småbådsfiskeri Arkiv

BÅDFORSIKRING TIL LYSTFISKEREN – HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

mar 27, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri - generel viden, Hav – kutter og småbåd

Når man får ny båd, kan det for nogen virke uoverskueligt, hvilke ting man skal være opmærksom på for at få den bedste og mest sikre dækning, hvis det går galt. Vi har talt med Thomas Hviid Knudsen fra Pantaenius, der er ekspert i netop bådforsikringer til lystfiskere.

AF JENS BURSELL

Det er nok især, når man skal have ny båd for første gang, at tankerne om, hvad den optimale bådforsikring bør indeholde, melder sig. Men – lige nu er der også en del bevægelse i bådmarkedet, hvor folk skifter til nye bådtyper, fordi behovet ændrer sig parallelt med de ændringer, som vi ser i fiskebestandene i disse år. Og her kan det også være super relevant lige at få sin viden om bådforsikringer til lystfiskere brushet op.

Ansvars- og Kaskoforsikring på din fiskebåd

– Som ny bådejer af et fartøj, der kræver speedbådscertifikat, er det et krav, at man skal have en ansvarsforsikring, fortæller Thomas. – Hvis man er medlem af en bådklub, hvorigennem der tegnes ansvarsforsirking for alle medlemmer, kan man dog godt gøre det sådan, at man har den her – og så tegner kasko’en selv – eksempelvis hos Pantaenius.

– Kaskoforsikringen er det, der skal dække skaden på din egen båd, fortsætter han. – Det kan f.eks. være tyveri af fiskegrej eller marineeletronik, der kan være virkelig dyrt. Navigationsudstyr og anden marineelektronik er eksempelvis en del af bådens samlede forsikringssum. Båden har en sum, motoren har en sum – og traileren har en sum, der tilsammen giver hele bådens værdi, hvori marineelektronikken indregnes som en del af selve bådens forsikringssum. Netop fordi fiskeudstyret kan være meget værd, har man mulighed for også at sætte en samlet forsikringssum specifikt på dette.

– Når man forsikrer en båd, kræver staten 1 % af bådens værdi defineret som forsikringssummen for båden og motoren – årligt. Fiskegrejet og trailerens værdi indregnes altså ikke i dette. Afgiften betales af forbrugeren til forsikringsselskabet, der herefter betaler det til staten.

Det kan blive dyrt ikke at have en god bpådforsikring den dag, hvor uheldet er ude. I denne artikel giver Thomas Hviid Knudsen overblikket over de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.

Det kan blive dyrt ikke at have en god bådforsikring den dag, hvor uheldet er ude. I denne artikel giver Thomas Hviid Knudsen fra Pantaenius overblikket over de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.

Selvrisiko på fiskebåden

– Når man har en forsikring hos Pantaenius har man typisk mulighed for at væge tre forskellige niveauer af selvrisiko, forklarer han. – Afhængigt af bådtypen kan det fx være 2,5, 5 eller 10.000 for mindre joller eller 4, 6 og 12.000 kroner på de både, som lystfiskere typisk ville vælge til f.eks. trolling eller offshorefiskeri. Bliver båden totalskadet, eller kommer der skader under transport, så er der ikke nogen selvrisiko.

Hvordan skal fiskebåden være låst for at være dækket af forsikringen?

– For at kunne få sine forsikringspenge, er der krav til, at traileren skal være låst, når den står uovervåget hen, pointerer Thomas. – Der er dog ikke noget specifikt krav til låseanordningen – det bestemmer man selv. Det kan være alt fra en kæde, der går omkring eksempelvis et træ – til en hjul- eller kuglehovedlås. Står båden ulåst, men i en låst garage eller hal, er det også en gyldig aflåsning af båden set i en forsikringssammenhæng.

– Når det drejer sig om bådmotoren, så godtager vi de låse, som forhandleren anbefaler – det kan f.eks. være et låseboltsæt med en specialtop, der skal til for at dreje boltene løs. På mindre motorer kan det f.eks. være en skinne med hængelås. Også her er der altså ikke et specifikt krav til, hvilken lås, man vælger.

Pris og kvalitet følges ad på forsikringsmarkedet til både

– Hos Pantaenius får du altid en fast takseret police. Det vil sige, at den endelige forsikringssum, man er blevet enige om, det er også til enhver tid den sum, som man får udbetalt. Man får altså ikke en ”brugt nedskrevet dagsværdi”, men i stedet for den pris, som det rent faktisk koster at købe noget nyt tilsvarende, som det der er blevet stjålet. Dette er ikke lovpligtigt, men det er én af de ting, som vi hos Pantaenius gør anderledes end mange andre forsikringsudbyder. Vi mener helt klart, at man skal lave en aftale om, hvad præcis tingene er værd, inden uheldet sker – i stedet for, at vi skal til at diskutere det bagefter. Vi har jo allerede aftalt, hvad det skal koste, så kan man jo lige så godt også bliver enige om, hvad man skal have, når det er stjålet. Det samme gælder marineelektronikken, som jo hurtigt kan tabe værdi, fordi udviklingen løber så hurtigt på dette felt.

– Disse forsikringsbetingelser sikrer, at man ikke skal ud at købe brugt udstyr, fordi vi som forsikringsudbyder ikke vil betale det, som det rent faktisk koster, slutter han.

Læs meget mere om fordele og ulemper ved forskellige typer at bådforsikring, der passer dig og dit bådfiskeri bedst på Pantaenius´s hjemmeside her, hvor du også kan få et konkret tilbud.

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

BETTINA OG TORSKENE

mar 17, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd

De første par gange Bettina var alene på Lillebælt, blev der kigget noget efter hende – for der kan være langt i mellem de kvinder med egen båd, der fisker alene på Lillebælt.

Småbådsfiskeri efter torsk i Lillebælt er ikke hvad det har været, men alligevel lykkedes det altid nogen, at finde fisk, når de er ude. En af dem er Bettina Jørgensen – en af Lillebælts virkelig ihærdige lystfiskere, der her deler ud af sin viden med fiskeriet, der starter igen efter fredningen den 1 april.

AF THOMAS GRAVERSEN

DET SER LEGENDE LET UD, da bilen bliver bakket til, båden sat i vandet og grejet rigget til. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne, når Bettina skal fiske torsk i Lillebælt. Der er ingen tvivl om, at hun brænder for fiskeriet, og der skal også en eller anden form for viljestyrke og interesse til, hvis man stort set hver weekend året rundt, kører sin båd fra Midtjylland ned til Lillebælt for at fiske. Men det er jo netop også denne vedholdenhed, der får hende til at skille sig ud fra mængden. Og netop i Lillebælt, er hun efterhånden også gået hen og blevet et småkendt ansigt. Der bliver lagt mærke til hende ved det lille slæbested, allerede når hun ankommer til pladsen med sin bil og båd.

Der er ikke tid til meget snak på land, da forholdende denne morgen er perfekte, og vandet simpelthen bare trækker for meget. Så nærmest i samme øjeblik den sidste taske er sat i båden, slippes fortøjningerne og båden glider af sted ud over vandet.

Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet omkring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størrelserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo, som den dag i dag er hendes PR-torsk fra Lillebælt.

Et helt liv med lystfiskeri

Mens vi nærmer os dagens første spot, fortæller Bettina hvordan interessen for fiskeriet blev skubbet i gang af hendes far, som tog hende med på ture til de lokale Put and Take søer, da hun var lille. – Det var rigtigt hyggeligt, og der blev tilbragt mange gode stunder ved søerne, fortæller hun.

– Men det hele tog for alvor fart, da jeg for et par år siden var på firmaudflugt, hvor der skulle fiskes fra turbåd. Den gang skulle der fiskes efter fladfisk, og for første gang, fangede jeg noget i saltvand. Jeg blev bare grebet af hele naturoplevelsen på vandet, og de første tanker om egen båd begyndte allerede der at poppe op.

Bettinas første båd var en lille gummibåd, som flittigt blev brugt Vejle Fjord efter sild, makrel og hvad der ellers lige kunne fanges. Senere kom der en noget større båd til, før hun til sidst fandt det sæt hun bruger i dag, som består af en Ryds 430 GT med en 30 HK motor på. Selvom sættet er fra 1995, virker det rigtig godt til den type fiskeri, som der dyrkes i Lillebælt.

Torsk i Lillebælt

Ved den gamle Lillebæltsbro bliver Bettina ekstra opmærksom. – Se nu det skib, der skal igennem her, siger hun. – Den slags skal man virkelig holde øje med. For selvom vi ofte er en del både på vandet, og stemningen er god samt fiskeriet godt, så må man aldrig glemme, at det er et trafikeret farvand vi fiskeri i, og at man hele tiden skal være opmærksom på sine omgivelser. Det kan hurtigt gå galt, hvis man glemmer at tage højde for andre både, strømmen, evt. garn i området og generelt den skibstrafik med større skibe, der kommer igennem her. Da skibet er sejlet igennem og bølgerne knap nok har lagt sig, bliver båden straks placeret til det første drev ned over området med sten ved bropillerne. Der sidder selvfølgelig allerede grej på begge hendes stænger, og motoren når kun lige at gå ud, før fiskeriet er i gang.

En rigtig stor del af Bettinas fritid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.

Ligesom med alt andet fiskeri, kan der komme perioder i Lillebælt, hvor fiskene nærmest helt udebliver i flere timer – for derefter at vende tilbage og give et fantastisk fiskeri. Det gælder derfor om at væbne sig med tålmodighed, når først man er kommet af sted. Og finder man først områderne med torskene, så er chancen for en af de større torsk der altid.

Torsk i Lillebælt – hvor og hvornår?

– Særligt omkring den gamle Lillebæltsbro, hvor vi er nu, kan der virkelig være mange fisk, men også rigtig mange både, understreger Bettina. – Man skal derfor ikke blive overrasket over, at man nogle dage fisker virkelig tæt på andre. Men stemningen er ofte rigtig god, og så kan man jo få sig en snak med dem man fisker ved siden af, mens strømmen tager os med ned over pladserne.

– Det var lige her, at jeg fik min seneste store torsk omkring de 7 kilo, så det er et godt sted, hvor det kan betale sig at ofre noget fisketid, når man er ude. Hvis der skal opsøges nye pladser, er det gerne områder med sten, eller generelt bare en hårdere bund, der bliver kigget efter. Her hjælper et godt ekkolod, som gør det muligt meget nemmere at finde disse områder. Ud over de førnævnte områder, er det generelt skrænter, huller og så broerne, der virkelig kan holde føde og fisk. Derfor besøger jeg også jævnligt de pladser, hvor der er god afveksling på bunden. Selvom der nogle steder i Lillebælt kan være rigtig dybt, er det ofte omkring de 30-40 meter, at jeg starter ud. Sker der ikke noget, må man være kreativ, og opsøge nye områder der måske kan holde på fiskene.

Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.

Bettinas grej til torskefiskeri

Om Bettina fisker det ene eller det andet sted, så er der ikke den store variation i grejet, der anvendes. Det er typisk en kombination af et forfang med sprutter og farverige pirke fra 100-200 gram. – Også her må der gerne sidde en sprutte på for at give det lidt ekstra liv nede ved bunden, smiler hun. – På det seneste er jeg dog begyndt at eksperimentere med jigs af forskellige slags, så nu må vi se om det bliver min nye foretrukne agn.

Ud over mit endegrej, har jeg også altid minimum to stangsæt med ude. Det er der flere grunde til, og den primære er selvfølgelig, at hvis der skulle opstå problemer med den ene, så kan hun hurtigt skifte stang og fiske videre med den anden. Mit sæt består af to Shimano Torium 16 HG- L hjul samt to Shimano Beastmaster stænger i 7,6 fod. Umiddelbart kan de to sæt se ens ud, men der er en lille forskel på fiskehjulene.

Netop fordi der bliver fisket så meget, er det dejligt med et fiskehjul, hvor håndtaget sidder i den modsatte side. På den måde kan jeg skifte stangsæt, og fiske med den anden hånd. Og så er det jo ligesom at starte på en frisk, hvorefter jeg er klar til et par timer mere, siger hun med et glimt i øjet.

Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiskeriet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.

Alle de gode fiskeoplevelser

– Ud over de oplevelser, som selve fiskeriet, naturen og en helt dag på vandet giver mig, så betyder den sociale del også meget, understreger hun. – Vi lever i en meget materialistisk verden, hvor meget handler om penge, titler og status. Ham i Mercedesen tror han er mere end ham i en Skoda. Men når vi mødes på vandet, er vi alle lige og vi har en fælles hobby, som driver os ud i al slags vejr. Den fællesnævner gør det utroligt let at snakke med folk og møde nye mennesker. Hvad enten man er på slæbestedet eller i båden på vandet, kommer folk forbi og spørger, om man har fanget noget og hvad man fisker med. Og det er bare rigtig hyggeligt – slutter Bettina.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018

FANG FLERE FISK FRA JOLLEN

nov 5, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri

Med en jolle kan du affiske områder ved kysten, som er uopnåelige for den gående fisker.

Som ny småbådsfisker er der en masse ting, der er gode at tænke over, inden man går i gang. Her giver Jan Kreuz dig en række begyndertips, som er værd at skrive sig bag øret, inden man kaster sig ud i livet som småbådsfisker.

AF JAN KREUZ

MANGE, MANGE GANGE har vi siddet foran Google Maps og set på fremragende kystpladser, der af den ene eller anden årsag var fuldstændig umulige at nå på grund af placeringen. Eller vi er slukøret kommet frem til yndlingspladsen på kysten, for at se den være optaget af andre ligeså ivrige fiskere. Sammen med de bedre muligheder for affiskning, er det en af årsagerne til, at flere fiskere anskaffer sig joller til dette fiskeri.

Kystfiskeri efter havørreder fra jolle giver dig nemlig indlysende fordele, da du meget hurtigt kan skifte plads og ikke mindst kan affiske helt jomfruelige områder, der er uopnåelige fra land – en fordel af de helt store på jagten efter trofæfisken. Rigtig mange lystfiskere er ret alsidige i deres fiskeri, og vi kender således flere, der fisker både i sø og i kystnært farvand efter havørreder, flade, makrel osv. Vi forsøger derfor at finde et oplagt kompromis, hvor jollen kan anvendes til både saltvand og til søfiskeri: Her snakker vi en størrelse på omkring de 14 fod og målet er, at samme jolle skal kunne anvendes og optimeres til begge typer af fiskeri.

Dørgefiskeri fra jollen kan være den rigtige medicin til søens gedder. Gedden her kunne ikke stå for en langsomt fisket Maxximus Conrad.

Bådens størrelse og vægt

Det er ganske få af landets søer, der har deciderede ramper til søsætning af både. Derfor er et andet vigtigt kompromis størrelse og vægt, da det skal være muligt at søsætte jollen de fleste steder – og meget gerne alene eller to mand. De samme forhold er gældende ved landets kyster, da søsætning ofte skal kunne foregå direkte fra kysten, hvor der kan være store sten eller en bred sandbræmme, der gør dette til en udfordring, hvor vægten kan være af afgørende betydning.

Et fantastisk kompromis imellem vægt og størrelse, finder man i alujollerne. Her kan man alene mand nemt søsætte en jolle på 14 fod og har samtidig godt med fiskeplads til to mand. En meget let jolle har ikke altid de bedste sejlegenskaber, men alujollen er et godt kompromis og tåler også bedre knubs fra sten på kysten. Så hvis man ellers lader være med at krydse Storebælt i 10 sekundmeter, men i stedet holder sig til det kystnære fiskeri og tager ud, når vejret tillader det, så er denne jolletype et godt valg.

Quicksilver, Linder, Smartliner, Lund og Buster er mærker, som du ofte ser herhjemme, men leder du lidt vil andre mærker som Tracker, Ranger og Alumacraft være tilgængelige i vores nabolande.

Indretning af fiskebåden

En del joller på det danske marked er indrettet med mange siddepladser, da de skal appellere til romantiske ture i solskin for hele familien, men er det en hardcore fiskejolle for to mand, du går efter, så er kistebænke langs siderne næsten altid bare i vejen, når der skal landes fisk eller arbejdes nær ved rælingen. Derfor anbefaler vi masser af dørkplads, der giver god mulighed for at bevæge sig rundt, komme tæt på rælingen – samt have masser af plads til fx afkrogningsmåtte og håndtering af fisk. Skal man alligevel en sjælden gang eller to bruge mere siddeplads, kan en større køleboks eller en kasse, der samtidigt kan bruges til opbevaring af grej, gøre det ud for en siddeplads midtskibs.

Skærmene er monteret i bagbords side med mulighed for at flytte det mindste instrument længere frem i båden, så den forreste fiskekammerat kan følge med i, hvad der vises på ekkoloddet. Det er en særlig god feature ved vertikalfiskeri

Den der kaster godt, fisker godt

Kasteplatform er for mange et absolut must-have og på vores båd har vi indrettet denne, så den let og uproblematisk kan afmonteres uden brug af værktøj. Det giver fordele de dage, hvor den ikke skal anvendes, og hvor man i stedet vil prioritere lavere vægt. Kasteplatformen har vi forsynet med en lille luge, så vi også kan udnytte pladsen under denne, der forvandler det til et fantastisk tørt stuverum. Kasteplatformens overflade har vi beklædt med et tæppe, der gør den både skridsikker og skaber en overflade, der giver et godt fundament selv på uroligt vand. Stangholdere skal der være plads til langs hele rælingen af båden i begge sider og allerhelst, skal det være en fleksibel løsning, hvor det er muligt at flytte rundt på holderne eller at montere flere efter behov. Et søgelænder er her en fantastisk god ting, og det giver mulighed for at montere meget forskelligt udstyr uden at skulle bore for mange huller i båden.

Den uundværlige bådelektronik

Bådelektronik – er et musthave. En god kortplotter med ekkolod er standardudrustning til alle former for fiskeri. Det giver med garanti flere fisk, og det sikrer dig at kunne finde hjem igen og giver helt nødvendige oplysninger om rev eller andre lave områder, man gerne vil styre udenom undervejs til yndlingspladsen. De nye teknologier, hvor man logger sine egne søkort (fx Insight Genesis eller Garmin Quickdraw) giver dig med millimeters præcision adgang til revlegennembrud, skrænter, vegetation og ikke mindst giver ekkolodsfunktionen oplysninger om byttefisk. Elektronikken har vi i vores båd monteret med beslag fra RAM-Mount, som giver gode muligheder i vinkeljustering og er en stabil base.

En god kasteplatform bliver hurtig uundværlig, hvad enten du fisker i søer, i det brakke – eller er på jagt efter kystens blanke. Bemærk lugen med det undersænkede beslag fra Palby Marine – her er der ingen flueline eller andet, der hænger fast.

Valg af motor til fiskebåden

Der er ingen tvivl om, at elmotoren er et must ved søfiskeriet, hvor det giver uanede muligheder i affiskningsformer og gør transporten fra den ene ende af søen til den anden til en let og uproblematisk øvelse uden slid og trækken i tunge årer.

I Danmark anvendes der for det meste elmotorer i ferskvand, og der findes til dette fiskeri to modeller – hækmonterede eller frontmonterede. Traditionelt set har den frontmonterede ofte været anvendt til faste montager og den hækmonterede til skift mellem flere både. Leder man efter et prisbilligt setup, er det den hækmonterede, der skal spejdes efter. De hækmonterede versioner styrer dog generelt ikke jollen så godt som en frontmonteret, og du vil blive påvirket mere af vinden med motoren monteret på hækken, så hvis du fisker meget og vil have en bedre styring af jollen, kommer du ikke uden om en frontmonteret og her er der i Danmark tre producenter der er dominerende – Minn Kota, Garmin og Motorguide.

Til det kystnære fiskeri er det en benzinmotor du skal gå efter, og skal du flytte meget rundt mellem pladserne eller sejle lange strækninger langs kysten, bør du anskaffe dig en motor, der ligger tæt på det maximale jollen må bære, hvilket typisk er omkring 25-30 hk. På den måde kan du hurtigt flytte dig fra en plads til en anden eller komme i land, hvis vinden uventet tager til.

Hvis man ser på motorstørrelser på 30-40 hk, vil mange anbefale en styrepult, men vi syntes at pulten tager for meget plads i båden. Vi har derfor på vores egen båd fravalgt dette, og i stedet har vi valgt en håndstyret model, primært fordi styrepulten under fiskeri på de mindre søer kun vil sidde i vejen. Hvis motoren er forsynet med ladeanlæg er det et ekstra plus, da du derved kan oplade dit batteri til elektronik eller el-motor, mens du sejler.

Ønsker du et meget let set-up og kun fisker langs kysten kan mindre motorer, bestemt også være en fordel. En motor på blot 6 hk tilbagelægger bekvemt og hurtigt kilometervis af kyststrækning og bringer dig afsted til de pladser, der er uopnåelige for den almindelige kystfisker.

På søen giver jollen de bedste betingelser. Her er det en Maxximus Predator Wobler, der havnede i gabet på en fin gedde.

Sikkerhed under bådfiskeri

Selv i en lille jolle tæt på land, kan man komme galt afsted, og der er absolut ingen grund til at slække på de almindelige sikkerhedsregler som anker i båden, redningsveste, årer, en velfungerende motor osv. Tjek altid vejrudsigten og vær særlig opmærksom på vindretning og styrke – samt vælg dit fiskested ud fra disse forhold.

Når du skal købe en fiskejolle

Hvis du har besluttet dit for at anskaffe en jolle, er det en rigtig god ide at se på udvalget hos de forskellige forhandlere. Fortæl om dine behov og hvordan du vil anvende jollen, da de derved bedre kan råde dig til det helt rigtige køb. Går du efter brugte både, så insister på en afprøvning af båden, for at teste stabilitet, sejlegenskaber og ikke mindst at motoren kører som den skal.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2017

NY EKKOLODS BIBEL TIL SMÅBÅDSFISKERNE

mar 25, 2020 | Grejnyt, Nyheder

Bo Hall, der gennem årene har skrevet og medvirket i flere artikler til Fisk & Fri, har netop udgivet sin fjerde bog, der er den anden i rækken af bøger om ekkoloddet – bådfiskerens bedste ven. Hvor forgængeren gik i dybden med det traditionelle 2D-lod, så dykker Ekolodsboken 2 ned i de mange nye spændende typer af teknologiver som fx CHIRP, downscan, sidescan, Panoptix samt Live Scope. Og det gør han godt.

Alle de nye teknologier bliver beskrevet minutiøst, og for at lette forståelsen kommer han med praktiske casestories fra sit eget fiskeri – rigt illustreret med massevis af screendumps, der er gode at blive kloge af.

Bogen rummer desuden en del fine tegninger, der letter forståelsen af, hvordan man skal visualisere det, som man ser på skærmen – og omsætte det til fast fisk i den anden ende af stangen. Alt i alt en bog vi varmt kan anbefale til alle, der tager deres bådfiskeri seriøst – og gerne vil perfektionere brugen af moderne elektronik for at fange flere fisk.

Du kan købe bogen – både den gamle del 1 og den nye del 2 – på Bo Halls Hjemmeside. Den koster 420 sek inklusiv fragt fra Sverige til Danmark. Køb den før din nabo!