mar 3, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Drejø byder på et fint havørredfiskeri langs de idylliske kyster.
Det sydfynske øhav er sammensat af en perlerække af hotte havørredøer. Her letter Terkel Broe Christensen sløret for en af de mere ukendte, men også velfiskende øer – Drejø. Følg med på en fantastisk havørredweekend på en lille ø med et utal af fede havørredpladser…
AF TERKEL BROE CHRISTENSEN
FISKERIET PÅ DREJØ er kendt af få, fordi den ligger så langt væk fra alting. Alligevel er det en af de mest oplagte havørredpladser, da den er så let at komme til, uanset hvor man kommer fra. Fra København er der mindre end trefire timer med offentlig transport til man står på den lille ø. En ø, som byder på masser af fantastisk fiskeri i gåafstand. Så har man ikke har bil – ja så er Drejø et rigtig godt mål for en fisketur i en forlænget weekend eller endnu bedre i en hel uge.
Martin Jensen med en smukke gylden havørred fra det lavvandede område ud for Hestemade Huse på Drejøs østside.
Efter havørred langs Drejøs kyst
Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav, syd for Fyn, nord for Ærø og vest for Langeland – alle sammen berømmede havørredøer. Drejø er med sine åbne, stenede kyster under stejle skrænter samt flade kystområder, en af mine favoritøer til havørredfiskeri. Her er højt til himlen, og man kan øjeblikkelig mærke den unikke østemning, der kommer af natur, fortid og ro i det sekund man hopper af færgen. Derfor har jeg også lokket en flok kollegaer med til Drejø efter fyraften. Tre af os mødes i god tid på havnen i Svendborg. Vi skal med M/F Højstene, den lille færge, som betjener Drejø og naboøen Skarø. Kort tid før afgang er sidstemanden Martin endnu ikke dukket op. Da de sidste passager går ombord, og færgen lægger fra land, er Martin ikke med.
Fem minutter senere ringer han og fortæller, at han er kommet i så god tid, at han har taget færgen en afgang tidligere og allerede er i gang med at fiske. Fire havørreder har han haft på land. To af dem er endda gode fisk vel over målet. Opkaldet sætter i den grad gang i fiskefeberen. Derfor står vi også forrest på færgen og nærmest springer i land, da vi rammer kajen i Drejøs lille havn. På havnen står tre lokale gutter, som vi stormer forbi iført waders med rygsæk på nakken og klargjorte stænger. De ser tydeligt vores fiskeiver og grinende råber de: Gem nu nogle havørreder til os. Det lover vi, mens vi trasker op ad vejen mod byen.
Vi når ikke at gå mere end nogle få minutter, før en traktor overhaler os for kort efter at bremse op. Føreren springer ud af førerhuset. – Er det jer, som har lejet lejligheden oppe ved købmanden, spørger han? Vi bekræfter. Det viser sig, at være Johannes, udlejeren, som tilbyder et lift op til byen. Mens vi smider rygsække, mad og fiskegrej op på vognen, fortæller Johannes, at et par af de lokale fiskere har haft rigtigt godt fiskeri de seneste uger.
Oversigtskortet over Drejø kan ses i stor størelse på havnen i Drejø.
Den første fiskedag efter havørred på Drejø
Vi har fire timer til solen går ned – altså omkring fem timers fiskeri. Med dagens vestlige vindretning har vi tre fiskepladser inden for få minutters gåafstand af vores lejlighed. Der er pladsen ved havnen, som er forholdsvis flad og sandet. Det er et sted, der virkelig stinker af revir for de fede tobiser – en af havørredens vigtige byttedyr. Neden for Kirken er kysten mere åben og påvirket af vestenvinden. Endelig kan vi fiske på de store lavvandede arealer nord for havnen ved Hestmade Huse – en østkyst som ligger dejligt i læ for vinden. Martin har fisket neden for kirken, og da han tidligere har haft fine kontakter med fisk, går vi ned til ham. Skønt det er et par timers fiskeri, siden vi sidst snakkede sammen, er der ikke sket så meget. Vi forsøger at finde de fisk, som Martin tidligere har plukket, men på trods af et koncentreret fiskeri, kaster det kun to undermålere af sig, inden vi går tilbage til vores lille hyggelige lejlighed, hvor en stor gryderet med pasta og rødvin venter.
Havørredsnak i huset på Drejø
Midt i maden banker det på vores dør. Det er Johannes. Han vil høre om alt er vel, og om vi har fået fisk. Han bliver bænket og får serveret et glas rødvin. Vi fortæller om aftenens oplevelser på kysten og forsøger samtidig at pumpe ham for viden om fiskeriet på øen. Han fisker ikke selv, men kan fortælle at der er nogle enkelte af de lokale, som fisker og fanger godt med fisk. Desuden er der nogle få grupper af fiskere, som besøger øen hvert eneste år. Ellers er der ganske få, som dyrker øens havørreder.
Endelig tilbyder han os at låne sin traktor, hvis vi har lyst til at udforske fiskepladserne længere væk – fx øens bedste plads, det store rev ude ved Skoven – Næbbesodde, Drejøs vestligste punkt. Traktoren er ikke den nyeste model, så det er nødvendigt med lidt instruktion.
Traktortræf på den vestlige del af Drejø efter en dejlig morgen i selskab med en flok af Øhavets skønheder.
Havørredsucces på Drejø
Vækkeuret ringer kvart i seks, og en time senere er alle mand om bord på vognen, som er spændt efter traktoren – klar til afgang mod Næbbeodde. Det er ikke noget problem, at starte den gamle traktor, og vi triller langsomt ud af byen mellem de gamle smukke bindingsværkshuse. Ti minutter senere er vi fremme ved fiskepladsen.
Vi er så langt mod vest som det er muligt på Drejø, og vinden står lige ind på kysten. Vi kan enten fiske syd for odden, hvor vinden står lige på – eller vandre gennem en lille skov fra P-pladsen mod nord, hvor kysten ligger i læ og fiske her. Vi besluttede at gøre begge dele; Spinfiskerne, Martin og jeg går mod syd ud i vinden, mens de to andre finder fluestængerne frem og går mod nord.
Det blæser alligevel en del. Bølgerne banker imod kysten, så det er svært at stå fast, nårman vader dybt. Trods vinden og de kraftige bølger er vandet fint klart – det er rigtig havørredvand. En perfekt plads man stadig kan fiske, selv om det blæser fra vest. Grunden til at vandet ikke er farvet skyldes, at det er forholdsvist dybt udfor og der er langt til nærmeste kyst. Kun to kast skal der til, før jeg mærker den første fisk. Den hugger på kort afstand, ude hvor bølgerne tipper over i hvidt skum. Jeg fighter den hårdt. Forhåbentlig er der flere. Efter tre minutter ligger den og gisper i blæretangen. Sikke en start. Det er en smuk fisk, der har taget mit blink. Den skal med hjem til panden om aftenen eller bruges som afdrag på traktorleje. Mens jeg leder efter en sten til at slå den ihjel, råber Martin lidt længere henne ad stranden: Fisk! Hans spinnestang er krummet sammen og en kilosfisk vælter sig i overfladen. Vi må være gået lige ned i stimen.
Et kort kast i retning af Martin, og jeg har igen fast fisk – det er ikke til at tro. Min fisk ryger desværre hurtigt af, mens Martin nogle minutter senere kan vade i land med dagens anden fisk. De næste timer går det slag i slag. Der er fisk hele tiden. Enten i form af forsigtige hug, mistede fisk eller landede fisk. Vi når at fiske omkring en kilometer vand, hvor vi er i kontakt med mindst 25 fisk.
Drejø øst. Længst væk i baggrunden ses den sydfynske kyst.
Effektiv afsøgning efter kystens havørreder på Drejø
Vores succes bygger på to ting. For det første – der er mange fisk helt inde, hvor bølgerne bryder. Samtidig flytter vi os, når fiskeriet går i stå, og er ofte heldige at finde fiskene igen ret hurtigt. Det gør vi ved, at bevæge os ret hurtigt hen langs kysten. Et kast og fem-ti skridt. Et kast og fem-ti skridt og så videre. Når vi mærkede fisk bliver stedet affisket med mindst ti kast i forskellige retninger. Sker der ikke noget fortsætter vi langs kysten cirka 50 meter med samme kasteinterval. Herefter vender vi rundt og fisker omkring 100meter tilbage igen. Udgangspunktet er, at er der én fisk, som hugger, er der altid flere. Havørreder trækker oftest i stimer. Nogle gange er der fem fisk i stimen – andre gange er der mange flere.
Martin ringer til vores kammerater. Vi vil havde dem med over for at tage del i løjerne. Men de er ikke til at lokke. Vinden er for hård for fluestængerne, og så er der i øvrigt også masser af fisk hos dem. De har skovlet fisk ind ligesom os. Vi giver os og går om i læ for at drikke lidt kaffe og se deres fisk. Efter lidt hygge og fiskeri vandrer vi tilbage til traktoren. Det er frokosttid, og vi kører tilbage til byen for at spise. Vi har ikke mere end lige sat os, da Johannes dukker op. Folk på øen havde bemærket, at der var fremmede fiskere, men også nye og fartglade folk i hans traktor. Johannes taler om fartbøller, og at traktoren aldrig tidligere har været i femte gear. Han får som planlagt et par havørreder, og det hjælper på humøret. Og så lover vi at køre pænt om eftermiddagen. Mens vi spiser diskuteres det, om vi skal køre tilbage til Næbbesodde, eller om vi skal afprøve en eller flere af øens mange andre pladser.
Vi gennemgår kortet sammen med Johannes. Han peger blandt andet på Mejlhoved Odde, Langesodde og hele vejen rundt om Høllehoved. På den modsatte side af øen mod syd er der også oplagte pladser vest for byen og ved Skoven. Her er kysten åben og med store sten samt noget mere vindpåvirket i vestenvind. Med i alt 16 kilometer kyst hele vejen rundt om øen, er der pladser nok. Også hvis man vil blive en uge.
En mindre Drejøørred kæmper for sit liv. Den slap dog for skrækken og blev minutter senere forsigtigt genudsat.
Flere havørreder på Drejø
Valget falder på et lavvandet område udfor Hestmade Huse til eftermiddagens fiskeri. Vandet her er roligt og spejlblankt, da vi vader ud. Man skal mindst hundrede meter ud før det er dybt nok til fiskeri. Her er masser af tang og sten – et oplagt revir for sultne havørreder. Lars, min ene kollega brokker sig. Han mener, vi skal køre tilbage til vindsiden. Det lave og rolige vand er ikke havørredvand, men han tager fejl. Efter en halv time har Martin igen en fast fisk. Tre-firehundrede meter fra land har en halvmeters fisk taget hans agn. Kort tid senere får han endnu et godt bevis på der er fisk overalt på øen.
Da vi efter nogle fantastiske dages fiskeri på Drejø sidder på færgen på vej hjem, sejler vi tæt forbi Hjortøs vestlige rev Halen. Mens vi betragter Hjortøs gamle, sorte vindmølle rejse sig markant i horisonten som et fyrtårn, forslår Martin at vi slår krydser i kalenderen til en forlænget weekend næste år. Men så skal vi prøve Hjortø. Vi udbryder nærmest i kor: »Vi har en aftale«.
Topsæsoner til havørred på Drejøs kyst
Der er to hovedsæsoner i havørredfiskeriet på Drejø – forår og efterår. Afhængig af hvor kold vinteren har været starter forårssæsonen i marts og fortsætter hen til midt i maj. April vil være det bedste tidspunkt at starte derude. Efterårsfiskeriet starter i september og fortsætter til ind i november.
Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav med et areal på 4,26 kvadratkilometer. Længden er 5 kilometer og bredden 2 kilometer med i alt 69 beboere. Der findes købmand, kro, cafe, museum, kirke og lystbådehavn på øen. Det er også muligt at leje cykler. Der går færge til øen fra Svendborg fem gange dagligt, og overfartstiden er fem kvarter.
Der er flere overnatningsmuligheder på Drejø. Man kan booke Lejlighed, sommerhus eller gård. Kontakt: Johannes Madsen på telefon 61 54 25 73 eller mail: jm@Drejokro-kobmand.dk. Man kan også overnatte på den primitive lejerplads få minutters gang nord for havnen. Her er adgang til rindende vand og toilet. Øens hjemmeside: www.drejo.dk
En fisketur efter havørred til Drejø er let at arrangere
Man behøver ikke en gang en bil for at kunne fiske på Drejø. For eksempel tager det fra København 2-3 timer med tog til Svendborg. Herefter tager det fem minutter at gå til havnen, hvorfra der sejler en lille færge til Drejø. Fra havnen på Drejø tager det 10 minutter at gå til byen. Fra byen tager det igen seks minutter at gå til den nærmeste super kystplads. Næbbesodde der ligger længst væk – fire kilometer fra byen. Det er måske lige langt nok at gå til, men på cykel tager det et kvarter derud. Man skal blot henvende sig til ejeren af første hus på vejen fra havnen. Færgen medbringer selvfølgelig også biler.
Drejø byder på masser af fede fiskepladser, så det er bare om at komme afsted.
feb 23, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Her ses et par variationer af Paddletail Fry fluen bundet på små jighoveder eller med coneheads. Bemærk ryg- og brystfinnerne.
Paddletail Fry er en flue, der, udover at have udseendet med sig, har en virkelig livlig og vimsende hale, der giver den en særligt lokkende gang. Her fortæller Rasmus Ovesen dig, hvordan den bindes og fiskes.
AF RASMUS OVESEN, FOTOS: JENS BURSELL, RASMUS OVESEN OG LARS LAURSEN
PADDLETAIL FRY er bestemt ikke nogen kystflue i traditionel forstand, men en kystflue er det nu alligevel – også selvom den er bundet på en jigkrog, og inspirationen til fluen er hentet i spinnefiskeriets verden. Idéen til fluen krystalliserede sig efter at have nærstuderet en medfiskers grejæske under et besøg ved et af de vande, hvor jeg holder af at fluefiske efter brakvandsaborrer i efteråret.
Æsken var fyldt med »paddletails«, som er specielle softbaits med haler, der flader ud bagtil på tværs af kropsretningen. Oversat mere eller mindre direkte fra engelsk, er en »paddletail« vel en »paddelhale«, og det som er interessant ved den er, at dens hale yder en ganske betragtelig modstand under hele indspinningen – en modstand, der forårsager en utrolig livlig og slangende gang i vandet. Netop denne modvilligt sitrende gang fik jeg ved selvsyn bekræftet, da min medfisker agnede om, og satte en paddletail jig på, og det satte naturligt nok nogle tanker i gang.
I betragtning af hvor livlige min medfiskers paddletail jigs var i vandet, faldt det mig ind, at det da var mærkværdigt, at ingen tilsyneladende brugte dem på den åbne kyst efter havørred, hvor de efter min umiddelbare mening egnede sig ganske glimrende. Iblandt divserse paddletails i min medfiskers æske var da også en række eksemplarer, som fint kunne imitere alt fra kutlinger til tobis, og netop da slog idéen mig. Hvorfor ikke lave en paddletail flue, og give den et forsøg på den åbne kyst?
Rasmus Ovesen med flot havørred taget på en Paddletail Fry flue.
Paddletail Fry – uimodståelig for havørrederne
Fra tanke til handling var der på papiret ikke langt, men det tog nu alligevel en del eksperimenteren med materialer, formgivningsforsøg og generel finjustering, før jeg syntes, at jeg stod tilbage med et brugbart resultat. Fluen, der nu sad færdigbundet i stikket, døbte jeg Paddletail Fry, og det var en leddelt flue bundet hovedsageligt af hjortehår og på en meget let jigkrog. Den så egentlig ganske fin ud, syntes jeg, men om den ville opføre sig, som den skulle i vandet var naturligvis en helt anden sag. Det måtte jeg i sagens natur en tur på kysten for at finde ud af.
Ved vandet kunne jeg med ganske stor lettelse konstatere, at fluen til alt held opførte sig ganske, som jeg havde forestillet mig – noget der trods ganske mange års erfaring bag fluestikket langt fra er nogen garanti, hver gang jeg søsætter en ny kreation. Fluen sitrede og slangede sig af sted for hvert indtag, og for hver pause under indtagningen slog den let nedefter i vandet, mens halen dirrede og slog omkring sig. Den opførte sig akkurat som en kutling, der vimser lettere forvildet rundt i de øvre vandmasser, og min ivrighed for at få fluen afprøvet blev skærpet ganske betragteligt ved dette syn. I kraft af at fluen var bundet på et jighoved, påvirkede den naturligvis kastet en anelse, men i og med, at der var tale om et ganske let et af slagsen, var påvirkningen relativt minimal. Desuden sikrede fluens fyldige krop, der helt bevidst var lavet udelukkende af rådyrhår, tilstrækkeligt med opdrift til, at fluen ikke sank til bunds med det samme og kom i karambolage med ålegræs, blæretang og lignende. Alt i alt var udgangspunktet ganske fint, men hvorvidt fluen også kunne fange fisk, var ganske givet en helt anden sag. Der måtte nogle helt andre og mere praktiske eksperimenter af en særdeles kærkommen karaktér til.
Kutlingen er blandt havørredens vigtigsts byttedyr i de kystnære tangbælter og sandområder.
Paddletail Fry er en kutlingeimitation med en unik hale der bruger paddeltail jiggens vigtigste element – halen.
På kysten med den første Paddletail Fry
Den første fisketur med den nye Paddletail Fry jigflue resulterede i en stribe fine, velnærede fjordørreder, som alle huggede på glubsk og resolut vis. Lange, jævne og relativt hurtige indtag efterfulgt af korte pauser viste sig lynende effektive, og selvom fluen i løbet af dagen endte med at se mere og mere forpjusket og gennembidt ud, så huggede fiskene alligevel ufortrødent videre.
Da dagen var omme, kunne jeg selvtilfreds stikke en yderst afpillet og forkrøblet Paddletail Fry tilbage i flueæsken. Her fandt den sin plads blandt Cutthroat Kutlinger, Kobberbasser, Yellowtail Fry streamere og andre tilsvarende simple og med lethed bundne kystfluer. Havørredens letsindighed og mangel på kritisk sans taget i betragtning, var netop Paddletail Fry måske lige omfattende og tidskrævende nok at binde. Det måtte jeg jo nok erkende – også oven på dagens hektiske fiskeri. Alligevel endte jeg selvsamme aften med at sætte mig ned og binde en håndfuld spritnye eksemplarer til flueæsken.
Bindematerialer til Paddletail Fry
Krog: Let jigkrog + supplerende (afklippet) streamerkrog (monteres med fletline)
Bindetråd: Kevlartråd
Hale: Brun grizzly marabou
Krop: Rådyrhår
Øjne: Stick on eyes.
Formgivning: Epoxylim
Paddletail Fry er ikke kun til havørreder. Aborrer er også vilde med den forførende logrende hale.
Sådan binder du Paddletail Fry
Bindetråden fæstnes, og et stykke kraftig fletline lægges dobbelt og bindes ind, så det stikker fremefter ovenover krogøjet. Det skal udgøre bindeleddet til fluens frontparti. Halen af marabou bindes nu ind nede ved selve krogbøjningen. Den skal senere hen limes og formes. Herefter forsynes hele krogskaftet med tætpakket rådyrhår, og til sidst klippes krogspidsen af.
En let jigkrog sættes nu i stikket, og fletlinen fra halepartiet bindes ind, så man opnår en leddelt fluekonstruktion. Herefter forsynes hele jigkrogens skaft med tætpakkede lag af rådyrhår, og fluen afsluttes. Nu skal fluen klippes til i form, så den for havørreden begynder at se lidt spiselig ud. Det kan man gøre på mange måder, men jeg forsøger i så vid udstrækning som muligt, at formgive fluen, så den minder om en god velnæret kutling. Hvis man virkelig vil kæle for detaljerne, kan man forsyne fluen med bryst- og rygfinner. Når fluen er klippet til i form, pålimes øjnene, og herefter limes og formes halen med epoxylim. Den skal flade så tilstrækkeligt ud og vinkles så tilpas meget, at den yder nok modstand i vandet til at blive sat i bevægelse.
feb 17, 2026 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder
Havørredfiskeri er stærkt vanedannende og for uindviede kan det måske være svært at fatte, hvad det egentlig er, der får folk til at trodse elementerne på den åbne kyst – uanset forholdene. Hvad er det der driver os ud i regn og slud – sne og frost?
AF MIKKEL JUNGERSEN
SNEKAOS. Bornholm er i katastrofeberedskab. Avisoverskrifter og nyhedsoversigter i TV står i kø for at beskrive sceneriet. – Bornholm er begravet i snemasserne, og en redningshelikopter flyver nu ud med nødrationer og medicin til de indesneede, forklarer speakeren på DR-Update. Jeg overvejer, om jeg skal få nedkastet medicin mod min fiskefeber, der nu har stået på, siden vi sneede inde i vores sommerhus langt ude i skoven for fem dage siden. Mine stænger ligger endnu ubenyttede i stangrørene. Men til alt held graver en gummiged landevejen fri i nattens løb, og den lokale bondemand rydder vores skovvej med sin gravko næste morgen. Sikke en lettelse. Vi er nu forbundet med omverdenen igen. Nu blusser min feber op, så det kribler i fingrene og værker i kastearmen. Men jeg ved, at tilstanden ikke kan slås ned med medikamenter på tabletform. Medicinen er at komme på kysten.
Et par timer senere står jeg i vand til livet, kaster boblen mod horisonten og spinner forventningsfuldt ind. Stenene er indkapslet i et tykt lag is og fra grenene inde langs kysten hænger istapper på rad og række, som for at understrege, at vandet og luften er kold. Iskold.
Der kan til tider være meget langt mellem fiskene – urimelig langt. Men vejen er målet og den største del af det at være havørredfisker. Så nyd tiden mellem fiskene og fryd dig når endelig en fin fisk hænger og dingler i galgen.
Vi har brugt hele dagen på kysten uden gevinst, da Klaus endelig får fisk. En flidspræmie der straks får smilet frem og som varmer længe efter fiskedagen
er omme.
En iskold dag efter havørred på kysten
Kulden kryber gennem neoprenfødder, uldsokker og inderstrømper. Men jeg ænser kun stangtoppen og linen. En helikopter kommer flyvende helt tæt på kysten. Som en kæmpe guldsmed står den stille i luften på svirrende vinger lige ude over revet. TV2 News står der med store bogstaver på siden af den. Indeni sidder en TV2 reporter og filmer mig, Fisk & Fri’s udsendte skribent. Havørredtossen der har trodset snemasserne og kulden. Vi jager begge den gode historie. De har travlt og suser videre gennem luften, mens jeg bliver stående i vandet med havørredfiskerens tålmod.
Øjerne på stangen fyldes af is, så jeg må brække dem fri med korte mellemrum. Alligevel fryser de til, så linen til sidst sprænges i et kast, så boblen flyver ad Pommern til. Mine stive fingre har problemer med at få snøret et nyt rig på, men det lykkes. Jeg kaster og kaster, affisker bugten, stensætningen, revet og det dybe vand over mod lufthavnsstrækket. Men vandet virker dødt. Intet bevæger sig rundt i det kolde vand på nær mig, der bliver mere og mere nedkølet som timerne går. Hen under aften samler grødisen sig så hverken boble eller blink kan trænge ned i vandet.
Jeg pakker sammen og vader med frostbidte kinder, stive fingre og på følelsesløse fødder tilbage til bilen. – Fangede du noget? Lyder det fra børnene, da jeg træder ind ad døren. – Næ… der var ikke noget. – Var det ikke koldt? Skal min kone vide. – Jo, for pokker, jeg er stadig helt stivfrossen. Men det var bare så fedt. – Nå, lyder det tvivlende respons, og jeg kan da godt selv høre, at den er svær at sælge. Hvem gider bruge sin dag på at stå og fryse fingrene af i isvand til livet, kaste og kaste og kaste uden det mindste nøk i linen – og så tage hjem? Det gør vi havørredfiskere.
Og vi gør det med glæde. I regn og slud – om dagen og om natten. Hvad mon der driver denne besættelse efter at komme på kysten?
Fredensborgbugten hvor istapperne hænger tungt og tæt. Resultatet er kolde fødder, stive fingre, frosne kinder, en mistet bombarda og nul fisk. En dejlig dag på kysten!
Forår og glæden ved en sølvblank ørred på kysten
April sidste år besøger jeg min bror og hans kone på Møn. Solen varmer mig i ansigtet, mens jeg affisker en herlig stribe rev ude under fyret. Der er en del andre fiskere på kysten – selvfølgelig. – Har det givet noget? spørger jeg en af dem. – Vi har fået en enkelt derude på spidsen, svarer han og peger med stangspidsen ud på sin kammerat, der står et godt stykke ude i vandet. Vi får en lang sludder om pladser, fisk og grej.
Da jeg bagefter fisker videre, fryder jeg mig over det fællesskab, der eksisterer mellem kystfiskerne. Alle er ligemænd, og man har altid noget at snakke om – noget at fortælle. Skønt. Jeg bevæger mig vest på, mens jeg affisker kysten omhyggeligt. Mit urgamle jagtinstinkt er vækket, og sanserne skærpet. Kast efter kast. Tankerne flyver frit foran. Til tider dybt koncentreret omkring fiskeriet, andre gange vandrer de hvorhen de vil, alt imens jeg per automatik lægger det ene kast ud efter det andet. Det bliver helt meditativt. Lige indtil det banker hårdt i stangspidsen, og modhugget falder som en resolut refleks.
Sekunder efter min meditative tilstand pumper adrenalinen nu rundt i blodet på mig, idet fisken springer fri af vandet. Actionbraget afsluttes, da nettet glider ind under fisken. Min reptilhjerne fyldes af fryd over sejren. En smukkere to kilos fisk er sjældent set. Som den ligger der i sandet og glimter i sollyset, er det ikke svært at gennemskue, hvad der driver denne besættelse efter at komme på kysten. Et par måger svæver forbi og betragter ligegyldigt sceneriet.
Som kystfisker sanser man naturens evindelige forandring og årstidernes skiften på tætteste hold. Man mærker vinden, vandet, temperaturen, tidevandet, og hvordan det veksler i løbet af dagen. Står i vandet i al slags vejr og mærker bølgerne mod waderne. Ser marsvin, sæler og havørreder, der bryder overfladen. Det er oplevelser, som langtfra er alle forundt. Kysten er blid, varm og rolig den ene dag. Kold, brusende og altopslugende den næste. Foranderlig, forunderlig og fantastisk.
Forfatteren med en fuldfed ørred i fuldmånens skær. Nattens mulm og mørke er med til at gøre natfiskeriet under klinterne til en speciel og eventyrlig oplevelse.
Magiske sommernætter på kysten
Stilhed, ensomhed og lavt lys mod nord. Sommernætterne har deres helt egen fascination. Jeg er kravlet bort fra dagens sidste lys, ned bag skrænten, til de stejle og nærværende klinter på Stevns. En hejre trækker mod nattens rasteplads med brede vingeslag, mens mørket sænker sig ude over vandet. Jeg starter på en af favorit pladserne. Det var her min ven Kim fra et par år tilbage landede uhyggeligt mange store fisk. Fem fisk over fem kilo med den største et godt stykke over otte kilo. Imponerende.
Herefter går det videre til pynten, hvor Anders mistede sin drømmeørred, der trak ham afsted for til slut at stå af. Lysene på Svenskekysten tændes, og de første stjerner viser sig på himlen. Der er stille og fredfyldt under klinten, men jeg er sikker på, at de store blanke jægere fouragerer grådigt i tobisstimerne under overfladen.
Hvert kast er nervepirrende. Måske er det nu den store fisk hugger? Jeg går videre til pladsen, hvor Søren landede en flot fisk på 6,2 kilo lige for næsen af mig. Jeg husker stadig, hvordan vi høj – spændt gisnede om dens vægt, da den sprang fri af vandet i nattemørket. Jeg lægger et kast ud over området og mærker intenst efter for hver omdrejning på hjulet. Videre går det, plads for plads. Da jeg igen kravler op i nattens mulm og mørke, har jeg haft en magisk aften under klinten. Fuld af oplevelser og indtryk går jeg over mod bilen med en fin kyst – torsk på fire kilo og en havørred på små tre kilo på tasken. Spændingen sitrer stadig i kroppen. Jeg må snart derned igen.
Den sidste tørn bliver lagt. Jeg afslutter fluen med en dråbe sekundlim og retter den til. Jeg holder den op mod lyset og forestiller mig, hvordan den vil pulsere i vandet – frækt. Tankerne glider videre til Sjællands Odde, og snart har jeg fast fisk i mine dagdrømmerier. Men bedst, som jeg skal til at nette den, bliver jeg revet ud af drømmerierne.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011.
Få inspiration og det fulde overblik kystfiskeriet efter havørred i bogen – “Havørred – Refleksioner på kysten” her (REKLAME).
1) en hverdag fuld af travlhed og gøremål er havørredfiskeriet et uvurderligt afbræk med frihed og tid til fordybelse. En herlig blanding af meditativ ensomhed og hektisk aktivitet i de skønneste omgivelser Danmark kan byde på. 2) Kim Regaard, Jacob Dreyer og Kay Schark vender vind og vejr og diskuterer hvilken plads der nu skal prøves. Venskabet er en stor del af det ellers solitære havørredfiskeri.
På kysten efter havørred med vennerne
– Hvem henter dig i morgen, spørger min kone. – Klaus kommer. Forberedelserne og forventningens glæde er en stor del af det. Næste aften er vi samlet i fiskehytten, og snakken går over en ankomstøl. Først skal formaliteterne på plads; hvordan har familien det, og går det godt med jobbet? Der er ingen store nyheder, så vi kan hurtigt gå videre til de betydningsfulde debatemner: forfangsmateriale, krogtyper og pladser… Vi diskuterer med en passion, man skal lede længe efter – og en detaljerigdom, hvor kun inkarnerede fiskere kan være med. Det er skønt at have tid til fordybelse med en flok gode venner omkring en fælles lidenskab og en pilsner. Forventningerne er som altid helt overskruede; i år bliver turen den bedste nogensinde. Sikke vi skal lande en masse ørreder. Nogen morgenmennesker bliver vi aldrig på turene i sommerhus, men vi er da på kysten inden middag.
Jeg starter på Skilderhuset. Skuer ud over vandet, mens jeg strækker linen. En fisk bryder overfladen blot et par meter fra land. Jeg lægger forsigtigt fluen ud, og fisken tager den uden tøven! Efter en flot fight ligger der nu 2,1 kilo sølvtøj i blæretangen, og jeg sidder ved siden af og nyder synet. Det går jo helt som forventningerne foreskriver – helt uventet. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og resten af dagen mærker jeg intet. Men jeg nyder at gå på kysten i gode venners lag. Jesper gør mig kunsten efter dagen efter med en fisk magen til og dertil kommer en del mindre fisk. Vi er godt tilfredse, da vi kører hjemad, men feberen brænder stadig, og vi snakker allerede med iver og forventning om næste tur.
Havørredfiskeriets mange glæder
Det er skønt at være havørredfisker. Punktum. Om det er naturen, fællesskabet, friheden, fordybelsen, forventningen, spændingen eller afslapningen, der gør det, ved jeg ikke. Mon ikke det er mange bække små, der gør en stor passion? En passion der mere end nogensinde udgør et livsbekræftende modspil til det moderne liv.
Fiskeeventyret kan ikke gøres op i vægt alene. Vejen er målet, og den kan til tiders være meget lang. Så meget desto større er det, når det endelig lykkes at fange en god havørred. En flidspræmie fuld af lykkefølelse. Derfor skal vi på kysten igen og igen, i jagten på oplevelser, frihed og sølvtøj. Sommer som vinter. Om det så øser ned på nordkysten eller er snekaos på Bornholm.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011.
Få det fulde overblik over alle kystfiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
Havørredfiskeri i magsvejr og brækkende bølger. Solen varmer i ansigtet og ørreden kan hugge når som helst. April byder på noget af det herligste fiskeri på året.
jan 31, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Hvis du er en af dem, der holder af at hoppe i de tykkeste uldsokker for at jage sølvet om vinteren, ja så er Fyns kyster et glimrende valg, når det kommer til givtige pladser i en kold tid. Følg med Simon Gad, og øg dine chancer for at finde de fisk, der kan give varmen på selv den koldeste vinterdag.
AF SIMON GAD, FOTOS: DAVID NIELSEN, GORDON P. HENRIKSEN OG SIMON GAD
NÅR SNAKKEN GÅR OM FYN, så breder der sig gerne et optimistisk smil og et sagligt blik i folks ansigter. På Fyn er der nemlig gode chancer for at fange havørreder året rundt, og man kan ikke snakke om, at fiskeriet topper på bestemte tidspunkter af året. Det afgørende er at kende sine fiskepladser godt, og vide hvornår de holder på havørreden. De følgende pladser er kendte for deres fremragende vinterfiskeri, men kan selvfølgelig også fiskes med fordel på andre tider af året. Så det er bare på med vanterne, de lange underbukser og elefanthuen – for nu går turen til de fynske kyster i de kolde og klare vintermåneder.
1) Det kan ikke gentages for mange gange. Små lyserøde rejefluer fanger fisk i den kolde tid! 2) Der er et eller andet særligt smukt over vinterens blanke havørreder.
Efter havørred på kysten i Helnæsbugten
Helnæs Bugten er en meget stor bugt, der skærer sig ind i landet. Fra grænseområdet mod syd ved Horneland løber Lillebælt ind i bugten, som herefter skærer sig vej mod den idylliske landsby Falsled mod øst og til den prægtige halvø Helnæs, der endelig omkranser bugten mod vest. Når jeg nævner Helnæs Bugten i forbindelse med et fremragende vinterfiskeri, skyldes det, at en række betingelser er opfyldt. For det første er der en lang række å udløb i området, som har en god opgang af havørreder. Særligt Hattebæk og Haarby å er storleverandører af fynske havørreder, der skal sikre fremtiden. Det siger sig selv, at disse åer kalder på de havørreder, der skal op for at gyde, men i kølvandet på disse havørreder kommer grønlænderne og de store overspringere, som gerne følger med mod åerne.
De store gydetræk foregår allerede i efterårsmånederne, men grunden til, at det er interessant for havørred jægeren i den kolde tid, er at det ferske vand fra å udløbende holder på havørreden vinteren igennem. Det hører også med, at Helnæs Bugten er forholdsvis lavvandet, og det kan godt have en afgørende betydning for fiskelykken. En temperatur stigning på 1-2 grader kan gøre forskellen på succes og fiasko, hugperioder eller inaktivitet.
Afslutningsvis er en stor del af bunden i Helnæs Bugten meget sandet, og det er netop den type bund, som havørrederne søger mod i de kolde perioder.
De bedste vinterpladser til havørred på Sydvestfyn.
Kystfiskeri efter havørred på Kalvøre
Kalvøre er den første plads i Helnæsbugten og ligger på Horneland mod syd. Geografisk er det en lille plads, men fiskeriet derimod kan være rigtig fint, og rammer man ind i en stime grønlændere, kan fiskeblodet for alvor komme i kog. Kør mod Faaborg, videre mod Bøjden og parker på færgehavnen. Pladsen ligger umiddelbart nord for færgehavnen og efter at have pakket ud, forceres et mindre overdrev, som fører ud til kysten.
Fiskeriet starter mod højre neden for molen og pladsens første hotspot er de første 100 meter af kyststrækningen. Der kan være rigtig giftigt netop her, og det er der en god grund til – nemlig færgen, der har sin daglige pendulfart mellem Fyn og Als. Den har for det første skabt en stor dybde inde under land, og netop på de første 100 meter har du muligheden for at nå ud over dybderne. For det andet har færgen den positive effekt på fiskeriet, at den hver gang den lægger fra land, hvirvler en masse fødemateriale op fra bunden. De første fem ti minutter efter at færgen har forladt havnen, skal man virkelig være på mærkerne for der kan fiskeriet eksplodere.
Jeg har selv ved flere lejligheder oplevet aktivitet netop på disse tidspunkter, hvorefter det langsomt er ebbet ud igen. Kysten går nu i en blød bue ind mod en lille lerskrænt og videre ud mod en pynt, der skal betragtes som pladsens andet hotspot. Der kan ikke vades særligt langt ud, men der er også i perioder en fin strøm herude samt en herlig bund, der lokker havørreden helt tæt på land. Bombardafiskeri med en lyserød Glimmerreje, Flammen, Juletræet eller Pattegrisen for enden af forfanget er oplagt. Der er også gode forhold for fluefiskeren, som har god plads til sit bagkast – men skal man spinnefiske i dette område, bør der vælges agn, som går højt i vandet, da dybden er moderat i forhold til fiskeriet i starten.
Her er Bjarke Horst Jensens flueæske til vinterkystfiskeri, som han bl.a. dyrker på de Østfynske kyster. Grå Frede, Glimmerrejer og Clouser Minnows er blandt udvalget.
Havørredhotspots ved Damsbo Strand
Damsbo Strand ligger i bunden af Helnæsbugten, mellem to fredningsområder ved udløbet fra Hættebækken mod syd og Nabben i nord. Denne kyststrækning tilbyder et fremragende vinterfiskeri.
Hvis vi igen tager udgangspunkt i Faaborg, så kører man af rute 329 mod Falsled, som man kører igennem, hvorefter man følger vejen ind i et skovområde. 500 meter inde i skoven på venstre side er der en skovvej, der går ned mod vandet. Ind i mellem er der åbent for bilkørsel, og så kan der køres i bil hele vejen ned til kysten. Ellers parkeres der på en lille parkeringsplads, hvor man kan rigge grejet til og gå til kysten. Turen ned gennem skoven en frostklar vintermorgen, hvor jeg kan nyde synet af rimfrosten, der har lagt sin glasklare hinde om træer og buske er fantastisk. Og det bliver ikke værre af, at mærke de små vibrationer op gennem kroppen, når mine waders med et knas bryder den frosne jordoverflade og leger med min ånde, der danner tågespil i tusmørket. Det er indbegrebet af en perfekt start på et vintersats efter de kolde havørreder.
Velankommet på kysten, skal man gå mod højre og efter at have bevæget sig de lovpligtige 500 meter væk fra udløbet ved Hættebækken, kan fiskeriet påbegyndes umiddelbart der, hvor skoven ender. Der er tale om en meget afvekslende bund med store områder af ålegræsbælter specielt på den første del af strækket lige i udkanten af skoven. Her er vandybden moderat, og man skal i det omfang, at forholdende tillader det, forsøge at komme ud og gå på sandrevlerne, der strækker sig nogle hundrede meter nordpå. Herudfra kan man bedre fiske i overgangen fra sandbund til ålegræs, hvor de fleste havørreder hugger. Der er mest tale om trækkende fisk, så der kan sagtens gå timer mellem huggene. Men har man først kontakt med fiskene, så er det med at fiske igennem – for en fisk kommer sjældent alene.
Efter et par hundrede meter ændrer bunden karakter, og der bliver både dybere og mere afvekslende bund, med både ålegræs, tangbuske og sten i forskellige størrelser. Det hele kulminerer ved pladsens andet hot-spot, som er den store pynt, der ligger små 500 meter nord for skoven. Her er forholdende ideelle, og de flokke af fisk der trækker rundt i området, har det med at samle sig netop her. Det er en plads, der henvender sig både til flue- og spinnefiskere, og her i de kolde måneder skal der gerne være en masse stærke farver på agnen, for at vække de kolde fisk der normalt går og bliver lidt sløve i det kolde vand.
Her tager forfatteren en pause efter en vellykket formiddag, ved Danske Strand, Helnæs Bugten.
Havørredjagt på den østlige side af Helnæs
Helnæs´s inderside er den sidste plads i Helnæsbugten jeg vil tilråde dig. Området dækker det meste af den østlige side af halvøen, Helnæs, og der er der tale om et meget opsøgende fiskeri efter flokke af havørreder, som trækker rundt over en meget sandet bund.
I bil køres der fra Odense af rute 323 mod Assens og Haarby og herfra videre mod Helnæs. Der køres henover dæmningen og fortsættes videre mod Helnæs By. Her kører man mod campingpladsen, ad Strandbakken forbi campingpladsen og lander ved kysten Man drejer mod venstre og kører små 500 meter mere langs vandet, hvorefter der kan parkeres. Fiskeriet foregår mod venstre nordpå ca. to kilometer. Det specielle ved denne plads er, at bunden er så ensformig sandet. Det kan derfor godt virke lidt meningsløst og uoverskueligt, allerede inden man kommer i gang. Man har ikke har nogen holdepunkter såsom pynter, rev, tangformationer at fiske ud fra. Men det er bare med at komme af sted – for det er netop denne type bund, som havørrederne elsker i den kolde tid.
Som sagt er det et meget opsøgende fiskeri, og i det ligger der den kendsgerning, at der kan være langt mellem huggene. Når man så endelig har fundet fiskene, kan der til gengæld opleves et fantastisk fiskeri. Undertiden kan man følge med den trækkende flok og have en hugperiode, der er meget lang. Der er tale om forholdsvis små fisk, hvor de fleste fisk ligger omkring målet – med enkelte større overspringere imellem. Der er nogle enkelte steder med ålegræsbælter,og dem skal der selvfølgelig tillægges lidt ekstra tid ved, da de gerne holder på fiskene.
Kystpladser til havørred ved Torø Vig
Torø Vig er den sidste plads jeg vil nævne. Den ligger nord for Helnæs bugten og er en super fed vinterplads. Pladsen nås ved, at man fra Odense kører af rute 323 mod Assens. I Assens følger man Søndre Ringvej og drejer fra af Torø Huse vej, som man følger, indtil man finder forsamlingshuset, som man kan parkere ved.
Herfra kan man tage sit grej med sig, da man skal gå en lille tur over til selve Torø. Torø Vig ligger på den østlige side af Torø ind mod Assens. Her samler sig store flokke af havørreder fra sidst på efteråret og i vinter månederne. Det er et meget lav – vandet område, så det favoriserer fluefiskeren, og hvis man er til spinnefiskeri, skal der vælges nogle meget lette agn. Der er ligesom den foregående plads tale om en sandet bund, men med lidt mere tang og ålegræs, hvor fiskene som regel skal findes. Pladsen kaster sjældent store fisk af sig, men her i vinterkulden kan selv en lille fisk give varme i kroppen. God tur til vinterpladserne på Fyn.
Se alle vores artikler om kystfiskeri her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
jan 11, 2026 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri
Hvilken agn ville du vælge, hvis du kun måtte bruge en eneste agn til dit spinnefiskeri efter havørred på kysten? Lige netop dette spørgsmål har vi stillet syv af landets dygtigste kystfiskere, og deres svar er forbavsende forskelligt.
AF GORDON P. HENRIKSEN
UDVALGET AF KYSTAGN til spinnefiskeri efter havørred er enormt, og det kan være lidt overvældende, når man går ind i en typisk grejbutik. Jo, vist kan de fleste sikkert fange havørred. Men nogle kystfiskere fanger i hvert fald flere fisk end andre, og er det pga. af deres evner eller grejet, de benytter? Svaret er sikkert en kombination. De fleste af de allerskrappeste kystfiskere har ikke bugnende grejæsker med alverdens blink og woblere i mange farver, men nogle få de ved virker under bestemte forhold. Flere af dem har faktisk bare én enkelt model, som sidder for enden af deres line størstedelen af tiden.
Men det handler ikke kun om, hvad man binder på, men også hvordan man fisker den. Vi har taget fat i en håndfuld skrappe kystfiskere, der tilsammen fanger mange hundrede havørreder om året. Vi har spurgt dem hvilken agn, de ville benytte, hvis de kun måtte bruge én enkelt agn på kysten. Svaret faldt stort set prompte og selvsikkert hver gang, men svarene er til gengæld forbavsende forskellige. Her giver vi dig en præsentation af personerne og deres svar. Og de fortæller ikke alene hvilken agn, de ville bruge, men også hvorfor og hvordan den skal fiskes.
Spinner er en sikker vinder siger Kenneth Tindahl
Kenneth Tindahl (øverst tv) har gennemfisket de fynske kyster med en lidt atypisk agn. – Måtte jeg kun have en agn med på kysten skulle det klart være Droppen på 12 gram i sølv med blå prikker, fortæller Kenneth Tindahl. – Jeg startede med at fiske med spinner på kysten i starten af halvfemserne, og da jeg fik en flot ørred på 83 centimeter og 7,3 kilo på den, så gik den forståelig hen og blev lidt af en favorit. Det er også meget muligt, du har set Kenneth med en af hans spinnerfangede fisk, på de gode gamle lokalrapporter for Fyn i Fisk & Fri, som han har gæstet flere gange.
– Hvis jeg fisker på store rev, er valget måske et andet, men til størstedelen af mit fiskeri, som foregår aktivt langs med kysten, findes der ikke noget, der slår en spinner, fortæller Kenneth. – Måske kaster den ikke så langt igen, men uanset hvilket humør fiskeneer i, eller hvilket fødeemne de er sporet ind på, så hugger de rigtig ofte på spinner. Og så hugger de hårdt og aggressivt, og det gør jo bestemt ikke noget! Hvis jeg ser en fisk vende og kaster en Droppen til den, er der hug stort set hver gang. En anden fordel er, at selv når der er kraftig sidevind, er modstanden i spinneren nok til at linen holdes stram, og man kan der for nemt mærke fisk og give modhug.
Droppen i 12 gram i sølv med blå prikker foretrækkes frem for andre spinnere, bl.a. fordi den tunge dråbeform kaster godt. Jeg udskifter dog krogen med en Owner str. 6 og en springring for at minimere brækstangseffekten. Jeg har eksperimenteret med andre spinnere og farver, men en sølv og blå Droppen er den rigtige for mig, slutter Kenneth med en tro kærlighedserklæring til sin eneste ene.
Bombarda Simon – Den Fantastiske er fantastisk
Simon Jensen (øverst th) er kendt på Bornholm som Bombarda Simon, så det kommer nok ikke bag på nogen hvilken metode han foretrækker til sit kystfiskeri. – Det er selvklart Bombarda’en der skal på, fortæller Simon. – Og hvis jeg kun må vælge én flue, er det min egen Den Fantastiske, der nok bedst beskrives som et kryds mellem Glimmerrejen og Pattegrisen. Denne flue er uhyggelig effektiv til vinterens store blank fisk, når den kombineres med en let synkende bombarda og et hurtigt indspinningstempo. Netop denne kombination sidder for enden af min line 90% af tiden, men står for mere end 90% af mine fangster, tilstår han.
Og der er noget om det. Simon har vundet den bornholmske Ørreddagen flere gange og har figureret på Fisk og Fri’s sider med mange store og flotte havørreder gennem tiderne, og størstedelen er taget på Den Fantastiske. – Det vigtige er, at man fisker den hurtigt og gerne på tværs af revene, beskriver Simon. Et godt tip er i øvrigt at rigge bombarda’en på et stykke fletline med et lille plastikrør. Så er det lige til at tage af og på og kludrer meget mindre i kastet. Du kan læse mere om Simon samt se bindemønsteret på Den Fantastiske i artiklen Bombarda Simon, som du finder i vores online artikel arkiv på fiskogfri.dk.
Ken Sørensen – selvgjort er velgjort
Sjællanderen Ken Sørensen (tv) har kystfisket på Møn i over 34 år og kan bl.a. prale med 20 havørreder over fem kilo, hvis man stikker lidt til ham. – Jeg er utrolig begejstret for gennemløbere, da man undgår brækstangseffekten, når fisken skal fightes, fortæller Ken. Jeg har eksperimenteret en del med mange for – skellige agn, men hvis jeg skulle vælge en eneste ene agn til kystfiskeriet, så bliver det min hjemmelavede Seatrout Killer på 28 gram i blå. Den minder lidt om andre klassiske gennemløbere og kaster godt selv i modvind pga. sin lange form. Men den har bl.a. den fordel, at den kan spinnes rigtig hurtigt ind, uden at den roterer.
Jeg tror, den høje fart er en vigtig del af at imitere en flygtende fisk, og noget af det der får havørreden til at hugge. Skal der endelig laves et spinstop, er det vigtigt, at blinket ikke bare synker og falder til bunden. De små huller på min Seatrout Killer giver en ujævn vægt og gør, at blinket svinger ud til siden og roterer om sig selv ved spinstop, og dette kan også udløse et hug. Blå er en af de sidste farver, der forsvinder under vandet og minder meget om sild/brisling, som er et foretrukket byttedyr for de store ørreder omkring Møn.
Jeg monterer blinket ved at køre fletlinen direkte igennem og bruger en Mutu Light Circle krog fra Owner i str. 1. og en lille blød perle. Jeg støber blinkene selv, så de kan desværre ikke købes nogen steder, men alle er velkomne i Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening, hvor vi mødes hver uge. Her er altid en masse kystfiskere at snakke med, og vi støber ofte blink her, slutter Ken.
Gladsax for fuld skrue er recepten for Torben Petersen
Torben H. Petersen (th ovenfor) har mere end 20 års erfaring på den bornholmske kyst, og med minimum 80 ture på en sæson giver det et par ture på bagen. – Jeg fisker en del med bombarda og flue, men måtte jeg kun vælge en eneste agn falder valget på en Gladsax kystwobler på 27 gram i en sort/transparent version med røde prikker, tilstår Torben. Gladsax wobleren er for mig et godt og ukompliceret produkt, og jeg har igennem årene fanget rigtig mange flotte havørreder på denne wobler.
Nu er den næsten det eneste, der ligger i min grejæske. Den kaster rigtig godt i 27 grams versionen, som jeg bruger, og desuden har den faktisk en meget levende gang i vandet. Men vigtigst af alt så fanger den bare fisk under stort set alle forhold. Mange er glade for, hvor langsomt den kan fiskes, men ikke mig. Jeg giver den gerne høj fart, og mine erfaringer viser, at dette giver mange flere blankfisk i forhold til farvede fisk, som der kan være mange af her på Bornholm om vinteren. Gladsax wobleren er desværre lidt vanskeligere at få fingrene i, end den var for nogle år siden, men den kan jo skaffes brugt. Visse dage er den røde da også rigtig giftig, slutter Torben.
Henning Trier (tv) og Torben Holm (th).
Henning Trier – Hugormen holder hele vejen
Den rutinerede havørredfisker Henning Trier har fisket kyst – ørreder på Sjælland i næsten 45 år og fanger hvert år massevis af havørreder på kysten over målet. Han er glad for at eksperimentere med endegrejet med særligt fokus på præsentation og krogningsevne, og dette er en af grundene til, at han næsten altid fisker med gennemløbsblink monteret på et releasetakel, når han spinnefisker. Sommernatten er dog undtagelsen, hvor der oftest sidder en stor sort Sandgrævling på linen. – Favoritten er dog uden tvivl en sølv/grøn Hugorm på 21 gram, afslører Henning. – Sammenlignet med andre gode gennemløbere som fx Bornholmerpilen og Snurrebassen, så er Hugormen kort og kompakt, og det giver markant færre fejlhug og i sidste ende flere fisk, konkluderer Henning.
– Derudover har den en fantastisk livlig gang i vandet og imiterer fint en lille tobis. Derfor er farven sølv/grøn også vigtig. Rød er en utrolig populær farve blandt mange lystfiskere, men jeg har oplevet mange gange, at fiskene i dagslys ikke tager blink i unaturlige farver, men oftere bare slår til dem. Hennings Hugorme har mange store fisk på samvittigheden, og den største er en laks på 10,4 kilo fra maj måned 2009. Fisken huggede 10 meter fra stangspidsen i et spinstop og var solidt kroget bag ved tungen.
Kystagnen skal helst se gammel ud siger Torben Holm
Torben Holm fisker røven ud af bukserne på Haderslev Fjord. Hvis man spørger ind til, hvor ofte han får fisket, tilstår Torben, at det bliver til over 100 dage om året og mindst lige så mange fisk. Hvis du vil vide mere om Torben og fiskeriet i Haderslev Fjord, bør du læse artiklen Hemmelige Haderslev, der kan ses i blad nr. 1 2008 eller i vores online artikel – arkiv. – Hvis jeg kun måtte vælge en agn, skulle det klart være en kobberfarvet Møresilda på 15 gram, beretter Torben.
– Det er alligevel den, der sidder på enden af min line 80% af tiden. Det er dog meget vigtigt, at den ikke er ny og skinnende. Jeg plejer faktisk at lægge dem i saltsyre et døgns tid, og bagefter får de en tur med en rens-let svamp. Så ser de dejligt gamle og slidte ud, smiler Torben. Det gør, at de fungerer eminent i både høj sol såvel som overskyet vejr. Desuden er den slidte kobber, en farve der fanger fisk både på sandbund såvel som hen over tangbælter. I fjorden tages den måske for en lille kutling eller hvad ved jeg, men én ting er sikkert, og det er, at fiskene elsker den, slutter Torben.
Tobis – Intet slår den ægte vare lyder det fra Michael Malling
Michael Malling fisker primært på Djurslands kyster og har bl.a. gjort sig bemærket med en førsteplads i Grejbiksens fiskekonkurrence Fra Fjord Til Fjord. Han er ofte på kysten og tager en sten med hjem hver gang, som så tælles op den 1. jan. hvert år. Og sidste år var det da blevet til 104 sten, og hvem ved hvor mange havørreder, fortæller Michael. – Hvis jeg kun måtte fiske med én agn på kysten, er der slet ingen tvivl, fortsætter Michael. – Jeg har været på kysten flere gange, hvor jeg har kunnet se havørrederne inden for kastehold, men de har ikke villet hugge, uanset hvad jeg kastede i deres retning.
Men der er én agn, de bare ikke kan stå for. Der findes nemlig ikke noget, der kan stikke en levende tobis fisket på friline eller under et mindre flåd, afslører Michael. – Jeg har som regel to stænger med på pladsen, hvor den ene er rigget op med bombarda og en ekstremt lille, hvid flue. Denne bruger jeg så til at fange tobiserne med. Den anden stang har en lille trekrog str. 12 eller 14, og visse dage også et lille flåd. Jeg kroger tobisen i ryggen, og så lader jeg den bare svømme rundt derude indtil jeg mærker et ryk, og så ved man en ørred har taget den.
Derefter venter jeg et halvt minuts tid, mens den får friline, og som regel sidder den der, når man giver modhug, slutter Michael.
jan 3, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Nordkysten er en af sjællændernes foretrukne legepladser, når det kommer til kystfiskeriet, og der fanges masser af fisk her hvert år. En vis andel af disse er over årene taget af de dygtige fluefiskere, Kern Lund og Toke Trentemøller. For nogle tilbage siden tog Fisk & Fri med på kysten for at lure deres bedste tips samt pladser af, og artiklen her byder på masser af guldkorn – uanset om du er til spin, bombarda eller flue. Toke (ovenfor) er desværre ikke blandt os længere – æret være hans minde.
AF GORDON P. HENRIKSEN
ÅRET RUNDT er der fisk på Nordkysten. Og året rundt er der lystfiskere. Og det er med god grund. Fra Hundested til Helsingør, ligger suveræne kystpladser som perler på en snor, og de fleste er inden for rimelig afstand fra den mest befolkede del af Sjælland.
Især fluefiskerne er begejstrede for de nordsjællandske pladser, hvor havørrederne kommer tæt på land, og der er masser af badekar, tangbælter, rev og andre spændende fluefiskepladser. To fluefiskere, der har dyrket fluefiskeriet rigtig meget på Nordsjælland, er Kern Lund og Toke Trentemøller, så vi tog på kysten en morgen for at få anbefalet en stribe pladser og få en snak om deres indgangsvinkel til nordkystfiskeriet.
1) Selvom du ikke er fluefisker, kan du sagtens gøre brug af Toke og Kerns pladser såvel som erfaringer og råd. Prøv fx en rejeflue fisket med bombarda. 2) Toke Trentemøller genudsætter en undermåler med et snuptag. Dem er der mange af her ved Tisvilde, men de større fisk er her da også til tider.
Morgenfiskeri efter havørred ved Tisvilde
Vi mødtes lige før solopgang på parkeringspladsen ved Tisvilde: – Morgenfiskeriet kan være rigtig godt, og desuden kan der være flere om buddet, og så gælder det altså om at være først på pladsen, fortæller Toke, mens han hiver fluestangen frem fra bagagerummet.
Inden vi kan komme i gang, skal Toke lige nasse et par af Kerns flotte rejefluer, og det er som at se en knægt i mormors kagedåse, når Toke får lov at plukke et par fluer fra Kerns æske. Jeg skal da også lige have fingrene i fadet og får scoret et par stykker, inden vi rykker ned på stranden. Toke og Kern er begge 100% enige om, at nordkystfiskeri som regel er lig med rejefluer og Kern binder nogle helt fantastiske rejeimitationer, så hvorfor fiske med andet? Kerns fluer har bl.a. vundet Danmarks Sportsfisker Forbunds konkurrence Årets Flue og fået to andenpladser ved Mustad Open, så mon ikke også de kan fange en fisk eller to? Ifølge Kern er de designet ved at bruge de bedste elementer fra de bedste rejefluer. Således kan man se inspiration fra Morten Ølands Speyshrimp, Morten Valeurs STF Reje, Kerns egen Aura Reje og frem for alt Henrik Agerskovs Honey Shrimp.
Kerns rejer er ekstremt realistiske med små gummiben, flotte øjne og som en ekstra lille detalje er Kern glad for at give rejerne en lille klat orange eller rødt materiale omkring rejens mund. – Om det provokerer, ligner rogn, eller bare gør rejen mere synlig er svært at sige, men det virker i hvert fald for mig, fortæller Kern. – Og mig, indskyder Toke, mens han smilende binder en af Kerns flotte rejefluer på sit forfang.
Upside Down Flexireje
Kystfluegrej til Nordkystens havørreder
Grejudrustningen er Toke og Kern også meget enige om. De bruger begge en #6 kyststang og et let synkende, klart intermediate skydehoved. – Den vi begge kører med lige nu, er det nye intermediate skydehoved fra Rio, fortæller Kern. Denne type line er effektiv, når der skal søges efter fiskene og fiskes hurtigt gennem vandet.
Skydehovedet kaster fint, og man kan hive fluerne ind i et højt tempo, uden at de går for højt oppe i vandet. – Det kan godt være, at rejer ikke lige svømmer i det tempo, vi hiver dem ind i, men havørrederne kan lide det, fortæller Toke. Man får dækket mere vand, og så tror jeg, at den korte betænkningstid samt illusionen af et byttedyr, der flygter udløser hugrefleksen hos ørrederne. – Desuden er det meget sjovere, fordi ørrederne også hugger det mere aggressivt og hårdt, tilføjer Kern.
– Den eneste undtagelse er, at jeg enkelte gang kan finde på at fiske små tangloppeimitationer langs med sten og høfder i et langsommere tempo i vintermåneder. Men en hurtigt fisket reje er næsten altid førstevalget, konkluderer han.
Toke render op og ned ad stranden og får prøvet adskillige pladser, hvor mørke pletter tang lokker Toke og måske også ørrederne. – Vi kan også sagtens nå at afprøve flere steder på en dags søgen efter fiskene, fortæller Toke, der tydeligvis har krudt i røven, når det kommer til kystfiskeriet. Og det virker tilsyneladende også. Både Kern og Toke, udnytter perioden i morgenlyset til at lande og genudsætte et par mindre havørreder, mens jeg knipser på kameraet, før vi sætter os for at få en kop kaffe og en sludder om nordkystfiskeriet og pladserne.
Leo Shrimp
Mange små, men også kæmpestore havørreder på Nordkysten
Fiskene heroppe er desværre oftest små, til gengæld er der mange af dem, og der kan til tider være rigtig godt gang i den. Men der fanges dog også store fisk heroppe, og så er de til gengæld rigtig store, fortæller Toke og henviser til bl.a. Kent Billes skønhed af en havørred på 10,3 kilo taget på Hornbæk Plantage en junimorgen i 2004. Både Toke og Kern har haft et par rigtige bamser af nogle fisk følge fluerne ind. – Men vi har stadig den rigtig store til gode, griner de og tager en slurk af kaffen.
Sæsonen heroppe er stort set året rundt, men ligesom så mange andre steder topper fiskeriet i forårs- og efterårsmånederne. Vinterfiskeriet heroppe har sin charme, og her kan være mange små fisk, men de store overspringere er her som sagt også. Sommermånederne er her mange badegæster, men når de går hjem, er der et godt nattefiskeri på mange af de små rev, hvis man er til den slags.
Vejret er desværre mere afgørende end noget andet. Hvis vinden står ind fra nord, kan vi fluefiskere godt pakke sammen, fortæller Toke og Kern der begge foretrækker en let sydøstlig vind. – Nogle kan godt lide vandet er oprørt og går kun ud, når vinden har stået på, men klart og roligt vand generer ikke mig, tilføjer Kern.
De bedste havørredpladser på Nordvestkysten af Sjælland.
De bedste fiskepladser til havørred på Nordkysten
Hemmelige pladser er der ikke mange af heroppe fortæller Toke. – Til gengæld er der rigtig mange pladser. Man fristes jo næsten til at sige, at hele nordkysten er et stort hotspot. I det følgende får du en stribe gode pladser at tage udgangspunkt i, men jeg vil da også opfordre folk til at opsøge flere.
Groft sagt kan man dele nordkystens pladser ind i tre typer: Rev, badekar og tangbælter. Der ligger flere kendte såvel som ukendte rev langs nordkysten og Google Earth er et udmærket sted at lede efter disse, før man tager hen på pladsen. Fisken kan stå på kanterne eller oppe på selve revet, så her skal det hele bare gennemfiskes, fortæller Toke.
Badekarfiskeriet er nok min personlige favorit, fortæller Kern. Rigtig mange stræk langs Nordkysten har en revle, der ligger 20-30 meter fra strandkanten og mellem revlen og kysten kan fiskene til tider lide at trække og guffe bl.a. rejer. Disse pladser er oftest lavvandede og fiskene er småsky og fokuserede på små byttedyr, men de er inden for kastehold, hvilket er ideelle forhold for en fluefisker.
Sidst men ikke mindst er der bare mange gode pladser, hvor bundforholdene tiltrækker fiskene. Blæretang, ålegræs og andre tangbælter meget gerne kombineret med store sten er ofte gode pladser. – Jeg foretrækker klart pladser, hvor tangbæltet går på en stribe langs med land, hvor man kan dække stor set hele bæltet i kastet. For det første trækker og hugger de ofte langs med kanterne, og for det andet tror jeg mere på, at min flue er, hvor fiskene er, hvis tangbæltet ikke strækker sig hundrede meter ud fra kysten. Et sådan område skal bare fiskes med mange kast og et par skridt mellem hvert kast. Finder men først aktivitet, kan man koncentrere sit fiskeri i det område.
På Nordkysten er vi jo også så heldige at have mange pladser, hvor man kan stå oppe på skrænterne og lure de fedeste pladser af, før man går ned og fisker dem igennem, tilføjer Kern.
Efter havørred på kysten ved Knud Rasmussens hus
Parker ved P-pladsen til Knud Rasmussens hus øst for Hundested Havn og gå ned af trappen foran huset. Her er en god varieret bund med forholdsvis dybe partier imellem bølgebryderne. Du kan både gå øst eller vest, da området strækker sig fra havnen og ca. 1,7 kilometer østover. Her er der god varieret bund med store sten og blæretang, i efteråret tages der ofte store fisk her.
Der er fart over feltet når Toke og Kern fisker, men der er da også altid tid til at sætte sig og få en kop kaffe og en sludder.
Kystørredpladser ved Spodsbjerg Fyr og Kikhavn
Parker ved fyret og gå ad stien øst over ca. 600 meter til en trappe ned til vandet. Her kommer der igen et område med bølgebrydere, hvor der er et par små rev ud for et par af dem. Generelt er der ret sandet imellem bølgebryderne, men de små partier med sten og tang ud for bølgebryderne holder tit fisk.
Ved Nøddeboshuse er der flere smårev langs strækket, og imellem revene er der mørke partier. Man kan flere steder gå på sandpartier og fiske de mørke områder af. P-pladser finder du langs Nødebovejen.
Havørred hotspots på kysten ved Hald Strand
Parker på P-pladsen ved Klintevej og gå ned af trappen der. Nede foran trappen er der et område, hvor man kan gå på sand og fiske ud på et mørkt område. Herefter kommer der mod højre nogle lækre områder med bølgebrydere og blæretang. Hele dette område holder tit fisk, og det kan godt betale sig at vandre frem og tilbage langs kysten for at spotte fisk, hvis man i første omgang ikke får noget.
Efter havørreder ved Liseleje og Asserbo strand
Du kan parkere på den store P-plads på Lisehøjvej eller på P-pladsen ved N.R. Olsensvej. Gå østpå mod Tisvilde og fisk i de mørke områder og badekar. Her skal man som altid ved fiskeri i badekar være forsigtig med at vade ud, inden området er fisket af, da der tit står fisk helt inde i strandkanten. Området fisker rigtigt godt når efteråret rigtigt sætter ind, og vandet er ca. ni grader. Området strækker sig ca. seks kilometer østover og ændrer sig fra år til år, hvor der kommer nye badekar og tangområder til.
Kern Lund er sandsynligvis blandt landets dygtigste når det gælder om til at binde rejefluer. Her fremviser han lidt af godterne. Bemærk at der slet ikke er andre typer fluer i hans
nordkystæsker!
Kystpladser ved Tisvildeleje og Kaprifolievej
Parker ved P-pladsen på Kaprifolievej og gå mod vandet af stien. Lige når man kommer ned til vandet er der et stort område, som er interessant og bl.a. indeholder et lille rev midt på det mørke område.
Heather Hills havørredspots
Her kan du parkere på P-pladsen ved Rågelejevej og gå af stien ned til vandet. Området er ret stort, og man kan hurtigt danne sig et overblik over området fra skrænten, inden man går helt ned til vandet. Her kan man med fordel vade strækket igennem, imens man fisker det af. Dette stræk har igennem tiden kastet mange gode fisk af sig.
Havørredfiskeri på kysten ved Udsholt
Her kan man parkere ved P-pladsen på Udsholt Strandvej ved vandet, men vær opmærksom på, at det lille vandløb her er omfattet af et fredningsbælte, så man skal gå et stykke østpå, før fiskeriet kan begynde. Man kan med fordel parkere på P-pladsen i bunden af Fyrrestien, så er du fri fra fredningen. Strækket er ca. to kilometer langt, hvis man bevæger sig østover, og her er der god varieret bund og bølgebrydere længst østpå.
Kystfiskeri efter havørred ved Gilleleje Feriecenter og Gilbjerg Hoved
Parker ved P-pladsen lige vest for Gilleleje Feriecenter og gå ned til vandet af stien. Strækket starter lige neden for P-pladsen og stækker sig ca. to kilometer østover. Den første del man kommer til er skiftevis sand og tangbælter, hvor man kan vade på sandet og fiske ud på de mørke områder. Her er der god dybde, og der bliver periodevis fanget rigtigt mange fisk. Hvis man bevæger sig ca. en kilometer længere østover, kommer Gilbjerghoved strækket, som er utroligt spændende med mange bølgebrydere og dybt vand imellem. Et super område at gå og spotte fisk. – Og husk at fiskene her tit står tæt på land.
Kystpladser på den Nordøstsjællandske kyst
Efter havørred på kysten ved Gilleleje og Nakkehoved
Hvis du vil fiske her, kan du parkere ved Fyrkroen på Fyrvejen og gå ned af trappen. Her er der et par store bølgebrydere lige nedenfor, hvor der tit står fisk udenfor. Resten af området er fuld af halvstore sten med blæretang. Man skal dog med fluestang passe på i hård sydlig vind, da de stejle skrænter laver turbulente vindforhold.
Havørreder langs stranden 7. Tangvej
Parker på den lille P-plads ud til Strandvejen og gå ned til vandet af 7. Tangvej. Lige når man kommer ned, ligger der en stor sten i vandet, som nemt kan nås med fluestang, og der står tit fisk i dette område. Stenen er ca. to meter høj, så her er tale om en plads, hvor der er dybt helt inde under land. Lige til venstre for stenen er der en lille pynt med et rev med mange store sten. Denne plads er utroligt spændende, og der er faktisk ret dybt i dette område. Men de store sten kombineret med blæretang kan gøre, at man tit får bundbid alligevel.
Dette område har igennem tiden været en klassiker men er i perioder mennesketom, og den er helt sikkert et besøg værd. I nordenvind plumrer den dog desværre til.
Storørred langs kysten ved Hornbæk Plantage
Lige øst for Hornbæk ligger Hornbæk Plantage, og her er det nemmeste sted at parkere P-plads nummer tre fra Hornbæk. Herfra kan man gå vestpå mod havnen og fiske i et område med store sten og blæretang. Her bliver der i efteråret altid fanget nogle gode fisk både på spin og flue. Pladsen er dog meget besøgt, og man skal i de gode perioder tidligt af sted for at være sikker på en plads.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
dec 23, 2025 | Grejnyt, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Sponsornyt, Video
To af årets mest spændende nyheder til kystfiskerne er uden tvivl den nye serie af Morethan AGS spinnestænger fra Daiwa – samt de nye 25 Caldia LT fastspolehjul. Jens Bursell har testet Morethan AGS Coast Commander og Caldia LT 3000 siden sensommeren – og det er der kommet en masse gode fisketimer ud af med både sø- og havørred over 60 cm. Tjek anmeldelsen af det nye spinnegrej, der også er oplagt til letspin efter aborrer, UL-spin til gedder og sandart – plus mange former for put and take samt åfiskeri.
Se testen af Daiwa Morethan AGS og Caldia LT – samt et par flotte ørreder – på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
dec 17, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Denne havørred kunne ikke modstå en pink Clouser Minnow der kom jiggende forbi. Clouseren er rørende simpel at binde – men dette bliver den ikke ringere af. Tværtimod…
I den kolde tid er det ikke altid lige let at få havørrederne i tale. Men – en pink Clouser Minnow er måske lige det, der skal til for at få gang i vinterørrederne. Og så gør det ikke noget, at den er så let og hurtig at binde.
AF GORDON P. HENRIKSEN
CLOUSER MINNOW er opfundet af amerikaneren Bob Clouser, og på den anden side af Atlanten er den sandsynligvis den mest populære fiskeimitation, der findes. Den blev først beskrevet af hans fiskekammerat, fluefiskeren Lefty Kreh i bladet Flyfishermen i 1989, og selv over 20 år senere holder den stadig 100%.
Stort set enhver amerikansk fluefisker har et par stykker af disse i æsken, uanset om de fisker smallmouth bass, stripers, ørred, bonefish eller noget helt andet. Lefty Kreh har taget næsten 100 arter på den, Bob Clouser har mere end 60 og personligt er der ca. 20 arter inkl. tarpon og tun, der har smagt mine Clousere. Så der er næsten altid et par Clousere i min æske, uanset hvor jeg fisker. Spiser fisk fisk, ja så spiser de nok også Clousere…
Clouseren er suveræn til aborrer, gedder og havørred
Herhjemme er den ikke specielt brugt, og det er synd for den er suveræn til aborre, gedder og ikke mindst havørred. Og frem for alt kræver den meget få materialer, og er rørende nem samt hurtig at binde. Netop det, at den er så let at binde er muligvis grunden til, at den ikke er mere populær end den er. Nogle synes jo helst en kystflue skal indeholde 17 forskellige hjemmefarvede materialer, fra sjældne dyrearter, gummiben med påmalede pletter og vanskelige knuder, hjemmelavede rejeøjne på stilke, epoxy rygskjold med glimmer i, og en masse andre finurlige detaljer, der gør at det nærmer sig en helaftensforestilling bare at fremstille en flue eller to.
En Clouser kræver blot en krog, timeglas øjne, to farver bucktail og lidt flash. Størrelsen og farverne kan selvfølgelig varieres i det uendelige. Brun og hvid samt chartreuse og hvid er gode farver til havørrederne, og om vinteren er den pink og hvide et rigtig godt valg.
Sådan bindes en Clouser Minnow:
De bedste materialer til en Clouser
Materialerne og designet er gennemtænkt, og gennem testet – og fluens styrke ligger i dens enkelhed. De belastede øjne, giver den en provokorende jiggende gang i vandet og sørger for den går med krogen opad, så den ikke sætter sig så let i bunden. En anelse flash skaber opmærksomhed, og det naturlige bucktail materiale har en fordel i forhold til syntetiske materialer, da det bliver tyndere og tyndere mod spidserne. Netop dette gør, at fluen bliver ekstremt levende i vandet, samtidig med at den fastholder fiskeprofilen, og en hvis gennemskinnelighed.
For at få en livlig flue, er det meget vigtigt at være beskeden med bucktail mængden, og det er ofte bedst at benytte materialer fra den øverste halvdel af halen, hvor det er tyndest og blødest.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Læs alt om kystfluefiskeriet of få det fulde overblik i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som kan købes her (REKLAME)
nov 30, 2025 | Artikler, Friluftsliv, Grej og beklædning, Kystfiskeri
Når vandtemperaturerne for alvor falder ned omkring frysepunktet, kan det være rigtig svært at holde tæerne varme, når man vadefisker på kysten. Her får du opskriften på, hvordan du for alvor kan sætte en stopper for fænomenet kolde tæer.
AF JENS BURSELL
VI HAR ALLE PRØVET DET – i hvert fald os, der vadefisker om vinteren. Uanset hvor gode sokker og tykke neoprenwaders man har på, så kan det være svært at holde tæerne varme i mere end 5-6 timer, når du vader rundt i iskoldt vand. – Og det selv når du tager to par kraftige uldsokker på, hvilket til enhver tid er standardard og basisløsning nr 1, som man bør prøve inden man kaster sig ud i andre specialiteter, som fx dem jeg vil snakke mere om nedenfor. En del kan klare sig med gode uldsokker, men nogen gange skal der bare mere til.
For et års tid siden, blev jeg seriøst træt af konstant at skulle vrikke med tæerne, for at undgå de næsten uundgåelige kolde tæer efter en lang vinterdag på kysten. Der måtte gøres noget – og helst noget ud over det sædvanlige par ekstra sokker… Jeg gik derfor i gang med at tænke i lange, kolde baner. Og – når man nu er på vej ud af den tangent, hvad er så mere nærliggende end at skele til den varmeste type af støvler du kan få – nemlig Pacboots.
Gode uldsokker som disse er helt perfekte til vinterfiskeri – og er det basale trin 1 der skal til for at holde varmen. Udover den høje varmekapacitet har de den fordel, at der skal ekstra meget til for at få sure tæer. Ofte er en mellemtyk og en meget kraftig uldsok nok til at holde varmen. Har du brug for mere varme end dette, kan du supplere med andre metoder til at holde varmen som nævn nedenfor. Ulempen ved uld er, at det ikke er særlig slidstærkt, så vælg helst uldsokker med minimum 5 % forstærkende kunststof.
De bedste filt-inderstøvler fra Pacboots har et varmereflekterende lag af fx Radiantex, der formår at holde på varmen, på en måde som ingen normal sok kan. Derfor er de oplagte som inderstøvler i dine vaders om vinteren – disse her stammer fra et par aflagte La Crosse støvler.
Med boot-liners i dine waders
Pacboots fra fx Lacrosse eller Sorel – kendetegnes ud over den ekstremt isolerende konstruktion af sålerne – ved den udtagelige inderstøvle. Den er typisk lavet af enten kunststof – fx Thinsolate – eller et flerlaget laminat af filt – fx uldfilt – kombineret med en varmereflekterende membran. Og det er især sidstnævnte type, der er interessant for vadefiskeren. Den holder nemlig ikke blot på varmen, men reflekterer den også tilbage mod foden. Det giver selvsagt en suveræn varmeeffekt, man ikke normalt får – selv med adskillige lag sokker. Som varmereflekterende lag anvendes typisk Radiantex eller lignende. Afhængig af pasformen i dine vaders, tager du blot to par uldsokker på – stikker fødderne i inderstøvlen – og derefter ned i vaderen.
Mange vaders er dog så stramme ved anklerne, at du bliver nødt til at skære topdelen af inderstøvlen af for at få plads til det hele. Men det gør heller ikke noget, for det er tæerne og selve foden, det er vigtigst at holde varm. Alternativt er der flere af Pacboot producenterne, som sælger inderstøvler – også kaldet boot-liners – i løs vægt. Udover at være perfekte i dine vaders, så udgør de også et par fortræffelige sutsko om aftenen i fiskehytten eller sommerhuset. Helt generelt – bootliners er virkelig fede i waders, men de kræver plads i foden, så tjek at det passer sammen før du investerer i det der skal til.
Dunsokker som fx disse Down Booty fra Exped, der koster lidt over en plovmand, er et varmt, blødt og behageligt bekendtskab, når frosten knager.
Med dunsokker i dine waders
Dunsokker er en anden måde at give ekstra varme og komfort til fødderne på en kold vinterdag. Denne ekstremt varme type af sokker anvendes normalt til at give ekstra varme til fødderne, når man sover ude om vinteren. Men – de er i høj grad også interessante for alle de mange tusinde kystfiskere, der hvert år trodser sne og kulde i jagten på havørreder. Dun er et af de letteste og mest effektive isolationsmaterialer. Materialet har dog den ulempe, at det klasker sammen, når det bliver fugtigt, hvilket betyder, at det mister en del af sin isolationsevne.Efter en hel dag i dine vaders, vil især bunden af sokken da også blive fugtig af sved og klaske sammen. Men – faktum er, at der faktisk går så lang tid, at du i praksis forbliver lun en hel lang vinterdag. Efter endt fiskeri affugtes sokkerne over en radiator, som er klar igen efter et par timer. Følelsen af at gå med uldsokker inderst og dunsokker yderst er uovertruffen komfortabel – og dunsokkerne varmer især helt eminent på oversiden af foden, hvor der normalt er et meget stort varmetab. I praksis er denne løsning næsten lige så effektiv som at benytte bootliners i dine vaders. Dunsokker har den fordel frem for boot-liners, at de er lettere – samt nemmere at komprimere, når de skal ned i fisketasken, men ulempen er dog som nævnt at de til sidst klasker sammen efter de har givet dine tæer et par timers ekstra levetid. Bootliners holder formen og bliver ved med at varme altid.
El-såler og sokker til vadefiskeri
Over de sidste ti år er der kommet stort set alle former for elektrisk opvarmet tøj med varmeledende ledninger inden i beklædningen. Det gælder også både sokker og såler, der kan bruges til vadefiskeri. Ulempen ved disse er naturligvis besværet ved at skulle huske at oplade batterier – samt at selvsamme batterier ofte dør inden en lang fiskedag er omme. Det kan naturligvis fikses med ekstrabatterier – og afhængig af hvad man er til – kan det være et godt valg. Men – elopvarmet tøj er en helt anden historie, som du får en anden gang.
Støvlestørrelsens betydning for at holde varmen
Sørg altid for, at dine vaderstøvler til vinterfiskeri er rigeligt store. Klemmer de eller sidder for stramt kommer man meget lettere til at fryse tidligere end det ville være sket i nogle støvler med god plads. Vælg gerne vintervadestøvler der er 2-4 numre større end dine sommerstøvler, så der er god plads til, at du både kan have flere par tykke sokker på – og samtidig have god plads til at vrikke med tæerne. Med god plads er det let at få et godt blodomløb ved tæerne – og det gør det lettere at holde varmen. Støvlerne skal selvfølgelig ikke være større end at de stadig har en god pasform, så du kan gå langt i løbet af fiskedagen for at finde fiskene – også uden at du får ondt i fødderne eller vabler. Bruger du bootliner skal du have ekstra store støvler.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
