apr 8, 2022 | Artikler, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd
Husk jævnligt at tjekke, at alting fungerer på din CO2 vest – samt at patronen er frisk.
Mange lystfiskere bruger påsken til at gøre båden klar til en ny sæson. Men man skal også huske at tjekke sin redningsvest – det tager kun få minutter, og det kan redde liv.
AF MERETE KABEL
Mellem 5-10 pct. af de selvoppustelige redningsveste, der er i brug, har funktionsfejl. Derfor er det en god idé at tjekke redningsvesten mindst én gang om året – og sæsonstarten er en oplagt anledning.
– I dag er langt de fleste redningsveste oppustelige, og derfor er det særlig vigtigt at tjekke, om den automatik, som udløser vesten, stadig fungerer efter at have været pakket væk en hel vinter. Når du bruger vesten jævnligt, slider du også på opdriftsblæren, som kan blive utæt, og så er vesten ikke meget bevendt. Gør det derfor til en del af forårsklargøringen af båden, at du også tjekker alle redningsveste ombord, så du trygt kan invitere familien med på vandet, lyder det fra Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.
– Du bør tjekke vesten yderligere et par gange i løbet af sæsonen, for så vil du opdage, hvis gaspatronen er defekt, eller hvis der er andre dele, som er udtjent. Tag også stilling til, om bæreevnen stadig passer til dig og din besætnings vægt – og husk at tage vesten på, når du sejler ud, ellers gør den ingen gavn, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.
Ud af de 11 druknede i forbindelse med fritidssejlads i 2021, var det blot tre af dem, der bar vest, da de blev fundet i vandet.
Se en kort film om tjek af redningsvesten her
Filmen er produceret i samarbejde med Danske Tursejlere.
Er der hul på gaspatronen skal den kasseres/skiftes.
Hvis indmaden ser således ud i din CO2 vest skal vesten kasseres.
Sådan tjekker du din oppustelige redningsvest
- Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord og åbn vesten i siden. Bemærk, hvordan den er foldet, så du kan folde den sammen igen.
- Tag CO2-patronen ud og tjek, om der er hul i toppen af patronen. Hvis der er hul, så er den tom og skal udskiftes. Vej evt. patronen på en brevvægt. På patronen står den oprindelige totalvægt (patron + CO2). Patronen må højst mangle to gram.
- Tjek automatikudløserens udløbsdato. Er den for gammel, udskiftes den. Har udløseren rød indikator, skal den også skiftes. Nogle veste har en synlig tablet i udløseren. Tjek den med neglen – hvis den er blød, skal den udskiftes.
- Tjek den manuelle udløser. Den skal være ført tilbage, og den lille grønne sikkerhedssplit skal være intakt.
- Blæs vesten op gennem mundstykket. Lad den ligge i 16-24 timer. Er trykket gået af, er den utæt og skal kasseres. Holder vesten trykket, lukkes luften ud via mundstykket.
- Montér automatikudløser og CO2-patron. Montér en automatikudløser/tablet og skru en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden.
- Pak vesten sammen. Følg den medfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes. Notér årstallet for, hvornår du har givet vesten et tjek, med vandfast tusch på ydersiden af vesten.
- Hvis du er i tvivl om, hvordan du tjekker vesten, kan du sende den til autoriseret service.
Korrekt monteret frisk patron – klar til brug.
Fakta: 11 personer mistede livet ved fritidssejlads i 2021
I 2021 omkom 11 personer i forbindelse med fritidsaktiviteter på vandet ifølge Søsportens Sikkerhedsråd. Blot 3 ud af de 11 druknede bar vest, da de blev fundet i vandet. De 11 drukneulykker ligger en anelse under gennemsnittet for 2011-2021, som er 15 druknede personer om året.
– Det er positivt, at antallet af druknede er faldet en smule, når vi sammenligner med det gennemsnitlige antal druknede i de seneste 11 år. Særligt fordi der i 2021 var mange mennesker på vandet i kanoer, kajakker, på paddleboards og i sejl- og motorbåde. Set i forhold til hvor mange mennesker, der har været på vandet i deres fritid, så er der relativt få omkomne. Men uanset hvor langt ned druknetallet kommer, så vil det stadig være for højt, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.
Af de 11 fatale ulykker i 2021, skete de fem i roligt vejr med under 5 m/s, mens de andre seks ulykker skete ved en vindstyrke på 5-7 m/s. Det bekræfter, at det er en myte, at de fleste ulykker på vandet sker i hårdt vejr. Derfor skal man være på vagt selv i roligt vejr og tage redningsvesten på, selvom der er havblik.
Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd
apr 7, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat
To ihærdige og fremsynede lystfiskere fra Hvidovre Sport og Lystfiskerforening har på relativt kort tid fået stablet en serie af udsætninger på benene i København – og i dag starter man med de første 20.000 havørreder sponsoreret af blandt andet Westin og Kinetic Fishing, Sport Dres, Hvidovre Sport, Garmin Danmark og Småbådsklubben.
AF JENS BURSELL
PER FISCHER OG CHRISTIAN BALLE har længe haft en drøm om flere ørred i nærmiljøet omkring København. Men – i stedet på at vente på at andre måske gjorde noget, så tog de selv skeen i egen hånd og har på kort tid fået realiseret en større udsætning af ørred ved København.
Motivationen: Alt går den forkerte vej for havørrederne
– Havørredfiskeriet på kysten har jeg dyrket, siden jeg var 6 år, hvor jeg som helt ung junior kom med på kystture med Hvidovre Sport og Lystfiskerforening, fortæller Per Fischer. – I 90’er kom der rigtig gang i fiskeriet – primært på grund af de mange kystudsætninger, og dengang var det rigtigt sjovt at tage på kysten. Efter kystudsætningerne blev indstillet, og der kom mere fokus på årestaurering, så er det kun gået en vej med havørredfiskeriet – og det er ikke den rigtige.
– Jeg er stor tilhænger af å-restaureringer og er virkelig imponeret af de mange frivillige kræfter, der bliver lagt, så et stort cadeau til dem! Men – der er helt klart blevet meget længere mellem havørrederne på Sjælland – og Bornholm for den sags skyld. I efteråret kom der så restriktioner på torskefiskeriet i Østlige Østersø og kvoter på Laks i Østersøen. Alt går den forkerte vej…
– Det sad jeg så og surmulede over sammen med min klubkammerat Christian Balle, men så besluttede vi, at i stedet for at brokke os og ende med at blive gamle sure mænd, så ville vi prøve selv at gøre noget i stedet. Vi har derfor været i dialog med mange – eksempelvis Fishing Zealand, Grusbanden Sjælland, Køge Sportfiskerforening, Ishøj Sportfiskerklub, Københavns Kommune med flere – og så selvfølgelig DTU Aqua, der skal godkende projekter som dette.
– Derefter gik jagten ind på sponsorer – hvilket gik forrygende godt! Af de adspurgte har der været stor opbakning og glæde over, at der endelig kunne ske lidt for havørredudsætningerne i det østlige Danmark. Projektet er 100% privat finansieret og 100% non-profit, så telefonregningen – den har vi selv nappet… Men det gør vi også gerne for dette formål.
Per Fischer med en ud af mange flotte havørred han har fået gennem årene på fluestangen.
God sponsortilslutning til havørredudsætningen
Indtil videre har Westin og Kinetic Fishing, Sport Dres, Jagt & Fiskerimagasinet København, Hvidovre Sport, Fiskerikajen, Garmin Danmark, KingFish Dive & Travel, Hvidovre Sport- og Lystfiskerforening, Urbaser A/S og Småbådsklubben, spyttet penge i projektets første udsætning, men der er stadig plads til nye sponsorer, der kan henvende sig at Per Fischer på mail@perfischer.dk.
Private kan bidrage ved at indbetale det ønskede beløb på mobilepay 972994 mrk: ”Fisk i Havet”, hvor der allerede er indbetalt mange penge.
Store visioner for havørredudsætninger
– Visionerne er mange og store, fortsætter Per. – Vi har været i dialog med DTU Aqua om fremtiden, og det ser godt ud for tilladelserne til havørredudsætninger de kommende år. Vi håber også på, at vi kan få lov at sætte pighvarrer og rødspætter ud i Øresund – måske endda Storebælt. Foruden havørredfiskeriet har Christian og jeg også dyrket Øresundsfiskeri i mange år, og der er klart blevet længere mellem snapsne. “Måler-torsk” på Øresund – eksisterer de stadig?? Det kunne være så fedt, hvis vi kunne få et godt fladfiskefiskeri igen – eksempelvis til at supplere de måneder, hvor der ikke må fiskes torsk længere.
– Lige nu og her er fokus dog på at få en vellykket havørredudsætning, og så håber jeg, at vi også kan få lystfiskerne med på at bidrage økonomisk til de fremtidige udsætninger. Vi har allerede modtaget en del private bidrag til de kommende udsætninger.
Christian Balle med en flot havørred på fluestangen.
Garmin: En proaktiv indsats for dansk lystfiskeri
– Danmark er et land, som tidligere har været fiskemæssigt enormt priviligeret, men desværre er vores land ikke det længere, siger Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark. – Vi har mulighederne for igen at skabe godt fiskeri på mange områder, men det kommer ikke af sig selv, så vi har brug for direkte, aktivt og kreativt at genskabe vores eget fiskeri, overalt hvor vi kan. En stor del af løsningerne vil helt sikkert kunne tilvejebringes gennem privat fundraising til lokale projekter, og det ser jeg som en helt afgørende del af fremtiden for dansk lystfiskeri. Her står Per Fischers og Christian Balles projekt som et skoleeksempel, og det er fantastisk opløftende at se den opbakning, de uden problemer har opnået. Garmin støtter naturligvis projektet, og vi glæder os til at se indsatsen omsat til fiskelykke for de sjællandske lystfiskere.
Fairpoint: Vi er nødt til at gøre noget
– Helt grundlæggende mener jeg der skal være nogle fisk at fange, for dem som tager ud for at fiske, siger Thomas Petersen fra Fairpoint Outdoors, der har de to brands Kinetic og Westin. – De sidste mange år er havørredfiskeriet på Sjælland, som jeg vurderer det, kun gået én vej – og det er nedad. Der er rigtig langt imellem store fisk. Det er skræmmende at se, hvor hurtigt, det er gået den forkerte vej. Jeg kan tydeligt huske, at fiskeriet i halvfemserne, hvor der var kystudsætninger, var helt eminent – både på Møn, Stevns, Nordsjælland. Og det var ikke kun fra kysten: Trollingfiskeriet i fx Øresund var også helt fantastisk.
– Det ville være dejligt, hvis vi kunne få et fiskeri, der blot mindede om det, vi så dengang. Der er mange, som gør et stort arbejde for de vilde ørreder, hvilket jeg har stor respekt for. Men jeg tror simpelthen ikke, at det er nok til at genskabe et godt fiskeri. Der er for mange andre ting vi har fået ødelagt – eksempelvis via forurening fra landbruget, erhvervs – og fritidsfiskeri. Skal lystfiskeriet i Danmark have en fremtid, så er branchen nødt til at give en hånd med, hvilket vi som sponsorer på dette projekt så gør nu. Og det her er kun begyndelsen. Vi har fx produceret 340 specialbyggede kulfiber Westin Swim jerkbaits, der sælges til 1500 kroner stykket, og alle pengene går ubeskåret til predatorprojekter i Sverige og Danmark, slutter han.
Klaus Aaes fra Hvidovre Sport med en flot havørred taget på spin.
Grejbutikker støtter også havørredprojektet
Flere af de Københavnske grejbutikker har også støtte projektet, fordi fisk i vandet er afgørende for et godt lystfiskeri og dermed fiskebranchens eksistens. – Mange af vores kunder er helt vilde med at fiske havørred, men der kan godt være langt imellem fiskene her i Københavnsområdet, så vi synes det er helt oplagt at støtte det gode initiativ med udsætninger i lokalområdet, siger Poul Riboe fra Hvidovre Sport, der suppleres af Kris Jeppesen fra Sport Dres: – Vi støtter projektet fordi det er vigtigt for os, at folk fanger noget, når de er ude med snøren. På Sjælland er vi afhængige af udsætninger, hvis folk skal have en fornuftig chance for at mærke noget action. Det vil vi gerne bidrage til ved at støtte frivillige projekter, hvor vi er sikre på, at hver en krone kommer tilbage. En anden grund er selvfølgelig, at der er kommet mange nye lystfiskere til – og de har været flinke til at handle hos os. Derfor siger vi tak ved at gi’ et bidrag, der kan hjælpe dem med at få succes.
Kenneth Berantzino fra Sport Dres med en flot havørred fra den sjællandske nordkyst.
apr 4, 2022 | Artikler, Miljø og debat, SANDART
Lokale kræfter ønsker erhvervsfiskeriet på Arresø genoptaget, hvilket på lang sigt potentielt set kan blive til skade for både sandartbestanden, vandets kvalitet, de lokale erhvervsdrivende og de mange lystfiskere, der kunne have haft glæde af et godt fiskeri i Arresø.
Erhvervsfiskeriet på Arresø skal genoptages. Sådan lyder det fra byrådsmedlem Kim Jensen (C) fra Halsnæs Kommune. Fisk & Fri har stillet ham syv relavante spørgsmål, som han besvarer – og så får han naturligvis et par ord med på vejen.
AF JENS BURSELL
ARRESØ er i en ringe forfatning – både hvad angår vandkvalitet og fiskebestande. Faktisk står det så slemt til, at søen er klassificeret som havende ”dårlige økologisk tilstand. Ved udgangen af 2021 stoppede den tidligere erhvervsfisker koncession på Arresø, men det udelukker ikke, at erhvervsfiskeriet efter sandart kan blive genoptaget.
Sandarten bidrager som andre rovfisk til de kaskadeprocesser, hvor fredfisk holdes nede, så der er tilstrækkelige mængder af zooplankton til at nedgræsse algerne, hvilket igen bidrager til at holde vandet klart. Et fortsat erhvervsfiskeri, hvor mange rovfisk fjernes risikerer derfor at gøre det endnu sværere at nå i mål med EU´s Vandrammedirektiver, hvor Danmark har forpligtet sigt til, at blandt andet Arresø skal have ”god økologisk tilstand” inden 2027.
Byrådsmedlem vil have erhvervsfiskeriet retur til Arresø
Kim Jensen – byrådsmedlem i de konservative, vil have erhvervsfiskeriet tilbage til Arresø. Vi har i den anledning stillet ham syv spørgsmål, som han har besværet, hvorefter han får en opfølgende kommentar med på vejen:
FISK & FRI: Forklar kort hvorfor du mener, at erhvervsfiskeriet skal retur til Arresø.
– Kulturhistorie, arbejdspladser, økonomi, og det at være at være klar til at iværksætte biomanipulation, svarer Kim Jensen.
FISK & FRI: Jo tak – erhvervsfiskeri på Arresø vil kunne deltidsbeskæftige 1-2 mand. Det skal ses i forhold til den potentielt set kæmpestore rekreative og socioøkonomiske gevinst, der kunne være ved at attraktivt lystfiskeri, som vil generere indtægter lokalt ved fx salg af grej, indkøb, restaurantbesøg, overnatninger og meget andet – både fra danske lystfiskere og udenlandske turister.
Det er vist masser af gange at dyre biomanipulationer ikke hjælper på den lange bane, eftersom søerne efter 2-3 år normalt falder tilbage til deres oprindelige uklare tilstand. Men når først man har biomanipuleret og fjernet store mængder af fredfisk, så har man samtidig fjernet byttegrundlaget for rovfiskene og bragt naturen endnu mere ud af balance.
Erhvervsfiskeren fra Arresø har igennem mange år haft base her ved Ågabet i Frederiksværk.
Arresø & EU´s Vandrammedirektiver
Fisk & Fri: Anderkender du Danmarks forpligtelser til at leve op til EUs Vandrammedirektiv inden den fastsatte skræring i 2027? – og mener du det er vigtigt?
– Ja – det er en EU –forpligtigelse, siger Kim.
Fisk & Fri: I følge EUs Vandrammedirektiver skal Arresø leve op til “God økologisk tilstand” inden 2027. Pt er tilstanden “Dårlig”. Der er således meget, meget langt til at nå i mål med disse målsætninger. Hvad mener du kommunerne omkring Arresø skal gøre for at leve op til forpligtelserne i EUs Vandrammedirektiver?
– Ja, kommunerne skal sætte mere fart i gennemførelsen af seperatkloakering, og derved mindske mængden af vand til renseanlæggene, og dermed også forureningen af Arresø, forklarer han.
Rovfiskene og den økologiske balance i Arresø
Fisk & Fri: Er du bekendt med, at rovfisk som fx sandart æder fredfisk, der spiser zooplankton, som æder alger – og at når der bliver færre rovfisk, så kommer der flere alger, fordi større mængder fredfisk nedgræsser den zooplankton, der skulle have spist algerne?
– Ja – sandarten tager ikke de store fredfisk, svarer han. – Og som søen får det bedre, er der fremgang i bestanden af gedder og aborre, hvor især aborren er meget effektiv.
Fisk & Fri: Det er korrekt, at sandart ikke tager de helt store fredfisk i fuldvoksne eksemplarer, men alle fredfisk starter som yngel og vokser sig større, hvormed en sund og velvoksen sandartbestand naturligvis kan gøre et solidt indhug i alle arter af fredfisk, eftersom de spiser de større arter af fredfisk, mens de endnu er små, hvormed der også vil blive færre store fredfisk af den simple grund, at de spises inden de bliver store.
Fisk & Fri: Kan du se pointen i, at når man giver grønt lyst til en erhvervsfisker, der målrettet går efter store mængder rovfisk – i Arresø vil det være sandart, så modarbejder man målsætningeren i EUs Vandrammedirektiv? – dels fordi det bliver endnu sværere at opnå mere klart vand – og dels fordi færre rovfisk giver et lavere fiskeindex og dermed en lavere “score” på skalaen for økologisk tilstand.
– Nej, svarer Kim. – Der var nogle få år med meget stor bestand af sandart, men de sidste 18 år har der ikke været særlig store fangster. Ifølge biologerne fra DTU Aqua vil et sandartfiskeri på mere end det dobbelte af det nuværende ikke betyde overfiskeri i en sø af Arresø størrelse.
Fisk & Fri: Overfiskeri er et meget relativt begreb. DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af gode sandartårgange på trods af, at man efterfølgende har set en nedgang i vandets klarhed – samt har haft et elendigt fiskeri i mange år efter. Så hverken termer som ”ikke overfiskeri” eller bæredygtigt fiskeri betyder nødvendigvis, at det der foregår, er det bedste for hverken søen som helhed eller bestanden. Det betyder i praksis blot, at fiskeriet er på et niveau, hvor bestanden overlever og ikke udryddes helt.
Et godt lystfiskeri efter sandart ville kunne tiltrække en masse lystfiskere til Arresø. I dag er der stort set ingen, fordi fiskeriet har været elendigt siden erhvervsfiskeren bortfiskede 200 tons sandart fra søen i perioden 2002-2004.
Lystfiskeriets rekreative og socioøkonomiske værdi
Fisk & Fri: Lystfiskeriet på Arresø har i mange år været elendigt, siden erhvervsfiskeren i starten af 00´erne bortfiskede i omegnen af 200 tons sandart fra en stor årgang. Anderkender du, at en stor og sund bestand af fx sandart vil have en stor rekreativ værdi – ikke blot for områdets beboere men også for tilrejsende lystfiskere fra hele Sjælland – og måske også andre dele af landet?
Der er lavet utallige undersøgelser der viser, at lystfiskerfangede fisk rent socioøkonomisk er langt mere værd end erhvervsfangede fisk. Hvis du gerne vil skabe lokale indtægter og arbejdspladser til beboerne i området – hvad tror du så giver samfundet mest værdi: En enkelt erhvervsfisker – eller en sø med masser af fisk, der kan fanges ikke blot af lokale lystfiskere, men også at tilrejsende lystfiskerturister, hvis familier lægger penge på alt fra overnatninger og restauranter – til museumsbesøg og shoppingture?
– Jeg er ikke bekendt med de utallige undersøgelser der viser lystfiskerfangede fisk socialøkonomisk har større værdi end erhvervsfangede, siger Kim. – Der er siden fiskeriet stoppet risiko for større importerede sandart fra udlandet. Forpagtningsafgiften til staten var i de gode år op til 1 million kroner. Det har altid været tilladt at lystfiske i Arresø, men ikke at sejle med motor på søen. Imidlertid blev der i 2016 givet tilladelse til at, indtil 10 både ejet af lystfiskerforeninger måtte sejle med motor. Det er ikke hver dag, at man ser mere end en lystfiskerbåde på søen, så umiddelbart vil jeg mene at interessen er begrænset. Dette dog sagt ud fra et udokumenteret synspunkt.
Fisk & Fri: Jo der er lavet adskillige undersøgeler verden over der viser, at stangfangede fisk normalt er betydeligt mere værd for samfundet. Et løst overblik over dette blot for dansk fiskeri finder du her.
Her kan du se, at den socioøkonomiske værdi et kilo gedde – af DTU Aqua skønnes at være 1200 kroner kiloet. Til sammenligning får en erhvervsfisker cirka 50 kroner kiloet. Sandarten hjemtager en næsten dobbelt så høj pris – men mon ikke selve forholdstallene er nogenlunde det samme. Så jo – der er super god dokumentation for at stangfangede fisk er mere værd for samfundet.
Du skriver, at der ikke er mange, som fisker på søen. Ja det har du fuldstændig ret i. Det siger sig selv, at når fiskeriet har været elendigt i næsten 20 år – så er der efterhånden ikke mange lystfiskere, som gider at fiske der mere. Siden de store sandartårgange blev nedfisket benhårdt af erhvervsfiskeren i 2002-04 har lystfiskeriet været elendigt. Lod man sandartbestanden udvikle sig naturligt på en sø fri for erhvervsfiskeri, kunne der i stedet bliver et fantastisk lystfiskeri, der ville være til glæde for naturen, vandkvaliteten samt en hel masse lystfiskere – og samtidig give en potentiel stor socioøkonomisk gevinst for lokalområdet.
apr 1, 2022 | Artikler, Fiskeri generelt, Sponsoreret, Video
Med Float Plus elmotor, ekkolod/livescope og plotter – samt en række andre fittings på flyderingen, vil du kunne fiske langt mere effektivt og komfortabelt i din bellyboat – uanset om det er på søen, langs kysten eller kystnært på havet. I denne video viser Jens Bursell og Lars Frithjof Nielsen fra Garmin dig, hvordan du monterer elmotor, skærm, transducer, batterier samt andre nyttige beslag og fittings på din flydering – både på en normal mellemstor PVC flydering som Kinetic Admiral – og på en stor Float Plus 1 float tube.
Se filmen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
mar 30, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Portrætter
Sådan så den københavnske grejbutik Sport Dres ud i 1965.
Der er næppe mange lystfiskere i Danmark, som ikke har hørt om københavnske Sport Dres, der er en af landets største og mest velassorterede grejbutikker. I anledning af shoppens 75 års jubilæum får du her historien om grejpusheren, hvor der altid er tid til en hyggesnak blandet med masser af tips & tricks til fisketuren.
AF PER EKSTRØM
I kølvandet på 2. verdenskrig startede den udvikling, mange kalder for dansk lystfiskeris guldalder. Verden begyndte atter at åbne sig, og ”fritids Danmark” tog fart. De første år, i slut 1940érne, var udviklingen dog noget afdæmpet. Gode grejer var ikke lige til at få fingre i, og valutakassen var snøret hårdt i, så man kunne ikke bare importere ”ligegyldige” varer som fiskegrej eller andet sportsudstyr.
DSF`s blad ”Sportsfiskeren” indeholdt derfor mange annoncer med bytte af grej. Ville man have ”nyt”, var det nemmest at bytte sig til det. Nogle ville bytte grej til andre former for fiskeri, men der var også en mand, som ville bytte en violin (det forstår man godt) for at få fat på et fiskehjul, så det var ikke lige til.
Sådan så Sport Dress´s annonce i “Jæger og Fisker ” ud i 1955.
Sådan startede Sport Dres
På Frederikssundsvej 20, på ydre Nørrebro, åbnede i 1946 – ifølge Krak – en forretning med navnet ”Sports Life”. Butikken formidlede hovedsagelig salg af brugt sportsudstyr mellem danskere. ”Sports-Life” lå kun på adressen i et år, og i 1947 åbnede en ny forretning. En mand ved navn Svend Nielsen etablerede en butik, han kaldte ”Sport Dress”. Dress er jo engelsk for beklædning, og tiden var præget af vores engelske befriere, så navne med engelsk islæt blev meget ofte anvendt.
I 1947 handlede de fleste sportsforretninger ikke udelukkende med fiskegrejer. Dertil var kundeunderlaget ikke stort nok. I København var der kun fire, og medlemmerne af den største – Lystfiskeriforeningen, handlede nok primært i Jagt-og Fiskerimagasinet. Sportsforretningernes vareudbud var derfor et bredt udvalg inden for jagt, fiskeri, boldspilrekvisitter og andet sportsudstyr. Der findes desværre ikke mange oplysninger om personen, Svend Nielsen, men ud fra få kilder ser det ud som om, han havde forbindelser til ”Lystfiskerklubben af 1940”, der hovedsageligt var en forening af saltvandsfiskere, som ikke havde noget fiskevand, men primært fiskede i havnen og på Øresund.
Kris Jeppsen, der idag ejer Sport Dres, har haft sin daglige gang i butikken siden han var 15 år gammel.
Under foreningsmeddelelser i Sportsfiskeren fra 1947, kan man se, at ”1940´s” emblem, der kostede 3 kr., kunne købes i Sport Dress. Desuden findes et brev fra 1950 til formanden Svend Sørensen, hvor tiltaleformen du anvendes, hvilket tyder på personlige relationer. Af brevpapiret fremgår også, hvilke varegrupper der handles med og her er særligt fiskerartikler fremhævet.
Kendetegnende for perioden er også, at annoncer fra sportsbutikker først og fremmest er rubrikannoncer i forskellige jagt- og fiskeblade. Så gjorde man opmærksom på sin tilstedeværelse, og kunne med få ord signalere, at her kunne man tilbyde noget særligt. Store omfangsrige kataloger var der ikke råd til. Det var kun Ludvig Svendsen fra Jagt & Fiskerimagasinet, som publicerede tykke kataloger med masser af grej samt artikler med lystfiskeri.
Den første annonce fra Sports Dress, jeg har fundet frem til, er fra januar 1950. Her står blandt andet, at reparationer udføres. Det omhandler sikket både hjul og ikke mindst stænger, hvoraf de fleste var spiltcane, og sikkert kunne trænge til en kærlig hånd. Op gennem 1950érne øges antallet af annoncer, og fiskerisortimentet udvides til også at omfatte tungrej. Stilen i annonceringen ændrer også karakter til fremover at fremhæve et stort udbud af varer, så kunderne ikke gik forgæves.
Køb julegaver hos specialmagasinet Sport Dress!
Ville sælge en alarm – men kom ud med en forretning
Hvor vi ikke rigtig ved noget om den første indehaver, så ved vi til gengæld en hel masse om den næste, Andreas Jeppesen. Han er nemlig far til den nuværende ejer Kris. Andreas Jeppesen var selvfølgelig lystfisker, og så var han ansat som salgsinspektør hos Securitas, der var de absolut førende inden for alarmer.
En dag i 1964 trådte han ind i den lille butik på knap 40 m2 på Frederikssundsvej 20 i håbet om at kunne sælge et alarmsystem til Svend Nielsen. Hvor lang tid der gik, inden snakken om alarmsystemer tog en drejning over til lystfiskeri, og hvad der egentlig ”klikkede” mellem Svend Nielsen og Andreas Jeppesen er ikke godt at vide, men Andreas fik ikke solgt en alarm, i de to timer han var i butikken. Til gengæld havde han købt butikken, da han gik. Og det uden at have forstand på detailhandel, men alene fordi han brændte for jagt og fiskeri. Det var en beslutning, der ændrede hans – og ikke mindst hans 4-årige søns liv for altid.
Den 1. januar 1965 kunne Andreas Jeppesen derfor udskifte stillingen på visitkortet fra salgsinspektør til forretningsindehaver. I løbet af 1980’erne blev ”Dress” ændret til ”Dres”. Som så mange andre med navnet Andreas, blev han nemlig blot kaldt for ”Dres”, så der blev fjernet et S fra butikkens tidligere navn, så det blev til Sport Dres. Navnet havde i flere år været misvisende, da hovedomsætningen i mange år havde været fiskegrej og ikke sportstøj.
Købesummen var på 50.000 kroner, hvilket efter nutidskroner svarer til cirka en halv million i forhold til inflationen i perioden. Nu kan man ikke alene sammenligne beløb, man skal også sammenligne priser på varer. I 1965 kostede et TV nemt mellem 3.000 og 4.000 kroner, hvilket er nogenlunde hvad du kan købe et TV til i dag. Udgiftsposten til dagligdags varer udgjorde til gengæld langt mere af indkomsten for den enkelte familie end i dag. Men 50.000 kroner var rigtig mange penge i 1965.
Allerede i 1967 kunne man få det rigtige grej til den rigtige pris hos Sport Dress.
Sport Dres anno 1980
Det handler om grej og lystfiskeri
1960´erne var en periode, hvor både økonomi og vareudbud kørte for fuld damp. Og var der flere midler til rådighed, skulle de naturligvis bruges. Udviklingen skete selvfølgelig ikke over natten, men langsomt og sikkert kom der flere varer på hylderne. Både inden for anden sport, men ikke mindst lystfiskeriartikler, som blev mere og mere specialiserede. Prisbillige japanske grejer begyndte også at dukke op, og europæiske grejer fik pludselig konkurrence fra Asien.
Selve butikslokalet var som tidligere nævnt, ikke stort, men det afholdt ikke kunderne fra at strømme til. For med specialforretninger er det sådan, at hvis ekspertisen findes der, og er der en god service samt den rette atmosfære, så finder kunderne den. Uanset hvor den ligger. Og sport Dres var ingen undtagelse.
Butikken kæmpede i mange år konstant med pladsen, og i 1979 åbnede man en afdeling med sportsbeklædning i et tilstødende forretningslokale med lidt mere plads. Udbuddet af jagtartikler faldt også i takt med, at fiskeriartiklerne tog over for til sidst helt at blive udfaset.
Hos Sport Dres er der altid tid til en hyggesnak med de kompetente ekspedienter, der alle selv er aktive og dygtige lystfiskere i deres fritid.
Grejpusher allerede som 15-årig
Som søn af en lystfisker, bliver man som drengebarn automatisk suget ind den verden, hvis man er belastet med de gener. Allerede som 15-årig hjalp sønnen Kris til i forretningen, og han var ikke i tvivl om, at det var den vej, han skulle gå. Da Kris i 1977 var færdig med 10. klasse, gik turen til Frederikssundsvej, hvor han blev uddannet og udlært i Sport Dres. I begyndelsen af 1980érne fik Dres problemer med ryggen, og så var det helt naturligt, at Kris tog over. Det bevirkede også, at der kom flere ansatte, men pladsen var stadig trang. Selve butiksarealet, med plads til kunderne, udgjorde kun 10 m2, mens grejet hobede sig op langs væggene. For en lystfisker var det som at træde ind i ”Aladdins hule”. Sloganet var også: ”Vi har alt, men spørg efter det!”
I 1983 fik Sport Dres et skulderklap af de større. Man fik nemlig agenturet på Hardy, som var en af datidens mest eksklusive grejproducenter. Glæden blev imidlertid forvandlet til irritation, da de bestilte varer blev leveret med 2 måneders forsinkelse. Der var nogle kunder, som blev sure, men det var Sports Dres helt uden indflydelse på.
Ofte var der kø uden for forretningen op til weekenden, da der simpelthen ikke var plads i butikslokalet. Mange af nutidens kendisser inden for lystfiskeriet, både i engrosleddet, men også i detailhandlen, har slidt på linoleummet bag disken i Sport Dres. Det fortæller og bekræfter også historien om, hvilken viden, der har befundet sig bag disken over årene. Kris udviklede en stor kærlighed for medefiskeriet, mens andre ansatte havde stor viden inden for andre områder. Og er der noget så herligt som kompetent betjening og et par aktuelle tips, inden man med store og gode forventninger går ud af butikken fyldt af optimisme og hede fiskedrømme. Det handler lystfiskeri også om.
I starten af halvfemserne handlede Sport Dres også med dartudstyr. Dette billede er taget i 1991.
Sport Dres ud af lokalerne
Til sidst var pladsen så trang, at Sport Dres rent fysisk voksede ud af butikslokalet. Skulle man fremover kunne tilbyde kunderne rimelige forhold, måtte man derfor finde andre lokaler. Det skete i april 1991, hvor man rykkede over på den anden side af Frederikssundsvej til nummer 31. Her var lokalet fire gange så stort og glæden var ikke til at tage fejl af: Kom og Se! ”Vores nye kæmpe forretning er næsten fire gange så stor som den gamle. Alle Hylder er sprængfyldte med lækkert grej, og vi har altid et par gode tilbud på lager!”. Sådan lød annoncen i Sportsfiskeren. Det var som en plag, der var sluppet ud på en lun forårsdag. I de nye lokaler var der masser af plads til at udfolde sig på. Som et kuriosum kan nævnes, at der tidligere var solgt fiskegrej fra adressen, da isenkræmmer Perter Dahlberg solgte fiskestænger. En annonce fra 1956 bekræfter det.
Det var imidlertid kun en stakket frist, for kun 7 år senere var det atter tid til at flytte lokaler. Denne gang gik turen tilbage til de lige numre og 150 meter længere ud ad Frederikssundsvej på nummer 50. Nu havde Sport Dres et lokale på 400 m2 proppet med grej, hvilket gjorde forretningen til Danmarks største grejbutik.
Før det hed nethandel
I 1991 flyttede Sport Dres til Frederissundsvej 50, hvor deen stadig ligger den dag i dag.
God service er altid noget, der tiltrækker kunder, og allerede for 40 år siden havde Sport Dres mange kunder i provinsen. Dengang hed det telefonsalg, senere kom det til at hedde postordre, og nu hedder det nethandel. Kris havde for en del år siden en bekymring om at det såkaldte postordresalg ville slå den lille butik ihjel. Men de bekymringer blev lagt på hylden for lang tid siden.
For det første var Sport Dres hurtigt ude med at få lavet en hjemmeside og allerede i 1999 blev den første rigtige webshop en realitet. Navet på det første domæne var sportdres.dk men fordi folk ikke kunne finde ud af at stave det og finde ud af om det var med et eller to s´er, skiftede webshoppen i 2005 navn til fiskegrej.dk, der den dag i dag er en af landets mest velfungerende webshops med fiskeudstyr.
For det andet kører den fysiske butik på Frederikssundsvej stadig i bedste velgående – måske fordi de fleste lystfiskere godt ved, at salg af fiskegrejer også i meget høj grad handler om oplevelser. Det at træde ind i butikken, hvor man kan se og føle på varen er også en del af det anskaffe sig nye grejer. Det er også en fiskeoplevelse man skal unde sig selv.
Kris Jeppesen fra Sport Dres med en flot gedde taget på spin.
Chefen Kris
I forbindelse med denne artikel tog jeg en formiddag ud på Frederikssundsvej, og Kris er ikke en person, der står i første række. Faktisk skulle jeg lige lede lidt efter ham. Det drejer sig om tillid, og med tillid vokser det enkelte menneske. Kris havde derfor god tid, da vi skulle tale om den lange historie. Jeg havde dog foretaget en indledende research, så jeg vidste noget i forvejen. Men selvom det ikke var meget i detaljen, så kunne jeg fortælle, at forretningen og navnet Sport Dress første gang optræder i Kraks Vejviser i 1947. Forretningen har derfor 75-års fødselsdag i år, og butikken er således ældre end antaget. Datoen for åbningen har jeg desværre ikke kunnet finde. Så nu er det bare spørgsmålet, om Kris vil kaste nogle gode tilbud efter kunderne i den anledning. Det viste sig således, at Sport Dres var en ”omvendt Tante Møge”, da forretningen faktisk er ældre end først antaget.
Telefonnummeret var ældre end forretningen
I min søgning på oplysninger om Sport Dres var ledetråden blandt andet telefonnummeret. Fra ældre annoncer kan man se, at telefonnummeret til Sport Dres var TAGA 4648. Når man tidligere overdrog butikslokaler, hvor der var telefon, så fulgte både telefon og telefonnummeret med. En telefon var nemlig noget, der sad fast i væggen og ikke umiddelbart kunne flyttes. Både ”Sports Life” og den tidligere butik, ”Frugthuset”, havde samme telefonnummer, der kan føres helt tilbage til 1934.
Kom forbi og få fisketips hos Sport Dres
Siden de gode gamle dage er der virkelig løbet meget vand igennem bækken, og i dag er butikken på hele 450 kvadratmeter, i det man nu også har fået inddraget en større del af underetagen, til beklædning og nok et af landets største udvalg af grej, til karpe- og specimenfiskeri. Herudover er der 250 kvadratmeter lager.
Det er næsten altid muligt at finde en P-plads tæt på, og kommer du med de offentlige transportmidler er der også både bus og tog næsten lige uden for døren. – I butikken er vi i dag 8 ansatte, som hver i sær har deres store viden om forskellige former for fiskeri – lige fra kyst-, sø- og åfiskeri til havfiskeri, afrunder Kris. Uanset hvad du fisker efter, vil du derfor kunne få en god, kompetent betjening samt de hotteste staldtips og det bedste grej til din næste fisketur, griner Kris, der i dag står i butikken på 46´ende år.
Tjek ind på Sport Dres´s hjemmeside her.
mar 28, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri med blink i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
Marcs måde at takle gennemløbere er lidt anderledes. Han foretrækker at benytte sig at to hårde perler, og en trekrog, hvor kroggabet er bredere end gennemløberen. Fordelen ved to perler er, at efter spinstop udsendes en lille ”klik” lyd, når de to perler rammer sammen. Derved trigger blinket også ørredernes hørelse.
Gennemløbere til P&T-fiskeri er ikke nogen nyhed, og siden de første modeller kom ud i starten af halvfemserne, er gennemløbernes popularitet kun blevet større. I dag kan man købe utallige forskellige variationer samt modeller – og det med god grund. Gennemløberne er nemlig storfangere i put and take´en.
AF KARSTEN BECH
GENNEMLØBEREN er en storfanger i P&T – og det er ikke nogen tilfældighed. Den er simpelthen designet til fiskeriet efter P&T-søens regnbuer: Den kan fiskes langsomt, og stadig bibeholde sin lokkende gang, hvilket skyldes, at blinket ”skubbes” gennem vandet, i stedet for traditionelle blink der ”trækkes” gennem vandet. Desuden er der mange gennemløbsblink, der roterer om egen akse ved spinstop. Det udsender trykbølger i vandet, hvilket kan få en følgende fisk til at hugge, eller tiltrække fisk i området. Samtidig er de fleste gennemløbere malet i to forskellige kontrastfarver fx rød og grøn, hvilket er med til at trigge ørredernes hugrefleks, da ørred skiftevis vil se de to farver.
Blink af gennemløber-typen er kort sagt en regnbuedræber, der stimulerer fiskenes hugrefleks på flere parametre. Inden for de sidste 6-7 år, er der sket en del inden for udviklingen af gennemløbere. Både form, farver og materialet, som gennemløberne er lavet af, har været under udvikling, og flere af de store grejfirmaer har udviklet deres egne gennemløbere specifikt til P&T-fiskeri.
En spændende nyhed, inden for gennemløbernes verden, er den kortere ”afstand” mellem Danmark og Østen på grund af internettet. Flere og flere grejbutikker og små grejfirmaer udvikler deres egne gennemløbere, som de får produceret i østen.
Det at mindre virksomheder og butikker selv kan udvikle deres eget grej, giver et større og mere varieret udvalg. Der findes sågar gennemløbere, der er udviklet lokalt til bestemte søer. Så hvis du skal ud og købe gennemløbere, så tjek udvalget af modeller ude på nettet først, inden du køber. Ofte kan man finde forskellige fiskeforums, hvor man kan læse om andre fiskeres erfaringer med de forskellige modeller.
Forår og efterår er topmånederne for fiskeri med gennemløber. Her er det Mark Bauer med en fin fisk taget på en Magic Trout Fat Bloody Inliner på 8 gram. Bemærk i øvrigt polaroid brillerne. Selv når vandet er koldt, er det muligt at fiske direkte til spottede fisk.
Montage af gennemløbsblink i putten
Gennemløbsblink kan monteres på forskellig vis. Den klassiske metode er, at benytte en trekrog, hvis kroggab er lidt større end gennemløberen er bred. Gennemløberen monteres på linen, så monteres en perle, og efter perlen monteres trekrogen, enten direkte på linen, eller i en springring. Jeg foretrækker at benytte springringe af den ovale type, hvor wiren kun ligger dobbelt i den ene ende.
Linen bindes ind der, hvor wiren er enkelt, og trekrogen monteres i enden, hvor wiren er dobbelt. Denne type springring forhindrer, at knuden trækkes ind mellem wirerne, hvorved springringen vil frigøres, eller at wirerne risikere at skære linen over. Perlen skal være lavet af hård plast, og haven et gennemløbshul, hvori lineknuden på trekrogen/springringen kan gå igennem. Derved er knuden godt beskyttet inde i perlen, samtidig med, at den hårdere plast giver gennemløberen den bedste gang i vandet.
Ved små og lette gennemløbere, foretrækker jeg at benytte en enkeltkrog som fx Quantum Big Eye Hook. Dette er med til at bevare de små gennemløberes gang i vandet. Enkeltkrogen monteres på samme vis som en trekrog. Den seneste tid, er jeg begyndt at eksperimentere med at montere mindre trekroge i et L-rig på mine gennemløbere. Specielt på dage, hvor fisken hugger forsigtigt, mistes mange hug og fisk på de forholdsvis store trekroge. Mindre trekroge i størrelse 10-14 kroger, og giver et væsentlig bedre kroghold. Når der benyttes L-rig, er det vigtigt, at perlens gennemløbshul har en lille diameter, så knuden stoppes bag perlen. Derved eksponeres krogen helt perfekt asymmetrisk bag gennemløberen, hvilket giver den bedste krogningsrate. Læs mere om dette i bogen “Havørred – Refleksioner på Kysten”. Alternativt kan man benytte et såkaldt vinkelrig.
Året rundt kan der fanges godt på gennemløberne. Det er dog vigtigt, at man benytter forskellige størrelser alt efter årstiden. Generelt er det en god idé at bruge de helt små størrelser om sommeren. Fisket langsomt i overfladen, er det et godt våben til de sommerdovne regnbuer.
Tips til fiskeri med gennemløbere i put and take´en
Et godt trick er at fiske med løftet stang, så blinket går lige under overfladen, så man visuelt kan se fiskens reaktion på gennemløberen. Af og til har jeg oplevet fisk, der tager blinket i munden, uden at man har kunnet mærke hugget, for derefter at åbne munden, og lade gennemløberen fortsætte sin gang mod land. Disse fisk kan kun kroges, hvis man har visuel kontakt til blinket, og kan give modhug, når fisken har gennemløberen i munden.
Ved at hæve stangen, kan man også nedsætte indspinningstempoet. Ofte er det netop det langsomme tempo på gennemløberen, der får fisken til at hugge. Er der ikke hugvillige fisk i overfladen, handler det om at få gennemløberen til at ”kravle” hen over bunden. Det er en teknik, som går ud på at fiske gennemløberen så langsomt som overhovedet muligt lige over bunden.
Gennemløberen må faktisk gerne ramme bunden af og til. Brug eventuelt en enkeltkrog i stedet for trekrog for at minimere fangsten af planter og andet skidt.
Her er det Kennet Bertelsen, der driver Facebooksiden Lystfiskeren, som er ved at lande en fin regnbue. Kennet fisker med meget let grej, og har kun det grej med, der kan være i lommen på hans jakke. Han er derfor meget mobil, og kan hurtigt affiske forskellige områder af P&T-søen.
Fiskeri med gennemløbere i foråret
De store gennemløbere på 10-12 gram bruger jeg i efteråret og i forårsmånederne. Her handler det ofte om at finde den dybde, som fisken hugger i. Når gennemløberen rammer vandet, tæller jeg indtil linen bliver slap, hvilket fortæller, at gennemløbere har nået bunden. I næste kast begynder jeg så indspinningen et par sekunder før, så gennemløberen går lige over bunden. I det efterfølgende kast begynder jeg endnu tidligere og så fremdeles. På den måde fisker man hele vandsøjlen af.
Når man finder den rigtige dybde, hvor fiskene hugger, er det bare at starte indspinningen på samme tidspunkt, hvorved man fisker effektivt i den rette dybde. En anden måde at affiske de forskellige dybder effektivt, er at fiske med gennemløbere med forskellige vægt. Start med 8 gram, efter noget tid skiftes til 10 gram, derefter 12 gram og så videre. På den måde fisker man ned gennem vandlagene, indtil man finder fiskene.
Jeg har oplevet dage hvor en 12 grams gennemløber fangede fisk, mens der ikke var et eneste hug på samme farveudgave bare i 10 gram.
Kennet med en lille regnbue taget på hans ”egen” gennemløber. For at få sine gennemløbere så lette som muligt, sliber Kennet, færdig købte gennemløbere ned, og maler dem i de farver han selv ønsker. Det er muligt at slibe 3-5 gram af en 10 grams gennemløber uden at den får en mindre bæreflade. Derved får man et blink, der kan fiskes ultra langsomt.
Når frosten bider, og regnbuernes aktivitetsniveau falder i vintermånederne, kan det være en god ide at eksperimentere lidt med størrelserne. Jeg har oplevet vinterdage, hvor det var de allermindste gennemløbere, der gav fisk på tasken. Fisket ultra langsomt lige over bunden, var det simpelthen den rigtige medicin.
Omvendt har jeg også oplevet vinterdage, hvor det var de største modeller i skrigende farver, der skulle til for at fremprovokere hug. Dog er det en god regel at fiske så tæt på bunden som muligt, og så langsomt som overhovedet muligt. Der er dog ingen regler uden undtagelser, og det er derfor en god ide, at hvert femte kast fiskes højere i vandet.
Mobilt fiskeri i putten med gennemløbere
Den største fordel ved fiskeri med gennemløber er i mine øjne ikke blinkenes effektivitet, men at det giver et aktivt og mobilt fiskeri. Det kræver ikke meget grej at fiske med gennemløbere: En let spinnestang, der kaster op til 10-15 gram samt et hjul med god bremse, påspolet en fletline i 0,05-0,10 mm. Hertil kommer et forfang af 0,20 mm flourocarbon eller almindelig nylon. Gå helst ikke under 0,20, da gennemløbsblink kan slide på linen. Så husk efter 5-6 kast at tjekke, at linen er ok. Det gøres ved at mærke om overfladen stadig er glat. Er den det, så fisk videre, er den ridset eller flosset, der hvor gennemløberen er monteret, så skift forfanget.
Da man kun behøver én stang, grejæske og en rulle forfangsmateriale, er man meget mobil. Derved kan man bevæge sig rundt langs søen. Det giver klart flere fisk, end hvis man affisker samme plads hele tiden. Desuden giver det et godt kendskab til P&T-søen, da alle søer har områder, hvor der er flere fisk. Der er altså masser af gode grunde til at fiske med gennemløber i putten, det er bare med at komme i gang.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018
Kennets måde at takle gennemløbere. En enkelt hård perle, og en trekrog der er lidt mindre end blinket er bred. Bemærk, at krogen er bundet direkte i linen uden springring. Det giver lidt mindre vægt, og en mere elegant præsentation.
mar 26, 2022 | Artikler, Biologi, GEDDE, Predatorfiskeri
Jørgen Henriksens 17,5 kgs gedde fra Præstø Fjord fra marts 1965.
Sydsjælland og øerne har gennem tiden budt på et fantastisk fiskeri efter brakvandsgedder. Følg med Peter Rasmussen, der er født og opvokset med brakvand i blodet – på en odyssé gennem brakvandsfiskeriets historie.
PETER RASMUSSEN
BESTANDENE AF BRAKVANDSGEDDER omkring Sydsjælland og øerne har med al sandsynlighed svinget en hel del siden den sidste istid. Siden 1970 har bestanden haft svært ved at etablere sig igen, men har dog haft et par opsving undervejs. Hvorfor vi ser disse relativt kortvarige perioder med flere gedder end ellers, får du her et bud på – og et interview med en lokal erhvervsfisker giver et hint. I starten af 1980’erne, da jeg var omkring 12 år, tog min far en solrig sommerdag hele familien ud på Storstrømsbroen for at fiske.
Vi havde stået ude ved buerne og pilket torsk i et par timer, havde fået nogen stykker, og var så småt på vej hjem igen, da vi sporede en vis uro hos de øvrige fiskere på broen. Et kig ud over gitteret afslørede en kæmpegedde, der i overfladen luskede af sted fra Masnedøsiden mod Falster. Det adstadige tempo, som den lagde for dagen, viste med al tydelighed, at den ikke følte sig truet på nogen måde – det var en gigant. Og hvis man ellers kan tillægge en gedde den slags tilbøjeligheder vil jeg sige, at det nærmest virkede som en magtdemonstration. Nu må jeg hellere være forsigtig med størrelsesbedømmelsen, min alder dengang taget i betragtning, men halvanden meter lang og 15- 20 cm over ryggen er ikke helt i skoven. Ingen fik den på krogen, hvilket måske var meget godt – da en sådan situation sandsynligvis ville have afstedkommet en temmelig stresset lystfisker, der 30 meter over vandet og med omkring halvanden kilometer til land, næppe ville have kunnet afslutte sin historie med et håndgribeligt bevis.
Masser af brakvandsgedder for 50-80 år siden
Fiskeriet efter brakvandsgedderne var specielt godt fra 1940’erne og frem til 1970. Det har sikkert også været fantastisk før den periode, men jeg har ikke kendskab til beskrivelser af det. Der var gedder i farvandet fra Stevns hele vejen sydover, op til Dybsø Fjord og ned i Guldborgsund. Der var erhvervsfiskere, som havde specialiseret sig i geddefiskeri, og navnkundige Per Thuesen, skipper på turbåden Bonavista, arrangerede geddekutterture i Bøgestrømmen mellem Sydsjælland og Nyord. Der var kort sagt gedder nok til alle, og erhvervsfiskerne landede tonsvis af dem. Men brakvandsgedderne forsvandt.
Et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Storstrøms Amt fra december 2001 fortæller: – I vinteren 1969-70 pressede en længerevarende hård nordvestenstorm vand fra Kattegat ind i de indre danske farvande. Umiddelbart derefter drejede vinden i sydøst, hvor den blev i en lang periode, hvilket medførte hård frost. Vinden og frosten i kombination underafkølede vandet, så der blev dannet iskrystaller (nåleis) i vandet. Denne blanding af høj saltholdighed og iskrystaller fik katastrofale følger for geddebestanden. De erhvervsfiskere, der var på vandet den dag, beretter, at de sejlede rundt og samlede gedderne op, der lå og flød hjælpeløse rundt i overfladen. Geddebestanden kollapsede og er aldrig rigtig kommet sig 100 % siden. I PRÆSTØ FJORD berettes der om gedder op til 20 kilo, som drev i land, hvor de efterfølgende lå og rådnede langs bredderne. Stanken i Præstø by blev til sidst så ram, at gravemaskiner blev sendt ud for at fjerne kadaverne. Men de forsvandt ikke helt, og de lokale geddefiskere fortalte, at der stadig var gedder, man skulle bare kæmpe lidt mere for at finde og fange dem. Sporadiske fangstmeldinger og mindre artikler om dem dukkede op hist og her i de forskellige fiskemagasiner. Der var korte opblomstringsperioder, hvor de ”pludselig” optrådte i større tal, og det er formentlig i forbindelse med disse, i nyere tid kortvarige, genkomster, at historien om migrerende gedder fra svenske og tyske bestande er begyndt. Dorte Bekkevold fra DTU Aqua undersøgte genetikken for gedder i de nordlige områder, og skrev på den baggrund en artikel i 2014 med den mundrette titel: ”From regionally predictable to locally complex population structure in a freshwater top predator: river systems are not always the unit of connectivity in Northern Pike Esox lucius”.
Den korte konklusion på artiklen er, at gedder ikke migrerer, men derimod er nogle hjemmefødninge, der helst ikke vil ud og opleve verden. Ligesom med de med den lokale nulevende bestand, og selvom Østersøen er et åbent farvand og tanken om migrerende gedder fra vore nabolande er nærliggende, så er det altså ikke den slags overvejelser en gedde bruger sin tid på. I så stort et farvand som Østersøen er geddebestandene ganske lokale og blander sig genetisk ikke meget med hinanden. Således kan en gedde fra Öland skelnes genetisk fra en gedde fra Rügen.
DTU Aquas velkendte diagram, der viser mængden af kommercielt fangede brakvandsgedder. Som det ses, blev der taget 140 tons i 1969!
Geddefabrikker
I begyndelsen af 2010´erne begyndte de såkaldte geddefabrikker at rumstere: Manglen på vådområder på Sydsjælland og øerne, hvor gedderne havde mulighed for at gyde i vand med lav eller ingen saltholdighed, gjorde, at man måtte se sig om efter alternativer, hvilket er indlysende, når man ser på de landvindinger, der er fortaget gennem tiden – landvindinger i lige præcis de områder, hvor gedderne sandsynligvis førhen har gydt. Som det kan set på kortets markerede områder, er der inddraget mange hundrede hektar vådområde til landvinding. I samme periode blev nærmest alle vandløb gravet dybere for øget afvanding, hvor det sænkede bundniveau betød, at enge ikke længere blev oversvømmet i foråret. At vådområder, der er tilknyttet brakvandsområder, har betydning for brakvandsgeddernes ynglesucces er påvist flere steder i Sverige, og herhjemme er det nærmest ”old news” – se blot følgende citat fra fiskeribiolog Åge Vedel Tåning, der på vegne af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser skrev et advarende brev i 1957 til Statens Landvindingsudvalg i forbindelse med en projekteret inddæmning af Sivet i Præstø Fjord: ”Det valgte projekt vil medføre, at hele vandløbet – Orup Bæk – må afskrives som opvækstvand for ål, og det vil også gå tabt som gydeområde for fjordens store bestand af brakvandsgedder”. De vidste det godt.
Brakvandsgeddefiskeriet i de gode gamle dage
Landvindingerne blev naturligvis ikke færdiggjort samtidigt, men over én kam stod de færdige omkring 1960. Dér var vådområderne væk, og historien om dette arbejde, samt hvad der foregik i kulisserne, er fremragende beskrevet i Kjeld Hansens bøger. Fred være med fortidens synder, vi har alle lov og ret til at blive klogere – og rette op på fejltrinene. Igennem nogle år – i slut 00’erne og start 10’erne – turede jeg rundt hernede på Sydsjælland for at indsamle materiale om fordums brakvandsgeddefiskeri. Med udgangspunkt i de ældre erhvervsfiskere opsøgte jeg historierne fra dengang, og tilbragte mange timer i hyggeligt selskab med kaffe, kage, røverhistorier og diktafon. Samtidig med dette pløjede jeg mig igennem utallige videnskabelige artikler for at lære om forudsætningen for brakvandsgeddens trivsel. Undervejs dukkede nogle nøgletal op: Æggene kan klare op til 7 promille salt, hvis mere end det, går de til grunde. Ynglen kan klare op til 11 promille og de voksne gedder max. 15 promille. Ét af spørgsmålene, som jeg stillede på min tour gik på, hvor gedderne gydede i nyere tid? Én erhvervsfisker fortalte mig, at det gjorde de langs kysterne. Han havde set hvordan de slog ”kolbøtter” inde i sivene om foråret, og at man efterfølgende kunne se æggene, der klæbede på sivene. En anden fisker havde gjort den skarpe og meget opmærksomme observation, at de år, hvor der havde været hårde vintre, og hvor sneen havde ligget længe samt var smeltet sent i geddernes gydeperiode, der havde der været god ynglesucces for gedderne. Her kunne han observere markant mere geddeyngel.
Succesfulde geddegydninger efter isvintre
Det gav god mening med førnævnte nøgletal i mente: Ved den øgede ferskvandsafstrømning i foråret efter isvintre, var der succes med klækningen. Det var værd at undersøge, og jeg begyndte nu at kigge på, hvornår der havde været isvintre. Det kom der følgende ud af: Jeg koncentrerede mig om de isvintre, jeg selv kunne huske, nemlig dem i 1982, -85, -86 og -87, samt 2010, -11 og -12. 2012 er dog ikke kategoriseret som en isvinter, men fra medio januar til medio februar styrtdykkede temperaturen, og en dyne af sne lagde sig over området hernede. I midtfirserne var jeg teenager og havde fokus andre steder, men der blev fanget mange og store gedder i Præstø Fjord, som Niels Vestergaard bl.a. beskrev i en artikel i F&F dec. 1987. I 1993 var det slut, hvilket kunne læses i F&F i maj på Lokalrapportsiden for Sydsjælland, hvor en saltslåning satte ind. Gedderne var væk – igen.
Da brakvandsgeddefiskeriet sidst var vildt
Så gik der en hel del år igen, før der var en enkelt isvinter i 1996, og så kom vintrene fra ’10 til ’12 og lagde, i mine øjne, grunden til det fantastiske fiskeri, som vi netop har oplevet for et par år tilbage. Og fiskeriet var fuldstændig sindssygt! Min egen bedste fisk fra den periode var et veltrimmet muskelbundt på 100 cm rent taget under indian summer fiskeri sidst i september 2011. Og det fortsatte de næste år. Der var fangstgaranti og specielt aftenfiskeriet hen imod skumringen var vanvittigt. Der var gedder, der huggede eller fulgte efter i hvert kast, og man kunne blive helt mæt af at fighte fisk. Det blev bare ved og ved som en anden Duracell-kanin. Når man i dagslys sejlede afsted i jollen i raskt tempo hen over det lave vand, kunne man se gedder, der skød til højre og venstre og efterlade en karakteristisk siltsky på bunden. Drømmetilstande. Drømmefiskeri.
Når jeg forklarer, eller rettere prøver at forklare, følgende idé til andre, så har jeg ikke kunnet undgå at bemærke, at folk efter cirka 20 sekunder får det der ”hvad-snakker-du-om” blik i øj – nene. Også selvom det umiddelbart er personer, som har et godt grundlag for forståelsen af det, og også selvom logikken i det er lige ud af landevejen. Synes jeg. Hvorfor var der så mange ged – der i farvandene hernede frem til 1970, når nu gyde-/vådområderne var væk i 1960? Hvis man kigger på tabellen over isvintre på (længere nede), vil man se, at efter de meget hårde vintre under krigen, kom isvintrene næsten som per – ler på en snor frem til 1970. På trods af en stor saltslåning i 1951 kom gedderne tilbage, så man op gennem 1960’erne fangede enorme mængder: Min påstand er, at den relativt jævne forekomst af isvintre og den deraf følgende øgede afstrømning af ferskvand i foråret, sikrede bestanden.
I Morten Stenaks bog: “De inddæmmede landskaber” findes dette kort. Landvindingerne af Røddinge-Askeby Sø og Borre Sømose, begge på Møn, fremgår ikke af kortet.
Den store saltslåning i brakvandet
Saltslåningen i 1970 bankede gedderne helt i bund, gydeområderne var landvandet og udeblivelsen af isvintre op gennem 1970’erne gjorde, at gedderne ikke kunne få fodfæste. Så kom 1980’er-isvintrene og et opsving et par år senere, og senere igen 2010’er-isvintrene med endnu et opsving. Nu er det ikke just en videnskabelig undersøgelse, jeg har foretaget. Med kun to perioder i nyere tid med en sammenhængende række af isvintre, er mængden af empiri ikke ligefrem overvældende. Så min konklusion kan sagtens behæftes med usikkerhed. Men – da begge perioder er blevet efterfulgt af ret markant tilvækst i brakvandsgeddebestandene, så vil jeg mene, at det med over – vejende sandsynlighed kan konkluderes, at han havde ret, ham erhvervsfiskeren med sin skarpe observation om øget gydesucces blandt brakvandsgedderne i forbindelse med isvintre.
Geddefangsterne i det brakke er nu igen klinget af, og vi har ikke haft isvintre siden 2012. Stege Nor er epicentret for brakvandsgeddebestanden, og har med al sandsynlighed været det siden 1960. Blandt andet Brakvandscuppens faldende fangsttal indtil den stoppede vidner om tilbagegangen, og bestanden i mit lokale geddevand, Præstø Fjord, er blot en skygge af sig selv. Når jeg tænker på, hvor mange gedder der var dengang i 2013-14 år siden, og på hvordan det er nu, så fortæller det mig noget om, hvor stor en rekruttering, der er behov for – blot for at kunne bevare status quo. Spørger du mig vil de sløje tilstande fortsætte, med mindre vi får isvintre eller får genetableret vådområderne.
Flere vådområder for at sikre brakvandsgedderne
Isvintre, der skal være med til at sikre fremtidige geddebestande ved Sydsjælland og øerne, er desværre næppe værd at satse på, når vi tænker på den globale opvarmning. Flere vådområder er derfor fremtiden, hvis der skal sikres en permanent bestand af brakvandsgedder til glæde og gavn for alle. Og så skal der lige tilføjes de øvrige gevinster ved vådområder, som optag af næringssalte og øget fugleliv, planter, blomster, insekter – biodiversitet. Det er den ene naturperle efter den anden, der kunne genopstå for ganske overskuelige midler, og det er temmelig små penge, der kræves for blot at kunne tilbagelægge nogle af de mange hektar indvundet land. Det kræver kun velvillige lodsejere samt, at der bliver taget en beslutning om at afsætte disse midler, så man atter kan se kæmpegedder demonstrere deres magt i Storstrømmen.
mar 24, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat, Portrætter
Linda fisker selv meget på kysten – bl.a. efter de havørreder, som hun selv har været med til at producere.
Linda Bollerup er biolog, medlem af bestyrelsen i DSF, suppleant i bestyrelsen for Dansk Lystfiskeri – samt har arbejdet med produktion af laksefisk de sidste 18 år. Vi har fået en snak med Linda, der om nogen har stor praktisk erfaring med produktion og udsætning af ørreder.
AF JENS BURESELL
LINDA deltager gerne der, hvor hun føler, at hun måske kan være med til at gøre en forskel. Hun er uddannet biolog fra SDU i august 2004. – Jeg var så heldig at få arbejde på Fyns Laksefisk allerede fra d. 1. april 2004, og havde nogen hårde første måneder med færdiggørelse af studie samtidig med nyt job, fortæller hun. Jeg har taget diverse vandløbskurser igennem årene bl.a. elfiskekursus, bestandsanalysekursus, vandløbskurser, diverse akvakulturkurser m.fl. – og så har jeg fornylig færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse. Mit arbejde er min fritid, og min fritid er mit arbejde.
Fiskemester på Fyns Laksefisk
Igennem de sidste 18 år har Linda været fiskemester hos Fyns laksefisk. – Mine opgaver er meget alsidige. Jeg passer fisk/æg (daglige opgaver), gør anlæg rene, elfisker, stryger fisk, har rundvisninger, taler i telefon – og meget hvis du spørger andre, udtaler mig til pressen, deltager i mange møder med både interne og eksterne, arbejder i weekend og helligdage, er på tilkald, sætter fisk ud, laver bestandsundersøgelser, specialistopgaver for eksterne samarbejdspartnere samt en masse administrativt arbejde herunder søger diverse tilladelser, snakker med eksterne samarbejdspartnere, planlægger elfiskeri og udsætninger og meget, meget andet. Derudover så er jeg nærmeste leder for 9 medarbejdere.
Eller sagt på en anden måde. Linda har utrolig stor praktisk erfaring med alt, hvad der vedrører opdræt og udsætning af ørred. Vi har stillet hende 8 spørgsmål:
Hvor mange kystørred er vildfisk?
1 – Du fisker selv efter havørred på kysten, og kan som opdrætter let kende opdrætsfisk fra vildfisk. Hvad tænker du frekvensen af hhv opdræts og vildfisk er derude på kysten?
– Jeg fisker selv og det giver mig mange gode oplevelser, siger hun. – Jeg og mine medfiskere tjekker altid fiskene for at se, om de er vilde eller udsatte. Er vi i tvivl, så er de vilde. Fyns Laksefisk er blevet bedre til at lave fisk og de udsatte er blevet svære at genkende. Jeg har oplevet fisketure, hvor alle fisk har været udsatte (10 ud af 10) og ture hvor fordelingen har været mere moderat. Men jeg oplever næsten altid at se udsatte fisk. Et bud på en gennemsnitslig fordeling er ca. 60/40 (udsatte/vilde), der hvor jeg fisker.
Linda tilbringer meget tid i og ved de danske åer – blandt andet for at elfiske.
Udfordringer når der skal produceres udsætningsfisk
2 – Når moderfisk skal indsamles og æg/sæd skal befrugtes – hvilke praktiske problemstillinger kan der være – og hvad er den begrænsende faktor for hvor mange udsætningsklare fisk man får?
– Moderfiskene bliver fanget/elfisket af både personale på Fyns Laksefisk og en masse frivillige gode folk, forklarer hun. – Elfiskeriet i november/december foregår i tæt samarbejde mellem Fyns Laksefisk og sportsfiskerne. Sportsfiskerne yder en kæmpe indsats og uden det samarbejde, var der ikke noget projekt. Elfiskeriet foregår i mange forskellige åer på Fyn, og der er ikke to sæsoner, der er ens. Nogen sæsoner er der fra starten af meget vand, og det kan være svært at finde fiskene. Andre sæsoner er der ikke så meget vand, og fiskene er måske ikke trukket op endnu. Der skal foreligge tilladelser til alt, og der er ikke frit slag i bolledejen i forhold til, hvor vi gerne vil elfiske. Hvis der er meget vand i åerne, er fiskene trukket godt op i systemet – og måske til et sted, hvor vi ikke har adgang. Det betyder, at en begrænsende faktor kan ofte være, om vi har adgang til/tilladelse til at elfiske. Fiskene bevæger sig jo rundt op opad og står måske ikke lige der, hvor vi må fiske. En mere fleksibel adgang ville være ønskværdigt. ’
– Sammen med sportsfiskerne gør vi meget ud af at forsøge kun at tage fisk med hjem til lakseriet, som kan stryges. Det medfører så, at der sorteres grundigt i moderfiskene ved/i åen. Fisk der er udleget/delvis udleget, skadede fisk, fisk med svamp, hunner der slet ikke er klar til strygning osv. hjemtages ikke. Langt de fleste år opnår vi det ønskede antal æg, men nogen år skal der ledes lidt længere tid og gås lidt flere meter i åen for at finde moderfiskene.
Udover at lede det daglie arbejde på Fyns Laksefisk, sidder Linda også i bestytrelsen for DSF.
Udfordringer med udsætningerne
3 – Hvad er dine oplevelser med mortaliteten: Hvilke fisk har en højeste overlevelserate i hhv åen og på kysten – og hvorfor?
– Hvis du spørger til smolt, der lige er sat ud tæt på mundingen, så er de helt sikkert et nemt offer for f.eks. skarver, men når først de er på kysten, så er min oplevelse, at de hurtigt søger skjul under tangplanter mm, fortsætter hun. – Det er derfor meget vigtigt at passe på smoltene de første dage efter udsætning i åen og især i nogen vandløb er det ekstra vitalt for fiskene. Fiskene er afkom af vilde fisk, så de har deres instinkter i behold – og når først de lige er “landet” i naturen, så opfører de sig naturligt.
4 – Hvis man ville skrue op for udsætninger – vil det kunne lade sig gøre at indsamle større mængder af fisk til strygning uden at det går ud over outputtet af vildfiskene gydning – og i givet fald, hvordan skulle man gøre det?
– Der kunne godt indsamles lidt større mængder, siger hun. – I hvert fald i nogen åer/vandløb. I nogen vandløb trækker der så mange fisk op, at der ikke er gydemuligheder til alle og de gyder “oven i hinanden”. Et lokalkendskab samt en registrering af gydebanker/moderfisk ville være vigtigt forud for elfiskeri af “nye” vandløb. Min oplevelse er, at i nogen vandløb er der mange moderfisk og ikke plads til alle, og i andre vandløb skal man ikke elfiske flere moderfisk.
Linda Bollerup i fuld færd med at indfange moderfisk.
Mundingsudsætninger af havørred
5 – Hvad er din holdning til mundingsudsætninger som vi kender dem – og hvorfor?
– De mundingsudsætninger, som jeg har kendskab til, giver i stor udstrækning god mening og gavner fiskeriet uden at genere de vilde fisk, pointerer hun. – De er afkom af vilde lokale fisk, og jeg ser mange udsatte fisk, som er blevet store samt flotte. Disse fisk indgår i de nye generationer, og indgår således i fiskeriet. Det fynske havørredfiskeri ville slet ikke være det samme uden udsætninger. Når det er sagt, så skal vi blive ved med at arbejde for – samt have fokus på et bedre vandmiljø. Vores vandmiljø, herunder både vandløb og fjorde/havet, lider, og der forestår et langt samt stort arbejde. Jo flere der fisker, desto flere bekymrer sig for vandmiljøet – og jo flere får øjnene op for de unikke oplevelser, som fiskeriet kan give.
6 – Hvordan kan det evt gøres bedre?
– Opdræt og udsætninger skal foregå på en bæredygtig måde forstået på den måde, at fiskene skal være afkom af vildfisk, opdrættet på en bæredygtig måde, sættes ud der hvor det giver mening og passes på i de første dage efter udsætning, fastslår hun. – Min tilgang er, at vi altid kan forbedre og optimere, så det vil give mening at forsøge at finde ud af, hvordan vi får mest ud af udsætninger.
Linda med dagens elfiskefangst – en flot ørred.
Flere havørreder på kysten?
7 – Hvad er din holdning til evt kystudsætninger – og hvordan kunne man evt gøre dette bedre nu ifht halvfemserne?
– Jeg har ikke selv oplevet at fiske i de glade halvfemsere, da der var kystudsætninger. Men jeg ved, at man har tendens til at huske de gamle dage som meget bedre. Jeg har hørt om folk, der fangede mange flere og større fisk dengang, og jeg har hørt om folk der aldrig så skyggen af en havørred på trods af, at de fiskede meget. Til gengæld fangede de torsk. Jeg ved også, at de tidligere udsætninger af dambrugsørreder gav større fisk. De fisk, der udsættes nu, er afkom af vilde fisk, og det genetiske materiale er stort samt varieret, hvilket giver fisk i mange forskellige størrelser og ikke kun store fisk. Jeg tænker, at vi skal fortsætte med at avle på vilde fisk og lave fiskene så naturlige, som vi kan.
8 – Hvis målet er et markant bedre kystfiskeri overalt i landet, hvordan ser du den optimale udsætningsstrategi på den lange bane?
– Jeg tror ikke på et markant bedre kystfiskeri overalt i landet. Jeg tro på, at det kan forbedres på flere måder – både ved udsætninger og selvfølgelig ved markant bedre vandmiljø – men vi er nødt til at se på, hvor det giver mening at sætte fisk ud. Vi skal ikke sætte fisk ud i blinde. Vi er også nødt til at tænke ud af boksen og prøve os frem med andre strategier f.eks. kystudsætning hvor det giver mening. Måske et forsøg med en prægning på et vandløb ved at have dem i et bur i et par dage, inden de sejles ud på. Jeg ved også, at skarver er et KÆMPE problem – også for ørreder. Et problem vi er nødt til at forholde os til. Og skarven forsvinder ikke, selvom der ikke sættes fisk ud. Skarven er et problem langt uden for Danmarks grænser. Da jeg i 2008 arbejdede sammen med en ungarer i Bosnien, talte han om skarver og om, hvor stort et problem de er i mange lande. Vi er altså nødt til at hæve os op i en helikopter og se ned på alle de forskellige udfordringer der er. Og arbejde sammen i stedet for at sidde bag skærmen og bekrige hinanden og tale om udsætninger eller ej. Der er desværre meget større problemer end hvor vidt vi skal have udsætninger eller ej. Vores natur lider og vi hjælper naturen bedre ved at stå sammen.
mar 22, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Video
Med et Deeper kasteekkolod er det super nemt at genere et dybdekort i realtid. Alt hvad du skal gøre er at kaste rundt i fx vifteform over området, hvor du vil fiske. Når du spinner ind samkører Deeper data for positioner og dybder – og skaber på den måde et super detaljeret dybdekort over fiskepladsen. I denne video forklarer Jens Bursell dig hvordan du gør.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
