De første par gange Bettina var alene på Lillebælt, blev der kigget noget efter hende – for der kan være langt i mellem de kvinder med egen båd, der fisker alene på Lillebælt.

Småbådsfiskeri efter torsk i Lillebælt er ikke hvad det har været, men alligevel lykkedes det altid nogen, at finde fisk, når de er ude. En af dem er Bettina Jørgensen – en af Lillebælts virkelig ihærdige lystfiskere, der her deler ud af sin viden med fiskeriet, der starter igen efter fredningen den 1 april.

 

AF THOMAS GRAVERSEN

 

DET SER LEGENDE LET UD, da bilen bliver bakket til, båden sat i vandet og grejet rigget til. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne, når Bettina skal fiske torsk i Lillebælt. Der er ingen tvivl om, at hun brænder for fiskeriet, og der skal også en eller anden form for viljestyrke og interesse til, hvis man stort set hver weekend året rundt, kører sin båd fra Midtjylland ned til Lillebælt for at fiske. Men det er jo netop også denne vedholdenhed, der får hende til at skille sig ud fra mængden. Og netop i Lillebælt, er hun efterhånden også gået hen og blevet et småkendt ansigt. Der bliver lagt mærke til hende ved det lille slæbested, allerede når hun ankommer til pladsen med sin bil og båd.

Der er ikke tid til meget snak på land, da forholdende denne morgen er perfekte, og vandet simpelthen bare trækker for meget. Så nærmest i samme øjeblik den sidste taske er sat i båden, slippes fortøjningerne og båden glider af sted ud over vandet.

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

 

Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet om - kring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størr elserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo.

Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet omkring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størrelserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo, som den dag i dag er hendes PR-torsk fra Lillebælt.

 

Et helt liv med lystfiskeri

Mens vi nærmer os dagens første spot, fortæller Bettina hvordan interessen for fiskeriet blev skubbet i gang af hendes far, som tog hende med på ture til de lokale Put and Take søer, da hun var lille. – Det var rigtigt hyggeligt, og der blev tilbragt mange gode stunder ved søerne, fortæller hun.

– Men det hele tog for alvor fart, da jeg for et par år siden var på firmaudflugt, hvor der skulle fiskes fra turbåd. Den gang skulle der fiskes efter fladfisk, og for første gang, fangede jeg noget i saltvand. Jeg blev bare grebet af hele naturoplevelsen på vandet, og de første tanker om egen båd begyndte allerede der at poppe op.

Bettinas første båd var en lille gummibåd, som flittigt blev brugt Vejle Fjord efter sild, makrel og hvad der ellers lige kunne fanges. Senere kom der en noget større båd til, før hun til sidst fandt det sæt hun bruger i dag, som består af en Ryds 430 GT med en 30 HK motor på. Selvom sættet er fra 1995, virker det rigtig godt til den type fiskeri, som der dyrkes i Lillebælt.

Torsk i Lillebælt

Ved den gamle Lillebæltsbro bliver Bettina ekstra opmærksom. – Se nu det skib, der skal igennem her, siger hun. – Den slags skal man virkelig holde øje med. For selvom vi ofte er en del både på vandet, og stemningen er god samt fiskeriet godt, så må man aldrig glemme, at det er et trafikeret farvand vi fiskeri i, og at man hele tiden skal være opmærksom på sine omgivelser. Det kan hurtigt gå galt, hvis man glemmer at tage højde for andre både, strømmen, evt. garn i området og generelt den skibstrafik med større skibe, der kommer igennem her. Da skibet er sejlet igennem og bølgerne knap nok har lagt sig, bliver båden straks placeret til det første drev ned over området med sten ved bropillerne. Der sidder selvfølgelig allerede grej på begge hendes stænger, og motoren når kun lige at gå ud, før fiskeriet er i gang.

 

En rigtig stor del af Bettinas fri - tid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.

En rigtig stor del af Bettinas fritid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.

 

Ligesom med alt andet fiskeri, kan der komme perioder i Lillebælt, hvor fiskene nærmest helt udebliver i flere timer – for derefter at vende tilbage og give et fantastisk fiskeri. Det gælder derfor om at væbne sig med tålmodighed, når først man er kommet af sted. Og finder man først områderne med torskene, så er chancen for en af de større torsk der altid.

Torsk i Lillebælt – hvor og hvornår?

– Særligt omkring den gamle Lillebæltsbro, hvor vi er nu, kan der virkelig være mange fisk, men også rigtig mange både, understreger Bettina. – Man skal derfor ikke blive overrasket over, at man nogle dage fisker virkelig tæt på andre. Men stemningen er ofte rigtig god, og så kan man jo få sig en snak med dem man fisker ved siden af, mens strømmen tager os med ned over pladserne.

– Det var lige her, at jeg fik min seneste store torsk omkring de 7 kilo, så det er et godt sted, hvor det kan betale sig at ofre noget fisketid, når man er ude. Hvis der skal opsøges nye pladser, er det gerne områder med sten, eller generelt bare en hårdere bund, der bliver kigget efter. Her hjælper et godt ekkolod, som gør det muligt meget nemmere at finde disse områder. Ud over de førnævnte områder, er det generelt skrænter, huller og så broerne, der virkelig kan holde føde og fisk. Derfor besøger jeg også jævnligt de pladser, hvor der er god afveksling på bunden. Selvom der nogle steder i Lillebælt kan være rigtig dybt, er det ofte omkring de 30-40 meter, at jeg starter ud. Sker der ikke noget, må man være kreativ, og opsøge nye områder der måske kan holde på fiskene.

 

Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.

Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.

 

Bettinas grej til torskefiskeri

Om Bettina fisker det ene eller det andet sted, så er der ikke den store variation i grejet, der anvendes. Det er typisk en kombination af et forfang med sprutter og farverige pirke fra 100-200 gram. – Også her må der gerne sidde en sprutte på for at give det lidt ekstra liv nede ved bunden, smiler hun. – På det seneste er jeg dog begyndt at eksperimentere med jigs af forskellige slags, så nu må vi se om det bliver min nye foretrukne agn.

Ud over mit endegrej, har jeg også altid minimum to stangsæt med ude. Det er der flere grunde til, og den primære er selvfølgelig, at hvis der skulle opstå problemer med den ene, så kan hun hurtigt skifte stang og fiske videre med den anden. Mit sæt består af to Shimano Torium 16 HG- L hjul samt to Shimano Beastmaster stænger i 7,6 fod. Umiddelbart kan de to sæt se ens ud, men der er en lille forskel på fiskehjulene.

Netop fordi der bliver fisket så meget, er det dejligt med et fiskehjul, hvor håndtaget sidder i den modsatte side. På den måde kan jeg skifte stangsæt, og fiske med den anden hånd. Og så er det jo ligesom at starte på en frisk, hvorefter jeg er klar til et par timer mere, siger hun med et glimt i øjet.

 

Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiske - riet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.

Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiskeriet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.

 

Alle de gode fiskeoplevelser

– Ud over de oplevelser, som selve fiskeriet, naturen og en helt dag på vandet giver mig, så betyder den sociale del også meget, understreger hun. – Vi lever i en meget materialistisk verden, hvor meget handler om penge, titler og status. Ham i Mercedesen tror han er mere end ham i en Skoda. Men når vi mødes på vandet, er vi alle lige og vi har en fælles hobby, som driver os ud i al slags vejr. Den fællesnævner gør det utroligt let at snakke med folk og møde nye mennesker. Hvad enten man er på slæbestedet eller i båden på vandet, kommer folk forbi og spørger, om man har fanget noget og hvad man fisker med. Og det er bare rigtig hyggeligt – slutter Bettina.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018

 

Forshaga Sportsfiske Akademin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This