Det var ikke længe, inden efterårsfiskeriet går i gang og kulden sætter ind, så hvad kan være mere naturligt end at mindes en god sommer på søerne. Følg med Daniel Stormly på vandet.

AF DANIEL STORMLY

Uret ringer som altid klokken lort, og jeg er hamrende træt! De første tanker, der slår mig, er at for én gangs skyld ville det nok ikke gøre noget at blive liggende, men jeg er langt over halvvejs i mit personlige projekt, så som de utallige andre morgener kommer jeg afsted.

I marts fandt jeg jo hurtigt ud af, at Covid-19 nok ville sætte en stopper for alle mine rejser, og det betød at jeg måtte aflyse en Thailands tur, fire ture til Spanien og en tur til Afrika, som jeg skulle have været på, imens jeg skriver dette. Kun en enkelt tur til Spanien blev trumfet igennem, men heldigvis vellykket. Så set i bakspejlet var det dét helt rigtige at gøre, at få året til at gå med et større personligt projekt herhjemme, og der var jo ingen tvivl om at det skulle handle om min absolutte ynglings fisk siden jeg kunne gå – gedden!

Drømmen om storgedden

Netop den fisk har spøgt i mit sind så længe, jeg kan huske. Rent instinktivt har jeg altid haft en urokkelig respekt for gedden, måske fra da jeg måtte smide min fars net og løbe skrigende væk, da jeg som meget ung knægt skulle nette et ordentligt svin for ham, som så springer direkte op i hovedet på mig. Fisken blev desværre ikke landet, da det hele som sagt gik lidt galt, og den gamle måtte kæmpe med stærke mavekramper af ren grineflip over synet!

Der har bare altid været noget med lige dén fisk. Så under dette års geddefredning blev planerne lagt, grejet blev optimeret, teorier i massevis skulle bekræftes eller afkræftes, og så skulle jeg lære de største søer vi har på Sjælland at kende, så jeg kunne fiske amok med bådene i min fantastiske forening LF.

Efter gedde på de store sjællandske søer

Slagene skulle stå på Arresø, Tissø, Furesø, og Esrum sø. Det skulle foregå med trolling og udelukkende med store softbaits. Hvis vejrforholdene og bookingsystemer osv tillod det, ville jeg være fiskene hver anden dag fra den første maj til og med efteråret, og i lange perioder lykkedes det at gøre det på den måde, men i korte perioder hist og her var vinden for hård, eller også skulle jeg lige have et break i form af en karpetur.

I hvert fald kunne det mærkes på psyken, at jeg havde kørt på længe, og at det var begyndt at blive meget dejavú agtigt om morgenen. Men jeg havde haft et vanvittigt godt fiskeri i mange måneder nu, og vejret var perfekt. Og så skulle jeg også have en god kammerat med i båden den dag, så jeg kom selvfølgelig afsted som altid. Jeg tror det kan tælles på én hånd hvor mange fisketure, jeg selv har aflyst i hele mit liv – selvfølgelig i håbet om den helt store fisk.

Daniel Stormly med sin flotte storgedde taget på softbait

Daniel Stormly med belønningen for en hel sommers hårdt arbejde på de sjællandske søer.

 

Afsted på geddetur

Ved ankomsten bliver båden som oftest tømt for vand, og jeg får pakket LF båden med grej og udstyr. Idet vi glider ud af havnen og den store sø åbner sig for os. Mod øst kan vi se den orange solopgang, imens mosekonen brygger så langt øjet rækker. Min kammerat slubrer lidt kaffe, og vi bliver enige om, at det ikke kan føles mere rigtigt i maven.

Vi når sættedybden, og får sat seks stænger med forskellige softbaits i den dybden, som jeg havde fundet den røde tråd i på de forrige ture netop hér. Vi fisker kun med seks stænger, da jeg syntes otte eller ti som nogle bruger bliver for meget. Personligt har jeg haft langt bedre fiskeri med langt mellemrum imellem mine lures, så de fremstår alene i vandet frem for tæt på hinanden. Og så er der meget mindre kaos, hvis næsten alle stænger går samtidig, som jeg fik prøvet fire gange denne sommer. Når det sker, så er seks stænger MERE end rigeligt…

Der går ikke længe før der kommer lidt i båden, og min makker får en rigtig fin fisk et par timer inde i fiskeriet, som selvfølgelig bliver taget op i båden og fotograferet. Hovedparten af alle fisk bliver altid bare afkroget ved siden af båden uden fisken nogensinde forlader vandet. På dette tidspunkt har jeg fået hundredevis af gedder siden starten af sæsonen, så alt under omkring otte kg har været meningsløst at bakse med i båden

Gang i gedderne

Det gode fiskeri fortsætter, og vejret ændrer sig ikke ligefrem til vores fordel. Vi ved, at om to timer når vinden over 8 sekundmeter, så er det ikke sjovt mere og turen har jo allerede været fantastisk. Men – som alle kender til, så havde jeg jo lige et område vi lige SKULLE sejle over inden vi tog hjem.

På vej derover foreslår makkeren at hive stængerne op, så vi kan komme hurtigt derover, fordi tiden går, men jeg foreslår, at vi holder kursen, for jeg har mange gange erfaret, at de helt store kommer ud af de blå, hvor man slet ikke har regnet med det.

Som tiden går, og vi intet har fanget et stykke tid på vej imod det sidste område, sidder jeg og viser makkeren ét af mange store halvfriske ar på mine hænder fra denne blodige geddesommer. Mens jeg gør det, fortæller jeg ham om en af de rigtig store gedder, som jeg fik for nogle uger siden på en af de andre søer. Jeg fik aldrig et billede af den, for storgedden fik revet sig løs efter afkrogningen i vandet – lige som jeg begyndte at løfte i den tunge krop. Den fik smadret min hånd så meget, at jeg måtte gøre båden rent for blod bagefter for at kunne være bekendt at aflevere den, uden at den næste bruger skulle tro, at der var blevet begået en forbrydelse…

Midt i denne historie omkring hundrede meter fra destinationen krøller min midterste styrbord stang sammen ud af ingenting, og i det samme hører jeg lyden af knarren på mit hjul, hvor linen bliver trukket af – langsomt og jævnt. Det er næsten altid en stor fisk, når det foregår på denne måde, da de mindre ikke har vægten til at kunne gøre sådan.

Som jeg får lagt pres på fisken uden modhug, hvilket er nødvendigt grundet bådens fremdrift og mine løse krogopsætninger på alle de agn jeg bruger, bliver jeg hurtigt overbevidst om, at det så bedre ud end det var. Nogen gange tager fisken røven på én, og dette blev også tilfældet her: Da fisken vender rundt efter at have fulgt med omkring ti meters, tager den et jævn langsomt og tungt halvtreds fods udløb, som jeg kan følge på min line tæller uden jeg følte et eneste hovedryst eller hale slag. I samme sekund jeg er overbevist om, at det bare SKAL være en +’er.

Daniel Stormly med sin flotte storgedde taget på softbait

Daniel Stormly med sin flotte storgedde taget på softbait. Alle tre geddefotos i artiklen er den samme fisk, der fortjente mere end bare et eneste foto.

 

Tovtrækkeri med kæmpegedden

Min kammerat skruer ned for bådens tempo og fremstammer, at dét der kraftedeme ligner en stor fisk, og han selv har fisk på samvittigheden, som jeg stadig drømmer om. Vi er efter et par minutter nødt til at stoppe båden og sætte den frontmonterede på anker, imens min kammerat trækker hans stænger ind, og jeg presser fisken, da det klart er en fisk der behøver det.

Efter nogle minutters tovtrækkeri får min makker set fisken under mig fordi han står i linjen hvor fisken kan ses, hvorefter han lynhurtigt flyver ned gennem båden og henter nettet. Idet han kommer tilbage i min ende af båden krøller min yderste stang sammen uden, båden at har fremdrift eller noget. Jeg kan bare se, at det er en god fisk, der trækker afsted med mit store softbait. Bremsen får et par klik, og fisken jeg stadig ikke kan se for min kammerat og bådkanten bliver tvunget op.

Pludselig kan jeg høre hans sejersbrøl, hvorefter jeg med det samme kaster stangen fra mig og tager den anden fisk. Der er ingen tvivl om, at den også er god, men ikke helt samme kaliber som den anden får jeg overbevist mig selv om, imens min kammerat står og siger, at den fisk jeg stadig ikke har kastet et eneste blik på 100% er en plusser. Spørgsmålet er kun hvor meget. Jeg får ivrigt banket fisken ind, og det er en fantastisk smuk fisk, som vi skyder til omkring otte, mens jeg kun lige når at skimte, hvad der venter på mig i nettet.

Alle stænger er oppe, og stressen er ovre. En dyb vejrtrækning bliver taget, idet jeg kommer over og kigger ned i nettet: Hvilket syn! Intet kan give mig den følelse en gedde i den kaliber gør, når den ligger der og stirrer på mig med de knivskarpe øjne og ryggen så bred, at den skriger mere af krokodille end noget andet!

Jeg laver et hurtigt filmklip til min Instagram @monsterangling, hvor videoen bliver frigivet om to uger. Hun er lidt rundtosset men kommer sig, og følelsen af at se dette monster svømme stille og roligt ned i dybet igen behøver vel ikke beskrives yderligere. C & R er super vigtigt, hvis vi skal bevare et godt fiskeri. Sikken afslutning på en god dag med min kammerat, og ikke mindst mit sommerprojekt, som var ved at synge på sidste vers.

Hun ramte desværre ikke mit gedde mål på 15+, men havde klart længden og genetikken. Denne sommer har jeg blandt 10+’erne fra tre af de fire vande fået tre fisk, der UDEN tvivl er over de fantastiske 15 kg her til vinter eller op til legen –  så mon ikke hun kommer til mig en dag. Denne sommer har været hård, men også den mest lærerige nogensinde. Den har bragt mange fantastiske bekendtskaber med sig, plus selvfølgelig fangster, minder og ej at forglemme ar for livet skabt med dryppende bloddråber ned i de store dybe søer. Nu banker efteråret og vinteren på døren. Hvem ved hvad det bringer!

 

Garmin Quatix

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This