Jan Soroka, hans kone Monika samt guiden, der hjalp med at fange den gigantiske nilaborre på cirka 115 kilo.

 

Nilen byder på et virkelig spændede fiskeri efter – ja gæt selv. Nilaborrer. Her får du historien om en gigantisk nilaborre på 115 kilo taget nedstrøms Murchinson Falls i Uganda sidste år.

AF JAN SOROKA

Afrika. Det er de færreste, der kan se sig fri for at have drømt om at se dette fantastike kontinent mindst en gang i sit liv. Men – på trods af mange drømme om Afrika, så planlagde vi faktisk ikke denne rejse lang tid i forvejen. Det skete spontant, men sådan nogle ture er tit også de bedste.

Beslutningen blev taget på 10 minutter, og vores beskedne mål var at fange en fisk over de 100 kilo, selvom vi godt var klar over, at de ikke ligefrem hænger på træerne. . er at være en fisk, hvis rekordindivider når over 100 kg. I lufthavnen mødes vi med Rafał, Ewa, Marcin og vi flyver til Entebbe med mellemlanding i København og Doha.

Vi overnatter på et behageligt hotel i Entebbe og foretager de sidste nødvendige indkøb, inden vi tager afsted på den syv timer lange køretur til Murchison National Park, hvis hjerte er vandfaldet Murchinson Falls, der også kaldes Kabalega Falls. Regntiden er desværre forlænget, og det betyder, at Nilen har den højeste vandstand, der har været i over 30 år. Det betyder at vandet er ikke bare højt og hurtigt, men også brunt som kakao. – Det bliver svært, siger jeg til min kone Monika, men der er en chance for et monster. Men – hvorvidt dette så ville holde stik, det vidste jeg jo reelt set intet om…

Et stort plus ved den lange regntid er at alt er grønt og frodigt hvor vi færdes – så landskabet er virkelig eksotisk at kigge på. På vejen gennem parken op til lodgen ser vi en masse bavianer, og det er en smuk tur.

På lodgen, som har mangeårige jagt og fisketraditioner hænger en masse trofæer og fotos af kæmpestore nilaborrer, som dog ikke virker helt så uopnåeligt store på turens sidste dag – men det vender vi tilbage til…

Aftenen går med snak og pakning af vores grej, så vi er klar til at fiske den næste dag.

Få fisketur ved Nilen

Vi deler os op i to grupper på fire. Den ene gruppe fisker fra båden og den anden fra klipperne. Monika og jeg fisker sammen med Magda og Grzesiek, som vi har mødt i Nepal. Den første dag fisker vi fra en guidet båd.

Vi starter med at fiske efter levende agn, men det er ikke let og det lykkes os slet ikke at fange nogle agn selvom vi er fem mand. Istedet sejler vi op imod klipperne ved vandfaldet, hvor de andre fisker.

På vejen passerer vi adskillige flodheste, krokodiller og mange andre dyr. Det er smukt. Krokodiller og flodheste dræber mange mennesker i Afrika, men vi er sikre, når vi fisker fra en stor, behagelig båd. Men pigerne er nu lidt betænkelige, dag vi går i land tæt på et sted, hvor der ligger massevis af store krokodiller oppe på land.

Strømmen lige nedenfor Murchison Falls, er kraftig, og den er bestemt intensiveret af den ekstremt høje vandstand. Vandmasserne brøler nærmest mod os – en lyd jheg aldrig vil glemme.

Vi fisker fra en lille klippe på præics samme sted hvor Jens Bursell krogede og landede en fisk i hundredekilos klassen tilbage i 1995. Jeg kaster min wobler ud i en syndflod af whitewater og trækker den hurtigt igennem for at nå overgaangen mellem den frådende strøm og det mere rolige bagvand, hvor jeg på klassisk vis får et fint hug, der viser sig at være en 12 kilos nilaborrer. Så er vi godt begyndt!

Jeg fortsætter med at fiske, og efter yderligere 20 minutter får jeg endnu et hug. Fisken ser ud til at være større, og den tager et hurtigt udløb på en fast strammet bremse et godt stykke ned ad floden. Desværre ryger den af krogen.

Klippen, hvor vi står er desværre det eneste sted man rigtig kan fiske fra land uden at riskere at komme lidt for tæt på de mange krokodiller. Og med den høje vandstand og den vilde strøm i floden er også dette sted halvfarligt, for ryger man i er man færdig i de rivende vandmasser. Og – hvis ikke man drukner, vil man sikkert blive spist af en krokodille inden man har svømmet hundrede meter…

På vej tilbage har vi en fantastisk oplevelse, hvor vi sejler vi forbi en flok storte elefanter, der svømmer rundt i floden blot 10 meter fra os.

De næste dage fisker vi igen fra klipperne, nær vandfaldet som tordner gennem en smal klippesprække 120 meter ned i Devils Cauldron, der er en kæmpestor pool hvor vandmasserne hvirlver rundt et et frådende virvar af whitewater.

Her får vi cirka 20 fisk op til 12 kilo. Dagen går hurtigt, og Monika bliver fiskedronning med rekorden på seks fisk. Vi begynder at bemærke, at fiskene har nolgle klart definerede hugperioder om morgenen indtil klokken 10 og derefter fra omkring klokken 15 og indtil det bliver mørkt. Vi har også kontakt til større fisk, men det lykkes os ikke at lande dem i den stærke strøm.

Tilbage i båden

Den tredje dag fisker vi igen fra båden, og belært af hvor svær det var at fange agn fisk, køber vi nogle af nogle lokale fiskere ved floden. Dette indebærer en 1,5 times tur ned til Albert-deltaet, hvor Nilen løber ud i søen med samme navn. Vi accepterer dette tilbud uden tøven, for uden den rigtige agn kommer vi ikke langt.

Det bliver en dejlig tur, hvor vi beundrer det smukke landskab med papyrus øer og massevis af dyr som fx giraffer. Der er mange fiskere i deltaet, og deres mål er hovedsageligt de velsmagende tilapia, som også er en delikatesse for de store nilaborrer.

Da vi har fået skaffet vorfes agn, sejler vi igen opstrøms mod fiskepladserne inde i nationalparken. Undervejs fisker vi lige kortvarigt vi to steder, men guiden vil videre: Sker der ikke noget efter 30 minutter, er det om at rykke videre.

Vi vælger at fokuseres vores fiskeri på Hippo Pool – et lavvandet område med en masse flodheste, hvis afføring tiltrækker mange byttefisk, der igen tiltrækker de store nilaborrer. Vi fisker på cirka 2 meter dybde på kanten af hovedstrømmen.

Magda er den første, der får bid, og vi er chokeret, fordi vi kan med det samme se, at det er en solid fisk på omkring 70 kilo. Hun fighter fisken bravt i omkring 15 minutter, men da  fisken kommer ind til bådsiden tager den et sidste vildt spring, hvor krogen rystes ud af munden på fisken. Vi er lammede – så tæt på, og så alligevel ikke…

Vi tør næste ikke håbe på at få endnu et hug fra en stor fisk her på dette spot, så vi rykker 200 meter længere opstrøms til en anden pool. Stedet er lidt mere intimt, med en langsomt og doven bagstrøm der cirkulerer. Her fisker vi vores agn.

Monsterhugget

Det er mig, der skal tage det næste hug, som kommer eftger allerede 20 minutters ventetid. Det er en stor fisk, kan jeg mærke, og jeg bliver lidt nervæs da den taget et ustoppeligt udløb ud imod hovedstrømmen. Jeg læger et massivt pres på fiskn, der efter 10 minutter er oppe ved båden første gang.

Vandet åbner sig for vores føder og op kommer et kæmpe hoved der med udspilet mund ryster hovedet faretruende fra side til side. Den gør sit beste for at ryste krogen ud, men til alt held lykkedes det ikke, og fisken er lidt efter klar til at blive bragt i sikkehed i båden.

Der skal tre mand til at hive fisken op i båden, og det gælder om ikke at komme for langt med armene ned i vandet, for der er massevis at krokodiller i vandet omkring båden – selvom de måske er skræmt væk af vores hysteriske jubelråb over den gigantiske nilaborre, der nu ligger sikkert i båden. Fisken er 195 centimeter lang og 145 centimeter i omkreds. Når disse fisk lokalt bedømmes sker det ud fra summen af længde og omkres som her altså er 140 centimeter, hvilket er en centimeter over den tidliger rekord på 339 centimeter, som var en fisk, der blev vejet til 113,5 kilo

Baseret på tabellen over længde og omkreds blev fisken bedømt til 115 kilo, og vi var selvfølgelige i den syvende nilaborrehimmel. Vi kan næste ikke tro det er sandet, men det er det…Vi har blot fisket seks dage og har fanget en fisk der måske kunne være en potentiel verdensrekord

De sidste dage tager vi på safari i parken, og beundrer de mange antiloper, giraffer, bøfler og elefanter, og om eftermiddagen tager vi til en anden del af parken til junglen på udkig efter vilde chimpanser – i sandhed et eventyrligt sted.

Den næste dag vender vi tilbage med Monika til Entebbe, og resten af ​​gruppen tager til Bwindi National Park for at se de vilde gorillaer, som Uganda er berømt for. Den næste dag forlader vi det solrige og varme Afrika og vender tilbage til det kolde Polen. Uganda, Afrikas perle vil forblive i vores hukommelse for evigt.

Du kan se en video fra turen her.

 

Subbook

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This