sep 8, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, LAKS, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Størrelsen er ikke så afgørende, når man har udkæmpet et mentalt slag for at få opnå succes. Det er denne skønhed et vidnesbyrd om.
Meget skal gå op i en højere enhed, når man fisker laks. Vejrforhold, vandføring og mængden af laks i vandsystemet, man fisker i, er ikke noget, man selv er herre over. De grundige forberedelser og en generel forståelse for vandet, man skal fiske, er derimod noget, man har mulighed for at arbejde med.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
FOR MIT VEDKOMMENDE er det en stor del af charmen ved laksefiskeriet. Fiskeriet er mangefacetteret, og når det kommer til forberedelserne, lægger jeg altid en ære i at forberede mig på enhver tænkelig situation.
Så da jeg endelig sad i bilen på vej mod Gaula sammen med min bror Martin og to gode venner, var det med stænger og grej til op over begge ører. Jeg havde fire forskellige spinnesæt og tre forskellige fluesæt med, da agnvalg og vandføring har indflydelse på, hvilket setup jeg foretrækker at gå med. Planen var, at jeg skulle fiske med spinnegrejet de første dage og forhåbentligt lande et par gode fisk. Derefter ville jeg forsøge mig med fluestangen i håb om at lande min første laks på flue.
På årets tur drømte jeg mig adskillige gange tilbage til mine to største laks fra Gaula på 114 og 115 cm.
Optimale lakseforhold – på papiret
Da vi ankom til elven sent om natten, virkede alt lovende. En stor flom på over 900 m3/sek. havde netop raset i elven, som nu var faldet til omkring 200 m3/sek. Dermed skulle vi starte fiskeriet i faldende vand efter en stor flom, hvilket som regel medfører et godt fiskeri. Vejrudsigten lovede os desuden en omgang regn midt på ugen, som skulle få elven til at stige endnu en gang. Det var derfor med sommerfugle i maven, at holdet på 9 mand lagde sig til at sove.
Den næste morgen og formiddag blev brugt på at få alle mand indlogeret. Derefter gik vi en god tur ved elven, da jeg gerne ville klæde de mere uerfarne deltagere på holdet så godt på til fiskeriet som overhovedet muligt.
Stykket vi skulle fiske de næste 6-7 dage, har jeg fisket 4 gange tidligere, og gennem årene har jeg været heldig at lande 4 storlaks på 112, 112, 114 og 115 cm samt en del fine fisk mellem 80 og 100 cm. Nogle af deltagerne på årets tur havde derimod ikke de store erfaringer med laksefiskeriet, og derfor gav vi os god tid til at snakke pladser og taktikker igennem. Til min store ærgrelse så vi stort set ingen laks springe, hvilket vi ellers plejer at gøre.
Dermed var det med en vis nervøsitet, at vi startede fiskeriet. Nerverne faldt dog hurtigt til ro, da min kammerat Thor havde held med at lande to laks på 65 og 85 cm inden for de første 20 minutters fiskeri. Han fiskede en plads, hvor vi før har oplevet at have kontakt til flere laks inden for kort tid. Dermed bar vi alle troen på, at vi ville få en fantastisk uge ved Gaulas stenede bredder.
Min kære Sportex Revolt Seatrout svigtede mig ikke, og den leverede varen i form af to fine laks. Den stang har efterhånden bragt mig mange store oplevelser ved Gaula.
Når hårdt arbejde er den eneste vej til laks
Vi tog desværre fejl. Resten af aftenen og det meste af den efterfølgende dag forløb uden et eneste hug. Min bror og jeg formåede dog sidst på aftenen at få et par gode fisk til at hugge på blink, men de slog sig desværre begge af krogen. Så på tredjedagen var vi alle ret demotiverede. Jeg forsøgte mig derfor med at udforske noget vand, som var svært tilgængeligt, og som ingen havde fisket af netop denne årsag.
Et langt tværstrømskast til klipperne på modsatte side af elven resulterede imidlertid i et godt flex i min Sportex Revolt Seatrout. Efter en intens fight viste det sig, at en fin hunlaks på 70 cm havde taget blinket. Hun fik hurtigt friheden igen.
Oplevelsen gav et lille moralsk løft til hele holdet, så der blev kørt på dagen igennem. Hen under eftermiddagen besluttede jeg at koncentrere mig om fiskeriet tæt på egen side i et stort sving, hvor vi havde observeret en bedre fisk springe et par gange. Jeg fiskede mig derfor i ro og mag ned gennem det store sving, og hvert eneste kast blev lagt ud med stor præcision for at ramme strømskellet helt rigtigt. For enden af linen havde jeg et mindre skeblink. Kastene blev lagt godt halvvejs ud i elven, hvor jeg lod blinket synke, før jeg påbegyndte indspinningen for netop at få et optimalt sving ved egen bred.
Mens jeg stod fordybet i tankerne om fiskeriet, faldt hugget, som jeg havde håbet på. Den stærke laks leverede derefter en fantastisk fight, som hele holdet overværede i silende regn. Til min store overraskelse var der ikke tale om en stor laks, da den fine hunfisk målte 93 cm. Efter et par hurtige fotos, fik hun friheden igen. I situationen følte jeg dog, at heldet nu var med os, men desværre var det ikke tilfældet.
Mistede laks – og trøstefisk
På trods af en meget ihærdig indsats resten af ugen, kom der ingen drømmefisk på land. Jeg mistede 3 fine laks, og min bror fik sig en lille trøstelaks på 53 cm. Det var ikke, hvad vi havde drømt om, men forholdene taget i betragtning, skulle man glæde sig over enhver fisk. Holdet på 9 mand endte med 5 laks på land samt en del mindre ørreder. Det var på ingen måde prangende, da vi som hold er vant til at lande mellem 20 og 30 laks i løbet af ugen.
På vej hjem i bilen reflekterede jeg lidt over fiskeriet, og jeg kunne ikke undgå at trække på smilebåndet. For selvom fiskeriet havde været en skuffelse, så havde ugen været en sund oplevelse for os alle.
Jeg tænkte: Hvis fiskeri altid var nemt og ligetil, ville det jo ikke være sjovt og underholdende. Uforudsigeligheden er netop det, som gør fiskeriet til noget helt særligt i min verden. Samtidig er det også de svære stunder ved fiskevandet, som bidrager til, at man udvikler sig som lystfisker.
Dermed endte jeg med at finde stor lykke i den umiddelbart mislykkede tur. Jeg følte, at turen havde lært mig mere om laksefiskeriet end de foregående års succes ved elven.
sep 6, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
Jens Bursell har fisket karper siden firserne – og har altid drømt om at runde drømmegrænsen på 20 kilo i Skandinavien. Efter mange års pause fra fiskeriet, beslutter han sig for at realisere sin gamle drøm. Følg med til de svenske skove, hvor han mindes de gamle dage bag karpestængerne – samt oplever en fantastisk session med masser af action. Det bliver til en del flotte fisk – og turen kulminerer, da han fanger en kæmpestor spejlkarpe, som med god margin forbedrer hans tiligere PR – samt indfrier ambitionerne til fulde.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk det er gratis at abonnere.
sep 3, 2023 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Rejsefiskeri
Big Carp Lake i Ungarn byder på et super karpefiskeri og rigtig gode faciliteter til en komfortabel fiskeferie. Følg med Benny Elling og hans kammerat til storkarpesøen, hvor alt kan ske.
AF BENNY ELLING
Godt ni måneders venten og forberedelser har endelig nået sin ende. Lidt over 3000 km er kørt, omkring 150kg foder er brugt, grejet er pakket ud samt rengjort, og man er ved at være med på søvn igen. Det eneste, der nu står tilbage, er minderne, billederne og historien om dette års karpetur til Big Carp Lake i Ungarn:
Lørdag morgen kl.7.00 er GPS’en indstillet til turens første pitstop nede ved Kochs Angelwelt i Tyskland. Det kan virkelig anbefales til alle at besøge denne butik. Ejeren er superflink, og der er mere eller mindre fuld sortiment af Nash, Trakker, Ridgemonkey, Korda mfl. Så der er rig mulighed for at blive en ufattelig fattig mand, inden man er ude ved bilen igen, hvor det der går op for en, at der ikke er plads i bilen til det nye stor indkøb.
En kæmpe skælkarpe på pladsen
Vi ankom til søen tidligt søndag morgen. Det var køligt med regn og blæst, så den første tanke for os begge to var – ååååhhh nej – endnu en tur med lortevejr. Vi nuppede lige et par timers søvn, inden porten gik op, så vi kunne blive lukket ind til søen. Klokken 8 gik porten op, og vi kom ind i fiskestuen, hvor vi begge stod og savlede lidt over trofævæggen. Efter kort tid ringede deres telefon med beskeden om, at der var fanget en stor fisk på plads 5, som ville være vores plads om lidt. Vi skyndte os derned for at se bæstet, og da vi kom til pladsen stod der en gut i vandet med en 28 kg skæller, og hans makker stod med endnu en på stangen og ventede på at få den ind. Så hvis ikke vi var klar før, så var vi det i hvert fald nu…
Med en hytte som denne er der lagt op til en komfortabel karpeferie.
Da ví var der, kunne vi næsten ikke vente med at få pladsen, så vi kunne komme i gang. Efter en kort gennemgang af søens regler og lidt hyggesnak over en kop kaffe var vores plads klar, så vi kunne endelig komme i gang med vores fiskeuge. Det meste af denne dag gik med at få pakket ud, stillet op, fundet 6 spots og få dem fodret op. Det regnede og blæste, så det var ikke lige drømmescenariet at sejle rundt ude på søen i. Vi fik dog så at vide, at det møgvejr som vi havde, var de sidste krampetrækninger fra et voldsomt stormvejr med lyn, torden og skybrud. De viste os en lille optagelse af en mand ovre fra den anden side af søen, hvis bivvy braste sammen under stormen, og det så ikke godt ud…
Ved søen er der både bivvy- og hyttepladser, og efter at have set denne lille optagelse var vi ret glade for vores hytteplads. Det er nogle super lækre hytter, hvor der er et lille soveværelse, eget toilet og bad, lille køkken, sofa, spiseplads og TV. Hytterne ligger lige ud til den bro som er på pladsen, så man har ikke langt at løbe, når bidmælderne skriger. Der er et lille hyggeområde med bål sted og siddeplads udenfor, så det var alt i alt en mega lækker plads med sublime faciliteter.
Den første karpe i nettet
Mandag morgen lå turens første karpe så i nettet – en flot skæller på 12.2 kg. Og kort tid efter landede vi endnu en skæller på 10.3 kg. Begge to var superflotte fisk, men ikke så store, som vi drømte om, når nu man ved, at der er karper op til 40 kg i søen.
Efter et par dage, hvor det havde blæst for meget til, at vi kunne komme ud med vores bait-både, og en dag hvor vi ikke kunne sejle ud på vandet i båden, klarede det op, og solen kom frem. Vi havde stadig vinden lige ind på vores plads, så vi håbede, at vi havde det spot, hvor de store fisk boede.
Evigt ejes kun det tabte – det gælder også med karper
Vi fik begge to endnu et par fine karper, som denne gang var lige under de 20 kg. Så vores fisk på pladsen ”voksede” stille og roligt. Igen skreg min bidmelder for livet, og der var endnu et run. Straks sprang vi i båden og sejlede ud på søen, og da den kom op fra dybet, kunne vi godt se, at den var lige lidt større end de andre. Hurtigt fik vi denne store fine skæller nettet og sejlet ind til broen, hvor vi skyndte os at ringe til søens vejemand: – Halloooo big fish – house nr. 5. Mens vi ventede fik vi fundet kameraet frem, så vi var klar til vejning, vand og billeder.
Kort efter fik jeg min nye PB over i søens vejeslynge, og hang den op i vægten. Da søens vejemand fjernede den cradle, som vi havde under vejeslyngen, for at den ikke skulle være i vejen, baskede karpen et par gange i slyngen. Et splitsekund efter var den tom, og så kunne vi ellers så stå der og se den flotte skæller svømme ud i dybet igen. Først da gik det op for mig, at det værste var sket. Vejeslyngen var bristet, og der var et stort hul i bunden af den.
Halloooo big fish … house nr. 5
Efter en krammer og en god iskold øl kunne jeg begynde at se fremad igen, og det varede ikke længe, før der var en bidmelder, som skreg for livet igen. Denne gang var det min makkers tur. – Jeg tror sku den er stor den her, sagde jeg idet vi sprang i båden og sejlede ud på søen for at tage fighten. Da den kom op fra dybet kunne vi se – at jep, det var en stor flot spejler. Vi fik den nettet, sejlet ind og denne gang vejet i vores egen vejeslynge, hvorefter vi ringede til vejemanden. Halloooo big fish.. big fish house nr. 5…
Det viste sig at være en super flot spejler på hele 25 kg. som ikke havde været fanget længe, så der var pludselig meget opmærksomhed på vores lille plads. Vejeslyngen holdt, og vi kunne nu komme i gang med billeder og vand. Masser af vand, og vi var begge to helt oppe at ringe.
Vi havde en uge ved søen og fik otte flotte karper hver. Undervejs mistede vi fem karper, hvor den ene af dem som sagt var under vejning. Min største blev en skæller på 22.5 kg, og min makker fik den flotte spejler på 25 kg samt en græskarpe på godt 18 kg.
Big Carp Lake er en betalingssø, som vi kender det her hjemme, men det er mest lokale, som kommer og tager et par dage ad gangen. De er slet ikke vant til, at folk tager en hel uge, og de er slet ikke vant til gæster fra Danmark. Faktisk så er vi kun det andet hold danskere som har besøgt denne perle i Ungarn.
sep 2, 2023 | Artikler, MALLE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Ebro rummer masser af små idylliske og ufremkommelig flodarme og sidekanaler, hvor man som her kan vadefiske med flyeringen på slæb – og på den måde komme frem til spots, der stort set aldrig fiskes hverken fra land eller båd.
Mallefiskeri er normalt noget man forbinder med bøjer og kæmpestore agnfisk – men der er andre muligheder. Mallerne kan nemlig også fanges på både spin og flue. Følg med Jens Bursell til Ebrofloden i Spanien, hvor der er gode muligheder for nogle de hårdeste fights fra flyderingen.
AF JENS BURSELL
SOLEN står højt på himlen, da vi endelig har fundet et sted at søsætte vores – set med malleøjne – noget spinkle fartøjer, og inden længe padler min ven Søren Beck og jeg af sted i flyderingene, som vi normalt bruger til havørred og mosegedder hjemme i Danmark. Allerede efter en halv time får Søren det første hug og kan kort efter lande en mindre malle på omkring fire kilo på sin Salt Shaker shad – en lille forførende rød/hvid gummifisk. Vi driver videre – og et par mindre fisk senere, når vi frem til nogle forførende udhængende grene, tæt på flodarmens udløb i Ebros hovedløb.
Jens Bursell med en fin spinnemalle på cirka halvanden meter taget på helt almindeligt jerkgrej og en SG Hering Shad. Med 15-40 grams jighoveder er man dækket ind til de fleste situationer.
Mallehug i flyderingen
Der er dybt helt inde under land og langs de stejle brinker, er piletræerne væltet ud i vandet, så det danner et 4-5 meter bredt uhæng. Midt på dagen står mallerne ofte helt inde under grenenes skygge, så det er et spørgsmål om at ramme så langt inde under grenene, som det er fysisk muligt. Og der er vitterligt tale om, at agnen skal ramme med centimeters præcision, for at komme ind i den forføreriske skygge under løvhænget.
Pludselig opstår der et lille hul, som giver en uhindret kastebane næsten helt ind til selve brinken, og min shad lander som den skal få centimeter fra land, så den når at synke ordentligt, mens den stadig er langt inde under grenene. Det her skal gi’fisk, når jeg lige at tænke, inden det giver et voldsomt ryk i min stang, et splitsekund efter shadden har forladt udhænget. Med tanke på hvor mange farlige grene og snags, der er inde under træerne, blokker jeg bremsen og lægger et massivt pres på fisken, der til alt held svømmer ud på åbent vand.
Grejet er mit helt normale danske jerkgrej – en 130 grams Edge stang og mit ABU Revohjul fyldt med 0,30 mm Penn line. Men det føles ikke helt som den sædvanlige mosegedde… På trods af stangens stivhed flekser den totalt sammen og fisken giver konstant nogle voldsomme ryk med hovedet, så det føles lidt á lá en gigantisk aflang aborre uden striber. Ude på åbent vand er det umuligt at løfte fisken, og det ender med, at fisken trækker rundt med flyderingen en stykke tid, inden jeg formår at presse den op i vandsøjlen. Fisken er nu tæt på overfladen over 4-5 meter vand, men det til trods kan jeg slet ikke se fisken på grund af det stærkt farvede vand, som er resultatet af de sidste par ugers voldsomme regnskyl i Pyrenæerne.
Spinnefiskeri efter maller kræver stor koncentration, når der skal rammes helt inde under de udhængende grene. Her er det Søren Beck der sender sin shad ind mod brinken, hvor storfiskene lurer.
Pludselig tager fisken et voldsomt udløb, men det bliver ikke langt, for da den når bunden og trækker udefter, trækker den bare flyderingen med – og sådan bliver det ved et par gange, indtil jeg omsider ser halen fra en fin fisk i overfladen. Fisken vælter rundt, så vandet står til alle sider, men efter lidt flyderingsakrobatik, hvor flyderingen roterer rundt i cirkler, mens jeg behændigt vifter med fødderne for ikke at vikle svømmefødderne ind i linen, lykkes det at få hovedet af fisken så langt ind, at jeg kan gribe den med et solidt greb i underkæben. Jeg binder fisken til min stringer snor i gællelåget, så jeg kan komme til land og få et billede af den malle, jeg altid har drømt om – nemlig en fisk taget på spin fra flydering. OK – det er ikke en gigant, men en superstærk fisk i omegnen af de halvanden meter giver nu alligevel en oplevelse, der helt udover det man normalt oplever fra sin flydering. Mere intenst bliver mallefiskeriet bare ikke. Under fighten er Søren drevet helt ud af syne, så der skal råbes og padles til lårbasserne syrer, inden der kommer fotografisk undsætning, så jeg kan få et billede af mit livs første spinnemalle, inden den svømmer retur til det grumsede vand, hvor den kom fra. AMBITIONEN er selvfølgelig en endnu større fisk, men nu er vi da godt i gang og har fået pejlet os ind på hvordan det skal gøres. Vores odds er dog desværre ikke optimale lige nu. Oprindelig havde vi timet vores ankomst, så det under normale forhold svarede til at ankomme lige efter legen – hvilket præcist som derhjemme til geddepremieren – betyder gang i den og masser af hugvillige fisk. Men – sådan skulle det ikke gå, for store regnskyl i bjergene havde med sit kølige vand forsinket legen, som nu netop skulle til at gå i gang. Og legende fisk betyder ofte at de er ekstremt svære at få til at hugge…
Mega grubs med curlytail som denne synker hurtigt – og er derfor super til at få hurtigt ned under grenene i strømmende vand.
Efter maller i ”junglen”
Dagen efter befinder vi os i noget, der minder om en jungle ved en lille flodarm. Langs bredden ligger der en uigennemtrængelig skov med slyngplanter, væltede træer og 4-5 meter høje tykninger af bambus. Igennem et vindue i det grønne kan vi ane floden, der risler gennem nogle små stryg ned i de mest idylliske lavvandede pools. Da vi kommer lidt tættere på kan vi se nogle flotte karper cruise dovent rundt på det lave vand på udkig efter føde. En del af fiskene er 8-12 kilo, men der er også rigtig store fisk på op mod de tyve kilo imellem. Pludselig ser vi det vi ønsker – halen fra en fin malle, der tailer mellem et par halvvejs sunkne træer. Fisken, der på en god dag måske er 20-30 kilo – er helt klart i færd med at fouragere på bunden. Jo længere nedstrøms vi bevæger os for at finde et sted at gå i land på den kommende drifttur, desto dybere og mere indbydende bliver pools. Fiskefeberen er på kogepunktet, da vi endelig har fået organiseret os, kæmpet os gennem vildnisset – og står klar med vores spinnestænger og flyderinge. Det er fristende med en gang dappefiskeri efter karperne – men for det første har vi ikke grejet med – og for det andet, er det mallerne vi er kommet efter. Som sagt så gjort. Til at starte med må vi trække flyderingene gennem de lavvande stryg, men inden længe bliver der dybt nok til, at vi kan begynde affiskningen. Det ene lækre sving afløser det andet – men uden den store aktivitet på nær et par mindre fisk. På et tidspunkt når jeg frem til set stort væltet træ, hvor en lille bæk render i floden på blot 70 centimeter vand.
Med et perfekt kast lander min shad 20 centimeter fra stammen og nærmest simultant med nedslaget udløses en lynsnar hvirvel på omkring to meter i diameter – idet noget stort tager gummidyret. Jeg gør modhug og når akkurat at mærke noget af vægten fra fisken, der efter at have vist sin massive hale i overfladen svømmer lynhurtigt mod mig. Jeg hjuler som besat på mit low-profile hjul, men når desværre ikke at få kontakt, inden linen bliver slap. Satans…Det er altid svært at bedømme et sådant hug, men personligt vil jeg skyde det til at have været en fisk i omegnen af de 35-50 kilo. Jeg er grøn i hovedet af bare ærgrelse, og det bliver ikke mindre af vores viden om de svære forhold lige nu. Men bare rolig hr. malle – jeg vender frygteligt tilbage.
Efter maller fra flydering i Ebro
Hele Ebrofloden byder på muligheder for at udfordre de store maller fra flyderingen – men det er især de mindre tilløbende, afsnørede eller øvre flodløb, som er mest oplagte til dette fiskeri. På de nedre dele af floden og de store reservoirer, kan vinden nemlig blive så voldsom, at det kan blive svært – eller meget anstrengende at fiske fra flyderingen. Optimalt er det på stræk med en svag strøm og godt med læ, så vindpåvirkningen er
minimal. Det er også tit her man finder de fleste fisk i en størrelse, der er realistiske at lande fra en lille flydering. Mallerne kan blive op til
100 kilo på de fleste stræk – men selv med fisk i 10-20 kilos klassen vil du være spændt godt for i din flydering… Man kan flyve til Barcelona og købe fisketilladelser lokalt i fiskebutikkerne – eksempelvis i Mequinenza – mallefiskernes hovedstad, der ligger på grænsen mellem Katalonien og Aragon.
Artiklen er oprindeligt fra Fisk & Fri 6/2024
Se hvordan Jens Bursell tog revanche i denne video på Fisk & Fris youtube.
Se mere om maller på spin fra flydering i Danmark her.
– og glæd dig til den nye video, der kommer på Fisk & Fris Youtube i september 2023, hvor Jens Bursell fanger ny PR-malle med – og dermed forbedrer sin rekord for den største ferskvandsfisk taget af en dansker på spin god margin.
Når der skal fiskes helt inde under træerne tæt på brinken og agnen skal hurtigt ned i det strømmende vand – er det shads med kileformet bug som disse
Herring Shads fra Savage Gear, der skal til. Her er den monteret med en Owner trekrog i 4 X wire for at kunne klare mosten, hvis en af de helt store hugger.
sep 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, SKALLE, Skallefiskeri
Christian Lang Jensen med sin fantastiske gråskalle på 1550 gram.
Gråskallen er ofte den første fiskeart, man stifter bekendtskab med, når rejsen ind i lystfiskeriets verden påbegyndes. Den ryger dog typisk i glemmebogen, idet man begynder at udforske fiskeriet efter andre arter. Ikke desto mindre er en stor gråskalle en spændende og udfordrende sportsfisk, man kan lede længe efter. Her får du fortællingen om en dag, hvor et mislykket karpesats endte ud i et sandt drømmefiskeri efter monsterskaller.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
SOM BØRN fiskede min bror, Martin, og jeg en del i en gammel kalkgrav, som lå inden for gåafstand fra vores hjem. Her tilbragte vi mange timer i jagten på skaller, aborrer og senere gedder.
Ifølge min far var jeg ikke mere end 3 år gammel, da jeg egenhændigt fightede og landede min første gråskalle. De efterfølgende par år blev tiden brugt på flådfiskeri med orm, og et hav af skaller og aborrer blev landet, inden geddefiskeriet for alvor fangede min opmærksomhed. Den dag i dag husker jeg tydeligt følelsen i kroppen, når flådet gik under og en flot gråskalle vendte sin blanke side til for stram line. Det var der, det hele startede for mig. Min største gråskalle fra den gamle kalkgrav målte 37 cm, hvilket er et ganske pænt eksemplar.
Siden da har mange andre fiskearter fanget min opmærksomhed, men jeg har altid elsket at fiske lidt skaller, når muligheden har budt sig. De seneste år har jeg fisket dem på flue, hvilket kan være utroligt underholdende, når de bedre fisk vil lege med. I denne sammenhæng er det blevet til en del fine eksemplarer mellem 500 og 700 gram, men en enkelt gang er det lykkedes mig at lande en gråskalle på 1100 gram fordelt over 40 centimeter, hvilket vist nok er en uofficiel dansk rekord på fluestang. En skalle af den kaliber er en utroligt sjov oplevelse på et let fluesæt.
Jeg skal dog blankt indrømme, at det er meget længe siden, jeg er gået målrettet efter gråskaller under medefiskeri. Det var heller ikke intentionen, da min bror Martin og jeg tog afsted på årets anden karpetur ved Blue Rock.
Martin poserer her med sin kæmpeskalle på 43 cm og 1550 gram.
Det store Sportex Predator-net, hvor selv en kæmpeskalle ser lille ud, blev flittigt brugt denne dag.
Held i uheld gav storskaller
Karpefiskeriet er forholdsvist nyt for os begge, og da vi kun havde mulighed for at fiske i de lyse timer en enkelt dag, vidste vi godt, at vi havde oddsene imod os. Men fiske det skulle vi, så vi fik hurtigt lagt to rigs i vandet over nogle lavvandede områder. Desværre havde vi først på dagen svært ved at holde de russiske stører fra vores rigs, selvom vi fiskede med 15 mm Coco & Banana Popups i solide PVA-poser med mindre pellets tilsat en sød smag.
Derfor flyttede vi vores rigs af flere omgange for at komme udenom de russiske stører. Det lykkedes til sidst, og vores rigs fik fred for en stund. Ud af det blå fik vi et hidsigt run på stangen nærmest sivene, og denne gang havde en mindre karpe samlet den ene popup op fra bunden. Desværre formåede fisken at smide krogen. Rigget blev lagt ud i samme område, og endnu en gang faldt der ro over stængerne. Timerne gik, og alt åndede fred og idyl.
Monsterskaller på pladsen
Da vi nåede hen sidst på eftermiddagen, havde vores rigs ligget stille hen en rum tid. Det ændrede sig dog pludseligt, da den ene bidmelder gav lyd fra sig. Det var ikke noget voldsomt udløb, men loddet blev dog flyttet rundt derude. Martin var hurtigt ved stangen, og fik kontakt til fisken. Det var tydeligt, at der ikke var nogen kæmpe fisk for enden af linen, men den formåede dog at skabe et pænt flex i min Sportex Advancer Carp i en tre punds-version.
Fisken suste rundt foran os, og da vi pludselig fik den at se, gik det stærkt med at finde landingsnettet frem. Aldrig havde vi set så stor en gråskalle. Den målte hele 42 cm og vejede imponerende 1350 gram.
Efter et par fotos, fik den friheden igen. Vi var særdeles overraskede over, hvad der netop havde taget vores 15 mm pop-up tæt på sivene. Jeg fik dog hurtigt lagt rigget ud på pladsen igen, og der gik ikke længe, før bidmelderen gav lyd fra sig endnu en gang. Jeg satte mig derfor ved stangen for at kunne løfte den på det rette tidspunkt. Endnu en gang havde en imponerende gråskalle taget agnen, og denne var både længere og rundere end den første. 43 cm målte den, og vægten stoppede først ved 1500 gram. Jeg var mildest talt målløs.
Christian med sin 1500 grams skalle. – Selvom hans Sportex Advancer Carp stænger var lidt af et overkill til gråskallerne, så flexede de dog ganske pænt, når de store gråskaller tordnede febrilsk rundt i den anden ende af linen.
Skallefiskeri – som børn igen
Vi skyndte os at undersøge den gældende danske rekord på mobilen, og da vi så, at den lyder på 1700 gram, var vi ved at tabe kæben. Vores mislykkede karpesats havde ud af det blå udviklet sig til et regulært drømmefiskeri efter kæmpestore gråskaller. Nogle vil måske grine lidt af, at man kan komme op at køre over et par gråskaller, men i mine øjne har alle fiskearter noget spændende at byde på – især når der er tale om trofæfisk af en given art.
Så vi nød de næste timer, hvor den ene imponerende skalle efter den anden tog vores rigs. Vi endte med seks skaller over 40 centimeter samt nogle stykker under. De seks over 40 centimeter vejede alle over kiloet. Martin endte med en personlig rekordfisk på 43 cm og 1550 gram, og jeg fik et pragteksemplar på 44 cm, som også trykkede vægten ned på 1550 gram.
Vi havde uden tvivl oplevet noget unikt, selvom det på ingen måde havde været intentionen. På vej hjem i bilen var humøret højt, og vi følte os måske lidt som Martin og Christian på 6 og 8 år efter en tur i den gamle kalkgrav nær vores barndomshjem. Dengang udløste enhver skalle stor eufori, og det samme havde bestemt været tilfældet denne dag. Vi havde fået bekræftet, at man aldrig må blive for gammel til at glæde sig over noget så uventet som en kæmpeskalle på en karpetur.
Læs om en anden tur til samme vand, hvor Christian fik en kæmpeskalle på 1650 gram her.
aug 31, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, SANDART, Spinnefiskeri
Artikelforfatter Jörgen Larsson med en af sine mange store sandarter. Det er prægtige men sårbare fisk som denne Jörgen gerne vil sende sikkert retur.
Flere og flere sandartfiskere praktiserer catch and release, men det er desværre ikke altid den ømtålelige fisk klarer strabadserne. Her giver Jörgen Larsson fra Team Westin dig nogle retningslinjer til korrekt håndtering af sandart samt opskriften på hans snedige genudsætningsværktøj »Sandartfrelseren«.
AF JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG ROBIN EKMAN
MANGE SANDARTFISKERE har sikkert prøvet at genudsætte fisk, som ikke kan svømme ned igen. Nogle gange sker det også, at sandarter, som virker friske og stærke, dykker mod bunden, for så igen at flyde til overfladen efter kort tid.
Selvom sandarten har et sejt og robust udseende, er den betydeligt mere ømtålelig end mange andre arter. Jeg har set erfarne medefiskere, der er vandt til at håndtere hårdføre karpefisk, anbringe sandarter i en karpesæk og sejle dem i land for at veje og fotografere dem. Det ender næsten altid med, at sandarten dør. Jeg har intet imod, at man hjemtager en spisefisk, men jeg fortrækker, at det er de mindre eksemplarer og vil nødigt stå med en stor sandart som ufrivilligt skal hjem til gryderne. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig 100% mod dette scenarie – for nogle gange sidder krogen bare uheldigt. Men en stor del af glæden ved fangsten af en stor sandart forsvinder for mig, hvis den dør unødigt.
Sandartfrelseren er nem at lave, men husk loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt.
PROBLEMET MED DE SKRØBELIGE SANDARTER er klart størst i sommerhalvåret, og det er primært hos de store fisk, som kæmper hårdt og ophober mælkesyre i det varme vand. Selvom fiskene måske kun hugger få meter fra overfladen, plejer de at dykke under fighten, og det er ikke ualmindeligt, at de når ned på 10-15 meter, som de derefter skal fightes op fra.
Når fisk tvinges op fra dybt vand mindskes dens omgivende tryk, hvilket bevirker at luften i svømmeblæren ekspanderer. Med mindre individer, der hurtigt bliver »kranet« til overfladen, risikerer man i værste fald, at øjnene popper ud og svømmeblærer trænger op i svælget. Sådanne fisk overlever ikke og må derfor aflives. »Fordelen« med de større sandarter er, at de ikke kan presses op lige så hurtigt. Man skal naturligvis ikke lade fighten trække i langdrag, men de tungere og stærkere fisk tager selvsagt længere tid at fighte til overfladen. Dette betyder dog ikke, at storsandarten vil være upåvirket af en hård behandling.
Selvom vejning og fotografering forgår i lyntempo, kan de være svære at genudsætte. I visse tilfælde er det umuligt for sandarten at svømme ned på den rette dybde; fisken kæmper og forsøger, men orker ikke at komme ned, da luften i svømmeblærer tvinger den til overfladen som en prop. Et trick ved genudsætning af disse fisk, er at kaste dem tilbage med hovedet først. Når sandarten rammer overfladen, plejer den nærmest at eksplodere i et hurtigt dyk mod dybet.
GENNEM ÅRENE har jeg haft flere dårlige oplevelser med sandarter der ikke har overlevet, og selvom det er sjældent, er det lige sørgeligt hver gang. For at minimere antallet af døde fisk har jeg udviklet »Sandartfrelseren«. Jeg har nu brugt den et par sæsoner, og den fungerer fremragende. Hvis sandartens mave er opsvulmet, kan du fire den ned i dybet med sandartfrelseren. Man fæster klemmen i munden på fisken, firer den ned til fangstdybden eller lidt dybere, venter 15-20 sekunder og rykker derefter til så fisken frigøres. Hvis alt går efter planen, svømmer sandarten videre mod bunden, når den er fri af klemmen.
Tanken med redskabet er at hjælpe fisken ned på en dybde, hvor den ikke lider under trykket på samme måde som i overfladen. Det er desværre mislykket nogle få gange, men i de fleste tilfælde klarer sandarten sig godt. Jeg har sågar genudsat en tryksyg sandart, for siden at genfange den året efter. Sandartfrelseren fritager dig imidlertid ikke fra ansvaret, hvis fisken skal genudsættes – og den skal ikke bruges som undskyldning for at fiske for dybt. Det er svært et fastlægge præcist hvor grænsen går. Jeg har sat min grænse ved 10-11 meter, da en for stor andel af fiskene får problemer, når de fanges dybere. Det er desuden »god latin« at blive nogle minutter i området, hvor fisken er genudsat, for at sikre sig at den ikke kommer til overfladen igen.
Sådan laver du Sandartfrelseren
Sandartfrelseren er nem at lave. Brug en limklemme fra et byggemarked. Fjern de bevægelige plader længst ude på kæberne og bor et hul i begge håndtag med en diameter på 3-4 millimeter. Tråd en 1-1,5 millimeter nylonline igennem det øverste håndtag, og fastgør den derefter på det nederste håndtag med en wirecrimp.
I den anden ende af linen bindes en kraftig svirvel 10-15 centimeter over klemmen. Tråd derefter en ny nylonline igennem nederste håndtag og fastgør den på det øverste håndtag. I den modsatte ende bindes en grov og solid hægte 10-15 centimeter under klemmen. Monter et lod på cirka et kilo i hægten. Loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne hale en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt, når klemmen skal trækkes åben. Monter til sidst 15 meter kraftig nylon eller fletline i den øverste svirvel. Din sandartfrelser er nu klar til brug.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
Sandartfrelseren er monteret i munden på en trykpåvirket sandart, der nu er klar til at blive firet mod bunden.
aug 30, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Christian Lang Jensen med sin flotte 121 cm gedde taget på spin i Lapland.
At udforske nyt vand er spændende og ikke mindst udfordrende – især uden brug af elektroniske hjælpemidler. I sådan en situation er man nødt til at trække på sin intuition og erfaring samt andres lokalkendskab. Ofte udebliver de gode fangster, men nogle gange tilsmiles man af lykken. Tag med til Lapland.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
PÅ MIN SENESTE TUR TIL LAPLAND, hvor jeg var afsted med min bror og to gode venner, stod den på det helt enkle geddefiskeri efter fire dages uforglemmeligt stalling- og ørredfiskeri, som du har kunnet læse om her på fiskogfri.dk tidligere på måneden. Alt vi havde til rådighed, var to joller med to små benzinmotorer. Dermed skulle der kastefiskes med spinnestang samt fluefiskes efter gedder i tre hele dage, hvilket passede mig særdeles godt.
Jeg foretrækker at fiske gedderne aktivt uden brug af en masse elektroniske hjælpemidler, og jeg nyder i fulde drag, når jeg skal lære et nyt vand at kende. Vi startede dog ikke helt på bar bund, da min gode ven Rasmus, som var turleder, har fisket området tidligere.
Lokalisering af gedderne og vigtigt lokalkendskab
Vi havde på forhånd en formodning om, at vi kunne finde nogle gode gedder over en til tre meter vand. Her var mit vigtigste hjælpemiddel et par gode polaroid solbriller, så jeg havde mulighed for at danne mig et overblik over det undersøiske landskab.
Rasmus indledte med en introduktion til nogle af de pladser, hvor han før har fanget gode fisk, hvorefter vi lagde ud med at fiske ved udmundingen af en elv. Her skabte mange store sten og masser af byttefisk de perfekte betingelser for gedderne.
Det resulterede i en række fine fisk til os alle den første aften. Min kammerat Brian fik sig endda en ny PR-gedde på 95 cm, og jeg var heldig at overliste en smuk 103 cm madamme på fluestangen. Vi var derfor fortrøstningsfulde, da vi stævnede ud den næste morgen. Planen var, at vi skulle drive over et stort stenplateau, som tidligere har kastet flotte fisk af sig. Rasmus forklarede imidlertid, at der ikke altid står store fisk på plateauet, da den rette vandstand og vandtemperatur samt fødetilgængeligheden er afgørende for, om de store damer opholder sig over det lave vand.
Der var en del vind denne dag, og dermed drev vi meget hurtigt hen over plateauet. Det gjorde det svært at danne sig et overblik over plateauets udformning, og andendagen endte desværre kun med en håndfuld mindre gedder. Min bror Martin fik sig dog en flot aborre på 44 cm på flue. Den inhalerede den store flashflue i det spritklare vand for næsen af os, hvilket var en fed oplevelse. Vi fik desuden lidt mindre stallinger og aborrer samt tre søørreder op til 44 cm. De blev fanget på det lette fluegrej og UL-spinnegrejet, hvilket var særdeles underholdende. Dagen havde dog ikke boostet vores selvtillid i relation til gedderne, så på tredjedagen fyldte hyggen mere end fiskeriet fra morgenstunden.
Gedder omkring meteren er en sand fornøjelse på fluestangen. Denne smukke dame målte 103 cm, og hun tog en hurtigt fisket flashflue lige under overfladen.
Tilbage til gedde-plateauet
Jeg besluttede imidlertid at afsøge det store stenplateau endnu en gang, mens de andre fiskede fra land. Vinden havde lagt sig en del og tilmed vendt sig 180 grader. Dermed kunne jeg nu drive over det lave vand med solen i ryggen. Det gav mig en langt bedre fornemmelse af plateauets udformning, da det var nemmere at se ned gennem vandet.
Jeg konstaterede hurtigt, at der et stykke inde på plateauet strakte sig en lang kam, hvor stenene lå en halv meter under overfladen. På hver side af denne stenkam var vanddybden en til halvanden meter, og flere steder var der åbne sand- og gruspartier med en del vegetation. Disse åbne pletter var omgivet af store sten. Jeg besluttede derfor at sejle båden op til enden af plateauet for at tage et langt drev inden for kasteafstand af stenkammen.
Hver gang jeg drev lidt for langt ud over det dybe vand, bakkede jeg jollen et stykke tilbage mod stenkammen. Jeg havde en fornemmelse af, at gedderne her havde gode betingelser for at angribe intetanende byttefisk, som kunne tænkes at trække på langs med stenkammen.
Kast på kast blev lagt ud i retning af stenkammen, men jeg brugte også tid på at affiske det dybere vand ved yderkanten af plateauet. Timerne gik, og jeg hverken så eller mærkede noget – ud over et par sten.
Da stenen blev levende
For enden af min 0,20 mm Climax Carat 12 fletline havde jeg en Climax Ultra Flexsteel Leader 7×7 på omkring 60 cm. I hægten sad en ubelastet Pig Shad Junior i 15 cm. Jeg benyttede min nye Sportex Nobun Vertical på syv fod med kastevægt fra 11 til 53 gram til at sende agnen afsted. Det lette setup med en samlet vægt på 290 gram for stang, hjul og line gjorde, at jeg problemfrit kunne fiske effektivt i flere timer uden en eneste pause. Så selvom jeg intet havde set eller mærket, var motivationen helt i top, og jeg kløede på.
Pludselig skete det, jeg havde drømt om. Efter et langt kast ind mod stenkammen følte jeg, at jeg ramte en sten – endnu en gang. Tilslaget faldt øjeblikkeligt som en ren og skær refleks, og da jeg mærkede, at intet gav sig i den anden ende, troede jeg et øjeblik, at den lille agn havde kilet sig fast under en sten. Men da ”stenen” pludselig eksploderede i overfladen, var jeg ikke længere i tvivl om, at jeg havde fat i en særdeles god gedde.
Den grove dame gik derefter meget tungt, og da hun begyndte at tage udløb ind mod stenkammen, piblede sveden frem på min pande. Jeg var nødt til at holde stangen højt for at undgå at skære linen på sten, hvilket fik den store dame til at vride sig i overfladen af flere omgange. Det var på ingen måde optimalt, men jeg havde intet valg.
At se en grov aborre på 44 cm tage fluen for næsen af en i krystalklart vand, er en fed oplevelse!
Storgedden kom i nettet
Minutterne gik, og da hun endelig besluttede at svømme mod båden, var jeg klar med mit store Sportex Predator-net. Heldigvis svømmede den prægtige fisk direkte ind i nettet, da jeg for anden gang forsøgte at lande hende. Derefter gik hun amok med det resultat, at krogen slap sit greb i underkæben. Jeg havde svært ved at fatte, hvad der netop var sket. Mit sejrsbrøl gjaldede ud over hele søen, så gutterne på land fløj op.
Under fighten var jeg drevet en del tættere på land, hvor de andre fiskede. Derfor besluttede jeg at sejle de sidste 50-60 meter ind i ro og mag med den prægtige fisk i nettet ved siden af båden. Dermed kunne jeg håndtere hende ude i vandet, så hun ikke led overlast på nogen måde.
Målebåndet strakte sig 121 dejlige centimeter, og vægten stoppede ved flotte 12,5 kilo. Det var dermed en tangering af min længste gedde nogensinde. Hun var dog et par kilo lettere end min tungeste gedde til trods for, at hun var i fin sommerform.
Jeg var ikke til at skyde igennem resten af dagen. Da vi genoptog fiskeriet, lykkedes det Rasmus at lande en flot madamme på 99 cm. Jeg fik yderligere to på 97 og 100 cm, og Martin var uheldig at miste et par gode fisk. Han beklagede sig dog ikke, da vi tidligere på ugen havde haft et uforglemmeligt nymfe- og tørfluefiskeri efter store stallinger og bækørreder. Alt i alt var det en perfekt afrunding på en uforglemmelig uge i Lapland.
Se den flotte og stemningsfulde video fra turen på Fisk & Fris Youtube kanal her.
aug 29, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS
Rune Haltorps bud på en smoltimitation. Konceptet bygger primært på gentagende hackler op langs krogskaftet, og evt. som her videre ned af en extended hookshank.
Laksen er en forunderlig fisk omspundet af traditioner. Rune Haltorp har en utraditionel indgang til laksefiskeriet – og giver dig her sin opskrift på laksesucces i strømvand med imitationsfluer.
AF RUNE HALTORP
LAKSEFISKERIET kan være svært i august. Det er varmt, og der er sjældent meget vand i elvene. Laks og havørreder har sæsonen igennem set fluer dagen lang. Storlaksen lader størstedelen passere uden den store opmærksomhed, men lige pludselig er den der.
Det seje træk i linen, fluestangen rejses til fuld kontakt – fighten er i gang. I denne artikel vil jeg gennemgå mit imitationsfiskeri efter laks og det essentielle i at fluen tilpasses vandets hastighed, så fluen på bedste vis imiterer vandets »byttedyr« under flest mulige forhold. Det er en indgangsvinkel til laksefiskeriet, som har givet mig mange fisk. Hvad enten det er i de jyske åers charmerende stille partier, eller i Norges vildt brusende fosser og blanke nakker, skal fluerne tilpasses forholdene, som de bliver præsenteret i – og du må hellere skifte fluen én gang for meget end én gang for lidt.
Til de mere selektive sensommerfisk, kan man med fordel anvende mindre og mere sparsomt dresset fluer.
Laksefluer der udløser i hugrefleksen
Fluerne til laks har i lang tid været kreeret med omdrejningspunkt i hugrefleksen hos nystegne fisk. Synet af Jungle Cock og farvestrålende vinger er overvældende, når æskerne åbnes, hvilket medfører en form for »Random« imitationens krop. Derved opnås flere effekter, som styrker bedraget. Kraftigt fremtrædende gæller på fluen, dækket under et lidt udstående gællelåg, er en udslagsgivende faktor og de sorte bånd ned over fluens krop, giver en virkelig lækker 3D-effekt sammenlignet med traditionelle laksefluer. Imitationens levende flanker af CDC hackler, pulserer levende og afslører lejlighedsvis underkroppens pragt i små glimt henover strømhvirvlerne.
Overvingen laver jeg oftest af polarræv eller gedehår til de roligere vande. Det er vigtigt, at tilpasse vingens spændstighed til det pågældende vand, man fisker i. Jo højere hastighed på vandet, desto »stivere« skal vingen være for ikke at kollapse under vandtrykket. Undervingen er ganske tynd i sin konstruktion, og har til formål at dække over flankernes hackler. Jeg har haft stor succes med at bruge materialer med et islæt af gult til undervingen.
Konceptet er ideelt til dækning af hvilepladser i de norske elve og ikke mindst de rolige jyske lakse og havørredåer, idet den i rette størrelse imiterer laksens yngel, som befinder sig her. Opgangslaksen – især hannerne – forsvarer deres revir med stor aggressivitet, og en lille smolt i synsfeltet bliver hurtigt fortrængt eller ædt. De mindre varianter imiterer småfisk og er mere velegnet til varmt og klart vand, hvor de diskrete fluer kommer pulserende ind i laksens domæne som et lyn fra en klar himmel – noget der kan få selv den mest træge sensommerlaks til at hugge.
En smuk efterårslaks fra en nordsvensk fjeldelv.
Det praktiske fiskeri
Når jeg fisker de mindre fluer sent på sæsonen, er det ofte for enden af et relativt langt forfang, men det er som nævnt altafgørende, at materialerne på fluen er tilpasset vandhastigheden på det stræk, man fisker. Bliver vingen presset for meget ned af strømmen, fisker fluen ikke optimalt. Omvendt vil et for kraftigt hackle give et busket og unaturligt udtryk.
Præsentationen af fluen er vigtig. Jeg kaster altid fluerne ud på helt strakt line. På den måde fisker fluen fra det sekund, den rammer vandet. Fisker man i lidt hurtigere vand, kan man med fordel belaste fluen en anelse med fx kobbertråd. Omvendt kan man på de roligste partier eksperimentere med at give fluen et mere pulserende liv, ved at nøkke lidt med stangen. Ved linebuens udstrækning og ved små nyk i linen, åbner og lukker hacklerne sig, og giver et livagtigt indtryk.
Rune er stor tilhænger af at tilføre fluen materialer med et islæt af gul på bugsiden.
Sådan bindes 3D-Haltorp
Start med at binde halen ind med to modsat liggende hanehackler. Herefter bindes eventuel belastning ind. Kroppen tørnes af tinsel eller en god fyldig dubbing med iblandet flash. Lav ophold for hver tværgående hackle. Når kroppen er bygget, indbindes vingen, som med fordel kan bindes ind af flere omgange, så den består af kortere og en anelse stivere hår nederst og længere men blødere hår øverst.
Dernæst indbindes en undervinge i lyse nuancer tilsvarende det efterstræbte byttedyrs bug. Til sidst indbindes lidt rød marabou samt tilpasset »gællelåg« af eksempelvis hanehackle. Fluen lakeres og er klar til brug.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
aug 28, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fjordens smalleste sted er ved Aggersund. Strømmen bliver kraftig og ørrederne patruljerer på kanten af sildestimerne, når disse vandrer i marts-april.
Den østlige del af Limfjorden byder på en perlerække af fiskepladser, hvis strømrender kaster store mængder fuldfede havørreder af sig. Her får du pladserne fra Aggersund til fjordens udmunding i Kattegat.
AF BO JENSEN
FISKEN GÅR TUNGT ude i strømmen og belært af tidligere fejltagelser, lader jeg den arbejde på dybere vand nogle meter fra kanten til det lave, hvor jeg befinder mig. Så længe den arter sig roligt, gælder det om at være tålmodig og tappe den for kræfter ved at lade den gå og give den lov til at tage line, når den vil. Der går flere minutter inden jeg ser den vende få meter fra stangspidsen. Pulsen stiger. Den er stor, måske over 3 kg og tyngden kan mærkes i udløbene, der langsomt svinder i styrke. Anden gang fisken viser sig tæt på, er det »for« tæt og den flommefede limfjordsørred glider i netposen. Ormeimitationen sidder solidt i saksen og fisken når at brække et par ufordøjede børsteorme op, inden nettet med fisken lægges til rette på det opskyllede ålegræs ved strandengen. Jeg er ved en kendt plads ved fjorden, vinden er svag i sydvest og det faldende vand går med små krappe krusninger. I forårssol og lun vind kan 62 cm sølv bare ikke blive flottere eller for den sags skyld mere velkommen.
Hvor finder du havørrederne i Limfjorden?
Vandskiftene har på hele strækket fra Aggersund til Hals skåret dybe render og det »ved« ørrederne alt om. I de seneste år er ålegræsset og muslingerne mange steder heldigvis i fremgang. Det er vigtige opvækstområder for krebsdyr, tobisyngel og andre af havørredens byttedyr. De store lave arealer huser store populationer af rejer og børsteorme. Produktionen af sidstnævnte er visse steder enorm og bidrager til ørredernes første store ædegilde først på året. Ormegildet giver hurtigt fiskene et tiltrængt proteintilskud og hjælper væksten i gang efter vinterens knaphed på føde.
For besøgende fiskere, der er vant til østjyske, fynske og sjællandske pladser med blæretang og stenrev, vil denne del af fjorden sikkert virke kedelig og monotom, men lad dig ikke narre. Hvad mange af pladserne mangler i charme har de i rigt mål i mængden af fisk… det gælder bare om at ramme dem.
Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne. Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.
Fisk havørred i strømrenderne
Strømrenderne virker som magneter på havørreden. Ved faldende vand i foråret skylles millioner af kubikmeter vand ud gennem renderne og gydende børsteorme og andet havørredguf følger med. Især når solen har haft sin indvirkning på det lave, kan man opleve et fint fiskeri, når de chanceløse fødeemner skylles ud og bliver en del af naturens egen foderautomat.
På bestemte pladser virker strømrenden som en tragt, hvor fiskene skal passere et begrænset område for at nå ud på det dybe og sikre. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at studere tidevandstabellen på forhånd. Gør man ikke det, skal man enten hedde Højben eller have rigtig god tid og megen tålmodighed, da der som bekendt er en rum tid mellem høj- og lavvande. Mange sværger til fiskeri omkring vandskiftet. Det er som om fiskene øger aktiviteten ved vandvendingerne, hvor man ofte vil se fiskene vise sig i overfladen.
Affiskning af strømrenden er ikke specielt krævende. Det kan godt betale sig at gå lidt inde på den lave side og affiske kanten til renden. Jeg har flere gange oplevet at ørrederne står og hviler sig på kanten af den stærke strøm. Ved meget stærk strøm kommer der hvirvler bag støvlerne og når det er tilfældet, gør man klogt i at holde god afstand til renden.
En transparent rejeimitation frister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.
Havørredgrej til Limfjordens strømrender
Grejet til fiskeriet i strømrenderne er simpelt let kystgrej, men endegrejet kan med fordel opskaleres en smule i forhold til det, der anvendes i den øvrige del af fjorden. Strømmen kan være ekstrem, vadning skal foregå med forsigtighed og agnen skal ned i vandsøjlen for at fiske effektivt.
En del spinfiskere går med 21-24 gram, men 8-12 gram tager også fisk. Sølv, perlemor og grønne farver er velfangende. Specielt vil jeg fremhæve Møresilda 15 og 18 g, Toby 7-20 g. samt tobislignende blink og woblere. Fisker du bombarda, så vælg en synkende udgave, strømmen skal nok holde det fri af bunden. Brug gerne en belastet flue. Juletræet, Flammen, rejeimitationer og selvfølgelig lange efterligninger af børsteorme fungerer godt på disse kanter.
Fluefiskerens valg af line kan være udslagsgivende. Mindst en hurtig intermediate skal der til for at trække fluen lidt ned. Ved kraftig strøm er det som at fiske i en elv. Det kan man udnytte ved at kaste lidt »opstrøms« og få lidt mere dybde på fluen inden den begynder at svinge.
Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.
De bedste havørredpladser i den østlige del af Limfjorden:
EGENSE DYB OG VEJDYBET ved Limfjordens udløb i Kattegat er meget typiske strømrendepladser, som fisker godt ved faldende vand. Parkering for enden af Sandgravsvej i Egense på sydsiden af fjorden. Der er 900m til det fiskbare vand, men er ofte besværet værd. Der kan fiskes på en 3 km lang strækning og renden er mest markant i bunden. Der fanges i blandt nedgængere, der kommer fra en af fjordens åer. Disse bør dog genudsættes. I renden som afvander et stort lavvandet område viser fiskene sig ofte, men det er langt fra altid de er hugvillige. I renden kan der træffes kutling, tobis og sild foruden rejer og orme.
I ekstremt lavvande og i vejr med god sigtbarhed kan man vade til næste strømrende 900 m. længere mod øst. Gå aldrig derud alene og helst med en der kender området. Der kan forekomme havgus og du kan let miste orienteringen. Af samme grund skal flydering og pontoon anvendes med grundig omtanke.
HALS er endnu en kendt plads, hvor fiskeriet øst for havnen er præget af mere traditionelt vadefiskeri. Der er rimelig variation med bl.a. ålegræs nogle hundrede meter fra starten af stykket. Efter min mening en ret undervurderet plads, som har givet pæne fisk. Der er tankevækkende kort afstand til sejlrenden, som kan bugne af sild.
Nørredyb ved Egholm. Din fisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på begge sider af øen.
NØRREDYB VED EGHOLM nås fra nordsiden hvor man parkerer ved Nyborgvej. Der vades få hundrede meter ud mod Egholm, hvor man støder på strømrenden Nørredyb, som ligger i forlængelse af Ryås udløb. Det populæreste stræk ligger ved pælerækken i kanten af rendens sydside, men rigtig mange fisk fanges uden for dette område. Her kan være mange fiskere, men hvis man søger lidt til en af siderne er der som regel god plads. Hvis du holder lidt afstand til kanten har du chancen for at fiske til ørreder, der patruljerer på selve kanten. Nørredybet fiskes efterhånden oftere fra Egholmsiden, hvor det er nødvendigt at sejle med den lille Egholmfærge for at nå pladpladsen. Her kan pladserne være godt besøgt.
HALKÆR BREDNING har flere fredninger, men mellem dem er der masser af pladser, som ikke fiskes så ofte. En af de gode pladser er hvor den gamle vej gik. Der er en stejl kant på østsiden, hvor vejen gik og et stort dybt hul udfor. Mod vest er der lidt hårdere bund, hvor der er masser af kutling. Halkær Bredning plumrer let op ved hård vestenvind. Der parkeres ved Sebbersund.
VED GJØL vades der et par hundrede meter til det dybere vand med ålegræs. Der er meget ålegræs og fra april-maj kan det være et problem med drivende græs. Vader du mod nordøst finder du et spændende let kuperet område. Parkering ved fjorden på Isbakkevej.
De langnæbbede invaderer fjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens
aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.
KLITGÅRDS FISKERLEJE ligger på fjordens sydside. Bunden er få steder lidt atypisk idet der er kalkflager man kan gå på. Ålegræs og muslingebanker gør den forholdsvis beskedne plads et besøg værd. Der fiskes både nord og syd for og der er mulighed for lange vadeture. Der parkeres syd for fiskerlejet.
RÆRUP VEST FOR VENDSYSSELVÆRKET kan fiskes fra den lange stensætning hen mod værket og mod vest, hvor kanten til sejlrenden især i starten er meget markant. Længere vestpå flader kanten ud. For mange vil dette være en ret uinteressant plads, men opsøg den beskedne variation med huller, ålegræs og muslingebanker. Der fanges og mistes jævnligt store fisk på dette stræk. Længere inde mod Nørresundby ligger et område med lidt blødere bund og masser af vegetation. Fra maj kan begge steder syde af legende hornfisk, men ørrederne færdes lige ved siden af de langnæbbede sommergæster.
AGGERSUND kan fiskes på begge sider af broen. Strømmen kan være meget kraftig og det smalle sund er et yndet sted for fiskeri efter sild og hornfisk. Al ørred, der kommer sydfra på sin vandring, skal ud gennem fjordens smalle passage her. Når sildestimerne vandrer ind i fjorden for at gyde, bliver de sent udtrækkende havørreder fristet. Der fanges også en del på pladsen, men forbavsende mange fisker efter sild, og ikke med sild. I perioder støder man på sæler omkring broen og deres tilstedeværelse kan presse ørreden ind på lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
