okt 5, 2023 | Artikler, Miljø og debat, Predatorfiskeri
Der er gennem mange, mange år ikke brugt så meget som en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af reel relevans for de danske søfiskere. Tværtimod er Fisketegnsmidlerne brugt til at rådgivning, der på mange områder skader søfiskeriet – fx biomanipulation og hård nedfiskning af sandartbestandene. Og nu er så det første reelle projekt, der – på en god dag – måske kunne have gavnet søfiskeriet, afblæst.
AF JENS BURSELL
For et års tid siden fik man den ide at iværksatte en undersøgelse, der havde til formål ”1) at undersøge hvor stor økonomisk omsætning lystfiskeriet på de sjællandske søer skaber, og 2) at ”tage temperaturen” på søfiskeriet, herunder bl.a., hvilke søer der bliver foretrukket, hvilke fiskearter der fiskes efter, hvordan bliver der fisket, hvor ofte bliver der fisket m.v.”
Men nu er undersøgelsen stoppet – og godt det samme kunne man fristes til at tænke. Undersøgelsen var nemlig ringe gennemtænkt samt virkelig dårligt eksekveret – og ville med det oprindelige set-up alligevel have givet et helt skævt billede af søfiskeriet. Men mere om det senere.
DTU Aqua samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som står for undersøgelsen, har i går på e-mail meldt følgende ud til de tilmeldte: ”Tak for din tilkendegivelse om at vi må sende dig et spørgeskema omkring søfiskeriet på Sjælland. Desværre har opbakning til undersøgelsen været så lav at vi ikke kan gennemføre undersøgelsen på en måde, så det giver fagligt mening. Vi har derfor besluttet ikke at gennemføre undersøgelsen. Vi vil gerne sige mange tak for din ulejlighed”.
Der er i årtier ikke brugt en eneste krone af Fisketegnsmidlerne til projekter af relevans for søfiskeriet. Og nu er det eneste projekt, der havde en smule relevans – kuldsejlet. Primært på grund af dårlig planlægning og eksekvering af projektet.
Manglende deltagere i projektet – selvforskyldt
Jo tak – det er da klart, at man ikke får nok tilmeldte, når man 1) kun henvender sig til foreningerne, som måske blot udgør halvdelen af søfiskerne – og primært dem der fisker fra båd, 2) primært henvender sig via foreningernes e-mail lister – godt nok to gange, hvor en stor del – især de yngre – ikke kan forventes at læse dem, 3) ikke følger godt op med massiv PR for undersøgelsen på alle tænkelige sociale medier – som dækker alle aldersgrupper – og som rammer målgruppen bullseye over en bred kam. Eneste SoMe PR – som ikke havde karakter af en tilfældighed -var – så vidt vides – et forkølet, halvhjertet opslag på DSF´s mindste FB profil facebook – ”Talerøret”, som nærmest ingen søfiskere læser. Gruppen har blot 1550 medlemmer – og hvis man medregner algoritmen for at nå ud til folks feed – samt hvor lille en procentdel af brugerne, der er søfiskere, har man næppe ramt mere end 50-100 søfiskere, med den opfordring der var til at deltage her.
Hvis man virkelig ville det – hvorfor så ikke lave PR på alle kanaler – fx DSF hoved FB-side, som når ud til langt flere – samt DSFs blad, hjemmeside, Instagram, Youtube, Youtube shorts, stories, reels og nyhedsmails? Hvorfor ikke målrettet og organiseret sprede nyheden til alle større internet fiskemedier I Danmark – samt de vigtigste facebookgrupper og influencere inden for søfiskeriet. Det har man ikke gjort. Man har ikke engang været i nærheden af gøre det. DSFs direktør, Lars Rasmussen, bekræfter her til formiddag til Fisk & Fri, at det eneste PR DSF har lavet for undersøgelsen – er foregået via den lille facebookgruppe “Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund”.
At det kom på fiskogfri.dk skyldes ikke en planlagt PR-indsats fra DTU Aquas side – men blot, at jeg privat modtog e-mail som medlem af LF – og af eget initiativ lavede en kort nyhed om undersøgelsen på det på fiskogfri.dk. Men – jeg var på vej ud og rejse – og kunne derfor ikke gøre noget stort ud af det – samt ikke følge op på det på SoMe. Man kan da ikke – som dyrt betalte ”professionelle” – planlægge PR til en undersøgelse ud fra, at nogen tilfældige tilfældigvis skriver om det eller deler det…. Med så ringe en PR indsats – så tror da pokker, at ingen tilmelder sig… Så med udgangspunkt i denne dårligt planlagte lancering af projektet, peger pilen primært på én når det ikke lykkes – og det er dem, der har taget sig dyrt betalt for at lave undersøgelsen.
Og – selv med dem, man havde lokket så langt som til selve tilmeldingen, har man sandsynligvis hægtet alt for mange af igen med en ubehjælpelig langtrukken afkrydsningsliste – hvor man let falder fra. Og hvis ikke man var i en forening, blev man efterladt med det indtryk, at man ikke kunne deltage.
En meget stor del af de sjællandske søfiskeri foregår fra land – og uden for foreningerne. Man kan derfor undre sig meget over, at man i undersøgelsen kun har henvendt sig til foreningerne – og dermed i høj grad bådfiskere. Her Jens Bursell med en fin søaborre fanget fra land – i et vand, der ikke hører under foreningerne.
Groft mismatch mellem undersøgelsens formål – og hvervningsstrategi
Men som sagt, godt det samme. For selv hvis undersøgelsen var blevet gennemført som skitseret – så ville den ikke medtage måske halvdelen af søfiskerne – blandt andet karpefiskere og alle de mange, der mede- og spinnefisker fra land på de sjællandske søer, hvormed den alligevel ville have været ubrugelig til at give et retvisende billede af det sjællandske søfiskeri. Bredden i og værdien af det sjællandske søfiskeri er jo overhovedet ikke med uden alle dem, der fisker fra land. Man kunne næsten fristes til at tro at DTU Aqua & Co eksempelvis ikke har opdaget, at karpefiskeriet eksisterer – eller måske bare, at de slet ikke regner det for noget. Eller tilfældigvis har glemt, at der er massevis af folk der blot fisker fra land med både mede- og spinnegrej. Det er simpelthen amatøragtigt.
Spørgsmålet er så – hvor meget har dette flop kostet de danske lystfiskere? – og vil de penge, der spares på ikke at gennemføre undersøgelsen – så blive brugt til projekter, der kan gavne søfiskeriet? Det vil tiden vise.
Fisk & Fri har stillet projektlederen fra DTU Aqua følgende tre spørgsmål:
- Har du lyst til at kommentere, hvorfor man kun har medtaget foreningerne – og dermed udelader måske halvdelen af søfiskerne fx de fleste af dem, der fisker fra land (fx rigtig mange mede-, karpe- og spinnefiskere). Mener I det giver et retvisende billede af dansk søfiskeri – og i fald hvorfor?
- Hvis I gerne ville have mange deltagere, hvorfor har I så ikke målrettet organiseret en kampagne på alle danske fiskemedier samt etableret et samarbejde med de for søfiskerne mest vigtige sociale medier og influencere?
- Hvor meget kommer den del af undersøgelsen, der allerede er lavet, til at koste de danske fisketegnsløsere – og vil de penge, som der spares på ikke at gennemføre projektet, blive brugt på andre projekter, der kan tænkes at gavne dansk søfiskeri?
Han har desværre ikke ønsket at svare. Man kan spørge sig selv, om ikke det er på tide at projekter under Fisketegnsmidlerne kommer i udbud for at få bedst muligt kvalitet af arbejdet – til færrest mulig penge. Kvalitet er i hvert fald ikke, hvad man kan kalde forarbejdet til dette projekt.
Baggrunden for at afblæse undersøgelsen uddybes i e-mailen til ”deltagerne” med:
For at opnå et tilstrækkelig antal deltagere til at sikre, at undersøgelsen vil give et validt fagligt resultat, har vi samarbejdet med en lang række lystfiskerforeninger, som ville opfordre deres medlemmer til at deltage i undersøgelsen. For at sikre mindst muligt besvær for foreningerne i forhold til GDPR lovgivningen, foregik rekrutteringen af deltagere ved, at foreningerne delte et link, hvor medlemmer kunne tilmelde sig undersøgelsen med navn og e-mail adresse. På trods af foreningernes gode indsats for at rekruttere deltagere i løbet af foråret og sommeren 2023 og en række efterfølgende kampagner på sociale medier, initieret af blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund, må vi konstatere at blot ca. 15% af de forventeligt ca. 3000 lystfiskere, som fisker på de sjællandske søer, har tilmeldt sig undersøgelsen. Dertil kommer, baseret på erfaringer fra tidligere undersøgelser, at det næppe er alle tilmeldte deltagere, der i sidste ende vil kunne finde tid og/eller energi til rent faktisk at udfylde spørgeskemaet. Dvs. at man forventeligt vil ende med en markant lavere deltagelse i selve spørgeskemaundersøgelsen end de 15% de i første omgang har sagt ja til at deltage. Samlet set vurderes dette ikke at være et tilstrækkeligt solidt videnskabeligt grundlag til at opfylde ambitionen om at opnå et repræsentativt resultat i undersøgelsen, dvs. hvor et bredt udsnit af lystfiskere er repræsenteret.
okt 3, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Der er utallige muligheder for at tilføre din flue et drilsk farvepust. De fleste vælger lidt UV-dubbing eller et par tørn farvestrålende fjer, men fluorscerende rejeøjne er bestemt også en gangbar og fræk løsning.
Når vandet er varmt og vrimler af liv, virker provokationsfluer ofte lidt for »larmende« i vandet. Men det stadigt smålune vand i efteråret er mange steder fyldt med pirlige fisk, der gerne vil have en smule farve på fluen. Løsningen er enkel – et diskret hint af provokation.
AF REDAKTIONEN
EFTERÅRETS FØRSTE SYDØSTENHYLER er løjet af, og store mængder tang ligger i enorme dynger langs stranden. Det ses tydeligt, at der har være skrald på, men nu viser Østersøkysten sig fra en, efter min mening, alt for pæn side. Det nærmest flade badekar, som de seneste måneder har været umuligt at fiske, ser nu indbydende ud med sporadiske blæretangsbuske. Det skal, trods de rolige forhold holde fisk, og det er bestemt nogle kast værd, inden revet indtages. Det er efterår, og de seneste ture har givet imponerende mange store men letfarvede fisk på spin. Mine forventningerne er derfor urealistisk høje, og jeg bliver ikke synderligt begejstret, da en 45 centimeters blankfisk tager fluen i tredje kast.
Jeg fighter den hurtigt ind til afkrogning. – Der skal være en stor herinde, tænker jeg og fisker videre. Min makker, som ikke deler samme overbevisning, har taget stand ude på revet. Han står nu og kaster ud over en lækkert rullende gammel sø, og jeg begynder at tvivle og fisker badekarret hurtigere igennem. Det går åbenbart for hurtigt, for mens jeg vader ud, skræmmer jeg en seriøst stor fisk. – Din store idiot! Vrisser jeg af mig selv i frustration, men lægger alligevel min »drille-flue« i den retning, som fisken forsvandt. To træk i linen senere bliver den brutalt stoppet, og en fisk på omtrent 60 centimeter pisker vandet til skum for enden af mit forfang. Det er bestemt ikke den meget store fisk jeg skræmte, men et kærkomment og ret ufortjent plaster på såret…
Fluer, der provokerer, virker altid
Provokationsfluer virker hele året – ingen tvivl om det. Men i visse perioder er der andet, som bare virker bedre. I vinterhalvåret, hvor vandet er koldt og føden sparsom, er havørrederne helt enkelt ikke synderligt selektive. Her gælder det om at eksponere fluen for flest mulige fisk, og en farverig flue er mere synlig. Forår, sommer og til dels efterår myldrer det kystnære vand derimod af liv, og det spraglede farvedisplay provokationsfluer har, kan have en ligefrem frastødende effekt på havørrederne, som har en relativ stor fødetilgang. Men lige præcis i efteråret kan især rødlige og lilla nuancer også have en enorm udslagsgivende tiltrækning på de efterhånden ret territoriehævdende vandringshanner.
Dette stiller os kystfluefiskere i et dilemma. Skal vi optimere vores fiskeri efter de aggressive og ofte talrige vandringsfisk, eller skal vi satse benhårdt på de mere »sjældne« og eftertragtede overspringere? De fleste fortrækker nok at sætte fluen i den sidste model, men faktum er, at der for de fleste fluefiskeres vedkommende er meget langemellemrum mellem 3, 4 og 5 kilos blankfisk. Hvad gør man så?
Fire eksempler på mine favoritfluer. Øverst en magnusvariant med rød og hvid Crystal Chenille, i midten en STF-Reje med orange UV-øjne og nederst to varianter af Haze-fluer i grøn med hugspot samt den originale i lilla.
Den gyldne mellemvej har ofte været mit valg. Jeg anvender behersket provokation i form at et fx hugspot eller anden form for diskret farvetilførsel. Sådanne fluer fisker selvfølgelig året rundt, men kommer for mit vedkommende særligt til deres ret i efteråret. Fluer som Rasmus Ovesens Cutthroat Kutling, den effektive Polar Magnus samt et hav af varianter over klassikere med små farverige islæt falder under denne kategori. Fluer som imiterer havørredens byttedyr i form og bevægelse, men med en diskret tilførsel at skrappe farver. Udover at se rasende godt ud i boksen fisker sådanne fluer også fremragende.
Materialerne som er gangbare til drillefluer er vidtfavnende. Ja, det er vel egentligt kun fantasien der sætter grænser. I mange af de eksisterende mønstre er det ofte et par tørn pangfarvet dubbing, en hale af farvet garn eller et hidsigt cone head. I denne tid, hvor rejefluer er så populære, kan man også tilføre farve til fluen ved hjælp af farvede rejeøjne. Man kan lave dem selv eller købe dem færdigt støbte fra fx www.easyshrimpeyes.dk, som har et fornuftigt udvalg.
Purple Haze er en af de gode
Mine favoritter til efterårsfiskeriet er klart en let lilla flue, som jeg kalder Purple Haze samt en lys variant af Magnusmed Crystal Chenille i hvid og rød –men jeg er sikker på, at din favoritflue med en let farvetilførsel fanger lige så godt. Jeg har selv gode erfaringer med pink, rød og lilla farver på denne årstid, og det må gerne være UV-reflekterende materialer. Jeg fortrækker afhængig af sigten i vandet, at farven er ret diskret og ikke for dominerende. Der svømmer med garanti masser af fisk rundt som tager en Glimmerreje hele året, men der er bestemt også mange som ikke gør – og det er min erfaring, at de store ofte er i denne kategori.
En farvet hunfisk fra det sydlige Møn får friheden. Selvom hun
leverede en fantastisk fight, jeg nødigt var foruden, har en rogntung hunfisk som denne ikke meget kød på kroppen. Hannerne er derimod i fin foderstand.
okt 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Video
I løbet af sommeren 2023 havde Jens Bursell og hans kammerat Søren Beck to ture til Rhinen med ét formål – at fange maller på sightfiskeri med Livescope fra flydering. En koldfront gjorde ikke fiskeriet let, men da temperaturen steg simultant med vandet, kom fiskene på finnerne. Følg med til Rhinen, hvor der efterhånden er ved at være en rigtig god bestand af flotte fisk – med maller helt op til over 100 kilo. På den næstsidste dag spotter Jens en kæmpemalle – og fisker til den adskillige gange i over 20 minutter, inden den til sidst lader sig lokke af en 15 cm Cannibal Shad serveret lige foran snuden på den. Følg med til floden, hvor alt kan ske – og få hele historien om hvordan Jens til sidst får monsterhugget og efter en lang, brutal fight for anden gang inden for et år lander den største ferskvandsfisk nogensinde taget på spin af en dansker. Denne gang en stormalle på 243 centimeter og 90 kilo+. Undervejs får du en masse inspiration og fede tips, der kan bruges til mange forskellige former for flyderingsfiskeri.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk at du kan abonnere gratis.
sep 22, 2023 | Artikler, Portrætter, Predatorfiskeri
Broanlæggets indvielse d. 30. oktober 1898. Formanden P.G. Lydicke hejsede Dannebrog på broens flagstang. I det ene hjørne af flaget er indført LF med guldbogstaver. Otto Wolff overdrager broanlægget til foreningen, og der udbringes et leve for det nye anlæg.
Det ældste anlæg for lystfiskere og en af landets mest kendte bådstationer for søfiskere – LF´s bådstation ved Holte, fylder her i 2023 125 år. Her giver Fisk & Fri´s fiskearkæolog Per Ekstrøm dig historien om den berømte bådstation ved Vejlesø.
AF PER EKSTRØM
SKØDET PÅ GRUNDEN blev underskrevet onsdag d. 17. august 1898 af daværende formand Peter Gotfred Lydicke, indført i tingbogen og tinglyst d. 31. august ved Københavns Amt Nordre Birk. Lystfiskeriforeningen var blevet grundejer for første gang. Det var ikke helt tilfældigt, at det netop var en grund ved Vejlesø, som blev valgt. Forudsætningen i samtiden var, at fiskevande helst skulle ligge tæt på en jernbanestation. I slutningen af det nittende århundrede var jernbanen og hestevognen de mest almindelige transportformer, hvis man ikke skulle bevæge sig frem på sine ”flade konvolutter”. Allerede i 1864 havde Holte fået en jernbanestation – ”Ny Holte”, der lå på ”Nordbanens linjeføring”, som gik fra København via Hillerød til Helsingør. Af strategiske årsager blev der placeret en station ved Vejlesø. Her var der nemlig vand, som kunne pumpes op i de evigt tørstige, dampprustende maskiner, som var helt afhængige af vand for at kunne køre.
Annoncen i Berlingske fra 28. april 1898. Men der havde LF allerede grunden ”på hånden”.
De gode argumenter for en bådstation ved Holte
Allerede i 1890 havde i hvert fald ét medlem fået et godt øje til Vejlesø. Overretssagfører Gustav Malling anbefalede kraftigt, i et indlæg i Lystfiskeri-Tidende, at få fiskeret i søen. Foruden de allerede nævnte fordele med transporten lagde han vægt på, at der var en god restauration lige ved søen. Desuden lå søen godt i læ og ikke var særlig vindfølsom, og så kostede en båd kun 40 kroner om året i leje. Det var gode argumenter, så i 1891 fik LF derfor båd i Vejlesø. Opsyn med båden stod Hjulmand Christiansen for. Ketcher og stænger ville være i båden hver morgen efter første tog fra København. Grejet skulle blot efterlades i båden, ”hvorfra Hjulmanden besørger det bragt i Hus”. Se det var tider i LF.
I august 1896 blev kanalen, som forbinder Vejlesø med Furesøen, indviet. Endnu et argument til den store bunke af åbenlyse fordele for fremtiden ved Vejlesø. Den nemme adgang til Furesøen var etableret, så Vejlesø var endnu mere aktuel med ikke blot én, men flere både på søen.
Så er der afgang i robåde med egen medbragt ”rugbrødsmotor” mod Jægerhuset. Det stiveste puds er ude og blive luftet.
Grunden ved Vejlesø havde andre fordele
Grundens beliggenhed havde også den fordel, at den lå med skel direkte ud til Bækrenden, som afvander Søllerød Sø til Vejlesø. Planen var nemlig også at anlægge kultiveringsdamme, så man kunne ophjælpe fiskeriet i Vejle- Fure- og Lyngby søer med regnbueørreder. Et projekt der kun kan beskrives som total fiasko. Biologen, professor Arthur Feddersen, havde undersøgt vandet i renden og sagt god for det, men det var om foråret. Hen på sommeren var vandet af en helt anden beskaffenhed, men det er en længere historie, vi ikke skal omtale her. Blot konstatere, som formanden udtalte på en generalforsamling, da der ikke var fanget en eneste regnbueørred: ”De er spiste. Ikke af Fiskerne, men af fiskene!” Dammene blev kastet til i 1915, hvorved man skaffede vinter plads til de mange både, som efterhånden lå i anlægget.
Udskrift af tingbladet, hvor det fremgår, at skødet er underskrevet d. 17. august 1898. Notatet under, fra 1920, er en arealregulering af skellet i forbindelse med opførelsen et garderobehus på grunden.
LF Bådstationen ved Holte: Køb, finansiering og anlæggelse
Forud for købet var gået nogle hektiske måneder. Aktieselskabet Dronninggaard, der var stiftet i 1895, havde købt Næsseslottet og det meste af de tilhørende jorder, var i nu gang med at udstykke jorderne til store villagrunde. I annoncer i Berlingske i slutningen af april og begyndelsen af maj var grundene ved Vejlesø-Terrænet udbudt til salg for 50 øre pr. kvadratalen. Overretssagfører Gustav Malling, der nu var bestyrelsesmedlem i LF, havde sammen med et andet medlem, fabrikant Harald Cohn, allerede sikret sig forkøbsretten på en grund ned til søen, og på et bestyrelsesmøde d. 18. april 1898 tilbød han, at Lystfiskeriforeningen kunne købe grunden til samme pris, som de havde givet. Arealet var på 2.240 kvadratalen, og prisen var derfor 1.120 kroner. Hertil kom nogle udgifter til vej og andre mindre beløb i forbindelse med købet. Den samlede pris for grunden løb derfor op i omkring 1.200 kroner.
For at gennemføre projektet indkaldte bestyrelsen til et medlemsmøde d. 8. august på Forlystelsesstedet Sankt Thomas på Frederiksberg, hvor planerne blev fremlagt for medlemmerne. Her skal det nok bemærkes, at man allerede var godt i gang med projektet. Via en kassekredit, som formanden og Gustav Malling indestod for, var der allerede gravet kultiveringsdamme, Otto Wolff havde projekteret havneanlægget og arkitekt Ludvig Knudsen havde udarbejdet en tegning til den pavillon, der var påtænkt opført på grunden. Ludvig Knudsen er mest kendt for sine kirkebyggerier. Blandt andet Stefans Kirken på Nørrebro, så det faldt vel meget naturligt, at han også tegnede LF´s ”hellige haller”, selvom byggeriet var i en noget mindre målestok. Isoleret set var pavillonen ikke den store arkitektoniske ”åbenbaring”. Ludvig Knudsen er nemlig også kendt for de mange 4-etages beboelsesejendomme på Nørrebro fra samme periode. Det er som bekendt ikke stor arkitektur. For at spare var gulvet kun projekteret med et enkelt bræddelag. Det ville kobbersmedemester Wilhelm Emilius Jensen overhovedet ikke høre tale om, da han så tegningen. ”Nej, Gulvet skal være dobbelt, lav det på min regning!”. Kobbersmedemesteren var en generøs mand. Han lagde nemlig 100 kroner i kassen, da man samlede ind til projektet blandt medlemmerne. I alt indkom der 1.170 kroner fra 41 medlemmer i frivillige bidrag. Det siger noget om, at medlemmerne i LF hørte til blandt de bedre bemidlede i samfundet.
Huset var oprindelig projekteret med dimensionerne 15 x 15 alen, men det var for stort og endte på 12 x 7 alen, svarende til cirka 60 kvadratmeter. Huset kostede inklusive maling og fundering 1.192 kroner, og det samlede inventar, pissoir, retirade, sengetøj samt borde og bænke 355 kroner. En pris som takket være teknisk assistance, som formanden udtrykte sig, var så billigt, at man havde fået ”fuld valuta for pengene”.
Selve broanlægget blev indviet søndag d. 30. oktober 1898 ved en sammenkomst, hvor 15 medlemmer, inklusive bestyrelsen, var mødt frem. Otto Wolff, der havde været primus motor på broprojektet fortalte om tilblivelsen samt de udfordringer, man havde med arbejderne under vandet. Pavillonen blev opført det følgende år, og d. 21. juli 1899 var omkring 40 personer mødt op for at fejre indvielsen. Efter et glas vin og en lille kage sejlede hele selskabet ud til Jægerhuset, hvor en ”splendid souper indtoges.” Ud på aftenen, var der fyrværkeri og punch på det nye anlæg.
Det store fælles foto. Ser man nærmere efter, står der også folk inde i huset og kigger ud ad vinduerne. Yderst til højere står Otto Wolff og ved siden af ham Gustav Malling med en sort kat på skulderen.
Den videre udvikling ved Vejlesø
De følgende år viste, hvor stort et aktiv stationen var for LF. Der var mange sammenkomster, og det var stedet, hvor LF`erne mødtes. I takt med, at flere fik private både og LF flere medlemmer, steg behovet for flere faciliteter. Broanlægget blev renoveret i 1917, og pavillonen var allerede blevet for lille, da medlemmernes behov, for blandt andet opbevaring af grej, var blevet større. Det blev derfor i 1921 besluttet at opføre et ”garderobehus” på grunden. Det krævede dog en matrikulær ændring, da byggelinjerne skulle overholdes. Selve opførelsesudgifterne var anslået til 5.000 kroner, og det var mere end LF umiddelbart kunne afse til projektet. Men fra en anonym giver kom der tusind kroner. Han blev omtalt som ”et unævnt, men meget afholdt Medlem”. Først i 1931, da medlemmet var afgået ved døden, afslørede Otto Wolff, at den anonyme giver var Vicekonsul for kongeriget Rumænien, Carl Adolf Jørgensen. Med de tusind kroner begyndte man projektet. Arkitekt Georg Ponsaing, indmeldt i 1921, blev den ”flinke unge arkitekt”, hvem formanden efterlyste på generalforsamlingen i 1922, og som udarbejdede tegningen til bygningen. Tømrermestrene Kai Rasmussen og Max Kjeldgaard, begge medlemmer, stod for opførelsen. Ponsaing er også kendt for sin tegning af det store oversigtskort over Furesøens fiskepladser, da det sidste bankekort udkom i 1924.
25-års jubilæet blev fejret med stor festivitas d. 17. august 1923. Otto Wolff beskrev festen i Lystfiskeri-Tidende. Med en rejsegrammofon som eneste musikkilde, ”snart trottede og valsede hele Pavillonen”. Der var plads til 30, men der kom næsten 50, så der var trængsel. Når tørsten meldte sig, fandt de tørstige sammen i det nye garderobehus, hvor whiskyen flød i fornuftige mængder. Samtidig begyndte det at regne, hvorfor der måske blev lidt trangt, men ud fra beskrivelsen at dømme, var det en herlig fest.
Havnen ved 25-års jubilæet d. 17. august 1923. Stationen ligner næsten sig selv. Rækværket på broen fik LF forærende i 1917. I 2023 er det stadig det samme rækværk. Det skulle stamme fra en bro ved Næsset, Ved festen i 1923 blev musikken leveret af Christian S. Jacobsens rejsegrammofon, som hans hustru konstant trak op. Hendes navn var Johanne Sofie Jacobsen, hvilket nok ikke siger de fleste noget. Hvis man nævner, at hendes kælenavn var Pohl, så dæmrer det nok hos det fleste. Hun har nemlig lagt navn til Pohls Banke på Furesøen.
Mindegen på LF´s bådstation ved Holte
Om nogen så var Otto Wolff manden, der brugte oceaner af tid på LF. Overalt og ikke mindst på Holtestationen. Wolff døde i 1937, og allerede i 1938 blev der plantet et egetræ for at senere generationer kunne erindre den LF´er, der havde udført så meget for foreningen. Mindeegen, med sin flotte krone, har vokset sig stor, og står stadig på sin oprindelige plads lige til højre for indgangen. En sten på jorden fortæller, at træet er en mindeeg. Faktisk er der tvivl om, det er det træ, som blev plantet i 1938. Der verserer forlydender om, at det gik ud, men jeg har ingen steder kunnet finde beviser på dette. Blot må vi konstatere, at træet er meget smukt og en pryd, ikke bare for stationen, men for selve området omkring Holte Havn.
Den gamle pavillon gennemgik i årenes løb forandringer. Der blev bygget en lille veranda, og der blev indrettet sovepladser ved endevæggene. Mange lidt ældre medlemmer kan fortælle historier fra den gamle pavillon, inden verden gik af lave. Faktisk har der også været installeret en mønttelefon, men den blev nedtaget, da mobilen holdt sit indtog i danskernes lommer. En praktisk foranstaltning, hvis man blev forsinket. Det hændte jo både tit og ofte. Et begreb min hustru ofte omtaler som ”lystfiskeritid”. Forstået på den måde, at når man er ude med LF, er tiden en størrelse, der ofte ikke kan styres.
Otto Wolff´s mindeeg blev plantet 29. april 1938. Fra venstre sekretæren Chr. Richter, formanden Gothold Krag og auktionsholder Winslev. Der er udokumenterede historier om, at egen gik ud og der senere blev plantet en ny. Det fremgår dog ingen steder.
Over 100 års historie gik op i flammer!
Både pavillon og garderobebygning forsvandt på et splitsekund ved en påsat brand natten til d. 6. juni 2011. Gerningsmændene viste sig senere at være 2 unge drenge, der i længere tid havde stået bag mange påsatte brande i Holte området. Danmarks ældste hus indrettet for lystfiskere og de mange uerstattelige effekter af affektionsværdi som huset rummede, gik desværre samme vej.
Heldigvis bakkede rigtig mange op om LF, og bestyrelsen nedsatte et hurtigt arbejdende udvalg for at få genrejst bygningerne. Allerede d. 12. august 2012 kunne den daværende formand for Byplanudvalget i Rudersdal Kommune, Erik Mollerup, derfor klippe snoren til det nye hus. Som en anden Fugl Fønix havde begge bygninger rejst sig af asken. De lignede ikke de tidligere, men var indrettet til nutidens krav. Vores station på Vejlesøvej 16 rummer ganske vist ikke mere Danmarks ældste hus indrettet til lystfiskere, men er stadig det ældste anlæg for lystfiskere. Det hus vi fik i stedet, har ganske vist ikke endnu opsamlet samme atmosfære af tidligere tider, men vi fik et absolut fuldgodt bytte, og om mange år vil kommende generationer måske sidde og ærgre sig over at vægge ikke kan tale. Det er måske meget godt, man skal jo ikke vide alt.
Stationen i 2010. Væsentligste ændring er den lille veranda ved døren. Ellers var der ikke sket meget de seneste 110 år. Mindeegen i baggrunden ser ud til at trives.
Øjeblikket da Erik Mollerup klipper snoren til det nye klubhus.
Georg Ponsaing´s garderobygning rives ned efter de omfattede brandskader. En bygning der i 90 år var til glæde og nytte for medlemmerne endte på skammeligste vis som flammernes bytte.
sep 20, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Spinnefiskeri efter gedder, Video
I den seneste videogrejnyhed på Fisk & Fris YouTube har Jens Bursell testet det nye Spike LP baitcaster hjul fra Abu Garcia. I videoen introducerer Jens dig til det lækre lille low profile baitcaster hjul, der egner sig perfekt til alt fra store aborrer og sandart – til det lidt lettere geddefiskeri. Spike LP, som fås i tre varianter med forskellig gearing – er også et oplagt bekendtskab til alt fra havbars og torsk – til eksempelvis finlir efter de flade. Glæd dig til en frisk dag på søen – hvor den super bløde Multidisc Carbon Matrix bremse bliver grundigt testet af en flot gedde, som tager flugten mod søens dyb, efter den er blevet kroget på prikspin.
Se videoen her på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
sep 18, 2023 | Åfiskeri, Artikler, LAKS, Lakseåer
Steen Thomsen – formand for Varde SF – med en smuk laks fra åen.
Over de seneste par år er flere og flere foreningsstræk på åerne blevet privatiseret i forbindelse med opkøb, hvorved færre og færre får adgang til det laksefiskeri, der i meget høj grad er skabt af frivilligt arbejde i foreningerne – samt offentlige midler. Seneste udvikling i ”Laksekrigen” er, at Varde Sportsfiskerforening er sat i karantæne for fiskeriet på et af de gode stræk ved åen. Men hvad er egentlig op og ned i denne sag? Vi har talt med VSF´s formand – Steen Thomsen, DSF´s formand Torben Kaas – samt lodsejerne på omtalte stræk – Peter Nissen og Hans Uhre Schmidt.
AF JENS BURSELL, FOTOS: HANS UHRE SCHMIDT, STEEN THOMSEN OG TORBEN KAAS
LAKSEFISKERIET I VARDE Å er kendt vidt og bredt – både blandt danskere og udlændinge. Og det er der en god grund til. Langs den idylliske å er der nemlig rigtig gode chancer for at komme i kontakt med flotte opgangslaks – og chancen for en af de helt store, er altid tilstede. Rekorden for åen er således intet mindre end 20,4 kilo. Den flotte fisk blev taget af Laurids Meldgaard i 2010.
Men – over det seneste stykke tid er idyllen brudt rundt omkring i Vestjylland, for flere og flere stræk langs de danske lakseåer privatiseres til ærgrelse for de mange – og til glæde for de få. En af dem, der har taget bladet fra munden er Varde Sportsfiskerforenings formand – Steen Thomsen, hvilket for nylig resulterede i, at ejerne – Hans Uhre Schmidt og Peter Nissen – har givet hele foreningen karantæne fra to af de rigtig gode stræk på Zone 2 – nemlig Hesseldalbro- og Hodde Sø strækket fra starten af 2023 sæsonen. Grindsted SF som tidligere har delt strækket med Varde SF er ikke udelukket. Fisk & Fri har fået en snak med alle parter i sagen for at få belyst historikken – ud fra den tese at dialog og åbenhed vil være vejen frem, hvis vi fremover skal sikre et laksefiskeri, hvor alle har en chance for at være med.
Det er drømmen om en smuk laks som denne, der sætter sindene i kog, når adgangen til de forskellige laksestræk diskutreres. Denne fine fisk blev taget af Hans Uhre Schmidt.
Varde Sportsfiskerforening får karantæne ved Hodde/Hessel-strækket
– Jeg synes naturligvis, at det er drønærgerligt, at det er kommet så vidt, at Varde Sportsfiskerforening (VSF) sættes i karantæne, fortæller Steen Thomsen, der er formand for Varde Sportsfisker Forening – ikke mindst fordi jeg har sort på hvidt, i form af en mail vi fik for et halvt års tid siden, at de to lodsejere tidligere har orienteret os om, at vi kan leje fiskeretten på de berørte strækninger, når de 3-årige lejeaftaler med lodsejerne i området skal forhandles igen med udløbet af den igangværende 2023-sæson. Her i det vestjyske er vi ellers vant til, at et ord er et ord – men åbenbart ikke i dette tilfælde.
– Jeg må tage til efterretning, at de to lodsejere har en oplevelse af, at jeg som formand kører et one-man-show, hvor resten af bestyrelsen i VSF ikke er involveret i beslutningerne og drøftelserne om, hvordan vi som forening skal tilgå de udfordringer, vi oplever med den øgede privatisering og konsortie-dannelse ved Varde Å. Intet er dog mere forkert. De holdninger og synspunkter jeg fremlægger på møder – og når diverse medier beder om vores synspunkter og holdninger – er naturligvis altid afstemt med bestyrelsen. Den hetz og det fjendebillede, jeg personligt bliver beskyldt for at køre mod privatpersoner og private konsortier, har ikke noget på sig. Vi beskriver udelukkende fakta, som de er, og nævner generelt ikke enkeltpersoner, når vi udtaler os. Derfor var jeg også glad for, at resten af bestyrelsen, på baggrund af artiklen i JydskeVestkysten, hvor de to lodsejere gik efter mig som person, for nylig indrykkede et læserbrev i JydskeVestkysten med fuld opbakning til de holdninger, vi som samlet bestyrelse står for – samt med fuld opbakning til mig som formand.
– Der er ingen, der er hævet over foreningen og foreningens formål. Derfor vil vi på tilsvarende vis på VSF´s generalforsamling i februar spørge generalforsamlingen (som typisk har deltagelse af ca. 100 medlemmer), om den er enig i den linje, vi har lagt i bestyrelsen, og om der fortsat er opbakning til mig som formand. Der er på ingen måde lim på hverken min eller andres stol i bestyrelsen – og er der flertal for, at vi skal gå en anden vej, eller der skal vælges en ny formand, så er det naturligvis den vej, vi skal gå.
– Jeg vil gerne understrege, at vi ikke på nogen måde oplever tilsvarende konflikter med nogle af vores øvrige mere end 100 enkelt-lodsejere og lodsejerforeninger ved Varde Å-systemet. Generelt oplever vi her stor opbakning og anerkendelse for det vandplejearbejde m.v., vi som forening løbende udfører i å-systemet. Det sætter vi stor pris på!
– Det danske lakseeventyr er kommet i stand, fordi frivillige mennesker har brugt tusindvis af timer på vandpleje og yngeludsætninger, og fordi der er brugt store offentlige beløb på at restaurere vandløbene, Så er det virkelig ærgerligt, at den brede befolkning bliver udelukket fra at nyde frugterne af indsatsen, fordi fiskeriet alene stilles til rådighed for mindre grupper i konsortier. Sådan lyder det fra Torben Kaas – formand for DSF – her med en laks fra Island.
DSF: Balancen ved laksevandene er ved at tippe
– Det danske lakseeventyr er kommet i stand, fordi frivillige mennesker har brugt tusindvis af timer på vandpleje og yngeludsætninger, og fordi der er brugt store offentlige beløb på at restaurere vandløbene, supplerer Torben Kaas – formand for DSF. – Så er det virkelig ærgerligt, at den brede befolkning bliver udelukket fra at nyde frugterne af indsatsen, fordi fiskeriet alene stilles til rådighed for mindre grupper i konsortier. Fiskeriet skal ikke være gratis, men der er en balance, hvor prisen bliver så høj, eller antallet af pladser så begrænset, at man ikke længere kan tale om et fiskeri for de fleste. Den balance er nogle steder ved at tippe til den forkerte side, og det er i mine øjne forkert.
Dialog om fiskeriet ved lakseåerne er vejen frem
– Fra VSF´s bestyrelse har vi mange gange tilkendegivet over for de privatpersoner og konsortier, der ligesom VSF er medlem af Varde Å Sammenslutningen for at kunne få del i laksefiskeriet, at vi altid er klar til dialog, og at det ikke bliver os, der kommer til at smække med døren, fortsætter Steen. – Vores udgangspunkt i en fortsat dialog vil stadig være den, at de store genopretningsprojekter i Varde Å-systemet de seneste årtier er udført for blandt andet skatte- og EU-midler, altså midler fra den store pengekasse, alle skatteydere bidrager til. Hertil kommer det løbende samarbejde mellem Varde Kommune og VSF m. fl., som har til formål at forbedre vandmiljøet, herunder gyde- og opvækstforhold for laks og havørred. Frivillige medlemmer af VSF har gennem mange, mange år leveret tusindvis af arbejdstimer i den forbindelse og de har, om nogen, æren for, at der overhovedet er fisk at fange i Varde Å-systemet. Vi ser det derfor som helt logisk og naturligt, at de som har skabt værdierne også skal have adgang til dem – og ikke som vi indtil nu har oplevet, at private konsortier m.v., som vi ikke så ved åen før laksens tilbagekomst, opsiger vores lejeaftaler på strækninger, hvor vi ellers har haft fiskeretten i mange, mange år. Det bør stadig være sådan, at en far kan tage sine børn – og en bedstefar sine børnebørn – med til åen og få gode naturoplevelser med en fiskestang i hånden via køb af et års- eller døgnkort til en overkommelig pris.
Så selv om dialogen har trange kår i øjeblikket, skal den være et af elementerne i en fremtidig løsning af udfordringerne, som vi ser dem.
Med respekt for den private ejendomsret, bør politikerne ved godkendelse af fremtidige vandløbsrestaurerings-projekter sikre, at det skrives ind i projekterne, at det er et vilkår, at offentligheden skal have adgang til de værdier, der forhåbentlig bliver resultatet af disse kommende projekter. Det bør vi arbejde på både lokalt – og med hjælp fra Danmarks Sportsfiskerforbund i forhold til politikerne på Christiansborg.
DSF´s formand bakker Steen Thomsen og Varde Sportsfiskerforening op: – Jeg tror stadig på dialog og fælles løsninger, siger han. – Vi skal som lystfiskere selvfølgelig respektere ejendomsretten og lodsejernes behov for at tjene penge på den jord, de ejer. Jeg oplever også, at langt de fleste lodsejere helt er med på, at det laksefiskeri, de nu kan sælge dyrt, er en værdi skabt af frivillige og af skatteydere. Bortset fra nogle få eksempler, er der hos lodsejerne en god forståelse af situationen og i øvrigt et ønske om at give noget tilbage til lokalsamfundet, der hvor man bor. Så der skal drikkes noget kaffe langs Varde Å, så man sammen kan finde de løsninger, der giver mening lokalt.
– Allerhelst så jeg, at der ikke var behov for at gøre noget generelt, understreger Torben. – Regler og udefrakommende tiltag gør ingen lykkelige. Samtidig synes jeg ikke, vi kan blive ved med at se på, at lystfiskernes frivillige arbejde og offentlige tilskud kun kommer jordejerne til gode. Jeg kunne godt se for mig, at i hvert fald de offentlige støttekroner bliver stillet til rådighed med et krav om, at projektet skal komme den danske befolkning til gode og ikke kun grundejeren. Det er et synspunkt, jeg har med til mine løbende møder med vores politikere på Christiansborg. Igen – det skal ikke være gratis at fiske laksen, men det skal være muligt for de fleste at erhverve sig et fiskekort og deltage i fiskeriet.
Hans Uhre Schmidt med en flot laks fra Varde Å.
Hvad mener lodsejerne ved Varde Å?
Men hvad tænker Hans Uhre Schmidt, der har givet Varde SF karantæne for deres gamle stræk på åen – samt dannet Nørholm Fiskekonsortium med adgang for færre fiskere end tidligere?
– Ejeren af Nørholm Gods har altid sagt, at han ønsker ikke at leje sit fiskevand ud til Varde SF, fordi han ikke ønsker, at der skal gå 800 mennesker på det stræk, forklarer Hans. – Tværtimod har han sagt, at han maksimalt vil leje det ud til 40 mand + 2 gæster. Dvs i realiteten 120 mand, hvis alle fiskede samtidigt. Dette stræk har Varde SF aldrig nogensinde haft lejet – og dermed her de heller ikke gået glip af noget med den nye udgave af Nørholm Fiskekonsortium, hvor der nu er plads til 30 medlemmer. Det nye Nørholm Konsortium opfylder således til fulde Varde Å Sammenslutningens regler – blandt andet om ikke at stjæle vand fra andre. Medlemmer af VÅS skal ifølge reglerne bidrage til Vandplejen for at få del i laksekvoterne. Det kan vi naturligvis ikke gøre med tilbagevirkende kraft – men vi vil selvfølgelig gøre det fremover i form af betaling for lakseyngel med videre. I vores konsortium går 80 % af overskuddet til vand og fiskepleje i hele Varde Å systemet – så det er kalkuleret ind i modellen. Her er der således heller ikke noget at komme efter.
– I det gamle Nørholm Konsortium var der også en del medlemmer fra Varde SF – og de fik – da jeg overtog konsortiet – mulighed for at være med som førsteprioritet, hvis de ville. Det ønskede dog kun ét ud af de tidligere medlemmer, fordi prisen var steget. Det virker derfor underligt på mig, at Varde SF´s formand hetzer mig offentligt i Jyske Vestkysten for at have dannet dette konsortium – da det er noget vand som Varde SF aldrig selv har haft – og aldrig ville få alligevel. I øvrigt klinger det hult, når flere af dem, der kritiserer private laksekonsortier i Danmark – selv gerne fisker under lignende ordninger – bare i Norge.
– Jeg har ikke hetzet Hans Uhre Schmidt i JydskeVestkysten, kommenterer Steen Thomsen. – Hans må skelne mellem det, jeg faktuelt er citeret for at udtale og det, som journalisten skriver af egen kraft. Det sidste har jeg ingen indflydelse på, siger Steen Thomsen.
– Det der for alvor slog hovedet på sømmet var, da Steen Thomsen uberettiget anmeldte Nørholm Gods for brud på Naturbeskyttelsesloven ved beskæring af selvsåede pil og elletræer langs åen på det stræk, hvor Varde SF har den modsatte bred. Det viser sig så tre dage senere, at vi bliver pure frifundet, for der var ikke noget brud på Naturbeskyttelsesloven. Steen Thomsens handlemåde i denne sag skaber splittelse lystfiskerne imellem – og det er en ”krig” der er helt kørt af sporet.
Til dette siger Steen Thomsen, at han ikke har anmeldt nogen for noget som helst. Det er en grov fordrejning. Jeg blev kontaktet af et af vores medlemmer, som bad mig undersøge om Varde Kommune havde givet tilladelse til beskæringen på de samme vilkår, som Varde Kommune gør gældende, når Varde Sportsfiskerforening inden sæsonstarten beskærer nye skud af pil og el ved åen. Det spurgte jeg kommunen om – og mere er der ikke i det.
Hans Uhre Schmidt – der er formand for Nørholm Fiskekonsortie – med en smuk laks fra Varde Å.
Vil maksimal offentlig adgang gavne åen og laksebestanden?
– Nok er nok. Det vil vi ikke finde os i – og det er på denne baggrund, at vi har givet Varde SF karantæne for de ovennævnte stræk, som vi ejer – og velvilligt har lejet ud til Varde SF tidligere. Stakkels medlemmer – det er jo ikke deres skyld, men Varde SF´s formand skal lære at opføre sig ordentligt. Det kan han åbenbart ikke, hvilket er årsagen til karantænen.
– En anden ting, man bør overveje nøje i forbindelse med forslaget om, at offentlige tilskud til vandløbsrestaurering skal kobles med krav om fremtidig offentlig adgang, er at mange lodsejere – fx Nørholm Gods – måske vil vælge det fra, fordi de ikke ønsker den øgede færdsel, offentlig adgang dermed på sigt kan medføre.
– Peter Nissen har i øvrigt et jordlod. som er lagt ind under Nørholm stykket – et stykke som Varde SF oprindeligt selv fik tilbudt, men som de fravalgte, fordi de synes det var for dyrt. Dette stykke – Vesterbæk – er et af de bedste stræk på Varde Å. Pudsigt nok er den merpris på nogle få kroner pr. bredmeter, som de syntes var for dyr, nu et prisniveau der allerede er overgået på flere andre af foreningens fiskestræk. Det er således også Steen Thomsens skyld, at det Vesterbæk i dag ikke er på Varde SF´s hænder. (RED: se Steens bemærkning til dette længere nede, hvor Peter Nissen omtaler den samme sag)
– Hvis man vil laksens vel og vel det bedste – og det vil vi jo alle sammen. Så kan man jo betragte Nørholm strækket som et refugie for laksen. Var det varde SF, der havde haft strækket, så ville de bedste pladser måske blive gennemfisket 10-20 gange om dagen. Men nu fiskes der kun med flue – og mange af medlemmerne kommer langvejs fra. Begge dele betyder et mindre pres på bestanden, fordi der bliver fanget – og genudsat færre fisk.
– Som en sidste kommentar har en af de tidligere formænd for Varde SF faktisk selv fået tilbudt fiskeretten på Nørholm Gods, men det ønskede den daværende bestyrelse ikke – ”da de ikke ville stjæle vand/konkurrere med naboforeninger”. Men måske bundede beslutningen i, at flere af medlemmerne fra Varde SF, selv fiskede i ”nabokonsortiet” og derfor ikke ønskede at miste deres eget eksklusive fiskeri ved at lade det overgå til Varde SF? I Jyske Vestkysten skrev Jørgen Kvist Rønnest ”Jeg er indigneret over, at drenge og piger i Varde i fremtiden måske ikke skal have lov at fiske på de bedste fiskestræk. At det bliver nogle få rige, der kan fiske, mens andre så kan stå på broen og kigge på”. – Det er hykleri. Han har selv været med i Nørholm Konsortiet i 30 år – og har så vidt vides ikke selv inviteret nogen stakkels ”drenge & poiger” ind i konsortiet…
Varde Å byder ikke blot på flotte laks, men også nogle fantastiske naturoplevelser med fiskestangen i hånden.
Hvad mener Peter Nissen – ejer af Hodde Sø strækket?
– Det er helt korrekt, at hensigten har været, at VSF skulle fortsætte som lejer sammen med Grindsted Sportsfiskerforening på Hodde Sø og Hesseldalstykket, siger Peter Nissen, der også er med i bestyrelsen af Nørholm Fiskekonsortium. – Beklageligvis har Steen Thomsens opførsel nu nået et sådant lavpunkt, at vi har set os nødsaget til at sige stop. Steen og Steen alene bærer skylden for, at medlemmerne af VSF ikke kan fiske på de nævnte pladser de næste 2 år. Medlemmer fra Grindsted kan naturligvis fiske videre, og vi sænker lejen med 90% i forhold til det, der betales i dag. Dette her handler på ingen vis om penge Fiskere fra Grindsted Sportsfiskerforening skal naturligvis ikke undvære vores fiskevand grundet Steen Thomsens helt igennem uanstændige opførsel
– Den 21. juni afholdtes det seneste møde i Varde Å Sammenslutningen. Samme aften for mødet bekræftede et medlem af bestyrelsen i Varde Sportsfiskerforening, at han ikke var orienteret om Steens udåd med at anmelde Nørholm. Altså mere end 50 dage efter Steens anmeldelse udtaler et bestyrelsesmedlem, at han ikke er orienteret. Steens påståede afstemning af synspunkter med egen bestyrelse har tilsyneladende ikke fundet sted. Endnu et eksempel på, at Steen fortæller den historie, der lyder bedst, uanset om han igen taler usandt.
– Jeg taler naturligvis ikke usandt, siger Steen Thomsen. Den 1. maj 2023 sendte jeg via mail den omtalte forespørgsel (ikke anmeldelse) til Varde Kommune og til alle bestyrelsesmedlemmer i Varde Sportsfiskerforening. Så at et medlem af Varde Sportsfiskerforenings bestyrelse ikke var orienteret passer ganske enkelt ikke. (RED: Vi har på redaktionen bedt om at se disse mails – og kan konstatere 1) at det er korrekt, at Steen Thomsen ikke har ”anmeldt” Nørholm – men blot sendt en høflig forespørgsel om beskæringen og 2) bestyrelsen har været orienteret med kopi af mail).
– VSF og GSFF deler fiskeretten på de nævnte stykker. Mere end halvtreds dage efter anmeldelsen havde Steen heller ikke fundet det umagen værd at informere formanden for Grindsted Sportsfiskerforening om den helt utilstedelige anmeldelse af Nørholm. Afstemning med bestyrelsesmedlemmerne – var det ikke sådan Steen udtrykte det?
– Grunden til vore udtalelser i Jydske Vestkysten skal som udgangspunkt findes i en artikel i Sportsfiskeren fra april/maj. Steen Thomsen fører sig frem med historier, der gennemgående er direkte løgnagtige. Hvilket han nødtvunget delvist erkendte på det pågældende møde. Steen er citeret for at sige “Vi oplever simpelthen nogle priser på leje af fiskevand, som vi overhovedet ikke kan matche. Det passer ikke, og det ved Steen godt. Den højeste pris, der betales for fiskevand i hele Varde Å, den betaler Steen nemlig i zone 2 i Varde Å.
– Steen fortsætter i artiklen med at tage æren for genopretningen af Varde Å. Det er endnu en usandhed. Ribe Amt, Skov og Naturstyrelsen samt Sydenergi og måske 4 unge gymnasiekammerater trak læsset. Steen pynter sig i den grad med lånte fjer. Æres den, der æres skal. Det blæser Steen på, han forsøger at score point uanset hvilke midler, han skal tage i brug.
– Til dette siger Steen Thomsen: – Det er utroligt groft at påstå, at jeg personligt vil tage æren for genopretningen – det er noget sludder, det kunne jeg aldrig drømme om at postulere. Det ville være på sin plads, hvis Peter Nissen vil oplyse, hvor jeg konkret prøver at tage æren? Vi ved jo alle, at de store naturgenopretningsprojekter i Varde Å-systemet er finansieret af EU-midler, skattemidler og fisketegnsmidler m.v. suppleret med en stor frivillig indsats gennem mange år af blandt andre medlemmer i Varde Sportsfiskerforening.
– Et sidste eksempel fra Sportsfiskeren: Steen fortæller flot om, at VÅS forsøgte at få ændret sine vedtægter omkring fordelingen af laksekvoten i Varde Å. Endnu en usandhed. Det var ikke VÅS, det var Steens helt egne fremsatte forslag. Forslag som stort set ville eliminere kvoten for de private lodsejere og de mindre foreninger. Uenighederne fandt først deres løsning efter inddragelse af bl.a. advokaten for Danmarks Sportsfiskerforbund. Steen gør resultatet op sådan her i Sportsfiskeren “Man kan langt hen af vejen argumentere for, at modparten fik ret”. En udlægning, der er Komiske Ali fra Irak-krigen værdig. Steens egen advokat savede helt og aldeles benene over på Steen og gav modparten 100% ret på alle punkter. Steen blev hældt ned af brættet af forbundets egen advokat.
– Til dette siger Steen Thomsen: Kort efter jeg i 2019 blev valgt som formand for Varde Sportsfiskerforening, aftalte vi i Varde Å Sammenslutningen (VÅS), herunder også Peter Nissen, at det ville give mening at lade vores advokater give vedtægterne for VÅS et servicetjek, herunder også et forslag til vedtægtsændringer, som vi fra Varde Sportsfiskerforening ønskede at fremsætte. På den måde kunne vi få juridisk afklaring af, hvad der kunne indarbejdes i vedtægterne og hvad der ikke kunne. I Varde Sportsfiskerforenings bestyrelse havde vi flere grundige drøftelser af vedtægtsforslaget – og det er helt forkert, når Peter Nissen også i denne sammenhæng forsøger at male et billede af, at det var mine personlige forslag og interesser, der blev lagt frem. Det er ganske ikke sandt, og jeg kan fremsende masser af dokumenter, der understøtter dette. Jeg har ved flere lejligheder erkendt, at det var vores modpart, der i denne omgang kom klart bedst ud af advokaternes vurderinger – men vi fik den afklaring, vi alle var ude efter, så der lige nu ikke er tvivl om, hvad vi må og ikke må i forhold til forvaltningen af laksekvoten. (RED: Vi har på redaktionen set kommunikationen omkring dette og kan konstatere at vedtægtsforslaget har været drøftet i tæt dialog med VSFF´s bestyrelse, som har haft mulighed for at gøre indsigelser).
Moral, etik og ordentlighed
– Sluttelig kom så Steens anmeldelse af Nørholm for ulovligheder, som nævnes ovenfor, fortsætter Peter. – Den 1. maj klokken 15.29 sender Steen en såkaldt forespørgsel til Varde Kommune. Forespørgslen er reelt en anmeldelse. Steen gør et stort nummer ud af, at udåden er sket langs det fiskevand, hvor den nye forening på Nørholm har fiskeretten. Anmeldelsen handler på ingen måde om Nørholm. Den er et direkte angreb på den nye forening. Nogle få dage senere efter besøg af en biolog fra Varde Kommune kommer dommen. Der er ikke sket nogen som helst overtrædelse af nogen lov. (RED: Se Steen Thomsens bemærkning til dette længere oppe, hvor Hans Uhre Schmidt omtaler den samme sag. Jeg har ikke anmeldt nogen – jeg har sendt en forespørgsel til Varde Kommune.
– Steen udtaler i Sportsfiskeren “Til syvende og sidst, så handler kampen om fiskevandet om moral, etik og ordentlighed – læs lige det en gang til. Ja, det var Steen Thomsen, der brugte ordene. Steen har fået opbakning fra sin bestyrelse, som siger ”Steen har ikke hetzet mod nogen. Steen er ren”. Vores kommentar hertil er, at Steens løgne ikke bliver til sandhed, fordi de bliver gentaget af bestyrelsen. Steen påstår, at han ikke har problemer med andre lodsejere. Jamen vi har såmænd heller ikke problemer med Steen som lodsejere, men vi har problemer med Steen som medlemmer af foreninger, som Steen helst så udraderet. Det er her problemet er. Som et tillæg vil vi lige nævne, at fire lodsejere, der udlejer fiskevand til VSF lige nu overvejer om det skal fortsætte oven på Steens unoder.
– Varde SF´s formand Steen Thomsen har gennem årene igen og igen fortalt ovennævnte historie om faren og børnene og bedstefaren og børnebørnene, som snart ikke mere kan fiske i Varde Å. Den fortælles samtidig med, at VSF har mere fiskevand langs Varde Å end i adskillige år. Historien er god, men den er ikke aktuel andet end for Steens store iver efter opbakning.
– Steen opfordrer til dialog og smækker ikke med døren, men han har tidligere udtalt, at makker andre ikke ret, så bliver der sat hårdt i mod hårdt. Det prøvede han omkring kvoterne, og det har Steen prøvet ved adskillige andre lejligheder. Billedlig talt har han rettet pistolen mod andre igen og igen. Kigger Steen efter vil han med al sandsynlighed opdage hullerne i egne sko efter at have fumlet med sin pistol og skudt sig selv i fødderne.
– Vi har glade fiskere i vore foreninger. Vi har et godt samarbejde, hvor vi taler om tingene med vore forholdsvis få lodsejere. Vi tror generelt på den gode dialog, men vi forventer også at moral, etik og ordentlighed ikke blot er tomme ord, men afspejles i handling. Lige netop dette er i øjeblikket en stor mangelvare hos Steen Thomsen.
– Hans har ovenfor nævnt det såkaldte Vesterbækstykke. Efter vores køb af dette, slog min kone fast, at VSF fortsat skulle fiske på stykket. Steen, kasseren og jeg holdt et møde. Stykket på godt 1600 meter betragtes som noget rigtig godt fiskevand, og det ligger helt op til zone 2. Jeg ønskede en betaling som på zone 2 ikke grundet økonomien, men principielt. Kasseren sagde ja, men Steen sagde nej på grund af nogle ganske få kroner. Steen kan igen se tilbage på en sejr: Han fik sin til vilje, mens medlemmerne i VSF mistede 1650 meter eftertragtet fiskevand, slutter Peter Nissen.
Til dette kommenterer Steen Thomsen: – Varde Sportsfiskerforenings kasserer og jeg var begge enige om, efter også at have vendt det med bestyrelsen, at takke nej til at leje strækningen, fordi det ville medføre forskellige prisniveauer på bredleje på denne zone. Det er således ikke rigtigt, når Peter Nissen påstår, at kassereren sagde ja til at indgå lejemålet – dette kan naturligvis bekræftes af kassereren, hvis det ønskes. Med til historien hører, hvad Peter Nissen ikke nævner her i artiklen, at Varde Sportsfiskerforening også skulle levere et antal årskort til foreningens fiskevand oven i fiskelejen – årskort til en værdi af ca. 2.000 kr. stykket.
Læs mere om Varde Sportsfiskerforening
Varde Sportsfiskerforening, i daglig tale kaldet VSF, er stiftet i 1926 og som medlem har man fiskeret over ca. 100 km fiskevand i en stor del af Varde Å systemet, som foruden Varde Å også tæller Ansager Å, Holme Å og Mølby Eg stykket i Grindsted Å. Læs mere om foreningen her.
sep 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning
Daiwa Exist har gennem snart mange år været Daiwas absolutte flagskib indenfor high-end fastspolehjul.
Daiwa har i generationer været kendt for at producere kompromisløse fastspolehjul af allerhøjeste kvalitet – og har gennem halvfjerds år været en af de primære katalysorer for produktionen af bedre og bedre hjul. Men hvad er det, som over årerne har drevet Daiwas hjulteknologi mod nye højder: Vi har fået en snak med Masayosi Fujii, der er ansvarlig for udviklingen af nye hjul til det europæiske marked – samt Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.
AF JENS BURSELL, FOTO: DAIWA SCANDINAVIA
NAVNET DAIWA er kendt af de fleste lystfiskere verden over – og det er ikke uden grund. I generationer har den japanske producent af fiskegrej leveret varen til alle former for lystfiskeri verden over – og det er ikke kun high-end hjul, som nok er det mest kendte produkt, vi snakker om. Over årene er portofoliet udvidet med alt fra stænger og liner til agn, tasker og tilbehør.
Daiwas topserie Exist er et virkelig populært hjul blandt hardcore kystfiskere – og ikke uden grund. Hjulet kører nemlig fuldstændig perfekt i årevis – selv med minimal vedligeholdelse.
Historien om Daiwas hjul startede i Tokyo
– Det hele startede med, at vi i 1953 etablerede en lille fabrik i Tokyo, der producerede dele til kameraer, fortæller Masayosi Fujii. – I 1955 kom en af vores kunder, som arbejde med eksport, forbi med et fiskehjul – og spurgte om vi ville kunne producere noget lignende. Kunden troede, at det ville være let at lave fiskehjul med den know-how, som vi havde fra produktionen af kameradele, men så let skulle det ikke vise sig at være. Det lykkedes os dog at få produceret det første fiskehjul, og det var sådan historien om vores fastspolehjul startede. Det første hjul fra Daiwa var en slags lukket fastspolehjul, der blev kaldt Ichigata, hvilket direkte oversat betyder ”Type 1”.
– På det tidpunkt havde vi ikke vores eget brand – og navnet Daiwa var ikke engang opfundet. Hjulet blev solgt i USA, som et private-label hjul, med kundernes officielle navn på. Siden dengang har vi produceret massevis af hjul i alle afskygninger samt leveret globalt i mere end 60 år.
Daiwas hjul var også noget af det bedste du kunne få tilbage i firserne – hvor fx Tornament serien her fra 1989 var toppen af poppen inden for fastspolehjul.
Daiwas hjul blev bedre og bedre
Siden dengang er der sket en lang række store skridt fremad i den teknologi, som bruges til at producere fastspolehjul.
– Især i 1970´erne startede man med at anvende nye materialer, som gjorde hjulene både lettere og stærkere, fortsætter – Et godt eksempel er magnesium i 1977 og kulfiber i 1979. Siden da har vi konstant ledt efter nye materialer, der kan give en cutting edge. Legeringerne ZAION og ZAION V, er de seneste skud på stammen.
– Bestselleren fra 1986 – Whisker Tournament SS750 – blev – med sin nyudviklede form på spolen – en af de første moderne spinnehjul med det klassiske fastspole-look, som vi kender i dag. En anden vigtig milepæl opnåede vi i 1996 med Twistbuster-teknologien. Før dette nye skridt fremad blev line-kink nærmest betragtet som et uundgåeligt fænomen, men med det nye system reduceredes graden af snoning på linen under indspinning dramatisk.
– Med lanceringen af det første Certate fastspolehjul i 2004 startede vi samtidig konceptet – ”Real Four”. De fire fokuspunkter – eller ”Reals” var ENGINE, CONTROL, ENDURANCE og CUSTOM – og det var med afsæt I denne filosofi, at vi skabte hjørnestenene i de Daiwa-teknologier, som i dag er et vigtigt bærende element i vores nye hjul – nemlig MQ, Magsealed og Airdrive Design.
Uanset hvilken for for fiskeri du dyker, så har Daiwa fastspolehjul, der passer perfekt til formålet.
Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske.
Mindre og stærkere med MQ-teknologien
– De første spinnehjul, hvor MQ-teknologiven blev anvendt, var #3500 og #4000 udgaver af Certate fra 2016. Målet var især bedre hjul til spinnefiskeri i saltvand. Idéen med den nye teknologi var at lave mere kompakte hjul, der var både mindre og stærkere – og takket være revolutionen indenfor fletliner var det nu også fysisk muligt at bruge markant mindre hjul. Lettere grej blev på dette tidspunkt også mere og mere populært blandt saltvandsfiskere, fordi det var langt mere operationelt under det praktiske fiskeri. De mindre hjul, man så mange steder, var dog ofte ikke nær så stærke, som de større hjul, og netop derfor var MQ-konstruktionen et kæmpestort gennembrud. Teknologien gjorde det nemlig muligt at fremstille super stærke hjul, der samtidig var ret små.
– Og netop teknologier, der muliggør mindre hjul, er ekstremt vigtige, som markedet har udviklet sig. For med de lettere og lettere stænger, der konstant udvikles, kræves der også lettere hjul, for at man i praksis kan fiske med et velafbalanceret sæt. Det nytter selvfølgelig ikke noget med en super let stang, hvis hjulet bliver for tungt og koldset, tilføjer Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.
– Normalt fastholdes hjulhusets cover af små skruer, der sidder ind i kanten på selve huset, men når de små skruer med tiden slides og bliver lidt skæve, formindskes coverets greb i huset, hvilket betyder et tab i indspinningskraften. Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske. Denne konstruktion er utrolig stærk – selv med meget hård belastning under fight med store fisk. Og fordi vi ikke behøver de små skruer langs med kanterne af coveret, kan hjulet gøres mindre – uden at gøre gearet og dermed drivkraften mindre.
Magsealed fungerer ved at magnetisk olie automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød.
Magsealed – en teknologi der holder vand
– Da fiskehjul af gode grunde meget ofte har nærkontakt med vand, er en vandtæt konstruktion super vigtig for at sikre hjulet en god performance samt en lang levetid, understreger Masayosi. – Traditionelt har man på mange hjul anvendt gummipakninger mellem fx rotor og selve kroppen, men fordi pakningerne rører begge kanter fysisk, giver de en uønsket friktion, der gør indspinningen mere ”tung”.
– Det har over årene kostet os en meget stor indsats at opnå 100 % vandtæthed, som ikke giver denne uønskede friktion og følelse af ”træghed” under indspinningen. Løsningen kom, da vi fandt på at bruge magnetisk olie, som automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød. Denne nye teknologi, som vi valgte at kalde ”Magsealed” blev introduceret på hjulene i 2010. Over de følgende fem år solgte vi intet mindre end én million hjul, der var gjort hermetisk vandtætte med denne nye og revolutionerende teknologi. Og det årlige salg er stadig støt stigende.
– Daiwas Magsealed hjul er efterhånden bredt anerkendte i Skandinavien, hvor de især er blevet virkelig populære til kystfiskeri, supplerer Juhani Hutri. – Her er hjulet nemlig meget ofte i direkte kontakt med saltvand, fordi bølgerne skvulper op på hjulet, når man vadefisker efter fx havørred. Selvom der er tale om en helt suverænt effektiv teknologi, kræver hjulene dog stadig normal vedligeholdelse, pointerer han.
Daiwas Airdrive-teknologi bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen.
Perfekt føling med Daiwas Airdrive-teknologi
At hjulet kører let, præcist og blødt uden vibration eller rystelser er alfa og omega – ikke blot for fiskekomforten, men også for at kunne mærke detaljerne i alt, hvad der foregår derude for enden af linen: Jo bedre hjulet kører, desto mere mærker, føler og kroger du måske også.
– Det var netop med dette i baghovedet, at vi i 2022 lancerede det nye Airdrive Design på det dengang nye 22 EXIST, som er vores absolutte topmodel inden for fastspolehjul, forklarer Masayosi. – Teknologien bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen. Airdrive rotoren er således 16 % lettere og giver 16 % mindre inerti end vores tidligere rotorer. Tilsvarende hjælper både Airdrive Bail´en, Airdrive Spool´en og Airdrive Shaft´et til at gøre hjulet endnu mere operationelt og lækkert at fiske med. Dels på grund af den endnu lettere og blødere rotation, som er skabt ved at reducere vægt og friktion – og dels fordi håndtaget drejes lettere på grund af mindre inerti fra rotoren. Hermed bliver det også mere følsomt – samtidig med, at hjulet er i bedre balance. Men det kan du selv mærke, når du står med et hjul lavet med Airdrive Design-teknologien.
– Airdrive Design fås som sagt pt kun på 22-udgaven af Exist, men der er flere på vej til det skandinaviske marked, afslører Juhani. – Udviklerne hos Daiwa er alle selv entusiastiske lystfiskere, der altid er på jagt efter noget nyt, som kan gøre fiskeoplevelsen endnu bedre. Hvad den næste nye teknologi fra Daiwa bliver, kan vi ikke afsløre – men vi skal garantere dig for, at det vil være noget, som vil bidrage til en endnu bedre fiskeoplevelse for dig, slutter han.
Her kan du se samtlige af Daiwas Exist-hjul – med 2022 modellen i midten.
sep 13, 2023 | Artikler, Madopskrifter, Video
Solskinsbars – alias sunshine bass – findes efterhånden i en lang række danske put and take vande – og den smager helt usædvanlig godt. I denne video viser Jens Bursell dig, hvordan du laver lækre ovnbagte fileter af solskinsbars på en bund af flødedampede grønstager med frisk estragon. Glæd dig til en ekstraordinær himmerigsmundfuld af de helt særlige – velbekomme. Husk, at du også kan se, hvordan man fanger solskinsbars, på Fisk & Fris youTube.
Se videoen her på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
sep 10, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
32,5 vejede Thomas Holm Østergaards kæmpekarpe, der så vidt vides er den største karpe nogensinde landet af en dansker fra et offentligt vand.
Den slovenske sø Bled er uden tvivl en af de mest ikoniske karpevande i Europa, og mange karpefiskere har gennem tiden drømt om at fange en af søens imponerende fisk. Thomas Holm Østergaard fra CFC Bait besøgte for nylig den berømte karpesø, hvor han fangede sit livs monsterkarpe – en fisk der sandsynligvis er den største karpe nogensinde taget af en dansker i et offentligt europæisk vand.
AF THOMAS HOLM ØSTERGAARD
DEN KRYSTALKLARE LAKE BLED i Alperne, har altid haft en særlig tiltrækningskraft på mig. Hvert år, når sommerferien nærmer sig, sørger jeg altid for at have mine karpestænger med, for tænk hvis jeg skulle gå glip af “noget”. Sådan var det også sidste år. På det tidspunkt havde vi besluttet at tilbringe et par dage i den skønne by Bled i Slovenien, men udfordringen var, at det næsten var umuligt at sikre sig en af de ti daglige fiskelicenser. Derfor måtte mine karpestænger forblive i bilen, og i tre dage måtte jeg tålmodigt betragte de imponerende karper, der lejlighedsvis sprang op af vandet eller svømmede tæt på bredden. Det hårdt at se på!
Fast besluttet på at vende tilbage året efter, sad jeg klar den nat, hvor årets licenser bliver frigivet. Efter tre timers venten begyndte der endelig at komme liv i deres server, og jeg sikrede mig licenser til tre dages fiskeri i min sommerferie! Selvom klokken var 3 om natten, kunne jeg ikke lade være med at vække hele familien, da jeg begejstret råbte “… JAAAA!!!” ved modtagelsen af mailen med fisketilladelserne!
I Lake Bled ligger en lille ø med en kirke, som har været med til at gøre søen så kendt blandt europæiske karpefiskere.
På udkig efter Lake Bled´s berømte karper
Mit besøg i Bled var præget af den erfaring, jeg havde erhvervet forrige år. Jeg havde bemærket de mest populære fiskepladser, og det var nu min strategi at undgå disse pladser. Jeg ønskede nemlig at fokusere på det mere uudforskende fiskeri, da det er mere min stil.
Mine planer omfattede fire dages ophold på et hotel. Jeg ville bruge en dag på at lokalisere fiskene, og derefter tilbringe de efterfølgende tre dage med fiskeri. Med den erfaring, jeg nu har opbygget, kan jeg nu se, at jeg burde have inkluderet den første dag. Jeg havde nemlig observeret masser af fisk i nærheden af bredden, og jeg kunne let have fisket efter dem på en effektiv måde. Jeg var dog forvirret over reglerne og troede fejlagtigt, at jeg kun måtte fiske i tre dage i træk.
På den første aften fandt jeg en lovende position, hvor jeg havde en klar udsigt over søen. Der var et specifikt område, hvor fiskene begyndte at springe ud af vandet og vride sig i overfladen omkring 19.30. Det var en imponerende opvisning, og jeg nød synet af så mange fisk! I takt med, at mørket faldt på, blev fiskene mere synlige tættere på bredden, og efter en begivenhedsrig aften vendte jeg tilbage til hotellet, hvor jeg gjorde mit udstyr klar til de kommende dages karpeeventyr.
Boilien bliver godt boostet med en gang CFC Spicy Squid Baitsmoke, for at skabe et ekstra lokkende duftspor i vandet.
Klar med karpestænger og boilies
Næste morgen var det tid til handling. Jeg var i gang fra kl. 3.00 og begyndte at fiske kl. 4, hvor jeg kastede til en flot mindre fisk, hvor der var to større fisk i mellem. Jeg fiskede med single hookbait, og fiskene var virkelig sky, hvilket skulle blive temaet for resten af den første dag. Lige meget hvad jeg præsenterede for fiskene i det spritklare vand, var karperne nemlig overhovedet ikke interesseret. Jeg nåede at fiske hele syv pladser og alle gangene, havde jeg fisket til fisk, som jeg havde spottet, men uden resultat… Det var lidt hårdt, for det var ikke, hvad jeg havde forventet.
Da klokken var blevet 16 om eftermiddagen, besluttede jeg mig for at finde en god plads, hvorfra jeg kunne fiske ud til området, hvor jeg havde set alle fiskene dagen før. Jeg fandt et sted, og netop som jeg havde fundet mig til rette, kom der to andre karpefiskere, som også havde tænkt sig at fiske samme plads. Det viste sig, at de dagen forinden havde fisket præcis samme sted, og på distancen havde de fået to gode fisk op til 25 kg. Jeg tilbød dem, at de kunne fiske samme plads, og det takkede de ja til, så de placerede sig lige ved siden af mig.
Senere på aftenen begyndte fiskene at vise sig igen. Deres optræden var overvældende, og jeg havde aldrig set så mange fisk på én gang før. Vi var præcis, hvor fiskene var, men uheldigvis fik hverken jeg eller mine nye italienske venner nogen bid. Søens dybde var 12-15 meter, hvor vi fiskede – og jeg var ret sikker på, at mange af fiskene nok befandt sig i overfladen og ikke nede ved bunden, siden huggene udeblev.
14,5 kilo vejede denne smukke skælkarpe til Thomas Holm Østergaard.
Karpetumult ved Lake Bled
Næste morgen fandt jeg fiskene på samme sted igen. Denne gang tog det kun fem minutter, før jeg landede min første fisk. Efter det lykkedes det mig at få fat i tre mindre fisk, før de større karper besluttede sig for at fordufte.
Ved 10-tiden fandt jeg nogle fisk helt tæt inde under land ved to store åkandebælter. Jeg tog badebukser på og lagde to takler ud med en PVA-pose fyldt med Spicy Squid og Scoopex Banana boilies. Da jeg havde lagt det sidste takel ud, kom der en stor skæller svømmende, og selvom jeg var mindre end 5-6 meter fra den, dykkede den ned i skyen fra min baitsmoke og begyndte at spise. Jeg listede ind, og der gik kun fem minutter, inden jeg fik et screaming take! Fisken var super stærk, og med næsten blokket bremse forsatte den ind i åkanderne. Jeg var kommet så langt ud, at jeg ikke kunne bunde – og fisken satte sig i åkanderne. Mindre en seks meter fra mig lå min anden stang – og nu kørte den også! Jeg smed den første stang og begyndte at svømme ind. I mellemtiden havde min kæreste taget stangen og startede fighten! Da jeg kom ind, fik jeg stangen og holdt fisken hårdt! Kort efter kunne jeg lande en lang og flot skælkarpe. Midt i alt den tumult var der kommet flere fisk til. Jeg svømmede ud og fandt den anden stang, men fisken havde desværre sluppet. Jeg lagde straks de to stænger ud igen, og jeg nåede lige at få billeder med den første fisk, inden en af mine stænger kørte igen! Denne gang var den en flot lineær 12-kilos spejler, som kort efter lå i nettet.
Jeg blev nogle timer, men selvom fiskene var i område, var de blevet skræmt – og de var ikke længere interesseret i min agn…
En perfekt 12-kilos radkarpe til Thomas Holm Østergaard.
Monsterkarpen hugger
Næste dag besluttede jeg mig for at fiske samme plads som aftenen før. Det er ikke tilladt at fodre med mere end en PVA-bag pr. stang i Lake Bled, og jeg kunne ikke kaste 80 meter ud til fiskene med en PVA-bag. Begge mine stænger blev derfor monteret med en takel med single hookbait – i dette tilfælde en CFC Spicy Squid Hard Hookbait. Jeg var på plads ved 18-tiden og præcis som dagen før begyndte fiskene at vise sig ude på en 80- 100 meter, men denne aften var der langt færre fisk i overfladen.
På dette tidspunkt var jeg ved at være lidt smadret og godt træt… Jeg havde kørt igennem Europa i næsten et stræk og fået max tre timers søvn hver nat – samt havde været på farten hele dagen, så jeg faldt i søvn på jorden – beskidt og solbrændt…
Klokken var omkring 21.45, da jeg blev vækket af et screaming take! Jeg var helt rundt på gulvet, og i mørket fik jeg famlende fat i min stang. Det var en god fisk, og den kæmpede tungt. Midt i det hele kom der en anden karpefisker forbi, og han nettede fisken for mig! Denne gang var det en større skæller på 14,5 kg! Jeg var vildt glad!
Den anden stang havde jeg flyttet to wraps (på mine afstasnds-sticks) ind i takt med, at fiskene kom tættere på land, og klokken 22:30 fik jeg et enkelt bib på den stang… Snart kom der et mere i takt med, at min line strammede stille og roligt op. Jeg gav modhug – og fisken i den anden ende var meget tung… meget! Jeg kunne mærke noget raspe mod linen i et headshake, og jeg tænkte, at det måske var en malle! Med kun 30 minutter tilbage af dagens fiskeri tænkte jeg, at den bare skulle ind, så jeg kunne kaste ud igen efter de store karper, som jeg jo var kommet efter… Derfor tog jeg den super hårdt, men kort efter kom der en kæmpekarpe til syne i overfladen, og så fik jeg lige pludselig meget bløde knæ…. Meget! Jeg løsnede hurtigt bremsen, hvorefter fisken tog et kort udløb. Der var flere træer i vandet, og fisken træk faretruende hen imod et af dem, mens jeg bare holdt på! Fisken var snart helt inde under træet, men jeg gav den ikke en millimeter line, og kort efter lå der en kæmpe spejlkarpe i nettet! Jeg havde aldrig set en fisk i den kaliber før.
Karpen vejede hele 32,5 kg, hvilket faktisk er samme vægt som den officielle rekord for søen! Det føltes fuldstændig uvirkeligt, at jeg havde fanget en af Lake Bleds største karper. Denne oplevelse vil altid stå som et utroligt minde om en enestående kamp – og det er ikke min sidste tur til dette ikoniske sted.
