Bo Hall, der gennem årene har skrevet og medvirket i flere artikler til Fisk & Fri, har netop udgivet sin fjerde bog, der er den anden i rækken af bøger om ekkoloddet – bådfiskerens bedste ven. Hvor forgængeren gik i dybden med det traditionelle 2D-lod, så dykker Ekolodsboken 2 ned i de mange nye spændende typer af teknologiver som fx CHIRP, downscan, sidescan, Panoptix samt Live Scope. Og det gør han godt.

Alle de nye teknologier bliver beskrevet minutiøst, og for at lette forståelsen kommer han med praktiske casestories fra sit eget fiskeri – rigt illustreret med massevis af screendumps, der er gode at blive kloge af.

Bogen rummer desuden en del fine tegninger, der letter forståelsen af, hvordan man skal visualisere det, som man ser på skærmen – og omsætte det til fast fisk i den anden ende af stangen. Alt i alt en bog vi varmt kan anbefale til alle, der tager deres bådfiskeri seriøst – og gerne vil perfektionere brugen af moderne elektronik for at fange flere fisk.

Du kan købe bogen – både den gamle del 1 og den nye del 2 – på Bo Halls Hjemmeside. Den koster 420 sek inklusiv fragt fra Sverige til Danmark. Køb den før din nabo!

 

 

Jans L:ystfiskershop

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This