Når mænd leger med perler

René Christensen og Jesper Larsen er to hamrende dygtige fladfiskere. De kan lege med perler i timevis derhjemme – men ikke sammen med børnene: Næh formålet er det ultimative fladfisketakel. Vi har taget en tur på Øresund med gutterne for at snakke om fladfisk, takler, teknikker og ikke mindst – perler!

Af Gordon P. Henriksen

VI STÆVNER UD FRA HELSINGØR NORDHAVN med Jesper Larsen ved roret i sin båd, Oceanseeker. Solen står op over Øresund og lyser smukt på Kronborg, mens Jesper, René og jeg begynder at rigge til. Jeg troede egentlig, jeg havde fulgt godt med i fisketimen – og var fint forberedt med flere slags fladfiskeforfang med diverse perler, spinnerblade og farvede slanger. Men Jesper og René smågriner lidt af mine takler, mens de hiver stribevis af forfangsmapper ud med den ene perlekædeagtige takel efter det andet. Her er takler i alle farver, faconer med masser af ekstra bling og lir i form af spinnerblade og spin’n’glows. Og som om det ikke var nok, er størstedelen lavet så de kan sammensættes på flere forskellige måder, så kombinationsmulighederne næsten er uendelige. Jesper har endda ekstra æsker med lir til at pimpe taklerne yderligere, og jeg kan da ikke andet end bemærke, at taklerne indeholder spøjse ting som microblink og andet, jeg aldrig havde drømt om at putte på et fladfiskeforfang. Sammenlignet med disse drenges kollektion af perlekæder, så er mine købeforfang jo håbløst simple, og bare so last season…

Hurtige flade med perler

VI STARTER ud med at droppe vores takler på Lappen, hvor der er godt med hug fra start af. Der ryger flere små isinger ombord, lidt skrubber og skipperen står for flere af dagens første spætter i portions­størrelse. Men der mangler lige det lille ekstra, så vi beslutter os for at prøve på Disken istedet. Her får vi rigtig mange fisk, men det er dog primært små isinger og der er lidt langt imellem de større flade. Både Jesper og René glæder sig til, at strømmen tager til senere, og håber at det kan sætte gang i de større fisk. René plukker dog en fin rødspætte på den rigtige side af kiloet på et af sine særlige rødspætte takler.

DRENGENES TAKLER er i den grad avancerede, og selvom det muligvis ligner tilfældig børneleg, er der meget velovervejede tanker bag disse perletakler. Det handler om synlighed og lokkeeffekt. – Isinger og skrubber bliver lokket til visuelt, og spætterne jager mere ved lugtesansen, forklarer René. – Mit fortrukne allround-takel har én eller to ophængere over en fast pirk og så et 20-40 centimeters efterslæb, tilføjer Jesper. – Ophængerdelen er bundet, så den kan glides/flyttes op og ned, afhængig hvor højt over bunden fladfiskene hugger. Kodeordet er fleksibilitet og dagens forhold dikterer ofte ændringer i taklets sammensætning. – Efterslæbet ligger på bunden ved ingen eller svag strøm og det bliver skiftet til slæb med flydeperler, når strømmen vender og spætterne kommer på finnerne, forklarer Jesper. I det hele taget er strømmen afgørende, og begge gutter er enige om, at strøm er rigtig godt, når det gælder spætter.

STRØMMEN spreder duften fra ormen, og giver røre i vandet, så det ikke er nødvendigt at fiske sit rig, så aktivt, som når der ingen strøm er. Og aktivt fiskede takler er ofte lig med skrubber og isinger, og det drengene vil helst have en rødspætte, hvis de kan vælge. Rød­spætterne hugger som regel helt nede på bunden, og derfor er det ofte på slæbet, at det sker.

FARVERNE PÅ PERLERNE SPILLER også en stor rolle, alt efter hvilken art man går efter. – Gul og grøn er gode farver til skrubberne, mens hvid/perlemor er god til isinger, pointerer Jesper og tilføjer, at kombinationen af rød med hvid/ perlemor er svær at slå, når det gælder rødspætte.

Store spætter falder for perler – det er der enighed omkring

Rene bakker ham op. Han er i den grad glad for rød og hvid i sine takler og er fuldstændig tosset med de store spætter. Hvordan perlerne sidder, spiller også en rolle. – En helt klassisk opsætning er at bruge en 4 mm perle over krogen, så en 5 mm og midterst en stor 10 mm flydeperle, forklarer René og viser mig et af sine typiske rigs. – Derefter en 5 mm og så en 4 mm igen og til sidst et spinnerblad. Det giver en flot konisk facon og pointen med at have de små perler tæt på krogen er, at fisken nemmere kan gabe over den, så man får en højere krogningsrate.

Begge gutter køber perler i fiskegrejsforretninger, men også i hobbybutikker – og så hugger de lidt fra børnene… Jesper er ikke bange for at eksperimentere, og hans takler ender ikke med at være helt billige. Godt nok bruger han ikke diamanter eller ægte sølv som lokkeeffekt på sine takler, men han er glad for Savage Gears små microblink, Nails, som koster omkring en tyver stykket. – Den rød/gule er super og den perle­mors­hvide er som skabt til at give et rødspættetakel ekstra liv og lokkeeffekt, griner Jesper. I øvrigt bruger han også Savage Gears Cutbait spinnerblade til sine takler, pga. af deres lette vægt og rotation. Men det er selvfølgelig ikke kun taklerne, men frem for alt hvordan man fisker dem, der gør sig gældende.

Rødspætten – forsigtige hug men også stærkere fight

VI RYKKER OP TIL ÅLSGÅRDE, og får alle nogle fine skrubber her. Jeg låner et af Jespers takler med gule perler, spinner blad samt et lille Nail blink på slæbet, og det giver nogle fine skrubber. René og Jesper forklarer hvordan man tydeligt kan mærke forskel på hugget. – Isingen hiver i mange små hidsige ryk, mens skrubben banker mere på med dybere hug. Rødspætten er tungere og sejere, men kan være meget forsigtig, og det er vigtig man er vågen, forklarer René. I samme øjeblik hiver jeg endnu en skrubbe ind. Denne gang har den hugget både på øverste og nederste krog, og René håner mig venskabeligt, mens Jesper ler. Jeg påstår skrubben var grådig, men René påpeger, at det nok nærmere er mig der har sovet i timen. – Får fisken lov at hugge på begge kroge, før du giver blødt modhug, er det altså dig der ikke har føling med, hvad der foregår i dybet, driller han.

– FØRST OG FREMMEST handler det om føling med agnen, slår René fast. – Jeg fisker gerne med så let en stang og pirk som muligt. Han bruger en meget blød og følsom 7,2 fods Fladen Maximus stang med en kastevægt på kun 80 gram. – Jeg købte faktisk et restparti på seks af disse stænger for nylig i en svensk butik, forklarer René, der tydeligvis er vild med netop denne stang. På det lille multihjul er der spolet 0,10 mm fletline som skærer perfekt gennem vandet samt gør det nemmere at bruge lettere pirke og dermed have føling med, hvad der foregår nede på bunden. – En anden vigtig detalje, som giver mere føling, er det at bruge en gennemløbspirk i stedet for en almindelig pirk, forklarer han.

Gennemløberen er et indlysen­de valg, da den gør, at fisken frit kan trække i linen, så man kan mærke hugget, uden at den skal flytte vægten fra en tung pirk. Men gennemløbere mellem 60 og 100 gram er stort set umulige at få fat på, og René indrømmer da også, at hans er specialfremstillet af en kammerat. – Man kan jo rigge en almindelig pirk op som gennemløber ved at køre linen ind i øjet eller endnu bedre bruge én eller to gliderigsbomme, pointerer René, og fanger endnu en mindre spætte, der huggede forsigtigt

– BEVÆGELSE ER AFGØRENDE, og jeg bruger min bådmotor meget, fx til at øge afdriften eller bremse den, hvilket gør en markant forskel, forklarer Jesper og fortsætter. – Elektronikken er også vigtig, og min Garmin Plotter viser præcis, hvordan forholdene er på søkortet, og det er ikke så få waypoints der efterhånden er kommet på søkortet. Desuden er det vigtigt at få en god indikation af strømmen samt bådens bevægelser i forhold til bunden. En fart på 0,5 til 1,5 knob er passende, og ekko­loddet afslører de mindste ændringer i bundstrukturen, så man kan finde de huller og render, hvor de flade står samlet.

RIGELIGT MED FRISK AGN er afgørende, og denne dag endte vi også med at bruge 300 børsteorm! Både Jesper og René kan finde på at eksperimentere med sildestrimler eller skalrejer, men det er børsteorm, der sidder for enden af taklet 99% af tiden. Og de har altid rigeligt med. – Nogle gange kombinerer jeg dog også en børsteorm med en Gulp Alive orm for at få et kraftigt duftspor, tilføjer René.

DET ER VED AT VÆRE SIDST PÅ DAGEN. Jeg stikker lidt til René, og siger så at jeg efterhånden har hvad vi skal bruge – undtagen et billede med en rigtig stor rødspætte… René har allerede bådrekorden på 1,2 kilo i Jespers båd, og han har fanget rødspætter op til 2450 gram i dansk farvand! Så er der nogen, der kan fange de store spætter, er det ham.

– Så er det nu du skal stramme ballerne, for om ganske få meter driver vi præcis over det spot, hvor du fik spætten på 1,2 kilo sidst, siger Jesper. René bliver som forvandlet, og han får Jesper til at bakke, så han kan skifte forfang. René kaster op mod strømmen og lader forfanget med en lille rød spin’n’glow på slæbet synke ned, mens hans fulde opmærksomhed er rettet mod stangspidsen. Der kommer et par forsigtige nøk, og da han strammer op, kan vi alle se, at det er en rigtig god fisk.

 

 

Jesper gør nettet klar og René fighter fisken forsigtigt, hvorefter Jesper netter et pragteksemplar af en rødspætte på 1,65 kilo. René har nu slået bådrekorden – igen. Nu har vi fået alt det, vi håbede på – og i boksen ligger en masse fine flade, der skal hjem og smørsteges.