Fjordens smalleste sted er ved Aggersund. Strømmen bliver kraftig og ørrederne patruljerer på kanten af sildestimerne, når disse vandrer i marts-april.
Den østlige del af Limfjorden byder på en perlerække af fiskepladser, hvis strømrender kaster store mængder fuldfede havørreder af sig. Her får du pladserne fra Aggersund til fjordens udmunding i Kattegat.
AF BO JENSEN
FISKEN GÅR TUNGT ude i strømmen og belært af tidligere fejltagelser, lader jeg den arbejde på dybere vand nogle meter fra kanten til det lave, hvor jeg befinder mig. Så længe den arter sig roligt, gælder det om at være tålmodig og tappe den for kræfter ved at lade den gå og give den lov til at tage line, når den vil. Der går flere minutter inden jeg ser den vende få meter fra stangspidsen. Pulsen stiger. Den er stor, måske over 3 kg og tyngden kan mærkes i udløbene, der langsomt svinder i styrke. Anden gang fisken viser sig tæt på, er det »for« tæt og den flommefede limfjordsørred glider i netposen. Ormeimitationen sidder solidt i saksen og fisken når at brække et par ufordøjede børsteorme op, inden nettet med fisken lægges til rette på det opskyllede ålegræs ved strandengen. Jeg er ved en kendt plads ved fjorden, vinden er svag i sydvest og det faldende vand går med små krappe krusninger. I forårssol og lun vind kan 62 cm sølv bare ikke blive flottere eller for den sags skyld mere velkommen.
Hvor finder du havørrederne i Limfjorden?
Vandskiftene har på hele strækket fra Aggersund til Hals skåret dybe render og det »ved« ørrederne alt om. I de seneste år er ålegræsset og muslingerne mange steder heldigvis i fremgang. Det er vigtige opvækstområder for krebsdyr, tobisyngel og andre af havørredens byttedyr. De store lave arealer huser store populationer af rejer og børsteorme. Produktionen af sidstnævnte er visse steder enorm og bidrager til ørredernes første store ædegilde først på året. Ormegildet giver hurtigt fiskene et tiltrængt proteintilskud og hjælper væksten i gang efter vinterens knaphed på føde.
For besøgende fiskere, der er vant til østjyske, fynske og sjællandske pladser med blæretang og stenrev, vil denne del af fjorden sikkert virke kedelig og monotom, men lad dig ikke narre. Hvad mange af pladserne mangler i charme har de i rigt mål i mængden af fisk… det gælder bare om at ramme dem.
Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne. Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.
Fisk havørred i strømrenderne
Strømrenderne virker som magneter på havørreden. Ved faldende vand i foråret skylles millioner af kubikmeter vand ud gennem renderne og gydende børsteorme og andet havørredguf følger med. Især når solen har haft sin indvirkning på det lave, kan man opleve et fint fiskeri, når de chanceløse fødeemner skylles ud og bliver en del af naturens egen foderautomat.
På bestemte pladser virker strømrenden som en tragt, hvor fiskene skal passere et begrænset område for at nå ud på det dybe og sikre. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at studere tidevandstabellen på forhånd. Gør man ikke det, skal man enten hedde Højben eller have rigtig god tid og megen tålmodighed, da der som bekendt er en rum tid mellem høj- og lavvande. Mange sværger til fiskeri omkring vandskiftet. Det er som om fiskene øger aktiviteten ved vandvendingerne, hvor man ofte vil se fiskene vise sig i overfladen.
Affiskning af strømrenden er ikke specielt krævende. Det kan godt betale sig at gå lidt inde på den lave side og affiske kanten til renden. Jeg har flere gange oplevet at ørrederne står og hviler sig på kanten af den stærke strøm. Ved meget stærk strøm kommer der hvirvler bag støvlerne og når det er tilfældet, gør man klogt i at holde god afstand til renden.
En transparent rejeimitation frister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.
Havørredgrej til Limfjordens strømrender
Grejet til fiskeriet i strømrenderne er simpelt let kystgrej, men endegrejet kan med fordel opskaleres en smule i forhold til det, der anvendes i den øvrige del af fjorden. Strømmen kan være ekstrem, vadning skal foregå med forsigtighed og agnen skal ned i vandsøjlen for at fiske effektivt.
En del spinfiskere går med 21-24 gram, men 8-12 gram tager også fisk. Sølv, perlemor og grønne farver er velfangende. Specielt vil jeg fremhæve Møresilda 15 og 18 g, Toby 7-20 g. samt tobislignende blink og woblere. Fisker du bombarda, så vælg en synkende udgave, strømmen skal nok holde det fri af bunden. Brug gerne en belastet flue. Juletræet, Flammen, rejeimitationer og selvfølgelig lange efterligninger af børsteorme fungerer godt på disse kanter.
Fluefiskerens valg af line kan være udslagsgivende. Mindst en hurtig intermediate skal der til for at trække fluen lidt ned. Ved kraftig strøm er det som at fiske i en elv. Det kan man udnytte ved at kaste lidt »opstrøms« og få lidt mere dybde på fluen inden den begynder at svinge.
Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.
De bedste havørredpladser i den østlige del af Limfjorden:
EGENSE DYB OG VEJDYBET ved Limfjordens udløb i Kattegat er meget typiske strømrendepladser, som fisker godt ved faldende vand. Parkering for enden af Sandgravsvej i Egense på sydsiden af fjorden. Der er 900m til det fiskbare vand, men er ofte besværet værd. Der kan fiskes på en 3 km lang strækning og renden er mest markant i bunden. Der fanges i blandt nedgængere, der kommer fra en af fjordens åer. Disse bør dog genudsættes. I renden som afvander et stort lavvandet område viser fiskene sig ofte, men det er langt fra altid de er hugvillige. I renden kan der træffes kutling, tobis og sild foruden rejer og orme.
I ekstremt lavvande og i vejr med god sigtbarhed kan man vade til næste strømrende 900 m. længere mod øst. Gå aldrig derud alene og helst med en der kender området. Der kan forekomme havgus og du kan let miste orienteringen. Af samme grund skal flydering og pontoon anvendes med grundig omtanke.
HALS er endnu en kendt plads, hvor fiskeriet øst for havnen er præget af mere traditionelt vadefiskeri. Der er rimelig variation med bl.a. ålegræs nogle hundrede meter fra starten af stykket. Efter min mening en ret undervurderet plads, som har givet pæne fisk. Der er tankevækkende kort afstand til sejlrenden, som kan bugne af sild.
Nørredyb ved Egholm. Din fisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på begge sider af øen.
NØRREDYB VED EGHOLM nås fra nordsiden hvor man parkerer ved Nyborgvej. Der vades få hundrede meter ud mod Egholm, hvor man støder på strømrenden Nørredyb, som ligger i forlængelse af Ryås udløb. Det populæreste stræk ligger ved pælerækken i kanten af rendens sydside, men rigtig mange fisk fanges uden for dette område. Her kan være mange fiskere, men hvis man søger lidt til en af siderne er der som regel god plads. Hvis du holder lidt afstand til kanten har du chancen for at fiske til ørreder, der patruljerer på selve kanten. Nørredybet fiskes efterhånden oftere fra Egholmsiden, hvor det er nødvendigt at sejle med den lille Egholmfærge for at nå pladpladsen. Her kan pladserne være godt besøgt.
HALKÆR BREDNING har flere fredninger, men mellem dem er der masser af pladser, som ikke fiskes så ofte. En af de gode pladser er hvor den gamle vej gik. Der er en stejl kant på østsiden, hvor vejen gik og et stort dybt hul udfor. Mod vest er der lidt hårdere bund, hvor der er masser af kutling. Halkær Bredning plumrer let op ved hård vestenvind. Der parkeres ved Sebbersund.
VED GJØL vades der et par hundrede meter til det dybere vand med ålegræs. Der er meget ålegræs og fra april-maj kan det være et problem med drivende græs. Vader du mod nordøst finder du et spændende let kuperet område. Parkering ved fjorden på Isbakkevej.
De langnæbbede invaderer fjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens
aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.
KLITGÅRDS FISKERLEJE ligger på fjordens sydside. Bunden er få steder lidt atypisk idet der er kalkflager man kan gå på. Ålegræs og muslingebanker gør den forholdsvis beskedne plads et besøg værd. Der fiskes både nord og syd for og der er mulighed for lange vadeture. Der parkeres syd for fiskerlejet.
RÆRUP VEST FOR VENDSYSSELVÆRKET kan fiskes fra den lange stensætning hen mod værket og mod vest, hvor kanten til sejlrenden især i starten er meget markant. Længere vestpå flader kanten ud. For mange vil dette være en ret uinteressant plads, men opsøg den beskedne variation med huller, ålegræs og muslingebanker. Der fanges og mistes jævnligt store fisk på dette stræk. Længere inde mod Nørresundby ligger et område med lidt blødere bund og masser af vegetation. Fra maj kan begge steder syde af legende hornfisk, men ørrederne færdes lige ved siden af de langnæbbede sommergæster.
AGGERSUND kan fiskes på begge sider af broen. Strømmen kan være meget kraftig og det smalle sund er et yndet sted for fiskeri efter sild og hornfisk. Al ørred, der kommer sydfra på sin vandring, skal ud gennem fjordens smalle passage her. Når sildestimerne vandrer ind i fjorden for at gyde, bliver de sent udtrækkende havørreder fristet. Der fanges også en del på pladsen, men forbavsende mange fisker efter sild, og ikke med sild. I perioder støder man på sæler omkring broen og deres tilstedeværelse kan presse ørreden ind på lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
