Få endeagn har så mange fisk på samvittigheden som Mepps. Spinneren er manges fortrukne i de jyske åer og i mindre størrelser er den også højt skattet i ørredsøerne. Men blandt predatorfiskere er den gået i glemmebogen og forsvundet i mængden af moderne agn – og det er synd…
AF RASMUS DITLEFSEN
FOR AT PRØVE NOGET ANDET end det sædvanlige kystfiskeri i april, ringer jeg til min fiskemakker og spørger om vi skal fiske lidt aborre på det lette grej. Han er med, og næste dag tager vi afsted. Selvfølgelig kører der altid en lille venskabelig dyst i mellem os, når vi fisker, og denne dag er ingen undtagelse. Da vi er ved at pakke ud, spørger han hvad jeg vil bruge, da han har en masse nye aborreprodukter i gummi samt de ældre »sikre« modeller med.
Stik mig en Mepps i kobber, svarer jeg mens han lidt skeptisk og smågrinende prøver at overbevise mig om nogle af de frække gummidyrs fangstegenskaber. Men jeg holder på mit. Eftersom jeg er med ham, går han forrest og viser vej. Da den står 10-0 til min fordel, kommer dagens første seriøse hug, og da han kommer frem igennem sivene kan han godt set, at mit UL-grej er på overarbejde. – Er det dagens største aborre, spørger han, hvortil jeg smågrinende må konstatere, at det er en havørred. Den fine fjordfisk, som er på retur fra årets gydning, får hurtigt friheden igen.
Vi fortsætter fiskeriet en times tid mere, før vi skifter til et andet vand. Her går vi opstrøms og fisker på hver sin side af åen. Der går ikke længe før jeg får dagens første rigtig gode aborre, en bandit på 45 centimeter, og en del mindre fisk bliver også landet.
PLUDSELIG falder dagens absolut største hug, og grejet er presset til det yderste. Det viser sig at være en tre kilos gedde, som også er faldet for spinneren. Min makker skifter febrilsk agn mange gange, og har også flere kontakter, men de landede fisk udebliver, imens jeg på modsatte bred fortsætter eventyret.
Rasmus Ditlefsen uddeler flade ved den lokale å.
Da vi er fiskemætte og kommer tilbage til bilen, møder vi en fyr som har haft et godt fiskeri længere nedstrøms. Vi kan da lige gå ned og prøve området af, bliver vi enige om. Her får jeg hurtigt fem aborrer mere, hvoraf de fire er over kiloet. Resultatet af dagens dyst bliver således en gedde, en havørred og 27 aborrer til undertegnede og sølle fire aborre til min makker.
Efterfølgende har jeg flere gange oplevet lignende tendenser med en Mepps 3 for enden af linen. Den er bare helt uovertruffen.
PREDATORFISKERIET og agnene dertil har gennemgået en renæssance de senere årtier. Markedet bugner med agn, der kan fiskes på alle mulige måder, og det er fint. Men man ser sjældent en spinner i grejæsken hos disse aborre-freaks og endnu mere sjældent sker det, at der er en, der rent faktisk bruger en – og det er en skam. Jeg bruger dog stadigvæk en god gammeldags Mepps 90% af min fisketid efter aborrer – og den skal helst være størrelse 3 i kobber.
De gange jeg er løbet tør for Mepps 3 i kobber, har jeg enten været nødsaget til at gå ned eller op i størrelse på spinneren. En Mepps 2 giver flere aborrer, men størrelsen på dem bliver ofte mindre, og omvendt er det med Mepps 4.
Jeg har prøvefisket mange andre typer spinnere i kobber, og fået fisk på dem, men har aldrig oplevet at fange mindre ved at skifte tilbage til min elskede Mepps. Derimod har jeg oplevet at fiske med en anden type spinner i kobber, uden at have hug, skiftet til Mepps og derefter fanget flere aborrer indenfor de første tyve kast, på nøjagtig samme spot. Det er sket så tilpas mange gange, at det ikke kan være tilfældigheder.
Jeg har dog ikke erfaret forskel i om det er en Mepps uden prikker på spinnebladet, eller om det er en med sorte eller røde prikker. De fanger lige godt. At spinneren oveni hatten også er super til andre arter, gør ikke fiskeriet ringere. De steder jeg fisker, får jeg havørred, torsk og gedder som bifangst. Ja, faktisk var det under havørredfiskeri, at jeg opdagede spinnerens fortræffeligheder til de sortstribede, og jeg har flere gange måtte opgive et seriøst havørredfiskeri, grundet hobetal af aborrer.
