apr 1, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Sponsoreret, Video
– Vi designer kun grej, som vi selv gider at fiske med, og det er det bedste af det bedste. Sådan lyder det fra Westins David Thormar og Andreas Aggerlund. Og sådan kan man vist også roligt sige, at det forholder sig med Westins nye high-end kyststang W10 Spin, som vi tager et nærmere kig på i denne video. I videoen får vi også historien om de to hardcore kystfiskere bag designet af stangen.
Den nye W10 kyststang med det helt unikke kulfiber håndtag kan du læse meget mere om i Fisk & Fris anmelselse her.
mar 31, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Død agn er ofte noget, der fiskes med klassiske bundfiskemetoder, men en død agnfisk agn kan selvfølgelig også fiskes helt perfekt under et flåd – både fra land og båd. Her får du tips til det perfekte kastetakel til formålet, samt historien om den så vidt vides tungeste gedde i Danmark taget i denne vintersæson – 16,8 kilo.
AF JENS BURSELL
Vinden er voldsomt tiltagende og nærmer sig de 15 meter pr sekund. Faretruende mørke skyer driver med stor hast hen over landskabet, og jeg priser mig mere end glad for at sidde i ly i stolen under min trofaste SG Commander Bivy, som slår sig godt i tøjeret.
I det samme den første massive sorte sky lægger sig over søen, åbner himlen sig, og regnen står ned i stænger, indtil regndråberne i næste øjeblik forvandles til grove hagl, der trommer nådesløst på oversejlet, så det næsten ikke er til at høre ørenlyd. Himmel og jord står i et. Pludselig drejer vinden og sender den ondeste kastevind direkte ind i synet på mig, hvorefter et voldsomt vindstød tager fat i bivyen og flår samtlige pløkke og poles op af jorden, som var det tændstikker.
– Fuck, når jeg lige at tænke, inden jeg ser ud af øjenkrogen, at bivyen stadig lige akkurat hænger i én eneste pløk, mens resten af oversejlet blafrer rundt i luften – på vej til at lette, når den sidste pløk slipper sit tag…
– Jeg kaster mig febrilsk efter den, og når lige akkurat at få fat i en af ribberne, så den ikke flyver ud over vandet. Haglene vælter stadig ned, mens jeg får sat poles og pløkke igen – men denne gang med et par solide trækævler og sten hen over sig, så jeg ikke risikerer, at seancen gentager sig.
Det er helt perfekte forhold. For når gedderne er lige ved at gå på leg, så er stille vejr og solskin sjældent det mest befordrende for fiskeriet. Og lige præcis dette kan man på ingen måde klandre vejrguderne på her på denne dag.
Døde agnfisk kan være mindst lige så effektive under et flåd som fisket med de traditionelle bundfiske teknikker.
Ny taktik til gedderne
Alle mine takler med døde agn fisker enten på bunden eller pop-up, og på taklerne sidder der flere forskellige agn. Så kan de selv vælge! Men ligegyldigt hvor perfekt det måtte synes, så har jeg efter snart flere timers fiskeri ikke haft så meget som skyggen af et forkølet nap.
Normalt ligger der en fin hugperiode her om morgenen, så med den udeblevne hugaktivitet, har jeg en kraftig mistanke om, at gedderne så småt er begyndt at gå på leg – og derfor har noget helt andet i hovedet en lige velduftende sild og makreller.
Jeg har ikke mange skud i bøssen inden fredningen den 1. April, så jeg beslutter mig for en helt ny taktik på en af stængerne.
Fra tidligere ture til søen kender jeg et sikkert hotspot, hvor jeg mistænker, at der kan stå en rigtig stor fisk. Men – over de sidste par timer har den fået serveret alt godt fra havet på netop dette sted – uden det store respons, så nu skal der nye boller på suppen.
Jeg tager derfor min gode gamle Pike Float fra Drennan og rigger op med et 30 grams Drennan Crystal flåd og blot en halv meter under dette, monterer jeg lod og takel. På denne måde vil jeg kunne driftfiske flåddet hen over et par grødetoppe og lige hen over det sted, hvor jeg gerne vil præsentere storgedden for noget helt nyt.
Twin Hooklink Baitfish Releasetaklet
Taklet er et takel jeg har udviklet specielt til kastefiskeri med død og levende agn – nemlig Twin Hooklink Release Taklet, som du også har kunnet læse om i min nye bog ”Geddefeber”. Fordelen ved dette takel er, at det kan monteres i ryggen på agnen, så den står vandret i vandet, hvilket er den mest naturlige præsentation – samtidig med, at de to kroge kan placeres optimalt spredt ud frit eksponeret under agnfisken, så man får den bedst mulige krogning. Og det er vigtigt på en dag med ingen eller få hug som denne, hvor man bare ikke vil miste den smule action, der kommer.
Den enkeltkrog der sættes i ryggen på agnen, kan skydes op eller ned af forfanget, for at få dimensionen af taklet til at passe på forskellige størrelser af agn. Er agnen eksempelvis højrygget, skydes flådstoppet (a) og/eller powergum stopknuden op eller ned ad taklet, til det passer med at når de to tafser i enden af taklet spredes, så danner de en vinkel på cirka 90 grader. Omvendt, er agnfisken mere slank, skydes krogens montage punkt nedefter på forfanget.
Herefter sættes de to kroge perfekt ved at stikke de baitspikes der glider på de nederste krogtafser – ind i kanten af agnens underside. Og så er taklet klar til at kaste ud.
Du kan købe færdige kits til dette takel i titaniums varianten på releaserigshop.com som er specialiseret i at føre samtlige dele til release-takler her i 36 lbs og her i 54 lbs.
Twin Hook Link Baitfish Release Rig er det perfekte takel til at præsentere end død agnfisk under et flåd, så landingsraten maksimeres.
Monstergedden hugger
Det er normalt de helt små agn, der fisker bedst lige op til legen, hvor gedderne sjældent spiser særlig meget, så jeg vælger at sætte en lille slank aborre på taklet. Jeg juster placeringen af den bærende krog, så det passer med den slanke agn – hvorefter jeg placerer den bærende enkeltkrog et par centimeter foran rygfinnen, hvor agnfiskens naturlige tyngdepunkt normalt ligger.
Med en blødt kast lægger jeg flådtaklet helt perfekt, så det kommer til at drive i en bue ned over det sted, hvor jeg mistænker, at den helt store står parkeret. Jeg holder stangen i hånden, strammer op og mender linen, så der er ordentlig kontakt med flåddet, hvorefter det stille og roligt driver hen over de første grødebuske.
Intet sker. Vinden er stadig lige så voldsom som før, og i takt med flåddets fortsatte drev nytter det mindre og mindre, at jeg konstant mender linen for at opnå bedre linekontrol. Pludselig dykker flåddet stille og roligt, og jeg svarer igen med et lynhurtigt modhug, eftersom små agn har den ulempe, at de lettere sluges for dybt, hvis ikke man er vaks ved havelågen.
I det samme, jeg kroger gedden, kan jeg med det samme mærke, at det er lige det hug, som jeg gerne ville have. Stangen krummer fuldstændig sammen helt ned til bundduppen, og de ekstremt tunge, dovne langsomme rusk signalerer lige præcis det enhver geddefisker går og drømmer om i slutningen af marts: Den helt store gedde, lige når vægten peaker.
Heldigvis har jeg kroget gedden temmelig højt i vandet, så på trods af den relativt lette og bløde stang, som kun er 2 ¼ lbs TC, lykkedes det mig med maksimalt pres af holde fisken fri af de store grødebuske, hvilket gør fighten til en nydelse.
OK – det er på igen måde en vild fight, men det er som regel heller ikke det, man ønsker sig allermest, når man bare ved, at det der sidder for enden, bare skal landes for enhver pris. Fisken går tungt over den højt stående grøde og tager et par mindre udløb, men mest af alt minder fighten om et battle med en aflang og grøn brasen i kingsize størrelse.
Efter lidt tid kan jeg se, at krogen sidder solidt plantet i mundvigen, så jeg tager den med ro. Jeg får lirket mit net ud igennem sivene, og jeg priser mig lykkelig over, at det er den langskaftede karpe/specimen model jeg har med i dag. Det er ikke let at komme helt ud over sivene. Det hele passer helt perfekt med, at jeg lige akkurat når at få nettet perfekt ned i vandet, da fisken glider ind foran, og sekunder efter ligger den sikkert i bunden af mit gamle karpenet. Perfuckingfekt!!
16,8 solide kilo
Da jeg løfter nettet, føler jeg mig endnu mere sikker på størrelsen, men den helt præcise vægt får jeg først afgjort i vejeposen: Gedden vejer 16,8 kilo efter vægten af den våde vejepose er trukket fra. Jeg snupper et par hurtige fotos og et videoklip af genudsætningen med selvudløser og stativ, hvorefter jeg sætter mig tilfreds i min stol og glor apatisk og lykkelig ud i luften. Endelig – efter næsten 11 år står slår jeg min tidligere PR på 16,05 kilo.
Det er som om at tiden står stille. Egentlig gider jeg ikke fiske mere, men jeg orker heller ikke at pakke sammen lige nu. Vinden er taget lidt af, og fisken gav varmen, så i stedet for at pakke, tager jeg en velfortjent blunder i stolen, inden jeg et par timer efter går i gang med at pakke det hele sammen.
Hvordan du laver det takel, som jeg brugte, kan du som sagt læse om i bogen geddefeber, du kan købe i grejbutikkerne eller signeret i releaserigshop.com. Taklet er lige nu ved at blive produceret som et færdigt takel fra Mr. Pike – og forventes at komme på markedet til efteråret.
Geddefiskeri med kasteflåd og agnfisk er super sjovt – og det er en teknik der både kan benyttes fra land og opankret båd. Held og lykke med fiskeriet.
mar 30, 2020 | Artikler, Friluftsliv, Grej og beklædning
Undertøj, inderlag eller baselayer. Kært barn har mange navne. Dit undertøj på fisketuren har afgørende betydning, at du holder varmen og føler dig komfortabel under fiskeriet.
Uanset, hvordan du fisker i den kolde tid af året, er et godt inderlag ekstremt vigtigt for at kunne holde dig varm, så du får en komfortabel fisketur. Her giver vi dig de vigtigste tips til, hvordan du vælger dit undertøj til fisketuren.
AF MIKKEL MANDRUP FOGT, FOTO: JENS BURSELL OG FRILUFTSLAND
Inderlagets primære funktion at transportere fugt væk fra kroppen, når du sveder, så du holder dig tør og undgår at blive afkølet, når du står stille. Derudover skal inderlaget også give dig varme, når du står eller sidder stille samt være komfortabelt at bære.
Inderlaget er især vigtigt i forårs-, efterårs- og vintersæsonen, men et godt inderlag kan også være vigtigt i årets varmere perioder, når der er køligt. Generelt vil et inderlag af merino-uld ofte være det bedste valg til de fleste former for fiskeri i den kolde tid.
Merino-uld eller syntetiske materialer?
Det rigtige valg af inderlag er en vigtig del af en god turoplevelse, og når man snakker forskelle på inderlag, er det ofte materialerne, der afgør hvordan de vil opføre sig i forskellige situationer. Syntetiske inderlag er slidstærke, svedtransporterende og meget hurtigtørrende, men de absorberer ikke fugt på samme måde som merino-uld. Det er sjældent, at mellemlag og jakker kan transportere sved ligeså hurtigt som et syntetisk inderlag, og det giver hurtigt et fugtigt indeklima under jakken.
Uanset hvordan du fisker – og om du overnatter på turen som her, er valget af inderlag eller baselayer utroligt vigtigt, så du kan holde dig tør, varm og komfortabel undervejs.
Merino-ulden vil derimod have den fordel, at ulden absorberer noget af fugten fra kroppen i uldfibrenes kerne, mens materialet stadig vil føles tørt på ydersiden. Det er generelt et fantastisk materiale med rigtig mange gode egenskaber. Især som det inderste lag direkte på kroppen er det helt forrygende behageligt og funktionelt – hele året rundt. Det skyldes blandt andet uldens fugtabsorberende og temperaturregulerende egenskaber: Uld holder dig varm, når det er koldt, og sørger for at køle dig af, hvis du opbygger for meget varme. Andre fordele ved merinould er, at det er blødt, ikke kradser og i øvrigt er meget lugtresistent. Modsat en syntetisk trøje, der ofte begynder at lugte fælt efter et par dages brug, kan du nøjes med 1-2 sæt inderlag i merinould, selvom man har udsigt til flere uger på tur.
Kort sagt, er merinould velegnet til aktiviteter som fiskeri, vandring og lignende, hvor aktivitetsniveauet er varierende og man har brug for at holde en stabil og komfortabel temperatur, uanset om det er varmt eller koldt.
5 gode grunde til at vælge merino-uld som inderlag hele året rundt
- Merinould holder på varmen i koldt vejr og har en kølende virkning i varmt vejr
- Merinould giver god beskyttelse mod solens stråler (UPF 30 til 50)
- Merinould er svedtransporterende og hurtigtørrende
- Merinould kommer ikke til at lugte
- Merinould krøller ikke så let og er velegnet til pænt brug
3 ting man skal være opmærksomme på ved merinould
- Typisk dyrere end syntetiske inderlag
- Tørrer lidt langsommere end syntetisk undertøj
- De tynde uldtykkelser er mindre slidstærke end de tilsvarende syntetiske metervarer. Derfor kombineres uld og syntetisk materiale ofte, med uld som hovedisolationsmaterialet og det syntetiske til at øge slidtyrken.
Hvor tykt et inderlag bør jeg vælge?
Uanset om det gælder syntetiske inderlag eller inderlag i merino-uld, vil materialets tykkelse have en indflydelse på, hvor meget varme det giver, og ens valg bør afspejle aktivitetsniveau, de forventede temperaturer og øvrige lag man har med.
Tykkelsen af materialet opgøres i g/m2 og vil ofte være angivet i navnet på produktet. Jo højere et tal, desto tykkere og varmere vil inderlaget være.
4 bud på merino-uld inderlag i forskellige tykkelser
Den tynde og lette (150 m/g2): Smartwool mens Merino Sport 150 Tee
Let, tynd og alsidig T-shirt med en materialetykkelse på 150 g/m2. En komfortabel blanding af merinould og polyester gør den til et godt bud på den ultimative allround T-shirt, der kan bruges til alt fra afslappet hverdagsbrug og sveddryppende træning til vandre- og fisketuren.
Set hos Friluftsland til 449 kr.
Den tynde, langærmede (175 m/g2): Icebreaker Mens Nature Dye Drayden L/S Crewe
Langærmet trøje med masser af performance og komfort i et afslappet, afdæmpet look. Det lækre Cool-Lite-materiale på 175 g/m2 virker både afkølende, og er behageligt mod huden samt temperaturregulerende, når der arbejdes hårdt eller temperaturen stiger/falder. Ulden er corespun, hvilket vil sige, at selve tråden består af uld, der er viklet om en nylonkerne. Det bevarer alle uldens gode egenskaber, og føles som ren uld, men giver væsentligt højere slid- og rivstyrke, end man ellers ser i de helt tynde uldmetervarer. Vandforbruget ved indfarvningen af T-shirten er i øvrigt reduceret med hele 80 %
Set hos Friluftsland til 819 kr.
Den lige midt imellem (200 g/m2): Icebreaker Mens 200 Oasis L/S Half Zip
Fantastisk lækker langærmet merinouldundertrøje med høj hals, flade syninger og lynlås, der bliver en fast bestanddel af tur-oppakningen på rekordtid. Komfortabel, alsidig og i et enkelt, tidløst design. Den høje hals med lynlås giver mulighed for at lukke af og isolere lidt mere på de kolde dage, eller lyne op og lufte ud når pulsen stiger.
Set hos Friluftsland til 799 kr.
Den tykke og godt isolerende (250 g/m2): Smartwool Mens Intraknit 250 Thermal 1/4 Zip
Teknisk og ekstra varmt baselayer med lynlås i halsåbningen. Smartwool Mens Intraknit 250 Therm 1/4 Zip Crew er skabt til at levere maksimal performance under krævende forhold. Den avancerede strikketeknik giver et varmt, let og luftigt materiale, og gør det muligt at variere materialetykkelsen og tætheden uden syninger. Det giver et superteknisk inder- eller mellemlag, der kombinerer ekstra isolering, ventialtionspaneler og forstærkede slidszoner med et superenkelt design, der har et minimalt antal syninger. Perfekt som inderste lag til aktiv brug i køligt og koldt vejr.
Set hos Friluftsland for 1149 kr.
Læs Friluftslands komplette guide til inderlag: ‘Vælg det rigtige baselayer – uld eller syntetisk?’
Se Friluftslands store udvalg af inderlag i merinould
mar 27, 2020 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Andreas Holm Nielsen med turens største gedde
Corona – Der er ikke noget så skidt, uden det er godt for noget: Mere familietid, hjemmearbejdsplads og fisketid med ungerne – hvad kan man mere ønske sig?
AF ANDREAS HOLM NIELSEN
Jeg er til daglig er kørende sælger i Tyskland for Kinetic Fishing, men mit normale arbejde er sat på Stand-by for tiden. Mit fokus har derfor været rettet mod produktudvikling af nyt spændende grej til de kommende sæsoner – samtidig med børnepasning og lektiehjælp, når to voksne arbejder.
Imellem lektielæsning, grammatik og matematik, som også skal gøres, så er det godt at vi stadig har mulighed for at tage på kysten, til åen, på søen eller på havet og få frisk luft og naturligvis også fiske, når lejligheden byder sig efter en blæsende og våd vinter. Vi tænker os naturligvis om, og vi følger anvisningerne.
Det er naturligvis sundt at få frisk luft, og som sagt så gjort. En fisketur skader ikke, og den giver højest en uskadelig ”fiskefeber” – samt måske lidt afhængighed, men så må man jo bare afsted igen… Jeg inviterede derfor min søn Jonathan med på en far & søn fisketur fra tidlig om morgenen, hvor vi havde båden med på slæb.
Jonathan får sig en tiltrængt lur, mens vi sejler til en ny plads.
Lærdom og bolchepædagogik på fisketuren
Vi kørte hjemmefra da det stadig var mørkt, og vi var næsten alene på vejene, fortsætter han. – Der var frost i luften, og det tegnede til at blive en vildt flot dag. Luften var stadig kold, da vi satte båden i vandet, men solen varmede allerede, og med den rette påklædning kan man sagtens være ude. Vi skulle afprøve et for os nyt fiskevand denne dag. Jonathan var frisk fra morgenstunden, og han var pakket godt ind i vores nye letvægts Guardian flydedragt, så han ikke kom til at fryse. Han opdagede mange dyr undervejs til fiskepladsen, som også lige var ”stået op”, og vi havde derfor en god indgangsvinkel til ”Natur & Teknik Live” fra morgenstunden. Vi snakkede bl.a. om de forskellige fugle vi så. Forventningerne til dagens fiskeri og de mulige fangster var høje, og naturligvis stod den på friske rundstykker, en ”basse” og en Coccio. Det gør det nemlig altid lidt nemmere med god forplejning, når ungerne er med.
Vi har mange nye og innovative Kinetic produkter til denne fiske-sæson, og vi skulle naturligvis fiske med noget nyt grej, da det jo altid er rart at vide, om det nu også virker, når man selv har været med til at designe det… også selv om det er blevet testet inden produktionen…
Nye fede agn
Vi havde fyldt grejkasserne med nye softbaits, som var monteret op med belly-weights weighted swivels imellem stingerkrogene for at få en mere verticalt synkemønster og et mindre spiral-jighovedet forrest. Vores softbaits havde fået dyppet halerne i UV-maling (pink, orange, rød) for at de skulle tirre gedderne ekstra til hug. Vi benyttede os af flere af vores nye modeller som fx Playmate på 15cm og 20cm, Playboy 13cm samt vores Fatty Daddy wobblere, som udfiskede det meste denne dag. Agnene blev fisket efter et paravaneflåd/mindre sideparavane for at få spredning på agnen, og vi sejlede relativt langsomt med varieret hastigheds op og nedjusteringer samt zig-zag sejllads.
Kinetics Playmate er et superfedt softbait til både store og små gedder.
Dørg efter gedder – det virker!
Dagens plan var dørgefiskeri – og vi nåede ikke at sætte mere end én stang ud, før der var hug og en fin og tyk 3-4 kilos gedde var en realitet kort efter. Den blev fanget over lavere vand, og den fik hurtigt friheden igen efter et par billeder var taget. Troen på flere fisk var stor nu, hvor det var startet så hurtigt.
Vi vendte rundt på waypointet og vi fik sat et par stænger ud. Der var relativt hurtigt bud efter vores agn igen, men Jonathan mistede desværre de næste par hug, som nok har været gedder i samme størrelse, som den første, men som muligvis kun har hugget ”halerne”. Du hugger jo tit forsigtigt i det kun fire grader kolde vand på Playmaten i 20 cemtimeter.
Herefter stilnede huggene af, og jeg opsøgte derfor en anden lokalitet. Jonathan havde lagt sig godt til rette på kasteplatformen, så det endte med, at han faldt hen og fik sig en lur, inden vi var fremme ved fiskepladsen. Her fik jeg sat nogle stænger og spændende agn i vandet igen. På et tidspunkt måtte jeg vække Jonathan, som var langt væk, da der igen var bud efter en af vores Playmate softbaits. Det var absolut ingen storfisk, men den iltre fisk havde fuld fart på, og den spænede næsten afsted som en laks. Til stor undren for os begge, så var det en relativ lille gedde, som snød os begge i forhold til størrelsen, og den blev hurtigt afkroget nemt og effektivt med vores lange bukkede 12″ Heavy Duty Pistol Tang, og billederne undlod vi.
En yderligere fisk var der kontakt til, men som aldrig rigtig var på, men hvor hugget bare blev registreret.
Morgen ved et fantastisk geddevand.
Om eftermiddagen går vi dybere
Tidligt på eftermiddagen fiskede vi lidt dybere kanter på 5-8 meter af, hvor vi havde set, der stod nogle fisk på ekkoloddet tidligere på dagen. Vi var henne over flere skrænter, før der pludselig faldt et tungt hug og den lette Pitscher 8’6’’ 15-50 gram spinnestang blev flekses godt igennem. En tung fisk uden de store vilde udløb blev kontrolleret samt fightet stille og roligt mod båden, hvor gedden gav et par hurtige hovedrusk i overfladen, inden jeg sikkert fik håndlandet den meget massive og tykke unge dame med et mindre hoved.
Vi var begge pludselig oppe at køre, og fiskefeberen steg en smule. Humøret var ekstra højt og trætheden var glemt. Det var et klimaks, som blev foreviget med gode billeder taget af knægten, og hvor det er dejligt, når man har noget, man kan glædes over sammen. Gedden fik naturligvis friheden igen kort efter, og den svømmede hurtigt tilbage i sit rette element, så den vil kunne videregive sine gener til den kommende generation. Vægten og størrelsen var egentlig ikke det vigtigste denne dag, selv om det var en stor fisk. Det vigtigste var oplevelsen og at være sammen på fisketur: Kvalitetstid uden for hjemmet i sikre rammer her i disse Coronatider.
Vi fiskede et par timer yderligere uden hug og sejlede stille og roligt tilbage mod bil og trailer.
mar 26, 2020 | ABORRE, Åfiskeri, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Få endeagn har så mange fisk på samvittigheden som Mepps. Spinneren er manges fortrukne i de jyske åer og i mindre størrelser er den også højt skattet i ørredsøerne. Men blandt predatorfiskere er den gået i glemmebogen og forsvundet i mængden af moderne agn – og det er synd…
AF RASMUS DITLEFSEN
FOR AT PRØVE NOGET ANDET end det sædvanlige kystfiskeri i april, ringer jeg til min fiskemakker og spørger om vi skal fiske lidt aborre på det lette grej. Han er med, og næste dag tager vi afsted. Selvfølgelig kører der altid en lille venskabelig dyst i mellem os, når vi fisker, og denne dag er ingen undtagelse. Da vi er ved at pakke ud, spørger han hvad jeg vil bruge, da han har en masse nye aborreprodukter i gummi samt de ældre »sikre« modeller med.
Stik mig en Mepps i kobber, svarer jeg mens han lidt skeptisk og smågrinende prøver at overbevise mig om nogle af de frække gummidyrs fangstegenskaber. Men jeg holder på mit. Eftersom jeg er med ham, går han forrest og viser vej. Da den står 10-0 til min fordel, kommer dagens første seriøse hug, og da han kommer frem igennem sivene kan han godt set, at mit UL-grej er på overarbejde. – Er det dagens største aborre, spørger han, hvortil jeg smågrinende må konstatere, at det er en havørred. Den fine fjordfisk, som er på retur fra årets gydning, får hurtigt friheden igen.
Vi fortsætter fiskeriet en times tid mere, før vi skifter til et andet vand. Her går vi opstrøms og fisker på hver sin side af åen. Der går ikke længe før jeg får dagens første rigtig gode aborre, en bandit på 45 centimeter, og en del mindre fisk bliver også landet.
PLUDSELIG falder dagens absolut største hug, og grejet er presset til det yderste. Det viser sig at være en tre kilos gedde, som også er faldet for spinneren. Min makker skifter febrilsk agn mange gange, og har også flere kontakter, men de landede fisk udebliver, imens jeg på modsatte bred fortsætter eventyret.
Rasmus Ditlefsen uddeler flade ved den lokale å.
Da vi er fiskemætte og kommer tilbage til bilen, møder vi en fyr som har haft et godt fiskeri længere nedstrøms. Vi kan da lige gå ned og prøve området af, bliver vi enige om. Her får jeg hurtigt fem aborrer mere, hvoraf de fire er over kiloet. Resultatet af dagens dyst bliver således en gedde, en havørred og 27 aborrer til undertegnede og sølle fire aborre til min makker.
Efterfølgende har jeg flere gange oplevet lignende tendenser med en Mepps 3 for enden af linen. Den er bare helt uovertruffen.
PREDATORFISKERIET og agnene dertil har gennemgået en renæssance de senere årtier. Markedet bugner med agn, der kan fiskes på alle mulige måder, og det er fint. Men man ser sjældent en spinner i grejæsken hos disse aborre-freaks og endnu mere sjældent sker det, at der er en, der rent faktisk bruger en – og det er en skam. Jeg bruger dog stadigvæk en god gammeldags Mepps 90% af min fisketid efter aborrer – og den skal helst være størrelse 3 i kobber.
De gange jeg er løbet tør for Mepps 3 i kobber, har jeg enten været nødsaget til at gå ned eller op i størrelse på spinneren. En Mepps 2 giver flere aborrer, men størrelsen på dem bliver ofte mindre, og omvendt er det med Mepps 4.
Jeg har prøvefisket mange andre typer spinnere i kobber, og fået fisk på dem, men har aldrig oplevet at fange mindre ved at skifte tilbage til min elskede Mepps. Derimod har jeg oplevet at fiske med en anden type spinner i kobber, uden at have hug, skiftet til Mepps og derefter fanget flere aborrer indenfor de første tyve kast, på nøjagtig samme spot. Det er sket så tilpas mange gange, at det ikke kan være tilfældigheder.
Jeg har dog ikke erfaret forskel i om det er en Mepps uden prikker på spinnebladet, eller om det er en med sorte eller røde prikker. De fanger lige godt. At spinneren oveni hatten også er super til andre arter, gør ikke fiskeriet ringere. De steder jeg fisker, får jeg havørred, torsk og gedder som bifangst. Ja, faktisk var det under havørredfiskeri, at jeg opdagede spinnerens fortræffeligheder til de sortstribede, og jeg har flere gange måtte opgive et seriøst havørredfiskeri, grundet hobetal af aborrer.
mar 24, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Sponsoreret, Video
Her kan du se Daiwas nye Silvercreek In-line Lunker, der blot er en ud af mange spændende nye kystagn, der er på vej fra Daiwa.
Gorm Andersen var første gang på fisketur, da han var tre år gammel – og han har siden fisket røven ud af bukserne. Her får du historien om Daiwas danske pro-staffer, der pt er med til at udvikle et helt nyt sortiment af kunstagn til kystfiskeri for Daiwa.
AF JENS BURSELL
Kystwobleren hænger et splitsekund bag Gorm og i samme øjeblink suser den fremad med stangens acceleration og flyver langt ud over vandet. Jeg kan akkurat se nedslaget i bølgerne, og pr. automatik starter Gorm indspinningen med et relativt højt tempo – iblandet et par spin-stop i ny og næ.
Vi har været i gang hele morgenen, men det er bare en af de der dage på kysten som vi alle kender: Der sker ikke en skid… – Men hvad, jeg har fanget så mange fisk hernede efterhånden, at en enkelt nultur eller to ikke slår mig af hesten, siger Gorm. Scenariet udspiller sig på Stevns, der for tiden er Gorms hjemmebane, når det gælder kystfiskeri efter havørred, som – sammen med laksefiskeriet – er hans helt store hobby og livsstil. I stedet for at stå og kaste ud i Det Døde Hav sætter vi os ind på land, hvor Gorm fortæller lidt om sit fiskeri og hvad han har gang i af projekter med Daiwa.
Gorm Andersen fisker røven ud af bukserne- og fanger flere havørreder og laks end de fleste tør drømme om.
35 år med lystfiskeri
– Den første gang, jeg var på fisketur, var sammen med min far. Dengang var jeg ikke mere end 2-3 år gammel, fortæller Gorm. – De første mange år fiskede vi to sammen, og det var især bådfiskeriet samt søfiskeriet, der trak. Jeg fangede masser af torsk og gedder, og jo ældre jeg blev, desto mere begyndte jeg også at fiske med mig selv – samt finde mine egne fiskekammerater.
– For 11 år siden begyndte jeg at fiske på kysten, og det har jeg aldrig fortrudt, fortsætter han. – Til at starte med var det mest på Sjællands nordkyst, at fiskeriet foregik. Her fiskede jeg især en række små rev, som jeg hurtigt lærte at kende som min egen bukselomme. I takt med, at jeg blev mere og mere erfaren, søgte jeg mod syd, hvor det især var Stevns, der stod for skud. For tre år siden døde min datter, da hun var 10 år, og siden da har kystfiskeriet været en af mine allerbedste venner, der har hjulpet mig godt på vej til at bearbejde og gennemleve den store sorg efter tabet af mit livs lys.
Her kan du høre lidt mere om de nye Silvercreek In-line Lunkers fra Daiwa.
Sådan fisker Gorm Stevns
– Jeg fisker mere eller mindre overalt på Stevns, forklarer Gorm. – Præcist, hvor jeg ender med at fiske på dagen, afhænger mest af vinden og vandstanden. Havørrederne er vilde med bevægelse i vandet – og vandet skal også helst have den rigtige farve – dvs gerne en anelse uklart, uden dog at være for uklart. Kan man lige akkurat se sine vadestøvler, når man står i vand til lidt under skridtet, så er det helt perfekt. Da netop vinden styrer dette, er det vigtigt at have styr på, hvordan de diverse pladser reagerer på forskellige vindstyrker- og retninger.
– Normalt vil en god pålandsvind fra østlige retninger på 5-6 m/s give de helt perfekte forhold uden at der er for meget møg i vandet, mens vestlige vindretninger meget gerne må komme op på 10-12 m/s. Under disse forhold finder jeg de perfekte steder, der hvor vind og bølger kommer skråt ind og ”drejer om hjørnet på klinten”.
– Ud over bøger og sigtbarhed, skal fasen i vandskiftet helst også passe. Normalt oplever jeg det bedste fiskeri på enten stigende eller faldende vand, mens perioderne hvor vandstanden står stille – enten højt eller lavt, sjældent giver de allermest optimale forhold.
– Strømretningen samt hastigheden af denne er i min bog ikke tilnærmelsesvis lige så vigtige som vindretning, bølgehøjde, vandbevægelse og gennemsigtighed af vandet, understreger han.
Her kan du se nogle af de farver, som den nye Silvercreek In-lunker fra Daiwa kommer i.
Nye kystagn fra Daiwa
Gorm har været prostaffer for Daiwa i et par år nu, og han har været dybt involveret i at udvikle en række kystagn målrettet det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Første skud på stammen er den lille lækre og velkastende gennemløbs kystwobler Silver Creek ST Inline Lunker, der er udviklet over de sidste par år sammen med firmaets andre pro staffere i Skandinavien.
Kystwobleren kaster utrolig godt – og især 17 grams versionen er som skabt til langsomt fiskeri i roligt vand om foråret. 21 grams version er mere oplagt til de længere kast og lidt hurtigere fiskeri over dybere vand, som fx hvis der fiskes på Møn, Stevns, Rügen eller Bornholm. Den lille fede og velkastende kystwobler vrikker og vugger lokkende gennem vandet, og er en godbid for enhver ørred ved hele spektret af indspinningshastigheder. På spinstoppet synker den med en sagte vuggende bevægelse, der meget ofte er med til at udløse hugget fra havørreden.
Wobleren, der er blyfri, leveres med str. 4 trekrog og et bead til at beskytte knuden. Den fås i 9 fede farver, som passer perfekt til det danske kystfiskeri under forskellige forhold og årstider.
Endnu en fin havørred taget på Silvercreek In-line Lunker fra Daiwa.
Et kig i krystalkuglen hos Daiwa
Daiwa hviler ikke på laurbærerne efter fremkomsten af Silver Creek ST Inline Lunker, der forventes at være i de danske butikker i løbet af foråret.
– Sammen med Daiwa Scandinavia er jeg i gang med at udvikle en række nye kystagn målrettet kystfiskeriet efter havørred langs de skandinaviske kyster, afslører Gorm. – I første omgang vil der blive tale om gennemløbs blink og woblere – og der er en hel del spændende nyheder i støbeskeen. Du kan roligt glæde dig til alt det nye havørredguf kommer på markedet, slutter Gorm.
Her på fiskogfri.dk vil vi selvfølgelig holde dig underrettet om de nye spændende kystagn, der er på vej fra Daiwa.
Gorm Andersen tilbringer virkelig mange timer på kysten – og det betaler sig tilbage i rent sølv.
Når forholdene ikke er til blink, kystwobler og spin, fisker Gorm ofte flue eller som her bombarda. Her kan du se nogle af hans favoritfluer.
mar 23, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.
Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.
Af BO JENSEN
DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.
Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.
Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.
Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.
I marts-april står tobis ofte øverst på havørredens menukort.
MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.
STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.
Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.
Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.
Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.
Hasse med to blanke fra Sletterhage. En flot belønning for at trodse blæst og kulde.
HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.
– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.
– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle
give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.
I april kan det være lønsomt at fiske sig ind i mørket. Ørrederne skal nok være der, men det kan selvsagt være en kold
fornøjelse.
HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.
Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.
PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:
JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.
Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.
KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.
På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.
Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.
BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.
ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.
ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.
Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.
Stefan Skovbo på hjemmebanen med sølvfarvet præmie fra Djurslansds kyst.
VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.
I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.
VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.
Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydvestlige Djursland.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydøstlige Djursland.
mar 20, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
At lave sine egne geddeforfang er super nemt – og nogle af de letteste er faktisk også både de bedste og billigste. Her får du opskriften.
AF JENS BURSELL
GEDDEFORFANG kan for den udenforstående synes svære at arbejde med, da der ofte er tale om både stive og grove materialer – og når man så ser udvalget af wirelåse, rig-bits og værktøjer til formålet kan man blive helt forpustet ved tanken om at skulle fylde sin forfangsmappe op med nye forfang. Men – det er faktisk slet ikke så svært.
Den almindelige kunstagnsfisker kan grundlæggende klare de fleste fiskesituationer med to forskellige materialer – samt to forskellige yderst simple knuder: 30-50 lbs Enkelttrådet titanium som allround materiale og fluorocarbon i 0,80-0,90 til klart vand og sky fisk. På knudefronten behøver du blot kende en blodknude og en dobbelt ottetalsknude.
Til 0,90 fluorocarbon er en 3-tørns blodknude suverænt den letteste og mest elegante sammenføjning. Stram op med en tang og brænd tampen ned som vist. Slut af med en dråbe sekundlim.
JERKBAITS OG WOBLERE – der ikke roterer, stiller ingen krav til svirvler for at undgå kink, og der er derfor ingen grund til at bruge disse – hverken som en del af blinklåsen eller som sammenføjning til hovedlinen. En svirvel gør blot forfanget tungere og mere synligt for fisken. Det letteste er derfor at bruge en 3-5 mm svejset stålring – også kaldet en rig-ring som sammenføjning til hovedlinen. Monterer du en ikke for smal blinklås, har agnen al den bevægelighed den har brug for, for at få den rette gang – og der er derfor ingen brug for løkkekunder.
Det simpleste og letteste er derfor efter min mening at montere blinklås og rig-ring med en tretørns blodknude, hvis det er kraftig fluorocarbon – og en 4-5 tørns blodknude, hvis det er titanium – uanset om det der fiskes spin, dørg eller trolling.
STORE SPINNERE eller andre roterende agn, fiskes bedst med en god svirvel, for at modvirke kink – et problem der dog er relativt begrænset, når der anvendes fletline. Typisk kan man nøjes med at have en blinklås med en god kuglelejesvirvel til montage af agnen, så man ikke spolerer præsentationen og øger tyngden af forfanget med en klodset svirvel som sammenføjning til hovedlinen. Også her kan du klare dig fint med blodknuden til alle sammenføjninger. Fletlinen monteres til forfanget med eksempelvis en grinnerknude.
FLUEFORFANGET er noget anderledes end spinneforfanget, men dog alligevel super let at lave. Som den tandsikre del af forfanget bruges typisk monotrådet titanium, da større geddefluer ofte suges dybere ind end andre agn – og derfor har en grad af nærkontakt med de syleskarpe tænder, som øger risikoen ved brug af fluorocarbon en anelse. Bidestykket af titanium monteres loop-to-loop med den øverste del af forfanget, der danner forbindelse til løkken for enden af selve fluelinen. Stykket mellem bideforfanget og fluelinen er typisk 1,5-2 meter langt og er lavet af mono på cirka 0,50 – enten nylon, hardmono eller fluorocarbon alt efter forhold og personlig smag.
Når der anvendes rig-bits til sammenføjningen er en 3-4 mm rig-ring som vist øverst både let
og visuelt elegant. Nederst ses en Invisa fluorocarbon svirvel, der fylder lidt mere, men til gengæld er mere »usynlig«.
I princippet kan alle løkkeknuder anvendes. Selv bruger jeg primært en dobbelt otte-tals knude, der nok må betegnes som den letteste og hurtigste løkkeknude. Mange anvender perfection loop, men den er efter min mening ikke optimal med monotrådet titanium, hvor man har brug for at lade en lidt længere tamp stå på den færdige knude set i forhold til fx nylon og fluorocarbon, der er lettere at stramme op og afslutte helt tæt med en ultra kort tamp,der i praksis ikke fanger særlig meget grøde – uanset hvordan tampen vender. Da tampen står vinkelret på knuden i en perfection loop, giver det øget risiko for at grøde og snask hægter sig op på forfanget – set i forhold til hvis man vælger en dobbelt ottetalsknude som den øverste knude, hvor tampen pegermodsat indtagningsretningen, så grøden lettere preller af.
På den nederste knude til blinklås eller hægte skal man selvfølgelig ikke anvende en dobbelt ottetalsknude, for så vender tampen den forkerte vej og fanger grøde. Her anvendes en 4-5 tørns blodknude, hvor tampen peger modsat indtagningsretningen. Fri bevægelighed af fluen sikres her ved at vælge en blinklås eller hægte der er så bred, at fluen kan bevæge sig ubesværet.
Når du fisker med spinnere – især kæmpespinnere som denne store muskiespinner – er det en god idé med en blinklås monteret med kuglelejesvirvel.
1: Stik enden af forfanget gennem blinklåsen og buk det tilbage.
2: Kør tampen 4-5 tørn omkring sig selv og tilbage gennem øjet. Jo kraftigere forfang, desto flere tørn. 4 tørn passer til 50 lbs wire.
3: Stram knuden op med en tang og klip wiren af cirka 3 mm fra knuden.
Sådan binder du en dobbelt ottetalsknude
1: Læg forfanget dobbelt.
2: Buk løkken tilbage om sig selv.
3: Vrid bukket på løkken en halv omgang, så der opstår et øje.
4: Stik enden af løkken gennem øjet.
5: Stram løkken op – eksempelvis med ydersiden af kæberne på den tang. Det er vigtigt, at det der strammes op med er afrundet, så wiren ikke får et knæk.
Den færdige dobbelte ottetalsknude øverst. Bemærk, at tampen peger modsat løkken, hvilket er optimalt på fremadrettede løkker, så tampen ikke fanger grøde. Nederst ses perfection knot, hvor tampen står vinkelret og derfor lettere fanger grøde. Når en perfection knot anvendes ned mod fluen, vil den skarpe fritstående tamp kunne skære som en kniv i fisken under fighten, hvilket ikke er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.
Jens Bursell med en fin ti’er, der faldt for en brun Real Eel fisket på fluorocarbon forfang.
Fluen kan enten monteres med blinklås eller hægte med en blodknude. Fra venstre mod højre – Traun River Micro Snap, No-knot-fas snap og BFT Stay-LOK. Bemærk at tampen på blodknuden peger modsat af bevægelsesretningen, så den ikke fanger grøde.
Du kan med fordel opbevare forfang og rig-bits i en forfangsmappe som denne.
Bidestykket monteres i den nederste del af flueforfanget med løkke til løkke.
mar 16, 2020 | Artikler, Rejsefiskeri
Sydafrika er et mekka for lystfiskere med hang til hurtigsvømmere. Her mødes varme og kolde havstrømme og skillelinjen mellem Atlanterhavet samt Det Indiske Ocean syder af liv. Her fortæller Peter Spengler og Sune Refsgaard hvordan man – selv med sparson tid – kan få fuld valuta for pengene i form af yellow– og longfin tuna.
AF PETER SPENGLER OG SUNE REFSGAARD
VI SKAL EGENTLIGT IKKE FISKE i forbindelse med vores ophold i Sydafrika. Vi er her primært for at arbejde og opleve de naturskønne omgivelser i og omkring Cape Town, men heldigvis er det lykkes os at presse en enkelt dags fiskeri ind midt på ugen. Udgangspunktet for opholdet i Sydafrika er Wildepaardejacht Vingård i nærheden af Cape Town.
Vingården er danskejet og drives af familien Møller Madsen på femte år. Det er et smukt sted omgivet af vinranker, citron- og oliventræer og med majestætiske bjerge i baggrunden. Gennem et bekendtskab i Sydafrika er vi blevet anbefalet Smart Fishing Charters og efter en meget begrænset research er vi enige om, at det ser lovende ud.
Årstiden betyder relativt få tun – efter sydafrikanske standarder – men med god chance for at kroge den helt store fisk. Vi har på forhånd blot begrænsede erfaringer udi tunfiskeriet, idet vi begge er passionerede fluefiskere med hang til danske havørreder. Vi har begge fisket rundt om i verden, bevares, men omdrejningspunktet har især været fisk med fedtfinner.
DEN ERFARNE KAPTAJN ROB og den 16-årige gast, Brad skal forsøge at finde tun til os. På grund af vores arbejdsrelaterede tur til Sydafrika har vi ikke sat os ind i, hvordan fisketuren skal forløbe, og det kommer som et lettere chok for os, da vi klokken seks om morgenen får af vide af Rob, at fiskepladsen ligger 80 sømil væk, hvilket betyder 2,5 times sejlads. Vi har hverken mad eller drikke med. Vi har ikke spist morgenmad, og har slet ikke forudset, hvor lang dagen vil blive. Uheldigvis for Peter får han ikke brug for mad og drikke de næste 14 timer. Til gengæld hjælper den ikke så søstærke herre løbende dagen igennem med at chumme og sprede duftspor i vandet, hvilket viser sig at være nøglen til at få de store yellowfin i tale…
Peter fighter en stor yellowfin på den rigtige side af 50 kilo.
På kaptajn Rob’s båd »Skipjack « er det ikke nødvendigt at medbringe grej, men vi har sørget for rigeligt elektronisk udstyr i form af spejlrefleks kamera, Go-Pro samt undervandskameraet Waterwolf. Sidstnævnte kender Rob og Brad ikke, og det vækker stor interesse, da vi forklarer om dets funktion og anvendelsesmuligheder i forhold til det fiskeri, de praktiserer. Det er derfor ikke nogen sag, at overtale de to guider til at montere kameraet på en af stængerne.
VI SKAL FISKE I ET OMRÅDE, hvor vanddybden over en kort distance stiger fra 1000 meter til omring 500 meter, hvilket bevirker stærke strømforhold, der får tunenes byttefisk til at samle sig. Vel ankommet til området søsætter Brad de fem stænger. Fire af stængerne er monteret med Rapala X-Rap i forskellige nuancer. Den sidste stang er en overfladestang med en blæksprutteimitation. Taktikken er fra starten at trække agnene efter båden og se, om vi kan finde nogle tun, samtidig med at vi holder øje med mågesjov. Hvis det lykkedes at finde tun, skal vi for søge at chumme dem op for at holde fiskestimen inde ved båden.
DER GÅR NOK 10 MINUTTERS trækken rundt, inden den første tun er kroget. Knarren fra det store hjul larmer befriende hidsigt, hvilket bevidner om et torpedolignende muskelbundt, der har opdaget, at noget er helt galt med den »fisk«, den netop har indhaleret. Tunen har taget agnen, hvor undervandskameraet er monteret, og der breder sig selvfølgelig en euforisk stemning på båden. Guiderne er glade, fordi vi har fået en optagelse i hus, og vi er nok mest glade, fordi der allerede er bid. Peter skal fighte fisken og får hurtigt stangen i hånden af Brad. Den går tungt og dybt. Fisken kommer dog hurtigt ind til båden, og snart ses en stor sølvsilhuet i det klare vand. Det er en longfin tuna i 15 kilos klassen. Vi er ellevilde og deler flittigt ud af jubeludbrud og highfives til guiderne. Som havørredfiskere er vi vant til at arbejde lang tid for hver enkelt fisk – især hvis man skal op over de 55 cm, og nu har vi allerede landet den første tun.
AGNENE BLIVER HURTIGT SØSAT IGEN. Guiderne vælger at cirkle og sejle ind over det område, hvor vi fik tunen. Der går blot ganske kort tid, før der er firedobbelt hug! Alle mand i båden står nu med hver sin stang i hånden. I nogle hektiske minutter, hvor fiskene krydser liner, må vi lave akrobatiske manøvrer for at fighte fiskene. Det tager noget hårdt på Peter, for nu er det ikke længere muligt at koncentrere sig om horisonten.
Opskriften på succes under trolling – X-rap i forskellige nuancer.
Selvom solen skinner og vinden giver røde kinder, er han bleg som et lagen. Heldigvis når han at få sin fisk op, inden han må overgive sig. Men han får hurtigt humøret tilbage. Det er nemlig lykkedes at lande tre af de fire fisk, og minsandten om det ikke er Kaptajn Rob, som har mistet sin fisk. Det bliver der selvsagt en stor morskab ud af. Den gode kaptajn har det hårdt resten af dagen og mangler forklaringsmuligheder, når snakken falder på, hvordan man fighter de store tun. Det er jo klart, at han langt fra kan være det bedste eksempel at lytte til.
VI FORSØGER OS af flere omgange at chumme, når vi får tun på vores woblere. Det er blevet til en enkelt lille yellowfin, men vi mangler den store. Vi har fået 12 longfin tuna på op til 25 kilo, så egentligt er vi ovenud tilfredse. Kaptajn Rob er dog fast besluttet på, at vi skal fange en stor yellowfin. Det virker som om, at de store tun ignorerer vores chum. I stedet vælger Rob en ny teknik. Han styrer båden mod en langlinefisker, som ligger i området og sejler helt op i kølvandet på den. Sådanne både ligger typisk i det sammen område fem-seks dage ad gangen.
Mens de venter på at trække deres liner op, bliver der renset fisk på båden. Fiskeaffaldet bliver herefter kastet over bord, hvilket tiltrækker mange tun. Problemet er bare, at disse fisk mere selektivt vælger fiskeaffaldet frem for vores kunstagn. Derfor har den gode Rob selvfølgelig medbragt en hjemmelavet pind med to kroge på.
I første forsøg lykkedes det ham at få en underligt udseende fisk med store øjne og en stor pig på ryggen op. Hverken Rob eller Brad har set en sådan fisk før. De skærer dog resolut en stor filet af fiskens ene side og firer den ned under båden. Fiskesiden er vel nået 15 meter ned, da linen strammes op. Lynhurtigt kommer modhugget og fisken stikker af. Den går dybt – urimeligt dybt.
Sune står med stangen i hænderne, monteret med et hjul, hvorpå linen i ekspresfart forsvinder ned i dybet. Dette bliver begyndelsen til en lang og intens fight. Inden fighten for alvor kan begynde, får Sune dog påmonteret et fightbælte og en sele rundt om livet med en strop, som guiden holder fast i. Der eksisterer tilsyneladende en reel risiko for, at fisken kan trække fiskeren over bord, og så vil den med sikkerhed vinde kampen. Sådan går det heldigvis ikke.
Langsomt men sikkert begynder fisken at komme mod båden. Efter 50 minutter ser vi den, men det er svært at få et indtryk af størrelsen. Efterhånden som den kommer nærmere båden bliver det klart for os, at den er stor. Den svømmer i cirkler, som bliver stadig mindre – og inden for nogle få uvirkelige minutter, er den helt inde ved båden. Sune er en færdig mand. Rob og Brad hiver resolut fisken indenbords og der foran os ligger en tun på 58 kilo! En perfekt strømlignet skabning med de smukkeste blå- og gullige nuancer. Vi føler os på en gang ydmyge og benovet over, at have fået lov til at lande sådan en prægtig fisk.
PETER SKAL OGSÅ HAVE EN STOR, mener Rob, så vi sejler tilbage til samme område som før og et nyt stykke af den underligt udseende fisk, bliver sendt ned i dybet. Fiskedagen er næsten ved at være slut, så vi har ikke meget tid at fiskei. Heldigvis kroger vi endnu en yellowfin, og nu er det Peters tur. Han er selvsagt medtaget efter, at have været søsyg det meste af dagen, så han må grave dybt i sig selv, for at finde kræfter til at få fisken op.
Han fighter heroisk med en spand ved siden af sig, som han gentagende gang må kigge dybt i under fighten. Han vinder til sidst på ren og skær vilje, og op kommer en flot yellowfin tun i 50 kilos klassen. Vi er mildt sagt tilfredse med dagen.
DEN HELT RIGTIGE AFSLUTNING PÅ DAGEN kommer på vej ind mod havnen. Snakken går lystigt og Rob får fyret op i sit udemærkede anlæg. Vi lytter både til lokalt musik, men også til dansk musik, hvor især DAD falder i smag hos vores nye sydafrikanske venner. Dagen slutter uforglemmeligt ved, at vi bliver modtaget i havnen, af medlemmer fra den lokale fiskeklub med longdrinks og fiskesnak. Især vores undervandskamera får stor opmærksomhed.
Vi bliver inviteret med op i fiskeklubbens lokaler, der selvfølgelig ligger et stenkast derfra. Her møder vi nogle yderst passionerede og venlige mennesker, hvor fællesskabet om interessen for fiskeri, er i centrum. Peter skal køre hjem, så Sune bliver udvalgt til ikke at ligge under for den sydafrikanske gæstfrihed i form af rigelige mængder af alkoholiske drikke. Det ender derfor med, at det er Peter, som er mest frisk, da vi midt om natten entrerer vingården…
