GYRODACTYLUS – GLEM DEN IKKE

I Skjern Å findes der heldigvis ikke Gyrodactylus, men blot mere uskyldige havlus, som du kan se på denne laks, der lige er steget op fra havet.

Den frygtede lakseparasit Gyrodactylus salaris kan udradere en laksebestand i et helt vandsystem, hvis der er tale om den patogene – eller sydomsfremkalende – form. Det har man vidst længe, men man har en tendens til at glemme gammel viden. Så pas på, når du fisker i fx Mørrum eller nogle af de norske elve, hvor denne parasit i sin patogene form findes. Den kan nemlig spredes til vores egne lakseåer – og ødelægge dem, hvis ikke man passer på.

AF JOHAN WEDEL NIELSEN, BIOLOG

En fluefisker fanger en flot laks i Mørrum, lander den i sit fangstnet og sætter nænsomt fisken ud. men i nettet har sat sig en Gyodactylus salaris af den sygdomsfremkaldende form. Dagen efter fisker samme lystfisker i Skjern å og er heldig at fange endnu en laks. Det endnu fugtige fangstnet findes frem, og det lykkedes at lande og genudsætte endnu en flot laks, hvorpå den potentielt patogene parasit fra Mörrum nu har sat sig. Efter nogle år uddør laksen i Danmark, og trods af flere forsøg på at udrydde den nyligt introducerede patogene Gyrodactylus ved at sprede gift i hele å systemet, så lykkedes det ikke, for parasitten overlever hver gang i små bække. Til sidst må man opgive, og laksen er tabt for evigt. Dette er et fuldstændig realistiske skrækscenarie, der kan udfolde sig, hvis man ikke træffer de rigtige forholdsregler, når man har fisker forskellige laksevande og flytter imellem dem.

Hvis man ikke kender til Gyrodactylus salaris lyder det lidt overdrevet, at et enkelt fugtigt fangstnet kan udrydde de danske laks, men det er desværre ikke en overdrivelse. Gyrodactylus i en ikke sygdomsfremkaldende version findes iøvrigt i forvejen i begrænset omfang i Skjern Å. Det er den patogene form fra Norge og Sverige, vi skal sørge for ikke kommer ind i vores vande.

Den norske historie

I Norge betød udbygningen af vandkraft, at laksebestanden i mange elve blev decimeret eller udryddet, som det er sket så mange andre steder. For at opretholde laksebestanden blev kraftværkerne pålagt at udsætte laksesmolt. I 1974 besluttede man at udsætte svenske laksesmolt fra Østersøen i elven Vefsna, og det var dumt.

Østersølaksen er nemlig resistent mod Gyrodactylus, da parasitten er naturligt hjemmehørende i Østersøen. Det betød, at de udsatte laksesmolt tog parasitten med sig til Vefsna, hvor de lokale atlanterhavslaks ikke er tilpasset gyrodactylus. Bestanden af laks i Vefsna blev derfor udryddet, og Gyrodactylus blev spredt til over 50 elve. Ofte ved man ikke, hvordan Gyrodactylus er blevet spredt, men lystfiskere har helt sikkert flere gange været med til at sprede parasitten pga uvidenhed om faren.

Johan Wedel Nielsen er biolog og arbejder med akvakultur.

Johan Wedel Nielsen er biolog og arbejder med akvakultur.

Da man efterhånden fandt ud af, hvad der ødelagde laksebestandene, gik den norske regering i gang med at forsøge at udrydde Gyrodactylus. Dette er primært foregået med rotenon, en kraftig fiskegift, for uden vært ingen parasit. Det er voldsomt at forgifte et helt vandsystem for at slå alle laks og ørred ihjel, for selv den mindste lille bæk kan holde fisk og virke som reservoir for Gyrodactylus. Flere forsøg på at udrydde parasitten i elvene er da også slået fejl, og så har hele massakren har været til ingen nytte.

Status er nu, at 32 elve er raskmeldt og  18 elve er smittede i Norge. Af de 18 smittede er de 11 behandlede og man venter nu og ser, om parasitten er væk. De sidste 7 elve er omkring de to store vandsystemer Driva og Drammen. Både Driva og Drammen skal behandles med rotenon, om end der foregår en kraftig diskussion, om det kan gøres med mindre drastiske midler som kloramin eller aluminiums ioner, som begge kan slå Gyrodactylus ihjel uden at slå laksen ihjel. En ting er sikkert: Når først man begynder at pumpe palletanke med rotenon ud i elven så skal man sørge for at slå alt ihjel, for ellers er det hele spildt.

Gyrodactylus er egentlig et fascinerende dyr, den kan dele sig ukønnet, så der skal ku én enkelt parasit til at skabe en bestand. Man kan se det lille foster af den næste generation inden i en gravid Gyrodactylus. Men inden i fosteret er allerede skabt den næste generation, for fosteret er gravid inden fødslen! For at fasthæfte sig til laksen har Gyrodactylus 16 små kroge, som den bruger til at hæfte sig fast. Når den flytter sig afsted over laksen laver den 16 små huller hver gang. Udover disse huller spiser parasitten laksens hud og slimlag, og efterhånden dør laksen af ødelæggelsen af dens hudoverflade samt sekundære infektioner.

Den russiske forbindelse

Det sidste nye fra gyrodactylus fronten er, at parasitten desværre er kommet til Rusland, nærmere bestemt Pak og Shovna i nedre Tuloma bassinet tæt ved Murmansk på Kola halvøen. Dette er meget trist udvikling, da det bliver vanskeligt at udrydde Gyrodactulys i Rusland. Parasitten kan nemt spredes til andre elve på Kola eller to de to mega floder Pechora og Severnaja Dvina der sandsynligvis er Europas to vigtigste laksefloder. Du kan læse mere om dette i den nye ICES rapport, der går i dybden med status af de forskellige laksebestande i Europa.

Det er egentligt meget nemt at undgå Gyrodactylus i Danmark: Alle lystfiskere skal bare lade være med at importere den fra Østersø området, Norge eller Kola. Parasitten er meget følsom overfor udtørring eller frostgrader. Derfor sørg for at tørre alt dit udstyr meget grundigt efter at have fisket laks i et område og skal fiske i et nyt vandsystem. Alternativt kan man fryse det ned -18C i en kummefryser. Gør det og glemt det aldrig. Så slipper vi for at skulle til at tippe en tankvogn rotenon i Skjern å.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

RED BÆKØRREDERNE

De danske og sjællandske bækørredbestande har skrantet foruroligende de sidste mange år. Bestandene er i 2020 så langt nede, at man nu for alvor arbejder hårdt på at finde årsagerne for at kunne gøre noget ved det.

AF JENS BURSELL

Jens Bursell med stor bækørred fra å på Sjælland

Jens Bursell med flot sjællandsk bækørred taget på in-line spinner, der muliggør afkrogning 100 % under vand med pushback-disgorger.

– Fishing Zealand, Den Sjællandske Grusbande og Roskilde Kommune afholdt derfor et åbent møde om den kritiske situation for de sjællandske bækørredbestande i den gamle byrådssal på Stændertorvet i Byens Hus i Roskilde søndag den 19 januar, fortæller Rune Hylby, der er bandeleder for Den Sjællandske Grusbande til Fisk & Fri.

Oplæg om bækørredernes udfordringer

Med til mødet havde man inviteret to oplægsholdere – Kaare Maniche Ebert fra DSF og Henrik Ravn fra DTU Aqua, der er en af landets førende eksperter på netop bækørred.

– En af Kaare Maniche Eberts mest væsentlige pointer var, at årsagen til tilbagegangen ikke nødvendigvis er den samme i alle vandløb, fortsætter Rune. – Alle åsystemer har deres unikke udfordringer, hvor det nogle steder fx i Jylland kan være fx prædation fra skarv eller odder, der er hovedårsagen, mens det i andre vandløb – eksempelvis på Sjælland – kan være udtørring af vandløbene om sommeren, der er den udløsende faktor.

– Henrik Ravn fremhævede tre vigtige indsatsområder for fremme bækørred populationerne, beretter Rune: 1) Mere bæredygtig forvaltning af fiskeriet – eksempelvis ved et total forbud mod hjemtagelse af fisk, 2) Regulering af skarv bestandene og 3) Udlægning af flere skul til fiskene – fx trærødder, grene, store sten og lignende.

Workshops om bækørreden

– Efter oplæggende blev der dannet fire mindre workshops, hvor grupperne diskuterede måder at løse udfordringerne på, hvorefter de enkelte grupper holdt oplæg om det, de kom frem til, fortsætter Rune. – Under diskussionerne blev det blandt andet nævnt, at man måske skulle kigge på fødebegrænsning som en anden mulig faktor for tilbagegangen i åerne, fordi netop mange af de insekter, som ørrederne spiser, også er i tilbagegang mange steder.

Et andet emne der var oppe var mulighederne for at lave fredning eller lokale reservater, hvor der var fiskeri forbudt – for på den måde at skabe områder der kunne bruges som reference og  opformeringscentral for ørrederne i åen. Prædation fra mink og odder blev også diskuteret, eftersom dette i nogle områder også en faktor, der er med til at gøre det svært for bækørred bestandene.

Ændret udsætningspraksis påvirker bestanden

– På udsætningsområdet blev det også diskuteret, hvorvidt det, at man ikke længere sætter ørred ud højt oppe i åerne, men i stedet i mundingerne, kan have været en del af årsagen til den faldende bestand af netop bækørred, forklarer Rune. – Udfordringen ved at udsætte højt oppe i vandløbet kan dog være, at man får en situation, hvor de unaturlige udsatte fisk konkurrerer med de vilde ørreder, der er klækket naturligt i vandløbet.

 Nye møder på Fyn og i Jylland

– Der var ikke en konkret konklusion på mødet, men man arbejder videre på at bruge diskussionerne som inspiration til at lave en slags håndbog for, hvordan man bedst kan gribe situationen and i de forskellige vandløb i forhold til de specifikke lokale udfordringer der er, understreger han. – Vi har nu nedsat en gruppe på fire mand, der går videre med dette. Fælles for deltagerne var, at det ville være rart at have sparring med de øvrige landsdele og man opfordrer til at lave lignende møder i Jylland og på Fyn, for at få fælles fodslaw for en god kurs i forhold til de tiltag, der skal gøres, for at vi kan få bestandene på ret køl igen.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Helt konkret var der en enkelt forening, som meldte ud, at de nok ville indføre totalt forbud mod hjemtagning af bækørred i deres lokale vande. Der er ingen tvivl om at, hvis udviklingen fortsætter i samme negative retning for bækørredbestandene, så er det ikke sikkert, at der overhovedet er et bækørredfiskeri om nogle år, slutter Rune Hylby, der igennem mange år har gjort et fantastisk stort stykke arbejde for de sjællandske ørredbestande.

HVOR KOMMER DE STORE SYDØSTDANSKE HAVØRRED FRA?

Det tænker jeg tit på, når jeg fisker fra Stevns, og der er gang i fiskeriet. Selvfølgelig stammer nogle af dem fra andre åer i regionen, men især i Østdanmark, er det begrænset hvor mange vandløb, der kan producere havørreder i større mængder.

TEKST: JIM PEDERSEN, FOTO: DAVID SEMAJER-GARIC OG JIM PEDERSEN

Sammen med Jesper Fohrmann og Søren Lænkholm har vi været på besøg ved Nybroåen, hvor vi havde aftalt møde med repræsentanter for Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeklubb YFS.

fotofælde ved Nybroån

Søren Lænkholm og Göran Svensson inspicerer fotofælden ved Nybroån,

Nybroån leverer

Foreningen var repræsenteret af Anders Karlsson og Göran Svensson, og det var med stolthed, at de præsenterede os for deres fisketæller – et anlæg, der er placeret ved Köpingebro, fem kilometer opstrøms for mundingen.

Udover at tælle de fisk, der svømmer forbi fisketælleren, bliver hver eneste fisk videofilmet og længden af ørrederne måles ved samme lejlighed. Fisketælleren registrerer også, om der er tale om en opgangs- eller nedgangsfisk. Du kan selv følge med via dette link og i videoklippet her i artiklen, kan du selv se et  eksempel på havørreder. der er gået op i åen i 2019:

Fotofælden der tækker havørred i Nybroån.

I 2019 svømmede 7500 havørred op igennem fotofælden i Nybroån.

Antallet af havørreder der har passeret fisketælleren opstrøms i 2019 har været fuldstændigt vildt. Over 7.500 havørreder er det blevet til. Og der er tale om store fisk med høj gennemsnitsstørrelse omkring 65 til 90 cm. Den længste havørred der gik op i 2019 var hele 106 centimeter!

2100 opgængere på én dag

En af efterårsdagene i 2019 vil gå over i skandinavisk havørred historie: Her gik der efter et kraftigt regnvejr og dertil hørende meget vand i Nybroåen hele 2100 havørreder op i åen! Når havørrederne har passeret fisketælleren, så har de adgang til cirka 40 km vandløb. Det siger sig selv, at det er seriøst meget yngel, der bliver produceret. Men sådan har det ikke altid været. Den lokale fiskeklub Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeklubb, har i over 70 år kæmpet for at gøre Nybroåen til den fiskerige å, den er i dag. Læs mere om det utrolige arbejde her.

Medlemmerne skal deltage i arbejdsweekender, hvor der arbejdes med forbedringer for havørrederne.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Danskere nyder godt af svenskerne arbejde

Der er i min optik ingen tvivl om, at mange af de fine havørreder vi fanger ved Stevns, Møn og Falster, kommer fra Nybroåen. Så herfra skal der lyde en stor tak til de mange frivillige, der arbejder for at forbedre forholdene for havørrederne i Nybroåen.

TRo flotte balnke havørred til David Garic

To flotte kystørred taget på Stevns af David Semejar-Garic.

Men – der skal selvfølgelig også lyde en stor tak til de mange frivillige i Danmark, der også arbejder på at forbedre forholdene for havørrederne i de danske åer. Et par på eksempler på dette arbejde, som vi vil kigger nærmere på her, er Grusbanden og Esrum Ålaug – men også de mange foreninger og andre sammenslutninger på Sjælland yder en flot indsats.

Grusbanden

Bandelederen for Grusbanden hedder Rune Hylby. Han er en utrættelig leder for mange aktiviteter på Sjælland, Lolland og Falster – samt en stor inspirationskilde for både unge og gamle. Rune har med sin positive og smittende arbejdsindsats igennem tiden hjulpet mange i gang med det store slid, som det er at udlægge gydegrus. Læs mere om Grusbanden her.

Esrum Ålaug

I Nordsjælland har vi Esrum Å, der udmunder nær Dronning Mølle. Esrum Å får især sit klare vand fra Esrum Sø. Men også de mange tilløb bidrager med at sikre en god og stabil vandføring året rundt.

Formanden for Esrum Ålaug, Søren Lænkholm, fortæller, at man ved den årlige el-fiskning fangede i 119 havørreder på halvanden fiskedag. Man havde for en sikkerheds skyld afsat to weekender til arbejdet, men de mange frivillige fik sig en slags ekstra friweekend i år, for ved strygningen blev det til otte liter rogn, som bliver til 70.000 ørredeyngel. En dag var altså rigeligt til at skaffe det avlsmateriale, man havde brug for.

Søren Lækholm, der var med til Nybroåen, var meget imponeret af fisketælleren. – Sådan en vil vi også have ved Esrum Å, var hans kommentar. –  Den kan være med til, at give en større forståelse for havørredernes liv i Esrum Å.

Læs mere om Esrum Ålaug her.

Tak til alle de frivillige

Hvor er det fedt med alle de frivillige og utrættelige lystfiskere, der hjælper til med til at sikre, at vi fortsat kan fange havørreder fra kysten. Hvis du er fristet til, at give en hånd med, så skal du bare kontakte en af de lokale foreninger. De vil tage mod din indsats med glæde.

 

 

 

Fiskens hørelse

Hvad ved du egentlig om fiskens hørelse? Kan fisk høre, når man taler over vand? Hvad registrerer sidelinjen? Kan fisk lokalisere en lydkilde uden brug af andre sanser? Følg med biolog Kasper Ramkær og udnyt denne viden til at effektivisere dit eget fiskeri.

Tekst: Kasper Ramkær

(mere…)