KARPEFISKERI FRA BÅD – DEL 1

Morgenstemning fra karpebåden i midten af en lavvandet sø med mange siv og vandplanter.

Normalt er karpefiskeri noget, der foregår fra land, men ved at fiske fra båd får man chancen for at fiske på en lang række pladser, som enten på grund af afstand eller bredforhold, ligger uden for den normale landfiskeres rækkevidde. I denne artikelserie på tre dele giver Kristian Graubæk dig sit bud på, hvordan han har grebet sit bådfiskeri an.

 

AF KRISTIAN GRAUBÆK

 

JEG ER NETOP KOMMET TILBAGE til den store båd, efter at have sejlet en rekognosceringstur på søen i den lille båd. Jeg fortøjrer den lille båd og går op i den store. Stængerne har fisket imens, og da jeg tjekker status, ser jeg, at den venstre stang er spænd helt op. Uh, frygten for en mistet fisk blusser op i mig, da jeg løfter stangen og får føling med rigget. Det sidder fast, men jeg fornemmer, at der er bevægelser derude. Yes, karpen er der stadig! Den fight der skal til at begynde, startede både 3 dage og 25 år før. 

I år har jeg 25 års jubilæum med karpefiskeriet, og hvilken rejse det har været. De første år blev der fisket i Lammefjordskanalerne, hvor overnatningerne var på en luftmadras uden tag over hovedet. Meget enkelt, meget koldt og nogle gange vådt. Men det var fede oplevelser, der stadig kommer frem fra gemmerne i ny og næ. I start 00’erne rykkede jeg til Sorø sø. Dels var der rygter om gamle karper, og dels var søen bare dragende med sit klare vand, store åkandebælter og egentlig også sin utilgængelighed. En storslået sø med alle sine glæder og udfordringer.

Vi fiskede meget i Bøgeholmsbugten, hvor taktikken dengang var at svømme taklerne ind til åkanderne. Våddragt, svømmefødder, en pose med agn og så derudaf. Det var tungt arbejde, men det virkede. Vi fik fisk på det! Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på, at det ville være meget nemmere, hvis man kunne fiske tættere på hvor fiskene er. Fiske fra en opankret båd.

 

Karpefiskeri fra båd

Der skulle gå næsten 20 år, før at den tanke, som blev til en drøm, også blev til virkelighed. Jeg har nu fisket fra båd i 2 sæsoner og er ved at have testet en del teknikker af i forhold til f.eks. opankringen, transport og indretning på båden. Jeg vil her fortælle om nogle af de ting, der har virket for mig og om det, der ikke har virket.

Som med alt andet, er der ikke kun fordele. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det at fiske fra båd, er hårdt på en anden måde. Det er dyrt, og det er begrænset, hvad der er af muligheder i DK for at dyrke det. Derudover er hugindikation væsentligt forringet, fordi en båd nærmest aldrig ligger helt stille.

Men fordelene er til gengæld betydelige. De mest åbenlyse fordele er, at du kan fiske tættere på hvor fiskene er, og du kan nå spots, som man ikke kan nå fra land. Større søer bliver også mere tilgængelige, da man nemmere og mere effektivt kan eftersøge fisk, der står og solbader eller sejle til områder med aktivitet. Skal man til at skifte plads, er det logistisk også en del nemmere, da man har al grejet med sig på en omgang.

En fordel der sjældent bliver omtalt, er at der ikke er myg ude på søen. Jeg har ingen forklaring, men et bud ud fra et evolutionært perspektiv kunne være, at de ikke vil flyve over åbent vand, da der dels ikke er nogen dyr der kan suges blod fra, og dels er der flagermus som æder dem.

En stor del af glæden ved karpefiskeri fra båd for mig, er følelsen af frihed. Det, at jeg kan fiske hvor jeg vil, og at jeg kun i mindre grad behøver at forholde mig til andre karpefiskere, gør at jeg føler jeg har overhånden.

 

Valg af primær- og følgebåd til karpefiskeriet

Jeg har altid været tilhænger af dobbeltkølede både, da de er mere stabile. Denne tekniske detalje har også været den styrende for valget af mine både gennem tiden. Jeg har kigget på flere mærker – bl.a. Trifoil og Limbo. Hvor Trifoil er enkeltskroget og er mindre robust i hårdere vejr, men er relativt billige i indkøb, så er Limbobådene både robuste og hårdføre, men prisen er også derefter. Derfor faldt valget på en danskbygget Miki 500, da den har Limbo’ens kvaliteter bortset fra den høje pris. Den er dobbeltkølet, har dobbeltskrog, flad bund indvendigt, ringbord, 2 vindskærme og 6 stuverum. Den vejer ca. 375 kg uden motor og er 16’ lang. Det betyder, at den har god stabilitet, er robust – og jeg kan selv trække den så langt op på land, at den ligger stille uden, at den kan vippe. På vandet kan man læne sig helt ud over rælingen, uden at båden tipper nævneværdigt.

Der er også fladbundede og enkeltkølede både, som bliver brugt til karpefiskeri. Med den type skrog har man fra starten begrænset sine muligheder, da man ikke kan lægge dem ind på lavt vand, uden at de ligger skævt eller vipper. Det er en væsentlig detalje, som er værd at skrive sig bag øret.

Jeg har monteret en 15 hk Mercury ELPT, som giver den en maksimal hastighed på 10 knob og ved 5 knob læsset bruger den ca. 3 liter brændstof i timen. Derudover er der en Motorguide Xi5 frontmonteret motor, multiinstrumenterne er Lowrance Elite ti2 9” og et HDS Live 12”, som hver har en trippleshot transducer samt HDS har Active Target. Båden er forsynet med strøm fra 3 stk. 75 Ah Yellowtop AMG batterier, der forsyner elmotor, instrumenter, luftpumpe i agnkar, kabine, – og arbejdslys samt USB udtag. Benzinmotoren lader automatisk på batterierne, når den er startet op.

Min følgebåd er en mindre dobbeltkølet og dobbeltskroget glasfiberjolle på 7’, som er både synkefri og idiotsikker. En perfekt båd til at fighte fisk fra og lægge takler samt ankre i blæst, regn og mørke, da jeg ikke kan få den til at tippe over. Derudover er den robust og kan fint håndtere, når ankerne skramler rundt i bunden af båden. Jeg har kun en pagaj med til den, da det stort set er den eneste motion jeg får på de længere ture. 

Madlavningshygge i karpebåden:

Overnatning, forplejning, indretning og dæksudstyr

Jeg har efter godt 15 ugers fiskeri fra båden i sommers erfaret, at den har kapacitet til ca. 5-7 dages fiskeri i streg. Den begrænsende faktor har hidtil været min tålmodighed. Ja, det tager noget tid at vænne sig til den meget begrænsede plads man har, når man ligger for anker. Umiddelbart vil jeg godt kunne pakke vand, mad og agn til minimum 10 dage på vandet, men så bliver det med en stor andel kolonial og konserves.

Båden er indrettet med 2 vindskærme, styrepult og nogle rimelig fornuftige sæder der kan drejes rundt. Det er fint til dagtimerne, men om natten foretrækker jeg min Fox Flatliner, der er monteret på tværs foran vindskærmene. Den bedchair rager ud over siderne på båden, men teltet som er et Black Cat Cave II, er bygget til lidt større både end min, så det kan lige gå an. Bagtil går teltet til bag sæderne, og når det regner, kan teltet nemt forlænges. Herunder kan jeg lige stå og fighte fisk. Helt perfekt. Teltet er lavet som et 2 lags og der er gode detaljer som myggenet og muligheder for tilpasning til den enkelte båd.

I båden er der 6 indbyggede vandtætte rum. De 2 forreste indeholder tøj, værktøj og diverse reservedele til båden. De 2 under sæderne indeholder fiskegrej og de 2 bagerste er til agnfisk, boilies eller dæksudstyr. De kan også fyldes med vand, for at tynge båden ned for større stabilitet i blæsevejr.

Til min mad, agn og til øvrigt udstyr, anvender jeg nogle 45 og 31 liters kasser fra Bauhaus. De kan tåle regn, sol, frost, slag – og at man står på dem. For at få nok at spise, har jeg en Trangia med en multifuelbrænder med om bord, så jeg kan lave kaffe om morgenen og varm mad om aftenen. Jeg er påpasselig med brænderen, da man selvsagt er en smule sårbar ude på vandet ved brand. Derfor sørger jeg altid for, at der er vand på gulvet under Trangiaen, når den er i brug.

Komforten er også ok på båden, da der er musikanlæg og rigelig med lys, til at det også er rart at være om bord. Det behøver ikke være en kamp at fiske, bare fordi det regner uden for. Til opladning af pandelampe, loftslys, mobiltelefon etc. er der 2 dobbelte USB udtag. Til opladning af bærbar computer, er der 240 V.

Jeg har fået eftermonteret søgelænder på bagenden af båden. Til en start var det blot for at kunne montere stangholdere, men her senere har jeg erfaret, at det er guld værd med et søgelænder. Retaineren kan bindes fast der, fenderne der er mellem bådene, er bundet fast der. Ligeledes giver det en flexibel mulighed for at binde båden fast til siv eller buske. Og selvfølgelig er der noget at holde fast i, når man går fra båd til båd eller man læner sig ud over rælingen.

Jeg har altid ekstra reb og bøjer med. Det er sjældent der brug for det, men typisk blæser det og er dårligt vejr, når de ekstra grejer tages i brug. Det er værd at tænke et øjeblik over.

 

 

Stangopstillingen på karpebåden

Formålet med en god stangopstilling, er at sikre en så god hugindikation som muligt, samtidigt med at man har god adgang til stængerne ved hug, uden at man skal være bekymret for at tabe dem i hårdt vejr. Til at løse den opgave, har jeg monteret en Prologic Rodpod på bådens søgelænder med 1” RAM mount. Det er ikke den billigste måde at montere rod pod’en på, men en af fordelene ved RAM mount er, at det kan justeres og det er robust. Med tiden har jeg erfaret, at det er så holdbart, at jeg ikke behøver være påpasselig med ikke at sejle ind i det med den lille båd.

Hugindikationen bliver påvirket af bådens bevægelser, vægten på swinger/hanger samt evt. brug af bagbly og stængernes placering på båden. Båden bliver påvirket af vind, bølger, og når man bevæger sig rundt i båden. Mine erfaringer er, at vinden får båden til at rotere fra side til side, hvilket kan mindskes med et fjerde anker. Bølgerne får båden til at vippe, og her har den bedste løsning været, at gøre båden tungere, for derved at gøre den langsommere og mindre bevægelig. Når man bevæger sig rundt i båden, ændrer balancen sig. Dette er man selv herre over. I dagtimerne skruer jeg gerne lidt ned for sensitiviteten, og op igen når vinden lægger sig hen under aftenen.

Jeg anvender Fox’ Euroswinger, hvor vægtklodsen er kørt tilbage til neutral i dagtimerne, og når vinden lægger sig om natten, bliver vægten øget på de stænger, der er længst væk. Min erfaring er, at der er mere dytten, når swingerne er tunge nok til at holde linen stram. Jeg tænker at det skyldes, at jeg har Delkims, som er i den mere sensitive ende af bidmelderne. Da de registrerer vibrationer, er de nok ikke de mest egnede bidmeldere til en båd. Deres sensitivitet er da også sat til et minimum, bare det blæser en smule. Konsekvensen er, at dropback er svære at erkende. Til næste sæson vil jeg nok afprøve nogle bidmeldere med hjul i stedet for.

 

 

 

Bagblyene kan man anvende af samme årsager, som når man fisker fra land. Jeg har brugt captive backleads fra FOX på vanddybder fra 1-3,5m, for at se om de kan tage det sidste rulning og rotation af båden der måtte være. Det kan de godt, men den ekstra vinkel på linen nedsætter desværre hugindikationen betragteligt.

Jeg har pt mine stænger til at pege vandret mod bådens centerlinje, da de der påvirkes mindst af bådens rulning. I skrivende stund er jeg dog ved at erfare, at bådens rotation har mere at sige end rulning. Dette giver plads til at ændre på placering af stængerne, så deres retning kan optimeres i forhold til hvor der fiskes. Dog skal det tages med, at hvis jeg peger stængerne væk fra bådens centerlinje, så vil vipning af båden fra side til side betyde, at stangens spids kan flytte sig gevaldig meget og derfor bør det kun anvendes, når båden er trukket lidt op på søbredden, eller hvis båden er så tung, at den ikke påvirkes af bølger – eller når man bevæger sig i båden.

Tilsammen har de nævnte faktorer i praksis vist, at en fisk kan nå at svømme 10-15m i en cirkelbue om båden på 40 m afstand, uden at der kom mere end 2-3 dyt fra Delkimen. Jeg fik heldigvis den pågældende fisk og nøhj det var godt. Der er altså noget smukt ved sådan en gammel svensk skælkarpe, som har levet i søen i årtier.

Læs del 2 og 3 af artiklen på fiskogfri.dk i løbet af foråret 2023.