mar 3, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
I weekenden d. 14-15 marts samles Danmarks Sportsfiskerforbunds delegerede for at træffe store beslutninger for DSF. Til kongressen er to kandidater opstillet til valg som formand for DSF. Fisk & Fri har stillet de to kandidater – Torben Kaas fra Kokkedal på Sjælland og Preben Thomsen fra Dybbøl i Jylland – en række vigtige spørgsmål. Her i del 2 er det Preben Thomsen som svarer på Fisk & Fris spørgsmål.
AF JENS BURSELL
FISK & FRI: DSF har haft mange gode projekter gennem årene. Men – er der nogle områder, hvor du vil ændre den kurs man har set fra DSF gennem de sidste par år, hvis du bliver valgt som formand for DSF? Hvis ja – hvilke?
– DSF har gennem en årrække iværksat projekter omkring medlemshvervning og kommercielle aktiviteter, svarer Preben. – Disse har ikke haft de ønskede virkninger. Provenuet har dog været indregnet i budgetterne og har således dannet baggrund for forbrug, der ikke har været dækning for. Resultatet har været en belastning for DSF´s økonomi. Vi har derfor behov for en ændret økonomistyring i form af en ny budgetteringsform og en stringent håndtering af indtægter/udgifter, så vi ikke bruger penge, vi ikke har. Jeg vil også arbejde for en øget inddragning af Forbundsbestyrelsens medlemmer i arbejdet, så vi kan øge kontinuiteten og opnå en optimal rekruttering til ledelsesposterne.
FISK & FRI: Hvad vil du helt konkret gøre for at søge at samle alle danske lystfiskere under DSF? Skal der en markant ændring af DSFs tidligere kurs til for at lokke ikke-medlemmer ind i organisationen, eller er det nok med andre tiltag – fx billigere kontingenter eller flere medlemsfordele?
– Gennem årene har DSF gennemført mange tiltag for at øge medlemstallet – både i form af medlemsfordele og kampagner over for foreninger, der ikke mener, de bør bidrage til DSF´s arbejde, siger Preben. – Der har været indslusningsordninger med reduceret kontingent, der er indført familiemedlemskaber, juniorer er blevet kontingentfrie, der har været ført kvindekampagner og vi har nu gennem mange år tilbudt direkte medlemskab.
– Resultaterne har været få og overskuelige. DSF bør derfor vurdere nøje, hvilke omkostninger man pålægger de eksisterende medlemmer for at hverve yderligere på overordnet plan.
For mig ligger muligheden for vækst i medlemstallet først og fremmest i foreningerne – og her er der nogle foreninger, der klarer sig markant bedre end andre. Kendskabet til, hvad disse foreninger gør anderledes, kan tjene som gode eksempler for andre foreninger.
I bund og grund nyder alle sports- og lystfiskere jo godt af DSF´s arbejde – uanset om man er medlem eller ej. Det er altså op til folks moral, om man mener man bør bidrage – og her halter det mange steder. Det ville være virkeligt glædeligt, om vi kunne udløse en holdningsændring, så vi kunne komme ud over, at det kun er lidt mere end hver tiende fisketegnsløser, der vil bakke op om DSF´s arbejde for at sikre et godt fiskeri for alle.
FISK & FRI: DSF har tidligere støttet op om tiltag, der øger tilstrømning af turister – eksempelvis Fishing Zealand. Med brakvandsgeddefiskeriet, har man promoveret et fiskeri voldsomt og dermed øget fiskepresset markant lang tid inden, at man reelt set havde forbedret fiskebestandene. Eller sagt på en anden måde – den øgede fisketurisme DSF har støttet op om, har næppe været bæredygtig, fordi man har solgt skindet, før bjørnen var skudt. Hvad vil du som evt kommende formand for DSF gøre for at sikre, at ”Lystfiskerstrategien” kommer til at foregå bæredygtigt? Vil vi med dig som formand for DSF se en organisation, der sætter hælene i over for Lystfiskerstrategien, hvis det er evident, at man ikke når at forøge fiskebestandenes størrelse væsentligt, inden det tidspunkt, hvor man starter den store markedsføring af Danmark som lystfiskerland? – hvilket er i foråret 2021.
– DSF samarbejder med turismens aktører for at have indflydelse på udviklingen, så hverken miljø eller fiskebestande skades, svarer Preben. – Stiller vi os udenfor vil udviklingen være uden for kontrol. Et fiskeri der lyves bedre kan aldrig danne basis for en sund udvikling af turismen. Det er derfor heller ikke i turismens interesse. Rammebetingelserne for et godt sportsfiskeri udvikler sig i øjeblikket ikke ligefrem positivt – og derfor forværres mulighederne for en sund og bæredygtig lystfiskerturime. Turister, der afbryder deres ferie i Danmark, fordi fiskeriet slet ikke står mål med forventningerne, er jo heller ikke i turisterhvervets interesse. Turismen har derfor en klar interesse i at rammebetingelserne for fiskeriet forbedres og fiskebestandene udvikles positivt. Vi har altså et interessefællesskab.
FISK & FRI: Mener du, at DSF i de sidste par år har tilgodeset grupper som søfiskere og havfiskere godt nok? – og kan der eventuelt være en sammenhæng mellem dette og manglende tilslutning til DSF?
– Jeg er ikke bekendt med, at DSF skulle have siddet krav eller ønsker fra søfiskere og havfiskere overhørigt. DSF er en demokratisk organisation, hvor indflydelse kommer indefra som resultat af en aktiv indsats. Den mulighed er lige så åben for sø- og havfiskere som for alle andre sportsfiskere.
FISK & FRI: Vil du som formand for DSF bakke op om en udvikling, der går i af en højre biodiversitet af oprindeligt og naturligt forekommende arter i de vandsystemer, hvor man kan dokumentere, at de har forekommet naturligt? Det gælder fx sandart og malle?
– DSF´s politik er helt klar: Vi arbejder for, at alle biotoper rummer optimal biodiversitet med udgangspunkt i hjemmehørende arter, siger Preben.
FISK & FRI: §7 udvalget kun har én faglig rådgiver – nemlig DTU Aqua, som selv er med til at foreslå og rådgive omkring de projekter, som de bagefter selv automatisk får og prissætter – tilsyneladende uden at nogen – heller ikke DSF – stiller spørgsmål om prisen. Mener du, at det er sundt, at man i §7 ikke overholder et helt almindeligt armslængde princip, og tror du de danske lystfiskere får mere for pengene ved at man ikke udsætte prissætningen af forskellige projekter for konkurrence?
– DSF ønsker den højest opnåelige, faglige kvalitet af den biologiske rådgivning. Vi har ikke nogen forudfattet holdning til, hvor den skal komme fra – ligesom vi heller ikke har nogen ideologisk holdning til, hvor den ikke kan komme fra.
FISK & FRI: Hvis projekter betalt af Fiskeplejemidlerne over en bred kam risikerer at koste alt for meget, fordi de ikke er konkurrenceudsat, betyder det omvendt, at vi lystfiskere måske kunne få meget mere natur, miljø og fisk for pengene, hvis projekterne blev konkurrenceudsat. I efteråret afslørede samt dokumenterede Fisk & Fri, at DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen” til knapt 3,8 millioner kroner finansieret af de danske lystfiskere via Fisketegnsmidlerne, kunne have været lavet for cirka 3 millioner kroner mindre. På trods af gentagne spørgsmål til regnskabet, hemmeligholder DTU Aqua stadig detaljerne i regnskabet, hvor forbruget af timer ligger cirka 700 % over det, man med rette kunne forvente. Mener du som potentielt kommende formand for DSF og dermed lystfiskenes repræsentant i §7, at det er rimeligt, at DTU Aqua med fuldt overlæg skjuler alle væsentlige detaljer i et regnskab, hvor man med afsæt i solid baggrundsdokumentation og ekspertudtalelser fra forskere i samme felt, kan sandsynliggøre en ekstrem overpris? Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? – og/eller vil du som evt formand for DSF rejse krav om, at DTU Aqua offentligt redegør for ”Søhåndbogens” regnskab?
– Jeg ønsker ikke at indgå i en hypotetisk debat baseret på Fisk & Fris antagelser og forudfattede holdninger omkring DTU Aqua, svarer Preben. – Jeg forholder mig udelukkende til kendsgerninger. Det siger sig selv, at DSF arbejder for at vi får optimalt udbytte af fisketegnsmidlerne, slutter han.
FISK & FRI: Med afsæt i det sidste svar har vi givet Preben Thomsen disse tre afrundende spørgsmål:
1) Hvorfor snakker du om ”hypotetisk debat baseret på Fisk & Fris antagelser”? – Fisk & Fri har i ovennævnte artikel netop fået uvildige ekspertudtalelser fra forskningsmiljøet om hvor lang tid ting tager at lave – hvormed estimaterne faktisk tager udgangspunkt i noget meget konkret.
2) Kan du præcisere, hvorfor du mener Fisk & Fri er forudfattet? Fisk & Fri stiller blot de spørgsmål, som DSF måske selv burde have stillet i §7 udvalget, hvis man fra DSF´s side ønskede at tage ansvar for, at lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne blev anvendt optimalt, så man får mest muligt for pengene?
3) Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? Du svarer ikke på dette spørgsmål: Er det fordi du mener det er rimeligt,a DTU Aqua, som det er tilfældet pt, skjuler detaljer i regnskaberne for offentligheden og de danske lystfiskere?
Preben Thomsen har desværre ikke ønsket at besvare disse spørgsmål.
mar 2, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
I weekenden d. 14-15 marts samles Danmarks Sportsfiskerforbunds delegerede for at træffe store beslutninger for DSF. Til kongressen er to kandidater opstillet til valg som formand for DSF. Fisk & Fri har stillet de to kandidater – Torben Kaas fra Kokkedal på Sjælland og Preben Thomsen fra Dybbøl i Jylland – en række vigtige spørgsmål. Vi lægger ud med Torben Kaas og følger op med Preben Thomsen snarest.
AF JENS BURSELL
FISK & FRI: DSF har haft mange gode projekter gennem årene. Men – er der nogle områder, hvor du vil ændre den kurs man har set fra DSF gennem de sidste par år, hvis du bliver valgt som formand for DSF? Hvis ja – hvilke?
– DSF har ført en stærk miljø- og naturlinje, som er anerkendt vidt omkring i organisationer, hos myndigheder og blandt politikere, svarer Torben Kaas. – Det har placeret os som en af de centrale grønne organisationer og i praksis som den eneste grønne organisation, der for alvor ved, hvad der sker under vandoverfladen. Desuden har DSF brugt en del ressourcer på IT-støtte til medlemmerne i form af et medlemssystem, en hjemmesideplatform og fiskekort.dk.
– DSF er nu rustet til at tage fat på opgaven med at samle danske lystfiskere under DSF-paraplyen. Der forestår simpelthen en vigtig opgave med at overbevise de mange foreninger og individuelle lystfiskere uden for fællesskabet om, at de skal være med. Vi skal som noget af det første tage fat på at vende medlemsudviklingen.
– Opgaven med at sikre danske lystfiskeres adgang og rettigheder ved fiskevandet bliver også større i disse år. Vi skal gå ind i arbejdet med bag limits, kvoter, adgang til fiskevande på offentlige arealer, adgang til kysterne og på havet og alle de mange andre ting, der betyder, at mennesker med almindelig indkomst kan komme ud at fiske med stang og få lov at tage deres fisk med hjem.
Fisk & Fri: Hvad vil du helt konkret gøre for at søge at samle alle danske lystfiskere under DSF? Skal der en markant ændring af DSFs tidligere kurs til for at lokke ikke-medlemmer ind i organisationen, eller er det nok med andre tiltag – fx billigere kontingenter eller flere medlemsfordele?
– DSF skal ikke være noget, man skal lokkes ind i, siger Torben Kaas. – DSF skal være relevant for alle lystfiskere og derfor noget, man tilvælger. På længere sigt handler det om, at vi gør det rigtige igen og igen, og at vi får fortalt historien om, hvem vi er, og hvad vi gør. Jeg tror ikke, at DSF altid har været lydhør nok overfor de foreninger, som forlod forbundet, eller som aldrig kom ind.
– Jeg kommer til at tage en dialog med foreningerne og høre, hvad der afholder dem fra at blive en del af fællesskabet og dermed afholder dem fra at bidrage til at skabe løsningerne for alle lystfiskere.
– Jeg ved, at der for en del foreningers vedkommende er helt konkrete historier, som gør, at de står udenfor. Som et nyt ansigt kan jeg gå fordomsfrit til foreningerne og starte forfra med at genopbygge tillid og finde de løsninger, der kan bringe foreningerne ind i DSF, uden DSF skal gå på kompromis med sine grundværdier. Jeg kommer til at lytte meget i min første tid i formandsstolen.
Fisk & Fri: DSF har tidligere støttet op om tiltag, der øger tilstrømning af turister – eksempelvis Fishing Zealand. Med brakvandsgeddefiskeriet, har man promoveret et fiskeri voldsomt og dermed øget fiskepresset markant lang tid inden, at man reelt set havde forbedret fiskebestandene. Eller sagt på en anden måde – den øgede fisketurisme DSF har støttet op om, har næppe været bæredygtig, fordi man har solgt skindet, før bjørnen var skudt. Hvad vil du som evt kommende formand for DSF gøre for at sikre, at ”Lystfiskerstrategien” kommer til at foregå bæredygtigt? Vil vi med dig som formand for DSF se en organisation, der sætter hælene i over for Lystfiskerstrategien, hvis det er evident, at man ikke når at forøge fiskebestandenes størrelse væsentligt, inden det tidspunkt, hvor man starter den store markedsføring af Danmark som lystfiskerland? – hvilket er i foråret 2021.
– Igen handler det om dialog med foreningerne, fortsætter Torben. – Jeg tror på, at vi har god gavn af at arbejde sammen med turismen, fordi det er en stærk måde at sætte værdi på det rekreative lystfiskeri. Det har vi set på Bornholm, hvor lystfiskere og turisterhverv gik sammen om at få ændret reglerne for rekreativt fiskeri langs kysten på en måde, så man kun må tage tre havørreder dagligt pr. mand eller pr. båd. Det har nedsat trykket fra garnfiskere betydeligt til stor gavn for lystfiskerne – både turisterne og de fastboende.
– På den anden side har vi Fishing Zealand, som har givet anledning til problemer, fordi fisketrykket nogle steder blev for stort. Her har dialogen med foreningerne ikke været god nok. Fishing Zealand og foreningerne skal i fællesskab planlægge kampagnerne for på den måde at få lystfiskerturisterne hen til de steder, der kan bære det. Når vi skal argumentere for gode forhold for lystfiskere, så har vi brug for turisterhvervets hjælp til at sætte beløb på værdien af en fisk fanget på stang. Vi er også selv lystfiskerturister i Norge, Sverige og resten af Verden og vil gerne give lidt igen. Men det skal ske i samarbejde med foreningerne, så alle ender med at få en god oplevelse ud af det.
Fisk & Fri: Mener du, at DSF i de sidste par år har tilgodeset grupper som søfiskere og havfiskere godt nok? – og kan der eventuelt være en sammenhæng mellem dette og manglende tilslutning til DSF?
– DSF har en meget stærk medlemsbase i Jylland, hvor åerne af gode grunde fylder meget, understreger Torben. – DSF skal naturligvis fortsætte med at støtte disse mange foreninger og deres gode arbejde. Når vi står svagt på Sjælland og øerne, så er der helt åbenlyst et problem, men om det skyldes manglende synlighed omkring sø- og havfiskeri, eller om det har andre årsager, det ved jeg ikke nok om til at handle på det. Nu skal jeg ud at tale med lystfiskerforeninger på øerne også, og så skal jeg høre, hvorfor de ikke ønsker at være med i fællesskabet. Så ser vi på, hvad vi kan gøre for igen at blive relevante for dem.
Torben Kaas med en smuk lille aborre. Torben kommer fra Kokkedal på Sjælland.
Fisk & Fri: Vil du som formand for DSF bakke op om en udvikling, der går i retning af en højre biodiversitet af oprindeligt og naturligt forekommende arter i de vandsystemer, hvor man kan dokumentere, at de har forekommet naturligt? Det gælder fx sandart og malle?
– Med mig som formand kommer DSF til at fortsætte sit arbejde for en høj biodiversitet og selvbærende fiskebestande. Det har været den helt centrale opgave for DSF siden stiftelsen i 1938. Kan vi dokumentere, at en art er naturligt hjemhørende i et vandsystem eller i havet omkring Danmark, så skal vi også arbejde for at beskytte den og genskabe bestanden.
Fisk & Fri: §7 udvalget kun har én faglig rådgiver – nemlig DTU Aqua, som selv er med til at foreslå og rådgive omkring de projekter, som de bagefter selv automatisk får og prissætter – tilsyneladende uden at nogen – heller ikke DSF – stiller spørgsmål om prisen. Mener du, at det er sundt, at man i §7 ikke overholder et helt almindeligt armslængde princip, og tror du de danske lystfiskere får mere for pengene ved at man ikke udsætte prissætningen af forskellige projekter for konkurrence?
– Jeg er tilhænger af fri konkurrence, siger Torben. – Derfor mener jeg, at opgaver skal konkurrenceudsættes for at få den rigtige pris og kvalitet. Jeg er også tilhænger af armslængdeprincippet, som i dette tilfælde betyder, at man ikke kan sidde med ved bordet om fordeling af opgaver, når man selv byder ind på opgaverne.
– Jeg er simpelthen ikke godt nok inde i, hvordan tingene er foregået i §7-udvalget til, at jeg kan have en holdning til, om man her har taget de rette hensyn til armslængde og konkurrenceudsætning.
Fisk & Fri: Hvis projekter betalt af Fiskeplejemidlerne over en bred kam risikerer at koste alt for meget, fordi de ikke er konkurrenceudsat, betyder det omvendt, at vi lystfiskere måske kunne få meget mere natur, miljø og fisk for pengene, hvis projekterne blev konkurrenceudsat. I efteråret afslørede samt dokumenterede Fisk & Fri, at DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen” til knapt 3,8 millioner kroner finansieret af de danske lystfiskere via Fisketegnsmidlerne, kunne have været lavet for cirka 3 millioner kroner mindre. På trods af gentagne spørgsmål til regnskabet, hemmeligholder DTU Aqua stadig detaljerne i regnskabet, hvor forbruget af timer ligger cirka 700 % over det, man med rette kunne forvente. Mener du som potentielt kommende formand for DSF og dermed lystfiskenes repræsentant i §7, at det er rimeligt, at DTU Aqua med fuldt overlæg skjuler alle væsentlige detaljer i et regnskab, hvor man med afsæt i solid baggrundsdokumentation og ekspertudtalelser fra forskere i samme felt, kan sandsynliggøre en ekstrem overpris? Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? – og/eller vil du som evt formand for DSF rejse krav om, at DTU Aqua offentligt redegør for ”Søhåndbogens” regnskab?
– Fisketegnsmidlerne skal bruges til det formål, de bliver opkrævet til, pointerer Torben. – Det betyder blandt andet, at de skal administreres med ydmyghed og med sparsommelighed, så vi får mest muligt for pengene.
– Når puljemidler bliver givet til projekter, så er det almindelig god forvaltning, at man beder om et regnskab, senest når den sidste del af pengene skal udbetales.
– Jeg kender ikke sagen om Søhåndbogen godt nok til at udtale mig om, hvorvidt jeg er enig i, at der er begået fejl, og hvem der i givet fald har begået dem. Men jeg vil gerne sige tydeligt, at der skal være åbenhed om økonomien i de projekter, fisketegnsmidlerne bliver brugt til. Det vil med mig i formandsstolen være DSFs klare forventning til arbejdsmåden i §7-udvalget, slutter Torben.
Vi følger op med de præcis de samme spørgsmål til den anden kandidat Preben Thomsen imorgen på fiskogfri.dk
feb 27, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Michael Stryger har fanget flere store havørred end de fleste – og han var den første, der lavede et langtkastende rotationsblink med kasteklump – nemlig det ikoniske V6. Her får du historien bag blinkene, som du snart kan få i flere af landets grejbutikker.
AF JENS BURSELL
Blinket suser et godt stykke ud over revet, og i det samme det lander, er der hug fra en fin havørred, der kvitterer med et par akrobatiske spring over havstokken, inden den efter lidt tovtrækkeri kommer ind til land. Jeg er en tur på kysten med Michael Stryger, som har fisket Møns kyster tynde i over tredive år, hvor han har fanget massevis af store fisk på stort set samtlige af øens mange fine havørredpladser. – Der er hul i mine vaders…så jeg tager lige en slapper, siger Michael, der har sat sig godt til rette på en sten ved Skilterevet – tæt ved Møns Fyr på sydsiden af øen.
Det var Micahel Stryger der opfandt det klassiske rotationsblink med kasteklum, som sidenhen har dannet forbillede for andre kendte blink af samme type – fx Snurrebassen, D360, Seeker og mange andre.
Fra Kæledægge til Superflyer
Jeg benytter lejligheden til at få hvilet benene og få spurgt ind til historien bag manden, der har skabt ikoniske kystblink som fx Kæledæggen, V 6, V 8 og Superflyer.
– Mit fiskeliv startede, da jeg boede i Helsingør, hvor jeg lagde ud med at fiske havørred og torsk i området, beretter han. – Det var dog først, da jeg flyttede til Møn for 25 år siden, at det for alvor tog fart med mit kystfiskeri.
Michael Stryger fiskede Møn tyndt og fangede massevis af flotte fisk i en periode på over 25 år. Her er han fotograferet på en tur med Jens Bursell i 2018.
Allerede på min første tur hernede fik jeg en god fisk, og derfra var der kun én vej frem – og det var en at tage en hel masse nye ture. – Og sådan fik det i rigtig mange år, hvor det blev til en hel masse store fisk, smiler Michael.
– Gennem mange år har jeg haft min egen tømrervirksomhed, hvor jeg har haft god fleksibilitet til at fiske, når fiskene var der – og arbejde, når de ikke gad at hugge. Netop dette har givet mig rigtig mange gode fiskeoplevelser, fortsætter han.
Det første rotationsblink med kasteklump
Produktionen af kystblink startede jeg op med i 1990, fortsætter Michael. – Mit allerførste blink hed Kæledæggen, fordi den allerede fra første tur gav rigtig godt med fisk. Succesen med mit første blink gav blod på tanden til at give den fuld gas med at udvikle og forfine konceptet.
Kæledæggen fik jeg som sagt masser af fisk på. Gangen var en uimodståelig, vrikkende og uregelmæssig gang, hvor blinket roterede lokkende om sin egen akse ved spinstoppet. Men – på trods af blinkets mange gode egenskaber, havde det én ulempe. Jeg ville – som de fleste kystfiskere – gerne have at den kunne kaste lidt længere.
Derfor begyndte jeg at eksperimentere med at fortynge blinkets ende med en kasteklump, der var designet på en sådan måde, at blinket stadig kunne rotere perfekt under spinstoppet – og synke lokkende skråt ud til en af siderne – en manøvre, der ofte lokker fiskene til at hugge, i stedet for bare at følge efter blinket.
Det blev til en del prototyper, inden jeg til sidst i 1991 ramte den helt rigtige form, der sikrede perfekt rotation og gode kasteegenskaber samtidigt – og så var gennemløberen V6 en realitet.
V 6 var et fantastisk blink, som jeg fangede rigtig mange flotte fisk på i halvfemserne, hvor jeg også begyndt at sælge mine blink rundt omkring i de sjællandske fiskebutikker.
Til nogle former for vind var blinket dog en anelse plumpt i formen – og jeg begyndte derfor at arbejde på en nedslebet version, der var en anelse smallere og derfor kastede bedre, når forholdene krævede det – og inden længe var V8 skabt.
– På dette tidspunkt var der ingen andre blink af samme type på markedet, men nogle år efter lod andre sig inspirere – og der dukkede andre blink op af samme type på – eksempelvis Snurrebassen og D360, siger han. – I samme periode havde jeg forfinet mine rotationsblink med kasteklup til Superflyer´en, der som jeg lavede i flere versioner, hvoraf den tungeste på 29,5 gram, var perfekt, når der skulle kastes rigtig langt. Det er dette blink du ser øverst i artiklen.
Eftersom blinkproduktionen kun var en hobbyvirksomhed ved siden at mit normale arbejde som håndværker, besluttede jeg mig for at indstille produktionen, og har sidenhen blot støbt blink til mit eget forbrug, slutter Michael, inden vi beslutter os for at fiske videre.
Der går ikke så længe, inden vi holder en god snakkepause, hvor Micael rundhåndet deler ud af alle sine toppladser på Møn, men disse pladser får du en anden go gang her på fiskogfri.dk
feb 26, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Sponsoreret, Video
Gorm Andersen med én af sine mange flotte havørreder fra den danske kyst.
Daiwa har i årtier ligget i den absolutte superliga, når det gælder produktion af hjul og stænger i high-end klassen. Vi har været et smut på kysten med Daiwas skandinaviske Prostaffer Gorm Andersen, for at tage et nærmere kig på cremen af cremen inden for moderne kystgrej.
AF JENS BURSELL
Blinket suser med stor fart ud over bølgerne og rammer vandet halvfjerds meter ude med et diskret plop. Gorm Andersen spinner varieret ind, som vi har gjort det en halv times tid nu uden resultatet. Det er en stille og klar morgen på Stevns, og det er helt tydeligt, at det bliver en af de svære dage på kysten.
Vi har set enkelte fisk og sadler om til bombarda fiskeri, men heller ikke fluen kan friste de sky ørreder, der kredser rundt i det klare og stille vand ude foran os.
Vejrudsigten bliver tjekket igen, og til alt held ser det ud til, at vinden frisker op om et par timer. Vi vil derfor med stor sandsynlighed kunne ramme noget vand, hvor der er mere gang i den, hvis vi tager et seriøst pladsskift om et par timer. Så mens vi venter på den opfriskende vind, tænder vi et godt bål og sætter os til rette for at få en snak om de forskellige kyststænger og hjul fra Daiwa.
Det bedste af det bedste
Gorm er en ihærdig og seriøs kystfisker, der giver den gas i en grad, så man kan blive helt forpustet. Når først målet er sat, så fisker han hardcore igennem. Og det smitter selvfølgelig af på hans valg af grej.
– Jeg er typen, der fisker meget, og det stiller selvklart krav til det grej, som jeg bruger, fortæller han. – Især hjulene bliver udsat for en voldsom slitage, når der affiskes kilometer efter kilometer af lange kyststrækninger – dag efter dag, men det er også vigtigt, at stængerne er velkastende og lette, så jeg ikke bliver træt i arme og skuldre halvvejs igennem fiskedagen. Jeg er derfor utrolig glad for at være blevet en del af Team Daiwa, fordi kvaliteten af produkterne lever op til de hårde krav, som jeg stiller, både hvad angår slidstyrke og lavpraktisk komfort under fiskeriet.
Gorm Andersen fisker igennem og slider hårdt på sit grej, når han er på kysten,
Daiwa fastspole hjul – som skabt til skandinavisk kystfiskeri
– For den ekstra kræsne kystfisker er det især fire hjul serier, der har størst interesse – nemlig hjulene Luvias, Certate, Morethan og Exist, som alle er fremstillet i Japan, fortsætter Gorm. – Certate og Morethan har været på markedet i en hel del år efterhånden. Disse super slidstærke hjul har efterhånden stået tidens test, men som med alle andre hjulserier, så kommer der selvfølgelig løbende nye forbedringer og opgraderinger. Luvias vil du komme til at høre mere om senere på året på fiskogfri.dk, så den tager vi senere
Det nye Certate
– Et af de nyeste skud på stammen inden for fastspolehjulene er 19 Certate LT, der er som skabt til hårdt slid, når der virkelig kastes og spinnes igennem med spinnegrejet. Modellen blev lanceret sidste sommer, men nu er der kommet et 5000´er til Danmark, der er som skabt til fx laksespin i åen. LT står får ”Light & Tough” – et koncept der i hver sin vægtklasse er gennemgående for alle de nye hjul fra Daiwa. Du kan læse meget mere om det nye Certate LT fastspolehjul her. Certate fås i hele 10 forskelige versioner inkl high og low speed versioner fra 2500 – 5000 størrelsen.
Morethan og Exist
– Fastspolehjulene i Morethan serien er lige en tak opgraderet i forhold til fx Certate med blandt andet to ekstra kuglejeler, men ellers er der mange af de andre fede features fra fx Certate der går igen i dette hjul for eksempel monocoque kroppen. Morethan fås i to størrelser, der passer perfekt til det almindelige danske kystspin.
Exist er Daiwas absolutte flagskib inden for fastspolehjul, og her er der mildest talt ikke sparet på noget, hvilket selvfølgelig også afspejles i prisen: Det er et af de dyreste kysthjul på markedet. Den seneste udgave af dette feinschmecker hjul er 2018 modellen 18 Exist LT, der fås i 7 størrelser i 1000-4000 størrelsen. Her kan du få dækket alt fra det letteste UL-spin til det tungeste kystfiskeri.
Udover de fire tophjul Luvias, Certate, Morethan og Exist er der en lang række andre ret fede kysthjul i den lidt mere prisvenlige ende af skalaen – fx Ballistic, Fuego, Ninja, som du kommer til at høre mere om her i 2020 under Fisk & Fris grejnyheder.
Til nye pladser med mere vind
Efter en god snak om de forskellige hjul fra Daiwa pakker vi grejet og flytter. Vinden er nu taget godt til, og den kommer til at ramme godt ind på den nye plads, som vi har tænkt os at tage hen til.
Ude på den nye plads er der rigtig gode bølger, og til alt held har vandet en perfekt smågrumset farve uden, at der er for meget snask i vandet. Jeg låner Gorms Shogun stang, og lægger et kast direkte op imod vinden, på et spot, der mange gange tidligere har givet mig en god fisk. Det er helt klart en super fed stang med god styring af blinket, masser af kastepower og samtidig har man den der uvurderlige følelse af at stå med noget let og lækkert mellem hænderne. – Der skal helt sikkert mange timers hårdt fiskeri til, før man får lange armen af den her, når jeg lige at tænke, inden det giver et godt ryk i stangen, som gør at jeg kommer på helt andre tanker, og i stedet kan nyde hvordan det føles at fighte en fin fisk på den lette klinge.
Fisken, som er en blank havørred på 50 centimeter, fighter super, og det er en sand fornøjelse at stå med stangen, der arbejder helt perfekt og ubrudt gennem hele klingen, indtil jeg et par minutter senere kan lande den iltre blankfisk i brændingen.
Det er altid godt med lidt action, og vi fisker ihærdigt videre, men desværre tyder det på, at den blanke havørred derude var en enlig svale. Vi sætter os derfor ned og får en velfortjent kop kaffe lidt i læs af nogle store sten, mens Gorm giver mig en update på Daiwas kyststænger.
Morethan kystsættet fra Daiwa er en suveræn kombination,, der giver maksimal holdbarhed og fiskekomfort.
Daiwas fedeste kyststænger
– Når vi kigger på high-end stængerne til kystfiskeri fra Daiwa, så er det især stangserierne Shogun og Morethan, der er særligt værd at bemærke, siger Gorm. – Som du selv har prøvet i dag, så er der tale om to virkelig elegante og lette stænger, der samtidig kaster godt igennem med stor præcision. Og jeg kan kun give ham ret. Hvor mange vælger at få deres stænger produceret i Kina, så har Daiwa valgt at betale lidt ekstra for at få deres produceret i enten Storbritanien – nærmere bestemt Skotland, som det er tilfældet for Shogun – eller Japan, som det eksempelvis er tilfældet for Morethan.
Shogun stængerne
– Stængerne er som sagt fremstillet i Europa, og der er ikke sparet på materialerne. På den nyeste model af Shogun anvendes de super lette AGS løberinge med ekstremt lette kulfiber rammer. Ferrulen er af V-joint typen, hvilket giver en super lækker og ubrudt aktion, mens håndtaget er lavet med en Fuji TVS hjulholder kombineret med lækkert topkvalitets AAA kork. Meget bedre bliver det vist ikke. Her i Danmark fås denne serie i modeller på hhv 2,7 – 3,0 og 3,2 meter – alle todelte med en kastevægt på 10-35 gram
Morethan
– Daiwas Morethan stænger er lige en tak lettere og dyrere end Shogun med deres Super SVF-Compile-X kulfiber. Som et eksempel på, hvor lette de er, kan jeg nævne, at 9,3 fods udgaven blot vejer 122 gram, mens 10,9 fods versionen kun vejer ufattelige 146 gram, hvilket helt sikkert er noget af det letteste i sin genre på det danske marked. Men ser man bort fra vægten minder Morethan en del om Shogun med mange af de samme lækre fittings med AGS-løberinge og V-joint ferruler. Morethan fås i 7-35 grams kastevægt i to længder på 9,3 og 9,7 fod, mens 7-40 grams versionen fås i længder på 9,7 og 10,9 fod. Håndtaget er dog til forskel for Shogun stængerne lavet af topkvalitets sort EVA, der er fremstillet i Japan, slutter Gorm sin gennemgang af det nyeste kystgrej fra Daiwa.
Hvis du vil følge med i det seneste nye fra Daiwa, kan du følge dem på deres facebook og instagram
Shogun stangen fra Daiwa giver høj præcision, kraftfulde kast og en fantastisk følelse med både blink og fisk under det praktiske fiskeri.
feb 23, 2020 | Artikler, Rejsefiskeri, TUN
Det smalle stræde ved Gibraltar nærmest koger af tun hvert efterår. Følg med Johnny Jensen sydpå, oplev det sindssyge fiskeri – og bliv inspireret til din næste vilde fisketur.
TEKST: JOHNNY JENSEN, FOTO: JOHNNY JENSEN, KIM RYGAARD og DANNY GABAY
Jeg prøver at holde balancen, mens båden suser henover vandet – samtidig med, at jeg prøver at holde kameraet stille nok til at få billeder af springende delfiner ved siden af os, hvilket lykkes overraskende godt.
Sidst jeg så delfiner gennem søgeren, er en måned siden i Amazonfloden, men nu er det saltvandsudgaven ud for Gibraltar i stedet for. Jeg bliver revet ud af mine dagdrømme om Amazonas’ herligheder, da Louis drastisk stopper båden, og Lee råber, at jeg skal droppe kameraet og komme igang med at fiske.
Mange af tunene ved Gibraltar er denne størrelse, som Johnny holder her.
Den vilde jagt
Jeg kigger op og ser, at er vi midt i et kogende virvar af fugle, flyvefisk og ikke mindst tun!
Kameraet bliver smidt i armene på Louis, og jeg får hurtigt kastet popperen ud midt i al balladen. Pop, pop, pop… Blåt – gult – sølv og flash angriber popperen, hvorefter mine skulderled bliver tæsket af en vanvittigt stærk tun, som hamrer line af hjulet med kurs mod Marokko.
Efter cirka et kvarters fight, pumperi, mere fight, og mere pumperi, kan vi se tun-raketten i det klare vand. Men tunen ser også os, og det bryder den sig i hvert fald ikke om, så den river endnu engang 200 meter line af. Da den endelig kommer i nærheden af båden igen, svømmer den i cirkler under båden, hvilket er ekstremt hårdt ved ryggen, på trods af en ellers udmærket fight teknik.
Til sidst overgiver tunen sig dog, og jeg kan lykkeligt posere med fisken for kameraet. 25 kilo vejer den. Lee planter en tag i ryggen på tunfisken, og den bliver genudsat til sit rette element.
Det var min første poppede tun i 2014, og siden har jeg været tilbage mange gange og fiske dem både på trolling og med popper, og sågar med en rygkroget flyvefisk som levende agn.
Siden da har fiskeriet efter de små tun varieret kraftigt, og det har været virkelig svært at beregne, hvornår på efteråret de dukker op i stort antal.
Jeg, og min fiskekammerat Kim, var dog super heldige sidste efterår, hvor vi ved en tilfældighed ramte plet. Tilfældigheden opstod fordi vores tur til Sydafrika var aflyst, og vi så havde brug for en alternativ plan, hvilket blev Gibraltar. Der viste sig at være en enormt go idé. Vi ramte den bedste uge i flere år, hvor tunene praktisk talt hoppede omkring ørerne på os. Men – det betød egentlig ikke flere hug, fordi der var rigeligt med flyvefisk, som tunen holder meget af, men det var uvirkeligt spektakulært at se så mange tun eksplodere ud af vandet konstant.
Mågesjov og jagende delfiner
Fiskeriet er egentlig i gang, så snart man forlader havnen og kommer ud i Gibraltarbugten. Man står klar med det samme, med fingeren på linen og hjulbøjlen åben. Vi spejder efter “mågesjov” og jagende delfiner, for dér jager tunen også.
Det er helt tydeligt, når delfiner, skråper, måger og suler har fundet en flok flyvefisk. De stakkels flyvefisk har ikke en chance, for bliver de ikke taget af tun og delfiner under vandet, så får fuglene fat på dem i luften, mens de svæver henover vandet.
Det klart bedste kast man kan lave, er i en flyvefisks retning. Tunen svømmer hurtigt nok til at følge under den svævende flyvefisk; den kan se flyvefisken over vandet, og venter bare på at den kommer ned igen. Rammer man så i flyvefiskens bane med popperen, så er der næsten hug-garanti.
Når tunen er findes i stort antal, er der ikke ret mange andre rovfisk, der tør jage i farvandet, men alligevel får man af og til bifangster i form af hvid marlin, sværdfisk, guldmakrel (dorado) – samt både rygstribet pelamide (bonito) og bugstribet bonnit (skipjack tuna).
Johnny med en fin tun der er al mulig grund til at smile over.
Et fiskeri i fremgang
Som jeg beskrev tidligere i en artikel om tunfiskeriet ved Gibraltar, så er den atlantiske blufinnede tun, verdens største tunfiskart, i rasende fremgang. For bare 15 år siden gav det ingen mening at fiske efter tunen i Gibraltarstrædet, men langsomt er bestanden tiltaget. I starten havde man først og fremmest havde en chance for at fange dem på biggame trolling i et par af sommer-månederne, men nu er det eksploderet, så alle størrelser tun jager ikke bare over dybt vand, men også i stort antal i Gibraltarbugten, hvor de nemmere at lokalisere. Og i 2019 var der faktisk tun fra maj og indtil slutningen af oktober, så meget tyder på at der bliver bedre og bedre muligheder for at komme i kontakt med de hårdt fightende tun her.
Grejet ved Gibraltar
Vores grej var følgende: Hjul – Shimano Stella 18000 SW modeller, stænger – Tuna Sniper fra OCI (Ocean Tackle International) og Smith Tokara 60, line – Jerry Brown 100 lb (hul spunden line) og forfanget var Ginkai 150 lb trådet i den spundne line med agnnål og limet + bundet. Trekrogene var Owner Stinger Treble ST-76TN 5X str. 5/0 og agnene poppers og sliders som fx TunaStick 150 i hvid. Vi bruger ikke blinklåse, men swirvel og springring. Alt dette kan fx købes i Medea Tackle Trading, www.zamfish.com
De bedste guider
Gibraltar Polo IV
Oceandancer, Tom
Lee Torres
Joey Catania
Johnny Jensen i fuld færd med at fighte endnu en flot tun ved Gibraltar.
feb 22, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Vi fortsætter vores artikelserie om fiskeri for begyndere med at kigge lidt på, hvordan man finder fiskene, når man har fundet vandet, man vil fiske i. Vi gennemgår blandt andet brugen af polbriller, visuelle tegn på fouragerende fisk – samt anvendelse af ekkolod samt GPS/plotter.
AF JENS BURSELL
Lykken er ikke gjort ved, at man har fundet det rigtige vand. Hvis ikke man forstår at opsøge de rigtige steder eller dybder og finde fiskene, så er man lige langt.
Øjnene på stilke
Den mest oplagte måde at finde fiskene er at have øjnene på stilke og se dem direkte. Dette gælder især, når der fiskes efter fisk nær overfladen eller på lavt og klart vand. Hvad enten man er å-, sø- eller kystfisker er der altså gode muligheder for at forbedre sit fiskeri, hvis man er oppe på dupperne. Fisk, der viser sig direkte i overfladen, er lettest at opdage – især hvis de bryder overfladen med så meget larm, at man ligefrem kan høre det.
I søerne er det stort set udelukkende karper, karusser og ørred, der naturligt springer helt fri af vandet, mens det i åen og på kysten typisk er laksefiskene der hopper. Uanset hvilken biotop der er tale om, viser de fleste fouragerende rovfisk sig desuden med slag og hvirvler i overfladen. Et andet godt tegn på rovfisk er småfisk, der springer helt fri af vandet – det gør de ikke for sjov!
Større fredfisk som karper, suder og brasen viser sig desuden ofte ved, at de enten ruller i overfladen, plasker med halen eller svømmer kortvarigt med ryggen over vandoverfladen. Ser man en rygfinne, der kører et par centimenter over overfalden – og bliver ved med at gøre det, er der normalt tale om en karpe.
Fisk der tager mindre fødemner på overfladen viser sig ofte som mindre plask/sug/ringe, hvilket er meget typisk for fx ørred, stalling, helt og rudskaller. En anden klassiker er tailing, hvor man kan se fiskens halefinne, når den fouragerer på lavt vand – fx karpe og ørred.
På med pol-brillerne
Når fiskene holder sig under vandspejlet bliver det noget sværere at spotte dem. Her er det en fordel at anvende polaroidbriller, der bryder vandets reflekser. Så kan man lettere se, hvad der foregår under overfladen. Når vandet er nogenlunde lavt og klart, vil man kunne spotte samtlige arter lige fra karper og suder til laks og ørred på denne måde. Men – selv om det lyder let, kan det kræve en del træning. Fiskene kan være uhyggeligt svære at se, fordi de er perfekt camoufleret. Har man mulighed for at placere sig højt – fx i et træ giver det et bedre overblik samtidig med, at det på grund af vinklen bliver endnu lettere at se ned i vandet.
Lettest er det at se en fisk, der bevæger sig over lys og ensartet bund. Omvendt, hvis der er bølger, baggrunden er mørk, uensartet og fisken oven i købet står stille. Her gælder det om ikke at fokusere sit søgebillede på fiskens silhouet, men snarere kigge efter detaljer som fx mund, finner eller hale. Et godt eksempel er når fisken åbner munden for at spise, så man ser de hvide indvendige munddele på den mørke baggrund. Af andre gode eksempler kan nævnes bækørredens markante mørk markering langs spidsen af halefinnen samt fjeldørredens karakteristiske hvide striber på finnerne. Selv om der kigges efter afslørende kropsdele, er det dog vigtigt hele tiden at have fiskens form og bevægelse i tankerne. Bevægelser er nemlig ofte det, der afslører fisken.
Lokalisering af fisk er dog ikke ensbetydende med, at man behøver at se dem i kød og blod. I relativt stille vejr over blød bund er skyer af mudder eller plamager/striber af bobler et godt tegn på karper og andre fredfisk, der fouragerer på bunden. Af andre indirekte tegn kan nævnes siv eller åkander der bevæger sig på en vindstille dag – eller mod strømmen. På dybt og uklart vand er der kun en måde at spotte fiskene – nemlig at bruge et ekkolod.
Har man en god portion erfaring fra lignende vande og situationer, vil man desuden ofte kunne lokalisere fiskene indirekte ved at være opmærksom på bestemte, vind, vejr, strøm, dybde og vegetationsforhold. Læs mere i de specifikke artsafsnit.
Når du skal finde og genfinde fiskene er et ekkolod med integreret GPS/plotter et uundværligt redskab, hvis du vil fiske effektivt på større vande.
Ekkolod
Uanset om man er til sø-, hav- eller trollingfiskeri, vil man ofte kunne få betydeligt mere ud af sit fiskeri ved at bruge et ekkolod. For ikke nok med, at man kan se fiskene; man får også en unik chance for at danne sig et indtryk af de faktorer, der har stor betydning for deres opholdssteder – fx springlag, topografi, bundforhold og forekomster af byttefisk.
Ekkoloddet virker ved, at en transducer afgiver lydbølger mod bunden, som reflekteres og modtages igen efter et givent tidsrum. Jo længere tid der går, desto større afstand er der ned til det, som reflekterer signalet – fx fisk eller bund. Transduceren udsender lydbølgerne i kegleform og monteres adskilt fra selve ekkoloddet under bunden af båden. Normalt er en bred kegle bedst til afsøgning, mens en smallere kegle giver større præcision. For all-round brugeren er en sendevinkel på 20 grader passende. Husk, at man med stigende dybde dækker større og større områder med transducerkeglen.
Indstil loddet korrekt
Korrekt indstilling af ekkoloddets følsomhed – eller sensitivity, er af stor betydning for, at det tegner korrekt. Er følsomheden for lav, ser man intet – og er den for høj, så vil strøm, luftbobler, springlag og anden forstyrrelse kunne give falske og vildledende signaler. Til all-round fiskeri indtil 4-5 meters dybde er en indstilling på 70-80 % fint, mens det til lidt større dybder ofte er bedre med indstillinger på 85-95%. I kuperede områder vil det normalt være bedst at tilkoble auto-sensitivity, hvor følsomheden løbende optimeres, så den passer til den aktuelle dybde under båden.
Med grayline/colorline funktion er det lettere at bedømme bundens hårdhed samt kende forskel på bundknolde/strukturer og fisk, der står tæt på bunden. Indstil så bundlinien tegner en så tynd og skarp streg som muligt. Til allround fiskeri indtil 20-30 meters dybde er en grayline/colorline indstilling på ca. 60-70 % ofte passende.
Chartspeed er udtryk for skærmens rullehastighed. En høj chartspeed på 90-100% giver normalt den bedste visualisering af fisk og bundforhold. Bådens og strømmens fart betyder også en del for, hvordan loddet tegner fisk og bundforhold. Sejler man hurtigt hen over en skrænt, tegnes den stejlere og skarpere, end hvis man driver langsomt hen over samme område.
Pålidelig marineelektronik er ikke blot vigtig for at kunne finde og genfinde fiskene. Er uheldet ude og du skal finde hjem i mørke eller tæt tåge kan eksempelvis en plotter være et vigtigt sikkerhedsinstrument.
Montering af transducer
Hvis man har egen båd, vil det bedste ofte være at fastmontere transduceren i bunden af båden eller i selve skroget. Langt det fleste har dog kun adgang til foreningsbåde, hvor man skal kunne af- og påmontere det inden/efter hver tur. Med en båd af glasfiber eller aluminium fungerer sugekopper fint som transducermontering, men fiskes der fra mange forskellige både, er den bedste allround løsning at montere transduceren på en skinne, der spændes fast på hæk eller bådside med et par skruetvinger.
Genfind fiskene
Dørg, trolling og opsøgende spinnefiskeri er nogle af de mest klassiske metoder til at finde de pladser, hvor fiskene står koncentreret. Men én fisk kommer sjældent alene. Når man har fået hug, er det derfor ofte en god idé at affiske stedet mere grundigt. Ved fiskeri fra land er det tit let at gøre dette, men fiskes der fra båd betyder vind og strøm, at man ofte er drevet langt væk fra fisken, når fighten er overstået. Her er det nødvendigt at betjene sig af forskellige hjælpemidler for at finde tilbage – forhåbentlig inden fisken også har flyttet sig.
Brug markør
Når pladsen skal genfindes er det smart at have et par markører liggende klar til at smide over bord, i det samme fisken hugger. Markøren består som oftest at et stykke bly for enden af en line, der er rullet op og monteret på en letsynlig plasticmarkør. Når markøren rammer vandet ruller synker blyet til bunds. Når den rammer bunden, sikrer markørens kontruktion, at der ikke løber mere line af. Markører anvendes også i andre situationer – fx til markering af forfodringer.
Når en position skal genfindes er en GPS nærmest uundværlig, hvilket ydermere har den fordel, at man også kan finde pladsen i tåge, mørke – eller et halvt år senere. Nu omdage er Ekkolod og GPS normalt integreret i det samme multifunktions instrument, så det er legende let at betjene og se på ekkolod og GPS/plotter billede samtidigt via splitscreen på hver sin halvdel af skærmen.
GPS
GPS klart den letteste måde aft genfinde fiskepladsen. De tre vigtigste funktioner er: 1) Markering af spændende positioner/fangstpladser – også kaldet waypoints, 2) At finde tilbage til sine waypoints 3) At kunne bestemme sin nuværende position – og finde hjem selv tåge eller mørke.
Pladsen markeres normalt med et enkelt tryk på en knap, hvorefter man blot følger pilen og retningen på skærmen for at finde retur.
Moderne marineelektronik kan gøre dit fiskeri meget nemmere. Hvis du vil vide mere om dette vigtige emne, kan det anbefales at du læser artiklen her.
feb 19, 2020 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Trolling efter gedder, Video
Når dine softbaits er blevet gamle og slidte – eller når gedderne i din sø efterhånden har set det hele, så er det bare med at få pimpet dine gamle softbaits op. Metoden er ganske simpel – og Anders Bylov viser os hvordan på denne video. Vil du selv købe maling og peppe dine softbaits op, så får alle Fisk & Fris brugere 15 % i rabat, der hvor du kan købe malingen hos lureparts.nl ved at bruge rabatkoden “teamferrari15”. God arbejdslyst.
Se videoen om hvordan du pimper dine softbaits til gedder her.
Vi vil fremover skrue mere og mere op for videoproduktionen – hvilket du kan bakke op om ved at gå ind og følge os på Fisk & Fris youtube kanal.
feb 16, 2020 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Rejsefiskeri
Jens Bursell med en smuk 5 kilo+ koi taget på longtrotting med banan.
Vi fortsætter vores serie af retro medeartikler med at tage tilbage til 1996 på en uforglemmelig tur til New Zealand i jagten på de koi-karper, som liver vildt i mange af floderne på Nordøen.
AF JENS BURSELL
Efter blot to dages søgen langs Waikato River og dens bifloder lykkedes det os omsider at finde drømmefiskene, vi var fløjet over 20.000 kilometer for at prøve kræfter med. I den turbulente bagstrøm bag ved broen kunne man i det grumsede vand med al ønskelig tydelighed se orangerøde skygger lege i det iltrige vand.
Enkelte steder langs brinkerne nedstrøms kunne skimtes halefinner fra fouragerende fisk langs brinkerne. Lys og vindforhold var perfekte, så vi valgte at flådfiske os til vores første New Zealandske koi-karpe. Synet af de mange farvestrålende fisk havde exiteret os i den grad, at vi fik rigget til på rekordtid. Min kammerat Tony Davies-Patrick valgte at dappefiske på en pynt nedstrøms, mens jeg besluttede mig at forsøge med longtrotting ultra tæt på egen bred.
Longtrotting består i al sin enkelhed i, at man justerer flådtaklet så det er en anelse længere end dybden – typisk med hovedvægten af hagl placeret på den nederste halvdel af linen i faldende skala mod krogen. Taklet fiskes drivende nedstrøms ved, at man med en finger “svævende” over den frikoblede spole, lader strømmen trække line af hjulet. Afhængig af strømmens styrke samt dybdeforholdene, bremser man af og til flåddet med fingeren på spolen, så krogen hæves og sænkes lokkende i vandet. Til metoden bruges altid matchflåd med flydekroppen placeret højt så flåddet ikke suges ned af strømhvirvler, – mit valg faldt på en Drennan Crystal Chubber, der egner sig perfekt til trotting i lavt og hurtigt strømmende vand.
Premiere koi
Solen var ved at gå på hæld, og i det bløde eftermiddagslys fortonede småbjergene langs kanten af Waikato Dalen sig i en bølgende dis af grønne nuancer. Det var nu for alvor tid til at rykke, hvis vi skulle nå at få fisk inden solen gik ned.
Jeg fandt et par bananer frem, skar den i terninger og med et blødt skud med slangebøssen landede de helt op af brinken et stykke nedstrøms. Flådtacklet blev vippet ud cirka 20 centimeter fra land, hvorefter det med jævn fart drev nedstrøms. Cirka 25 meter nede af floden kom pludselig en flot rød halefinne til syne, præcis hvor strømmen måtte have ført foderbananerne. Med en udadgående bevægelse på stangtoppen, pressede jeg flåddet udefte,r og i det samme bananstykket dalede lokkende mod bunden tog fisken. Efter en forrygende fight – godt hjulpet af den stærke strøm i midten af floden, kunne jeg 5 minutter senere lande min første “vilde-koi” – en fantastisk smuk orange/ferskenfarvet fisk på 5,2 kilo.
Ingen gigant, men dog en stor fisk, idet koi-karper meget sjældent bliver mere end 9 kilo. Fiskeret skulle dog vise sig at blive sværere og sværere, da vinteren i det følgende uger for alvor lagde sin kolde hånd over Nordøen. På trods af dette bragte de næste uger et enestående fiskeri, da vi først havde “knækket nødden”.
Ekstremt nærdistancefiskeri
Jo koldere det blev, desto sværere blev fiskene at fange på flåd, og vi havde ikke fisket mange nætter, før vi fandt ud af, at fiskene huggede utrolig forsigtigt – nærmest som “strømvands-kæmpekarusser”. Da fiskene om natten fouragerede ekstremt tæt på brinken, viste det ultimative set-up sig at være en 90-150 grams boltrig, med en ekstremt kort krogtafs på 5-15 centimeter fisket med en “pop-up majs” fisket “straight off the lead”.
I stedet for at kaste taklet ud lagde vi det simpelthen i kanten – nærmest oppe på land i det oversvømmede græs. Ved en simpel håndbevægelse kunne vi stikke hånden ned og checke, at krogen akkurat var fri af græsset og samtidigt lægge en håndfuld majs direkte oven i taklet. Metoden resulterede i flere screaming runs fra de sky fisk.
En nat vågnede jeg ved at Tony var ved at dø af grin på den modsatte side af floden. – Han havde haft et heftigt hug og var under store tumultscener væltet ud af soveposen og gjort kæmpe modhug, blot for at opdage at linen var slap. – Fisken var simpelthen blevet så bange da den blev “prikket” af krogen og den tunge bolt-rig at den var sprunget direkte op på land!
Et par dage senere tog vi længere sydpå for at fiske ål, men det er en anden historie.
Fakta om New Zealands koi-karper
Den første fremmede fiskeart, der blev introduceret i New Zealand var guldfisken (guldkarusse) i 1870. Fiskene blev udsat i området fra Napier til Lake Taupo, og skulle siden hen vise sig at være guld værd for de ørreder, der blev udsat på øen 3 år efter. Guldfiskene formerede sig nemlig helt vildt og dannede på denne måde et solidt fødegrundlag for ørrederne, der i over 100 år har gjort Lake Taupo berømt som en af verdens bedste ørredsøer med fisk op til over 12 kilo!
Siden da er der blevet introduceret et væld af fisk, blandt andet suder, guldsuder, rimte og guldrimte samt rudskalle og skalle. Først i 1950 blev koikarper fra Singapore indført til avl, men på grund at et kraftigt regnvejr oversvømmedes dammene i en koi-farm ved Weipeia, og fiskene bredte sig via Waipaiu River til Waikato River. Siden da, har koi-karperne spredt sig over store del af nordøen og har fra cirka 1970 dannet vilde bestande i Roterua/Taupo systemet. Omkring 1980 spredtes fiskende videre til Waihou river.
Koikarpen er en fantastisk flot, velfightende og attraktiv sportsfisk, – så skal du en smut sydover er New Zealands vilde guld intet mindre end et must.
feb 12, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Sponsoreret, Video
Westin har gennem mange år været kendt for deres kompromisløse blink, kystwoblere og stænger til kystfiskeri efter havørred. Vi har taget en tur på kysten med David Thormar og Andreas Aggerlund fra Westin, der forklarer, hvordan de bruger de mange forskellige Westin kystagn under forskellige forhold. Undervejs vil du stifte bekendtskab med storfangere som fx D360, D360 Distance, F360, Salty, Sømmet og andre super effektive klassikere til kystfiskeri efter havørred. Til sidst kigger vi også lidt på den nye Westin W6 stang fra 2019.
