TROLLING EFTER XXL ØRRED

Hvis du går og drømmer om en rigtig grov havørred i kulden, så hedder den letteste genvej trolling. Her giver havørredeksperten Sven Hille dig de vigtigste tips til et par tromletykke trollingørreder fra Østersøen.

AF SVEN HILLE

Sven Hille med en grov havørred fra Østersøen taget på trolling

Sven Hille med en af sine største havørred taget på trolling i Østersøen.

ØSTERSØENS HAVØRREDER hører til en af de smukkeste og mest eftertragtede fisk i Danmark, og ikke mindst på grund af lystfiskerforeningernes og myndighedernes engagement er bestandene i den danske og tyske del af Østersøen nu på et højt niveau.

Uanset om man vadefisker fra kysten, fisker fra kajak, fra flydering i det kystnære område eller troller fra småbåd – så kan man næsten altid regne med godt fiskeri. Det er dog oftest mindre fisk på 40 til 50 cm, som først snupper agnene. Men vi lystfiskere drømmer jo allesammen om fisk i 10-kilos klassen! Og tro mig – denne drøm kan til enhver tid gå i opfyldelse fra en trollingbåd i de danske farvande.

I denne artikel vil jeg kort og godt dele mine erfaringer med dig fra 15 års trollingfiskeri fra småbåd efter havørreder – og håber det vil kunne hjælpe dig til at virkeliggøre din drøm om XXL havørreden…

Oplevelsen ved at fange en stor havørred ved vadefiskeri med spinnestangen er helt klart ubeskrivelig, men denne metode kræver meget tid, et nøjagtigt kendskab til fiskevandet, og så skal man være i god form. Derfor kan det varmt anbefales, at ældre mennesker og lystfiskere, som har nogle kropslige skavanker, benytter en småbåd til deres fiskeri.

SMÅBÅDSFISKERI EFTER HAVØRRED: Ved fiskeri fra småbåd findes der et stort udvalg af fiskemetoder: spinne- og fluefiskeri fra en drivende eller opankret båd, men også trolling er en mulighed.

Trolling er helt sikkert den mest effektive metode, da man har mulighed for fiske med flere stænger samtidigt i forskellige dybder. Og lige præcis under jagten på store fisk, der desværre ikke er så talrige som de mindre, kan det være en stor hjælp. Men tro nu endelig ikke, at det er nødvendigt med en fuld udrustet trollingbåd, der koster så meget som en bil.

I modsætning til laksetrolling findes havørrederne også kystnært, så her er det nok med en stabil åben jolle med en påhængsmotor, stabile stangholdere, og en GPS-kortplotter med søkort til orientering og overvågning af trollinghastigheden.

Måske kan du leje en båd med denne udrustning til nogle af dine første trolling-forsøg efter havørred. Til trolling skal du bruge et lille udvalg af endegrej, nogle blylodder eller Dipsy divers for at få din agn ned, samt sideplanere til at fordele agnene langs siden af båden. Og sidst, men bestemt ikke mindst skal du huske et stort og stabilt fangstnet med en dyb pose, så fighten med en XXL-havørreden ender godt!

BEDSTE FISKEVANDE – OG TIDER: Som top fiskevand med potentiale til store havørreder falder min første tanke på Øresund og Køge Bugt, Hjelm Bugt og Mecklenburger Bugt. Jeg hører kun forbavsende sjældent om topfangster af store havørreder fra småbåd i det fynske havørredeldorado. Her finder man udbredte fladvandsområder med 5 til 10 meters dybde med meget afvekslende bundforhold. I disse områder er der massive forekomster af tobiser og sild. En afgørende forskel i forhold til fiskevandene omkring Fyn er det lave saltindhold. Her måles der i overfladevandet for det meste mindre end 10 gram salt per liter.

På grund af havørredens økofysiologi forsøger den at undgå kombinationen af saltholdigt og koldt vand. Da højsæsonnen ligger i vinterhalvåret, gælder det derfor om at finde vand med et lavt saltindhold. Små områder, hvor saltvandet fortyndes af ferskvand, finder du der, hvor grundvandet bliver presset ud eller I nærheden af åudløb. Igennem flere år har jeg kunnet fastslå, at mange store havørreder på over 5 kilo stiller sig netop dér i den koldeste tid om vinteren fra midten af januar til engang i marts.

Samtidig forsvinder de mindre fisk, som før dominerede fangsterne. Sandsynligvis trækker de mod endnu mere ferskt vand. Du kan få et meget godt overblik over det aktuelle saltindhold og prognoser på siden her

 

Trollingblink til havørred

Her kan du se nogle af Svens favoritblink fra Grizzly og Savage Gear.

 

AGN OG HASTIGHED: Jeg venter hvert år med spænding på havørredsæsonens højdepunkt. I mit fiskeri er det, når overfladevandet er kølet ned til under 3 grader. I de kolde vintre for tre og fire år siden havde vi endda temperaturer helt ned til 0 grader. Under sådanne forhold er det som om, at alt liv er frosset helt ned. Under disse forhold har mange småbådsfiskere en tilbøjelighed til at fiske deres agn meget mere langsomt end i varmere vand. Men jeg bibeholder min høje trollinghastighed på 2,5 til 3,2 knob.

Mine agn fisker jeg ved hjælp af sideplaner-montager i den øverste trediedel af vandsøjlen, og samtidigt troller jeg med to downriggere tæt på bunden. Jeg holder mig heller ikke til det normale skema, når det drejer sig om valget af agn-farverne. Her er det jo normalt at bruge neutrale naturfarver i det spritklare vintervand. I stedet satser jeg på mellemstore og stærkt farvede modeller fra Savage Gear og Danish Lures. Jeg har 100%tillid til disse agn, og på den måde sparer jeg meget plads, store grejbokse og tid med skift af agn. Således optimerer jeg den effektive fisketid, som jo er ret kort på de mørke vinterdage. Du kan regne med hug hele dagen, men jeg har kunnet registrere, at de fleste hug kommer omkring middagstid.

FIND FISKENE: Det drejer sig først og fremmest at finde steder med aktive fisk, og her får du stor hjælp af et ekkolod, som kan vise dig stimerne af byttefisk. Når du har fundet de første små eller store stimer, skal du markere dem på kortplotteren og så trolle hen over dem igen. De store havørreder er ofte sildeædere, og har du først fundet sildestimerne, så er havørrederne helt sikkert i nærheden. Jeg starter altid min fiskedag med at afsøge det lavere og flade vand, og skulle jeg ikke have succes med det, så troller jeg senere ud over det dybe. Men som regel går der ikke lang tid, før at en skrigende slirebremse melder om havørred-hug!

Det er gang på gang imponerende at mærke, hvor stærke disse fisk er, og selv i det iskolde vand er høje spring ud af vandet ingen sjældenhed. Til alt held er jeg ikke tilhænger af solo-ture, og derfor har jeg for det meste en fiskemakker med, som så står parat med fangstnettet, hvis en stor havørred skulle komme i nærheden af båden. Du skal være forberedt på, at store havørreder let kan eksplodere en sidste gang lige ved netningen, hvor de hopper og springer vildt – for så derefter at skrue sig ned i dybet. Derfor er det en god idé ikke at fighte fisken for hårdt, og at sørge for at fisken udtrættes ordentligt et par bådslængder fra båden.

Selvom jeg har fanget mange store havørreder på op til 8,7 kg, så drømmer jeg – præcis om, som sandsynligvis de fleste af jer også gør, om den store 10+er. For flere af mine venner er denne drøm blevet til virkelighed, så nu har de ikke noget at drømme om mere…

 

Hvidovre Sport

DØRGEFISKERI I SNEGLETEMPO

I nogle få, men intensive uger i foråret, er chancen for at fange en af de helt store gedder ubetinget den største på hele året, men hvilken metode skal man vælge – spin eller trolling? Følg med Jørgen Larsson på jagt efter storgedder i det spirende forår.

Af Jörgen Larsson

 

Hvidovre Sport

 

(mere…)

MED VAND I WOBLEREN

Ved hjælp af helt almindeligt vand kan du afbalancere dine woblere eller jerkbaits til den yderste perfektion, så de synker med lige præcis den hastighed, der er optimal i situationen. Her giver Fisk & Fri’s Jørgen Larsson dig opskriften.

Af JÖRGEN LARSSON

(mere…)

MARINEELEKTRONIK FOR BEGYNDERE

Vil man dyrke et effektivt bådfiskeri anno 2013 kommer man ikke uden om, at have marineelektronikken i orden. Man hvad er egentlig vigtigst, og hvordan bruges de mest simple funktioner? Vi har talt med en af landets skrappe småbådsfiskere – Lars Nielsen.

Af JENS BURSELL

Når man skal finde fiskene er et godt ekkolod alfa og omega – og vil man også genfinde dem, er GPS’en mindst lige så essentiel. Denne torsk faldt for en Savage Gear Saltwater Sandeel.

Når man skal finde fiskene er et godt ekkolod alfa og omega – og vil man også genfinde dem, er GPS’en mindst lige så essentiel. Denne torsk faldt for en Savage Gear Saltwater Sandeel.

SOM BEGYNDER inden for sø- eller havfiskeri kan det være svært at overskue, hvilken marineelektronik man skal investere i – samt hvordan man skal prioritere sine investeringer. Der vil lynhurtigt melde sig et par essentielle spørgsmål: Hvad er de grundlæggende forskelle på det, man har brug for til almindeligt søfiskeri – samt til det traditionelle havfiskeri fra småbåd, hvad koster det for at få en velfungerende set-up i de to kategorier og hvor meget er egentlig nødvendigt?

En GPS, så man kan finde og genfinde pladser – samt et ekkolod, så man kan spotte fiskene og finde den rigtige fiskedybde, er to af de vigtigste instrumenter for bådfiskeren.

SØKORTPLOTTEREN kan enten være en såkaldt »stand-alone« eller netværksplotter, og de to typer er netop skabt til hver af de to former for fiskeri, fortæller Lars Nielsen, der til daglige arbejder professionelt med marineelektronik hos Garmin. – I en båd til søfiskeri vil man typisk betjene sig af en enkelt plotter med indbygget ekkolod, som ikke er konstrueret til at skulle dele sine informationer med andre plottere. Fordi man normalt sidder forholdsvist tæt på skærmen, kan man klare sig med en mindre skærmstørrelse, hvis pladsen og batterikapaciteten i båden er begrænset. En tommelfingerregel er, at hvis man sidder tæt på sin skærm, går det fint med syv tommer – også når skrærmen er delt mellem kort og ekkolod – mens det med mindre end syv tommer kan være svært at overskue informationerne.

Lars Nielsen fisker som en gal – og arbejder til daglig med marineelektronik. Her er han på vej mod nye torskebuler i Øresund med det lette vertikalgrej.

Lars Nielsen fisker som en gal – og arbejder til daglig med marineelektronik. Her er han på vej mod nye torskebuler i Øresund med det lette vertikalgrej.

I dag kan man få syvtommer-skærme, som er designet målrettet til hardcore lystfiskerbrug med fantastisk ekkolod og GPS, fortsætter Lars. – Søfiskerne manglede i mange år de muligheder, som havfiskerne havde: At se på sin kortplotter, hvor man sejler på dybdekurver, og præcist afsøge de interessante fiskepladser. Men i dag findes indsøkortene også i elektronisk form på Topo Danmark-kortet, hvilket har revolutioneret søfiskeriet, og med den nye version af kortet er alle væsentlige søer dækket. Budgettet for en komplet top-plotterløsning til brug for søfiskeri vil typisk ligge på 10-15.000 kroner.

I DE STØRRE SMÅBÅDE som typisk anvendes på havet, vil man generelt bruge netværksplottere, som er skabt til brug med mere end én skærm, forklarer Lars. – Fidusen her er, at de kan forbindes med et netværkskabel og dele alle billedinformationer som ekkolod, radar eller søkort. Eksempelvis kan man altså nøjes med at sætte søkort i én plotter. Der er som regel ikke indbygget mange funktioner i en netværksplotter, så her tilkøber man det hardware, man nu skal bruge – fx ekkolod eller AIS.

Danske småbådsfiskere er generelt meget opmærksomme på de muligheder, som elektronikken kan give, så det er helt almindeligt at bruge flere penge på elektronik end på selve båden! En netværksplotterløsning begynder prismæssigt omkring 20.000 kroner, men bådelektronikken kan nemt gribe om sig hos en glad småbådsfisker.

Sådan ser det ud, når der er nogle af de rigtig gode torskebuler under båden.

Sådan ser det ud, når der er nogle af de rigtig gode torskebuler under båden.

PLOTTER OG EKKOLOD er idag oftest integreret i et multifunktionsinstrument, fortsætter Lars. – Der er flere fordele ved at kombinere plotter og ekkolodsbillede på én skærm: De fleste både har alt for lidt plads, og plotter samt ekkolod fylder mindre, når de er samlet i en skærm. Desuden er strømforbruget lavere, hvilket især kan være en fordel til søfiskeri. Endelig er der nogle integrationsfordele: Eksempelvis har alle moderne kombinationsplottere i dag en mulighed for at sætte ekkoloddet på pause og scrolle tilbage i ekkolodshistorien for at sætte et waypoint ved noget interessant – en torskebule, et vrag eller en stime fødefisk. Waypointet bliver så straks vist på kortskærmen, hvorefter det bare er at vende skuden og komme tilbage til stedet.

Sporet på en GPS-plotter viser, hvor man har været. Det kan man have gavn af, fordi man nemt kan vende rundt og søge tilbage i samme spor for at genfinde noget interessant eller passere et område, hvor man fik bid. Omvendt kan sporet også vise, hvor man allerede har kigget uden at finde fisk.

Lars Nielsen er en benhård småbådsfisker – her er han med en flot Østersølaks taget på trolling.

Lars Nielsen er en benhård småbådsfisker – her er han med en flot Østersølaks taget på trolling.

TRANSDUCEREN sender ekkolodssignalerne ned i vandet, og modtager dem igen, når de kastes tilbage, hvorefter signalerne konverteres til et skærmbillede, hvor vi aflæser dybden samt visualisere forholdene under vandet. – Her kan det virkelig godt betale sig at finde den helt rigtige løsning til ens behov, pointerer Lars. – Det første valg er monteringsmåden: Skal transduceren være skroggennemført, indenbordsmonteret eller hækmonteret?

En skroggennemført transducer er monteret gennem et hul i bunden af skroget – og der findes tiltede versioner, så transduceren kan monteres gennem et hældende skrog og stadig »kigge« lodret ned. Hovedsagen i montering af transducere er, at sikre det renest mulige flow af vand hen­over transduceren, fordi turbulent og luftblandet vand forstyrrer ekkolodssignalerne. En skroggennemført transducer har det reneste flow, og vil derfor altid give den suverænt bedste funktionalitet af ekkoloddet. Men mange kan ikke lide at bore huller i deres skrog, og visse typer af skroggennemførte transducere er svære at kombinere med en bådtrailer.

Med en autopilot som denne letter det navigationen på de lange transportsejladser.

Med en autopilot som denne letter det navigationen på de lange transportsejladser.

Ved en indenbords montering er transduceren limet til bunden af båden og sender signaler igennem skroget. På papiret reducerer en indenbordsmontering ganske vist ekkoloddets sendestyrke og følsomhed, men mange er glade for ikke at skulle bekymre sig om ting, der stikker ud af skroget, og med en indenbordsmontering er det relativt nemt at montere et sted med et rent flow af vand.

Den nemmeste og mest uforpligtende monteringsmetode er en hækmontering, hvor transduceren sidder bag på båden – det vælger de fleste skandinaviske fiskere med trailerbåde. Ofte er den skruet eller limet på, men fisker man med mindre foreningsbåde, monteres transduceren typisk på en lille stav, der kan af og påmonteres,

Max Bursell med en flot torsk, der huggede, mens hans øjne var som klistret til ekkolodskærmen...

Max Bursell med en flot torsk, der huggede, mens hans øjne var som klistret til ekkolodskærmen…

SENDESTYRKE OG FØLSOMHED er udtryk for transducerens kvalitet, og kvaliteten følger prisen. – Jo bedre transducer, desto bedre vil ekkoloddet kunne separere, dvs. adskille fisk fra hinanden og fra deres skjul, forklarer Lars. – Til søfiskeri kan det være smart at vælge en transducer med stor keglebredde, for at kunne finde fisk også på lavere vand. Nogle transducere kigger helt ekstremt bredt umiddelbart under elementet – helt op til 120°. Det er en enorm fordel, hvis man vil kunne lokalisere fisk på lavt vand – og den samme transducer vil stadig have en smallere og dybere rækkende kegle.

Til havfiskeri har man imidlertid brug for kraftigere transducere, som har sendestyrke til at afsøge dybt vand – og her bør keglen normalt være lidt smallere for bedre at kunne vise detaljerne ved bunden.

CHIRP er en ny revolutionerende funktionalitet, understreger Lars. – Hvor et traditionelt ekkolod opererer på faste frekvenser – typisk 50 og 200 kHz – så slår et CHIRP-lod over brede områder af frekvenser – fx 42-65 og 130-210 kHz. Det vil sige, at hvert mål under båden bliver ramt med mere end hundrede forskellige frekvenser. Da én frekvens kan vise noget, som en anden misser – er resultatet en separation, som er væsentligt bedre end et traditionelt ekkolod, især på lidt større dybder. Hver impuls er desuden af meget længere varighed for et CHIRP-ekkolod, så man får langt større effekt af en given sendestyrke. Af samme grund må en CHIRP-transducer aldrig tændes på land: Den udvikler så meget energi, at den meget hurtigt overopheder, hvis ikke den er i vand.

Vi kommer aldrig mere til at se high-end ekkolodder, som ikke er CHIRP – alle de væsentlige ekkolodsproducenter er med: Garmin, Simrad, Raymarine og senest også Furuno.

Sådan ser det typisk ud, når der er en stime af mindre byttefisk som fx sild under båden.

Sådan ser det typisk ud, når der er en stime af mindre byttefisk som fx sild under båden.

FUNKTIONER SOM FORTOLKER EKKOERNE slås normalt fra af den seriøse bruger, og trenden er, at disse funktioner i ofte fjernes fra brugerfladen, uddyber Lars. – For at få det optimale udbytte af sit ekkolod, bør man til gengæld blive fortrolig med især zoom-funktionerne og følsomhedskontrollen. Det kan i mange tilfælde være en fordel at køre med forholdsvist høj følsomhed, selvom det giver lidt mere »rod« på skærmen. Især i kombination med en transducer med bredere kegle kan det være en rigtig god idé at køre med lidt højere følsomhed for også at få øje på de fisk, som står i keglens yderområder. Det er en ting, som også vertikalfiskere kan have glæde af.

Det gælder bare om at komme ud at bruge sit ekkolod og lære, hvordan forskellige fisk bliver vist i virkeligheden. Selv rutinerede ekkolodsbrugere kan blive snydt af, hvad de ser på skærmen, så det er svært at sætte faste retningslinjer. Små fødefisk vil dog typisk blive vist som grynede skyer, mens større rovfisk vil blive vist som større, mere markante ekkoer med rød farve – nogle gange tegnet som den klassiske fiskebue, især hvis man bruger en bredkeglet transducer.

 

Hvidovre Sport

 

Hvis man fisker indenfor ekkoloddets kegle, vil man kunne se sin agn på skærmen. Især søernes vertikalfiskere bruger jo ekkoloddet til at fiske helt målrettet efter én bestemt fisk under båden – ofte ved at sænke deres agn ned lige foran snuden på en fisk, som ellers ville være umulig at ramme i midtvandet. Det er selvfølgelig guld værd at kunne se sin agn på loddet, så man bør klart være opmærksom på den mulighed under fiskeri uden strøm, hvor det er muligt rent faktisk at fiske helt vertikalt.

Vil man have det helt perfekt kan man have to skærme – en til ekkoloddet og en til plotteren. De fleste multifunktionsinstrumenter kan dog også køre med delt skærm – eller splitscreen – hvor man kan se begge dele på samme skærm.

Vil man have det helt perfekt kan man have to skærme – en til ekkoloddet og en til plotteren. De fleste multifunktionsinstrumenter kan dog også køre med delt skærm – eller splitscreen – hvor man kan se begge dele på samme skærm.

LARS NIELSEN afslutter vores snak om marineelektronik med en opfordring til bådbranchen: – Jeg tror og håber, at vi fremover vil se endnu bedre integration mellem elektronikmærkerne. Der er stadig producenter, som ikke vil lade deres produkter spille sammen med andre – i nogle tilfælde måske som et forsøg på at få forbrugeren til at købe flere af deres egne produkter. Men realiteten er, at man begrænser sine forbrugere i den glæde de kan have af deres dyrtkøbte grej. Jeg håber, at man fremover vil arbejde mere aktivt for bedre integration – eksempelvis en påhængsmotor fuldt integreret med plotteren i forbindelse med justering af fx omdrejninger fra bådens elektronik.

Hvordan skal jeg prioritere?
En bådfisker vil typisk begynde med at købe en søkortplotter med ekkolod, og de fleste søfiskere stopper så der, fortæller Lars. – For havfiskerne er næste køb en VHF-radio for at kunne kalde andre på havet og kunne sende nødkald med tilknyttet positionsangivelse fra plotteren. En AIS-boks er typisk den tredje ting, man køber, fordi det for en lav pris giver en drastisk forøgelse af sikkerheden.
AIS er et system, hvor man via bådens VHF-antenne kan modtage information fra de andre større trafikanter på vandet om deres position, fart og kurs. På den måde kan de blive vist på søkortplotteren med mulighed for kollisionsalarm, så man ikke bliver sejlet ned.
En radar adskiller sig fra AIS ved at vise alle forhindringer – ikke kun fartøjer, som udsender AIS. Derfor er en radar guld værd, hvis man bliver fanget i tåge eller mørke. Med radarekkoerne ovenpå søkortet bliver det muligt at sejle selv i dårlig sigt.
En autopilot er en ting, man ofte føler, man kan klare sig uden, men som bliver uundværlig så snart man har den! Den sparer brændstof samt opmærksomhed på længere transportsejlads, og ved trollingfiskeri gør den det muligt at holde kursen, sætte agn og fighte fisk uden panik, hvilket er rart, uanset om man er alene eller flere i båden.

Montering
Selv det bedste elektronik er aldrig bedre end installationen: Danskerne er glade gørdetselv’ere, men ens sikkerhed og glæden ved fisketurene afhænger af, at installationerne i båden er i ordren. Sørg derfor for at beregne tid og penge til dette: Brug en professionel installatør og vær kritisk, systematisk og grundig med de ting, du vælger at lave selv.

Polske lakse­drømme

Alle fiskere elsker at opsøge nye vande og udfordringer, og trods sin attraktive beliggenhed ud til Østersøen, er Polen stort set uopdyrket af trollingfiskere. Dette besluttede Jan Svenstrup sig for at lave om på, og her kan vi bringe historien om, hvad vi mener, er de første trollingfangede laks i polsk farvand, fanget af en udlænding

Af Jan Svenstrup

(mere…)

Laks i massevis?

Danske trollingfiskere har oplevet det vildeste laksefiskeri i mands minde dette forår. Men hvad skyldes det gode fiskeri – og er det egentlig så godt? De vilde laksefangster har blusset til debatten om bæredygtigt fiskeri: Vi har taget en snak med trollingfiskerne Tore Svendsen og Poul Stadler – samt formanden for DSF – Verner Hansen.

Af Jens Bursell

(mere…)