mar 15, 2020 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Predatorfiskeri
Med de nye Releasefly Connectors – her monteret på en Pattegris fra Unique Flies – er det ekstremt let at opnå en langt højere landingsrate samtidig med, at man skader fiskene betydeligt mindre – uden brug af specielle knuder eller avancerede takler. Releasefly Connectoren er i princippet blot en lille elegant krogholder, der muliggør brugen af langt mindre tre- eller enkeltkroge.
Uanset om du fisker dine fluer med fluestang eller bombarda, vil du opnå en markant højere landingsrate samt gøre mindre skade på fiskene ved at fiske din flue release-style – og med den nye Releasefly Connector er det super let. Det tager 10 sekunder at modificere fluen, og du skal slet ikke binde noget takel. Mere simpelt bliver det ikke. Her kan du se, hvordan du bruger systemet til havørred og gedde.
AF JENS BURSELL
IDÉEN til Releasefly Connectoren fik jeg samtidig med, at jeg udviklede Release Connectoren til gennemløbere og rørfluer i vinteren 2017/18.
Det smarte ved Releasefly Connectoren er, at man kan fiske den lille trekrog, så den er semi-fikseret – dvs fastgjort på en måde, så den sidder helt fast under kast og indtag, men let kan frigive sig i det samme fisken hugger. Derved opstår der ikke brækstangseffekt på den lille trekrog, der typisk er str. 14 på kystfluer og str. 6 på geddefluer.
Særligt når man fisker langfibrede fluer som fx rejeimitationer, tobisfluer eller forskellige typer af flashfluer til gedder, er denne montage at foretrække frem for en løsthængslet krog, som det ses på L-rigget og det originale releaseflue-takel.
Ulempen ved forløberen for Releasefly Connectoren – Click release systemet er, at det er lidt besværligt at lave, og at det kræver øvelse at lave release-mekanismen ensartet hver gang. Det var med dette i baghovedet, at jeg gik i gang med at designe min Releasefly Releasefly Connector, hvor releasemekanismen er 3D printet, så den produceres 100 % ensartet.
I stedet for at fumle med fluorocarbon stykker, der skal brændes, bevikles og limes på for at kreere click-release mekanismen, så limer du blot Releasefly Connectoren på den afbidte krogwire. Og – i forhold til click-release mekanismen styrer og understøtter den krogen markant bedre med et mere stabilt greb, så man kan være helt sikker på, at krogen altid sidder fuldstændig perfekt.
Du kan købe releasefly connectors til havørred hos releaserigshop.com her (REKLAME) og til gedder her.
Denne flotte firekilos havørred fangede Jens Bursell på en Polar Magnus fisket med Releasefly Connector og en str. 14 trekrog.
RELEASEFLY CONECTOREN, er i princippet blot er en lille krogholder, der gør det ekstremt nemt at opnå en meget højere landingsrate på fluen, men husk at vende krogen den rigtige vej. Præcis som med Release Connectoren, er det nemlig ekstremt vigtigt, at krogen vender korrekt, så én gren peger væk fra fluen og to grene peger op mod fluen. På denne måde vil du nemlig øge sandsynligheden for, at fisken kun kroges på én gren, hvilket giver den maksimale dybde på kroggrebet og dermed den maksimale soliditet af krogholdet. Tilsvarende vil én gren penetrere betydeligt lettere end to eller flere grene, hvilket yderligere medvirker til en højere landingsrate.
På www.bursell.dk/release-flyconnector, kan du se en video, der demonstrerer, hvordan krogen skal vendes og sættes i krogholderen. Sætter du krogen forkert, vil du kun få 40 % af det kroggreb du får, når den vender korrekt, og der skal en markant større kraft til for at få krogspidserne til at penetrere, hvilket betyder, at du får en lavere landingsrate – og det er jo ikke meningen. Sørg derfor for at lære at vende krogen korrekt – hver gang. Det er ikke så svært, for sættes den forkert, vil den sidde så ustabilt og dårligt, at du ikke burde være i tvivl om, at der er noget galt.
Når først du har fået det lært er det ekstremt nemt, og det tager ingen ekstra tid at være opmærksom på at få vendt krogen rigtigt.
SÅDAN GØR DU: Alt, hvad du skal gøre for at fiske din flue med Releasefly Connector, er følgende: 1) Klip wiren på krogen af cirka 4 mm fra der, hvor fluebindingsmaterialerne stopper. 2) Buk wiren med en kraftig universaltang, så enden af wiren vender nogenlunde vinkelret på fluens længeakse. 3) Releasefly Connectoren har et rektangulært hul i enden, der passer til krogwiren. Læg en enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og stik den ned i Releasefly Connectorens montagehul. Connectoren skal vende, så den helt flade side vender bagud. Lad limen tørre og du er klar til at montere fluen på forfanget. Hvis ikke du synes, at din sekundlim fungerer godt nok – så brug epoxylim.
SE DENNE VIDEO MED HVORDAN DU SKAL GØRE:
Her kan du i tekst og billeder se, hvordan du modificerer fluen og monterer krogen – her vist på en geddeflue, for at det er lettere at se, men det gøres på præcis samme måde på en havørredflue.
1) Klip krogwiren af med en tang, så det passer med, at Connectoren er skjult bag fluens materialer, typisk 4 mm fra materialerne på en kystflue og 10 mm på en geddeflue. Læg en dråbe sekundlim på den afklippede wire og skub Connectoren på, så dens flade side peger bagud.
2) Hold krogen, så øjet vender lodret, hvorved det kan kan glide ind imellem Connectorens to “kløer” bagfra.
3) Skub krogen helt ind i Connectoren, indtil du ikke kan skubbe den længere og de tre grene griber om bagsiden på kloen. Krogen SKAL vende, så kun én gren peger væk fra fluen.
4) Fluen er klar til at fiske – her monteret med et shortlink, der giver 100 % fri hængsling af fluen.
NÅR FLUEN SKAL MONTERES, har du grundlæggende tre forskellige nemme muligheder, alt efter hvordan du foretrækker at fiske fluen.
1: Det mest elegante er blot at stikke forfanget igennem fluens øje, binde en Owner ST 36 BC X str. 14 på forfanget med en knude efter egen præference – hvorefter du klikker krogen ind i connectoren – og fisker.
Når krogen skal sættes ind i connectoren, er det vigtigt at vende den, så den gren af krogen, der er ”parallel” med krogens øje – vender væk fra fluen. Når du gør det, vender øjet, så det let kan glide ind imellem connectorens to kløer, hvorefter krogen skubbes fremefter indtil de to grene af trekrogen, der vender op imod fluen – griber bag om connectorens to kløer (se foto nedenfor)
2: Den anden variant er at sætte en lille fluehægte på forfanget (som vist ovenfor på geddefluen), så det er hurtigere at skifte flue uden at afkorte fortanget. Til havørred kan det fx være Mustad 77145 str. 2 – eller hvis du fisker geddeflue, kan det være en kraftigere hægte som fx Fas-snap
3: Den tredje variant er at montere fluen med en hægte på en ultra kort krogtafs lavet af lidt kraftigere forfang – fx 0,30-0,40 mm fluorocarbon til havørred eller 30-50 lbs wire til gedder, som vist på næste side. Denne version er dedikeret til dem, der mener, at man får flere hug ved at fluen er løst hængslet, så den lettere kan vrikke gennem vandet. Personligt mener jeg ikke, at det gør nogen forskel overhovedet – og derfor bruger jeg primært takel 1. Årsagen er dels, at havørredens byttedyr som fx rejer og småfisk slet ikke bevæger sig vrikkende men mere i en lige linje, og dels fordi praktiske erfaringer med antal hug på rørfluer uden løs hængsling vs krogfluer med rapala løkke og løs hængsling ikke tyder på, at en løs hængsling af fluen har væsentlig betydning.
Når jeg nævner takel 3 her er det altså blot for at vise, at man også har denne mulighed med Releasefly Connectoren, hvis man er til vrikkende fluer. Forfanget laves så kort, at det kun rager 1-2 centimeter ud foran fluen. Afslut det med en lille 3 mm rapalaløkke eller en 1,5-2 mm solid-ring, hvor du kan binde din tippet med en rapalaløkke – eller montere fluen med en fluehægte, alt efter hvor elegant du ønsker præsentationen skal være. Med denne variant over taklet får du 100 % fri bevægelighed i fluen, så den lettere vrikker fra side til side. Samtidig gør den korte hooklink, det meget let at opbevare taklet – og systemet er i det hele taget utrolig fleksibelt.
Releasefly Connectoren er uden sammenligning den mest skånsomme måde at fiske en Pattegris som denne på. “Enkeltkrogen” str. 14 giver et krogsår, der er 6,8 gange mindre, end hvis fluen blev fisket på den orginale enkeltkrog str. 4. Med en trekrog str 14 skader fluen med Releasefly Connector “kun” faktor 4,1 mindre. Se dokumentationen for disse tal på http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/ salmonids/show/201.
RELEASE MED ENKELTKROG: Hører du til dem, der ikke bryder sig om små trekroge, selvom de faktisk skader mindre end de originale relativt store enkeltkroge, så er der også råd for det. Ved at afklippe de to grene, der peger op imod fluen, med en tang, kan du nemlig fiske eksempelvis en str. 14 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 4 enkeltkroget flue på kysten – eller en str. 6 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 5/0 geddeflue.
Uanset hvordan du vender og drejer det, så er fiskeri med Releasefly Connector langt mere skånsomt end de normale flueteknikker, fordi man kan gå markant ned i krogstørrelse, hvilket giver kortere afkrogningstid mindre krogsår og mindre blødninger. Denne forskel bliver blot endnu større, hvis du afklipper to af grenene på din trekrog, så den bliver til en ”enkeltkrog”. Det er vigtigt, at du lige lader cirka 3 mm af kroggrenene stå, til at gribe bag om connectoren, fordi det er disse krogrene der afbøder trækket fra kasteaccelerationen.
HISTORIEN BAG RELEASEFLY CONNECTOREN: Princippet og funktionaliteten tager egentlig afsæt i Jens Bursell´s Click Release system . Her kan du se en video med hvordan Releasefly Connectoren monteres og virker.
Kysteksperten Henning Trier under testfiskeriet med Releasefly Connectoren. Under kast og indtag sidder krogen perfekt eksponeret i den optimale position, men når fisken hugger, frigives krogen fra fluen og eliminerer risikoen for potentiel negativ brækstangseffekt på den lille krog.
Når krogen er monteret korrekt (øverst) er dybden på kroggrebet 100 %, hvilket giver en højre landingrate,end hvis den monteres forkert/ modsat (nederst), hvor kroggrebet kun er 40% af A). Optimering til krogning på kun én gren giver endvidere en bedre penetration. Begge dele bidrager til en højere landingsrate.
mar 14, 2020 | Artikler, Rejsefiskeri
Jan Soroka, hans kone Monika samt guiden, der hjalp med at fange den gigantiske nilaborre på cirka 115 kilo.
Nilen byder på et virkelig spændede fiskeri efter – ja gæt selv. Nilaborrer. Her får du historien om en gigantisk nilaborre på 115 kilo taget nedstrøms Murchinson Falls i Uganda sidste år.
AF JAN SOROKA
Afrika. Det er de færreste, der kan se sig fri for at have drømt om at se dette fantastike kontinent mindst en gang i sit liv. Men – på trods af mange drømme om Afrika, så planlagde vi faktisk ikke denne rejse lang tid i forvejen. Det skete spontant, men sådan nogle ture er tit også de bedste.
Beslutningen blev taget på 10 minutter, og vores beskedne mål var at fange en fisk over de 100 kilo, selvom vi godt var klar over, at de ikke ligefrem hænger på træerne. . er at være en fisk, hvis rekordindivider når over 100 kg. I lufthavnen mødes vi med Rafał, Ewa, Marcin og vi flyver til Entebbe med mellemlanding i København og Doha.
Vi overnatter på et behageligt hotel i Entebbe og foretager de sidste nødvendige indkøb, inden vi tager afsted på den syv timer lange køretur til Murchison National Park, hvis hjerte er vandfaldet Murchinson Falls, der også kaldes Kabalega Falls. Regntiden er desværre forlænget, og det betyder, at Nilen har den højeste vandstand, der har været i over 30 år. Det betyder at vandet er ikke bare højt og hurtigt, men også brunt som kakao. – Det bliver svært, siger jeg til min kone Monika, men der er en chance for et monster. Men – hvorvidt dette så ville holde stik, det vidste jeg jo reelt set intet om…
Et stort plus ved den lange regntid er at alt er grønt og frodigt hvor vi færdes – så landskabet er virkelig eksotisk at kigge på. På vejen gennem parken op til lodgen ser vi en masse bavianer, og det er en smuk tur.
På lodgen, som har mangeårige jagt og fisketraditioner hænger en masse trofæer og fotos af kæmpestore nilaborrer, som dog ikke virker helt så uopnåeligt store på turens sidste dag – men det vender vi tilbage til…
Aftenen går med snak og pakning af vores grej, så vi er klar til at fiske den næste dag.
Få fisketur ved Nilen
Vi deler os op i to grupper på fire. Den ene gruppe fisker fra båden og den anden fra klipperne. Monika og jeg fisker sammen med Magda og Grzesiek, som vi har mødt i Nepal. Den første dag fisker vi fra en guidet båd.
Vi starter med at fiske efter levende agn, men det er ikke let og det lykkes os slet ikke at fange nogle agn selvom vi er fem mand. Istedet sejler vi op imod klipperne ved vandfaldet, hvor de andre fisker.
På vejen passerer vi adskillige flodheste, krokodiller og mange andre dyr. Det er smukt. Krokodiller og flodheste dræber mange mennesker i Afrika, men vi er sikre, når vi fisker fra en stor, behagelig båd. Men pigerne er nu lidt betænkelige, dag vi går i land tæt på et sted, hvor der ligger massevis af store krokodiller oppe på land.
Strømmen lige nedenfor Murchison Falls, er kraftig, og den er bestemt intensiveret af den ekstremt høje vandstand. Vandmasserne brøler nærmest mod os – en lyd jheg aldrig vil glemme.
Vi fisker fra en lille klippe på præics samme sted hvor Jens Bursell krogede og landede en fisk i hundredekilos klassen tilbage i 1995. Jeg kaster min wobler ud i en syndflod af whitewater og trækker den hurtigt igennem for at nå overgaangen mellem den frådende strøm og det mere rolige bagvand, hvor jeg på klassisk vis får et fint hug, der viser sig at være en 12 kilos nilaborrer. Så er vi godt begyndt!
Jeg fortsætter med at fiske, og efter yderligere 20 minutter får jeg endnu et hug. Fisken ser ud til at være større, og den tager et hurtigt udløb på en fast strammet bremse et godt stykke ned ad floden. Desværre ryger den af krogen.
Klippen, hvor vi står er desværre det eneste sted man rigtig kan fiske fra land uden at riskere at komme lidt for tæt på de mange krokodiller. Og med den høje vandstand og den vilde strøm i floden er også dette sted halvfarligt, for ryger man i er man færdig i de rivende vandmasser. Og – hvis ikke man drukner, vil man sikkert blive spist af en krokodille inden man har svømmet hundrede meter…
På vej tilbage har vi en fantastisk oplevelse, hvor vi sejler vi forbi en flok storte elefanter, der svømmer rundt i floden blot 10 meter fra os.
De næste dage fisker vi igen fra klipperne, nær vandfaldet som tordner gennem en smal klippesprække 120 meter ned i Devils Cauldron, der er en kæmpestor pool hvor vandmasserne hvirlver rundt et et frådende virvar af whitewater.
Her får vi cirka 20 fisk op til 12 kilo. Dagen går hurtigt, og Monika bliver fiskedronning med rekorden på seks fisk. Vi begynder at bemærke, at fiskene har nolgle klart definerede hugperioder om morgenen indtil klokken 10 og derefter fra omkring klokken 15 og indtil det bliver mørkt. Vi har også kontakt til større fisk, men det lykkes os ikke at lande dem i den stærke strøm.
Tilbage i båden
Den tredje dag fisker vi igen fra båden, og belært af hvor svær det var at fange agn fisk, køber vi nogle af nogle lokale fiskere ved floden. Dette indebærer en 1,5 times tur ned til Albert-deltaet, hvor Nilen løber ud i søen med samme navn. Vi accepterer dette tilbud uden tøven, for uden den rigtige agn kommer vi ikke langt.
Det bliver en dejlig tur, hvor vi beundrer det smukke landskab med papyrus øer og massevis af dyr som fx giraffer. Der er mange fiskere i deltaet, og deres mål er hovedsageligt de velsmagende tilapia, som også er en delikatesse for de store nilaborrer.
Da vi har fået skaffet vorfes agn, sejler vi igen opstrøms mod fiskepladserne inde i nationalparken. Undervejs fisker vi lige kortvarigt vi to steder, men guiden vil videre: Sker der ikke noget efter 30 minutter, er det om at rykke videre.
Vi vælger at fokuseres vores fiskeri på Hippo Pool – et lavvandet område med en masse flodheste, hvis afføring tiltrækker mange byttefisk, der igen tiltrækker de store nilaborrer. Vi fisker på cirka 2 meter dybde på kanten af hovedstrømmen.
Magda er den første, der får bid, og vi er chokeret, fordi vi kan med det samme se, at det er en solid fisk på omkring 70 kilo. Hun fighter fisken bravt i omkring 15 minutter, men da fisken kommer ind til bådsiden tager den et sidste vildt spring, hvor krogen rystes ud af munden på fisken. Vi er lammede – så tæt på, og så alligevel ikke…
Vi tør næste ikke håbe på at få endnu et hug fra en stor fisk her på dette spot, så vi rykker 200 meter længere opstrøms til en anden pool. Stedet er lidt mere intimt, med en langsomt og doven bagstrøm der cirkulerer. Her fisker vi vores agn.
Monsterhugget
Det er mig, der skal tage det næste hug, som kommer eftger allerede 20 minutters ventetid. Det er en stor fisk, kan jeg mærke, og jeg bliver lidt nervæs da den taget et ustoppeligt udløb ud imod hovedstrømmen. Jeg læger et massivt pres på fiskn, der efter 10 minutter er oppe ved båden første gang.
Vandet åbner sig for vores føder og op kommer et kæmpe hoved der med udspilet mund ryster hovedet faretruende fra side til side. Den gør sit beste for at ryste krogen ud, men til alt held lykkedes det ikke, og fisken er lidt efter klar til at blive bragt i sikkehed i båden.
Der skal tre mand til at hive fisken op i båden, og det gælder om ikke at komme for langt med armene ned i vandet, for der er massevis at krokodiller i vandet omkring båden – selvom de måske er skræmt væk af vores hysteriske jubelråb over den gigantiske nilaborre, der nu ligger sikkert i båden. Fisken er 195 centimeter lang og 145 centimeter i omkreds. Når disse fisk lokalt bedømmes sker det ud fra summen af længde og omkres som her altså er 140 centimeter, hvilket er en centimeter over den tidliger rekord på 339 centimeter, som var en fisk, der blev vejet til 113,5 kilo
Baseret på tabellen over længde og omkreds blev fisken bedømt til 115 kilo, og vi var selvfølgelige i den syvende nilaborrehimmel. Vi kan næste ikke tro det er sandet, men det er det…Vi har blot fisket seks dage og har fanget en fisk der måske kunne være en potentiel verdensrekord
De sidste dage tager vi på safari i parken, og beundrer de mange antiloper, giraffer, bøfler og elefanter, og om eftermiddagen tager vi til en anden del af parken til junglen på udkig efter vilde chimpanser – i sandhed et eventyrligt sted.
Den næste dag vender vi tilbage med Monika til Entebbe, og resten af gruppen tager til Bwindi National Park for at se de vilde gorillaer, som Uganda er berømt for. Den næste dag forlader vi det solrige og varme Afrika og vender tilbage til det kolde Polen. Uganda, Afrikas perle vil forblive i vores hukommelse for evigt.
Du kan se en video fra turen her.
mar 13, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri, Sponsoreret
Foråret er kommet, og med det leveres VesselView Mobile ganske gratis med, når der investeres i en ny Mercury påhængsmotor på over 80 hk.
– Det er i den grad godt nyt til de danske bådejere, lyder det fra Jørgensen og Dahl i Greve, som forhandler produkterne fra Mercury i Danmark. -Der er ingen tvivl om, at det er en gevinst at have VesselView Mobile ombord, specielt når der fokuseres på de sikkerheds- og miljømæssige aspekter samt pleje af sine sociale netværk under sejladsen.
VesselView er Mercury’s system, der via en kommunikationsenhed forbinder din smartphone med bådens motor, og samtidigt er opkoblet på en web-portal. VesselView Mobile virker både på iPhone og Android-enheder, og giver masser af hjælp til bådejerne.
Sikkerhedsmæssig gevinst
– Under sejlads vil brugeren opleve følelsen af endnu bedre sikkerhed, idet man altid kender motorens status, fortsætter Jørgensen & Dahl. – Skulle der opstå problemer kan fejlkoder nemt udlæses og med kortet i VesselView Mobile, er det nemt at lokalisere nærmeste forhandler, oplyse fejlkoder og derved få hurtig assistance.
Der er vel dybest set ikke noget værre end at løbe tør for brændstof, når man er på vandet? Den frygt fjernes med VesselView Mobile, idet både brændstofforbrug og -status kan aflæses løbende undervejs.
Og – fordi man altid kender motorstatus, er det endnu nemmere at planlægge service hos forhandleren på det tidspunkt, der passer bedst.
Med andre ord, bliver sejladsen i endnu højere grad præget af tryghed.
Mere miljørigtig
– Som allerede nævnt kan brændstofforbruget følges under sejlads, pointerer Jørgensen & Dahl. – Med den viden er der god mulighed for at finindstille motoren til maksimal ydelse og derigennem forbedre brændstoføkonomien yderligere. Jo mindre brændstof, jo bedre er det i sagens natur for miljøet.
Hurtig deling af oplevelser på FaceBook
Dejlige oplevelser med Mercury på vandet skal helt sikkert deles med andre. Med VesselView Mobile er det let og hurtigt at dele billeder, hastighed og andre motordata med vennerne på Facebook.
Overblik på mobilen
Når VesselView Mobile benyttes på mobilen, er der fuldt overblik med tydelige ikoner og menuer, som giver adgang til de vigtigste data på motoren. Dataene er afhængige af den enkelte motor-variant. Du får fx oplysninger om omdrejninger på motoren, aktuel benzinstand i tanken, forbrugt benzin på turen samt hvor langt og i hvor lang tid, du kan sejle på resten af dit tilgængelige brændstof.
Motortilstand
Detaljerede oplysninger om motorens tilstand under sejlads gives med bl.a. data på brændstof og brændstof-flow, vandtemperatur, kølevand tryk samt detaljerede oplysninger om fejlkoder.
Skal du bruge hjælp, når du er på vandet, er der god hjælp at hente i appen, der viser kontaktoplysninger til forhandler, rutevejledning samt kort der viser forhandlerens placering. Der er selvfølgelig mulighed for at markere din favoritforhandler, så du hurtigt kan få oplysninger, slutter Jørgensen & Dahl.
Du kan se en introduktionsvideo her.
Med VesselView Mobile har man altid godt styr på motorstatus.
Her vises det generelle overblik under sejlads med VesselView Mobile: Omdrejninger, brændstofforbrug & hastighed.
mar 12, 2020 | Artikler, Fiskeri med blink i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Sponsoreret
Mads Transholm fra Magic Trout med en fin fisk der tog en Bloody Blade i farven silver/green.
Er du til fede fights og visuelt fiskeri? Find ul-stangen frem, kom en håndfuld spoons i grejæsken, og besøg din lokale P&T-sø.
AF KARSTEN BECH
Inden for de sidste par år, er UL-fiskeri med mikrospoons eksploderet i popularitet. Det er fuldt forståeligt, for et federe og mere effektivt fiskeri er svært at finde. Det er også en type fiskeri, der stort set er skræddersyet til P & T-ørreder. Små agn, der fiskes langsomt gennem vandet, er en af de mest sikre veje til en god fangst.
Den rette UL-spinnestang til put and taker fiskeri
Der er mange forskellige stænger til UL-fiskeri. Som hovedregel er de mellem 5 og 8 fod lange, og kaster op til 7-8 gram. Den største forskel de forskellige stænger imellem er som regel klingens aktion. Nogen har udpræget topaktion, mens andre har helaktion og bøjer helt ned i håndtaget, når der er fisk på. Hvad man foretrækker, er i bund og grund en smagssag. Vælg dog en stang i god kvalitet, da den tynde klinge skal kunne holde til en hel del belastning under fights.
Farven på fletlinen har ikke den store betydning, så længde du bruger et forfang af fluorocarbon på en meters længde. Det er dog vigtigt at fletlinen er af god kvalitet og med en lille diameter.
Det optimale hjul til UL-spin i putten
Hjulet til ul-fiskeri skal være et fastspolehjul. Hvis man virkelig er til fin lir og minimalvægt, skal man vælge hjul i størrelse 10-15/1000-1500, som f.eks. Cito Spinning fra Magic Trout. Det er hjul der kan holde 150-180 mm 0,18 nylonline. Man kan købe hjul, der er mindre end disse, men det vil jeg ikke anbefale til P &t T-fiskeri, hvor man kan kroge 10+ kg fisk. Selv foretrækker jeg hjul i størrelse 20-25/2000-2500. De lidt større spinnehjul har en bedre bremse, og kastene bliver lidt længere på grund af den større spolediameter. Som regel bruger jeg et Pulseye Pacemaker hjul fra Magic Trout. Den lidt højere vægt er med til at afbalancere mit UL-sæt helt perfekt, og bremsen er simpelthen suveræn god.
Linevalget til ultra let spin i put and take´en
Linen er nok det vigtigste, når vi taler om UL-fiskeri. Store fisk og tynde liner er ikke den bedste kombi, så det er vigtigt at bruge en kvalitetsline. Man kan dele linen op i to dele – hovedline og forfang. Hovedlinens vigtigste funktioner er at være tynd, have mindst mulig friktion i stangøjerne og være så uelastisk som mulig. En tynd line med mindst mulig friktion giver lange kast. Det, at linen er uelastisk, gør det let at mærke selv forsigtige hug, men er også vigtigt for at kunne kroge fisken.
De fleste UL-stænger er forholdsvis bløde, så det er vigtigt, at linen ikke giver sig, når fisken skal kroges i modhugget. Tynde fletliner i tykkelsen 0,04-0,08 er det bedste valg. Forfangets funktion er at give den bedst mulige præsentation af agnen, som i dette tilfælde er forskellige former for spoons eller mikroblink. Selv bruger jeg 0,20 mm fluorocarbon, og kun i helt specielle situationer, hvor vandet virkeligt er klart, går jeg ned i en 0,16 mm. Jeg binder mit forfang, som er ca. en meter langt til min hovedline med en High Speed Swivel som minimerer eventuel snoning af forfang og hovedline. I spidsen af forfanget binder jeg en Micro Spoon Snap, som gør det let at skifte mellem forskellige spoons.
Sørg for at have spoons i forskellige farver. Får du ikke hug på en farve, så skift til en helt anden farve. F.eks. fra lyserød til grøn. Her er det Bloody Spoons fra Magic Trout.
Vælg det rette UL-blink til put and take ørrederne
Der findes et hav af forskellige spoons. Og hvis man står nede i den lokale grejbiks, kan det godt være svært at vælge hvilke, der skal med ud og fiske. Fremfor at se på de forskellige grejmærker, er det bedre at gøre sig klart hvordan de forskellige spoons går i vandet. Hvis man ønsker ultra langsom indspinning, skal man se på typer som Bloody Blades. Det er spoons, som er brede og roterer i vandet. Disse kan fiskes ultra langsomt, men omvendt kaster de ikke så langt. Skal der kastes langt, eller fiskes med højere hastighed, så er det en smallere type af spoons, man skal vælge. Vælg gerne 3-4 forskellige modeller, så er du dækket godt ind.
Sådan fisker du UL-spin i putten
Selve fiskeriet er forholdsvis simpelt. Der kan fiskes visuelt til sete fisk, hvilket er mit favorit fiskeri. Her kan man se, hvordan fiskene reagerer på agnen, og så tilpasse sit fiskeri, så man finder den bedste agn på dagen. Reagerer fiskene f.eks. ikke på en slank spoon, skiftes til en bredere type med rotation eller omvendt. Forsøg at kaste, så din spoon synker ned foran fisken, og indspinningen startes lige for snuden af fisken, eller kast skråt forbi fisken, så din spoon passerer fisken skråt forfra. Et par gode polaroid briller et absolut must have til dette fiskeri. Skal der blindfiskes, kaster man ud og starter indspinningen med det samme. I næste kast tæller man til to og starter indspinningen, i næste kast 4 osv. Når der er hug, har man fundet den rette fiskedybde, og så er det bare med at fiske videre i denne dybde.
Tre hurtige tips til UL-fiskeri med spoons
1: Tynde fletliner og forfang giver flere fisk.
2: Vælg hjul i mellem størrelse for længere kast og bedre bremse.
3: Brug fangstnet til at lande fisken.
Alt hvad du skal bruge til ul-fiskeri med spoons. Flette line i en tynd diameter, fluorocarbon til forfang, svirvler til at binde forfanget på hovedlinen, og mikro snaps så det er let at skifte spoon.
mar 12, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
I den kommende weekend skulle delegerede fra Danmarks Sportsfiskerforbund have afholdt kongres – dels for at træffe beslutninger om forbundets linje de kommende to år – og dels for at vælge en ny formand. Desværre er kongressen nu aflyst på grund af Corvid-19, hvilket betyder, at der nu er god tid til at reflektere over hvem af de to kandidater, der bedst formår at samle alle danske lystfiskere under samme fane?
AF JENS BURSELL
Vi har i sidste uge bragt interviews med de to kandidater Torben Kaas og Preben Thomsen, som hver især har besværet en række spørgsmål med relevans for kursen i DSF de næste par år.
På trods af en rigtig god indsats fra DSF for mange danske lystfiskere på en række områder – og en knapt så stor indsats på andre områder, så er medlemstallet støt dalende i den organisation, der allerhelst skulle repræsentere alle danske lystfiskere.
Men hvad er det, der skal til for at samle alle danske lystfiskere under en fane, så vi står stærkere overfor alle de udfordringer, der er for vores hårdt trængte fiskebestande? Som det ser ud nu, så står en lang række foreninger uden for DSF – og medlemstallet i Danmarks Sportsfiskerforbund er helt nede på omkring 15.000. Hvis DSF skal kunne løbe rundt økonomisk og være i stand til at markere sig politisk, så skal medlemstallet op – men hvordan?
Meget tyder på, at der er brug for en helt ny kurs for DSF for at komme i mål med at blive flere medlemmer. Men spørgsmålet er så, hvem af de to kandidater, der bedst vil kunne løfte denne utrolig vigtige opgave for DSF.
Preben Thomsen som ny formand?
Med Preben Thomsen er der tilsyneladende ikke udsigt til nogen væsentlige kursændringer på ovennævnte område, der vil kunne skabe den nødvendige vækst for DSF´s medlemstal – tværtimod. I et interview med Fisk & Fri skriver han følgende:
”For mig ligger muligheden for vækst i medlemstallet først og fremmest i foreningerne – og her er der nogle foreninger, som klarer sig markant bedre end andre. Kendskabet til, hvad disse foreninger gør anderledes, kan tjene som gode eksempler for andre foreninger.
I bund og grund nyder alle sports- og lystfiskere jo godt af DSF´s arbejde – uanset om man er medlem eller ej. Det er altså op til folks moral, om man mener man bør bidrage – og her halter det mange steder. Det ville være virkeligt glædeligt, om vi kunne udløse en holdningsændring, så vi kunne komme ud over, at det kun er lidt mere end hver tiende fisketegnsløser, der vil bakke op om DSF´s arbejde for at sikre et godt fiskeri for alle.”
I disse sætninger ligger i min optik ikke en imødekommende udstrakt hånd til alle dem, der står uden for DSF – tvært imod: Retorikken signalerer snarere en holdning á la ”vi har nok i os selv, vi gør det godt nok – og det er der ingen, der skal ændre på”.
NÅR PREBEN THOMSEN INDIREKTE KALDER LYSTFISKERE OG FORENINGER UDEN FOR DSF FOR UMORALSKE, ER DET ET GIGANTISK SELVMÅL – DER TYDELIGT SIGNALERER, AT HAN IKKE VIL KUNNE SAMLE ALLE DANSKE LYSTFISKERE UNDER ÉN FANE, OG AT HAN DERFOR NÆPPE ER EGNET SOM FORMAND FOR DSF. Jens Bursell
Når man som Preben Thomsen siger ”at det er op til folks moral om de vil bidrage” – så siger han implicit, at man er umoralsk, hvis ikke man er med i DSF. Og det er ikke lige frem et godt udgangspunkt for at møde foreningerne uden for DSF med et åbent sind. For skal man motivere alle de foreninger, der står uden for DSF til at melde sig ind, så skal man selvfølgelig lytte til, hvorfor de ikke er medlemmer. Og ikke nok med, at man skal lytte, man skal også være åben og parat til at justere kursen for DSF, så de foreninger, der pt ikke er med, måske fordi de historisk set ikke har følt sig hørt – rent faktisk føler, at der er udsigt til, at DSF nu vil forsøge at gøre så meget for dem, at det er værd at betale for at være med i DSF.
Når Preben Thomsen indirekte kalder lystfiskere og foreninger uden for DSF for umoralske er det gigantisk selvmål – det tydeligt signalerer, at han ikke vil kunne samle alle danske lystfiskere under én fane, og at han derfor næppe er egnet som formand for DSF. Alene det, at han siger ”muligheden for vækst i medlemstallet ligger først og fremmest i foreningerne”, signalere, at DSF med ham ved roret ikke har tænkt sig at ændre kurs, så man favner alle danske lystfiskere bredt.
Ordene ”om man mener man bør bidrage” vil nok af mange individuelle lystfiskere og foreninger rundt omkring i landet blive opfattet som en hån mod det kæmpestore frivillige arbejde, der rent faktisk udføres på eget initiativ helt uden for DSF. At man ikke er med i DSF, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bare læner sig tilbage og lader andre gøre arbejdet – man gør måske blot noget andet end det DSF ville have gjort – og på en anden måde.
Når du ikke ser et foto af Preben Thomsen her i artiklen, så er det fordi, han ikke har villet give tilsagn om, at vi må bruge et foto af ham her efter han har fået forlagt artiklen. Han har heller ikke ønsket at svare på spørgsmål fra Fisk & Fris læsere.
Torben Kaas signalerer klart, at han ønsker at lytte til alle danske lystfiskere – også dem udenfor DSF, for på den måde at søge at samle alle de gode kræfter under én fane.
Med Torben Kaas som ny formand?
Sjællandske Torben Kaas signalerer et helt anderledes frisk pust – samt vilje til at lytte, forny og inkludere alle danske lystfiskere i DSF. I interviewet med Fisk & Fri siger han blandt andet følgende:
– DSF er nu rustet til at tage fat på opgaven med at samle danske lystfiskere under DSF-paraplyen. Der forestår simpelthen en vigtig opgave med at overbevise de mange foreninger og individuelle lystfiskere uden for fællesskabet om, at de skal være med. Vi skal som noget af det første tage fat på at vende medlemsudviklingen.
– og
– DSF skal ikke være noget, man skal lokkes ind i, siger Torben Kaas. – DSF skal være relevant for alle lystfiskere og derfor noget, man tilvælger. På længere sigt handler det om, at vi gør det rigtige igen og igen, og at vi får fortalt historien om, hvem vi er, og hvad vi gør. Jeg tror ikke, at DSF altid har været lydhør nok overfor de foreninger, som forlod forbundet, eller som aldrig kom ind.
– Jeg kommer til at tage en dialog med foreningerne og høre, hvad der afholder dem fra at blive en del af fællesskabet og dermed afholder dem fra at bidrage til at skabe løsningerne for alle lystfiskere.
– Jeg ved, at der for en del foreningers vedkommende er helt konkrete historier, som gør, at de står udenfor. Som et nyt ansigt kan jeg gå fordomsfrit til foreningerne og starte forfra med at genopbygge tillid og finde de løsninger, der kan bringe foreningerne ind i DSF, uden DSF skal gå på kompromis med sine grundværdier. Jeg kommer til at lytte meget i min første tid i formandsstolen.
Nye vinde i DSF?
Set i min optik er det vigtigt, at de delegerede til DSF-kongressen stiller sig selv dette spørgsmål: Vil vi have en formand, der oprigtigt kan og vil inkludere alle danske lystfiskere – eller ønsker DSF en formand, der allerede fra starten af ikke signalerer vilje til ændring på mange af de parametre, der har kæmpestor betydning for at vinde opbakning og inkludere alle danske lystfiskere i Danmarks Sportsfiskerforbund. Uden bred opbakning fra flertallet af danske lystfiskere, vil man aldrig komme til at forøge medlemstallet i DSF nævneværdigt, så dansk lystfiskeri kan få en større gennemslagskraft i det politiske landskab.
mar 11, 2020 | Artikler, Rejsefiskeri
300 sølvlaks på 10 dage. Grizzly og Brunbjørne i massevis. Et forulykket fly og et eventyr, der blev næsten en uge længere end planlagt … Jan Larsen KAN bare ikke gøre noget helt almindeligt…
AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ, FOTOS: JAN LARSEN
Du har sikkert set et billede af Jan Larsen fra Sjællands Odde før. Sandsynligvis siddende i mudderet i en texansk flod med en rekordstor alligator gar på 250 centimeter og 113 kilo. Og hvis du ved den lejlighed tænkte ”Wauv for et eventyr… Hvem, der bare prøvede noget så vildt én gang i sit liv” – ja så har du det lige som de fleste andre.
Men hvis du er Jan Larsen, KUNNE du vælge at sige: Ork, så skal du bare høre om min sidste tur til Alaska… Det ville Jan nu næppe gøre. Han er alt andet end en pralhals. Men turen til en øde ø i det nordlige Stillehav i september sidste år har alligevel mejslet sig fast i tømrermesterens hukommelse.
– I Alaska lærer man at fighte store laks på en måde, man ikke kan andre steder, fastslår han og får et haldrømmende udtryk i øjnene, mens han leder efter et sted at starte fortællingen om en vildmarkstur efter sølvlaks, der udviklede sig til noget helt, helt særligt.
Det vildeste fiskeri
– Vi fik 300 sølvlaks på 10 dage, starter han. – Jeg er klar over, det lyder vildt. Og det er det jo egentlig også. Men vi var fem mand, og hvis du prøver at dividere ud, så taler vi om 6 laks per dag, hvor vi fisker fra morgen til aften, så man går ikke bare ned til floden og skovler dem op. Der skal arbejdes lidt for det, siger han og tilføjer: – Og så skal man lige huske, at gå uden om grizzly-bjørnene. For der er mange af dem, og de flytter sig ikke alle lige godvilligt fra de gode pladser. Brunbjørne er generelt lettere at skubbe væk, siger han så nøgternt, som kun en mand, der ved, hvad han taler om, kan gøre.
Grizzly bjørne som denne var der masser af hvor Jan Larsen og hans team fiskede på den lille ubeboede ø.
Jan Larsen var turleder på turen til den unavngivne og særdeles svært tilgængelige ø ud for Alaska. Med på turen var fire eventyrlystne danskere – Lars, Morten, Kim og Jørgen. – Der er kold tempereret regnskov og to floder på øen. Laksene går op med tidevandet, og så er det bare med at få nogle fluer i vandet. Laksene er typisk mellem 6 og 10 kilo store, og de er altid helt nystegne, så langt de fleste af dem er spejl blanke, når vi fanger dem. Og de fighter fuldstændigt vanvittigt. Det er altså en oplevelse helt uden sidestykke, siger Jan.
Fisk & Fri’s udsendte minder ham om, at han faktisk bor lige op og ned ad noget af DK’s allerbedste havørredvand – og skynder sig at erkende, at det dog næppe kan måle sig med laksevandet i Alaska. Jan griner højlydt.
– Det var faktisk derfor, jeg flyttede herop i sin tid. For at få fisket nogle havørred. Men som selvstændig er det sgu svært at finde tid. Der er altid noget, jeg burde tage mig af, når jeg er hjemme. Så jeg får desværre slet ikke fisket så meget, som jeg gerne ville. Det er en af årsagerne til, at jeg prøver at komme afsted mindst én gang hvert år, siger han.
Slangen i paradiset
Et paradis indeholder som bekendt altid mindst én slange. Det gælder også fiskeparadiset på øen i Alaska.
– Det er sgu hardcore forhold. Det er koldt og vådt, og man er helt i vejrets vold. Man taber sig typisk seks-syv kilo på de 10 dage. Og det er ikke fordi, man ikke får noget at spise. Særligt, hvis man er glad for laks … Men man går rigtig meget, og terrænet er hårdt. Og så skal man jo være opmærksom på, at alt kan ske, når man er i en vildmark. Hvis det blæser for meget, kan man f.eks. risikere, at man ikke kan komme hjem til den planlagte tid. Ja, måske kan man slet ikke komme afsted. Det skal man være indstillet på, fortæller Jan.
Turen til og fra til øen foregår med små Cessna-fly, fløjet af mere eller mindre erfarne bush-pilots fra en nogenlunde nærliggende by på fastlandet. Øen huser ikke en landingsbane, men almindeligvis er der et enkelt stykke strandbred, som en dygtig pilot kan lande på. Ved denne lejlighed var piloten dog ikke indstillet på at gøre forsøget. Hvis Jan og gruppen ville have fast grund under fødderne, måtte de finde sig i at blive sat af et stykke ude i det, som ville blive til vand, når tidevandet kom igen.
– Så jeg stod der med fire gutter og et tons udstyr, mens mørket var ved at falde på og tidevandet på vej. Og så måtte vi jo bære det hele op på stranden i en fart. Vi kunne helt sikkert ikke nå frem til vores faste lejrplads samme aften. Så det blev en halvhård nat. Men den slags må man tage med, griner Jan.
Sådan så det ud, da den flyver, der skulle hente teamet hjem, skulle lande i tidevandszonen på den lille ø i Stillehavet.
Flyet havarerer
Helt galt gik det dog først, da gruppen skulle hjem igen. – Vejret var ikke for godt, så i første omgang kunne vi slet ikke overtale en pilot til at komme at hente os. Ham, vi plejer at bruge, var ikke til rådighed, så jeg brugte lidt tid med satellit-telefonen på at overtale nogen til at gøre forsøget, fortæller Jan og griner lidt hovedrystende ved mindet.
Det skulle dog vise sig, at skepsissen hos de knap så ø-kendte piloter ikke var helt ubegrundet.
– Da flyveren kom, cirklede han nogle gange for at finde et passende sted at lande. Så vælger han et stykke af stranden og forsøger at sætte flyet ned. Desværre ryger næsehjulet i et hul på stranden og knækker simpelthen af, så flyveren går på næsen …
Med en havareret flyvemaskine på stranden, fire gæster, der gerne skulle hjem til Danmark og to nye, der var kommet med den havarerede, var gode råd dyre. Piloten fik tilkaldt en solid redningshelikopter til sig selv og sin maskine. Men mere kunne helikopteren så heller ikke bære. Og med storm i vejrudsigten, gik der seks dage, før de seks danskere kunne komme væk fra øen. Vel mærke uden forsyninger.
Jan fik brugt satellit telefonen endnu engang og fik tilkaldt sin gode ven Wayne på 80 år såkaldt Indianna Jonas, efter vores Buschpilots firma havde opgivet at hente os.
” Take it easy Jan” I will come and pick you up , I can still fly ”. De havde forsøgt forgæves andre fly , men ingen skulle nyde noget efter ulykken. – Det gik jo … Der var masser af laks, så vi sultede ikke, slutter Jan tørt.
På denne måde fik Cessna´en et lift hjem, mens Jans team måtte vente på, at en anden flyver kom dem til undsætning på den lille ø.
mar 9, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred
Små baitcasters og low profile multihjul er super fede til spinnefiskeriet i åen, blandt andet fordi de giver en utrolig præcision, men også fordi de bare er behagelige at fiske med. Følg med Michael Dalager-Pedersen til åen og bliv inspireret til den kommende sæson.
Af MICHAEL DALAGER-PEDERSEN
Jeg vågner af mig selv en tidlig morgen. Solen skinner ind gennem mine vinduer fra en skyfri himmel. Det er vindstille og ikke ligefrem klassisk havørredvejr, men nu skal jeg simpelthen afsted til åen. Jeg griber et af mine små multihjul samt en passende ultralet stang på godt seks fod plus min lille fiskerygsæk.
Landet er lysebrunt efter en lang tørkeperiode, så jeg sætter min lid til, at min æske med mindre agn på 2-5 gram vil gøre udslaget i dag. På vej ned mod åen gennemgår jeg mine faste ritualer; fightbremsen strammes, kastebremsen sættes på 50% og spolebremsen indstilles ret løst, så agnen daler meget hurtigt mod jorden ved løs spole. Det er efterhånden gjort mange gange før, så nu foregår det nærmest automatisk. Åen er lav, vandet er spritklart og grødevæksten er endnu sparsom, så jeg går forsigtigt opstrøms, og stiler specifikt efter en af åens gode standpladser.
Der er ikke plads til mange upræcise kast på en dag som i dag. Jeg rager forsigtigt trigger-stangen henover det tårnhøje græs langs egen bred, og med et overhåndskast sender jeg min lille spinner få centimeter fra kanten af modsatte bred – den sidder lige i skabet. Hvis fiskene er hjemme, så er det helt sikkert nu, at det sker. Jeg når dårligt nok at spinne ind, før en fortørnet havørred kaster sig ud fra under brinken, og hamrer til min spinner. Den lille å gynger, og gennem det klare vand kan jeg følge ethvert øjeblik af fighten på nært hold.
Med et lille og let multihjul opnår man en sublim præcision og kastekomfort.
En flot havørred på baitcaster spin
Triggerstangen står spændt i en syngende bue, men kontrollen over fisken synes total. Det er simpelthen så fedt, og det er svært at tørre grinet af mit ansigt. Højest et par minutter senere kan jeg afkroge en smuk havørred på cirka 60 cm. Fisken er heldigvis kroget yderligt, så jeg tager et hurtigt foto, og sætter den fri i den kølige kalkstrøm. Jeg går et kort stykke opstrøms, hvor siv, træer og buske vanskeliggør mine kast.
En vandranunkel ved modsatte bred definerer et oplagt havørredskjul. Jeg lægger an til et sidekast, og sender min spinner afsted. Straks fornemmer jeg, at kastet er for kraftigt, og jeg sætter min tommel på spolen, så kastet og spinneren ikke gør åens fisk opmærksomme på min tilstedeværelse. Det er en hurtig ommer. I næste forsøg rammer jeg bedre rette energioverførsel og retning, hvorefter min tommel kan nu blot dirigere spinneren, så den lander lige ud for vandranunklen. En hidsig blankfisk hugger til spinneren i samme sekund, som jeg drejer ind på mit hjul. Efter en kort fight kan jeg sende en frisk havørred på godt 45 cm tilbage til sin standplads. Fiskene er hjemme i dag!
Vil du bruge fletline ved åen, når du fisker med multihjul, er det en fordel med relativt bløde stænger.
Fiskene er i hugget
I de næste to timer dyrker jeg et hektisk opstrøms spinnefiskeri med tyndt blink på 2-3 gram, spinnere i størrelse 2 (cirka 4,5 gram) og en langsomt synkende mikro-wobler på omkring 3 gram, hvor præcise kast hjælper mig til at fange samt frisætte et tocifret antal havørreder med 4 fisk over 60 centimeter. Jeg har kontakt til endnu flere havørreder, der aggressivt og indenfor øjesyn angriber mit endegrej uden at blive på de modhageløse kroge. Der er få kæmper i en lille å som denne, og heller ingen der viser sig denne dag, men fiskeriet er så visuelt, sjovt og spændende, at det er svært at stoppe. Den fjortende fisk er dog dybt kroget, så den hjemtages, og bliver slutningen på en mindeværdig morgen med multigrejet ved den lille å. På vej mod bilen møder jeg en anden lystfisker, der som jeg har nydt den dejlige morgen i ådalen, men uden samme fiskeheld. Der er sikkert mange faktorer, der spiller ind i mit held, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at multigrejet har gjort en forskel.
Med multihjul i åen efter havørred
Multigrejet bliver ofte forbundet med tungt fiskeri – eksempelvis i lakseelve eller geddesøer, og det har længe været overset til åfiskeri i små åer i Danmark. I Politikens Lystfiskerbog (5. udg., side 40-41) kan man sågar læse, at ”Multihjulet egner sig ikke til lette agn, og slet ikke til opstrømsfiskeri”. Der er heldigvis løbet meget vand gennem åen, siden den bog blev skrevet.
Multigrejet har over årene gennemgået en rivende udvikling, hvor især lettere og lavere spoler har gjort underværker for fiskeriet med lette og vindfølsomme agn. Og så har højere udveksling på multihjul har gjort en mærkbar forskel for opstrømsfiskeriet. I 5 år har omdrejningspunktet i mit fiskeri netop været opstrømsfiskeri i små åer med let multigrej og endegrej på 2-7 gram. Til at begynde med valgte jeg multigrejet, fordi jeg trængte til en forandring og nye udfordringer. I dag vælger jeg multigrejet, fordi jeg synes det er sjovt at anvende, og fordi jeg synes, at det byder på mange fordele frem for fastspolegrejet, når det kommer til åfiskeri.
Når du kaster med de helt lette agn, skal du vælge de hjul, der har de letteste spoler.
Meget fiske-litteratur fortæller, at multihjulet er slidstærkt, og at det kan holde længere end fastspolehjulet. Det er sikkert sandt, men på ingen måde afgørende for fiskeriet ved små danske åer, hvor jeg ikke ligefrem har slidt fastspolehjul op. Derimod er den direkte kontakt af stor betydning. Her tænker jeg primært på tommelfingerens næsten konstante kontakt til line og spole, der giver mulighed for præcise kast og nemt og hurtigt stop for lineudtag, når man alligevel fejlagtigt har sendt sin agn på afveje. Jovist, med fastspolegrej kan man bremse lineudtag og fejlkast med pegefinger og langemand, men det er ikke så naturligt og nemt som med multigrej.
Det går imod traditionel lærdom, at multigrej virker godt i blæsevejr, men det gør moderne multigrej faktisk. I åen virker det særligt godt, fordi kast med multigrej giver anledning til mindre linebue end kast med fastspolegrej. Forskellen skyldes, at linen modstræbende skal trækkes af en roterende spole på multihjulet, hvorimod linen gladeligt flyver af fastspolehjulet med slappere og mere vindfølsom løsline under kast. Af den grund giver multigrejet mindre risiko for, at linen vikler sig ind i åbreddens siv eller grene.
En anden ting, som man hurtigt sætter pris på, særligt i blæsevejr, er at multihjulet ikke indsamler siv- og plante-stykker, hvilket kan være et problem under fastspolehjulets roterende linebøjle. Der er dog også ting, der taler for fastspolegrej fremfor multigrej. Det har været en udbredt misforståelse, blandt flere medfiskere jeg har talt med, at man generelt skulle kaste længere med multigrej end med fastspolegrej. Jeg kaster som regel lidt længere med fastspolegrej med ovennævnte kastevægte, men forskellen er uden betydning for mig ved de små åer. Helt små og lette flydewoblere er svære at kaste, og det går generelt bedst med fastspolegrej med mindre man køber dyrt multigrej uden for Europa. Flydewoblerne er også nemmere at fire nedstrøms med opslået bøjle på et fastspolehjul. Endeligt har fastspolegrejet også en fordel i områder med megen bevoksning og sparsom plads til kastebevægelse, men det er områder som er vanskelige at fiske uanset grejvalget.
Opstrøms med multigrejet i åen efter havørred
Grejvalget til opstrømsfiskeri med multigrej kræver nogen omtanke, og korrekt grejsammensætning er af lidt større betydning end for fastspolependanten. Alligevel synes jeg, at man skal stille sig selv nogle af de samme spørgsmål som ved fiskeri med fastspolegrej, blandt andet om fiskevandet primært skal affiskes med overhåndskast eller sidekast, og hvilken størrelse endegrej, der passer til vandet.
Lavprofil multihjulene ligger godt i hånden, og er virkelig behagelige at fiske med.
Overhåndskast med multigrej er umiddelbart nemmest at mestre, og præcision er nem at opnå. Heldigvis er både korte og lange overhåndskast opstrøms også særdeles effektive. Dette fiskeri kan bedrives meget hurtigt med såvel korte som lange triggerstænger fra 4 til 10 fod, og der er virkelig mulighed for at tilbagelægge nogle kilometer åbred, så man kan finde de hugvillige fisk.
Lange stænger er gode, når man skal udover siv eller grøde eller ved stejle kanter med mulighed for store fisk, men ellers foretrækker jeg at gå med en kortere stang. Sidekast er nemme at foretage ved kysten eller søen, hvor der er sparsom bevoksning, men det bliver teknisk noget mere krævende, når præcision er en nødvendighed ved en lille overbevokset å. Her er det en fordel med kortere stænger – gerne enhåndsstænger på 4-6 fod – og det er en god ide at øve kastene hjemme i baghaven. Sidekastet – eller underhåndskastet om omgivelserne tillader – kan udføres med en rask isoleret bevægelse i håndleddet, nærmest et svirp, hvor man starter og slutter kastebevægelsen samme stede foran sig selv for optimal energioverførsel.
Lidt grejnørderi
Triggerstangen bør være afpasset nøje til agnvægten, især hvis sidekast med helt lette agn er påkrævet. Stangens aktion må gerne være moderat-hurtig, men der er desværre få triggerstænger med denne aktion og lav kastevægt i Danmark. Mine egne ”ørredstænger” er bl.a. fra Major Craft, mens mine bedste længere stænger er af mærket St. Croix. Jeg prøver ofte at ramme en vis eftergivenhed i min samlede opsætning for at opnå en bedre krogningsprocent og landingsrate, og en stang med hurtig aktion får derfor oftest et hjul med nylonline (ca. 0,20-0,30 mm), mens en langsommere aktion tillader fletline (ca. 0,10-0,14 mm).
Til de små åer er det nok med omkring 50 meter line. Multihjulet bør have en let spole, hvis man vil anvende agn på 2-7 gram, så bedstefars Ambassadeur 6000 kan godt blive på reolen. Agnvægte omkring 6-7 gram, f.eks. Mepps 3 Aglia eller Comet, kan håndteres med mange moderne lavprofil og runde multihjul, hvoraf flere kan købes i Danmark. Eksempler herpå er Abu Revo MGX og MGXtreme, Daiwa Tatula CT type R og Daiwa Steez SV, Shimano Curado 70/71 og Shimano Chronarch MGL. Agnvægte på 2-5 gram kalder på en let og lav spole, hvis man vil undgå fuglereder og frustration. De ovennævnte hjul kan anvendes, men man vil glædes over at gå med multihjul med endnu lettere/lavere spole – gerne med en spolevægt på 6-9 gram. Sådanne hjul er svære at opdrive i Danmark, men de kan købes i bl.a. Tyskland og særligt i Japan, hvor flere af Daiwa hjulene bærer betegnelsen ”AIR”, og Abu Garcia samt Shimano hjulene har påstemplet ”BF” eller ”BFS” (Bait Finesse System). Spolen er altså af afgørende betydning, mens bedre kuglelejer og anden tuning har mindre betydning. For flere ikke-AIR/BFS hjul er der derfor produceret lette specialspoler af producenter såsom Avail, Karil Tuned Factory (KTF) og ZPI. Daiwa laver selv ekstraspoler – også til fastspolehjul – betegnet SLP works og Real Custom System (RCS), mens Shimano har deres Yumeya produkter. Det lette multigrej giver altså rig mulighed for, at personer med hang til grej og ”individualisering” kan udfolde sig.
Let multigrej er ikke kun egnet til havørredfiskeri i små åer. Det er også særdeles underholdende at anvende efter ørreder i Put & Take, til aborrefiskeriet i sø og å eller efter hornfisk og havørreder langs kysten. Der er dog klare fordele, såsom præcision, når man bruger det lette multigrej ved havørred-åen, uden at det nødvendigvis betyder flere fisk. Det kan dog betyde mere ”sjov”, og det er en vigtig årsag til at give sig i kast med det lette multigrej.
Mere info om det lette multigrej til havørred i åen
Internettet indeholder god og brugbar information om fiskeri med (ultralet) multigrej. Dansksproget information kan hentes på danske lystfiske-fora eller i Facebook-gruppen ”Multihjul Fisker – Multiplier Angler”.
Engelsksproget information kan bl.a. hentes på:
www.tackletour.com
www.tackletour.net
www.japantackle.com/tackle_topics
www.finesse-fishing.com/bait-finesse-system.html
På Youtube kan man få mere generel information om ultralet fiskeri med multigrej (BFS) i videoen ”Ultralight BC/BFS Casting Tips and Tackle Information” på kanalen ”BCSG Fishing”. Det kan desuden varmt anbefales at hente mere viden om ørred-fiskeri med multigrej på den japanske kanal ”Fish & Life”. I videoen ”Mountain stream with Calcutta Conquest BFS HG” kan man ved selvsyn se, hvad der kan lade sig gøre med rette multigrej og øvelse.
Hvis ikke du har prøvet det før, så giv multihjulet et skud ved åen. Det spiller max, når du lige har vænnet dig til det.
mar 7, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Havørredtrolling, Trolling
Hvis du går og drømmer om en rigtig grov havørred i kulden, så hedder den letteste genvej trolling. Her giver havørredeksperten Sven Hille dig de vigtigste tips til et par tromletykke trollingørreder fra Østersøen.
AF SVEN HILLE
Sven Hille med en af sine største havørred taget på trolling i Østersøen.
ØSTERSØENS HAVØRREDER hører til en af de smukkeste og mest eftertragtede fisk i Danmark, og ikke mindst på grund af lystfiskerforeningernes og myndighedernes engagement er bestandene i den danske og tyske del af Østersøen nu på et højt niveau.
Uanset om man vadefisker fra kysten, fisker fra kajak, fra flydering i det kystnære område eller troller fra småbåd – så kan man næsten altid regne med godt fiskeri. Det er dog oftest mindre fisk på 40 til 50 cm, som først snupper agnene. Men vi lystfiskere drømmer jo allesammen om fisk i 10-kilos klassen! Og tro mig – denne drøm kan til enhver tid gå i opfyldelse fra en trollingbåd i de danske farvande.
I denne artikel vil jeg kort og godt dele mine erfaringer med dig fra 15 års trollingfiskeri fra småbåd efter havørreder – og håber det vil kunne hjælpe dig til at virkeliggøre din drøm om XXL havørreden…
Oplevelsen ved at fange en stor havørred ved vadefiskeri med spinnestangen er helt klart ubeskrivelig, men denne metode kræver meget tid, et nøjagtigt kendskab til fiskevandet, og så skal man være i god form. Derfor kan det varmt anbefales, at ældre mennesker og lystfiskere, som har nogle kropslige skavanker, benytter en småbåd til deres fiskeri.
SMÅBÅDSFISKERI EFTER HAVØRRED: Ved fiskeri fra småbåd findes der et stort udvalg af fiskemetoder: spinne- og fluefiskeri fra en drivende eller opankret båd, men også trolling er en mulighed.
Trolling er helt sikkert den mest effektive metode, da man har mulighed for fiske med flere stænger samtidigt i forskellige dybder. Og lige præcis under jagten på store fisk, der desværre ikke er så talrige som de mindre, kan det være en stor hjælp. Men tro nu endelig ikke, at det er nødvendigt med en fuld udrustet trollingbåd, der koster så meget som en bil.
I modsætning til laksetrolling findes havørrederne også kystnært, så her er det nok med en stabil åben jolle med en påhængsmotor, stabile stangholdere, og en GPS-kortplotter med søkort til orientering og overvågning af trollinghastigheden.
Måske kan du leje en båd med denne udrustning til nogle af dine første trolling-forsøg efter havørred. Til trolling skal du bruge et lille udvalg af endegrej, nogle blylodder eller Dipsy divers for at få din agn ned, samt sideplanere til at fordele agnene langs siden af båden. Og sidst, men bestemt ikke mindst skal du huske et stort og stabilt fangstnet med en dyb pose, så fighten med en XXL-havørreden ender godt!
BEDSTE FISKEVANDE – OG TIDER: Som top fiskevand med potentiale til store havørreder falder min første tanke på Øresund og Køge Bugt, Hjelm Bugt og Mecklenburger Bugt. Jeg hører kun forbavsende sjældent om topfangster af store havørreder fra småbåd i det fynske havørredeldorado. Her finder man udbredte fladvandsområder med 5 til 10 meters dybde med meget afvekslende bundforhold. I disse områder er der massive forekomster af tobiser og sild. En afgørende forskel i forhold til fiskevandene omkring Fyn er det lave saltindhold. Her måles der i overfladevandet for det meste mindre end 10 gram salt per liter.
På grund af havørredens økofysiologi forsøger den at undgå kombinationen af saltholdigt og koldt vand. Da højsæsonnen ligger i vinterhalvåret, gælder det derfor om at finde vand med et lavt saltindhold. Små områder, hvor saltvandet fortyndes af ferskvand, finder du der, hvor grundvandet bliver presset ud eller I nærheden af åudløb. Igennem flere år har jeg kunnet fastslå, at mange store havørreder på over 5 kilo stiller sig netop dér i den koldeste tid om vinteren fra midten af januar til engang i marts.
Samtidig forsvinder de mindre fisk, som før dominerede fangsterne. Sandsynligvis trækker de mod endnu mere ferskt vand. Du kan få et meget godt overblik over det aktuelle saltindhold og prognoser på siden her.
Her kan du se nogle af Svens favoritblink fra Grizzly og Savage Gear.
AGN OG HASTIGHED: Jeg venter hvert år med spænding på havørredsæsonens højdepunkt. I mit fiskeri er det, når overfladevandet er kølet ned til under 3 grader. I de kolde vintre for tre og fire år siden havde vi endda temperaturer helt ned til 0 grader. Under sådanne forhold er det som om, at alt liv er frosset helt ned. Under disse forhold har mange småbådsfiskere en tilbøjelighed til at fiske deres agn meget mere langsomt end i varmere vand. Men jeg bibeholder min høje trollinghastighed på 2,5 til 3,2 knob.
Mine agn fisker jeg ved hjælp af sideplaner-montager i den øverste trediedel af vandsøjlen, og samtidigt troller jeg med to downriggere tæt på bunden. Jeg holder mig heller ikke til det normale skema, når det drejer sig om valget af agn-farverne. Her er det jo normalt at bruge neutrale naturfarver i det spritklare vintervand. I stedet satser jeg på mellemstore og stærkt farvede modeller fra Savage Gear og Danish Lures. Jeg har 100%tillid til disse agn, og på den måde sparer jeg meget plads, store grejbokse og tid med skift af agn. Således optimerer jeg den effektive fisketid, som jo er ret kort på de mørke vinterdage. Du kan regne med hug hele dagen, men jeg har kunnet registrere, at de fleste hug kommer omkring middagstid.
FIND FISKENE: Det drejer sig først og fremmest at finde steder med aktive fisk, og her får du stor hjælp af et ekkolod, som kan vise dig stimerne af byttefisk. Når du har fundet de første små eller store stimer, skal du markere dem på kortplotteren og så trolle hen over dem igen. De store havørreder er ofte sildeædere, og har du først fundet sildestimerne, så er havørrederne helt sikkert i nærheden. Jeg starter altid min fiskedag med at afsøge det lavere og flade vand, og skulle jeg ikke have succes med det, så troller jeg senere ud over det dybe. Men som regel går der ikke lang tid, før at en skrigende slirebremse melder om havørred-hug!
Det er gang på gang imponerende at mærke, hvor stærke disse fisk er, og selv i det iskolde vand er høje spring ud af vandet ingen sjældenhed. Til alt held er jeg ikke tilhænger af solo-ture, og derfor har jeg for det meste en fiskemakker med, som så står parat med fangstnettet, hvis en stor havørred skulle komme i nærheden af båden. Du skal være forberedt på, at store havørreder let kan eksplodere en sidste gang lige ved netningen, hvor de hopper og springer vildt – for så derefter at skrue sig ned i dybet. Derfor er det en god idé ikke at fighte fisken for hårdt, og at sørge for at fisken udtrættes ordentligt et par bådslængder fra båden.
Selvom jeg har fanget mange store havørreder på op til 8,7 kg, så drømmer jeg – præcis om, som sandsynligvis de fleste af jer også gør, om den store 10+er. For flere af mine venner er denne drøm blevet til virkelighed, så nu har de ikke noget at drømme om mere…
mar 5, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Foråret står for døren, og højsæsonen for kystfiskeri efter havørred nærmer sig. Udover selv at komme med et par af forårets bedste toppladser har Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har haft fat i nogle af Danmarks skrappeste kystfiskere, som deler ud af deres favorit kystfiskepladser.
AF TUE BLAXEKJÆR, FOTO: JENS BURSELL, TUE BLAXEKJÆR OG JESPER LINDQUIST ANDERSEN
Foråret er en herlig tid med gode chancer for fisk de fleste steder langs med kysterne. Her er det Claus Lorenzen med en fin fisk på spin.
TEMPELKROGEN i bunden af Isefjorden er en plads, som jeg ofte besøger i det tidlige forår. Dybden i Tempelkrogen varierer en del. Der er store lavvandede områder som gennemskæres af dybe render, hvilket virker som en magnet på havørreder i alle størrelser, og der bliver hvert år fanget fisk på over fem kilo i Tempelkrogen.
Når jeg fisker i Tempelkrogen, parkerer jeg på den store P-plads lige øst for Munkholmbroen. Jeg starter mit fiskeri ved broen og affisker ellers kyststrækningen sydover. Fiskene flytter sig meget rundt, så de skal findes, men når først det sker, så byder Tempelkrogen på et fantastisk fiskeri, hvor der er god chance for mange fisk i alle størrelser.
I de dybere områder af Tempelkrogen fisker jeg normalt med gennemløbere som Snurrebassen og Bornholmerpilen på 16 gram. Når jeg affisker de lavvandede områder bruger jeg hovedsageligt Snurrebassen fra no. 0 – 2. Fisker jeg med bombarda og flue benytter jeg altid fluer som ikke er belastede. Grunden til jeg bruger ubelastede fluer er, at jeg på kolde dage kan fiske dem ekstremt langsomt, uden at de går i bunden.
Ved fiskeri i Tempelkrogen skal man være opmærksom på helårsfredningerne ved Elverdams-åen og Truelsbæk. Man kan på www.havørred.com nemt se, hvor der er fredningszoner. Da der er flere vandløb med opgang af havørreder, som har deres udløb i Tempelkrogen, er der i det tidlige forår mange nedfaldsfisk, som bør genudsættes hurtigst muligt efter fangst.
POMLENAKKE PÅ FALSTER er, udover at være let tilgængelig ofte garant for en god fisk eller to. Pladsen fisker normalt godt fra marts til maj, hvor hornfiskene overtager. Der skal parkeres på P-pladsen lige nord for Pomlenakke traktørsted. Pladsen fisker bedst efter en periode med vind fra øst, hvor vandet stadig er grumset og uklart. Så længe man kan skimte sine støvler, når man står i vand til midt på lårene, er sigtbarheden god nok – og pladsen kan fiskes. Fiskeriet startes fra nedgangen til stranden, og der skal fiskes sydover.
Da der er mange trækkende fisk i området, gælder det om at få dækket så meget vand som muligt. Fanger man en fisk eller ser fisk, kan det som oftest godt betale sig at blive det pågældende sted, indtil det er grundigt affisket. Af endegrej bruger jeg i det helt tidlige forår oftest Snurrebassen no. 3 eller en 16 grams Bornholmerpil. Når vandet kommer op over 8 grader, er en højt fisket OLR wobler ikke noget dårligt valg. På fluesiden sværger jeg til en kobberbasse på denne plads.
LUND i den nordøstlige del af Faxe Bugt er en af Henrik Reiters topforårspladser, og det var med en vis modvilje han gik af med pladsen til denne artikel. Der parkeres ved Lund Havn – og fiskeriet foregår på vest siden af havnen. Pladsen er lavvandet med store sten, men der løber nogle dybe render mellem de lavvandede plateauer, som præger kysten på strækket. Pladsen fisker bedst i en moderat sydlig vind, men kan holde fisk i alle vindretninger. Henrik har haft stor succes med at gå 20 meter fra land og så fiske parallelt med kysten.
Da pladsen er meget lavvandet, og der ovenikøbet er mange højtstående blæretangsbuske foretrækker Henrik fiskeri med små og lette agn, som går højt i vandet. Specielt velplacerede kast mellem de store sten har en tendens til at give fisk. – Hvis fiskene ikke er ude mellem stenene, går de til tider helt inde i strandskyllet. Her kan det godt betale sig at gå ude i vandet og så fiske ind mod land, fortæller Henrik.
VRAGET VED TORØ HUSE er en rigtig god plads i det tidlige forår, hvis man spørger Jesper Lindquist fra Fyn, som endnu engang bidrager med et par Fynske hotspots. Her samler sig til tider rigtig mange grønlændere, og rammer man en eller flere flokke, kan et rent bonanzafiskeri opleves. Pladsen er beliggende mellem Torø Huse og Assens på Sydvestfyn. Parkering sker i vejkanten, hvor der er god plads. Hele bugten inde fra den lille bådehavn ved Torø Huse og ud mod Vraget, som ligger midt i bugten, kan fiskes.
Pladsen skal vadefiskes, men vær opmærksom på, at havørreden kan gå helt tæt på land, så fisk gerne systematisk hele området igennem, men koncentrer dig især om de mørke partier, hvor havørredflokkene ofte holder til. Pladsen holder typisk mindre fisk, og der er langt imellem fisk over halvmeteren. Hvad denne plads ikke har i størrelse på fiskene, har den til gengæld i antallet af fisk. En plads, som næsten altid er et besøg værd.
Små naturtro rejefluer og ikke mindst børsteormsfluer som Alive Børsteormen, fisket langsomt hen over den til dels sandede bund er ofte, det der skal til. Fisk altid med to fluer på forfanget. Ofte går fiskene i stimer her, og det er ikke sjældent at opleve, at der er bud efter begge fluer på samme tid. To smukke blankfisk, der vælter rundt for enden af forfanget, er altid en sjov oplevelse – og noget man husker, når det sker. Skal det opleves, er chancen her virkelig stor.
Spinnefiskeren, vil med bombardaflåd virkelig kunne affiske noget vand. En lille Hindsholmflue, eller den ægte vare i form af en lille friskfanget reje fra vandkantens tangbuske, vil havørreden ikke tøve med at tage.
Jesper fortæller, at fiskene ved højvande kommer helt tæt på kysten, hvor UL fiskeri med lette blink på 6-10 gram er oplagt. Det lette fiskeri giver en mulighed for at nyde både fight og fiskeri efter pladsens smukke grønlændere.
TÅRUP STRAND/KLØVERHAGEN er oplagt at besøge, hvis du er til den åbne kyst i det tidlige forår, hvor chancen for en stor smuk overspringer, er størst. Hvert forår kaster pladsen nogle flotte bomber af sig. Jesper siger, at han ofte besøger denne plads først på foråret, inden fiskeriet for alvor går i gang på andre pladser. For når først der er godt med fisk på alle pladser, ja så kan det være svært at koncentrere sig om kun, at jage den store overspringer.
– Når det er den store jeg går efter i det tidlige forår, ja så er det ved Kløverhagen det foregår fortæller Jesper.
Parkering sker i sommerhusområdet på P-pladsen. Der skal kun en kort gåtur til, før man er ved vandet. Det første stræk består af dybt vand med mange sten. Fiskene kan være overalt. Der er desværre en del badebroer, som kan være lidt af en hindring. Men fortvivl ikke, bevæg dig sydover og ned til Campingpladsen. Affisk området eller gå videre ned mod Kløverhagen, som den lille pynt hedder. Kløverhagen er en af de få pladser på Østfyn, som virkelig tåler vind uden at plumre til. På den nordlige side af pynten fra campingpladsen er der et rigtigt lækkert dybt område, som specielt spinnefiskeren kan drage fordel af. Her kan fiskene være hvor som helst, og ofte er det den langtrækkende blinkfisker, der med en god kystwobler eller gennemløber som får succes.
– Opskriften er simpelthen at få dækket noget vand af på denne plads så skal fiskene nok komme, fortsætter Jesper. – Fluefiskeren vil ofte starte på den sidste del af det dybe parti lige før pynten og fiske ned over det sydlige område, som skifter fra dybt og stenet til sandet og lavvandet. Dette er et stræk med rigtig mange spændende formationer af kløvertang, som havørreden elsker at patruljere langs i jagten på føde. Det er netop her, at fluefiskeren med korte og præcise kast til spottede fisk, kan gøre en forskel. Belastede kutlingefluer som »jigges« hen over bunden eller en klassisk lille Kobberbasse som ophænger-flue er her et sikkert valg, slutter Jesper.
ERTEBØLLE HOVED er Limfjordens absolutte topplads til forårets fiskeri. Martin Andersen fra det Nordjyske deler denne plads med os af samme grund. På denne plads er der god chance for en af fjordens blanke havørreder samt hornfisk i massevis, når de rammer Limfjorden i slutningen af april.
For at komme til pladsen, skal der parkeres lige efter Stenaldercentret Ertebølle, hvorefter stien følges ned til vandet. Start fiskeriet lige nedenfor stien og fisk sydpå. Der kan fiskes rundt om selve Ertebølle Hoved og videre sydover. Strækket er cirka 750 meter langt og variere meget med både rev, store sten og muslingebanker.
Begynd med at fiske fra land, da fiskene ofte er tæt på land mellem de store sten. Fiskene kan findes på hele strækket. Det sker dog, at fiskene står meget koncentreret i et lille område, så sørg for at affiske hele strækket grundigt. Martin fortæller, at der ofte trækker nye fisk ind, og han flere gange har oplevet, at det var anden gennemfiskning af strækket som gav fisk.
Pladsen kan fiskes både med flue- og spinnestangen. En kraftig vestenvind kan ødelægge fiskeriet på pladsen. Let pålandsvind er at foretrække. Martins bedste tips til pladsen er, at man skal være der, når vandet klarer op efter kraftig pålandsvind, hvilket kan give et forrygende fiskeri.
Tobisfluer som denne er tit et godt valg i foråret, når der er masser af tobis i vandet.
Havørrederne i Limfjorden er meget glade for børsteorm, så fluefiskeren går ikke galt i byen med en børsteormsflue for enden af forfanget og en mindre rejeflue som ophænger. På spinnestangen er det slanke blink i naturtro farver, som Martin benytter sig af – og altid med en ophænger foran.
Afsluttende nævner Martin, at en gulpbørsteorm efter et bombardaflåd, kan være hamrende effektivt til fjordens ørreder.
Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg i Sønderjylland er en erfaren kystfisker, som virkelig kender sine kystpladser og han er ikke bleg for, at dele ud af sine sønderjyske hotspots.
VEMMINGBUND, er en super forårsplads, afslører den erfarne sønderjydske kystfisker Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg. Der parkeres i den sydlige ende af bugten på Vemmingbund Strandvej helt nede ved vandet. Fiskeriet starter mod højre. Der er en lille bugt, hvor der er mange store sten og blæretang. Her går fiskene til tider helt inde i vandkanten, så husk at fiske kystnært i »fiskeretningen«, pointerer Ken.
Midt på strækket er en lille pynt, hvor bundforholdene skifter karakter til næsten ren sandbund. Tag ikke fejl af dette lidt »kedelige« stræk. Der tages store tobis jægere her hvert år. Pladsen fisker godt i vestlige vinde, men allerbedst er dog en nordvestenvind.
En let østenvind kan overraske positivt, så længe der ikke er for meget møg i vandet. Tobis blink eller små blink i kutlingefarver samt kutlinge fluer fanger godt. Det lokale blink »Blærerøven« er storfanger her. Middel vandstand er at foretrække. Pladsen fisker bedst fra februar til april.
Belønningen for en dejlig forårsdag på kysten.
PØLS REV nås ved at køre forbi Sønderborg mod Høruphav/ Kegnæs. I Skovby drejes til venstre og umiddelbart efter til højre mod Neder-Lysabild, fortsætter Ken. – Følg herefter skiltningen mod Lysabilskov og Pøls rev. Der parkeres helt nede ved vandet på P-pladsen til højre for revet.
Der fiskes mod venstre i nordlig retning imod selve Pøls Rev, som strækker sig flere hundrede meter ud i vandet. – Revet er top- pladsen på strækket, men der kan være fisk på hele stykket, så affisk derfor hele området grundigt, fortæller Ken. – Det er faktisk på dette stykke nogle af de største havørreder på Als er fanget. Pøls rev er en af de få pladser på Als, hvor de helt store sildeædere kommer tæt på land. Pladsen fisker bedst i vestlige vinde – gerne SV. Pladsen kan give fisk i næsten alle vindretninger på nær nord og nordøst.
Tobis blink og Gladsax woblere fanger godt her men store tobis- og reje fluer til almindeligt fluefiskeri eller bombarda er også godt. Igen er det lokale blink »Blærerøven« en joker. Ved lav vandstand kan der vades langt ud på revet. Pladsen fisker godt fra marts til juni. Som bonusinfo til kystfiskeri i Sønderjylland nævner Ken, Skovens Fiskeklubs hjemmeside hvorpå nævnte pladser samt mange andre kan ses.
Her kan du se, hvor de pladser, vi har nævnt i artiklen ligger.
