I weekenden d. 14-15 marts samles Danmarks Sportsfiskerforbunds delegerede for at træffe store beslutninger for DSF. Til kongressen er to kandidater opstillet til valg som formand for DSF. Fisk & Fri har stillet de to kandidater – Torben Kaas fra Kokkedal på Sjælland og Preben Thomsen fra Dybbøl i Jylland – en række vigtige spørgsmål. Vi lægger ud med Torben Kaas og følger op med Preben Thomsen snarest.
AF JENS BURSELL
FISK & FRI: DSF har haft mange gode projekter gennem årene. Men – er der nogle områder, hvor du vil ændre den kurs man har set fra DSF gennem de sidste par år, hvis du bliver valgt som formand for DSF? Hvis ja – hvilke?
– DSF har ført en stærk miljø- og naturlinje, som er anerkendt vidt omkring i organisationer, hos myndigheder og blandt politikere, svarer Torben Kaas. – Det har placeret os som en af de centrale grønne organisationer og i praksis som den eneste grønne organisation, der for alvor ved, hvad der sker under vandoverfladen. Desuden har DSF brugt en del ressourcer på IT-støtte til medlemmerne i form af et medlemssystem, en hjemmesideplatform og fiskekort.dk.
– DSF er nu rustet til at tage fat på opgaven med at samle danske lystfiskere under DSF-paraplyen. Der forestår simpelthen en vigtig opgave med at overbevise de mange foreninger og individuelle lystfiskere uden for fællesskabet om, at de skal være med. Vi skal som noget af det første tage fat på at vende medlemsudviklingen.
– Opgaven med at sikre danske lystfiskeres adgang og rettigheder ved fiskevandet bliver også større i disse år. Vi skal gå ind i arbejdet med bag limits, kvoter, adgang til fiskevande på offentlige arealer, adgang til kysterne og på havet og alle de mange andre ting, der betyder, at mennesker med almindelig indkomst kan komme ud at fiske med stang og få lov at tage deres fisk med hjem.
Fisk & Fri: Hvad vil du helt konkret gøre for at søge at samle alle danske lystfiskere under DSF? Skal der en markant ændring af DSFs tidligere kurs til for at lokke ikke-medlemmer ind i organisationen, eller er det nok med andre tiltag – fx billigere kontingenter eller flere medlemsfordele?
– DSF skal ikke være noget, man skal lokkes ind i, siger Torben Kaas. – DSF skal være relevant for alle lystfiskere og derfor noget, man tilvælger. På længere sigt handler det om, at vi gør det rigtige igen og igen, og at vi får fortalt historien om, hvem vi er, og hvad vi gør. Jeg tror ikke, at DSF altid har været lydhør nok overfor de foreninger, som forlod forbundet, eller som aldrig kom ind.
– Jeg kommer til at tage en dialog med foreningerne og høre, hvad der afholder dem fra at blive en del af fællesskabet og dermed afholder dem fra at bidrage til at skabe løsningerne for alle lystfiskere.
– Jeg ved, at der for en del foreningers vedkommende er helt konkrete historier, som gør, at de står udenfor. Som et nyt ansigt kan jeg gå fordomsfrit til foreningerne og starte forfra med at genopbygge tillid og finde de løsninger, der kan bringe foreningerne ind i DSF, uden DSF skal gå på kompromis med sine grundværdier. Jeg kommer til at lytte meget i min første tid i formandsstolen.
Fisk & Fri: DSF har tidligere støttet op om tiltag, der øger tilstrømning af turister – eksempelvis Fishing Zealand. Med brakvandsgeddefiskeriet, har man promoveret et fiskeri voldsomt og dermed øget fiskepresset markant lang tid inden, at man reelt set havde forbedret fiskebestandene. Eller sagt på en anden måde – den øgede fisketurisme DSF har støttet op om, har næppe været bæredygtig, fordi man har solgt skindet, før bjørnen var skudt. Hvad vil du som evt kommende formand for DSF gøre for at sikre, at ”Lystfiskerstrategien” kommer til at foregå bæredygtigt? Vil vi med dig som formand for DSF se en organisation, der sætter hælene i over for Lystfiskerstrategien, hvis det er evident, at man ikke når at forøge fiskebestandenes størrelse væsentligt, inden det tidspunkt, hvor man starter den store markedsføring af Danmark som lystfiskerland? – hvilket er i foråret 2021.
– Igen handler det om dialog med foreningerne, fortsætter Torben. – Jeg tror på, at vi har god gavn af at arbejde sammen med turismen, fordi det er en stærk måde at sætte værdi på det rekreative lystfiskeri. Det har vi set på Bornholm, hvor lystfiskere og turisterhverv gik sammen om at få ændret reglerne for rekreativt fiskeri langs kysten på en måde, så man kun må tage tre havørreder dagligt pr. mand eller pr. båd. Det har nedsat trykket fra garnfiskere betydeligt til stor gavn for lystfiskerne – både turisterne og de fastboende.
– På den anden side har vi Fishing Zealand, som har givet anledning til problemer, fordi fisketrykket nogle steder blev for stort. Her har dialogen med foreningerne ikke været god nok. Fishing Zealand og foreningerne skal i fællesskab planlægge kampagnerne for på den måde at få lystfiskerturisterne hen til de steder, der kan bære det. Når vi skal argumentere for gode forhold for lystfiskere, så har vi brug for turisterhvervets hjælp til at sætte beløb på værdien af en fisk fanget på stang. Vi er også selv lystfiskerturister i Norge, Sverige og resten af Verden og vil gerne give lidt igen. Men det skal ske i samarbejde med foreningerne, så alle ender med at få en god oplevelse ud af det.
Fisk & Fri: Mener du, at DSF i de sidste par år har tilgodeset grupper som søfiskere og havfiskere godt nok? – og kan der eventuelt være en sammenhæng mellem dette og manglende tilslutning til DSF?
– DSF har en meget stærk medlemsbase i Jylland, hvor åerne af gode grunde fylder meget, understreger Torben. – DSF skal naturligvis fortsætte med at støtte disse mange foreninger og deres gode arbejde. Når vi står svagt på Sjælland og øerne, så er der helt åbenlyst et problem, men om det skyldes manglende synlighed omkring sø- og havfiskeri, eller om det har andre årsager, det ved jeg ikke nok om til at handle på det. Nu skal jeg ud at tale med lystfiskerforeninger på øerne også, og så skal jeg høre, hvorfor de ikke ønsker at være med i fællesskabet. Så ser vi på, hvad vi kan gøre for igen at blive relevante for dem.
Torben Kaas med en smuk lille aborre. Torben kommer fra Kokkedal på Sjælland.
Fisk & Fri: Vil du som formand for DSF bakke op om en udvikling, der går i retning af en højre biodiversitet af oprindeligt og naturligt forekommende arter i de vandsystemer, hvor man kan dokumentere, at de har forekommet naturligt? Det gælder fx sandart og malle?
– Med mig som formand kommer DSF til at fortsætte sit arbejde for en høj biodiversitet og selvbærende fiskebestande. Det har været den helt centrale opgave for DSF siden stiftelsen i 1938. Kan vi dokumentere, at en art er naturligt hjemhørende i et vandsystem eller i havet omkring Danmark, så skal vi også arbejde for at beskytte den og genskabe bestanden.
Fisk & Fri: §7 udvalget kun har én faglig rådgiver – nemlig DTU Aqua, som selv er med til at foreslå og rådgive omkring de projekter, som de bagefter selv automatisk får og prissætter – tilsyneladende uden at nogen – heller ikke DSF – stiller spørgsmål om prisen. Mener du, at det er sundt, at man i §7 ikke overholder et helt almindeligt armslængde princip, og tror du de danske lystfiskere får mere for pengene ved at man ikke udsætte prissætningen af forskellige projekter for konkurrence?
– Jeg er tilhænger af fri konkurrence, siger Torben. – Derfor mener jeg, at opgaver skal konkurrenceudsættes for at få den rigtige pris og kvalitet. Jeg er også tilhænger af armslængdeprincippet, som i dette tilfælde betyder, at man ikke kan sidde med ved bordet om fordeling af opgaver, når man selv byder ind på opgaverne.
– Jeg er simpelthen ikke godt nok inde i, hvordan tingene er foregået i §7-udvalget til, at jeg kan have en holdning til, om man her har taget de rette hensyn til armslængde og konkurrenceudsætning.
Fisk & Fri: Hvis projekter betalt af Fiskeplejemidlerne over en bred kam risikerer at koste alt for meget, fordi de ikke er konkurrenceudsat, betyder det omvendt, at vi lystfiskere måske kunne få meget mere natur, miljø og fisk for pengene, hvis projekterne blev konkurrenceudsat. I efteråret afslørede samt dokumenterede Fisk & Fri, at DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen” til knapt 3,8 millioner kroner finansieret af de danske lystfiskere via Fisketegnsmidlerne, kunne have været lavet for cirka 3 millioner kroner mindre. På trods af gentagne spørgsmål til regnskabet, hemmeligholder DTU Aqua stadig detaljerne i regnskabet, hvor forbruget af timer ligger cirka 700 % over det, man med rette kunne forvente. Mener du som potentielt kommende formand for DSF og dermed lystfiskenes repræsentant i §7, at det er rimeligt, at DTU Aqua med fuldt overlæg skjuler alle væsentlige detaljer i et regnskab, hvor man med afsæt i solid baggrundsdokumentation og ekspertudtalelser fra forskere i samme felt, kan sandsynliggøre en ekstrem overpris? Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? – og/eller vil du som evt formand for DSF rejse krav om, at DTU Aqua offentligt redegør for ”Søhåndbogens” regnskab?
– Fisketegnsmidlerne skal bruges til det formål, de bliver opkrævet til, pointerer Torben. – Det betyder blandt andet, at de skal administreres med ydmyghed og med sparsommelighed, så vi får mest muligt for pengene.
– Når puljemidler bliver givet til projekter, så er det almindelig god forvaltning, at man beder om et regnskab, senest når den sidste del af pengene skal udbetales.
– Jeg kender ikke sagen om Søhåndbogen godt nok til at udtale mig om, hvorvidt jeg er enig i, at der er begået fejl, og hvem der i givet fald har begået dem. Men jeg vil gerne sige tydeligt, at der skal være åbenhed om økonomien i de projekter, fisketegnsmidlerne bliver brugt til. Det vil med mig i formandsstolen være DSFs klare forventning til arbejdsmåden i §7-udvalget, slutter Torben.
Vi følger op med de præcis de samme spørgsmål til den anden kandidat Preben Thomsen imorgen på fiskogfri.dk
