Det smalle stræde ved Gibraltar nærmest koger af tun hvert efterår. Følg med Johnny Jensen sydpå, oplev det sindssyge fiskeri – og bliv inspireret til din næste vilde fisketur.

TEKST: JOHNNY JENSEN, FOTO: JOHNNY JENSEN, KIM RYGAARD og DANNY GABAY

Jeg prøver at holde balancen, mens båden suser henover vandet – samtidig med, at jeg prøver at holde kameraet stille nok til at få billeder af springende delfiner ved siden af os, hvilket lykkes overraskende godt.

Sidst jeg så delfiner gennem søgeren, er en måned siden i Amazonfloden, men nu er det saltvandsudgaven ud for Gibraltar i stedet for. Jeg bliver revet ud af mine dagdrømme om Amazonas’ herligheder, da Louis drastisk stopper båden, og Lee råber, at jeg skal droppe kameraet og komme igang med at fiske.

 

Mange af tunene ved Gibraltar er denne størrelse, som Johnny holder her.

Den vilde jagt

Jeg kigger op og ser, at er vi midt i et kogende virvar af fugle, flyvefisk og ikke mindst tun!

Kameraet bliver smidt i armene på Louis, og jeg får hurtigt kastet popperen ud midt i al balladen. Pop, pop, pop… Blåt – gult – sølv og flash angriber popperen, hvorefter mine skulderled bliver tæsket af en vanvittigt stærk tun, som hamrer line af hjulet med kurs mod Marokko.

Efter cirka et kvarters fight, pumperi, mere fight, og mere pumperi, kan vi se tun-raketten i det klare vand. Men tunen ser også os, og det bryder den sig i hvert fald ikke om, så den river endnu engang 200 meter line af. Da den endelig kommer i nærheden af båden igen, svømmer den i cirkler under båden, hvilket er ekstremt hårdt ved ryggen, på trods af en ellers udmærket fight teknik.

Til sidst overgiver tunen sig dog, og jeg kan lykkeligt posere med fisken for kameraet. 25 kilo vejer den. Lee planter en tag i ryggen på tunfisken, og den bliver genudsat til sit rette element.

Det var min første poppede tun i 2014, og siden har jeg været tilbage mange gange og fiske dem både på trolling og med popper, og sågar med en rygkroget flyvefisk som levende agn.

Siden da har fiskeriet efter de små tun varieret kraftigt, og det har været virkelig svært at beregne, hvornår på efteråret de dukker op i stort antal.

Jeg, og min fiskekammerat Kim, var dog super heldige sidste efterår, hvor vi ved en tilfældighed ramte plet. Tilfældigheden opstod fordi vores tur til Sydafrika var aflyst, og vi så havde brug for en alternativ plan, hvilket blev Gibraltar. Der viste sig at være en enormt go idé. Vi ramte den bedste uge i flere år, hvor tunene praktisk talt hoppede omkring ørerne på os. Men – det betød egentlig ikke flere hug, fordi der var rigeligt med flyvefisk, som tunen holder meget af, men det var uvirkeligt spektakulært at se så mange tun eksplodere ud af vandet konstant.

Mågesjov og jagende delfiner

Fiskeriet er egentlig i gang, så snart man forlader havnen og kommer ud i Gibraltarbugten. Man står klar med det samme, med fingeren på linen og hjulbøjlen åben. Vi spejder efter “mågesjov” og jagende delfiner, for dér jager tunen også.

Det er helt tydeligt, når delfiner, skråper, måger og suler har fundet en flok flyvefisk. De stakkels flyvefisk har ikke en chance, for bliver de ikke taget af tun og delfiner under vandet, så får fuglene fat på dem i luften, mens de svæver henover vandet.

 

 

Det klart bedste kast man kan lave, er i en flyvefisks retning. Tunen svømmer hurtigt nok til at følge under den svævende flyvefisk; den kan se flyvefisken over vandet, og venter bare på at den kommer ned igen. Rammer man så i flyvefiskens bane med popperen, så er der næsten hug-garanti.

Når tunen er findes i stort antal, er der ikke ret mange andre rovfisk, der tør jage i farvandet, men alligevel får man af og til bifangster i form af hvid marlin, sværdfisk, guldmakrel (dorado) – samt både rygstribet pelamide (bonito) og bugstribet bonnit (skipjack tuna).

Johnny Jensen efter en lang tunfight ved Gibraltar

Johnny med en fin tun der er al mulig grund til at smile over.

Et fiskeri i fremgang

Som jeg beskrev tidligere i en artikel om tunfiskeriet ved Gibraltar, så er den atlantiske blufinnede tun, verdens største tunfiskart, i rasende fremgang. For bare 15 år siden gav det ingen mening at fiske efter tunen i Gibraltarstrædet, men langsomt er bestanden tiltaget. I starten havde man først og fremmest havde en chance for at fange dem på biggame trolling i et par af sommer-månederne, men nu er det eksploderet, så alle størrelser tun jager ikke bare over dybt vand, men også i stort antal i Gibraltarbugten, hvor de nemmere at lokalisere. Og i 2019 var der faktisk tun fra maj og indtil slutningen af oktober, så meget tyder på at der bliver bedre og bedre muligheder for at komme i kontakt med de hårdt fightende tun her.

Grejet ved Gibraltar

Vores grej var følgende: Hjul – Shimano Stella 18000 SW modeller, stænger – Tuna Sniper fra OCI (Ocean Tackle International) og Smith Tokara 60, line – Jerry Brown 100 lb (hul spunden line) og forfanget var Ginkai 150 lb trådet i den spundne line med agnnål og limet + bundet. Trekrogene var Owner Stinger Treble ST-76TN 5X str. 5/0 og agnene poppers og sliders som fx TunaStick 150 i hvid. Vi bruger ikke blinklåse, men swirvel og springring. Alt dette kan fx købes i Medea Tackle Trading, www.zamfish.com

De bedste guider

Gibraltar Polo IV

Oceandancer, Tom

Lee Torres

Joey Catania

 

Johnny Jensen fighter tun ved Gibraltar

Johnny Jensen i fuld færd med at fighte endnu en flot tun ved Gibraltar.

 

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This