskeri efter ”Grønlænderne”. Når man først finder stimerne, er der mulighed for at gøre gode fangster.

Vinterfiskeri er ofte ensbetydende med fiskeri efter ”Grønlænderne”. Når man først finder stimerne, er der mulighed for at gøre gode fangster.

Havørredpladser på Google Earth

– Google Earth har været et vigtigt værktøj for mig til at finde disse pladser, understreger Chris. –Her har jeg fundet steder, hvor der er et indløb fra kysten der ender inde i en indsø. Der er måske kun lige tre-fire meter ude fra kysten, der går ind i et stort område bagved. Det findes også i mange af vores fjorde, hvor der ligger det man typisk vil kalde indsøer inde bagved. Det kan virke fuldstændigt vandvittigt at gå ind og fiske i det her plummerhalløj, da der dårligt nok er en tangplante på bunden mange af de her steder. Men havørrederne har bare en forkærlighed for at gå ind på de steder.

Ellebæk Vig i Gamborg Fjord, der er en kendt plads, kan tjene til inspiration, hvis man selv vil gå på jagt efter disse pladser. Der er en vig, der går ud i en fjord, men inde i vigen er der det, som jeg vil kalde en ekstra vig. Der er simpelthen noget vand, der går ind i landet bagved. Herinde har du et drænløb, hvor der kommer en del ferskvand ud af fra oplandet – og det samler bare fisk om vinteren. Man skal bare ud og finde dem og overbevise sig selv om, at man skal gå ud i dem og fiske i noget, der virker fuldstændigt åndsvagt. Når man trodser vind, kulde og regn, hagl eller sne, kan man i den grad blive belønnet. Chris kan tale med om dette for forrige år fangede han under disse forhold, en fantastisk double af smukke overspringere på 3,7 og 4,1 kilo på samme dag i Gamborg Fjorden.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018

Harald Nyborg fiskegrej

 

Vinter havørreder har deres helt egen glans, og er fantastisk smukke! En Polar Magnus er mange af de skrappe havørredfiskeres favorit vinterflue.

Vinter havørreder har deres helt egen glans, og er fantastisk smukke! En Polar Magnus er mange af de skrappe havørredfiskeres favorit vinterflue.