nov 3, 2023 | Artikler, Miljø og debat
Til konferencen foreslog Torben Kaas blandt andet konkurrenceudsætning af forskningen under fiskeplejen – hvilket kun kan fremme at vi som lystfiskere for mest muligt, hvad vi betaler for.
På Fisk & Fri har vi over årene anskueliggjort de potentielle ulemper ved DTU Aquas monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og forskningsprojekter omkring Fisketegnsmidlerne via en lang række artikler. Nu har DSF taget sagen op og videreført diskussionen af dette emne på højeste niveau. I mandags foreslog DSFs formand Torben Kaas til en temadag om emnet – nytænkning af §7-udvalgets arbejde, en brug af Fisketegnsmidlerne der i højre grad tilgodeser bredden – samt højere transparens i regnskaberne plus en konkurrenceudsætning af både udsætnings- og forskningsmidler. Ændringerne bakkes op af brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, som også har andre forslag til ændringer.
AF JENS BURSELL
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND har rykket sig lysår over de sidste par år. Og det er i den rigtige retning. Med en ny formand – og en stærkt engageret bestyrelse er der sket et markant skred mod en kurs, som i langt højere grad tilgodeser bredden i dansk lystfiskeri – og som derfor på den lange bane kun kan være med til styrke forbundet og bidrage til at samle alle danske lystfiskere under én fane, så man mere effektivt kan tale de danske lystfiskeres sag.
Senest har DSF taget initiativ til en temadag, hvor fiskeplejen og brugen af Fisketegnsmidler over de kommende 10 år skal op til revidering. – Et initiativ der blev taget godt i mod i departementet hos Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri, som efterfølgende mandag den 30. oktober. Inviterede § 7-udvalget til en temadag, med det formål at anskue fiskeplejen i et længere perspektiv. Målet var at drøfte, hvad organisationerne pt ser som de vigtigste mål og indsatser i den fremtidige fiskepleje – samt hvordan disse mål bedst muligt opnås. Skal fiskeplejen fx indeholde nye indsatser, eller er der nuværende indsatser under fiskeplejen, som skal styrkes, nedprioriteres eller eventuelt helt udgå.
Som oplæg til drøftelsen var hver organisation inviteret til at holde et oplæg med udgangspunkt i følgende:
- Hvad er overordnet formålet med fiskeplejen?
- Hvad er de vigtigste indsatser i fiskeplejen?
- Hvordan opnås disse mål bedst?
- Er der indsatser under fiskeplejen, som bør hhv. styrkes eller nedprioriteres?
Torben Kaas – formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, foreslår en reformation af §7-udvalgets arbejde – samt bl.a. konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne.
DSF taler for en række større ændringer af fiskeplejen
På temadagen satte Torben Kaas fokus på flere vigtige emner: – Først og fremmest, mener vi, at det er vigtigt at brugen af Fisketegnsmidlerne afspejler den bredde, som de lystfiskere, der køber fisketegnene, repræsenterer. Eller sagt på en anden måde. Pengene skal bruges på en måde, der er interessant for dem, som betaler dem; hvad er det for et fiskeri, dem som betaler for fisketegn, interesserer sig for? Samtidig skal man selvfølgelig også se på, hvor er behovene. Aktuelt ser vi fx et stort behov for at se på, hvad der sker på det marine område – både i havet og på kysterne, så vi mener, at der bl.a. skal skubbes nogle ressourcer i den retning.
– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.
– Princippet med §7 udvalgets sammensætning med repræsentanter for interesseorganisationer, ministeriet og faglige rådgivere er fint – og vi kan også stadig godt se, at DTU Aqua fremover har en central rolle i det, men det vil være sundt og godt for opgaveløsningen, at DTU Aqua ikke fornemmer, at alle pengene er deres – uanset hvad. Men – det har en værdi, at de stadig er med, fordi de har en masse viden på området.
Fisk & Fri har i snart en del år skrevet om samt anskueliggjort det uhensigftsmæssige i den nuværende konstruktion, hvor DTU Aqua har monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og projekter under de Fiskeplejen, der er betalt af de fisketegnspenge, som alle danskere betaler til. Nu er diskussionen om et paradigmeskift i det gamle system endelig kommet op på højeste niveau, hvor både DSF og DL nu taler for markante ændringer af, hvordan §7-udvalget arbejder – samt hvordan pengene skal bruges. Her Jens Bursell fra Fisk & Fri med en fin torsk fra Øresund.
Bedre transparens og økonomisk afrapportering af aktiviteter
– Et andet emne, jeg berørte til temadagen, var ønsket om en bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen, fortsætter Torben. – Det skal være synligt for enhver, der interesserer sig for det, hvordan økonomien hænger sammen i de enkelte projekter. En anden ting jeg var inde på, var behovet for at kommunikere aktiviteter og forskningsresultater i fiskeplejen bedre. Ikke kun via fiskepleje.dk, men også bredt ud til de danske lystfiskere via andre kanaler, så de ved, at de får noget for deres fisketegnsmidler. Og det leder videre til markedsføring af Fisketegnet, for hvis det bliver synligt, hvad pengene bliver brugt til, så vil det automatisk hjælpe til at markedsføre Fisketegnet. Og jo flere der køber fisketegn, desto flere penge er der at gøre godt med for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri.
DTU Aqua har i mange år modtaget flere hundrede tusinde kroner for formidling af forskning, selvom de allerede via Universitetsloven er forpligtiget til at gøre dette for de penge de allerede har modtaget, hvormed de i praksis har fået dobbelt betaling for dette. Blev det bragt på banen? – Nej – det bragte vi ikke op her, fordi så ville vi komme en tand for langt ned i detaljeniveauet, fortsætter Torben. – Men – det er ikke det samme som, at det ikke er noget, der skal følges helt og ordentligt til dørs. Det kommer vi videre med, når vi i fremtiden forhåbentlig får nogle mere transparente regnskaber. Så vil vi går nærmere i detaljer med ting som dette.
Nye toner i paragraf 7 udvalget
Man kunne næste forvente, at dit oplæg skabte en del debat? – Nej det gjorde det egentlig ikke, svarer Torben. – De andre, som sagde noget, var langt hen ad vejen enige med os – eksempelvis med at prioritere bredden i fiskeriet. Men de øvrige oplæg havde mest at gøre med konkret indhold til projekter – og ikke så meget om den overordnede brug om midlerne samt konstruktion af udvalget.
– Det der med rammerne for ordningen – transparens, set-up, kommunikation, økonomi osv – det havde de andre ikke ret mange nye inputs til. Men – der var heller ikke nogle, der var uenige – eller gjorde modstand mod DSFs oplæg. Jeg opfattede det derfor som om, at der var nogenlunde opbakning, til det jeg sagde. Uanset hvad, så kommer vi til at følge det til dørs. Vi kommer til at blive ved med at stille de spørgsmål her, indtil der sker væsentlige ændringer i den retning, som vi ønsker.
Fisketegnsmidlerne – hvad sker der så nu?
– Nu har vi kommet med alle de her udsagn, synspunkter, ønsker og holdninger, men hvad så nu? Hvordan kommer vi derfra og så til, at der rent faktisk sker noget som helst? Jeg forestiller mig at DSF kommer til at have en ret tæt dialog med ministeriet her efterfølgende, om hvordan der bliver skrevet sammen på resultaterne fra temadagen, uddyber han. – Jeg har allerede forslået, at det vil være naturligt, at vi tager et §7-udvalgsmøde ret hurtigt, for at se hvor meget vi kan nå at implementere allerede her i 2024.
– Vi er allerede et år inde i en treårig handlingsplan, hvor alting i princippet er vedtaget. Men hvis der er så massive ønsker om at prioritere bestemte områder – så må vi i praksis gå ind og se på, om ikke vi allerede nu kan starte på at bevæge os i den retning. Vi håber derfor på, at der kommer et nyt §7-udvalgsmøde engang i løbet af december. Der må nødvendigvis ske noget andet end den handlingsplan, der pt er lagt op til, for ellers er der en for stor risiko for, at processen kommer til at sande til og blot ende med det, der oprindeligt var planen. Der er behov for hele tiden at holde øje med, hvad der sker, og sørge for, at der er noget forandring i spil. Det er os, der skal gøre det – og det vil vi også gøre, slutter Torben.
Peter Lyngby – formand for Dansk Lystfiskeri, med en flot norsk laks. DL bakker om om DSF´s forslag til ændringer i §7-udvalget.
DSF bakkes op af brancheforeningen Dansk Lystfiskeri
– Vi bakker op om Danmarks Sportsfiskerforbunds oplæg til fremtidige ændringer omkring forvaltningen af Fisketegnsmidlerne mv, lyder det fra Peter Lyngby, der er formand for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer alle professionelle aktører i den danske lystfiskerbranche. – Overordnet mener DL, at Fisketegnet og Fiskeplejen er en god og unik ordning, som vi skal være stolte af i Danmark – og vi påskønner initiativet fra FVM/DSF’s side til konferencen. Vi mener det er vigtigt at øge formidlingen omkring de mange projekter og resultater i Fiskeplejen, så lystfiskere i højere grad oplyses og får følelsen af at ”få noget for pengene”. I forlængelse af dette mener vi også, at selve Fisketegnet savner formidling og markedsføring. Der er nemlig for mange, især turister, som ikke kender til eksistensen af det, og undersøgelser tyder på store mørketal. DL har således medlemmer, som dagligt møder lystfiskere uden Fisketegn. Der burde helt enkelt være flere midler, og DL mener, at det er vigtigt, at alle voksne lystfiskere (inkl. pensionister og lystfiskere i ørredsøer) indløser Fisketegn for at vise ansvar og legitimere, at de anerkender mindstemål, fredningstider osv. Derfor ønsker vi også elementer af læring koblet på indløsning af Fisketegnet. Vi har anbefalet, at opgaven forankres under Lystfisker Danmark, og at der nedsættes en lille hurtigtarbejdende gruppe. Fisketegnet er noget, man som lystfisker burde være stolt af at indløse.
– Endvidere har vi foreslået, at man genoptager Krone-for-krone princippet, som blev anvendt i halvfemserne. Idéen er, at alle relevante aktører, klubber og interessenter kan søge projektpenge til fx udsætninger – og for hver krone de lægger, giver Fiskeplejen det samme beløb. Det er en god måde at inspirere samt motivere til flere lokale initiativer, som gavner dansk lystfiskeri. Ministerierne bør endvidere tale sammen om udfordringerne med prædation fra især skarv og sæl. Det kan ikke nytte noget, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sparker den over til Miljøministeriet. Der bør desuden laves indkøbsregler eller udbud om indkøb og opdræt af fisk til udsætning under Fiskeplejen. Det holder ikke som det er foregået i 2023, hvis Fiskeplejen kun har prisen som parameter. DL foreslog afslutningsvis, at FVM-ministeren mødtes med §7 én gang årligt til dialog og opdatering omkring Fiskeplejen og arbejdet under §7, slutter Peter.
Læs denne artikel på fiskogfri.dk, hvor Fisk & Fri allerede i 2020 foreslog en konference som den netop afholdte – samt opsummerede, hvorfor det er vigtigt for dansk lystfiskeri at få reformeret §7-udvalgets arbejde samt brugen af Fisketegnsmidlerne, så vi får mest muligt fisk og natur for pengene.
Læs også denne artikel om slagsiden ved det monopol DTU Aqua har haft i årtier – her.
nov 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Kystfiskeri, KYSTREGNBUE, Spinnefiskeri, Video
Fiskeriet efter de bomstærke kystregnbuer er det vildeste visuelle adrenalinkick samt et super spændende fiskeri, der ofte foregår virkelig tæt på land over blot 30-50 centimeter vand. I denne video viser Jens Bursell dig den suverænt letteste måde at fange dem på – nemlig UL-spin med mikroblink. Dette er en super effektiv teknik, som alle kan lære – og har man en lille UL-stang er det pærelet at både kaste og præsentere selv små blink i 1-4 grams klassen ud på stor nok afstand til at udløse de vilde hug. I videoen gennemgås taktik, grej og præsentation – og du får også en masse tips til det praktiske fiskeri. Glæd dig til en actionfyldt film med hvinende udløb, springende fisk – og masser af sveddryppende action på det ultra lette spinnegrej.
Se videoen – “Kystregnbuer på mikroblink” på Fisk & Fris Youtube, her.
okt 27, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Miljø og debat
Jens Bursell med en af de havørreder, som vi alle gerne så nogle flere af på kysten.
Prædation fra bl.a. skarv er et kæmpe problem – ikke mindst, når vi skal udsætte fisk. Men hvad nu, hvis man kunne udsætte fx ørred, så man undgik en stor del af prædationen uden brug af eksempelvis smoltvagter – samtidig med, at man fik præget smolten korrekt til at home hjem til eget vandløb? Her får du et bud på en mulig løsning.
AF JENS BURSELL
HVORDAN FÅR VI FLERE HAVØRRED PÅ KYSTEN? De fleste lystfiskere kan blive enige om, at tiltag, der fører til forbedrede livsvilkår for ørrederne, er vejen frem – både på den korte og lange sigt. Men når snakken går på at supplere de naturlige bestande med udsætninger, så deles vandene. For hvordan skal det gøres, så det er mest effektivt – uden at man risikerer genetisk forurening eller at forstyrre den delikate økologiske balance langs med kysterne?
Der er nok ingen tvivl om, at fangsterne på de danske kyster toppede i senfirserne og halvfemserne, hvor det store arbejde med at fremme den naturlig reproduktion i vandløbene blev suppleret med store udsætninger af ørred direkte på kysterne. Fiskene voksede sig store – og dengang var det ikke ualmindeligt, at dygtige kystfiskere fangede adskillige trofæfisk over fem kilo på en sæson. Sådan er det ikke mere. Kystudsætningerne blev stoppet med det argument, at man var nervøse for genetisk forurening af lokale havørredstammer fra kystudsatte havørreder, som ikke ”homede” hjem til deres oprindelige åer. I stedet ville man satse på forbedret naturlig reproduktion i åerne kombineret med mundingsudsætninger som kompensation for tab af smolt på grund af habitatsændringer.
Spørgsmålet, som alle diskuterer, er så: Er den nuværende model god nok til at skabe en sund bestand af havørred, der med et stigende fisketryk, er stor nok til at levere det gode kystfiskeri, som både lystfiskere, grejbranchen og turistorganisationerne drømmer om? Der er ingen tvivl om, at de danske havørredbestande – ud over at være en uundværlig del af naturen – har en kæmpestor rekreativ og socioøkonomisk værdi. Men kan bestanden tåle øget fiskepres og kommerciel udnyttelse, hvis vi ikke tænker i helt nye baner? Bruges vores fisketegnsmidler godt?
Som det er nu skal der ofte lægges mange timers fiskeri i at fange en havørred på kysten – hvis da ikke lige man som Klaus Aaes her konstant har fingeren på kystpulsen.
Får vi nok for pengene? Skal fiskepleje og forskning i udbud eller prioriteres anderledes? – eller er der brug for helt friske idéer kombineret med nyt fagligt input for at skabe den natur og det fiskeri, vi alle går og drømmer om?
Som nævnt kan de fleste blive enige om, at forbedringer af naturgrundlaget til enhver tid bør være hjørnestenen og omdrejningspunktet i kampen for stærkere og naturligt reproducerende havørredbestande. Men, når det er sagt, så er der de seneste år kommet mange nye idéer, som hver især måske vil kunne bidrage til sundere bestande af vildfisk og et bedre kystfiskeri over alt i landet:
Flere havørred – nye metoder i fiskeplejen?
Der er allerede mange gode projekter i gang med både frivillig og professionel fiskepleje rundt omkring i landet, og det har der været i mange år. Det udelukker dog ikke, at der også kan eksperimenteres med andre tiltag. Hvis man skal tænke i nye baner omkring opskalering af mundings-og/eller kystudsætninger, er det afgørende at forholde sig til faktorer som eksempelvis øget prædation fra skarv- og sælbestandene, der er vokset markant siden halvfemserne. For hvad nytter det at udsætte en masse fisk, hvis de ender i maverne på sultne rovdyr? Det er indlysende, at man bør forske mere i, hvordan fiskene kan sættes ud, så man nedsætter risikoen for, at de bliver spist. Udsætning om natten har allerede været på banen som en oplagt mulighed for at nedsætte prædationen fra dyr, der primært jager om dagen ved hjælp af synet. Men der er måske også andre muligheder, som ikke rigtig er blevet afprøvet for ørred i Danmark:
1) Kystudsætning af mundingsprægede fisk. For at ørred kan præges til at vende retur til deres oprindelige vandløb og gyde, så man undgår genetisk forurening, udsættes fiskene ved mundingsudsætningerne normalt i åens udløb, hvorefter de over et par dage spredes efter af have fået ”smagen” af deres eget vandløb.
Problemet med én samlet stor udsætning i en åmunding er naturligvis, at man skaber en stærkt forudsigelig fødekilde i tid og rum, som gør det lettere for områdets rovfisk, skarv og sæler at tage for sig af retterne. Men hvem ved? – udover at regulere mængden af skarv og sæler – kan løsningen på dette problem måske være at præge fiskene til vandløbet i flydende gummicoatede, prædatorsikrede netbure, så de ikke tager skade, hvorefter man et stykke tid senere – efter mørkets frembrud – trækker udsætningsfiskene ud langs med kysten, hvor de spredes uforudsigeligt over et større areal i ly af mørket. I åer med ringe vandføring kan man alternativt præge fiskene i landbaserede tanke med vand fra åen – og herefter kombinere med land- og vandtransport i tanke, indtil udsætningen finder sted langs med kysterne. Med denne udsætningsform undgår man også, at fiskene forvilder sig op i åen, hvor de kan give uønsket konkurrence med de stationære vildfisk – eller blive et let offer for fx mink, skarv og fiskehejrer.
Der er masser af muligheder for at tænke i nye baner. Med denne teknik kan man sandsynligvis få udsat havørreder direkte i saltvand, der samtidig homer til de rette vandløb på en måde, hvor langt færre fisk sikkert vil gå tabt. Der vil måske være brug for en aklimatiseringsfase i stigende grad af saltholdighed – men det vil teknisk set næppe være svært at løse. Alt i alt vil en udsætningsform som denne sikkert være en tak dyrere, men til gengæld vil man sandsynligvis kunne få betydeligt mere ud af sine penge – fordi stykprisen pr. overlevende havørred, der vender retur til vandløbet og fører generne videre sandsynligvis vil blive lavere. Lignende teknikker er anvendt til laks – med succes, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre til havørred?
Kystfiskeriet byder på fantastiske naturoplevelser – men det er endnu sjovere, hvis man også fanger noget – som fx fisken ovenfor taget af Jens Bursell.
2) Kystudsætninger af sterile havørred er en anden oplagt mulighed for at styrke de vilde bestande, som der tidligere har været skrevet om på fiskogfri.dk. Og hvordan så det? Jo – hvis man finneklipper udsætningsfiskene, så man som lystfisker let kan kende forskel på vildfisk og sterile fisk, kan man enten frivilligt eller som regel genudsætte alle vildfisk, mens man med god samvittighed kan hjemtage de sterile opdrætsfisk. På den måde vil man sandsynligvis både kunne få et markant bedre kystfiskeri samtidig med, at man sænker fiskepresset på vildfiskene, som herved får bedre mulighed for at videreføre deres gener, så vi får endnu større og sundere bestande af vildfisk. Det er både let og billigt at sterilisere ørredæg ved en simpel varmebehandling – og ved at gøre dette, er man 100 % sikker på ikke at skabe genetisk forurening som følge af en udsætning.
Ud over nytænkning inden for mundings- og kystudsætninger kan der meget vel tænkes at være gode muligheder i at opdyrke, forfine og forske i eksisterende metoder og tankegange, som pt ikke anvendes officielt eller i større skala, fordi de (endnu) ikke er godkendt af myndighederne. Det drejer sig blandt andet om brugen af eksempelvis Lars Michaelsens idé med rugekasser i åerne og anvendelse af Morten Ringive Humbæk-metode, der kan bidrage til at ændre de fysiske forhold i åernes øvre løb, så ørredynglen lettere kan overleve og dermed på sigt bidrage til de kommende generationer af vildfisk. I begge tilfælde er der tale om potentielt gode idéer, som sandsynligvis har potentialet til at supplere det altoverskyggende mål – nemlig flere fisk samt en forbedring af naturgrundlaget og ørredens naturlige habitater.
Hvis man vil de danske ørredbestande det bedste, er det vigtigt, at man ikke bliver religiøs og lader sig fastlåse af gamle forvaltningsmønstre. Hvis vi vil have et kystfiskeri efter havørred i verdensklasse – samtidig med, at vi bliver flere lystfiskere, der fisker efter dem, så er der brug for et paradigmeskift – både i den måde vi behandler vores natur, og i den måde vi forvalter den på.
Hovedparten af denne tekst blev oprindeligt publiceret i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” i 2022, som du kan købe her (REKLAME).
okt 21, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred
En fisk tager fluen, da den rammer vandet. Vanddybden er kun 20 cm. Og det lave vand gør, at fisken kæmper som besat. Hvis man kroger en større fisk på lavt vand, kan det godt betale sig
at vade lidt ud i vandet, så kæmper fisken lidt mere roligt.
De fleste har nok oplevet at fange en havørred på lavt vand. Fisk & Fri’s Karsten Bech, er gået skridtet videre, og fisker konsekvent på 20-30 cm vand. Læs mere om et fiskeri, fyldt med korte kast, små agn, grove havørreder og masser adrenalin.
AF KARSTEN BECH
JEG ER KOMMET LIDT FOR SENT af sted, og da jeg ankommer ved fjorden, holder der allerede biler på parkeringspladsen. Waders og grej bliver pakket ud, og jeg forbereder mig på en længere gåtur, før jeg kan finde ledigt fiskevand. Fem fiskere står fordelt ud over bugten, og jeg begynder at gå langs stranden. Jeg er ud for fisker nummer fire, der står 45-50 meter ude i vandet, da en trykbølge viser, at jeg har skræmt en fisk på det lave vand. Dybden hvor fisken stod, er ikke mere en 20-25 cm, så jeg slår det hen som en tilfældighed, og går videre. Længere fremme gentager situationen sig, da endnu en trykbølge skyder ud mod dybere vand.
Et par favoritter til efterårsspin på lavt vand: Fra oven – Mini Goby, Trout Runner, Salty og Pilspidsen.
Jeg beslutter mig for, at det ikke kan være en tilfældighed, skifter mit blink ud med en lille højtgående kystwobler, og begynder at kaste langs land. Jeg er ud for fisker nummer fem, og føler mig lidt fjollet, sådan at fiske bag en person der står 30 meter ude i vandet. Da min wobler rammer vandet, starter en trykbølge et par meter fra den. Bølgen nærmer sig min wobler, og som i en skrækfilm bryder en finne vandoverfladen.
Mit hjerte pumper løs, og det suser nærmest imine ører, mens jeg stirrer på finnen, der kommer tættere og tættere på wobleren. Det hele foregår nærmest som i slowmotion Lige bag min wobler og halvt ude af vandet åbner en havørred munden, og inhalere min wobler, mens den svinger hele kroppen rundt, så jeg kan se de mange store sorte pletter langs ryggen. I samme øjeblik stoppes slowmotionklippet, og jeg bliver flået tilbage til virkeligheden, da min spinnestang krummer sammen. Fisken hugger så hårdt, at den kroger sig selv, og går straks fri af vandet. I to minutter er jeg vidne til en imponerende gang luftakrobatik, inden jeg kan lande en flot efterårsfisk på 60 centimeter.
Fiskeri efter kystørred på ultra lavt vand
Havørreder på lavt vand kan man opleve på de fleste kyst- og fjordpladser, men der er dog nogle pladser, hvor det sker oftere end andre. Jeg fisker primært på tre forskellige typer pladser. Den første type kendetegnes ved, at der er dybt under land. Helst sådan, at der allerede efter 5-6 meter er mere end to meter dybt.
Denne type plads foretrækker jeg, når der er pålandsvind og bølger, og det lave vand bliver »grumset« til, mens det dybere vand stadigt er klart. Her oplever jeg ofte, at fiskene trækker rundt på dybt vand, og så foretager kommando-raids ind på det lave vand, hvor det uklare vand skjuler ørrederne for deres byttedyr, samtidig med at bølgerne gør det svært for smådyrene, at gemme sig i tangen eller bag sten. Ofte er der en periode uden hug, og så pludselig dukker der en stime havørreder op for at jage – hvorefter der kommer en stille periode igen. Denne type plads fisker jeg primært med spinnestangen, da det er muligt at lave lange kast langs land, og derfor hurtigt at finde fiskene, når de kommer ind for at jage. Jeg foretrækker woblere i lidt kraftigere farver, som fiskene lettere kan se i det grumsede vand.
En gudeskøn Mariager fisk, der huggede på det lave vand – på vej tilbage til sit rette element.
Havørred på lavt vand med strøm
Den anden type plads jeg fisker om efteråret er bugter, hvor skrå pålandsvind skaber en strøm inde under land. Når vinden trykker vand ind i bunden af bugten, opstår der simpelthen en udadgående strøm tæt under land. Havørrederne følger strømmen ind, og ligesom i en å, går de mod strømmen. Jeg har ikke oplevet, at fiskene kommer i stimer, men snarere at de kommer enkeltvis. Jeg affisker bugten ved at kaste i strømmens retning, så min agn ligner et lille byttedyr, der kæmper mod strømmen. Jeg foretrækker klart fluestangen til denne form for fiskeri. Små lette fluer, som får ekstra liv af strømmen, og som ligner smådyr fra det lave vand. Flere gange har jeg oplevet havørreder tage insekter på overfladen på denne type pladser, så jeg har altid et par tørfluer med i æsken. På min absolutte favoritplads, er der en sandbanke yderst, hvor vanddybden kun er 15-20 cm. Ved at sidde på en sten 25 meter fra sandbanken, kan jeg se når en fisk svømmer hen over den lyse bund. Så er det bare at rejse sig, og kaste til fisken. På en af de bedre dage kastede jeg 6 gange på en time, og fangede 6 havørreder.
Kystørred på lavt vand med mørk bund
Den sidste pladstype kendetegnes ved, at bunden først er mørk, eller der er et tangbælte under land. Herefter kommer der en stribe lys sand/stenbund, og så igen et bælte med mørk bund eller tang. Og det hele skal helst ikke være mere end to meter bredt i alt.
Denne type plads fisker jeg uafhængigt af vejret. Jeg har fanget havørred i fuld sol og 25 grader, og i styrtende regn og kuling på denne type plads. Fiskene trækker langs de mørke områder, og angriber alt spiseligt, der befinder sig fuldt synligt i det lyse område. Jeg har prøvet mange forskellige metoder på kysten, men ind til videre har jeg dog ikke prøvet noget så vildt og spændende som fiskeriet på det helt lavt vand. Fiskeriet er utroligt intenst og visuelt.
Ofte kan man opleve, hvordan en bølge kommer jagende efter agnen, og det hele kulminerer i en fontæne af vand, når fisken hugger. En sjov lille biting ved fiskeriet er størrelsen på de fisk der fanges. Normalt er gennemsnitsstørrelsen på havørrederne i Mariager Fjord, som er mit hjemmevand, 35-45 cm. Men på de sidste syv ture har jeg fanget 17 fisk, og holdt en gennemsnitsstørrelse på 56 cm. Hvorfor det er sådan kan jeg ikke forklare, men det må da være endnu en god grund til at prøve at fiskeriet på helt lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2014
Patrice Barat med en fin efterårsfisk taget på 20 centimeter vand.
okt 19, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, TORSK, Torskefiskeri, Video
Norge byder på et fantastisk havfiskeri – og der behøver ikke at være tale om gigantfisk, for at man kan have en hyggelig og actionfyldt tur nordpå. I denne video er Jens Bursell og Martin Millinge fra Kinetic taget et smut til Norge for at besøge Martins gode kollega Hogne Sørbo, som har lovet et par hyggelige dages fiskeri i fjordene omkring Averrøy, hvor han bor. Glæd dig et et par sjove dage med masser af fisk – og et vejr der svinger med alt fra solsking til snestorm.
Se filmen om torskefiskeri i Norge på Fisk & Fris Youtube her.
okt 17, 2023 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri
Finland – landet med de titusind søer – byder på fantastiske muligheder for geddefiskeri. Gordon P. Henriksen er passioneret geddefisker, så da lejligheden bød sig for at prøve det finske skærgårdsfiskeri for et par år siden sammen med to dygtige finske lystfiskere Ari Paataja og Jasper Pääkkönen, skulle det selvfølgelig afprøves. Tag med til Finland og bliv inspireret til din næste fiskerejse.
AF GORDON P. HENDRIKSEN
FINLAND er et vildt land, og finnerne er nogle vilde mennesker. Sådan er det bare. Og fiskeriet i Finland kan bestemt også være rigtig vildt. Det har jeg efterhånden erfaret flere gange. Dette forår skulle jeg holde et oplæg til en international konference om bæredygtigt lystfiskeri, og da min finske lystfiskerkammerat, Jasper, spurgte, om vi ikke skulle tage et par dages geddefiskeri, mens jeg alligevel var i landet, var jeg straks klar.
Mens resten af deltagerne var på vej til lufthavnen efter en spændende konference, blev jeg hentet af Jasper og hans kammerat med en stor finsk fiskebåd på slæb. To timers kørsel vestpå havde lystfiskeren og guiden Ari Paataja sin egen båd og en idyllisk hytte lige ud til skærgården, hvilket var det perfekte udgangspunkt for en weekend med geddefiskeri på finsk maner.
Efter gedder langs klippekyster og siv
Vi deler os op i to både, og jeg er ombord på Aris aluminumsbåd, en Finnish Eagle med to 50-hestes på hækken. Den finske natur er gudesmuk og er med en blanding af klippekyster og siv det perfekte gedderevir. Vandet i den nordligste del af i Østersøen er meget ferskt, og her er masser af byttedyr for gedderne – lige fra skaller, løjer og smelt til ål, sild, aborre og andet godt. Det er ikke uden grund, at de finske gedder vokser sig rigtig store på relativ kort tid.
Dybderne varierer også meget, og områderne kan gå fra 20 meters dybde til en kun meter. – Det kan være rigtig spændende at fiske oppe på det lave vand, men oftest er det kanterne på ca. tre meter, der kaster de største fisk af sig, forklarer Ari.
Du ved du er i Finland når…
I trygge hænder hos geddeguiden
Vi starter med at spinfiske langs nogle af disse kanter. Områderne er enorme, og det er bestemt rart at være i trygge hænder hos en guide, der kender sine pladser. Der varer heller ikke længe, før Ari lander et par mindre fisk på en Real Eel, og jeg tager en på en stor flashspinner. Ari er særlig glad for softbaits som fx ålen, da de kan fiskes i bevoksede områder og på varierende dybder, uden at man skal skifte agn. Spinnerbaits er han vild med til fiskeriet på det helt lave oppe mellem sivene. Men hans kasser bugner også med jerkbaits, woblere og skeblink. – At finde den bedste agn efter forholdene er et dagligt, men spændende arbejde, griner Ari.
Der er ingen tvivl om, at han tager sit arbejde som guide meget seriøst, og han har næse for det – i bogstaveligste forstand. De to første små gedder vi fanger, stikker han snuden helt ned i gabet på, mens han holder dem i gællegrebet og lugter til deres ånde. – Hvad har du gang i, spørger jeg?
Jasper gør klar til at genudsætte en gedde der huggede på jerkbaitet.
– Jeg skal finde ud af, hvilket byttedyr de foretrækker i dag, forklarer han. Nogle gang er de meget fokuserede på smelt, og så har de en helt særlig ånde, der lugter lidt af agurk. Jeg kan ikke lade være med at grine af Aris vilde teknik, men er samtidig heller ikke i tvivl om, at det holder, og havde geddernes ånde lugtet af agurk i dag, havde det helt sikkert været en god idé at skifte til smeltimitationer… Men jeg klør på med flashspinneren, og det giver også bonus. En fin gedde hugger over to meter vand, hvorefter en skøn finsk gedde kan fremvises for kameraet og hurtigt få sin frihed igen.
Stort set alle finner har et lille sommerhus. Saunaen er også et essentielt element i den finske kultur, og ved samtlige sommerhuse ligger der også en lille saunahytte ned til vandkanten, så man kan få sig et dyp i Østersøen. Jasper og Ari forsikrer mig om, at vi selvfølgelig også skal i sauna og at de glæder sig særligt til »saunamakkara«, hvad det så end er. Man er heller ikke i tvivl om, at finnerne er lidt ekstra vilde med deres vodka. I den næste bugt vi kommer hen til er et stort skib gået på grund på en lille bitte ø – bogstaveligt. Skibet er kommet med fuld fart og kuret 7-8 meter op ad klippen – og endt midt på øen, halvanden meter over vandspejlet. Besætningen slap med lidt knubs og kraftige tømmermænd, men skal vist være lykkelige for, at det ikke var en mere lodret klippe de ramte! Et vandvittigt syn, som vi fisker lidt ved…
En mindre finsk gedde hiver det store smil frem hos forfatteren.
Rendyrket fluefiskeri efter gedder
På dag to står det udelukkende på fluefiskeri sammen med Jasper. De store udebliver desværre, men vi får ok med mindre gedder, og jeg udnytter situation til at suge lokal viden og ekspertise til mig. Jasper foretrækker primært to typer fluer. Old School marabou deceivere og moderne syntetiske geddefluer. Fællesnævneren er størrelse, og standardstørrelsen er 15-18 centimeter. Farverne kan være naturlige, men en pink/chartreuse variant de kalder »Nils Master« er blandt favoritterne og leverer også i dag. Jasper tager heller ikke på tur uden en »Kikkeli«. Synkeline er standard, og Jasper forklarer, at alle hans største gedder er taget på over tre meter vand. Områderne er store, og Jasper fisker hurtigt, aktivt og flytter sig konstant – en fiskestil jeg er helt med på. Mætte på store naturoplevelser og en hel del mindre og mellemstore gedder er det hjem til saunahytten.
Jasper tænder op i brændeovnen, og de kolde kommer frem. Skønt! Vi er for tidlig på den til at birken er sprunget ud, så den klassiske piskning med birkeris undgår jeg, men et dyp i vandet bliver det selvfølgelig til. Og så finder jeg endelig ud af hvad en »makkara« er! En særlig saunapølse som varmes over stenene i sølvpapir, og indtages nøgen på terrassen med finsk sennep og endnu en kold øl til. Jo, jo – Finland er et vildt nok land!
Guiden Ari Paataja fremviser en finsk skønhed. Sådan en er værd at rejse langt efter…
Sådan skaffer du fisketegn i Finland
At få et fisketegn kan være godt forvirrende i Finland, især fordi informationen findes mest kun på finsk. Først skal du bruge et »Kalastuksenhoitomaksu« for et år. Derudover skal du bruge et fisketegn til den region, du fisker i. Finland er delt i fem regioner. Fx er der en, der dækker hele Sydfinland – både brak- og ferskvand. De kan bestilles på telefon, og du kan se mere på www.mmm.fi, som kun er på finsk…Min personlige anbefaling er at gøre som mig og få din guide eller en finsk kammerat til at hjælpe dig med det.
Praktisk info om en fisketur til Finland
Finland ligger langt mod nord, og geddesæsonen i syden starter i midten af april. Der er ikke fredningperioder på gedder. I de to første uger af maj er gedderne som regel på leg, og fiskeriet kan være meget svært. Perioden lige inden og lige efter kan være rigtig god. Fra midten af maj og frem til slutningen af juni er fiskene meget sultne og aggressive. August er en dårlig måned til gedderne, og her fokuserer Ari på sandarterne. September og oktober er også gode perioder, og i november kan de hardcore opleve noget vildt fiskeri på lavt vand. December er meget afhængig af om der er milde vintre, for det sker tit at der er isbelagt, når vi når så langt hen på året..
Ari Paataja, der er proffesionel lystfisker, kan bestemt anbefales som guide. Vi boede i en skøn hytte med sauna, og alt hvad der hører sig til. Han tog sig af os med god mad og det hele – samt med en rigtig hyggelig og personlig stemning. Priserne er i den høje ende, og det er nok også derfor, at størstedelen af Aris kunder er firmaer. Her kan du se en lille film, der præsenterer lodgen
Ari kan også tilbyde billigere løsninger, bådleje m.m. Du kan kontakte ham på apajamatkat.fi
ari.paataja@apajamatkat.fi, tlf: +358405052225.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
okt 15, 2023 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri
Når havørrederne trykker dybt under brinken eller grødebuskene, kan det være svært at lokke dem frem. Men hvis bjerget ikke vil komme til Moses – så må Moses komme til bjerget. Læs her, hvordan du nu med en special agn, kan fiske ind under selve brinken, hvor de store ørred står – på en måde som ikke før har været muligt med de traditionelle åspinneagn.
AF KARSTEN BECH
JEG SIDDER LIDT OPSTRØMS svinget og spejder ned mod pladsen. Det er en af de helt sikre standpladser her i den lille å. Et let 70 graders sving, hvor en stor grødebusk presser strømmen ind under brinken. Mellem brinken og grødebusken er der 30-40 centimeter blankt vand, og det er dette lille stykke jeg holder øje med. En hurtig bule i overfladen afslører, at der er en havørred på pladsen.
Normalt vil jeg bare gå forbi denne plads, for ud over grødebusken, der presser vandet ind under brinken, gør endnu en mindre grødebusk samt udhængende grene det til en af de pladser, der bare er helt umulig at affiske. Jeg har før forsøgt mig med spinner og blink både ned- og opstrøms, prøvet at få en flydende wobler til at sejle forbi grødebusken, testet med fluestangen og jeg har endda forsøgt med orm på løs line. Jeg er altid endt i grøden eller i de udhængende grene, men i dag skal det være – jeg har nemlig en joker i baghånden. Den ligger sikkert i grejæsken, og nu da jeg har set, at der er fisk på pladsen, finder jeg den frem. Min joker er en jig. Men ikke en af de traditionelle slags.
Joker jiggen er opbygget modsat i forhold til andre jigs. Halen er forrest, og belastningen, som lige kan skimtes gennem jiggens krop, er monteret ved krogbøjningen, så »den kan svømme baglæns«.
Fast fisk på en svær plads
Jeg monterer jiggen og lister mig frem mod pladsen. Hen over elhegnet, gennem brændenælderne og ned til sivene. Med stangtoppen sigter jeg mod det blanke vand mellem brink og grødebusken. Jiggen rammer vandet 10 centimeter fra brinken, jeg sænker stangspidsen langsomt, så jiggen kan svømme ind i det mørke dyb under brinken. Den når dog ikke langt, før et ryk i stangen indikerer, at en havørred har klappet kæberne sammen om den. Jeg giver modhug, og toppen på min lette spinnestang peger mod vandoverfladen i en fin bue, da fisken starter kampen med at trykke sig inde under brinken. Jeg er allerede, forvent om en hurtig sejr, begyndt at lede efter et egnet landingssted, da fanden tager ved fisken, og den beslutter sig for at stikke af. Den sætter turbo på, og sprinter alt hvad den kan opstrøms.
Linen bliver viklet omkring grødebusken, og mens fisken går fri af vandet 10 meter opstrøms, går jeg i vandet nedstrøms. Jeg vader ud til grødebusken og forsøger at få linen viklet ud af grødebusken, imens fisken udfører en imponerende ballet i overfladen. Da linen endelig kommer fri af grødebusken er jeg våd helt op til skulderen, og fisken har kørt sig selv træt. Den kommer langsomt drivende ned mod mig, og jeg kan lande den helt uden dramatik. En fin efterårsfisk omkring de 50 centimeter.
En fin efterårsfisk som tog jiggen under en stor grødebusk midt i åen.
En joker i æsken med havørredagn
Joker er rent faktisk navnet på jiggen, der er lavet af Quantum/Zebco. Disse jigs er dog til at få i en del grejbutikker rundt omkring i Europa, som har dem stadig. Jigkroppen vender omvendt på krogen. Det vil sige at hovedet vender bagud, mens den flade bevægelige hale vender fremad. Selve jiggens belastning er placeret ved krogbøjningen, og dette bevirker, at jiggen svømmer baglæns, når jiggen får løs line – altså modsat af indspinningsretningen. Jiggen fås i en udgave på 8,5 centimeter som vejer 2 eller 5 gram, samt i en på 12 centimeter der vejer 4, 6 eller 10 gram. Jeg foretrækker den korte udgave i 5 grams varianten, men jeg fisker også primært mindre åer. Ved fiskeri i større åer bruger jeg den store udgave i 10 grams varianten. Jeg bruger jiggen, ligesom navnet antyder, som en joker, på pladser hvor andre agn må give op. Jiggen er helt suveræn på pladser, hvor strømmen går ind under brinken, eller til at fiske under grødebuske.
Sådan fisker du med Jokeren efter havørred i åen
Fisketeknikken er lidt speciel. Når jiggen er kastet ud og rammer vandet, skal man sænke stangtoppen så jiggen kan svømme baglæns. Man må dog ikke sænke stangtoppen for hurtigt, for så kan man ikke mærke når en fisk hugger, omvendt må man heller ikke sænke den for langsomt, for så arbejder jiggen ikke rigtig i vandet. Generelt skal man sænke stangtoppen lidt hurtigere end strømmen bevæger sig. Man får forholdsvis hurtigt føling med, hvornår tempoet er rigtigt.
Hugger fisken ikke første gang jiggen kommer mod den, kan man ofte løfte stangen hurtigt op i en jiggende bevægelse, så jiggen trækkes ud, for derefter at sænke stangtoppen igen og lade den bevæge sig ind mod fisken på ny. Oftest hugger fisken kontant, lige efter jiggen rammer vandet, eller inden for få sekunder, hvor den er inde under brinken. Da jiggen vender omvendt på krogen, får fisken krogspidsen ind i munden, og kroger som regel sig selv, når den vender med agnen i munden. Jeg giver dog altid et modhug for en sikkerheds skyld. Men generelt har jeg en høj krogningsprocent på Joker jiggene end med normale jigs.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
okt 13, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri i put and take, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
En fin regnbue, der tog en sort og grøn ørreddej. Dejen blev fisket, så den roterede under et tremarellaflåd.
Et par glas med forskellige farver ørred-dej og et udstansningsværktøj er alt, hvad du skal bruge for at lave en super effektiv P&T-agn som vil booste din fangstrate i P&T.
AF KARSTEN BECH
AF OG TIL SER MAN en teknik, et stykke værktøj eller en agn, hvor man ikke er i tvivl om, at det bare fungerer. Sådan havde jeg det første gang, da jeg så tyske Fabian Frenzel demonstrere hvordan han fiskede med ørreddej. Med et specielt værktøj kunne han standse ørreddej ud i små cirkler, som han så pressede sammen til en tofarvet rund agn. Men det var ikke bare det, at han kunne lave en tofarvet agn, selve fisketeknikken var også speciel.
Ørreddej fiskes traditionelt ved at en stor klump dej præsenteres stationært lige over bunden – eller aktivt ved langsom indspinning bag et bombardaflåd. Fabian Frentzel fandt ud af, at han fangede væsentlig flere fisk ved at bruge mindre dej, samt at han ved indspinning kunne få dejen til at rotere gennem vandet. Og når en tofarvet agn roterer, skaber det en »on-off« effekt, hvor fisken ser en farve, så forsvinder farven, så kommer den igen osv. Denne effekt er super effektiv – ikke bare i P&T, og mange storfangeragn er netop baseret på to farver og rotation.
Fisken tager ofte den roterende dej ganske voldsomt, og kroges derfor dybt. Alligevel er det vigtigt at bruge landingsnet, da forfanget skal være 0,18-0,20 mm samt krogen tynd og let for at dejen roterer optimalt.
Tofarvet ørreddej – sådan fiskes den
Fisketeknikkerne til den tofarvede ørred-dej kan variere. Hovedreglerne er bare, at ørreddejen fiskes aktivt, at der benyttes forholdsvis tynde forfang, og der benyttes enkeltkrog i størrelse 6-10 til agnen. De tynde forfang og enkeltkrogen er med til at give agnen en bedre gang i vandet, og det giver væsentlig flere fisk. Med et flydende bombardaflåd og et forfang på 2-4 meter 0,18-0,23 mm flourocarbon, er det muligt at fiske helt oppe i overfladen. Man kan endda få ørreddejen til at lave en bule på overfladen. Ved at belaste taklet tæt på krogen med et splithagl eller to, og lave spinstop under fiskeriet, får man en agn der fisker op og ned gennem vandsøjlen.
Ved spinstop vil agnen flakse mod bunden, og når indspinningen startes, vil ørred-dejen stige roterende mod overfladen. Placeres belastningen derimod tættere på bombardaflåddet, ca. 0,5-1 meters afstand, kan man få ørreddejen til at »svæve« i vandet ved spinstop. Så med et bombardaflåd og lidt belastning, får man en agn, der kan fiske på tre helt forskellige måder. I stedet for et almindeligt bombardaflåd er det også en mulighed at benytte fx et Magic Trout Surface Rattle flåd.
Denne flådtype minder en del om bombardaflåd, men har indbyggede rasleperler, som er med til at tiltrække fiskene, fordi raslelyden minder om lyden fra de foderpiller fiskene er blevet fodret med hele deres liv. Hvis man benytter flåd af denne type, kan det være en god idé, at korte forfanget ned til 1-1,5meter. Desuden skal man huske, at give små ryk med stangen under indspinning, da rasleperlerne ellers ikke giver lyd fra sig.
Tofarvede agn har den force, at de skaber en tænd/sluk effekt, når de roterer, hvilket ofte kan lokke selv træge ørreder til at hugge.
Skal der fiskes dybt eller hurtigt?
Vil man fiske lidt dybere i vandet eller lidt hurtigere, er det bedst helt at droppe flåddet, og bruge ghosttubes, som du kunne læse om i Jens Bursells artikel: »Så godt som usynlig« på Fisk & Fri’s hjemmeside. De kan sammenlignes lidt med et synkende bombardaflåd, men de er bare ikke ret store, helt klare og skræmmer derfor ikke fisken. Ghost tuben trådes på hovedlinen, og der bindes en svirvel fast. Det kan være en god idé at bruge en Invisa Svirvel, som er lavet af flourocarbon, og derfor skulle være stort set usynlig for fisken. I svirvlen bindes et forfang på 40-100 cm af 0,18-0,23mm flourocarbon, hvorpå krogen monteres. Med dette takel er det muligt at fiske cirka 1 meter under overfladen. I stedet for ghost tubes, kan man benytte specielle kæder af glas eller tungsten. Disse laves af Zebco, og har den funktion, at de under indspinning afgiver lyd. Igen skal man dog huske at give små ryk med stangen. De små ryk, er også med til at give ørreddejen mere gang i vandet. Benytter man kæderne af glas, fiskes der ikke så dybt – fx cirka 0,5-1 meter under overfladen. Bruger man derimod kæderne med tungsten, kan man ved langsom indspinning, få agnen til at fiske 1-1,5 meter nede i vandet.
Når fiskene er ved bunden af put and take´en
Hvis fiskene er ved bunden, er det nødvendigt at benytte et belastet glidetakel. Monter en belastning på 10-20 gram på hovedlinen. Jeg bruger Quantum Specialist Magic Trout Bottom Detector, der vejer cirka 12 gram. Det synker lidt langsommere end normal belastning, og står på bunden under indspinning, hvilket nedsætter sandsynligheden for, at det sætter sig fast. Bind en svirvel fast, og et forfang på 0,20-0,25 mm flourocarbon.
Da der fiskes ved bunden, hvor linen får lidt knubs, når den rammer sten, grene og andet skidt, er det en god idé at bruge et lidt tykkere forfang. Forfangslængden bestemmer, hvor tæt på bundender fiskes, og hvordan ørreddejens gang bliver i vandet. Et kort forfang på 30-40 cm fisker lige over bunden, og agnen får en aggressiv og hurtig gang op og ned i vandet, mens et forfang på 0,5-1 meters længde fisker lidt højere og får en lidt mere rolig gang op og ned i vandet. Det kræver en lidt speciel indspinningsteknik.
Ved det korte forfang drejes en kvart til en halv omgang på hjulet. Dette vil få ørred-dejen til at dykke roterende ned mod bunden. Herefter holdes en pause på 1-2 sekunder, hvor ørred-dejen stiger op fra bunden, og så drejes der igen en kvart til en halv omgang på hjulet, hvorefter der holdes en kort pause osv. Ved det lange forfang skal der drejes 1-2 omgange på hjulet, og pauserne skal være 2-5 sekunder lange. Det giver en mere rolig og svævende gang i vandet.
Sådan former du den roterende ørreddej:
a) Rul din ørred-dej ud, indtil den er 2-5mmtyk.Det er lettest at gøre hjemme på et stykke bagepapir og med en køkkenrulle, men kan også lade sig gøre ude ved fiskevandet. Her bruges et tomt glas.
b) Brug stanseværktøjet – her er det en model fra Zebco – til at lave to cirkler i forskellige farver.
c) Sæt de to cirkler sammen.
d) Giv dem et lille tryk, så de sidder fast sammen.
Tips til den roterende ørreddej .
Det ultra lette put and take fiskeri med ørreddej
Er man til UL-fiskeri, er den sjoveste metode at montere ørreddejen på et kort forfang af 0,18-0,20 mm fluorocarbon. Dejen vejer nok til at fungere som kastevægt. Hvis det er en flydende dej man bruger, fisker den helt oppe i overfladen, og det kan være nødvendigt med et lille splithagl for at tynge den lidt ned. Bruger man en synkende udgave af ørred-dej kan man undlade belastningen. Fiskeriet er mest effektivt, hvis man sniger sig rundt, og kaster til spottede fisk. Ofte kan man se hugget, og det er derfor vigtigt, at man ikke giver modhug, før man kan se fisken har lukket munden. Held og lykke med den roterende ørredej, der med garanti vil kunne give dig mange fisk.
okt 9, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Knudshoved Odde i fugleperspektiv. Det er ikke svært at forestille sig hvor havørrederne står.
Sydvestsjælland byder på noget at landets mest varierede kystfiskeri, og sæsonen igennem kan de sølvglinsende flidspræmier fanges på det spændende stræk mellem Klinteby og Knudshoved. Her giver Frederik Hansen dig en rundvisning i sit barndomsvand.
AF FREDERIK HANSEN
MIN FØRSTE »RIGTIGE« HAVØRRED fangede jeg fra Klinteby en tidlig martsdag. Jeg husker det, som var det i går, selvom det efter nærmere eftertanke nok er 16 år siden. Der lå stadig is enkelte steder på stranden, på trods af at solen på dette tidspunkt havde fået mere magt. Denne dag var også én af de dage, hvor foråret langsomt, men sikkert viser dets kommen med en let vind akkompagneret af høj sol og cirka 7-8 grader.
Jeg gik ud på et rev, hvor jeg tidligere havde brugt meget tid efter hornfisk og også fået nogle mindre ørreder i maj året før. Det var min første tur på kysten det år, så optimismen var der. Jeg havde lokket min fader med ud, da jeg af åbenlyse årsager var rimelig prisgivet uden én til at køre mig. Revet var desværre optaget, men da jeg nærmede mig den anden kystfisker fortrak han, så jeg gik direkte derud. Jeg havde sat en orange Gladsax-wobler på, og allerede i andet kast var der fisk!
Fisken var klart bedre end de småfisk, jeg havde fanget året før, så temperaturen steg straks til noget over de 7-8 grader, der var i luften – og det samme gjorde pulsen. Fighten forløb heldigvis rimelig udramatisk og efter nogle minutter kunne jeg lande en flot overspringer på 2,9 kilo og 64 centimeter – en sand trofæfisk for den aspirerende unge kystfisker jeg var.
Der er store fisk på Sydvestsjælland – også over 5 kilo – men der er som på de fleste andre kyststræk langt mellem snapsene. Men med den rette pladskendskab og en masse tålmodighed kan det lade sig gøre. Fine fisk i moderate størrelser er der til gengæld godt med og dagsfangster på to-tre fisk eller mere er ikke ualmindelige.
Naturen på disse kanter er også virkelig smuk og varieret med lavvandede fjorde, lange odder og indbydende rev, krydret med et rigt fuglelig og frodigt landskab. Desuden har området en masse andre arter end havørred at byde på. Der er bl.a. aborre i Karrebæk Fjord, og regnbuerne er periodisk talrige, når efterårsstormene har raseret Musholm.
Forfatteren Frederik Eritsian-Hansen med en nydelig april-ørred på knap 2 kilo.
Havørredhotspots på Sydvestsjælland
Kystpladserne på Sydvestsjælland er talrige, og der findes noget for enhver smag. Området byder på lavvandede partier, der huser godt med fisk i foråret, og lange strømfyldte rev der altid holder i sommerhalvåret. Kort sagt – der er noget at komme efter året rundt.
Klinteby er en kendt plads, som er forholdsvis nem at komme til. Der er en stribe gode pladser på begge sider af en lille parkeringsplads, som ligger helt ud til vandet. P-pladsen ligger på vejen »Ved Strandskoven«, som du finder lige syd for Karrebækstorp. Man drejer til venstre af den lille vej ved et gult hus.
Min første ørred – og mange andre blev taget på det første »store« rev lige syd for parkeringspladsen. Her kan man gå et stykke ud og stille sig på et par store sten, der ligger ret ud for revet. Sørg for at dække vandet langs med kysten også, da fiskene, som på mange andre pladser, ofte står inde på lavt vand. Pynten eller revet ligger cirka 700 meter fra parkeringspladsen, men hele strækket ned til det er værd at fiske igennem. Ved lavvande er det muligt at komme ud og gå på 1. revle, men badekarrene på indersiden holder ofte også fisk, så husk at ligge et par kast indad. Dette stræk er desuden også en yndet plads for de forvildede regnbueørreder, som især er talrige ud for et lille skur ned til vandet. En grøn Flipper i 15 grams udgaven har stået for rigtig mange ørreder på denne plads.
Går man nordvestover, er der ligeledes 600-700 meter ud til den første pynt. Strækket her ser ikke videre interessant ud, og der samler sig tit en masse ålegræs under land afhængig af vind- og strømforhold. Men det kan holde fisk – og jeg kender bl.a. til en flot fire kilos herfra. Strækket nordvest for den første pynt er markant mere interessant, og her ligger pladserne stort set som perler på en snor de næste 800-1000 meter. Hele strækket bør affiskes, og der er også taget en del store fisk. Personligt har jeg hørt om en fisk på små seks kilo på dette stræk.
Havørredpladser på den sydvestsjællandske kyst. Illustration: Carsten Madsen
Enø er den næste plads, man kommer til, hvis man bevæger sig videre sydpå og passerer Karrebæksminde. Den første plads, man rammer efter broen, er en rigtig klassiker, nemlig Scheibels Hjørne. Bunden ud for er ekstremt varieret bestående af store sten, sandpletter, dybe render og flade plateauer. Ikke umiddelbart nemt for den uerfarne, men omvendt kan fisken stå rigtig mange steder, så det er bare om at få maskinfisket hjørnet og området umiddelbart syd for. På denne plads er det ikke usædvanligt at fange aborrer i sensommer og efterår, da disse trækker hen imod Karrebæksminde Fjord. Det er ikke mere end to år siden, jeg hørte om en aborre på lige over 1,5 kilo taget fra kysten her, samt en række fine kilosfisk.
Der er en fin parkeringsplads, når man kører ud for enden af Enø Kystvej. Scheibels Hjørne ligger her cirka en kilometer nordvest for. Går man til venstre for parkeringspladsen, bliver bunden lidt mere kedelig, men den kan dog holde fisk især i april, hvor tobiserne holder til her, da bunden er lidt mere sandet.
Dybsø Fjord og Svinø-renden har noget fint vand at byde på. Svinø Renden, som ligger for enden af Dybsøvejen er en fin plads, der ikke engang kræver waders. Her løber renden meget tæt under land, og der kan til tider være meget strøm, ligesom der desværre også kan være en del drivende ålegræs. Selve renden kan fiskes 500-600 meter ind mod fjorden fra parkeringspladsen, og fiskeriet kan være rigtig godt her. Der er dog primært tale om mindre fisk omkring målet, der bliver fanget her i de tidlige forårsmåneder.
Svinø-renden fungerer desuden fint som udgangspunkt for en bådtur. Der er nemlig en asfalteret rampe på et lille område ned til vandet, og her kan uden problemer søsættes de fleste både – også de større af slagsen, såfremt man har en 4×4, da rampen ofte lidt tilsandet. Jeg har brugt denne rampe flere gange, da Svinø Renden er et fint udgangspunkt for ture til Knudshoved Odde, der starter 7-8 kilometer herfra i direkte fugleflugt.
Fluefiskeri kan ofte være et effektivt våben til de smådyrsspisende sydvestsjællandske ørreder.
Knudshoved Odde har der altid været et eller andet dragende og fascinerende over. Selve Odden er 15 kilometer lang, og tidligere gik der bisonokser og græssede på spidsen. Disse er nu erstattet af de mere ordinære galloway-kvæg, der således udfører naturpleje af Odden. Ligeledes er Odden kendt for sin sjældne bestand af klokkefrøer. Det er ikke muligt at køre hele vejen derud, men man kan cykle ud til Draget, som er en stenet strandvold, og så gå de sidste tre kilometer ud til spidsen. Alternativt kan man, som jeg ynder at gøre, tage egen båd fra Svinø. En anden mulighed er at søsætte båden ud fra Vordingborg
Sydhavn, der ligger lige ved Masnedsund. Det er langt fra kun selve spidsen af odden, hvor fiskeriet er godt. Der er en masse spændende pladser på vejen derud. Pladser som på nordsiden i overvejende grad består af badekar og lavere vand, der egner sig rigtig fint til fluefiskeren. Fra Oreby Skov ud til selve Knudsskov, som er »enden af vejen«, hvad angår bilkørsel, kan der også fiskes. På denne vej findes der en masse stikveje, der fører ned til sydsiden. Hele området hernede er kendetegnet ved en masse badekar, der lige så tydeligt kan spottes fra Google Earth, så kast fra land først og bevæg dig dernæst ud på 1. revle.
Helt ude på spidsen af Knudshoved Odde er man rimelig sikker på at have det meste af området for sig selv. Det er nemlig ikke ret mange lystfiskere, der gider tage del lange tur, og derfor kan man også være heldig at opleve noget ret jomfrueligt fiskeri. Selve spidsen er et helt klassisk rev med store sten og typiske revler, men også ret dybt vand tæt på odden. Der løber ofte en god strøm, hvorfor pladsen også er en oplagt destination til sommerfiskeri.
Det undrer mig egentligt, at der ikke er flere, der tager turen herud som en lille sommer-udflugt, da man kan tage sovepose, liggeunderlag og en lille gril med under armen og have en seriøs chance for en grov sommerørred. Fiskeriet har historisk været godt i dette område efter sommerørreder i Juli – september – og forholdene er definitivt gode til det. Som tidligere nævnt er nordsiden af Odden præget af lidt lavere vand, hvor sydsiden har dybder på 2-4 meter ret tæt, og dette kombineret med en stærk strøm giver optimale forhold til sommer såvel som vinterfiskeri – en rigtig allround plads.
Kysten ved Sydvestsjælland er tit kendetegnet ved lidt småklinter.
Spinnegrej til havørred på Sydvestsjælland
Valget af grej til Sydvestsjælland bør være en smule lettere end hvad der normalt bruges til eksempelvis Østersøkysten. En 8-9 fods stang med kastevægt op til 25 gram og blink og woblere i størrelsesordenen 10-25 gram er at foretrække.
Ørrederne her lever primært af rejer/lopper, kutlinger, børsteorm og en gang imellem tobis. Ligeledes går ørrederne heller ikke så langt ude på disse kanter, så der er ingen grund til at hive det helt store kasteskyts frem. Mine favoritagn til området består af Boss blink i 12 og 16 gram, Mini Gobi i 8,3 gram, Gladsax 16 gram og Flipper 16 gram. Husk også gerne en ophænger flue a la kobberbassen eller Polar Magnus.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
Skal man helt ud på spidsen af Knudshoved, kan det være en fordel at tage turen i båd som her og så vadefiske det sidste stræk.
Rønnow med to fine fisk på 3,6 og 3,7 kilo.
Rampen ved Svinø en tidlig forårsmorgen. Så skal der fiskes.
