NY VIDEO: PÅ LAKSETROLLING MED PELLE KARLSSON

Svenske Pelle Karlsson fra Team Garmin har været med siden trollingfiskeriets begyndelse, og med hele ni laks over 20 kilo fanget fra sin båd er han er en af de absolut mest erfarne laksetrollingfiskere i Skandinavien. Fisk & Fri er taget et smut med på Hanøbugten for at aflure trollinglegenden en solid stak tricks, der giver dig markant bedre kort på hånden, når du selv skal prøve kræfter med storlaksen fra din egen båd.

På turen kigger vi nærmere på, hvordan du bruger din marineelektronik til at finde fiskene under forskellige forhold – samt hvordan du kan anvende eksempelvis Garmin Panotix til ikke blot at spotte fiskene, men også til at se dens reaktioner på din agn – live mens du fisker. Efter denne yderst lærerige lektion går vi i dybden med de forskellige agn, blink og teknikker, der giver dig størst chance for en storlaks under forskellige forhold. Og så fanger vi selvfølgelig også en håndfuld flotte laks undervejs.

Du kan læse meget mere om Pelle Karlsson i denne artikel på fiskogfri.dk.

 

Æblet falder ikke langt fra stammen

Jonathan Holm Nielsen med sin flotte 6,2 kilos havørred taget på trolling.

 

Det er så skønt, når ens hobby kan deles med den nærmeste familie. Min søn Jonathan er opvokset med fiskestangen, siden han var ganske lille, og gennem tiden har han derfor været med på mange fisketure. Følg med på en af de ture, som man bare aldrig glemmer.

AF ANDREAS HOLM NIELSEN

– Vi har tidligere fisket gedder og sandart, hvor der også er faldet et par gode fisk af til min søn og hans legekammerater. Vi deltog bl.a. i Dansk Brakvandscup ved Stege forrige år, hvor sønnen blev Champion i Juniorrækken med flere fine landede gedder, så han er vant til det med en fiskestang.

– Sidste år havde jeg knægten med på fjordfiskeri efter havørred fra båd, og det blev da også til nogle fine havørreder i mindre str. til ham og jeg – dog ingen store… I vinter viste jeg billeder til min søn af laks og havørred i XXL, som jeg tidligere har fanget, og det vakte straks stor interesse. Jeg fik derfor at vide, at det ville han da også meget gerne fange. Jeg måtte så berette om, at dette fiskeri både krævede tid og dygtighed, men samtidig skulle vind og vejr også gå op i en højere enhed for, at det kunne muliggøres, når vi skulle ud og trolle på det store hav fra vores fem meter båd.

Morgenstemning på trollingbåden

Groft sølvtøj på hjernen

– Disse XXL sølvfisk har siden ligget og luret i baghovedet på knægten som et ”must try”. Til sidst kom dagen, hvor der lige pludselig var en åbning med næsten ingen vind og højtryk, som også passede ind i familieplanerne. Bil og båd blev hurtig pakket, og en sen aften susede vi 400 km mod Møn med vores båd bagefter. Vi ankom midt om natten for at sove nogle få timer i bagagerummet, inden vækkeuret ringede kl. 03.30. Grejet blev læsset i båden, og denne blev bakket i vandet ved 4-tiden. Vi fik iklædt os ordentlig påklædning og redningsveste, hvorefter vi var klar til at sejle ud på eventyr på det store vand. Det var stadig mørkt, og jeg kunne mærke spændingen fra sønnen, som ligeledes havde ”sommerfugle i maven”, så vi fik hurtigt fisket en masse vand igennem.

– På et tidspunkt sidst på eftermiddagen får vi endelig et fint hug, og akkurat som man tror forløsningen kommer, og det det hele går op i en højere enhed, så viser der sig en mellem stor torsk. Men sønnen tog det nu meget pænt, selv om man jo altid håber på det bedste. Vi får trollet videre til det næsten bliver mørkt uden hug fra disse ”store sølvfisk”, og efter over 12 timers fiskeri samt 15 timer på vandet, er vi endelig i havn igen. Vi er lidt trætte, men vi er ved godt mod og sultne på mere!

Det er denne fede lille fiskefræser Andreas og hans søn Jonathan fisker fra, når de er på tur sammen.

Det er denne fede lille fiskefræser Andreas og hans søn Jonathan fisker fra, når de er på tur sammen.

 

Det store hug

Den næste dag fisker vi ikke så lagt fra land, og vi har hørt om flere fine fangst fra min kammerat, som har fisket der dagen før. Der er nogle bølger, da vi sejler ud, som dog lægger sig i løbet af dagen.

Knægten når at blive lidt søsyg og hænge lidt med hovedet pga. træthed i løbet af morgenen, som dog meget hurtigt glemmes efter nogle timers fiskeri, da forløsningen endelig indtræffer. Han får nemlig et rigtig godt hug med efterfølgende udløb. Fisken er helt fri af vandet, og jeg er derfor ret hurtig klar over, at det er en stor ørred vi har fat i.

Med rystende ben, men med sikker hånd får Jonathan fightet den store fisk til båden, som dog ikke vil følge med. Til sidst efter en spændende fight får jeg dog nettet den store fisk med jubelråb fra os begge. Klimaks er nået. Vi får yderligere en super flot ”sølvfisk” til undertegnede, som naturligvis er mindre end knægtens. Vi fisker yderligere nogle timer uden flere hug, som dog ikke betyder noget, da vi har fået præcist, hvad vi kom efter. Ved 15-tiden takker vi af for denne gang og sejler i havn.

– Det, der fungerede for os, var overfladefiskeri med sideparavaner, og vi benyttede os af de nye Kinetic Anti-kink sinkers i 30 og 50 gram kombineret med kompakte Jebo Herring Glitter blink fra Kinetic i pink, hvid og sølv. Mon ikke jeg kan lokke knægten med en anden gang? – Det tror jeg vidst nok.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

LAKSETROLLING: I KØLVANDET PÅ PELLE KARLSSON

Pelle Karlsson med én ud af utallige store laks han har fanget siden 1987. Denne flotte fisk på 11,7 kilo fik han, da Fisk & Fri var ude for at fotografere og filme trollingtricks til fiskogfri.dk her i april.

 

Trollingguruen Pelle Karlsson har trollet laks siden det hele startede i slutningen af firserne – og han ved, hvad han laver. Vi har taget en snak med manden, der sammen med sin kammerat Olle Bussenius fra Team Garmin har landet intet mindre end ni laks over tyve kilo.

AF JENS BURSELL

 

– SÅ ER DER LAKS, råber Pelle, mens han med et rutineret tigerspring kaster sig over en af stængerne og gør modhug på en god fisk, som han rutineret fighter ind på bådsiden. – Det er en vildfisk denne her, siger han, mens jeg lynhurtigt snupper et foto, idet fisken er på vej ud over rælingen, og retur hvor den kom fra. – Alle fisk med fedtfinne er vildfisk, og de skal returneres her i Sverige, fortsætter han. – De er meget lette at kende, for alle de udsatte laks har fået klippet fedtfinnen. Dem kan man roligt tage uden at skade bestanden, men på trods af dette, er det sjældent, at vi tager mere end én enkelt madfisk eller to med hjem. Uanset hvor mange udsætningslaks vi fanger. Der er faktisk rigtig mange ture, hvor vi slet ikke tager fisk med hjem.

Fisk & Fri alias Martin Millinge og jeg, er taget med Pelle og hans kammerat Olle Bussenius på Hanöbugten efter nogle af de store vandringslaks, der er på vej mod Mørrum – samt alle de andre lakseelve, der ligger betydeligt længere mod nord. Og undervejs får vi en god snak om, hvordan det hele startede for Pelle, som over årene er blevet lidt af en levende legende blandt de skandinaviske trollingfiskere.

– Jeg har altid fisket, siger Pelle, der har været bidt af bacillen lige så længe han kan huskede. – Oprindeligt kommer jeg fra Listerlandet i Blekinge, hvor jeg sammen med min far fiskede efter alt, hvad der kan fiskes efter i Pukaviken – blandt andet gedder, aborrer og ål. Som årene gik, fiskede jeg mere og mere – og det endte med, at jeg blev erhvervsfisker. Mit job på Østersøen indebar, at jeg fiskede med alt fra garn og langliner til trawl, men i slutningen af firserne valgte jeg at skifte karriere. Jeg elskede at være på Østersøen, men det skulle være som sportsfisker og ikke som erhvervsfisker.

 

Pelle Karlssons trolling grej

 

Skipper på egen båd

– I 1988 købte jeg en seks meter lang trollingbåd, som jeg kunne udleve fiskedrømmene på i min fritid – samtidig med at jeg skiftede til et arbejde med at male og lakere. Så var det på plads, og sådan har det været lige siden. Jeg elsker at fiske efter laks her fra min båd – og jeg har det rigtig godt med, at det ikke er som erhvervsfisker.

– Allerede den første trollingsæson i 1987 lykkedes det at få meget godt hul på fiskeriet med laks op til 13-14 kilo – samt ørreder helt op til 8-9 kilo, fortsætter han. – Sammen med Olle Burssenius, Tommy Olsson og Arne Karlsson, var jeg blandt de første seriøse trollingfiskere i området. Dengang var fiskeriet meget mere kystnært, og det var især blink som Toby, Atom og Utö fra ABU, som vi brugte. Senere fik vi inspiration fra Amerika og begyndte også at fiske med blink som fx Northern King og Diamond King.

– Min første downrigger byggede jeg selv i 1989, og året efter begyndte vi at eksperimentere med spilende redskaber som fx Yellow Birds, indtil vi i 1995 gik over til rigtige store planerboards. Allerede omkring 1992-94 vil jeg sige, at vi var oppe i fulde omdrejninger med laksetrollingfiskeriet, og det har vi været lige siden, griner han.

 

Pelle bruger marineelektronik fra Garmin

Pelles båd er udstyret med topmoderne marineelektronik fra Garmin, der hjælper ham til at finde- og genfinde laksene. Bemærk temperatur gradienten til højre – det er sådan kurven skal se ud, når man finder de varmere bræmmer af vand i strømskellene, hvor laksene typisk står.

 

Kæmpelaksenes overmand

Allerede i 1994 fangede Pelle sin første 20 kilos laks, der vejede 24,47 kilo taget på et 30 grams Glimmi blink fra ABU. – Siden da er det sammen med Olle Bussenius blevet til ni laks over 20 kilo på de både, han har haft igennem tiden. Det bedste fiskeri havde vi helt klart i halvfemserne, men skal jeg fremhæve en sæson siden da, så må det være i år, hvor fiskeriet faktisk har været på højde med de gode gamle dage – især når vi snakker fiskeriet efter de allerstørste vandringslaks. Men det har også været en varm vinter, og det betyder ofte, at de laks der fanges, er større.

I dag er båden skiftet til en 24 fods Rucco, der er monteret med en 300 hestes Suzuki og masser af velfungerende marineelektronik fra Garmin. Hvordan marineelektronikken bruges til at finde laksene med vender vi tilbage med i en video, der vil være spækket med alle de vigtige detaljer du skal kende til for at have størst mulig chance for at finde laksene – samt selvfølgelig at få dem til at hugge.

Pelles fiskeår

– Jeg fisker med min trollingbåd efter laks hele året, fortsætter Pelle. – Vinter og forår er det primært vandringslaksene jeg går efter, og under disse omstændigheder fisker jeg flere af mine stænger højt i vandet – ofte helt op til lige under overfladen. Og det er tit her, at nogle af de bedste hug kommer. Omvendt forholder det sig, når vi fisker efter opvækstlaksene, som jeg fisker efter i samme område i perioden fra juli til engang hen på vinteren. Her skal fiskene ofte findes dybt på 60-100 fod med downriggerne, og det er tit på de lidt mindre agn i 6-7 centimeters klassen, at jeg får flest fisk. Omvendt forholder det sig med vandringslaksene, hvor det ofte er de lidt større skeer på 11-13 centimeter, der fanger bedst.

 

Pelle og Olle fra Team Garmin

Pelle og Olle fra Team Garmin har været et fast laksepar i mange år – og det er ikke småting de to herrer har landet fra deres både igennem tiden.

 

Den rette agn

– Hvad blink angår, så vælger jeg ofte mere neutrale farver i overskyet vejr – og de mere skrigende pangfarver i højt solskin. Det er også ofte pangfarverne, jeg finder frem, hvis selve vandet er uklart. Mit start set-up er ofte at fiske de fleste stænger med blink – spredt godt i forskellige dybder og afstande fra båden. På spørgsmålet om hans favorit blink, er svaret klart. – Jeg har ikke noget favoritblink. Den ene dag er det det ene, der virker – og den næste dag er det et helt andet blink i en ny farve, der fanger fiskene. Der er ikke andet at gøre end at eksperimentere med forskellige blink og farver hele tiden, for det er meget ofte det, der skal til for at få succes.

– Hvis der så ikke sker så meget, monterer jeg en enkelt stang med agnfisk – eksempelvis en brisling på et agnhoved. Og giver det bonus – eller sker der stadig intet – skruer jeg ofte op med flere agnfisk bag ved båden, for at se om det ændrer på antallet af hug. Mit førstevalg blandt agnfiskene er brisling – blandt andet fordi de er relativt lette at få fat i fra erhvervsfiskerne, hvor jeg håndplukker de bedste og mest intakte fisk som agn. Agnene fryses ind enkeltvis, så det er lette at få fri og agne op, uden at de tager skade, slutter han.

Dagen byder fortsat på masser af frisk luft samt en masse gode laksetips fra Pelle og Olle, som vi har filmet, så du kan få en guldgrube af viden serveret på et sølvfad. De finere detaljer i, hvordan de to trollingeksperter finder- og genfinder laksene med deres marineelektronik samt udnytter de forskellige fiskemetoder efter situationen, kommer du derfor til at høre meget mere om i en super spændende video, som vil blive publiceret på Fisk & Fri´s Youtube kanal i den nærmeste fremtid. Husk derfor at gå ind og abonner på Fisk & Fris YouTube kanal, så du automatisk får en notifikation, når videoen kommer op. Du kan også følge Fisk & Fris facebook eller nyhedsbrev, så du bliver notificeret, når videoen med Pelle og Olle er klar.

 

Endnu en storlaks til Team Garmin

Endnu en storlaks til  Pelle og Olle fra  det svenske Team Garmin.

 

 

TROLLING EFTER XXL ØRRED

Hvis du går og drømmer om en rigtig grov havørred i kulden, så hedder den letteste genvej trolling. Her giver havørredeksperten Sven Hille dig de vigtigste tips til et par tromletykke trollingørreder fra Østersøen.

AF SVEN HILLE

Sven Hille med en grov havørred fra Østersøen taget på trolling

Sven Hille med en af sine største havørred taget på trolling i Østersøen.

ØSTERSØENS HAVØRREDER hører til en af de smukkeste og mest eftertragtede fisk i Danmark, og ikke mindst på grund af lystfiskerforeningernes og myndighedernes engagement er bestandene i den danske og tyske del af Østersøen nu på et højt niveau.

Uanset om man vadefisker fra kysten, fisker fra kajak, fra flydering i det kystnære område eller troller fra småbåd – så kan man næsten altid regne med godt fiskeri. Det er dog oftest mindre fisk på 40 til 50 cm, som først snupper agnene. Men vi lystfiskere drømmer jo allesammen om fisk i 10-kilos klassen! Og tro mig – denne drøm kan til enhver tid gå i opfyldelse fra en trollingbåd i de danske farvande.

I denne artikel vil jeg kort og godt dele mine erfaringer med dig fra 15 års trollingfiskeri fra småbåd efter havørreder – og håber det vil kunne hjælpe dig til at virkeliggøre din drøm om XXL havørreden…

Oplevelsen ved at fange en stor havørred ved vadefiskeri med spinnestangen er helt klart ubeskrivelig, men denne metode kræver meget tid, et nøjagtigt kendskab til fiskevandet, og så skal man være i god form. Derfor kan det varmt anbefales, at ældre mennesker og lystfiskere, som har nogle kropslige skavanker, benytter en småbåd til deres fiskeri.

SMÅBÅDSFISKERI EFTER HAVØRRED: Ved fiskeri fra småbåd findes der et stort udvalg af fiskemetoder: spinne- og fluefiskeri fra en drivende eller opankret båd, men også trolling er en mulighed.

Trolling er helt sikkert den mest effektive metode, da man har mulighed for fiske med flere stænger samtidigt i forskellige dybder. Og lige præcis under jagten på store fisk, der desværre ikke er så talrige som de mindre, kan det være en stor hjælp. Men tro nu endelig ikke, at det er nødvendigt med en fuld udrustet trollingbåd, der koster så meget som en bil.

I modsætning til laksetrolling findes havørrederne også kystnært, så her er det nok med en stabil åben jolle med en påhængsmotor, stabile stangholdere, og en GPS-kortplotter med søkort til orientering og overvågning af trollinghastigheden.

Måske kan du leje en båd med denne udrustning til nogle af dine første trolling-forsøg efter havørred. Til trolling skal du bruge et lille udvalg af endegrej, nogle blylodder eller Dipsy divers for at få din agn ned, samt sideplanere til at fordele agnene langs siden af båden. Og sidst, men bestemt ikke mindst skal du huske et stort og stabilt fangstnet med en dyb pose, så fighten med en XXL-havørreden ender godt!

BEDSTE FISKEVANDE – OG TIDER: Som top fiskevand med potentiale til store havørreder falder min første tanke på Øresund og Køge Bugt, Hjelm Bugt og Mecklenburger Bugt. Jeg hører kun forbavsende sjældent om topfangster af store havørreder fra småbåd i det fynske havørredeldorado. Her finder man udbredte fladvandsområder med 5 til 10 meters dybde med meget afvekslende bundforhold. I disse områder er der massive forekomster af tobiser og sild. En afgørende forskel i forhold til fiskevandene omkring Fyn er det lave saltindhold. Her måles der i overfladevandet for det meste mindre end 10 gram salt per liter.

På grund af havørredens økofysiologi forsøger den at undgå kombinationen af saltholdigt og koldt vand. Da højsæsonnen ligger i vinterhalvåret, gælder det derfor om at finde vand med et lavt saltindhold. Små områder, hvor saltvandet fortyndes af ferskvand, finder du der, hvor grundvandet bliver presset ud eller I nærheden af åudløb. Igennem flere år har jeg kunnet fastslå, at mange store havørreder på over 5 kilo stiller sig netop dér i den koldeste tid om vinteren fra midten af januar til engang i marts.

Samtidig forsvinder de mindre fisk, som før dominerede fangsterne. Sandsynligvis trækker de mod endnu mere ferskt vand. Du kan få et meget godt overblik over det aktuelle saltindhold og prognoser på siden her

 

Trollingblink til havørred

Her kan du se nogle af Svens favoritblink fra Grizzly og Savage Gear.

 

AGN OG HASTIGHED: Jeg venter hvert år med spænding på havørredsæsonens højdepunkt. I mit fiskeri er det, når overfladevandet er kølet ned til under 3 grader. I de kolde vintre for tre og fire år siden havde vi endda temperaturer helt ned til 0 grader. Under sådanne forhold er det som om, at alt liv er frosset helt ned. Under disse forhold har mange småbådsfiskere en tilbøjelighed til at fiske deres agn meget mere langsomt end i varmere vand. Men jeg bibeholder min høje trollinghastighed på 2,5 til 3,2 knob.

Mine agn fisker jeg ved hjælp af sideplaner-montager i den øverste trediedel af vandsøjlen, og samtidigt troller jeg med to downriggere tæt på bunden. Jeg holder mig heller ikke til det normale skema, når det drejer sig om valget af agn-farverne. Her er det jo normalt at bruge neutrale naturfarver i det spritklare vintervand. I stedet satser jeg på mellemstore og stærkt farvede modeller fra Savage Gear og Danish Lures. Jeg har 100%tillid til disse agn, og på den måde sparer jeg meget plads, store grejbokse og tid med skift af agn. Således optimerer jeg den effektive fisketid, som jo er ret kort på de mørke vinterdage. Du kan regne med hug hele dagen, men jeg har kunnet registrere, at de fleste hug kommer omkring middagstid.

FIND FISKENE: Det drejer sig først og fremmest at finde steder med aktive fisk, og her får du stor hjælp af et ekkolod, som kan vise dig stimerne af byttefisk. Når du har fundet de første små eller store stimer, skal du markere dem på kortplotteren og så trolle hen over dem igen. De store havørreder er ofte sildeædere, og har du først fundet sildestimerne, så er havørrederne helt sikkert i nærheden. Jeg starter altid min fiskedag med at afsøge det lavere og flade vand, og skulle jeg ikke have succes med det, så troller jeg senere ud over det dybe. Men som regel går der ikke lang tid, før at en skrigende slirebremse melder om havørred-hug!

Det er gang på gang imponerende at mærke, hvor stærke disse fisk er, og selv i det iskolde vand er høje spring ud af vandet ingen sjældenhed. Til alt held er jeg ikke tilhænger af solo-ture, og derfor har jeg for det meste en fiskemakker med, som så står parat med fangstnettet, hvis en stor havørred skulle komme i nærheden af båden. Du skal være forberedt på, at store havørreder let kan eksplodere en sidste gang lige ved netningen, hvor de hopper og springer vildt – for så derefter at skrue sig ned i dybet. Derfor er det en god idé ikke at fighte fisken for hårdt, og at sørge for at fisken udtrættes ordentligt et par bådslængder fra båden.

Selvom jeg har fanget mange store havørreder på op til 8,7 kg, så drømmer jeg – præcis om, som sandsynligvis de fleste af jer også gør, om den store 10+er. For flere af mine venner er denne drøm blevet til virkelighed, så nu har de ikke noget at drømme om mere…

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

DØRGEFISKERI I SNEGLETEMPO

I nogle få, men intensive uger i foråret, er chancen for at fange en af de helt store gedder ubetinget den største på hele året, men hvilken metode skal man vælge – spin eller trolling? Følg med Jørgen Larsson på jagt efter storgedder i det spirende forår.

Af Jörgen Larsson

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

(mere…)

MED VAND I WOBLEREN

Ved hjælp af helt almindeligt vand kan du afbalancere dine woblere eller jerkbaits til den yderste perfektion, så de synker med lige præcis den hastighed, der er optimal i situationen. Her giver Fisk & Fri’s Jørgen Larsson dig opskriften.

Af JÖRGEN LARSSON

(mere…)

MARINEELEKTRONIK FOR BEGYNDERE

Vil man dyrke et effektivt bådfiskeri anno 2013 kommer man ikke uden om, at have marineelektronikken i orden. Man hvad er egentlig vigtigst, og hvordan bruges de mest simple funktioner? Vi har talt med en af landets skrappe småbådsfiskere – Lars Nielsen.

Af JENS BURSELL

Når man skal finde fiskene er et godt ekkolod alfa og omega – og vil man også genfinde dem, er GPS’en mindst lige så essentiel. Denne torsk faldt for en Savage Gear Saltwater Sandeel.

Når man skal finde fiskene er et godt ekkolod alfa og omega – og vil man også genfinde dem, er GPS’en mindst lige så essentiel. Denne torsk faldt for en Savage Gear Saltwater Sandeel.

SOM BEGYNDER inden for sø- eller havfiskeri kan det være svært at overskue, hvilken marineelektronik man skal investere i – samt hvordan man skal prioritere sine investeringer. Der vil lynhurtigt melde sig et par essentielle spørgsmål: Hvad er de grundlæggende forskelle på det, man har brug for til almindeligt søfiskeri – samt til det traditionelle havfiskeri fra småbåd, hvad koster det for at få en velfungerende set-up i de to kategorier og hvor meget er egentlig nødvendigt?

En GPS, så man kan finde og genfinde pladser – samt et ekkolod, så man kan spotte fiskene og finde den rigtige fiskedybde, er to af de vigtigste instrumenter for bådfiskeren.

SØKORTPLOTTEREN kan enten være en såkaldt »stand-alone« eller netværksplotter, og de to typer er netop skabt til hver af de to former for fiskeri, fortæller Lars Nielsen, der til daglige arbejder professionelt med marineelektronik hos Garmin. – I en båd til søfiskeri vil man typisk betjene sig af en enkelt plotter med indbygget ekkolod, som ikke er konstrueret til at skulle dele sine informationer med andre plottere. Fordi man normalt sidder forholdsvist tæt på skærmen, kan man klare sig med en mindre skærmstørrelse, hvis pladsen og batterikapaciteten i båden er begrænset. En tommelfingerregel er, at hvis man sidder tæt på sin skærm, går det fint med syv tommer – også når skrærmen er delt mellem kort og ekkolod – mens det med mindre end syv tommer kan være svært at overskue informationerne.

Lars Nielsen fisker som en gal – og arbejder til daglig med marineelektronik. Her er han på vej mod nye torskebuler i Øresund med det lette vertikalgrej.

Lars Nielsen fisker som en gal – og arbejder til daglig med marineelektronik. Her er han på vej mod nye torskebuler i Øresund med det lette vertikalgrej.

I dag kan man få syvtommer-skærme, som er designet målrettet til hardcore lystfiskerbrug med fantastisk ekkolod og GPS, fortsætter Lars. – Søfiskerne manglede i mange år de muligheder, som havfiskerne havde: At se på sin kortplotter, hvor man sejler på dybdekurver, og præcist afsøge de interessante fiskepladser. Men i dag findes indsøkortene også i elektronisk form på Topo Danmark-kortet, hvilket har revolutioneret søfiskeriet, og med den nye version af kortet er alle væsentlige søer dækket. Budgettet for en komplet top-plotterløsning til brug for søfiskeri vil typisk ligge på 10-15.000 kroner.

I DE STØRRE SMÅBÅDE som typisk anvendes på havet, vil man generelt bruge netværksplottere, som er skabt til brug med mere end én skærm, forklarer Lars. – Fidusen her er, at de kan forbindes med et netværkskabel og dele alle billedinformationer som ekkolod, radar eller søkort. Eksempelvis kan man altså nøjes med at sætte søkort i én plotter. Der er som regel ikke indbygget mange funktioner i en netværksplotter, så her tilkøber man det hardware, man nu skal bruge – fx ekkolod eller AIS.

Danske småbådsfiskere er generelt meget opmærksomme på de muligheder, som elektronikken kan give, så det er helt almindeligt at bruge flere penge på elektronik end på selve båden! En netværksplotterløsning begynder prismæssigt omkring 20.000 kroner, men bådelektronikken kan nemt gribe om sig hos en glad småbådsfisker.

Sådan ser det ud, når der er nogle af de rigtig gode torskebuler under båden.

Sådan ser det ud, når der er nogle af de rigtig gode torskebuler under båden.

PLOTTER OG EKKOLOD er idag oftest integreret i et multifunktionsinstrument, fortsætter Lars. – Der er flere fordele ved at kombinere plotter og ekkolodsbillede på én skærm: De fleste både har alt for lidt plads, og plotter samt ekkolod fylder mindre, når de er samlet i en skærm. Desuden er strømforbruget lavere, hvilket især kan være en fordel til søfiskeri. Endelig er der nogle integrationsfordele: Eksempelvis har alle moderne kombinationsplottere i dag en mulighed for at sætte ekkoloddet på pause og scrolle tilbage i ekkolodshistorien for at sætte et waypoint ved noget interessant – en torskebule, et vrag eller en stime fødefisk. Waypointet bliver så straks vist på kortskærmen, hvorefter det bare er at vende skuden og komme tilbage til stedet.

Sporet på en GPS-plotter viser, hvor man har været. Det kan man have gavn af, fordi man nemt kan vende rundt og søge tilbage i samme spor for at genfinde noget interessant eller passere et område, hvor man fik bid. Omvendt kan sporet også vise, hvor man allerede har kigget uden at finde fisk.

Lars Nielsen er en benhård småbådsfisker – her er han med en flot Østersølaks taget på trolling.

Lars Nielsen er en benhård småbådsfisker – her er han med en flot Østersølaks taget på trolling.

TRANSDUCEREN sender ekkolodssignalerne ned i vandet, og modtager dem igen, når de kastes tilbage, hvorefter signalerne konverteres til et skærmbillede, hvor vi aflæser dybden samt visualisere forholdene under vandet. – Her kan det virkelig godt betale sig at finde den helt rigtige løsning til ens behov, pointerer Lars. – Det første valg er monteringsmåden: Skal transduceren være skroggennemført, indenbordsmonteret eller hækmonteret?

En skroggennemført transducer er monteret gennem et hul i bunden af skroget – og der findes tiltede versioner, så transduceren kan monteres gennem et hældende skrog og stadig »kigge« lodret ned. Hovedsagen i montering af transducere er, at sikre det renest mulige flow af vand hen­over transduceren, fordi turbulent og luftblandet vand forstyrrer ekkolodssignalerne. En skroggennemført transducer har det reneste flow, og vil derfor altid give den suverænt bedste funktionalitet af ekkoloddet. Men mange kan ikke lide at bore huller i deres skrog, og visse typer af skroggennemførte transducere er svære at kombinere med en bådtrailer.

Med en autopilot som denne letter det navigationen på de lange transportsejladser.

Med en autopilot som denne letter det navigationen på de lange transportsejladser.

Ved en indenbords montering er transduceren limet til bunden af båden og sender signaler igennem skroget. På papiret reducerer en indenbordsmontering ganske vist ekkoloddets sendestyrke og følsomhed, men mange er glade for ikke at skulle bekymre sig om ting, der stikker ud af skroget, og med en indenbordsmontering er det relativt nemt at montere et sted med et rent flow af vand.

Den nemmeste og mest uforpligtende monteringsmetode er en hækmontering, hvor transduceren sidder bag på båden – det vælger de fleste skandinaviske fiskere med trailerbåde. Ofte er den skruet eller limet på, men fisker man med mindre foreningsbåde, monteres transduceren typisk på en lille stav, der kan af og påmonteres,

Max Bursell med en flot torsk, der huggede, mens hans øjne var som klistret til ekkolodskærmen...

Max Bursell med en flot torsk, der huggede, mens hans øjne var som klistret til ekkolodskærmen…

SENDESTYRKE OG FØLSOMHED er udtryk for transducerens kvalitet, og kvaliteten følger prisen. – Jo bedre transducer, desto bedre vil ekkoloddet kunne separere, dvs. adskille fisk fra hinanden og fra deres skjul, forklarer Lars. – Til søfiskeri kan det være smart at vælge en transducer med stor keglebredde, for at kunne finde fisk også på lavere vand. Nogle transducere kigger helt ekstremt bredt umiddelbart under elementet – helt op til 120°. Det er en enorm fordel, hvis man vil kunne lokalisere fisk på lavt vand – og den samme transducer vil stadig have en smallere og dybere rækkende kegle.

Til havfiskeri har man imidlertid brug for kraftigere transducere, som har sendestyrke til at afsøge dybt vand – og her bør keglen normalt være lidt smallere for bedre at kunne vise detaljerne ved bunden.

CHIRP er en ny revolutionerende funktionalitet, understreger Lars. – Hvor et traditionelt ekkolod opererer på faste frekvenser – typisk 50 og 200 kHz – så slår et CHIRP-lod over brede områder af frekvenser – fx 42-65 og 130-210 kHz. Det vil sige, at hvert mål under båden bliver ramt med mere end hundrede forskellige frekvenser. Da én frekvens kan vise noget, som en anden misser – er resultatet en separation, som er væsentligt bedre end et traditionelt ekkolod, især på lidt større dybder. Hver impuls er desuden af meget længere varighed for et CHIRP-ekkolod, så man får langt større effekt af en given sendestyrke. Af samme grund må en CHIRP-transducer aldrig tændes på land: Den udvikler så meget energi, at den meget hurtigt overopheder, hvis ikke den er i vand.

Vi kommer aldrig mere til at se high-end ekkolodder, som ikke er CHIRP – alle de væsentlige ekkolodsproducenter er med: Garmin, Simrad, Raymarine og senest også Furuno.

Sådan ser det typisk ud, når der er en stime af mindre byttefisk som fx sild under båden.

Sådan ser det typisk ud, når der er en stime af mindre byttefisk som fx sild under båden.

FUNKTIONER SOM FORTOLKER EKKOERNE slås normalt fra af den seriøse bruger, og trenden er, at disse funktioner i ofte fjernes fra brugerfladen, uddyber Lars. – For at få det optimale udbytte af sit ekkolod, bør man til gengæld blive fortrolig med især zoom-funktionerne og følsomhedskontrollen. Det kan i mange tilfælde være en fordel at køre med forholdsvist høj følsomhed, selvom det giver lidt mere »rod« på skærmen. Især i kombination med en transducer med bredere kegle kan det være en rigtig god idé at køre med lidt højere følsomhed for også at få øje på de fisk, som står i keglens yderområder. Det er en ting, som også vertikalfiskere kan have glæde af.

Det gælder bare om at komme ud at bruge sit ekkolod og lære, hvordan forskellige fisk bliver vist i virkeligheden. Selv rutinerede ekkolodsbrugere kan blive snydt af, hvad de ser på skærmen, så det er svært at sætte faste retningslinjer. Små fødefisk vil dog typisk blive vist som grynede skyer, mens større rovfisk vil blive vist som større, mere markante ekkoer med rød farve – nogle gange tegnet som den klassiske fiskebue, især hvis man bruger en bredkeglet transducer.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Hvis man fisker indenfor ekkoloddets kegle, vil man kunne se sin agn på skærmen. Især søernes vertikalfiskere bruger jo ekkoloddet til at fiske helt målrettet efter én bestemt fisk under båden – ofte ved at sænke deres agn ned lige foran snuden på en fisk, som ellers ville være umulig at ramme i midtvandet. Det er selvfølgelig guld værd at kunne se sin agn på loddet, så man bør klart være opmærksom på den mulighed under fiskeri uden strøm, hvor det er muligt rent faktisk at fiske helt vertikalt.

Vil man have det helt perfekt kan man have to skærme – en til ekkoloddet og en til plotteren. De fleste multifunktionsinstrumenter kan dog også køre med delt skærm – eller splitscreen – hvor man kan se begge dele på samme skærm.

Vil man have det helt perfekt kan man have to skærme – en til ekkoloddet og en til plotteren. De fleste multifunktionsinstrumenter kan dog også køre med delt skærm – eller splitscreen – hvor man kan se begge dele på samme skærm.

LARS NIELSEN afslutter vores snak om marineelektronik med en opfordring til bådbranchen: – Jeg tror og håber, at vi fremover vil se endnu bedre integration mellem elektronikmærkerne. Der er stadig producenter, som ikke vil lade deres produkter spille sammen med andre – i nogle tilfælde måske som et forsøg på at få forbrugeren til at købe flere af deres egne produkter. Men realiteten er, at man begrænser sine forbrugere i den glæde de kan have af deres dyrtkøbte grej. Jeg håber, at man fremover vil arbejde mere aktivt for bedre integration – eksempelvis en påhængsmotor fuldt integreret med plotteren i forbindelse med justering af fx omdrejninger fra bådens elektronik.

Hvordan skal jeg prioritere?
En bådfisker vil typisk begynde med at købe en søkortplotter med ekkolod, og de fleste søfiskere stopper så der, fortæller Lars. – For havfiskerne er næste køb en VHF-radio for at kunne kalde andre på havet og kunne sende nødkald med tilknyttet positionsangivelse fra plotteren. En AIS-boks er typisk den tredje ting, man køber, fordi det for en lav pris giver en drastisk forøgelse af sikkerheden.
AIS er et system, hvor man via bådens VHF-antenne kan modtage information fra de andre større trafikanter på vandet om deres position, fart og kurs. På den måde kan de blive vist på søkortplotteren med mulighed for kollisionsalarm, så man ikke bliver sejlet ned.
En radar adskiller sig fra AIS ved at vise alle forhindringer – ikke kun fartøjer, som udsender AIS. Derfor er en radar guld værd, hvis man bliver fanget i tåge eller mørke. Med radarekkoerne ovenpå søkortet bliver det muligt at sejle selv i dårlig sigt.
En autopilot er en ting, man ofte føler, man kan klare sig uden, men som bliver uundværlig så snart man har den! Den sparer brændstof samt opmærksomhed på længere transportsejlads, og ved trollingfiskeri gør den det muligt at holde kursen, sætte agn og fighte fisk uden panik, hvilket er rart, uanset om man er alene eller flere i båden.

Montering
Selv det bedste elektronik er aldrig bedre end installationen: Danskerne er glade gørdetselv’ere, men ens sikkerhed og glæden ved fisketurene afhænger af, at installationerne i båden er i ordren. Sørg derfor for at beregne tid og penge til dette: Brug en professionel installatør og vær kritisk, systematisk og grundig med de ting, du vælger at lave selv.