mar 20, 2023 | Artikler, Medefiskeri
Morgenstemning fra karpebåden i midten af en lavvandet sø med mange siv og vandplanter.
Normalt er karpefiskeri noget, der foregår fra land, men ved at fiske fra båd får man chancen for at fiske på en lang række pladser, som enten på grund af afstand eller bredforhold, ligger uden for den normale landfiskeres rækkevidde. I denne artikelserie på tre dele giver Kristian Graubæk dig sit bud på, hvordan han har grebet sit bådfiskeri an.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
JEG ER NETOP KOMMET TILBAGE til den store båd, efter at have sejlet en rekognosceringstur på søen i den lille båd. Jeg fortøjrer den lille båd og går op i den store. Stængerne har fisket imens, og da jeg tjekker status, ser jeg, at den venstre stang er spænd helt op. Uh, frygten for en mistet fisk blusser op i mig, da jeg løfter stangen og får føling med rigget. Det sidder fast, men jeg fornemmer, at der er bevægelser derude. Yes, karpen er der stadig! Den fight der skal til at begynde, startede både 3 dage og 25 år før.
I år har jeg 25 års jubilæum med karpefiskeriet, og hvilken rejse det har været. De første år blev der fisket i Lammefjordskanalerne, hvor overnatningerne var på en luftmadras uden tag over hovedet. Meget enkelt, meget koldt og nogle gange vådt. Men det var fede oplevelser, der stadig kommer frem fra gemmerne i ny og næ. I start 00’erne rykkede jeg til Sorø sø. Dels var der rygter om gamle karper, og dels var søen bare dragende med sit klare vand, store åkandebælter og egentlig også sin utilgængelighed. En storslået sø med alle sine glæder og udfordringer.
Vi fiskede meget i Bøgeholmsbugten, hvor taktikken dengang var at svømme taklerne ind til åkanderne. Våddragt, svømmefødder, en pose med agn og så derudaf. Det var tungt arbejde, men det virkede. Vi fik fisk på det! Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på, at det ville være meget nemmere, hvis man kunne fiske tættere på hvor fiskene er. Fiske fra en opankret båd.
Belønningen for en nat i karpebåden – en flot svensk skælkarpe.
Karpefiskeri fra båd
Der skulle gå næsten 20 år, før at den tanke, som blev til en drøm, også blev til virkelighed. Jeg har nu fisket fra båd i 2 sæsoner og er ved at have testet en del teknikker af i forhold til f.eks. opankringen, transport og indretning på båden. Jeg vil her fortælle om nogle af de ting, der har virket for mig og om det, der ikke har virket.
Som med alt andet, er der ikke kun fordele. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det at fiske fra båd, er hårdt på en anden måde. Det er dyrt, og det er begrænset, hvad der er af muligheder i DK for at dyrke det. Derudover er hugindikation væsentligt forringet, fordi en båd nærmest aldrig ligger helt stille.
Men fordelene er til gengæld betydelige. De mest åbenlyse fordele er, at du kan fiske tættere på hvor fiskene er, og du kan nå spots, som man ikke kan nå fra land. Større søer bliver også mere tilgængelige, da man nemmere og mere effektivt kan eftersøge fisk, der står og solbader eller sejle til områder med aktivitet. Skal man til at skifte plads, er det logistisk også en del nemmere, da man har al grejet med sig på en omgang.
En fordel der sjældent bliver omtalt, er at der ikke er myg ude på søen. Jeg har ingen forklaring, men et bud ud fra et evolutionært perspektiv kunne være, at de ikke vil flyve over åbent vand, da der dels ikke er nogen dyr der kan suges blod fra, og dels er der flagermus som æder dem.
En stor del af glæden ved karpefiskeri fra båd for mig, er følelsen af frihed. Det, at jeg kan fiske hvor jeg vil, og at jeg kun i mindre grad behøver at forholde mig til andre karpefiskere, gør at jeg føler jeg har overhånden.
Med en god karpebåd er det nemt at skifte plads, og med det rette udstyr kan man rimelig effektivt undersøge bundforhold og rekognoscere for mulige spots.
Valg af primær- og følgebåd til karpefiskeriet
Jeg har altid været tilhænger af dobbeltkølede både, da de er mere stabile. Denne tekniske detalje har også været den styrende for valget af mine både gennem tiden. Jeg har kigget på flere mærker – bl.a. Trifoil og Limbo. Hvor Trifoil er enkeltskroget og er mindre robust i hårdere vejr, men er relativt billige i indkøb, så er Limbobådene både robuste og hårdføre, men prisen er også derefter. Derfor faldt valget på en danskbygget Miki 500, da den har Limbo’ens kvaliteter bortset fra den høje pris. Den er dobbeltkølet, har dobbeltskrog, flad bund indvendigt, ringbord, 2 vindskærme og 6 stuverum. Den vejer ca. 375 kg uden motor og er 16’ lang. Det betyder, at den har god stabilitet, er robust – og jeg kan selv trække den så langt op på land, at den ligger stille uden, at den kan vippe. På vandet kan man læne sig helt ud over rælingen, uden at båden tipper nævneværdigt.
Der er også fladbundede og enkeltkølede både, som bliver brugt til karpefiskeri. Med den type skrog har man fra starten begrænset sine muligheder, da man ikke kan lægge dem ind på lavt vand, uden at de ligger skævt eller vipper. Det er en væsentlig detalje, som er værd at skrive sig bag øret.
Jeg har monteret en 15 hk Mercury ELPT, som giver den en maksimal hastighed på 10 knob og ved 5 knob læsset bruger den ca. 3 liter brændstof i timen. Derudover er der en Motorguide Xi5 frontmonteret motor, multiinstrumenterne er Lowrance Elite ti2 9” og et HDS Live 12”, som hver har en trippleshot transducer samt HDS har Active Target. Båden er forsynet med strøm fra 3 stk. 75 Ah Yellowtop AMG batterier, der forsyner elmotor, instrumenter, luftpumpe i agnkar, kabine, – og arbejdslys samt USB udtag. Benzinmotoren lader automatisk på batterierne, når den er startet op.
Min følgebåd er en mindre dobbeltkølet og dobbeltskroget glasfiberjolle på 7’, som er både synkefri og idiotsikker. En perfekt båd til at fighte fisk fra og lægge takler samt ankre i blæst, regn og mørke, da jeg ikke kan få den til at tippe over. Derudover er den robust og kan fint håndtere, når ankerne skramler rundt i bunden af båden. Jeg har kun en pagaj med til den, da det stort set er den eneste motion jeg får på de længere ture.
Madlavningshygge i karpebåden:
Overnatning, forplejning, indretning og dæksudstyr
Jeg har efter godt 15 ugers fiskeri fra båden i sommers erfaret, at den har kapacitet til ca. 5-7 dages fiskeri i streg. Den begrænsende faktor har hidtil været min tålmodighed. Ja, det tager noget tid at vænne sig til den meget begrænsede plads man har, når man ligger for anker. Umiddelbart vil jeg godt kunne pakke vand, mad og agn til minimum 10 dage på vandet, men så bliver det med en stor andel kolonial og konserves.
Båden er indrettet med 2 vindskærme, styrepult og nogle rimelig fornuftige sæder der kan drejes rundt. Det er fint til dagtimerne, men om natten foretrækker jeg min Fox Flatliner, der er monteret på tværs foran vindskærmene. Den bedchair rager ud over siderne på båden, men teltet som er et Black Cat Cave II, er bygget til lidt større både end min, så det kan lige gå an. Bagtil går teltet til bag sæderne, og når det regner, kan teltet nemt forlænges. Herunder kan jeg lige stå og fighte fisk. Helt perfekt. Teltet er lavet som et 2 lags og der er gode detaljer som myggenet og muligheder for tilpasning til den enkelte båd.
I båden er der 6 indbyggede vandtætte rum. De 2 forreste indeholder tøj, værktøj og diverse reservedele til båden. De 2 under sæderne indeholder fiskegrej og de 2 bagerste er til agnfisk, boilies eller dæksudstyr. De kan også fyldes med vand, for at tynge båden ned for større stabilitet i blæsevejr.
Til min mad, agn og til øvrigt udstyr, anvender jeg nogle 45 og 31 liters kasser fra Bauhaus. De kan tåle regn, sol, frost, slag – og at man står på dem. For at få nok at spise, har jeg en Trangia med en multifuelbrænder med om bord, så jeg kan lave kaffe om morgenen og varm mad om aftenen. Jeg er påpasselig med brænderen, da man selvsagt er en smule sårbar ude på vandet ved brand. Derfor sørger jeg altid for, at der er vand på gulvet under Trangiaen, når den er i brug.
Komforten er også ok på båden, da der er musikanlæg og rigelig med lys, til at det også er rart at være om bord. Det behøver ikke være en kamp at fiske, bare fordi det regner uden for. Til opladning af pandelampe, loftslys, mobiltelefon etc. er der 2 dobbelte USB udtag. Til opladning af bærbar computer, er der 240 V.
Jeg har fået eftermonteret søgelænder på bagenden af båden. Til en start var det blot for at kunne montere stangholdere, men her senere har jeg erfaret, at det er guld værd med et søgelænder. Retaineren kan bindes fast der, fenderne der er mellem bådene, er bundet fast der. Ligeledes giver det en flexibel mulighed for at binde båden fast til siv eller buske. Og selvfølgelig er der noget at holde fast i, når man går fra båd til båd eller man læner sig ud over rælingen.
Jeg har altid ekstra reb og bøjer med. Det er sjældent der brug for det, men typisk blæser det og er dårligt vejr, når de ekstra grejer tages i brug. Det er værd at tænke et øjeblik over.
Prologic Rodpod og RAM mount fungerer godt sammen på et søgelænder. Jeg valgte den model, da den både kan bruges på båden og på land som tripod.
Stangopstillingen på karpebåden
Formålet med en god stangopstilling, er at sikre en så god hugindikation som muligt, samtidigt med at man har god adgang til stængerne ved hug, uden at man skal være bekymret for at tabe dem i hårdt vejr. Til at løse den opgave, har jeg monteret en Prologic Rodpod på bådens søgelænder med 1” RAM mount. Det er ikke den billigste måde at montere rod pod’en på, men en af fordelene ved RAM mount er, at det kan justeres og det er robust. Med tiden har jeg erfaret, at det er så holdbart, at jeg ikke behøver være påpasselig med ikke at sejle ind i det med den lille båd.
Hugindikationen bliver påvirket af bådens bevægelser, vægten på swinger/hanger samt evt. brug af bagbly og stængernes placering på båden. Båden bliver påvirket af vind, bølger, og når man bevæger sig rundt i båden. Mine erfaringer er, at vinden får båden til at rotere fra side til side, hvilket kan mindskes med et fjerde anker. Bølgerne får båden til at vippe, og her har den bedste løsning været, at gøre båden tungere, for derved at gøre den langsommere og mindre bevægelig. Når man bevæger sig rundt i båden, ændrer balancen sig. Dette er man selv herre over. I dagtimerne skruer jeg gerne lidt ned for sensitiviteten, og op igen når vinden lægger sig hen under aftenen.
Jeg anvender Fox’ Euroswinger, hvor vægtklodsen er kørt tilbage til neutral i dagtimerne, og når vinden lægger sig om natten, bliver vægten øget på de stænger, der er længst væk. Min erfaring er, at der er mere dytten, når swingerne er tunge nok til at holde linen stram. Jeg tænker at det skyldes, at jeg har Delkims, som er i den mere sensitive ende af bidmelderne. Da de registrerer vibrationer, er de nok ikke de mest egnede bidmeldere til en båd. Deres sensitivitet er da også sat til et minimum, bare det blæser en smule. Konsekvensen er, at dropback er svære at erkende. Til næste sæson vil jeg nok afprøve nogle bidmeldere med hjul i stedet for.
3 stk. 75 Ah optima batterier i 2 kredse som kan kobles sammen efter behov. Billedet er taget inden der blev lagt en dørkpladen i forenden af båden.
Bagblyene kan man anvende af samme årsager, som når man fisker fra land. Jeg har brugt captive backleads fra FOX på vanddybder fra 1-3,5m, for at se om de kan tage det sidste rulning og rotation af båden der måtte være. Det kan de godt, men den ekstra vinkel på linen nedsætter desværre hugindikationen betragteligt.
Jeg har pt mine stænger til at pege vandret mod bådens centerlinje, da de der påvirkes mindst af bådens rulning. I skrivende stund er jeg dog ved at erfare, at bådens rotation har mere at sige end rulning. Dette giver plads til at ændre på placering af stængerne, så deres retning kan optimeres i forhold til hvor der fiskes. Dog skal det tages med, at hvis jeg peger stængerne væk fra bådens centerlinje, så vil vipning af båden fra side til side betyde, at stangens spids kan flytte sig gevaldig meget og derfor bør det kun anvendes, når båden er trukket lidt op på søbredden, eller hvis båden er så tung, at den ikke påvirkes af bølger – eller når man bevæger sig i båden.
Tilsammen har de nævnte faktorer i praksis vist, at en fisk kan nå at svømme 10-15m i en cirkelbue om båden på 40 m afstand, uden at der kom mere end 2-3 dyt fra Delkimen. Jeg fik heldigvis den pågældende fisk og nøhj det var godt. Der er altså noget smukt ved sådan en gammel svensk skælkarpe, som har levet i søen i årtier.
Læs del 2 og 3 af artiklen på fiskogfri.dk i løbet af foråret 2023.
mar 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Mads Grosell med en fin havørred, der nappende en SG Sandeel fisket på stiff-rig.
Manden bag en række topagn som fx Savage Gears velkendte Line Thru Sandeel – Mads grosell – er vild med at fiske på kysten, og gør det hvert år super godt med masser af flotte fisk. Her får du Mads´s favoritmontage på kysten – en stiff-rig – til gennemløberne.
AF JENS BURSELL
Der findes mange måder at montere en gennemløber på – og alle kystfiskere har deres favoritmetode. Det gælder også Mads, der bruger masser af tid på kysten efter de blanke – typisk i godt selskab med sine forskellige udgaver af kystwobleren Line Thru Sandeel.
Når man fisker efter kystørred, er der en række forskellige forhold, der kan influere på, hvorvidt man kroger fisken ordentligt, når den hugger. En ting er skarphed, wiretykkelse og krogdimensioner – som vi har skrevet en del om på fiskogfri.dk igennem tiden. Noget andet er faktorer som ”bortsynkning” af krogen ved spinstop – samt risikoen for at en ophægtning af krogen på forfanget, der kan føre, at krogen vender forkert – eller i værste fald linebrud og mistet fisk.
På en normal gennemløber vil man ofte risikere, at krogen synker baglæns væk fra bagenden af gennemløberen ved spin-stop, hvilket naturligvis øger risikoen for at fisken ikke kroges, når den hugger – netop ved det forførende spin-stop. Gennem 15 år har nogle kystfiskere modvirket dette med et flådstop uden alt for hård friktion foran gennemløberen, men det kan gøres mere elegant med powergum eller super simpelt med et stykke mono, der er den form for stop, som Mads foretrækker på sit semi-fikserede gennemløbs set-up.
I dette lille videoklip fortæller Mads Grosell om, hvordan han monterer gennemløberen med et stiff-rig:
Stiff-rig til gennemløberen
Mange bruger løst-hængslet krog til deres gennemløber, men Mads foretrækker at vælge en anden vej. – Jeg synes helt klart, at det fungerer bedst med en krog, der ikke kan svinge rundt, understreger han. – Ved i al enkelhed at binde krogen i en ”styrende knude” eksempelvis den super lette 4-tørns blodknude – forebygger man – i kombination med stopknuden lige foran agnen, at krogen svinger ind under gennemløberen og i værste fald ”vender modsat”, når fisken hugger, hvilket selvsagt ikke er optimalt for krogningen. Mellem krogen og gennemløberen sætter jeg typisk 2-3 perler, der dels fungerer som strikepoint og ekstra attraktion – og dels skaber en perfekt rotation for gennemløberen.
I denne lille video fortæller Mads Grosell om sit foretrukne valg af kroge til stiff-rigget:
Savage Gears STY-trekroge – med og uden hotspot. Som det ses er grensamlingen limet på bagsiden begge steder for at undgå, at forfanget/linen kan sætte sig fast her, hvis en stor fisk ruller med agnen under fighten.
Den perfekte trekrog til havørredfiskeri med stiff-rig & gennemløber
– For at undgå, at linen ved hægtning kan få fat på bagsiden af trekrogen i samlingen – med deraf følgende risiko for mistede fisk under fighten, har vores trekroge til gennemløbere, altid ”lukket gab” mellem grenene på bagsiden af trekrogen, fortsætter Mads. – Det gælder for begge vores Y-trekroge, hvor en dråbe epoxy – farvet som strikepoint (”Hotspot”) – eller ”neutralt” på den normale STY krog, modvirker netop dette. Se hvorfor dette er relevant under en fight med større fisk i videoen herunder.
– Næste gang du skal ud at fiske med gennemløber, kan jeg klart anbefale dig at montere agnen med et stiff-rig, slutter Mads.
Mads Grosell med et par fine havørred taget på gennemløber monteret med stiff-rig.
mar 12, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Jensen Flamingo kystwobler kom frem i start 80’erne og viste sig fra første færd at være meget velfangende.
Få grejer i Danmark får så meget opmærksomhed som kystblink. De skinnende små vidunderligheder har alle tider haft en magisk tiltrækningskræft på kystørreder og især kystfiskere. Her giver Per Ekstrøm dig kystblinkets interessante historie – med fokus på de helt tidlige blink og kystwoblere.
TEKST: PER EKSTRØM
DU HAR MED GARANTI oplevet det. Du står på kysten en køligforårsdag på din favoritplads. Solen titter frem. Forholdene er perfekte. Strøm og vind er som den gang, du fangede den store. Du tager æsken med blink frem, og når du åbner den, viser der sig en åbenbaring af kystagn i alle mulige farver, størrelser og udformninger. Valget synes svært, for hvad skal du vælge? Alligevel er du ikke i tvivl. Den der! Den du fangede den store på sidste gang. Den lille undseelige gennemløbspirk, hvor malingen er halvt skallet af, men hvorfor netop den? Du tror på den, du ved, hvordan du skal fiske den gennem vandet, og lige nu er forholdene perfekte.
Sådan har tusindvis af lystfiskere truffet deres agnvalg, siden den første kystfisker dukkede op i vandkanten for over 90 år siden. Dette er derfor ikke en historie om, hvilke pirke og blink, der fanger bedst, for det ved du om nogen, men en historie om, hvordan forskellige kystagn gennem årtier har fundet frem til grejæskerne. De fleste kender vi oprindelsen på, men et fåtal forsvinder i tågen, selvom der sikkert er nogen, som sidder inde med historien om netop den kystagn.
4 ældre kystblink. Fra oven den gammelkendte Torpedo, der også i mange år blev anvendt til torskefiskeri. Dernæst propelpirken, hvor krogen kunne monteres i begge ender, alt efter hvordan man ønskede gangen. Nederst Tur pirken, hvis oprindelse er ukendt samt en ældre gennemløbspirk af
ukendt herkomst.
De første havørreder på kysten
En af de allerførste der fiskede efter havørreder fra kysten var Henrik Bech. Han har beskrevet, hvordan han i 1933 en novemberdag på et Heinz-blink fangede sin allerførste havørred fra kysten. Den vejede cirka 2 kilo. Efter et par få kast var der hug igen. Denne gang havde en meget lille ørred, der knap var dobbelt så stor, som det Heinz-blink han fiskede med, kastet sig over dette.
Ørredens grådighed overraskede ham, men han så samtidig de kæmpe muligheder, der lå i kystfiskeriet. Grejerne var spinkle. 4-5 fods stål- eller splintcanestænger med multihjul uden frikobling. Og agnen? Det var Heinz blink, små spinnere og Hardy skeer. Små pirke og egentlige kystblink fandtes ikke.
Hurtigt fandt man dog ud af, at de pirke som svenskerne anvendte til deres »Pimpelfiske« fra isen om vinteren, var ganske udmærkede som kystagn. Modellerne »Bergmann« og »Sommen«, der fandtes i størrelser fra 10 til 500 gram, blev brugt til alt fra aborrer til torsk på dybt vand, viste sig også effektive ved kystfiskeri. Blandt andet havde de den fordel, at de var kompakte og derved forholdsvis nemme at opnå en lang kastelængde med.
Karen Bjergbakke med den »verdens berømte« flotte havørred fra den nordsjællandske kyst. 11,27 kilo vejede den. Nogle steder er den opført med en vægt på 11,25 kilo. Sølle 20 gram kan dog ikke rokke ved, at der er tale om en imponerende fisk.
Specialfremstillede kystagn til havørred
Først efter 1945, da verden igen skulle til at finde sig selv, kom der gang i en form for fabrikation af specialfremstillede kystagn. Her i Danmark, hvor kystfiskeriet i stor udstrækning er født, er det næsten naturligt, at fabrikationen af kystagn også har haft stor udbredelse.
Ofte skete det hjemme i kælderen på fritidsbasis, hvorefter produktionen blev rykket ud i mindre værksteder, hvor »herlighederne« er blevet fremstillet i større mængder. De allerførste kystfiskere begyndte tidligt selv at eksperimentere med fabrikation af kystblink. Førnævnte Henrik Bech var en af dem. Han skar først en model ud i træ, hvorefter han skabte en afstøbning. Kendetegnet ved en del af hans blink var, at det de i høj grad mindede om det nuværende Koster-blink fra ABU. Blot med den forskel at ABU først lancerende sit i 1959…
Jensens oprindelige legendariske kystwobler »Lax«. Var i en periode ude af markedet, hvor det nærmest opnåede kult status, men de er nu mulige at købe igen.
Mange flere kystagn til havørred
I 1950’erne skete der en meget voldsom stigning i antallet og fabrikationen af kystagn. Kystfiskeriet var i rivende udvikling, og der var lige så mange meninger og idéer om kystagn, som der var kystfiskere. I Jagt & Fiskerimagasinets katalog optræder forretningens eget »pirkeblink« specielt til spinnefiskeri i saltvand fra kysten. »Trutta« var navnet, hvilket var taget direkte fra ørredens latinske navn »Salmo Trutta«. Kreativiteten i navngivningen er gennem årene blevet en stor del af kystagnens historie. »T-pirken« var en anden af 50’ernes populære pirke. Ophavsmanden var Poul Tøttrup, der også stod bag »Sølvpilen « og »T-T Pirken«. Verdensberømt blev pirken i Danmark og til dels også uden for Danmarks grænser, da Karen Bjergbakke på
Smidstrup Strand i starten af 60’erne fangede en havørred på 11,27 kilo netop på den pirk. Ret hurtigt fandt man ud af, at det med at bruge større trekroge på kystpirke i mange tilfælde ikke fungerede optimalt. Man mistede for mange i ude i tangskovene. De blev derfor monteret med en enkeltkrog, og så krogspidsen vendte opad og reducerede antallet af tabte agn.
TV: Kystpioneren Henrik Bech med en fin havørred fanget i kystfiskeriets barndom. TH: Sylvester-Thomsens bog »Sådan støber man pirke og grej«
forklarede enkelt hvordan man støber i gibsform, men »Siliconebogen « af Remi Garder er den ægte »bibel« for de kystfiskere som vil udvikle deres egne
idéer.
Kystagn til havørred, der kunne kaste langt
Det var ikke kun gangen i vandet, der var væsentligt for den tids kystfiskere. Man skulle gerne kunne kaste langt, og det mente Ertner på Vestsjælland, de havde fundet løsningen på i 1957, da »Sildeglimtet« blev markedsført. »Kaster uden at woble eller dreje rundt i luften. Nedslaget er uden de sædvanlige store plask«. Eksemplet viser blot, hvilket krav som kystfiskerne gennemårene har lagt vægt på og ikke mindst er blevet præsenteret for. »Sildeglimtet« har vist sig langtidsholdbart og fremstilles stadig, men det skyldes nok snarere, at den er velfangende. I
Sildeglimtets første fem leveår blev der produceret ikke mindre end 1.000.000 eksemplarer. Der var rigtig gang i støbeformene og standsemaskinerne i 50’erne og 60’erne. Masser af mindre virksomheder producerede, som nicheproduktion fiskegrej i Danmark. N.C. Nielsen i Horsens, der bl.a. fabrikerede bronzevarer og smykker, havde en større produktion af kystpirke under navnet »Niel-blink – Blinket der fanger…«, som de skrev i deres annonce. Det var navne som »Herring«, »Tobis«, »Sardin« eller blot »Niel pirk« for at nævne nogen. Firmaet lukkede i begyndelsen af 60’erne, men man støder ofte på nogle af de gamle blink og pirke, hvis man får fingrene i en kasse med gammelt grej, så produktionen har været stor. Af andre pirke fra den tid kan nævnes »Als-pirken «. Den blev fremstillet af firmaet Brdr. Müller på Als. Oprindelig var de underleverandører til Danfoss, men i slutningen af 40’erne begyndte de at producere de kendte danske fastspolehjul BMW. »Alspirken« minder i høj grad om Bergmannspirken. Den blev vist nok også produceret som gennemløbspirk.
Rotor pirke der i 50’erne og begyndelsen af 60’erne var meget anvendte.
Kystblink fra København
Rotor er navnet på blink og pirke der, blev fabrikeret af et Københavnsk firma. I midten af 50’erne blev en del af værktøjet solgt til Ry Fiskegrejer, men om de selv fortsatte videreudviklingen af modellerne, har jeg ikke umiddelbart kunnet finde ud af. Frem til midten af 60’erne blev der nemlig solgt andre »Rotor-modeller«, end dem som RY-Fiskegrejer havde overtaget.
Det man bemærker ved den tids pirke og blink er vægten. De fleste lå på en vægt mellem 18 og 25 gram. Man forsøgte at fremstille så lette agn som muligt, men stængernes aktion var ikke så fleksible som i dag. Ofte var stængerne fremstillet i massiv glasfiber eller splitcane, hvorfor det krævede lidt ekstra vægt at kaste langt.
»Læg mærke til Jensen«. Det var overskriften på Willy Sylvester-Thomsens anmeldelse af den første »Jensen-pirk« i Sportsfiskeren i november 1961. Bag firmaet stod Jørgen Taksøe-Jensen. En af de største producenter indenfor kystagn var født, og ham kan vi ikke komme udenom. Hans filosofi ved udformning af et kunstagn var kombinationen af imitation og provokation. Det skal ligne, men samtidig skal det afvige. Det kræver noget konstant at producere agn til lystfiskere og samtidig have succes med det over en lang årrække, og det er lykkedes for Jensen.
Reklame for Ertners »Sildeglimt« i »Jaguar Fiskenyt« fra begyndelsen af 60’erne, hvor den allerede havde solgt over 1 million eksemplarer.
Den første model »Jensen« var støbt med plastovertræk og rustfrie øjer, så holdbarheden skulle være i orden. Det var blot starten, men produktudviklingen fortsatte henover årene, og der blev tænkt innovativt og fremadrettet. Kystagn af forskellige typer blev udviklet Tobis, Flamingo samt woblerne Unika og Lax er nogle af navnene på Jensens største succeser. Der har også været typer som Kystspinneren med propellen foran, der måske ikke blev et så stort hit, ligesom »Rubin« nok heller ikke var den helt store sællert, men generelt har Jensen haft succes med sine kystagn.
Hjemmelavede kystagn
I 60’erne havde alle raske drenge på et eller andet tidspunkt støbt en tinsoldat, så hvorfor ikke også et blink? Willy Sylvester-Thomsen udgav i 1964 »Sådan støber man pirke og grej«. I forordet slår han kraftigt til lyd for, at man skal eksperimentere frem for at efterligne andres produkter.
Virkeligheden var dog anderledes, da de fleste først og fremmest kopierede andres idéer, men der var også de, som eksperimenterede og fandt nye modeller. De fleste »hjemmestøbere« anvendte gipsforme, men de var skrøbelige og holdt ikke længe. Det var derfor lidt en revolution, da Remi Garder i slutningen af 70’erne havde en artikelserie i Sportsfiskeren om at støbe i siliconeforme.
Det blev så stort et hit, at han i 1983 udgav »Siliconebogen «. Her beskriver han, hvordan man ved hjælp af silicone kan fremstille støbeforme, der kan holde til rigtig mange støbninger.
Remi Garders gennemløbspirk »Orø«, som det tog ham 20 år at lave prototypen på. Men den viste sit værd en aften ved Isefjorden.
Kølpirke til kystørred
Remi Garder var også startet i 60’erne med gipsforme i sin mors køkken, og efter eget udsagn anvendt han spandevis af gips for at få konstrueret sin egen kølpirk. Det lykkedes for ham, og han havde efter mange prøvefiskninger fået konstrueret en pirk, der, efter hans mening, kastede som en drøm og gik i vandet, som han mente den skulle. Kort sagt, den var, som han ville have den.
Navnet på pirken blev »Orø«. Som han selv fortæller: »Den blev døbt en september aften ved Isefjorden, da dens første blankfisk lå på et leje af ral og tang og skinnede om kap med mine blanke øjne. Orø kom den til at hedde.« Den blev selvfølgelig opkaldt efter øen i Isefjorden, som han kunne se over på. Vrøj-pirken er også en af Remi Garders modeller opkaldt efter kystpladsen Vrøj ved Kalundborg.
Det tog 20 år fra han startede sit projekt med »Vrøj«, indtil den endelige udformning var klar, så det er en gennemprøvet model. Remi Garders pirke er let genkendelige, da navnet »Salmo« ofte er støbt i pirken. Remi Garder havde en filosofi omkring brug af trekroge. De skulle monteres, så 2 af krogspidserne vendte skråt nedad i stedet for en krogspids direkte nedad. Det var måske »småpilleri«, for at bruge hans egne ord, men han havde bemærket, det mindskede bundhuggene.
Når vi taler om hjemmeproduktion, så har mange kystfiskere fundet den nemme løsning på kystblink i kantinen på deres arbejdsplads. Håndtaget på en teske er en udmærket pirk. Den koster kun to springringe, en krog – og så skal der blot bores to huller. En idé af de meget simple blev udtænkt i 1957 i bogen »Kystfiskeri som hobby« af Bent Hansen. Her var nødløsningen, når beholdningen af pirke slap op, at klemme en ølkapsel rundt om et stykke rullebly. Han indrømmede dog, at det ikke var smukt, men det var også i kystfiskeriets barndom.
En anden af Remi Garders pirke »Salmo« med datoen 15.01.83. Formodentligt støbt i forbindelse med udgivelse af »Siliconebogen«
Havørredfiskeri med kystwobler
Kystwoblere blev egentlig først for alvor kendt over det ganske land, da den »Fynske Kystwobler « fra Flemmings Fiskegrej dukkede op, men faktisk har kystwoblere i stor udstrækning været anvendt længe inden. Små rundstokke af træ med blybelastning har været anvendt gennem mange år. Specielt på Fyn synes de at have været meget udbredt. Flemmings Fiskegrej står også bag pirkene »Trumf«, »Smelt« og »Flipper« der i 70’erne og 80’erne var mange kystfiskeres favoritagn.
Gennemløbere til kystfiskeri
Flemming har i lighed med Jagt & Fiskerimagasinet også produceret en pirk ved navn »Trutta«. En gennemløbspirk, som stadig er i handlen. Der er nogen, som siger, at kun fantasien sætter grænser, og vi har næppe set det sidste påhit inden for kystagn. Der er mange lighedspunkter mellem produkterne, men udvalget er blevet stort. Bedre hjul, stænger og liner har gjort det nemmere at være kystfisker.
Selv spinkle og lette agn kan nu kastes meget længere end tidligere. Tyndere liner giver længere kast, var mottoet tidligere. Skulle den ekstra langt ud, kom der lige en tung pirk for enden. De tider er slut nu, og grejæsken er et mylder af varianter i alle mulige udformninger. Kreativiteten har gennem tiderne været mangfoldig med navne lige fra »Skæve Thorvald« til »Mariehønen.
Fordelen ved sådanne navne er, at du ikke behøver at beskrive din agn indgående. Du nævner blot navnet, og straks ved dine ligesindede, hvad du taler om. Udenforstående, der overhører en sådan samtale, må selvfølgelig tænke deres. Men de er heller ikke kystfiskere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014
mar 9, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Blue-barred parrotfish – så bliver de ikke flottere!
En meget stor del af det tropiske fluefiskeri drejer sig om arter som bonefish, tarpon, permit eller GT, men der er andet og meget mere mellem himmel og jord. En af de meget spændende fiskegrupper, som er totalt undervurderet er de forskellige arter af parrotfish, der findes rundt omkring på de klassiske tropiske destinationer til saltvandsfluefiskeri. Vi har fået en snak med norske Johan Persson Friberg.
AF JENS BURSELL, FOTO: JOHAN PERSSON FRIBERG OG
JOHAN PERSSON FRIBERG lever og ånder for tropisk saltvandsfiskeri med fluestangen – og gennem tiden har han fanget masser af flotte fisk fra forskellige destinationer over hele verden. En stor del af turene har han taget med Wild Sea Expedition, hvor han fungerer som udvikler, organisator og guide sammen med ejeren – Nicola Vitali.
– Fluefiskescenen er relativt konservativ, og vi ser det som vores fornemmeste opgave også at fiske efter nogle af de spændende og flotte arter, som normalt ikke får så meget opmærksomhed i saltvandsfluefiskeriet, fortæller Johan.
Rainbow parrotfish har den vildeste hale!
Ofte kommer fisken helt tæt på stranden, som fx her.
Parrotfish i alle regnbuens farver
En af de fiskegrupper, som de to hardcore saltvandsfluefiskere har burgt en del tid på at fiske målrettet efter er de forskellige parrotfish. – Humphead parrotfish – eller “bumpies”, er den største og nok mest kendte art, fortsætter Johan. – Disse spektakulære og meget specielt udseende fisk, som er stærke som okser, kommer ofte op på over 25 kilo og kan veje helt op til 75- 100 kilo. Med det samme, de er kroget, vil de som det første søge ned blandt koraller og klipper, så de skal holdes stenhårdt, hvis ikke forfanget skal smadres over de skarpe kanter. Hvis da ikke lige det er cuttet over allerede i midtvandet af dens skarpe næb…
– Der findes omkring 90 arter af parrotfish, og flere af de større arter kan man finde på lavt vand, hvor det er muligt at fiske efter den på fluegrejet. Det meste af kosten består af alger, som de skraber af klipper og koraller med deres ”næb”, men de napper også en reje eller en krabbe i ny og næ.
Parrotfish i Det Indiske Ocean
– På Socotra i Yemen fisker vi især efter blue-barred parrotfish, som gorft sagt lever de samme typer af steder som den caribiske rainbow parrotfish, forklarer han. – Det virker dog som om, at blue-barred ofte jager mere aktivt end sin caribiske fætter – eksempelvis efter rejer og krabber. Tit kan man finde dem på sandbunden, hvor de cruiser stille og roligt rundt for at lede efter bytte. Dette giver selvsagt mulighed for et utrolig spændende fiskeri, og nogen gange kan de være virkelig aggressive – samt hugge vildt og voldsomt efter rejefluer, der daler frit ned igennem vandsøjlen.
Rainbow parrotfish er en utrolig flot fisk – bemærk det specielle næb, der har cuttet mange flueforfang i tidens løb.
Efter parrotfish i Caribien
– Den Caribiske rainbow parrotfish, som vi eksempelvis fisker efter på Los Roques. spiser næsten udelukkende sin føde fra bunden, og fluen skal højest præsenteres 50-70 cm foran fisken, hvis man vil have et respons. Men – en ”rigtig præsentation” er langt fra altid en garanti for, at den gider at spise fluen. Ofte kan det ende med, at man kaster og præsenterer fluen perfekt over 20 gange, før den til sidst pludselig bestemmer sig for at spise fluen – hvis da ikke den ender med blot at blive skræmt og flygte ud på revet.
– Fordelen ved disse fisk er dog, at de er ret forudsigelige. Skulle man skræmme en flok, så vil de normalt vende tilbage til den samme plads i løbet af ret kort tid. I det samme man sætter krogen eksploderer fisken og går fuldstændig amok, så det er virkelig vigtigt at bruge kraftige kroge samt et solidt forfang. Parrotfish er super stærke, så selv på klodset bremse vil du komme til at opleve, at de så let som ingenting flår line af hjulet, som var bremsen fuldstændig løs. Men – lykkes det at undgå, at fisken knækker krogen eller cutter linen i det første voldsomme udløb, er der en vis chance for, at man går ud af fighten som sejerherre. Landingsraten er normalt i omegnen af 10 %, så det er nok en af de mest masochistiske former for fluefiskeri, man kan kaste sig ud i…
– En skræmt rainbow parrot laver i øvrigt en dyb baslyd, som er så høj, at man kan høre den over vandet, hvis ikke der er for meget vind. Og når denne alarm går, så kan man roligt regne med at alle fiskene flygter længere ud på revet.
En stor parrotfish, som den der er på her, kan give sved på panden under den tropiske sol.
Det vildeste artfiskeri med fluestangen
– Jeg har normalt tre ture om året, hvor jeg en stor del af tiden er gruppelider og står for en del af guidningen. Gennem årene har vi fundet en del gode destinationer, og Socotra har eksempelvis nok noget af det bedste fiskeri efter store GT på verdensplan. På trods af, at GT-fiskeriet er så fantastisk, gør vi også en del for at udvikle fiskeriet her. Vi har fx haft stor succes med sightfiskeri efter sjove arter som bohar, jobfish, african pompano, tun og kingfish direkte fra stranden – noget som normalt er fuldstændig uhørt.
– Området myldrer desuden med forskellige parrotfish, bonefish, milkfish, permit, sweetlips, bluefin, emperor, surgeon og mange andre. Indtil videre har vi landet 24 arter af god størrelse, og kroget eller mistet 5-6 andre, slutter Johan, der nok aldrig bliver træt af at svinge fluekæppen over det lune vand i troperne, slutter Johan.
Læs mere om Wild Sea Expedition her.
Samtlige af de parrotfish Johan og Nicola fanger på fluegrejet bliver hurtigt genudsat.
En stor yellow spottet triggerfish, der gav kamp til stregen.
Målrettet fiskeri efter parrotfish er en fantastisk spændende sport med fluestangen.
mar 6, 2023 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Emma med revanchen – sin superflotte tolvkilos gedde.
Dagen er gået meget langsomt… Stort set hele grejboxens indhold, har været en tur i vandet, men lige meget har det hjulpet. Ikke et eneste hug. Vi ved dog de store gedder er et sted dernede. Det er bare et spørgsmål om, at finde den rette metode og timing til, at få dem i tale.
AF EMMA BÄCKER HÅKONSON
PLUDSELIG hører jeg grin og råb fra min mand Atle, som fisker et lille stykke fra mig. Hans stang er bøjet helt ned til hjulet, og der er ingen tvivl om, at det er en stor fisk, som har hugget.
Da gedden viser sit hoved i det mørke vand, slutter jeg mig til hans jubel. Det er en monsterfisk! Den rogntunge madamme presser vægten op på 15,6 kilo, og jeg må indrømme, at jeg føler et skarpt bid af misundelse. Jeg fisker videre, og forsøger igen med alle agn, metoder og teknikker jeg råder over. Jeg sender et langt kast ud, og spinner roligt ind umiddelbart over bunden. Pludselig mærker jeg et lille nøk, efterfulgt af en total opbremsning af agnen. Et brutalt udløb og en god fight begynder, og det er afgjort en god fisk med størrelse.
En massiv gedde på wobler nærmer sig langsomt en tur i båden.
En flot storgedde i nettet
Da fisken endelig glider over kanten på Atles net, råber han ophidset, at den er over 10 kilo, men jeg tør ikke tage noget for givet, før fisken er på vægten. Det kommer den, og vægten afslører at fisken vejer 12,6 kilo. Jublen tager til igen – hvilken superfisk!
At fiske gedder før deres gydning, kan være lidt af en udfordring, som kræver tålmodighed og kolde tæer. Men belønningen er også derefter. Madammerne er nu velnærede og fyldt med rogn, hvilket vil sige, at de vægtmæssigt er på deres højeste.
I Skandinavien er marts den »gyldne« måned. De fleste vande er ved at være isfri, og gedderne har stadig deres rogn i behold. Typisk finder man gedderne i de lave områder af søerne eller tæt ved disse, hvor de forbereder sig til at gyde. Det gør det muligt at fiske dem effektivt, uden at skulle bruge en båd. Ofte kan man i marts komme i kontakt med seriøse gedder ved helt almindeligt vadefiskeri tæt på land.
Et udvalg af Emmas koldtvandsfavoritter til de skarptandede.
Den rette agn til forårsgedderne
Valget af endegrej er altid det helt store spørgsmål. Ofte slæber vi kassevis af grej med, men i virkeligheden kunne man sagtens lade det meste blive hjemme. På denne tid af året, kan gedderne
trigges af to ting – enten af sult eller af irritation. Hugger de af sult, vil de altid forsøge at bruge mindst muligt energi på deres udfald, for de får rigeligt brug for deres energi senere under legen. Derfor er store langsomt fiskede agn ofte, men ikke altid, det rette valg. Fisk dem helt roligt, spin bare nogle centimeter ind ad gangen, og hold så en pause. I sandede’ vige, kan man lade agnen bide i bunden med jævne mellemrum, for at rode op i. Glem de hurtige endegrejer med voldsomme bevægelser og hidsige farver – og koncentrer dig om de større agn i naturlige farver.
Langsomt synkende jerkbaits eller softbaits/jigs er perfekte til formålet. Bider gedderne ikke, kan det skyldes, at de ganske enkelt ikke er sultne, og blot lader agnen passere forbi for at spare på energien. Her skal man satse på at få dem til hugge ved irritation, hvilket på mange måder er den direkte modsatte taktik. Vælg igen store langsomt synkende agn, men denne gang i stærke farver. Rød er eksempelvis altid oplagt, når en gedde skal irriteres! Dansende jerk- og softbaits, gerne med flaksende haler, fiskes, stadig langsomt, men med en del flere stop og ryk undervejs.
Glem dog aldrig at fiskeri er fiskeri, og at der ingen regler er, uden undtagelser. På dage hvor intet virker, bør man altid slutte dagen af med, at fiske med fx en lille wobler eller spinner. Måske er de udslagsgivende netop denne dag?
Fuld koncentration inden jerkbaitet kastes ud over vandet. Bemærk fluorocarbon forfanget, der kan være en fordel i klart og stille vejr.
Godt grej til grove gedder
Når du fisker efter store gedder, er det vigtigt, at du kan stole 100% på dit udstyr. Stang og hjul skal kunne håndtere agn på 50 til 100 gram. Stangen skal helst ikke være over 8 fod, hvis du fisker med kunstagn fra land, for du skal kunne give kontant modhug øjeblikkeligt. Hjulet udsættes for meget belastning, ikke bare fra fighten med de store fisk, men i høj grad også i forbindelse med håndteringen af de tunge endegrejer. Kvalitet er et must. Om du vælger fastspole- eller multihjul er op til dig, men multihjulene er ofte en del mere solide. Fletline er det oplagte valg, for de er både tynde, stærke og giver fuld kontakt til den anden ende. En anden vigtig detalje er krogene. Fil dem ofte, og skift dem, hvis du er det mindste i tvivl om deres tilstand og styrke. En vintergedde hugger kun én gang, og med svage eller sløve kroge, er chancerne for at få den på land minimale.
At fiske kolde kæmpegedder er hårdt arbejde, men belønninger er derefter, når den endelig kommer. Det er bare om at komme afsted!
Artiklen blev første gang publiceret i Fisk & Fri 2/2014
REKLAME: Lær alt om geddefiskeri i bogen “Geddefeber”, som du kan købe her.
mar 3, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Med de nye In-line Claw Fly shanks kan du fiske dine fluer med en langt højere landingsrate end normale krogfluer. Det er super let og elegant – helt uden brug af svære knuder eller takler.
Med en helt ny in-line konstruktion af clawfly-shanks er det nu super let at opnå en skyhøj landingsrate samt mulighed for afkrogning 100 % under vand på alle fluer – helt uden brug af specielle takler, redskaber eller svære knuder.
AF JENS BURSELL
PÅ REJEFLUER bundet på eksempelvis str. 6-4 enkeltkroge lander selv erfarne flue- og bombardafiskere normalt kun 40-45 % procent af alle kontakter – uanset hvilke og hvor skarpe kroge du bruger. Men – med de nye metoder, jeg har udviklet gennem de sidste 13 år, hæves landingsraten fra de gennemsnitlige 41 % på enkeltkrogfluer til 85-90% på fluer fisket med småkrogsmontager og bittesmå trekroge – typisk str. 14-16. Dette er ekstremt veldokumenteret igennem 13 år på kysten, hvor et team testfiskere har haft næsten 1.400 kontakter på kystfluer til havørred – og noteret hvert et nap. Du kan læse meget mere om dette i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”. Det drejer sig eksempelvis om rørfluer på L-rigs samt modificerede enkeltkrogede fluer med release rigs, Releasefly Connectors – eller fluer bundet på Clawfly-shanks.
In-line Claw Fly Shanks er den perfekte måde at fiske en rejeflue, hvis man vil maksimere sin landingsrate samtidig med, at man ønsker at bruge den mest skånsomme metode til kystflue- og bombardfiskeri.
Overblik over gamle og nye småkrogsmontager til fluer
Rørfluer med L-rig er stadig en suverænt let og effektiv metode, der egner sig perfekt til de lidt mindre og lette fluer. Landingsraten er skyhøj og set-uppet er elegant samt let at kaste uden kludder på både flue- og bombardastang. L-rigget egner perfekt til mindre symmetriske fluer. Det har dog den svaghed, at hvis man vil fiske rejefluer effektivt på denne måde, kræver det nogle – for nogen- svære modifikationer, som virker bedst med bombardagrej. Desuden kan det på selv tynde rør være svært at binde fluerne, så de ikke virker lidt klodsede – og fordi der ikke er meget vægt under fluen, kan det være svært at få større rejefluer til at gå korrekt i vandet uden at ”kæntre” med et L-rig.
De første udgaver af release rigs til modificerede enkeltkrogsfluer giver skyhøj landingsrate og går korrekt i vandet, men det kan være svært at skaffe de rette dele og binde taklet perfekt, så det ikke ”fejludløser”, når den fiskes på fluestangen. Disse udfordringer er 100% løst på fluer fisket med Releasefly Connector eller når fluen bindes bundet på en Claw Fly Shank, der også begge giver en korrekt orientering af fluen i vandet.
Men hvad nu hvis man kunne få de bedste egenskaber fra alle disse nye flueteknikker med småkrogsmontater på én måde, hvor det er endnu lettere under det praktiske flue- og bombardafiskeri – og hvor det samtidig giver mulighed for afkrogning 100 % under vand med en disgorger? Det er faktisk muligt.
Øjet på din In-line Claw Fly Shank kan laves på flere måder – her er vist to af dem. Enten kan frontøjet twistes som vist i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” (th) – eller det kan bukkes som vist til venstre. Selvom fisken næppe kan se forskel, så vil perfektionistiske fluebindere ofte mene, at versionen til venstre giver et mere elegant resultat: Det åbne øje surres sammen med bindetråden, og det er let at binde en vellignende krop, der ikke “kæntrer” på fluen.
In-line Claw Fly
Får at udnytte de suveræne krogningsegenskaber på små trekroge, kræver det, at krogen er asymmetrisk eksponeret under fluen. Skal man opnå dette på fx større rejefluer kræver det, at fluen går korrekt orienteret i vandet. Det indebærer, at der skal være tilstrækkeligt med vægt under fluens længdeakse, til at der skabes en ”køl” – og på de lidt større rejefluer er trekrogens vægt alene lige i underkanten.
På en Claw Fly som beskrevet i del 1 af artiklen opnås dette perfekt med den bøjede shank under fluen – kombineret med vægten af springring og krog. Dette set-up giver også en super høj landingsrate, men udfordringen for nogle kan være, at krogskift med de bittesmå spring-ringe kræver gode øjne samt en speciel micro spring-rings tang. Og – med den gamle type af clawfly-shanks er det ikke muligt at afkroge 100% under vand på dybtkrogede fisk med en pushback-disgorger, eftersom krogen sidder fastmonteret på fluen.
Det var med dette i baghovedet, at jeg udviklede de nye In-line Claw Fly Shanks, som i princippet er en variant over en fluetype, jeg allerede har eksperimenteret med i en del år – uden at publicere det.
Sådan glider din In-line Claw Fly på forfanget:
Afkrogning 100 % under vand
Med normale enkeltkrogede fluer i str 6-4 med en fyldig krop er det normalt ikke muligt at afkoge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback-disgorger. Årsagen er dels, at der ikke er disgorgers med de rette dimensioner på markedet, men også at hvis man endelig lavede en sådan – ville den – pga fluekroppens størrelse kombineret med kroggabets spændvidde – typisk blive så stor, at den let gjorde skade på mindre fisk. Til bittesmå trekroge str. 12-16 findes der derimod allerede disgorgers med de rette dimensioner på markedet – og de er så små, at det er muligt at afkroge selv mindre fisk på denne måde.
Pushback disgorgers er uden tvivl den mest skånsomme afkrogningsmetode til dybtkrogede fisk – og fordi de i praksis kun er mulige at bruge på små trekroge, der sidder for enden af et frit eksponeret forfang, hvor det er muligt at “slide” disgorgeren ned over forfanget til krogen – er flueteknikker som fx Releasefly Connector og In-line Claw Fly Shanks betydeligt mere skånsomme end de traditionelle enkeltkrogede fluer.
Du kan se, hvordan man afkroger 100 % under vand med pushback-disgorger, i denne video:
– eller læse side 262-267 i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som kan købes signere her (REKLAME).
Når du fisker din flue på en In-Line Claw Fly Shank, er det let at afkroge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback disgorger. Det er som regel ikke muligt uden at skade især mindre fisk, hvis man fisker samme størrelse flue på en enkeltkrog. Se hvordan princippet fungerer i videoen ovenfor.
Sådan laves en In-line Claw Fly Shank
En In-line Claw Fly Shank laves næsten som en Claw Fly Shank, blot med en anderledes vinkling af øjerne og en helt anden måde at fiske den på: I stedet for at bruge det bagerste øje til at montere den lille trekrog via en springring – vinkles det parallelt med det forreste øje – og bukkes ind under fluen i en vinkel som vist på billedet, så det kan bidrage til en in-line konstruktion, hvor krogen kommer til at dingle perfekt eksponeret under fluen i den helt rigtige vinkel for en uovertruffen krogning. Det bagerste øje presse så fladt med en fladtang, at Rapala-kunden ikke kan gå igennem den, hvorved krogen hænger løst under det bagerste øje. Løkken på Rapalaknuden bør maksimalt være 2-3 mm lang. Det er vigtigt, at det bagerste øje er bukket indad, så det ligger næsten vandret, for at opnå den helt perfekte eksponering af krogen – og dermed den maksimale landingsrate.
Med denne konstruktion af shank´en er det nu muligt at få både en perfekt eksponering med korrekt tyngdepunkt – og en fri gennemløbskonstruktion der sikrer, at fluen kan glide op af forfanget under fighten. Det, at fluen kan glide på forfanget. betyder ikke så meget for landingsraten, for der er sjældent meget brækstang på en kort, kurvet og fleksibel claw fly shank – men det har stor betydning for, at dybtkrogede fisk i praksis let kan afkroges med en pushback-disgorger. Dette er ellers kun muligt med modificerede krogfluer fisket med Releasefly Connector, som i forhold til en In-Line Claw fly har den ulempe, at den er knapt så elegant – samt at selve release-mekanismen i Release Fly Connectoren ikke lever evigt. Det gør en In-line Claw Shank i rustfrit stål derimod.
Der er mange måder at variere tyngde- og balancepunkt på en In-line Claw Fly Shank perfekt – så det giver lige den specifikke gang og synkehastighed, som du ønsker af din flue på et givent mønster. Øverst er en tungstensperle sat ind på kølen under den vandrette del af shank´en for at stabilisere gangen på eksempelvis fluer, der har mange fibre på undersiden af shank´en. I mindten ses det hvordan man kan forskyde tyngdepunktet fremefter med en tungstensperle bag det forreste øje. Nederst er vist en alternativ metode til bukke shank´en for at forskyde tyngepunktet fremefter – uden at fluen i sig selv bliver særlig meget tungere.
Præcis hvordan den bagerste/underste del af shank´en skal vinkles, kommer lidt an på det eksakte fluemønster – samt hvordan man ønsker tyngepunktet og fluens gang. Her kan man variere på længden af den del af shank´en, der er bukket und inder fluen – samt vinklen den er bukket ind med. Er der brug for en forstærket “køleffekt” – eksempelvis på fluer med mange fibre på undersiden, kan man eksperimentere med at indsætte en lille tungstensperle på “kølen” lige bag det bagerste øje (se foto ovenfor) – eller der kan indbindes belastningstråd eller lignende forskellige steder på shank´en for at variere tyngde – og balancepunkt. Ved at variere valget af wirens tykkelse, kan du justere synkehastigtighen. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du kan variere konstruktionen af fluen, så den får den helt perfekte gang, tyngde- og balancepunkt.
Hvordan wiren bukkes for at skabe øjerne kan du læse i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe signeret her (REKLAME). Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.
Du kan købe hånd- og færdigtlavede In-line Claw Fly Shanks her (REKLAME)
Færdigt bundne In-line Claw Flies kan købes her (REKLAME)
mar 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Med Jens Bursells Claw Fly Shanks er det super let at fiske fx rejefluer med en markant højere landingsrate, end det er muligt med de traditionelle enkeltkroge. Og så er det også mindre skadeligt, fordi de bittesmå trekroge ofte sidder mere yderligt, er lettere at få ud og giver mindre krogsår.
I den nye version af kystørredbogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” fra oktober 2022 lancerede jeg en helt nye fluetype bundet på Claw Fly Shanks med bittesmå trekroge, der kroger markant bedre end de traditionelle kystfluer på enkeltkroge – men skader minde og er lige så lette at bruge både på flue- og bombardastang. Her får du for første gang on-line en teaser på principperne bag The Claw Fly, som for første gang præsenteres “live” på Fisk & Fris stand til Danish Fly Festival 2023.
AF JENS BURSELL
Den nok simpleste metode til at opnå en markant højere landingsrate med bittesmå trekroge på større asymmetriske fluer – eksempelvis rejefluer – er i min optik at fiske den på en Claw Fly shank. Faktisk har jeg arbejdet på at udvikle denne idé siden omkring 2010, men har holdt kortene tæt til kroppen siden, og først for alvor fået udviklet konceptet siden 2017-18. I denne artikel får du en teaser på, hvad der allerede blev publiceret i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” i oktober 2022. I del 2 af artiklen, som udkommer fredag den 3 marts 2023, følger op med en anden, upubliceret og om muligt endnu federe variant over samme tankegang. Glæd dig – for det kommer til at give dig MANGE flere fisk på en super let måde.
The Claw Fly
Teknikken går i al sin enkelhed ud på at sikre den perfekte asymmetri og styring af krogen ved at bukke en wire-shank med et øje i hver ende, som vist oven for her. For at passe til en Y-trekrog (s. 258 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) skal det bagerste øje være parallelt med krogens længderetning, mens det skal stå vinkelret pa fluens længderetning, hvis man vil bruge en trekrog af T-typen.
Claw Fly shank´en bukkes i princippet fuldstændig som en Claw Connector (s. 277 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) blot med den forskel, at der anvendes en lidt tyndere wire – fx 0,55- 0,6 mm rustfri stålwire, samt at formen ikke er helt identisk. Med en Finesse Split Ring Plier sattes en str. 00-0 springring pa en str. 16-14 trekrog, som herefter monteres i Claw Fly shank´ens bagende, så én gren peger fremad som vist pa illustrationerne. Lettere bliver det ikke. Den helt store fordel ved denne teknik er, at når først du har bundet dine fluer på Claw Fly shanks, så kan du binde dem på forfanget med en hvilken som helst knude du ønsker – eksempelvis med en løsthangslet rapala løkke, hvis man hører til typen, som mener, at dette har betydning. Og – bliver krogen sløv, så skifter du den blot, lige som man gør det på et almindeligt pladeblink med en spring-ring. Claw Flies kaster perfekt på både fluestang og bombarda – og den løsthængslede krog giver ikke flere ophægtninger end en normal flue.
Læs meget mere om principperne bag The Claw Fly – samt hvordan den laves i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe signeret her (REKLAME).
Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.
På Danish Fly Festvial 2023 vil jeg lørdag den 4 marts demonstrere, hvordan man laver Claw Flies, som du også kan købe håndlavet på Fisk & Fris stand. Og kan du ikke selv binde, så kan du også få dine shanks bundet af fluebinderne Peter Rødsgaard og Erik Tveskov med fx ”Høtyven” eller en ”Polarmagnus”. Samme dag holder jeg klokken 12 foredrag om småkrogs til fluer – blandt andet Claw Flies.
I del 2 af artiklen publiceres som sagt en ny og upubliceret variant over The Claw Fly, som du mildest talt godt kan se frem til: Tjek ind på fiskogfri.dk fredag den 3 marts og læs artiklen.
feb 28, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
Jesper Fohrmann fighter en fin havørred til premieren i sydsvenske Nybroån.
Så er sæsonen ved sydsvenske Nybroån startet og Fisk & Fri´s udsendte – Jim Pedersen samt Jesper Fohrmann, var traditionen tro mødt op til premieren den 25 februar for at inhalere stemningen ved den smukke å.
AF JIM PEDERSEN
PREMIEREN VED NYBROÅEN er fyldt med gode traditioner – og sådan var det også i år da åen blev åbnet for offentligheden forleden. Anders Karlsson fra YFS, Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeförening holdt velkomsttale for de morgenfriske ved præmierefiskeriet, og det er et fantastisk klubhus de har. Det ligger 10 meter fra Nybroåen og 100 meter fra åen munding ud i Østersøen. Man kan vist roligt sige, at dén placering er godkendt, og at det er tilladt at være bare lidt misundelig. Hytten kan i øvrigt lejes via Novasol.
Det var en klar men kold dag med en strid nordenvind, og der var højvande i Østersøen samt masser af vand i åen. Anders Karlsson fortalte, at der havde været en meget fin opgang af gydemodne havørreder, og at der havde været fine fangster af fine skinnende blanke havørreder, af medlemmerne fra YFS, som har lov til at fiske inden den offentlige præmieredag.
Jesper Fohrmann med en fin havørred fra Nybroåen, der blev forsigtigt genudsat med det samme.
Havørred i Akvariet
Jesper og jeg har været ved Nybroåen før og vi har en svaghed for en plads der hedder ”akvariet”, hvor vi straks gik i gang med at fiske. Ret hurtigt fisk Jesper en havørred på 65 cm, som hurtigt blev landet og forsigtig sat ud igen. Lidt senere fangede Jesper endnu én, den var på 55 cm.
Det skulle blive eftermiddag før det blev min tur, med en bette havørred på 45 cm. Og så skete der det, der så tit sker. Dagen bedste fangst hugger på det sidste kast inden hjemturen. Fisken huggede tæt under land efter fluen havde svinget ind mod bredden. I samme sekund havørreden huggede, drønede den til overfladen og kvitterede med et gevaldigt hop ud af vandet. Ingen tvivl – denne fisk måtte være frisk fisk fra havet. Den var helt vild til at starte med, men ret hurtig blev den mere rolig, og det blev mere klart, at det var en havørred på vej ned mod havet. For at den kunne spare på sine kræfter, lagde jeg pres på den og fik den forholdsvis hurtig ind. Et hurtigt billede blev taget, og den blev målt til 75 cm. Den havde gjort sin pligt længere oppe i åen og blev hurtigt sat ud igen, med besked om at komme tilbage til efteråret – stor og flot.
Der er kun sølle 85 km fra Øresundsbroen i Danmark til Nybroåen ved Ystad, så der er bare med at komme afsted!
Læs meget mere om havørredfiskeriet i sydsvenske Nybroån her.
Jim Pedersen med sin grove havørred, der røg retur straks efter dette foto blev taget.
Udsigten er virkelig smuk, hvor Nybroån løber ud i Østersøen.
I sidste kast lykkedes det Jim Pedersen af få en grov havørred på fluen.
feb 26, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Predatorfiskeri
Sig goddag til Mr. Mylar. Udover at være utrolig nem og billig at binde, fisker denne geddemagnet også exceptionelt godt på det lave grumsede vand.
Rigtige fiskefluer er sjældent svære at binde og denne favoritgodbid, for brakvandsgedderne, er ingen undtagelse. Desuden skal der kun bruges ét materiale til at binde den – her får du Mr. Mylar step-by-step…
AF THOMAS BENGTSSON
FAVORITFLUEN er noget særligt. Men hvad er det der gør den så særlig? Er der noget specielt en flue eller et mønster skal indeholde for at opnå denne fornemme status? Mange vil nok mene at den skal fange flere og større fisk end alle andre fluer i æsken. Det, der gør Mr. Mylar til min personlige favorit hvad angår gedder er dog en helt anden egenskab. Den er helt enkelt vildt sjov at fiske med og det er den fordi den er så let at se.
Mr. Mylar – geddernes skræk
Fluens eneste materiale er selvlysende grøn mylarrør og det kommer virkelig til sin ret i det ofte grumsede vand. Ved fiskeri i sådanne forhold er det en stor fordel at kunne se sin flue under bliver det meget sværere at opdage eventuelle følgere. At opdage en stor følger på lavt vand er enormt spændende, også selvom hugget udebliver. Og en mindre synlig flue giver helt enkelt ikke den samme oplevelse som den meget synlige Mr. Mylar.
Fluer som denne giver ofte også flere fisk, da sete følgere afføder flere kast på pladsen, som sandsynligvis giver en højere chance for fisk. Mr. Mylar er desuden meget letkastet og det er selvsagt en stor fordel, især på de mere blæsende dage. Materialet suger ikke vand og det glatte mylar giver ikke nævneværdig vindmodstand, hvilket medvirker til, at man let kan kaste den op mod vinden i de eksponerede vige, hvor gedderne ynder at stå. I vandet får den, takket være de store øjne, som spidser til ved krogøjet, en fin zig-zag gang – især hvis den er bundet på forfanget med en Rapala-knude.
Sådan binder du Mr. Mylar:
Mylar er et perfekt materiale til geddefluer
Materialer er enormt slidstærkt, hvilket er en stor fordel når man fisker gedder. Det glatte materiale hægter heller ikke fast i geddens tænder, som mange hårlignende materialer har tindens til at gøre. Og sidst men ikke mindst fanger Mr. Mylar mange gedder – og en del rigtigt store. Men frem for alt er fluen min favorit fordi den er så utroligt sjov at fiske med!
MATERIALER TIL MR. MYLAR
Krog: Gamakatsu F314 str. 2/0
Bindetråd: UNI Neon 1/0 chartreuse
Krop: Mylarrør i selvlysende grøn
Øjne: 3D Epoxy
Artikelforfatter Thomas Bengtsson med et bevis fra den sydsvenske
skærgård på Mr. Mylars værd.
