At fighte en laks er en adrenalinpumpende og angstprovokerende oplevelse. En balancegang langs kulsorte faldgruber som kræver en erfaring, der nærmest er umulig at opnå på egen hånd. Her giver lakseeksperten Mikael Frödin dig guiden til, hvordan du får storlaksen sikkert på land.
AF MIKAEL FRÖDIN
DU HAR SIKKERT STÅET DER med et misundeligt blik i øjet og kritiseret en svagt buet stang for enden af en lykkelig, men dirrende angst laksefisker? Ja. det har vi nok alle sammen. Stået der og været lidt for selvophøjede og smågrinet af det usikre, men fantastiske eventyr det er, at fighte en laks. Få af os er dog lige så selvsikre og kække, når vi selv står bag en dybt flekset stang, der signalerer stor og nystegen blanklaks – og i sådanne situationer er manglen på erfaring slående. Et krampagtigt greb i stangen, sveden som løber ned af panden og angsten for at det hele skal gå ad helvede til. Hvorfor nyder vi egentligt sådan et nervepirrende drama, hvor få tiendedele af en millimeter nylon er marginen mellem succes og »den sikre død«? Nok fordi, at netop denne usikkerhed, er præcis den magiske ingrediens, der gør laksefiskeri med flue til noget helt særligt. Huggene er så få, at udfaldet er »livsvigtigt«, og den dag benene stopper med at dirre og nerverne udebliver, er det måske på tide at finde en anden hobby at kaste sig over.
En høj stangføring i den sidste fase af fighten giver mere eftergivenhed på kort line, og kan være en udslagsgivende faktor for at vinde kampen.
Praktiske tips til fighten af laksen
Alle laksefights er unikke, men med erfaringen ser man den røde tråd. Efter nærmest et helt liv under kasketten og med laksestangen i hånden har jeg landet nogle tusinde laks, og der er en hel del, som gennem årene har ændret sig fra usikkerhed til antagelser og endelig til sandheder eller i hvert fald laksesandheder – noget som næsten er sandt, næsten altid.
Hvis jeg skulle opstille disse »sandheder« om laksefight i punktformet retningslinjer, skulle det se således ud:
UDRUSTNING – Du skal vide, hvad dit grej kan, og ikke kan holde til – både forfang, line, stang og bremsen på hjulet. Grejoverraskelser under en laksefight ender sjældent godt.
STANGVINKLEN er afgørende og ændrer hurtigt presset på fisken. Jo lavere du sænker stangen desto større bliver presset på fisken. Forskellen fra 45 til 30 graders vinkel på fisken er tæt på dobbelt så meget pres på fisk og udrustning. Med høj stangføring kan du således ikke presse mere end din udrustning kan holde. Peger du derimod din stangtop direkte mod fisken er forfanget i fare…
STANGLÆNGDEN har stor betydning for presset på fisken. Jo kortere stangen er desto mere pres kan den yde. Med en 45 graders vinkel til fisken, kan jeg presse med 2,6 kilo med min 14,8 fods stang. Min 10 fods i samme klasse kan presse 3 kilo. Ligeledes vil et trin op i lineklasse give dig mulighed for at øge presset.
STANGAKTIONEN har selvfølgelig også indflydelse på presset og en blødere stang med helaktion yder generelt mindre pres, end en hurtig stang der er hård i bunden. Den blødere stang er til gengæld mere tilgivende over for fumlen med bremsen og andre panikfejl.
Mange års erfaring og tusinder af laks har rustet Mikael Frödin med bedre odds end de fleste udi kunsten at fighte laks.
NUTIDENS STUMME LINER er langt mindre tilgivende end de gamle elastiske »gummiliner«. Høj stangføring god fleks på stangen er derfor et must, da skarpe ryk i forfanget er farligt!
BREMSEN – En stenhård bremse har sandsynligvis landet flere laks en slappe bremseskiver. Et hjul med overløb er en definitiv afslutning på fighten. En hård bremse i kombination med lidt for lav stangføring i landingen er næsten lige så farlig. Løsningen er en let jævn bremse med en erfaren hånd på spolen.
TYNDE FORFANG er altid farligt, når der fiskes laks. Laks er ikke forfangssky, og tykkelsen på forfanget bør kun styres af fluestørrelse samt elven, man fisker i. Som udgangspunkt bør man anvende tykkest muligt forfang uden at påvirke fluens gang. Det er dog ikke på grund af den øgede brudstyrke, man skal bruge tykkest muligt forfang, men derimod slidstyrken.
HVIS DU VIL GENUDSÆTTTE, så husk på, at din udrustning skal være i stand til at fighte fisken ind, før den er for udmattet. At lalle rundt med en stor fisk på alt for let udrustning er en uskik!
TAG KONTROL og se til, at det er dig der – så vidt muligt – bestemmer. Når du styrer slagets gang, kan du lede fisken bort fra brusende fosser, store sten og andre som elven byder på.
UNDGÅ FOR LANG LINE mellem dig og fisken. Meget line på vandet eller i luften giver mindre kontrol, stort vandpres og forøget risiko for at hænge i sten og andre forhindringer. Stryger laksen på langfart, så følg med!
Når laksen stikker på langfart er der intet andet at gøre end at holde stangen højt og følge efter hvis det er muligt.
KORT LINE er næsten lige så farligt. De fleste laks mistes lige inden landingen på kort line, lav stangføring og som følge af for lidt fleks på stangen, samt en fisker med en ubændig trang til at gribe om halen på trofæet – en dødelig cocktail der ofte ender i braste drømme.
LAD DEN NU LØBE, det går aldrig godt at forsøge at stoppe en laks, som tager udløb. Altså en stor laks der vender halen til og stikker af. Med jævnt pres, høj stangtop og måske løbende efter fisken, er det bare at nyde det. En laks som slipper sig ned gennem strømmen er en helt anden historie. Den skal styres og stoppes omgående!
KØR ALDRIG LAKSEN FOR TRÆT. En fisk der ikke har kræfter til at holde sig i strømmen er tabt. Du kan ikke holde eller vende en stor fisk som driver med elven. Din eneste chance er at følge efter og håbe på at den driver ind til land.
IKKE FOR LAVT – Kør aldrig en frisk laks ind på for lavt vand. Den panikker og har den for meget energi, resulterer det i at du får alt for meget bagline at se.
SIDSTE UDLØB – Alle laks har kræfter til et sidste udløb, hop eller desperat forsøg på at rive sig fri. Hvis ikke før – kommer det, når den ser personer, der skal lande den, eller når dens bug rammer gruset. Vær klar til det, høj stang giver mere afdæmpning og lav stangføring mere pres – en svær balancegang!
Junioren viser hvordan det skal gøres. Med rolige skridt, høj stang, sidepres og fuld kontrol udtrætter den unge herre laksen helt efter bogen.
Laksefightens tre faser
En masse sandheder, som hvis de bliver kædet rigtigt sammen, kan give et lille forspring udi kunsten at fighte laks. Skal man implementere de mange »sandheder « i et praktisk forløb, giver det mening at inddele fighten i tre faser: Tiden umiddelbart efter hugget, en mellemfase hvor fisken udtrættes samt fasen lige inden og under landing.
LIGE EFTER HUGGET bliver meget afgjort. Er man heldig og har ladet tyngden af fisken komme, så sidder de fleste laks godt. Krogen har fundet fæste i saksen og tåler her en relativ hård behandling uden at miste fæstet. Umiddelbart efter hugget vender de fleste laks tilbage til deres standplads, rusker et par gange og foretager herefter det første udløb, eller forflytning opstrøms. Sker dette, giver dig (måske) mulighed for at komme på land og få styr på stumperne. Fordelene ved at komme på land er mange. At få linen fri af vandet er den vigtigste.
Jeg har selv mistet flere gode laks ved ikke at nå på land – fx fisk, som er svømmet hurtigt opstrøms i hård strøm, inden jeg har nået at få linen fri af vandet. En laks der springer opstrøms, mens din line bliver presset nedstrøms af strømmen, er en dårlig start og giver ofte en hurtig ende på fighten. På land kan man desuden hurtigt flytte sig, hvis laksen stikker på langfart. Store laks søger tit tilbage til deres standpladser, så vær opmærksom på sten, klipper eller andet, der kan skade din line og forfang. I den første fase handler det først og fremmest om at hænge i og ikke tabe position, så man har et godt udgangspunkt til anden fase.
Kort line og livlige laks er katastrofalt, men på nogle pladser er det fysisk umuligt at gå længere op ad bredden. Her gælder det om at holde
tungen lige i munden og afbøde de værste rusk med et kyndigt sæt hænder på stangen.
Laksefightens anden fase
Mellemfasen er perioden, hvor fisken skal udtrættes. Få laks lægger ud med et kæmpe udløb nedstrøms eller meterhøje spring. Ofte er det sådan, at jo større en laks er, desto roligere tager den det til at starte med. Det sker ofte, at rigtigt store laks er svære at sætte i gang. De står på bunden, hvor man må presse dem, så de synger i linen, før der sker noget – Lidt ligesom det famøse bundbid der pludselig bevæger sig.
Når man fighter laks, skal man i hovedparten af fighten tænke på, at det gælder om, at få fisken ud af balance. Altså få den til at anstrenge sig for at holde den perfekte vinkel på strømmen. At holde en fisk på en lang line, hvor den står og hviler nedstrøms, udtrætter den ikke – snarere tvært om. Hård strøm med sidepres er lige sagen til at udtrætte store fisk.
Laksen, som er en mester i at balancere i strømmen, skal bare have lidt pres fra siden, før den skal arbejde hårdt for at holde sig i strømmen. Når laksen tager udløb, er der ingen ide i at stoppe den. Udløb er gode og hjælper med at køre fisken træt. Bare sørg for at vinde den tabte line tilbage hurtigst muligt. Enten ved hårdt pres, pumpen med stangen eller ved at løbe den op. Panik har dog sjælden vundet kampen, så forsøg at arbejde med høj stang og koldt hoved. Når laksen søger mod overfladen, må du ikke presse for hårdt. Vandets densitet forhindrer fisken i alt for hårde rusk, men hvis den går fri af vandet er det en anden snak. En hurtig sænken af stangen slækker presset og er tit nok til at afværge det kortvarige men ekstreme pres.
Der snakkes tit om, at man skal slække på presset og give løsline til en laks, der er på vej til at forlade poolen nedstrøms, for således at lade løslinen presse fisken nedstrøms fra, for at få fisken til at vende. Jeg har prøvet dette enkelte gange, men fortrækker at være mere forudseende. Det er bedre at styre laksen bort fra farlige steder, inden det bliver kritisk.
En laks på tilpas line – 20-40 meter – lader sig ofte styre som en hund i snor. Jeg har gået flere hundrede meter med laks på denne måde. Tager fisk lange udløb, hvor linen vikler sig omkring noget, er det bedst at slække presset. En stor laks rasper hurtigt en flueline, din backing og selv det tykkeste forfang over på en sten. Bedre er det at komme tæt på stenen du hænger i for at komme fri. Ekstrem dyb vadning, en tur i båd eller sågar en svømmetur kan blive nødvendig, hvis du virkelig vil have fisken.
Der er absolut ingen grund til at stå med forfangsknuden faretruende tæt på topøjet i en laksefight. Det eneste rigtige i denne situation er at komme godt op på elvbredden og afslutte fighten sikkert herfra.
Tredje fase – når laksen skal landes
Landingen og fasen lige op til kan igangsættes, så snart laksen viser tegn på træthed. Her gælder det om at lægge max pres på fisken og ikke give den en chance for at samle kræfter. Få den ud af balance hele tiden, og kør den ind på kortere line. Gå gerne lidt op ad bredden. Dels for ikke at skræmme fisken, men også for ikke at have den på for kort line. Forfanget i topøjet er ikke noget at stile efter.
Det er til gengæld en god ide at løfte fisken af bunden og ikke give den mulighed for at slippe bort fra strømmens energikrævende kræfter. Op med den, så den skal kæmpe for at balancere. Vær bestemt og tag kommandoen. Under selve landingen er 5-7 meter line passende, og pas på ikke at løfte fisken på for stejl en vinkel. Læg i stedet stangen ned og pres fra siden. Løftet sætter – på kort line – ekstremt pres på krogholdet og kan resultere i et stort øv. Jeg prøver altid at se, hvordan krogen sidder inden landingen, så jeg ved, om jeg skal gå et par ekstra skridt tilbage eller om jeg kan sætte hårdt mod hårdt. Mod er en god ting, når laksen skal landes. Overmod slutter derimod grimt – lige som alt andet i livet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
