aug 27, 2023 | Artikler, Biologi, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri
Børsteormen er en udsøgt proteinbombe for en vintersulten havørred, men de er også at finde på kysten såvel som i maveindholdet hos ørrederne resten af året.
Havørreden kan i visse tilfælde blive uhyre selektiv, og for en stund slå sig på en helt speciel kost. I disse tilfælde kan det være givtigt at have et kendskab til de mere sjældne byttedyr, så man har en ekstra hest at spille på. Her giver David dig tre af dem – og sidste del i havørredens byttedyr – specialkost.
TEKST: DAVID THORMAR, FOTO: JONAS & DAVID THORMAR SAMT REDAKTIONEN
I ANDRE ARTIKLER PÅ FISKOGFRI.DK har vi set nærmere på havørredens mere åbenlyse byttedyr i form af fisk og krebsdyr, som er hovedbestanddelen i havørredenes kost. Byttedyr man ofte ser i vandet langs kysten og i maverne på hjemtagne havørreder. Størstedelen af de agn, der anvendes i dag, er derfor også med god grund udformet efter disse byttedyr.
Den mest nærliggende og sikre tilgang til fiskeriet er at gå den »normale« vej og fiske de mest oplagte pladser med standard teknikker. Søg pladser med sand i foråret efter tobisjagende ørreder, afsøg det lave vand eller vælg pladser med lavt vand og tang, når det er koldt, hvor fiskene spiser pungrejer og hundestejlere i tangskoven.
Vi lystfiskere prøver hele tiden at finde svar på vores spørgsmål og stille regler op for hvordan, hvornår og hvor havørreden spiser og opholder sig. I langt de fleste tilfælde er det da også muligt at finde den røde tråd, for hvordan det hele hænger sammen. Havørreden er dog utilregnelig, og til tider virker det som om, den er forsvundet. Andre gange ser man den være aktiv i overfladen og lave hvirvler uden at man kan få den til det mindste. I disse situationer må man afsøge vandet anderledes, og vurdere hvad der egentlig kan være på havørredens menu netop nu.
Et langsomtfisket og flaksende blink som dette D360 i kobber kan være den rette medicin til havørreder, der har slået sig på orm.
Når havørreden er kræsen
Havørredens specialkost kan bestå af mange forskellige dyr og er desværre sjældent noget, man kan basere sit daglige fiskeri på. Men på svære dage kan det være givtigt, at have en ekstra palet af byttedyrsimitationer med i arsenalet, når man vælger plads og taktik. Et godt eksempel er, hvis man oplever at stå midt i et sandt havørred eldorado, hvor ens agn bliver totalt ignoreret. Her må man være klar til tænke ud af boksen, og tage mere utraditionelle metoder i brug. De fleste byttedyr vi skal se på, vil hovedsagelig være byttedyr, som havørreden spiser som et supplement til den daglige kost, og er derfor ikke noget man decideret kan gå efter. Men det er byttedyr man skal huske at have for øje for at optimere sit fiskeri. I visse tilfælde er det dog muligt at prøve at time sit fiskeri efter et bestemt, men lidt mere sjældent forekommende byttedyr. Som regel opstår disse chancer, når forhold som vind, vejr, temperatur, årstid og plads går op i en højere enhed.
Sortkutlingen, ikke at forveksle med den invasive sortmundede kutling, er et kærkommen måltid, som havørreden ikke lader forbigå.
Når havørreden vil ha´ kutlinger
Kutlingen er talrigt repræsenteret i Norden og falder måske lidt uden for kategorien specielkost. Der lever cirka 10 forskellige arter i Danmark. Kutlingen er tæt på at være et lige så foretrukkent bytte som hundestejlen, men det varierer alt efter plads og årstid. De mest normale arter er den to plettede samt sortkutlingen – ikke at forveksle med den stærkt invasive sortmundede kutling. De ses ofte i små stimer mellem tangbuske og tangbælter, sten og langs klippekanter, og kan være 4-8 cm.
Sandkutlingen og lerkutlingen holder selvsagt til over sandbunden og er en mindre samt mere beige grålig fisk på op til normalt 3-4 cm. Kutlinger findes hovedsageligt i det helt kystnære vand og holder også til i mere brakke områder. Når fiskene slår sig på kutlinger, er imitationer klart det bedste, og fluefiskeren har et pænt forspring. Men af gode blink kan nævnes, Minigoby i de transparente udgaver, som er min klare favorit. Små woblere som den mindste udgave af Spöket er også givtige.
Andre fisk på havørredens menukort
Tangspræl, ålekvabber og tangsnarrer er en gruppe af fisk med stor variation inden for de enkelte arter. De er fast inventar langs kysterne og kan findes hele året, dog som med mange andre arter mest udbredt i den varme halvdel. Som navnene antyder, holder de hovedsageligt til i tangbuske eller langs sten, klippekaner eller moler. De er om nogle havørredens specialkost. De er nok ikke højest på ønskelisten, men når der er sparsomt med anden føde eller chancen lige byder sig, går de ikke af vejen for at tage sådan et bytte.
Sandorm er ikke forbeholdt fladfisk. Denne lækkerbisken bliver jævnligt samlet op fra sandet af fødesøgende havørreder
‘Havørrederne elsker orm
Børsteorm og undergruppen sandorm findes i over 15 arter i Norden. Disse er at finde overalt langs vores kyster fra det tidlige forår til det sene efterår. Sandorm holder, som navnet antyder, hovedsagelig til i lavvandede områder med sand eller blød bund, mens børsteorm kan være at finde stort set over hele det kystnære vand miljø. Den foretrækker dog også en varieret bund med sten, sand/mudder og tangplanter. Ormene er en sand lækkerbisken for havørreden, hvis den kan få fat i dem. Ofte er de nedgravede eller gemt under tang og sten. Enkelte gange kommer de dog frem, og specielt børsteormen har det med at svømme frit i vandet ind i mellem.
I det tidlige forår kan man være heldig at opleve børste ormenes sværmning. Fra den ene dag til den anden kan fiskeriet gå fuldstændig amok, når børsteorm i hobetal samles i det frie vand og begynder deres gydning. I begyndelsen er ørreden grådig og tager gerne alt man serverer for dem, men ret hurtigt, måske når den værste sult er stillet, bliver de ret selektive og næsten kun den rigtige vare bliver taget.
For et par år tilbage oplevede jeg dette, hvor vandet nærmest kogte af fisk, hvirvler, springende fisk samt fisk der vendte lige foran mine fødder. Ingen ville tage mit blink – altså absolut ingen af mine blink og jeg fiskede på alverdens måder. Fluefiskeren ved siden af mig var lige så frustreret, og det var på trods af, at han havde en børsteormsimitation på, der normalt altid virkede. Efter alt for lang tid fik jeg den idé, at samle nogle af de fritsvømmende børsteorm op, der på det tidspunkt var en del af på det lave vand rundt om os. De blev hurtigt agnet under et bobleflåd, og så tog det fart. Den næste halvanden time var der kontakt til fisk i næsten hvert kast og mange blev fanget. Det sværeste var næsten at samle orm nok. Det var hovedsageligt mindre fisk, men en enkelt flot blank på cirka to kilo kom også op. Fluefiskeren blev også desperat og prøvede samme teknik.
Inderst i de danske fjorde er bunden ofte gennemhullet som en schweizerost af orm – en klassisk havørredbund til det tidlige forår.
Han agnede orm på fluen og på trods af, at han havde en del problemer med at få den langt nok ud, så lykkedes det også ham at fange nogle stykker. Jeg har før denne oplevelse og også siden oplevet »sværmningsfiskeriet«, og fiskene har heldigvis ikke altid været så selektive. Som regel kan børsteormsfluen, eller et let blink der fiskes, så det flakser mod bunden, som regel lokke dem – også i perioder på året hvor de ikke lige sværmer. Et yderst effektivt våben der fungerer hele året, er almindelige regnorm fra haven agnet cirka 1,5 meter under et bombadaflåd. Det fiskes forholdsvis hurtigt ind med periodevis langsomt eller afbrudt indspinning, så ormene får lov at dale ned.
Selve børsteorms sværmningen forekommer, når vandtemperatur, månefase og alle andre forhold ellers er rigtige. Det er svært at forudsige hvor og hvornår præcis dette bunkebryllup indtræffer, men som regel er det, når den første forårs varme, varmer vandet op i vige og bugter og det når 4-6 grader – samtidig med at fuldmånen indtræffer. Nogle vige er klassiske for dette fænomen og her forekommer det med 100% sikkerhed hvert år på et eller andet tidspunkt. Man kan derfor forsøge at time fiskeriet efter dette. Andre steder opstår det mere tilfældigt, og man står uventet i et sandt orgie.
Sværmningen er som regel forbløffende synkroniseret, hvilket nok skyldes månens indflydelse. Det kan vare i nogle dage og kan til tider godt forekomme over nogle omgange, så de sværmer for pludselig at være væk og så ugen efter sværmer igen. Da vandtemperaturen og forholdene generelt kan variere en hel del langs kysten, kan dette også være et meget lokalt fænomen, der sker på et tidspunkt på én plads og et andet på en anden plads. Så et opsøgende arbejde kan i den grad betale sig i denne periode. Det hele foregår som regel inden for nogle uger i marts – alt efter hvor hård vinteren har været.
Pladeblink som disse Delfinblink kan i forskellige farver imitere en lang række forskellige fødeemner. Desuden kan de lette udgaver fiskes ekstremt langsomt.
Insekter på overfladen
Fluer på overfladen og decideret tørfluefiskeri kan man i det sene forår og tidlige efterår være heldig at opleve. Første gang jeg oplevede dette var en sen sommerdag, hvor det blæste en hel del. Små ringe på overfladen afslørede, at der var fisk i badekaret, men jeg var i tvivl om, hvad det lige var. Jeg troede i hvert fald ikke rigtig på, at det var havørred, og da huggene udeblev, slog jeg det da i første omgang også hen.
Mine øjne har dog indstillet sig på overfladen, og pludselig ser jeg en grov ørred tage en flue lige så fint på overfladen, kun 10 m fra mig. Min kystflueæske indeholder ikke umiddelbart nogle tørfluer, da det på det tidspunkt aldrig kunne falde mig ind, at jeg ville få brug for dem på kysten. Men en lille reje imitation med et stort hackle kan jeg lige få til at flyde i en snes sekunder. Det er ikke en udtalt succes, men jeg får da et par fisk til at markere på fluen og fanger også en fin 50 cm blankfisk på et regulært overfladetake, samt en da fluen daler ned gennem vandet.
Det var yderst spændende og siden har jeg altid haft et par tørfluer i æsken – just in case. Siden har jeg oplevet et lignende fiskeri et en del gange. Man kan sjældent planlægge det, men et par faktorer kan man gå efter for at øge sine chancer: Pladser med skov/buske eller mark i baggrunden eller vige med siv kan indeholde mange insekter, der potentielt kan blæse i vandet.
En god fralandsvind, der blæser insekterne ud og samtidig efterlader overfladen, så man kan se ringende fisk, er at fortrække. Nogle år oplever man massiv klækning af et enkelt insekt – fx mariehøner, svirrefluer, hvepse, flyvemyrer og lignende. Disse år kan det kystnære tørfluefiskeri være ekstra givtigt, og man kan ligefrem planlægge sin tur efter det. Ellers må man se dette fiskeri som en kærkommen og yderst spændende bonus.
Tangspræl er en anseelig mundfuld, som oftest gemmer sig godt, men hvis den stikker hovedet for langt ud, så hakker spætten.
Andre fisk, der er bytte for havørreden
Stimer af brakvandsfisk som skaller, løjer, smelt og en lang række andre ferskvandsfisk, kan være spændende. Disse fisk, der lever i åer langs kysten eller i fjordens brakke vand, finder i perioder sammen i stimer og trækker enten ind mod det ferskere vand eller ud mod det mere brakke, når fx gydningen er forestående eller temperaturene passer til det. Man kan her pludselig rende ind i et kraftigt forbedret fiskeri, som når havørrederne følger silde, brisling og tobis stimer.
Yngel fra diverse fiskearter kan i foråret og sommeren pludselig dukke op enten i en stime eller som et stort antal individer i et område. Havørreden kan i disse tilfælde finde på at fokusere på dette bytte, der netop på det tidspunkt er det nemmeste at få fat i. At have imitationer af, hvad der er i vandet, er derfor altid en god idé – og ud fra det gælder det så om at ændre taktik og agn størrelse efter forholdene.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
aug 25, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, TUN, Video
Efter over 60 års fravær er de kæmpestore blåfinnede tun kommet retur til de danske farvande i store mængder. Der er masser af dem i Øresund fra omkring midten af august til starten af oktober. I denne video er vi taget på tunsafari med Martin Hubert og det gode skib Havstrygeren fra Spar Lystfiskeri, for at se tunene jage og springe i det nordlige Øresund. Glæd dig til en frisk dag på sundet med kutterhygge og fantastiske naturoplevelser, hvor de flere hundrede kilo tunge tun jager i overfladen, så hornfiskene må springe panisk for livet. Tunsafarierne med Spar Lystfiskeri kan bookes på sparlystfiskeri.dk
Se videoen her på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
aug 22, 2023 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Spinnefiskeri
At fange makrel på det helt lette spinnegrej er en super sjov metode.
Makrellen er ikke bare smuk og fantastisk at spise. Den er også en formidabel fighter. En af de mest underholdende måder at fange den på, uanset om du fisker fra båd eller land, er med det lette spinnegrej. Her guider makreltossen Gordon P. Henriksen dig godt på vej til makrelaction med det lette spinnegrej.
AF GORDON P. HENRIKSEN. FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN & JENS BURSELL
DET ER SOMMER. Det er Øresund. Det er korte ærmer og solskin. Og så er det en let spinnestang. Livet er skønt. – Jeg spinner wobleren ind i høj fart, og den svømmer af sted med hurtige, desperate vrik. Det ligner bestemt en fræk lille panisk flygtende makrelsnack. Og det kan makrellerne altså heller ikke stå for. I det klare vand kan jeg se jeg seks syv stykker jage agnen for fuld hammer, da den nærmer sig båden.
Den forreste i flokken prøver at gå efter den og misser, men straks efter skyder en af de bagerste frem og smækker den lille makrelmund rundt om wobleren. Modhug er unødvendigt ved den høje fart, og den lette spinnestang bukker straks sammen, hvorefter jeg hurtigt løsner bremsen lidt og nyder lyden af de lange udløb. Den lyd hører vi alt for sjældent her i DK, og i dag skal den bare nydes igen og igen. Heldigvis er det også femte eller sjette gang, jeg hører den i dag. Jo, makrellen er i sandhed en skøn, skøn fisk og en fantastisk fighter på det lette grej.
En lille kompakt pirk, kaster som en drøm, synker relativt hurtigt og kan sagtens indspinnes for fuld hammer på det lette grej. Så er det både sjovt og effektivt at fiske efter makrellerne.
Sol, sommer og makreller
Makrellen er en kærkommen sommergæst som begynder at indfinde sig i de danske farvande fra midten af juni og frem, hvor vandtemperaturerne begynder at toppe, og så er det bare med at komme af sted. Den er en pelagisk stimefisk, der ofte optræder i store stimer, og du kan være heldig at opleve noget hektisk fiskeri, når først fiskene er fundet. Makrellen færdes som regel over dybere vand ude til havs, men den søger også ind langs med kystlinjerne, hvor der er gode dybder og strømforhold – og ind imellem kan man også finde den på rov inde over lavt vand.
Kystpladser med gode dybder inde under vand såvel som moler og havne er gode områder at finde de jagende makreller i. Makreller er ofte på farten, som regel sultne og lige pludselig kommer de svømmende forbi netop der, hvor du står og fisker – og er klar til at give dig flex på klingen. Mange turbåde arrangerer ture efter makrel i sommermånederne, og har du mulighed for at fiske fra småbåd, er dette en fantastisk måde at jage makrellerne på, især hvis der skal spinnefiskes efter dem.
Et net er en god ide til sikkert at lande de største makreller på det lette grej.
Makrellen er en fantastisk fisk
Jeg elsker deres udseende. Formen på kroppen, der er bygget til fart, og det fantastiske farvespil og mønster, som de lyser op med. Jeg elsker dem på tallerkenen. Røget, stegt og grillet og til morgenmad, frokost og aftensmad. – Ja en gang grillet makrel med røræg og melonsalsa til morgenmad giver en solid start på dagen.
Men frem for alt elsker jeg at fange dem på alle måder. Fra kysten, fra molen, fra småbåd eller kutter. Jeg elsker fiskeriet med synkeline og fluestang, der minder mig om troperne, hyggen ved medefiskeriet med sildestrimler og det sociale ved en makreltur på kutter. Spinnefiskeriet med let grej er også en rigtig skøn måde at fiske makrellerne på.
Makrel på spinegrej
Spinnefiskeriet har den fordel, at det er meget aktivt. Har man ligesom mig lidt svært ved at sidde stille, er det perfekt, når man konstant kan kaste og spinne ind i høj fart, og det er en herlig følelse, når makrellen pludselig smækker gebisset sammen om agnen. Det er en skøn og meget direkte kontakt. Fuldt hus og fighten med fire eller fem makreller på et makrelforfang er der bestemt intet galt med, men en let stang og den direkte kontakt med en enkelt hårdtfightende, hidsig makrel, der nægter at give op og pludselig ændrer retning gang på gang, er alligevel noget særligt.
Grejet til makrelspin behøver ikke at være specielt kompliceret, og din havørredstang kan sagtens bruges. Jeg bruger gerne en lidt kortere stang med solid rygrad. Den korte stang er nemmere at styre i fx en båd, hvor kastelængde heller ikke er afgørende. Savage Gears Salt 6’6” til 28 gram eller Gunkis Hayashi SW er fx ideelle til dette og har nogle perfekte lette og sprøde klinger. Et hjul str. 25 med 0,16 fletline er perfekt, og jeg bruger et stykke flourocarbon forfang i ca. 0,25, somjeg binder direkte til fletlinenmed en uni til uni-knude.
Forfatteren og makreltossen Gordon P. Henriksen fighter en stærk makrel på en dejlig sensommerdag.
Små woblere, der kan fiskes hurtigt med hidsig gang, er effektive til makrellerne. Her er det en Prey3D fra Savage Gear.
Blink, pirke og woblere til makreller
Endegrej er der masser af. Det er vigtigt, at det er agn, der kan klare relativ høj fart, da makrellen er glad for at jage sit bytte. De fleste woblere er lidt for lette til at kaste godt, og langtkastende kystwoblere går generelt for højt, når farten er i top. Savage Gears Prey 3D i 9,5 cm udgaven er en fin lille wobler, som kaster ok og kan klare god fart. Prøv dig frem med dine favoritter. Blank, sølv, grøn og blå er ofte gode farver.
Blink og pirke er et oplagt valg. De kaster godt, og du kan roligt vælge de lidt tykke udgaver, som kaster godt, synker hurtigt og kan tåle høj fart. Igen er jeg mest til de blanke naturlige fiskeimitationer, når det kommer til farver. Alt fra små 10 grams sager til kraftige 40 grams blink kan virke ok, alt efter forholdene og lokalitet.
En ordentlig klump fiskemos i en sæk, lokker makrellerne til, og sørger for de bliver i området.
Et effektivt kneb uanset hvilken fiskemetode, du benytter.
Chumming efter makrel
Et vigtigt fif skal du også ha med på vejen. Prøv at chumme, når du fisker fra båd. Har du noget gammelt fisk, fx resterne fra når du rensede dine tidligere fangster, så gør det sig genialt som lokkemad. Min makrelmakker, Jesper Larsen, og jeg bruger det stort set hver gang vi jagter makreller, og det virker bare. Vi smider en sæk med fiskemos over siden, bundet fast i en snor. Det holder makrellerne i området og en gang imellem smider vi lidt frisk mos overbord for at lokke dem til. Dette er super effektivt, uanset om du fisker med spin, flue eller meder.
Så se at kom af sted, find en stime makreller, og send en lille pirk eller wobler gennem stimen for fuld fart. Og så er det ellers bare at nyde den lille fighter.
Kompakte kystblink som dette Seeker-blink er ideelle til makrel uanset om du fisker fra land eller båd.
aug 20, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Pladeblik har været med hele vejen, og hvem husker ikke de lykkelige drengeår, hvor galgerne bugnede og grejæsken var fyldt til randen med klassiske pladeblink. Meget er sket siden da, men på ét væsentligt punkt er der sket meget lidt: Fiskene hugger, som de altid har gjort, og pladeblinkene er stadig lynende effektive – også selvom de måske er gået lidt af mode.
AF RUNE FICH WEISHER
SOM DRENG voksede jeg op ved Tempelkrogen i bunden af Isefjorden og fik ikke bare fisket mere end de fleste, men havde også fingeren på pulsen omkring hvilke agn som pt virkede bedst – ikke bare i fjorden, men også på Sjællands Odde, som var et af firsernes helt store hit, når det gjaldt jagten på de helt store og blanke sildeædere.
Dengang var de altid sikre agn typisk »Smelt«, »Flipper« og »Filur « på Odden, mens »Møresilda« og »Toby« var hemmeligheden i Fjorden. Alle disse var pladeblik og dette var i vel at mærke i kystørredernes guldalder, hvor den ene legendariske kæmpefisk efter den anden bed i strandens sand.
Pladeblinkene gjorde deres arbejde godt. Det var vist nok midt i firserne, at der pludselig dukkede kystwoblere op i mainstream handlen. »Den fynske« var den første som kom, og pludselig et forår var »Sandgrævlingen«, »Flamingo« og »Lax »det eneste rigtige« på især Odden. Men hvorfor nu det? Havde fiskene skiftet smag i løbet af vinteren? Bestemt ikke! Woblerne var bare nye og spændende – og var pludselig kommet på mode. Vi juniorfiskere, som ikke havde penge til at skifte pladeblinkene ud, og de gamle drenge som ikke lod sig imponerer af modeluner, fiskede bare videre med samme grej som hele tiden. Og mens alle de moderne fiskere stod side om side og kastede løs med den ene gigantiske og farvestrålende kystwobler efter den anden, fiskede vi videre med små Boss- og Toby pladeblik – og fangede ikke bare det samme som wobler-entusiasterne, men som regel også mere.
Flere woblere kom til i de følgende år, og ikke mindst Gladsax-wobleren blev så populær, så det nærmest blev generel lystfiskerviden, at uden en Gladsax, kunne man godt glemme alt om at fange fisk. Ikke bare var kystwoblerne store, de var også altid uhyggeligt kulørte sammenlignet med pladeblinkene som næsten altid var enten kobber, hvide eller sølv. Begrundelsen fra grejhandlerne var dengang alt lige fra synlighed og provokation til refleksion. Sandheden var dog nok en ganske anden.
Den var blot modefarver, og præcis de samme modefarver fandt man i de samme år på cykler, dykkergrej, legetøj, hårbørster og sportsudstyr. Der var således ikke lagt den samme forskning bag farvevalget på endegrej dengang, som det er tilfældet i dag – og de kulørte kystwoblere forsvandt igen ved fjorden.
En stak pladeblink, der alle har stået tidens test: Smelt, Jensen Tobis, Stripper, Toby, Flipper, Boss og Mørasilda.
Pladeblinkenes revival på kysten
De gode gamle pladeblink var nu tilbage på fuld styrke. Der gik dog kun et par år, så opstod en ny mode. Lange kast… – og med den det langtkastende endegrej. Det var formentlig et resultat af, at kulfiberstængerne havde haft deres indtog på markedet i et prisniveau, hvor alle kunne være med, og det gav muligheden for at kaste en hel del længere end med de gamle glasfiberstænger.
Jeg kan huske en majdag i slutningen af 80’erne, hvor der i Tempelkrogen var blevet taget tre fisk over seks kilo samme morgen, og de var taget på samme slags blink – nemlig en Jensen Pirk på 24 gram, der i sandhed er et langt kastende blink.
Allerede samme aften begyndte kunderne at vælte ind i byens grejbutikker og efterspørge Jensen pirke på 24 gram, og jeg kan huske, at jeg i løbet af de efterfølgende dage, hørte personalet i butikken snakke om, at de tusind blink de havde bestilt hjem ugen før, allerede var væk… Så stærkt gik det. I de efterfølgende år, blev der stort set udelukkende fisket med Jensen Pirk både i Fjorden og på Odden. Igen måtte pladeblinkene se sig slået. Men hvad var det så som gjorde, at Jensen Pirken pludselig var det eneste rigtige i Fjorden, uden at have været det hverken før eller blevet det siden? Svaret er enkelt. Jensen Pirken var på rette tid og sted, da der kom fisk forbi, og det var intet tilfælde. En af de lokale grejbutikker havde kort før det store »Jensen-Boom«, konstateret at de ikke havde solgt én eneste Jensen Pirk i 24 gram i årevis og var brændt inde med større mængder på lageret. For at få ryddet ud besluttede de sig for at sælge dem til langt under halv pris, og gøre det i slutningen af april op til hornfiskene ankomst.
Kent Anderses pladeblink Stripperen er utroligt lokkende og har utallige fisk på samvittigheden.
Jensen, Jensen, Jensen
Som sagt. Hornfiskefiskerne strømmede til, og hamstrede af det gode tilbud. Da hornfiskene så kom omkring starten af maj, var det næsten udelukkende de billige Jensen Pirke i 24 gram, som blev brugt, og således var det også dem som fangede fisk. Blandt andet de tre fisk på over seks kilo, som blev landet den morgen i maj, og satte Jensen-Boomet i gang. De tre fisk var bifangster, fanget under hornfiskefiskeri. En agn som ellers havde været usælgelig, var nu blevet den mest efterspurgte og vel at mærke som følge af tilfældigheder.
Som det hele tiden havde været tilfældet, blev fjordens gamle ørred-koryfæer ved med at fiske med de gode gamle pladeblink og blev ved med at fange fisk. Bølgen med de langkastende agn i fjorden holdt forbløffende længe. Sømmet, Fladbukken, Ertner og en række hjemmelavede blink, var i længere tid synonymt med fiskeriet i fjorden, men stadig ikke for de garvede som fastholdt pladeblinkene. – De står altid ude på det dybe, lød holdningen blandt de moderne og langtkastende fiskere, mens fjordens gamle drenge luskede rundt i vandkanten med pladeblinkene – ofte kun i gummistøvler- og fiskede rev og stensætninger af med kast, som sjældent kom meget over 30 meter… Men de fangede fisk – MANGE fisk.
Pladeblink til havørred – igen, igen
Midt i halvfemserne fik pladeblinkene så sin anden opblomstring. Kim Regaard landede en massiv fisk omkring de ni kilo på Nordkysten på et lille hvidt Boss blink, og den aparte »Stripperen« så dagens lys og blev øjeblikkelig en succes. Tilbage kom pladeblinkene nok en gang.
Ser vi på nutidens fiskeri, må pladeblinkene siges at være nede i endnu en bølgedal. Det er gennemløbsblinkenes tidsalder og derfor er det også primært »D360«, »Seeker«, »Hugormen«, »Snurebassen« med mere, som man støder på i den gennemsnitlige grejboks langs fjordens bredder. Helt som det var tilfældet med både woblerne og kastekanonerne, fanger de også fint med fisk, hvis vi kigger på den samlede statistik. For endeagn som bruges af mange, vil totalt set, altid fange mere end endeagn brugt af få. Ser vi derimod på den enkelte fisker, så er der set med mine øjne ingen tvivl om, at pladeblinkene er og bliver de mest fangende endeagn i fjorden, måske kun med konkurrence fra bombarda & flue, som kan være suverænt det bedste i specielt det tidligste forår.
Pladeblink er ofte supergode til fiskeri på relativt lavt vand som fx her.
Pladeblink – den perfekte imitation af havørredens byttedyr
Men hvorfor er de simple pladeblink så så effektive i Fjorden? Jo – fordi pladeblinkene er ren og skær imitations fiskeri. Et lille flaksende Boss eller Møresilda i kobberfarvede nuancer, given en nærmest identisk illusion af en kutling som vrikker afsted lige over tang-toppene, og netop kutlingen er en afgørende fødekilde for ørrederne under deres ophold i fjorden. Kig blot i mavesækken næste gang du lander en ørred i fjorden. En anden vigtig fødekilde er yngel fra sild og hornfisk.
I perioder med mange af disse i fjordene, flytter ørrederne fokus til dem. Dels begynder de at jage mere midt i vandet, og dels kan blanke blik pludselig være det eneste rigtige. Her er Toby og Kulpkrokodill i sølv et oplagt valg. Især sidstnævnte der er belagt med ægte sølv, hvilket giver en utrolig lokkende refleksion. Sølv er en anden af de gamle hemmeligheder ved fjorden. Naturligvis er meget af fiskeriet med de langtkastende endeagn også imitations fiskeri.
Blink som »Imitator«, »Sømmet « og »Bornholmerpilen« samt flere af kystwoblerne, er reelle efterligninger af tobiser. Det gør disse agn lynene effektive i miljøerne langs de åbne kyster, hvor tobiserne er talrige, og ørrederne indstillet på dette. Men i Fjordene er reglerne lidt anderledes, og her er det de stationære byttedyr som rejer og kutlinger vi skal imitere, hvis vi skal have succes med vores fiskeri – og det gør pladeblinkene perfekt! Mode eller ej.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
aug 19, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
At fighte en laks er en adrenalinpumpende og angstprovokerende oplevelse. En balancegang langs kulsorte faldgruber som kræver en erfaring, der nærmest er umulig at opnå på egen hånd. Her giver lakseeksperten Mikael Frödin dig guiden til, hvordan du får storlaksen sikkert på land.
AF MIKAEL FRÖDIN
DU HAR SIKKERT STÅET DER med et misundeligt blik i øjet og kritiseret en svagt buet stang for enden af en lykkelig, men dirrende angst laksefisker? Ja. det har vi nok alle sammen. Stået der og været lidt for selvophøjede og smågrinet af det usikre, men fantastiske eventyr det er, at fighte en laks. Få af os er dog lige så selvsikre og kække, når vi selv står bag en dybt flekset stang, der signalerer stor og nystegen blanklaks – og i sådanne situationer er manglen på erfaring slående. Et krampagtigt greb i stangen, sveden som løber ned af panden og angsten for at det hele skal gå ad helvede til. Hvorfor nyder vi egentligt sådan et nervepirrende drama, hvor få tiendedele af en millimeter nylon er marginen mellem succes og »den sikre død«? Nok fordi, at netop denne usikkerhed, er præcis den magiske ingrediens, der gør laksefiskeri med flue til noget helt særligt. Huggene er så få, at udfaldet er »livsvigtigt«, og den dag benene stopper med at dirre og nerverne udebliver, er det måske på tide at finde en anden hobby at kaste sig over.
En høj stangføring i den sidste fase af fighten giver mere eftergivenhed på kort line, og kan være en udslagsgivende faktor for at vinde kampen.
Praktiske tips til fighten af laksen
Alle laksefights er unikke, men med erfaringen ser man den røde tråd. Efter nærmest et helt liv under kasketten og med laksestangen i hånden har jeg landet nogle tusinde laks, og der er en hel del, som gennem årene har ændret sig fra usikkerhed til antagelser og endelig til sandheder eller i hvert fald laksesandheder – noget som næsten er sandt, næsten altid.
Hvis jeg skulle opstille disse »sandheder« om laksefight i punktformet retningslinjer, skulle det se således ud:
UDRUSTNING – Du skal vide, hvad dit grej kan, og ikke kan holde til – både forfang, line, stang og bremsen på hjulet. Grejoverraskelser under en laksefight ender sjældent godt.
STANGVINKLEN er afgørende og ændrer hurtigt presset på fisken. Jo lavere du sænker stangen desto større bliver presset på fisken. Forskellen fra 45 til 30 graders vinkel på fisken er tæt på dobbelt så meget pres på fisk og udrustning. Med høj stangføring kan du således ikke presse mere end din udrustning kan holde. Peger du derimod din stangtop direkte mod fisken er forfanget i fare…
STANGLÆNGDEN har stor betydning for presset på fisken. Jo kortere stangen er desto mere pres kan den yde. Med en 45 graders vinkel til fisken, kan jeg presse med 2,6 kilo med min 14,8 fods stang. Min 10 fods i samme klasse kan presse 3 kilo. Ligeledes vil et trin op i lineklasse give dig mulighed for at øge presset.
STANGAKTIONEN har selvfølgelig også indflydelse på presset og en blødere stang med helaktion yder generelt mindre pres, end en hurtig stang der er hård i bunden. Den blødere stang er til gengæld mere tilgivende over for fumlen med bremsen og andre panikfejl.
Mange års erfaring og tusinder af laks har rustet Mikael Frödin med bedre odds end de fleste udi kunsten at fighte laks.
NUTIDENS STUMME LINER er langt mindre tilgivende end de gamle elastiske »gummiliner«. Høj stangføring god fleks på stangen er derfor et must, da skarpe ryk i forfanget er farligt!
BREMSEN – En stenhård bremse har sandsynligvis landet flere laks en slappe bremseskiver. Et hjul med overløb er en definitiv afslutning på fighten. En hård bremse i kombination med lidt for lav stangføring i landingen er næsten lige så farlig. Løsningen er en let jævn bremse med en erfaren hånd på spolen.
TYNDE FORFANG er altid farligt, når der fiskes laks. Laks er ikke forfangssky, og tykkelsen på forfanget bør kun styres af fluestørrelse samt elven, man fisker i. Som udgangspunkt bør man anvende tykkest muligt forfang uden at påvirke fluens gang. Det er dog ikke på grund af den øgede brudstyrke, man skal bruge tykkest muligt forfang, men derimod slidstyrken.
HVIS DU VIL GENUDSÆTTTE, så husk på, at din udrustning skal være i stand til at fighte fisken ind, før den er for udmattet. At lalle rundt med en stor fisk på alt for let udrustning er en uskik!
TAG KONTROL og se til, at det er dig der – så vidt muligt – bestemmer. Når du styrer slagets gang, kan du lede fisken bort fra brusende fosser, store sten og andre som elven byder på.
UNDGÅ FOR LANG LINE mellem dig og fisken. Meget line på vandet eller i luften giver mindre kontrol, stort vandpres og forøget risiko for at hænge i sten og andre forhindringer. Stryger laksen på langfart, så følg med!
Når laksen stikker på langfart er der intet andet at gøre end at holde stangen højt og følge efter hvis det er muligt.
KORT LINE er næsten lige så farligt. De fleste laks mistes lige inden landingen på kort line, lav stangføring og som følge af for lidt fleks på stangen, samt en fisker med en ubændig trang til at gribe om halen på trofæet – en dødelig cocktail der ofte ender i braste drømme.
LAD DEN NU LØBE, det går aldrig godt at forsøge at stoppe en laks, som tager udløb. Altså en stor laks der vender halen til og stikker af. Med jævnt pres, høj stangtop og måske løbende efter fisken, er det bare at nyde det. En laks som slipper sig ned gennem strømmen er en helt anden historie. Den skal styres og stoppes omgående!
KØR ALDRIG LAKSEN FOR TRÆT. En fisk der ikke har kræfter til at holde sig i strømmen er tabt. Du kan ikke holde eller vende en stor fisk som driver med elven. Din eneste chance er at følge efter og håbe på at den driver ind til land.
IKKE FOR LAVT – Kør aldrig en frisk laks ind på for lavt vand. Den panikker og har den for meget energi, resulterer det i at du får alt for meget bagline at se.
SIDSTE UDLØB – Alle laks har kræfter til et sidste udløb, hop eller desperat forsøg på at rive sig fri. Hvis ikke før – kommer det, når den ser personer, der skal lande den, eller når dens bug rammer gruset. Vær klar til det, høj stang giver mere afdæmpning og lav stangføring mere pres – en svær balancegang!
Junioren viser hvordan det skal gøres. Med rolige skridt, høj stang, sidepres og fuld kontrol udtrætter den unge herre laksen helt efter bogen.
Laksefightens tre faser
En masse sandheder, som hvis de bliver kædet rigtigt sammen, kan give et lille forspring udi kunsten at fighte laks. Skal man implementere de mange »sandheder « i et praktisk forløb, giver det mening at inddele fighten i tre faser: Tiden umiddelbart efter hugget, en mellemfase hvor fisken udtrættes samt fasen lige inden og under landing.
LIGE EFTER HUGGET bliver meget afgjort. Er man heldig og har ladet tyngden af fisken komme, så sidder de fleste laks godt. Krogen har fundet fæste i saksen og tåler her en relativ hård behandling uden at miste fæstet. Umiddelbart efter hugget vender de fleste laks tilbage til deres standplads, rusker et par gange og foretager herefter det første udløb, eller forflytning opstrøms. Sker dette, giver dig (måske) mulighed for at komme på land og få styr på stumperne. Fordelene ved at komme på land er mange. At få linen fri af vandet er den vigtigste.
Jeg har selv mistet flere gode laks ved ikke at nå på land – fx fisk, som er svømmet hurtigt opstrøms i hård strøm, inden jeg har nået at få linen fri af vandet. En laks der springer opstrøms, mens din line bliver presset nedstrøms af strømmen, er en dårlig start og giver ofte en hurtig ende på fighten. På land kan man desuden hurtigt flytte sig, hvis laksen stikker på langfart. Store laks søger tit tilbage til deres standpladser, så vær opmærksom på sten, klipper eller andet, der kan skade din line og forfang. I den første fase handler det først og fremmest om at hænge i og ikke tabe position, så man har et godt udgangspunkt til anden fase.
Kort line og livlige laks er katastrofalt, men på nogle pladser er det fysisk umuligt at gå længere op ad bredden. Her gælder det om at holde
tungen lige i munden og afbøde de værste rusk med et kyndigt sæt hænder på stangen.
Laksefightens anden fase
Mellemfasen er perioden, hvor fisken skal udtrættes. Få laks lægger ud med et kæmpe udløb nedstrøms eller meterhøje spring. Ofte er det sådan, at jo større en laks er, desto roligere tager den det til at starte med. Det sker ofte, at rigtigt store laks er svære at sætte i gang. De står på bunden, hvor man må presse dem, så de synger i linen, før der sker noget – Lidt ligesom det famøse bundbid der pludselig bevæger sig.
Når man fighter laks, skal man i hovedparten af fighten tænke på, at det gælder om, at få fisken ud af balance. Altså få den til at anstrenge sig for at holde den perfekte vinkel på strømmen. At holde en fisk på en lang line, hvor den står og hviler nedstrøms, udtrætter den ikke – snarere tvært om. Hård strøm med sidepres er lige sagen til at udtrætte store fisk.
Laksen, som er en mester i at balancere i strømmen, skal bare have lidt pres fra siden, før den skal arbejde hårdt for at holde sig i strømmen. Når laksen tager udløb, er der ingen ide i at stoppe den. Udløb er gode og hjælper med at køre fisken træt. Bare sørg for at vinde den tabte line tilbage hurtigst muligt. Enten ved hårdt pres, pumpen med stangen eller ved at løbe den op. Panik har dog sjælden vundet kampen, så forsøg at arbejde med høj stang og koldt hoved. Når laksen søger mod overfladen, må du ikke presse for hårdt. Vandets densitet forhindrer fisken i alt for hårde rusk, men hvis den går fri af vandet er det en anden snak. En hurtig sænken af stangen slækker presset og er tit nok til at afværge det kortvarige men ekstreme pres.
Der snakkes tit om, at man skal slække på presset og give løsline til en laks, der er på vej til at forlade poolen nedstrøms, for således at lade løslinen presse fisken nedstrøms fra, for at få fisken til at vende. Jeg har prøvet dette enkelte gange, men fortrækker at være mere forudseende. Det er bedre at styre laksen bort fra farlige steder, inden det bliver kritisk.
En laks på tilpas line – 20-40 meter – lader sig ofte styre som en hund i snor. Jeg har gået flere hundrede meter med laks på denne måde. Tager fisk lange udløb, hvor linen vikler sig omkring noget, er det bedst at slække presset. En stor laks rasper hurtigt en flueline, din backing og selv det tykkeste forfang over på en sten. Bedre er det at komme tæt på stenen du hænger i for at komme fri. Ekstrem dyb vadning, en tur i båd eller sågar en svømmetur kan blive nødvendig, hvis du virkelig vil have fisken.
Der er absolut ingen grund til at stå med forfangsknuden faretruende tæt på topøjet i en laksefight. Det eneste rigtige i denne situation er at komme godt op på elvbredden og afslutte fighten sikkert herfra.
Tredje fase – når laksen skal landes
Landingen og fasen lige op til kan igangsættes, så snart laksen viser tegn på træthed. Her gælder det om at lægge max pres på fisken og ikke give den en chance for at samle kræfter. Få den ud af balance hele tiden, og kør den ind på kortere line. Gå gerne lidt op ad bredden. Dels for ikke at skræmme fisken, men også for ikke at have den på for kort line. Forfanget i topøjet er ikke noget at stile efter.
Det er til gengæld en god ide at løfte fisken af bunden og ikke give den mulighed for at slippe bort fra strømmens energikrævende kræfter. Op med den, så den skal kæmpe for at balancere. Vær bestemt og tag kommandoen. Under selve landingen er 5-7 meter line passende, og pas på ikke at løfte fisken på for stejl en vinkel. Læg i stedet stangen ned og pres fra siden. Løftet sætter – på kort line – ekstremt pres på krogholdet og kan resultere i et stort øv. Jeg prøver altid at se, hvordan krogen sidder inden landingen, så jeg ved, om jeg skal gå et par ekstra skridt tilbage eller om jeg kan sætte hårdt mod hårdt. Mod er en god ting, når laksen skal landes. Overmod slutter derimod grimt – lige som alt andet i livet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
aug 17, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Portrætter, Video
Hvis du har lyst til at komme i gang med lystfiskeriets glæder, men ikke rigtig ved, hvordan du skal få startet – eller har du bare brug for gode fiskeråd, så kan du få tips og tricks hos “Jan´s Fiskeskole”. Igennem 15 år har Jans Lystfiskershop på Østerbro afholdt “Jan´s Fiskeskole” i Københavns Havn, hvor alle – både børn, familier, voksne og pensionister – kan lære at fiske eksempelvis efter hornfisk, fladfisk, makreller og torsk. I denne video er vi taget med Jan Kristoffersen og hans hjælpere – der afholder disse super sjove og lærerige fiskeevents – til Langelinje Kaj. Undervejs er der god tid til at indsnuse stemningen på havnen samt mærke den ægte begrejstring og farverige fiskeglæde, der lyser ud af fiskeskolens lærere og deltagere. Glæd dig til en fed aften på havnen. Du kan tilmelde dig Jans Fiskeskole hos Jans Lystfiskershop i Nordre Frihavnsgade 47 B på Østerbro. Kom forbi eller ring på telefon 53 55 11 83.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.
Lene Knudsen med en fin makrel taget til Jans Fiskeskole tirsdag den 15. august 2023.
aug 16, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Lars Broberg med sin flotte 4 kilos fjeldørred taget på flue i Grønland.
Grønland byder på et absolut magisk fiskeri efter fjeldørred. Lars Broberg er så vild med dette unikke fiskeri, at han har taget turen nordpå hele ni gange. Her får du historien om hans seneste tur.
AF LARS BROBERG
FLUEFISKERI I GRØNLAND forbandt jeg indtil 2013 med frost, sne og kulde, og det var bestemt ikke på min bucket list, hvad angår fiskerejsedestinationer. Men da jeg i 2013 blev tilbudt en tur dertil som kok, hvilket ikke er min professionelle uddannelse, kunne jeg ikke sige nej. Turen skulle vise sig at blive et paradigmeskift i min opfattelse af fluefiskeri på verdens største ø. På turen hjem var mit højeste ønske at vende tilbage til Grønland, for dette måtte ikke være første og eneste gang, at jeg besøgte dette fantastiske sted. Jeg måtte bare tilbage igen, og med min tur her i 2023 er det siden hen blevet til ni fantastiske fiskerejser – og de sidste syv gange har det været som turleder. Det er den Grønlandske natur, der trækker i mig, og fluefiskeren i mig er helt betaget af fjeldørreden – alias arctic char, som besidder en helt enorm styrke og udholdenhed. Fiskene varierer fra helt stålblanke til gule og til sidst, inden de leger, har de en glødende orange bug.
Når fjeldørrederne fanges på skumfluer, bliver det ikke meget sjovere at fiske med flue.
Tidslommen i vildmarken
Når man befinder sig i Grønland, er det som at komme ind i en tidslomme, hvor tiden ser ud til at været gået i stå. Der er i lejren ingen mobildækning, så man er helt afskåret fra omverdenen og de nyheder, som uden hensyn strømmer ud 24 timer i døgnet på de sociale medier. Populationen af fisk ser også ud til at være afskåret fra forurening, iltsvind, trawl, skarv og overfiskning, som vi ser i Danmark og mange andre lande.
Turen starter i Kastrup Lufthavn, hvor Air Greenland styrer flyet mod Kangerlussuaq, og videre derfra går indenrigsflyet mod Sisimiut – dvs. om vejret vil. Vi i Danmark frustreres med god grund over DSB og deres evne til at overholde køreplaner, men i Grønland er det vejret, som er utilregneligt og styrer flyveplanerne. Og det kan man ikke hamle op med. Landingsbanen i Sisimiut er meget kort, og er desuden placeret meget tæt på en klippevæg, så er der mindre end 1200 meters sigt eller vind fra nord, som skaber turbulens, ja så vender flyet om og returnerer til Kangerlussuaq. Disse fænomener er ikke udsædvanlige, og det var da også præcis det, som skete på turen derop: Flyet cirkulerede over Simisiut i cirka 30 minutter, hvorefter det vendte om og fløj retur til Kangerlussuaq, hvor vi blev indkvarteret på Sondrestrom eller Sondy. Frem til oktober 1992 var det officielle navn Sondrestrom Air Base.
Livet i lejren er primitivt, vi bor i telte, men der er dog luksus med feltsenge og bløde luftmadrasser. Senest er lejren opgraderet, så det er muligt at få et varmt bad. Spisningen foregår i et stort fællestelt. Vi bor lige ved siden af vandløbet, og på trods af det, kræver det en gåtur på cirka 45 minutter, før den første reelle pool holder fisk. Men den holder til gengæld rigtig mange fisk – faktisk flere end man skulle tro var muligt. Vandløbet ved udløbet er ca. 50 meter bredt, og bliver en del smallere længere oppe i systemet. I sidevandløbet er det endnu mindre – helt ned til ganske få meter. Dybden på tværs svinger fra 1/2 meter til et par meter, og begge dybder holder fisk. De største fisk findes dog som oftest i de dybe render og er lidt sværere at få kontakt med, da det kræver, at der fiskes dybt.
Fiskeriet efter fjeldørred foregår i gin-klart vand, hvilket ikke gør det mindre spændende.
Fjeldørrederne hugger på alt i Grønland
De iltre Fjeldørreder bider stort set på alt, lige fra tørfluer til store streamere og skumfluer samt nymfer, men det absolut vildeste og mest udfordrende er fiskeriet med skumfluer. Det er virkelig heftigt og kan få adrenalinen frem i selv den mest hårdføre fluefisker. Fiskes fluen korrekt i den rette vinkel skråt nedstrøms og med en konstant hastighed, trigger det fjeldørreden, der jagter fluen, og med flere angreb forsøger den at fange den. Det er dog ikke den mest effektive måde at fiske på, da der er mange fejlhug – og vi joker med, at fjeldørreden trænger til læsebriller, da de sommetider misser langt ved siden af.
Der findes flere forskellige former af fjeldørred, men den som er mest eftertragtet, er den som stikker til havs, når isen brydes i vandløbet, og først kommer retur når den skal gyde. Denne vandreform bliver noget større samt stærkere, og kan efter sigende blive op til 8kg. Og måske endnu mere. Den største, som blev fanget på turen i 2023 var 84 cm – samt anslået til at veje over fem kilo. Fisken blev oven i købet taget på skumflue.
Lejren ligger lige ved elven, så man lynhurtigt kan komme afsted med fluestangen.
Da vandløbet består af klart vand og mange sten samt masser af sving, er der enormt meget læring at hente, hvad angår fiskens placering i strømmen. Fisk i strømmende vand vil forsøge at bruge så lidt energi som muligt, hvorfor de placerer sig, hvor den forbruger mindst energi – fx bag sten. Afhængig af stenens geometri kan den også findes foran stenen, ved siden af sten og i huller samt dybe pools. Det er derfor lidt som at komme i skole, da denne regel gælder i alle vandløb.
Interessen for fluerne og farven på disse skifter fra dag til dag. Om det er lyset, der gør forskellen – eller de nye fisk som kommer op ved tidevandsskift, der gør udslaget vides ikke. Det er sikkert en kombination, som vi også kender fra andet fiskeri. Man kan bruge de fleste fluer, som befinder sig i flueboksen til havørredfiskeriet. Dog syntes pink at være en farve, som de er særligt vilde med. Orange og brun virker også godt.
Five Hair Fly er en af de bedste fluer til fiskeriet efter fjeldørred.
Da den helt store fjeldørred huggede på en Five hair Fly
Hvis det blot var tilladt at medbringe en enkelt flue, ville det være en ”Five Hair Fly”. Det er virkelig fluen over dem alle – en ”silverbullet”, som altid sikrer fisk. Neden for Million Dollar Pool i et sidevandløb, fiskede en gæst tålmodigt med en nymfe efter en stor skygge – tydeligvis en stor fisk, men uden held. Efter hans mange forsøg kastede jeg en Five Hair Fly ud, og i første kast huggede den helt store fjeldørred, og efter en længere fight fik jeg landet den smukkeste fjeldørred på 4 kilo, som du kan se på billedet øverst.
Således sluttede 18 dage i Grønland med, at jeg fik min præmie fisk, og vi fik alle toppet vores oplevelser på vej hjem fra lejren med båden, da en hval flere gange viste sig få meter foran båden. Grønland sætter sine spor i sjælen, og er vanedannende. En ting er sikkert, og det er, at jeg ikke er færdig med at tage op til verdens største ø, samt den fantastiske befolkning, som man møder her.
aug 13, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Put and take, Video
Solskinsbarsen – alias sunshine bass – er en fantastisk sportsfisk, der smager intet mindre end sublimt. Og hvad endnu bedre er, at den efterhånden findes i rigtig mange danske put and take søer, så fiskeriet er super let tilgængeligt for enhver – uanset hvor i landet man bor. I denne video giver put and take eksperten Casper Bjerregaard Larsen, der har fanget masser af sunshine bass, sit bud på de beste metoder – hvad enten du er til medefiskeri med flåd eller bombarda – eller du foretrækker spin med fx mikroblink, poppers eller jigs. Glæd dig til en super lærerig video med masser af action i Drive In Fiskepark ved Farum. En ting er sikkert – og det er, at solskinsbarsen er kommet for at blive i de danske put and take vande. Det kan derfor kun gå for langsomt med at kaste sig ud i dette virkelig sjove og spændende fiskeri med det lette grej.
Se videoen her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
aug 10, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning
Der findes flere typer af bærbare opladere, som er nemme at have med i tasken eller rygsækken, når man skal afsted på fisketur. Her får du alt, hvad der er værd at vide om powerbanks og solcelle opladere, så du kan sikre dig, at der altid er strøm på mobiltelefonen til at fotografere drømmefisken.
AF EVA MYRSTEN PERSSON
NÅR MAN SKAL VÆLGE EN BÆRBAR OPLADER, er det vigtigt at overveje hvilke behov man har i forhold til bl.a. størrelse, kapacitet og graden af bærbarhed, samt danne sig et overblik over hvilke enheder, man vil have behov for at kunne oplade. Overordnet set, kan man opdele de fleste bærbare opladere i to typer: almindelige opladere – powerbanks – og solcelleopladere.
Powerbanks på fisketuren
De almindelige bærbare opladere – også kendt som powerbanks – er helt grundlæggende beskyttede, kompakte batterienheder, der er designet til at være lette og praktiske at have med sig. Batterienheden oplades i en stikkontakt forud for brug, og kan herefter bruges til at oplade andre enheder med. Powerbanks har en batterikapacitet, som angives i milliamperetimer (mAh) – der varierer alt efter type og model. Jo højere kapacitet, desto mere strøm kan batteriet holde, og jo flere opladninger kan powerbanken levere til en eller flere enheder, før batteriet skal genoplades. De typiske batterikapaciteter spænder mellem cirka tusind mAh til flere tusind mAh.
Powerbanks har typisk en eller flere USB-indgange til opladning. Opladningshastigheden varierer ligeledes for forskellige powerbank-modeller, og afhænger blandt andet af udgangseffekt – dvs. hvor stor en mængde strøm batteriet kan overføre til enheden ad gangen, kvaliteten af opladningskablet – samt hvilken enhed, der skal oplades. Visse modeller har en specifik hurtigopladnings-teknologi der er kompatibel med bestemte enheder. Befinder man sig i længere tid i områder uden adgang til strømnettet, og dermed ikke har mulighed for at genoplade powerbanken, kan det være en fordel at bruge en bærbar solcelleoplader i stedet.
Bærbare solcelleopladere til den lange fisketur
Bærbare solcelleopladere fungerer ved at omdanne solenergi til elektrisk energi, der bruges til at oplade forskellige enheder som smartphones, tablets, kameraer eller lignende.
Den vigtigste komponent i en bærbar solcelleoplader – samt det, der primært adskiller dem fra de almindelige powerbanks – er solpanelet. Dette består af flere fotovoltaiske celler, der er fremstillet af halvledermaterialer, almindeligvis silicium. Solcellernes overflade er typisk behandlet med en antireflekterende belægning, der reducerer refleksionen af sollys og dermed øger lysabsorptionen i cellerne. Solpanelerne dækkes af en overfladelaminering af gennemsigtig plastikfilm, der beskytter solcellerne mod stød, fugtighed og andre ydre påvirkninger. Bagsiden af solpanelet er typisk beklædt med en plastikfilm, der beskytter mod fugt og desuden virker som elektrisk isolator i forbindelse med halvledermaterialet.
Halvledermaterialer har en elektrisk ledningsevne, der ligger mellem en leder og en isolator. I solcellepaneler består halvlederen normalt af to lag – et positivt ladet lag og et negativt ladet lag. Når sollyset rammer de fotovoltaiske celler, genererer halvledermaterialet elektricitet gennem fotovoltaisk effekt – en proces hvor halvledermaterialet absorberer fotonerne fra sollyset og frigiver elektroner fra det negativt ladede lag til positivt ladede lag. Denne proces skaber en elektrisk strøm, som ledes gennem en regulator, hvor den stabiliseres og reguleres, og samtidigt beskyttes mod overopladning eller overspænding. Afhængigt af typen af solcelleoplader, bruges strømmen enten direkte til at oplade enheder, eller også lagres den i det indbyggede batteri. Nogle bærbare solcelleopladere er udstyret med et indbygget genopladeligt batteri, hvor den solcellegenererede strøm kan lagres til senere brug, når sollys ikke er tilgængeligt – i praksis en integreret powerbank. Batteriet kan også oplades via en stikkontakt. Solcelleopladere uden indbygget batteri oplader enhederne direkte vha. sollyset.
Nitecore FSP 100W kan pakkes sammen i en lille “mappe” så den næsten ingenting fylder.
Forskellige typer af solcelleopladere
Effektiviteten af en bærbar solcelleoplader afhænger af flere faktorer. Fordi hele mekanismen er afhængig af solenergi, er sollysets tilgængelighed og intensitet selvsagt afgørende for mængden af strøm, der kan produceres. Opladerens konstruktion spiller også en væsentlig rolle. Solpanelets overordnede ydeevne har direkte indflydelse på, hvor effektivt strømproduktionen kan forløbe, og kvaliteten af opladningskredsløbet påvirker opladningshastigheden. For bærbare solcelleopladere uden indbygget batteri er det særlig vigtigt at opladningskredsløbet er af høj kvalitet, eftersom enhederne skal oplades mest og hurtigst muligt, så snart sollyset er til rådighed.
Bærbare solcelleopladere fås i forskellige modeller, der varierer i konstruktion, design og effektivitet, alt efter størrelsen på solcellepanelet samt opladerens tekniske funktioner. Jo større solpanelet er, desto flere solceller er der selvsagt til at fange solens stråler og generere strøm. Solcelleopladere med store solpaneler har høj effektivitet, men fylder og vejer meget i forhold til mere kompakte solcelleopladere med mindre solpaneler.
Solcelleopladere med fast solpanel
Denne type solcelleoplader består af en enkel panelstruktur, og de fleste modeller kan nemt hænges på båden under fiskeriet – eller bagpå rygsækken, når man f.eks. er ude på vandretur. De er lette at have med sig, hvis man kun har brug for at kunne oplade mindre enheder som f.eks. en enkelt smartphone. På grund af dens lave vægt og kompakte design, vælger mange denne type solcelleoplader til solo fiske- eller vandreture, hvor lav oppakningsvægt er førsteprioritet.
Sådan ser Nitecore FSP100W ud, når det er foldet ud. Se hvor lidt det fylder sammenpakket ovenfor.
Solcelleopladere med foldbart solcellepanel
Et stort solpanel kan producere mere strøm, men fylder til gengæld også meget. Derfor er det opdelt i to eller flere segmenter, som gør det muligt at folde eller rulle hele panelet sammen, så det er nemmere at transportere og opbevare. Trods dette, vejer denne type solcelleoplader generelt også mere i forhold til de mindre modeller. Fordi de er i stand til at producere en stor mængde strøm, har store solcelleopladere typisk flere strømudtag og kan dermed oplade flere enheder samtidigt. De tekniske detaljer, solpanelets store ydeevne samt vægten gør denne type solcelleoplader særligt oplagt at have med på gruppeudflugter og fisketure, hvor der er behov for at kunne oplade flere enheder samtidigt, og hvor oppakningens vægt ikke spiller en afgørende rolle.
Eksempler på gode solcelleopladere til fisketuren
Nitecore FDP100W er et yderst kraftfuldt solpanel med en effekt på 100 watt. Panelet er opdelt i otte segmenter og måler ca. 130 x 60 x 0,5 cm i udfoldet tilstand. Ved transport kan panelet nemt pakkes sammen til et lille kvadrat med håndtag der måler 38,5 x 30 x 4,5 cm. Nitecore FDP100W er desuden vandtæt i henhold til IPX5, og er derfor ideelt til brug under sejlads eller på fisketur. Panelet har ikke indbygget batteri, og skal derfor bruges i kombination med en powerbank.
Goal Zero Nomad 20 Portable Solar Charger er et let og praktisk solpanel, der er opdelt i tre segmenter. Panelet måler ca. 30 x 19 x 3 i sammenfoldet tilstand og ca. 30 x 55 x 2, når det er helt foldet ud. Den indbyggede støttefod gør det nemt at stille solpanelet op i lejeren, og fire huller i hvert hjørne på det udfoldede panel gør det nemt at montere solpanelet på rygsækken, så enhederne kan oplades undervejs på de solrige dage. Med en lav vægt på 1,03 kg samt en effekt på 20 watt, egner denne solcelleoplader sig godt til ture, hvor der kun er behov for at kunne oplade mindre enheder såsom mobiltelefoner, powerbanks eller pandelamper. Panelet har ikke indbygget batteri, og skal derfor bruges til at oplade enheder direkte i solen, eller anvendes i kombination med en powerbank, hvis strømmen skal gemmes til senere brug. Netop denne fede oplader har du muligheden for at vinde i ”Ugens Konkurrence” på fiskogfri.dk i morgen den 11 august 2023.
Goal Zero Nomad 20 Portable Solar Charger kan du vinde i “Ugens konkurrence” på fiskogfri.dk i uge 32 fra i morgen.
Solcelleopladere vs. almindelige powerbanks
Almindelige powerbanks har generelt en højere kapacitet og oplader enhederne hurtigere end solcelleopladere. De kan også være mere pålidelige, eftersom de ikke er afhængige af sollys og generelle vejrforhold, samt af solpaneler der kan variere i kvalitet.
Til gengæld er solcelleopladere mere miljøvenlige end almindelige powerbanks, idet de udnytter den rene og vedvarende solenergi fremfor trække strøm fra strømnettet. På den måde bidrager de til at reducere klimaaftrykket ved at undgå at bruge fossile brændstoffer til opladning af enheder. Derudover er solenergi også gratis!
Det, at solcelleopladerne er uafhængige af strømnettet, er naturligvis også særligt nyttigt, når man er på tur i afsides områder i længere tid – f.eks. på fjeldet, i bjergene eller ude på havet. Har man også en solcelleoplader med indbygget batteri med på en længere tur i mere befolkede områder, behøver man heller ikke at omlægge sin rute for at muligvis kunne låne et strømstik i det lokale supermarked. Og man slipper også for at skulle sidde og vente på, at der er nok strøm på batteriet, som man bliver nødt til med almindelige powerbanks.
Se Friluftslands udvalg af solcelleopladere her: https://www.friluftsland.dk/udstyr/solceller
Og som sagt: I ”Ugens Konkurrence” der starter i morgen d. 11 august 2023, kan du vinde en super fed bærbar soloplader – stay tuned på fiskogfri.dk.
