aug 23, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
Flådfiskeri er magisk – og til mange former for dappe- samt opportunistisk fiskeri efter karper er det en både sjov og super effektiv metode. I denne video tager Jens Bursell dig med på dappefiskeri efter karper, og viser hvilke flåd der er bedst til forskelige fiskesituationer. Undervejs demonstrerer og fortæller han, hvordan det praktiske fiskeri foregår – både hvad angår strategi, kast og fight – samt giver tips til det grej, der skal bruges. Glæd dig til masser af god fiskestemning ved skovsøen – samt et par solide karper taget på dappe- og opportunistisk flådfiskeri.
Se videoen om flådfiskeri efter karper på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
aug 22, 2025 | Artikler, Madopskrifter, MAKREL, Nyheder
Stegt makrel med agurkemuslingecreme, blandede muslinger og knuste nye kartofler. Det lyder da ikke helt tosset…
Hver sensommer gæster den lille bolværkstun vores farvande. Den er et eftertragtet bytte på grund af dens tilgængelighed, fightegenskaber og ikke mindst kulinariske værdier. Her giver gourmetkokken Jesper Hansen dig et godt bud på en lækker makrelret.
AF JESPER HANSEN
SENSOMMEREN er en varm tid. Og de varme dage bliver efterfulgt af fugtige og næsten ligeså varme nætter. I denne tid hvor Danmark minder mest om et land i troperne, indfinder fisken, der minder mest om en tropisk fisk sig i vores vande. Makrellen både ligner og fighter som en tropisk fisk. Den giver aldrig op – lige til det sidste cirkler den med fuld fart rundt om stangspidsen. Det eneste man kan have imod makrellen, er at den kun er her i så kort tid. For også på spisebordet er den bestemt en velkommen gæst.
1) Masser af turbåde arrangerer makrelture i sensommeren og som regel er der makreller til alle. 2) Jesper Hansen hælder agurke-muslinge cremen over retten som næsten er klar til at blive serveret.
Makrel på kutterturen
For et par år siden skulle jeg på kuttertur fra Thyborøn med nogle fiskekammerater. Kåde med fiskeiver, besluttede vi os for at tage en lille smule forskud på glæderne, og lagde et hurtigt smut om Hvide Sande på vej derop. Det skulle vise sig at være en god ide. Allerede på vej ud af molen så vi fiskere med poser fulde af flotte makreller. Hurtigt fik vi rigget op, og i løbet af de næste par timer kom der med jævne mellemrum store stimer af makreller inden for kastelængde. Vilde af begejstring besluttede vi os for at forlænge fiskeriet, velvidende om at jo længere, vi fiskede, desto kortere tid ville vi kunne sove, når vi kom frem til Thyborøn. Men hvem kan dog sove, når der er makreller i farvandet?
Da aftenen til sidst gik på hæld var køleboksen, der ellers var beregnet til at holde alle vores torsk fra Det Gule Rev, allerede halvt fuld. På en engangsgrill tilberedte vi makrellerne, og aldrig har noget så enkelt, smagt så godt. Derfor er makrellen en af mine yndlingsfisk. For både når det gælder fighteregenskaber og spiseværdi, er den i en klasse for sig.
Makrellen har med sit røde blodige kød en helt unik smag, der ikke kan sammenlignes med andre af vores traditionelle fisk. Den er velegnet flere tilberedningsmetoder, men i særdeleshed reagerer den godt på hård tilberedning – det vil sige på grillen eller en varm pande, som i denne ret.
Sådan laver du stegt makrel med agurke-muslingecreme og knuste nye kartofler (4 personer)
Stegt makrel:
8 makrel fileter med skind, lidt olie og en klat smør
Varm en pande godt op og hæld lidt madlavningsolie på. Lige før olien ryger, lægges makrelfileten på og skindsiden tvinges mod panden med en stegepalet. Panden skrues ned på halvt blus og fisken steges til den er næsten gennem tilberedt. Til sidst tilsættes en klat smør og fisken vendes kort og tages derefter af.
Agurke-muslingecreme:
1 agurk, 1 kilo muslinger (fx hjertemuslinger, blåmuslinger og knivmuslinger), 1 dl hvidvin, 50 gram smør, 1 spsk. cremefraiche 38,
Muslingerne dampes sammen med hvidvinen og smørret i en gryde. Når muslingerne har åbnet sig sigtes væden framuslingerne og hældes over i en blender eller foodprocessor. Agurken befries for kerner, skæres i passende stykker og hældes i blenderen sammen med muslingevæden. Det hele blendes glat og tilsættes til sidst cremefraichen.
Knust kartoffelmed karse:
600 g. vaskede nye kartofler, 50 g. smør, Lidt karse
Kartoflerne koges, til de er godt møre og moses med en ske, til de er knuste. Smørret tilsættes og kartoflen røres sammen. Karsen tilsættes lige før servering.
Anretning:
I midten af tallerkenen lægges en god klat knust kartoffel og oven på den – makrellen. De dampede muslinger arrangeres rundt omkring og der lægges godt med agurke-muslingecreme på tallerkenen. Til sidst pyntes med lidt agurkeskræller, lidt radise og karse. God appetit.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009.
aug 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Flensborg Fjord byder på masser af spændende havørredpladser, der bare venter på at blive udforsket. Her får du en gennemgang af de bedste hot-spots.
TEKST SIMON GAD, FOTOS: RASMUS OVESEN. SIMON GAD OG JENS BURSELL
OMRÅDET omkring Flensborg Fjord har lagt scene til historiske, drabelige slag, hvor der er kæmpet for selvstændighed og løsrivelse. Historiens vingesus hænger over de bølgende bakker, og i sin færden rundt i naturen, bliver man mødt af mindesten over faldne soldater og informationstavler, der hele tiden minder én om områdets betydning. Flensborg Fjord ligger som en naturperle der indbyder til harmoni, dybe tanker, rekreation og afslapning. Tag med rundt langs kysten og få områdets bedste fiskepladser serveret på et sølvfad. Det er bare med at komme afsted.
Kohage er en sikker plads – og især stedet lige omkring bøjen, der ses til højre for spidsen, er et hot-spot, som giver mange gode fisk.
Kysthavørred ved Skelde
Jagten på fiskelykken her i grænselandet, begynder på den historiske halvø Broagerland, som ligger sydvest for Sønderborg. I udkanten af Flensborg Fjord rager den ud og tilbyder nogle meget spændende og naturskønne pladser.
Skelde Mark er en fantastisk idyllisk og indbydende kystplads, som man alene pga. køreturen hertil, bør besøge, hvis man er i området. Som en slange bugter vejen sig over små bakkedrag, gennem sænkninger og langs smukke grøfter, inden man lander på parkeringspladsen umiddelbart oven for kysten. Fra P-pladsen er der fint udsyn både mod højre og venstre langs kysten, og man får med det samme den her boblende, susende fornemmelse i maven, som også kendes under navnet forventningens glæde.
Man kan starte fiskeriet mod venstre hen mod skoven. Her er der tale om en bund med masser af sten i forskellige størrelser, store områder med blæretang og enkelte partier med sand. Det er vanskeligt vadeterræn, så fiskeri langs kysten er anbefalelsesværdigt. Enkelte steder langs kysten er der dog mulighed for at dyrke lidt mere stationært fiskeri, ved simpelthen at vade et stykke ud fra kysten og affiske området med kast i vifteform. Dog skal det nævnes, at fiskeriet omkring de små stenrev, der strækker sig ud fra kysten, kan være rigtig godt, og her bør man ikke i første omgang vade ud, men i stedet lægge kast på henholdsvis højre og venstre side, så agnen præsenteres i området umiddelbart ud for stenene.
Kysten svinger jævnt ud mod toppladsen i området – den store pynt, der som en magnet drager både lystfiskere og havørreder. Strømmene mødes herude og holder på byttedyrene, og der ligger store sten i området, som ligeledes giver strømlæ for vandrende fisk, der tager et hvil, inden de trækker videre. Sørg for at fiske det nære kystvand af, inden du vader ud og giv gerne pynten en del opmærksomhed, da chancen for fisk er stor her.
Vælger man i stedet at fiske mod højre, så er kyststrækningen kendetegnet ved to store pynter, der naturligvis skal tillægges en del opmærksomhed. Fra spidsen af pynterne strækker et stenrev sig ud, og de kan affiskes på samme måde som tidligere beskrevet. På siderne af de to stenrev strækker en sandrevle sig på langs af kysten, og det giver i større udstrækning mulighed for at vadefiske og kaste ud over dybere vand. En mulig metode til at fiske strækket grundigt af, er at vade ud på sandrevlen, der går op mod selve spidsen. Her kan du både foretage kast direkte ud fra kysten, men også lægge kast, der flugter med vinklen på spidsen. Hvis man efter at have fisket spidsen af, vader ned af den modsatte sandrevle og lægger kast ind mod spidsen igen, vil eventuelle standpladser blive gennemfisket fra forskellige vinkler og chancen for at udløse et hug bliver dermed større.
Der kan fanges havørred herude året rundt, men særligt forårsfiskeriet kan være rigtig godt. Hornfisken indfinder sig i månederne maj og juni, og så kan man også være heldig at overliste en tyk efterårstorsk i tangskovene.
Kort over de bedste fiskepladser til lanvørred langs kysten i Flensborg Fjord.
Efter havørred på kysten ved Kragesand
Dette område ligger ligeledes på halvøen Broagerland små 10 minutters kørsel fra den foregående plads. Det er et smukt eng område, hvor der igen parkeres i umiddelbar nærhed af kysten. Fra parkeringspladsen går man tværs gennem denne strandeng, som særligt i sommerhalvåret tilbyder sanserne en bred vifte af indtryk, lige fra den nøddeagtige lidt beske smag af en frisk stilk fra strandkålen, til lyden af sanglærkens sommerhyldest over en.
Når fokus igen er på fiskeriet, så kan pladsen typisk karakteriseres som en rigtig chance plads. Den store vig til venstre for parkeringspladsen er meget sandfyldt og lavvandet samt ikke umiddelbart interessant for lystfiskeren. Men pynten, der strækker sig ud fra engdraget og strækningen mod højre, er til gengæld kendetegnet ved dybt vand, et stort bredt badekar med sten og tangbuske samt en god strøm i overgangen fra det lave til det dybe vand. Fiskeriet foregår fra land, og der fiskes højre om, indtil bunden igen bliver mere sandfyldt og området lavvandet.
En fin lille havørred bliver forsigtigt afkroget, inden den ryger retur.
Rønshoved er en fin fiskeplads til havørred
Nu går turen til den nederste del af Flensborg Fjord, og første stop i jagten på bøjede klinger er her ved Rønshoved. Her er der en fantastisk udsigt ned gennem fjorden med de to Okseøer ude til venstre. Pladsen nås bedst ved at køre af rute 8 mod Kruså, og i Rinkenæs dreje til venstre af Fjordvejen, som man følger fem kilometer, hvorefter man drejer til venstre af Højskolevej og herefter til højre af strandvejen som ender helt nede ved kysten.
Pladsen er kendetegnet ved at være temmelig lavvandet, så spinnefiskere skal ty til let grej med små blink eller bombarda, hvorimod pladsen er skræddersyet til fluefiskeren. Bunden består af muslingebanker, ålegræsbælter og spredte blæretangsbuske på en typisk blød fjordbund. Der kan vadefiskes langt fra land, men det nære kystvand kan også byde på overraskelser. Det skal bemærkes, at den lille Frue Bæk har sit udløb til højre inde i den lille vig, og her er der redningzone 500 m til hver side i perioden fra d. 16. september til d. 15. januar. Når det så er sagt, så er det værd at skrive sig bag ørene, at når fredningen ophører, kan der være et super godt fiskeri ud for og i nærheden af bækken. Det er der tre gode grunde til. For det første så varmes vandet i vigen hurtigere op, og i den kolde tid kan en temperatur stigning på et par grader være det, der gør forskellen. For det andet er det en kendt ting, at ferskvandet lokker havørreden i de kolde måneder og for det tredje samles de få byttedyr, der er aktive i de kolde måneder sig gerne i nærheden af udløb som disse. Derfor er der selvfølgelig også havørreder.
Til venstre for parkeringspladsen er den lille pynt, som strækker sig ud for kysten, et oplagt mål for dagens udfoldelser. Ud for pynten skærer dybdekurven sig tættere på land, og fiskeriet kan med fordel dyrkes fra land. Badekarret umiddelbart inden pynten holder også tit på fisk, og skal prøves inden man vader ud.
Simon med en fin havørred taget på bombarda og en lille rejeimitation.
Fine havørreder på kysten ved Sønderhav og Kohave
De fleste vil ikke umiddelbart forbinde pølser og havørreder med hinanden, men ved Sønderhav ligger en lille grillbar, som har opnået kultstatus særligt blandt motorcyklister, der mødes over en ristet med det hele. Lad det være sagt med det samme: En kystfisker med respekt for sig selv bør ikke se sig for fin til at svinge vejen forbi, når han alligevel er i området. Selve fiskeriet ved Sønderhav er vanskeligt, da der ikke er nogen egentlig strand at fiske fra. Fjordvejen, som går mod Kollund, løber helt ud til kysten, og hvis vandet står højt, er det praktisk talt umuligt at fiske her. Grunden til, at jeg alligevel nævner Sønderhav, er et lille uskyldigt stenrev, som ligger små 500 meter fra grillbaren. Herudfra kan man fint stå og fiske, men fluefiskeren kan have problemer med at få plads til sit bagkast, hvorfor spin er mest hensigsmæssigt.
Ud for stenrevet løber den lille Gårdbæk ud i fjorden, og derfor er det fra d. 16. september til d. 15. januar ikke muligt at fiske her og 500 meter til hver side. Men uden for fredningstiden holder det ferske vand stadig på havørreden, og stenrevet som ligger rimelig isoleret i et område med meget sandbund, fungerer som en magnet for byttedyr, der igen tiltrækker havørreden. Jeg har hørt om flere fisk på 6-7 kilo fra dette lille rev, så det er bestemt et forsøg værd.
Det lille stenrev på spidsen af Rønshoved er en giftig havørredplads.
Det andet hot-spot ved Sønderhav er det store rev Kohage, der rager ud i Flensborg Fjord. Pladsen bør være det egentlige mål for fiskeriet i området, og det er her ens fisketid skal bruges. Der parkeres på en lille plads umiddelbart ovenfor revet, og herfra kan man via en trappe entre kysten og lade sanserne slubre indtrykkene i sig. Når man står neden for trappen, ligger revet ude til venstre for en. Det er oplagt at begynde fiskeriet med det samme og bevæge sig ud mod spidsen. Der er forholdsvis dybt tæt under land allerede her, og derfor kan der ikke dyrkes et decideret vadefiskeri, men det er også godt det samme, da havørreden træffes helt inde under land. Det er et skønt område både for spinne- og fluefiskere, og forholdene indbyder virkelig til havørredfest.
Det første hotspot på strækket er den store bøje, der står små 50 meter fra spidsen. Rundt om bøjen er der dybere og mere strøm, og havørrederne koncentreres undertiden her. Det er uanset hvad en god idé, lige at ligge et kast ekstra ud her. Måske hugger drømmeørreden. Velankommet til spidsen, kan man gribe fiskeriet forskelligt an.
Til venstre for en, går der en lille bugt ind, som er ekstremt lavvandet. Den skal ikke tillægges videre opmærksomhed. Start fiskeriet ret ud for spidsen ved at fiske det nære kystvand af først. Herefter kan der vades et stykke ud på revet, hvorefter man kan fiske højre om – og kaste ud over stor dybde i retning mod Okseøerne. Det er super spændende fiskeri, og der kan fanges fisk året rundt. Sommerens natfiskeri skal fremhæves og efterårstrækket ligeså. Kohage revet ligger uden for fredningszonerne i området og kan derfor fiskes året rundt. God tur til Flensborg Fjord.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010.
Få det fulde overblink over hvordan du fisker efter havørred i bogen “Refleksioner på Kysten, som du kan købe her (REKLAME):
Rød/sorte blink som dette giver godt – især når vandet er uklart.
Med snorkel og svømmefødder
kan du hurtigt lige checke de
aktuelle forhold på pladsen.
aug 16, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
Sommerfiskeri efter sandart og gedder kan være både sjovt og givende – og en ofte en helt del mere komfortabelt end vinterens til tider barske fiskeri. Følg med på søen en dag, hvor det virkelig spillede og bliv inspireret til din egen næste tur.
AF MIKKEL BJØRN-NIELSEN
– DER ER ET ORDENTLIG V PÅ LODDET, siger jeg og med det samme flekser Thomas bundstang helt sammen. – Er det en god fisk spørger jeg. JA svarer han med et stort smil på læben. Fisken står klistret til bunden, og indikerer med nogle gode rusk, at det er en fin sandart, der har snuppet guldkarussen.
Efter 5 minutters intens fight kommer der en super flot lys sandart til overfladen. Benene ryster lidt under os, for det er en stor fisk, men Thomas håndlander den hurtigt. Straks efter kommer der en høj hvislen fra min flådstang, idet jeg giver et kontant modhug.
Gedder og en flot stak fine sandarter
Kort efter letter en fin gedde på 5-6 kilo fra overfladen. – Der er hug på din paravanestang, råber Thomas. Han får flådstangen med gedden, mens jeg flår den anden stang ud af stangholderen. Fisken er tung, og hver gang jeg presser fisken lidt op, tager den turen til bunden igen. Thomas griner højlydt: – Det er da for vildt med triplehug. Endnu en stor sandart kommer op til overfladen og bliver hurtigt nettet, da trekrogen
sidder helt yderligt. Et sejrshyl runger ud over søen, og vi er begge klar over, at der ligger to nye PR sandart i båden. Vi vejer hurtigt Thomas’s til 7 kilo rent og min. til 7,8 kilo, hvorefter de efter en kort foto session bliver sat ud i deres rette element igen.
Så er der pause, og vi starter grillen. Men vi har knapt fået pølserne placeret på risten, inden der endnu en gang er bud efter Thomas på hans flådstang. Det er endnu en flot sandart, som vi vejer til 6,3 kilo. Mens vi spiser, tæller vi op, hvad vi har fanget i løbet af dagen. Status er 11 sandarter. Syv af dem er over 5 kilo med de største på henholdsvis 6,3 godt 7 og 7,8 kilo. Desuden har vi fanget ca. 15 gedder, med de største mellem 5 og 6 kilo. Der er ikke flere agn i tønden, men vi har vist også fanget rigeligt, så vi sejler hjemover, mens vi planlægger et nyt vand, der skal afprøves.
Mikkel Bjørn-Nielsen har oplevet et forrygende søfiskeri bl.a. med gedder op til 14,5 kilo og sandart op til
7,8 kilo (ovenfor) taget med få dages mellemrum.
En massiv gedde hugger guldkarussen
Et par dage senere sidder vi så der, og der er bud efter mig på paravanestangen (artiklen er fra før, det blev forbudt at anvende paravaner i ferskvand). Den er helt krøllet sammen og linen flyver af hjulet. Jeg drejer en omgang på hjulet, så baitrunneren er slået fra, men linen forsætter med at flyve fra hjulet, selvom fightbremsen står rimeligt stramt. Det er en kæmpe fisk, der har taget guldkarrussen.
Jeg løsner hurtigt bremsen, da jeg fisker med 0.39 flourcarbon, hvorefter jeg forsøger at pumpe fisken hen til båden. Men i stedet for at gå til overfladen svømmer den direkte hen i Thomas’s bundstang. Den er tæt på at lave kludder med den anden stang, men den bliver heldigvis håndlandet sikkert. Det er en ordentlig krokodille. Jeg afkroger den hurtigt, og lægger den i vejeslyngen. Da vi i mellemtiden alligevel er drevet næsten i land, beslutter vi at gå i land og veje den ordentligt.
Vi lægger til ved en lille bro, og jeg hopper ivrigt over på den. Thomas rækker vejeslyngen med fisken til mig, da jeg ser at den ene side står åben, så fisken – nærmest i slowmotion – glider ud i vandet. Uden betænkning hopper jeg direkte efter den i vandet, desværre med mobil, pung og nøgler i lommen… Jeg får heldigvis fat i halen, hvorefter vi kan måle og veje den til 122 centimeter og 14,5 kilo. Det bliver en kort fotosession, hvorefter vi søsætter mit livs sommergedde og til dato største bifangst.
Vi sunder os lidt. Jeg får lejlighed til at tømme mine gummistøvler, og derefter sejler vi igen ud på søen. Humøret er højt, der er kolde Tuborg på dørken og begejstringen for at fange store fisk har aldrig været større. Efter endnu et par timers fiskeri kører Thomas’s stang. Den tager slet ikke line af ligesom gedden, men rusker og pumper mod bunden, hvilket jo ofte er en indikation på, at der hænger en sandart for enden.
Thomas fighter i mindst 10 minutter, og endelig dukker en velvoksen kriger af en sandart op fra dybet. Jeg netter fisken, og lamslået kigger vi på hinanden. Vægten siger seks kilo, og efter endnu en uforglemmelig dag på vandet med masser af underholdning og drama, bliver det dagens sidste fisk, inden vi drager trætte hjem. Jo – der kan godt være noget at komme efter selv på en varm sommerdag.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
Få det fulde overblik over geddefiskeriet i bogen “Geddefeber”, som du kan købe her (REKLAME).
aug 12, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Som regel er der lidt lys fra månen og havørrederne ser fluerne som en mørk silhuet op mod nattehimlen. Denne silhuet må gerne ligne noget livligt og kan gøres tydeligere ved at bruge
sorte materialer.
Når fiskene konstant bryder en spejlblank over flade, er natfluefiskeriet på kysten noget af det mest spændende. Selvom det er mørkt kan man sagtens fiske visuelt. Her får du to natfluer som du ikke kan undgå at se blive taget, selv i mørke!
TEKST: PETER RØDSGAARD, FOTO: JENS BURSELL
TAKTIKKEN behøver ikke være det helt store med højvandstabeller, temperaturmålinger, vindstyrker/retninger og skydække osv. Men det er faktorer, som let kan have indvirkning på fiskeriet, og man gør sig selv en tjeneste ved at tjekke mindst et par af dem, der har direkte indflydelse på, om det er muligt at fiske.
Her er vinden vigtigst, da det bare ikke er sagen at stå i mørke med en dum vind eller et alt for oprørt og uklart hav. De andre kan tjekkes på stedet eller nettet når man kommer hjem, og lagres i ens voksende erfarings bank. Den vigtigste faktor er tid. Det koster tid at lære de lokale hotspots, med deres forskellige top tidspunkter at kende.
Nogle generelle ting, der kendetegner mange fine natpladser er rev/tanger, tidevandsstrøm eller koldt dybt vand i nærheden. Har man alle tre i samme plads, så bliver det som regel ikke bedre. På en længere strækning kan der være områder, hvor strømmen er stærkere eller svagere, som følge af de fysiske forhold, og det kan betale sig at lægge mærke til det, når pladsen besøges i dagslys. Det er rimeligt let for en fluefisker, som ikke affisker kysten for langsomt, at følge med i hvor stor afdriften er på fluelinen på en given strækning med strøm.
Muddler fluen er en natklassiker der ikke er til at komme uden om. Et godt fif er at sætte et stykke sugerør på inden hjorthårene bindes ind. Så kommer man ikke til at klippe i materialerne når hjortehårene klippes til.
Kystfluer til natfiskeri på kysten
Selve fiskeriet foregår for mit vedkommende altid med fluer, som går højt i vandet. De skal faktisk helst streame. Det skal være sagt med det samme, at det måske ikke altid er det mest effektive, men når der er en fisk, som tager fluen, så er det bare for overlegent. Jeg bytter gerne to for en, bare oplevelsen følger med.
Fluerne jeg benytter i ca. 90% af tiden er en mudler type eller en natigle. Fluerne kan begge streame, og bliver derved temmelig synlige, for både fisken og mig selv. At fisken lettere spotter fluen, når den går højt, og ses som en pulserende silhuet, der laver ravage i overfladen, er ofte godt. Uroen i overfladen afslører for mig, hvor fluen befinder sig. Nogle gange får jeg også med, når en fisk stiger et stykke væk, og styrer direkte mod fluen, for at tage den i et ordentligt plask. Det giver noget af et kick! Affiskningsteknikken rummer ikke de dybe hemmeligheder, den varierer meget fra lange rolige tag til små hurtige indtagninger. Det kan altid betale sig at eksperimentere, selvom man fanger fisk på en bestemt indtagningsrutine. Man ved aldrig, om man gør det optimalt.
Natfiskeri på kysten efter havørred med muddlers
Mudlerfluen jeg benytter er opbygget som en zonker, som har fået nogle flash strå på siderne, og et lidt overdimensioneret mudler hoved for bedre at flyde samt flytte vand. Krogen skal være med et godt krog gab, så jeg anvender en Mustad stinger i str. 2 eller 4. Kroppen laves i Glis’N dub i orange, med en guld rib i medium, der også fastgør zonkerstrippen af sort kanin i 3 mm Scut.
Krop og vinge må fylde lidt over halvdelen af krogskaftet. På hver side af vingen sidder tre strå krystal flash: Ice-pearl, guld og sort, så den kan glimte lidt i mørket. Muddler hovedet laver jeg først ved at binde et hackle på i sorte hjortehår, der går ca. til krogspidsen. Inden jeg binder resten af hårene på, sætter jeg et stykke sugerør ned over hacklet, så jeg kan klippe hovedet i facon uden at skade hacklet. Klipningen af hovedet skal give en buttet facon der spidser til mod krogøjet. En vigtig detalje er at klippe hovedet godt tæt på krogskaftet på undersiden, så opdriften kommer oven på fluen, og den vender rigtigt i vandet.
Natiglen er bundet med skum for at få den til at gå helt oppe i overfladen. Versionen til højre har en lille flap så den laver ekstra meget ballade i vandoverfladen. Har man først en gang set og hørt en grådig havørred smaske til sådan en i måneskæret, så er man solgt.
Sådan laver du Natiglen til kystfluefiskeri om natten
Natiglen er en sort udgave af René Hansens sandigle, som lige har fået rygskjoldet byttet ud med sort skum. En streamer krog i str. 2 eller 4 egner sig fint til denne flue. Fluen er enkel i sin opbygning, med en hale lidt længere end krogskaftet i sort marabou, og en krop i sort 15 mm cactus chenille. Kroppen gøres fladtrykt med et skjold på over- og underside. Undersideskjoldet er af 5 mm klar body stretch, og ryggen er en strimmel 3,5-4 mm bred 2 mm flyfoam i sort. Ryg og bug holdes på plads af en 0,25 mm nylon rib. En finesse er at klippe strimlen i flyfoam så den går et stykke bagud over krogbøjningen, for at løfte fluen lidt i bagenden, hvor den er tungest. Skal fluen lave ekstra ballade i overfladen, så bindes og klippes skummet til, så der stikker en lille flap op foran.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
aug 11, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Nyheder
Her er det forfatteren med en fin havnerimte på ca. 1,75 kilo.
De fleste fluefiskere skænker ikke rimter en tanke og fokuserer på de eftertragtede ørred og laks. Men mange danske småhavne byder faktisk på et utroligt underholdende fluefiskeri med let grej, hvor man visuelt kan følge med i alle detaljerne gennem sine polbriller.
AF GORDON P. HENRIKSEN
FLUSTANGEN ER LADT, pol-brillerne sidder hvor de skal, og der spejdes koncentreret efter fisk. Jeg tager en bid af min isvaffel og scanner vandet endnu engang for fisk. Det er ikke helt normalt, at jeg spiser is mens jeg fisker, men netop i dag foregår fiskeriet på en varm eftermiddag blandt sejlbåde, joller og glade sommer gæster i den lokale havn. Og så er det helt på sin plads med en dejlig is.
Pludselig er fiskene der. Jeg ser tre skygger komme ud under en jolle. Den er god nok – det er et par fine rimter. Jeg lægger et kort kast foran flokken, så kobberbassefluen kan nå at synke ned på den rigtige dybde. Den største i flokken svømmer mod fluen, og jeg giver den et lille nøk. Den svømmer helt op til fluen og gør klar til at tage den, men ombestemmer sig i sidste øjeblik. Pis. Desværre huggede den ikke denne gang, men oplevelsen er alligevel noget ganske særligt, da det hele foregår få meter fra en og hele seancen er så synlig. Ok, det er ikke en stor tarpon i spritklart caribisk vand – men det er sightfishing, solen skinner, det er med flue og det er 100% i orden, hvis du spørger mig.
– Så har jeg en råber Henrik, og er godt i gang med at fighte en pæn rimte længere nede ad båd – broen. Nu synes jeg ikke kobberbassen er en svær flue at binde, men hans er åbenbart mere tiltrækkende end min alligevel… Henrik Haupt er en dygtig lystfisker, for ikke at nævne fluekaster. Han blev Danmarksmester i fluekast i 2008, men måtte nøjes med andenpladsen her i 2009. Den slags evner skader jo ikke, men lige netop i dag er det langt fra nødvendigt med kast på 40 meter, og mange års erfaringer som fluefisker. Det her er et fiskeri, hvor alle kan have succes. Uanset hvor meget din stang har kostet, hvor langt du kan kaste eller hvor mange år du har fisket.
Rimter på flue er lette. Og dog alligevel ikke. Først skal de findes og dernæst skal fluen præsenteres rigtigt. Henrik har fanget rimter på flue adskillige gange, men for mig er det en fornøjelig ny oplevelse, og jeg er taknemmelig for invitationen.
Havnerimter på flue
Så er det min tur. Jeg får øje på en enkelt rimte, og denne gang er interessen for min kobberbasse større. Jeg ser tydeligt fisken tage fluen få meter fra mig og løfter stangen i et modhug. Fisken er godt kroget, og selv om rimten langt fra er en formidabel fighter, så får dens fire flotte pund, klasse tre stangen til at bukke godt og grundigt. Yes – Hæsblæsende udløb dybt ned i baglinen er der bestemt ingen af, men til gengæld har den et smukt gyldent skær, og jeg er supertilfreds, da Henrik tager et par billeder af min første rimte, før den genudsættes.
Rimtens kulinariske kvaliteter er vist endnu ringere end dens fightevner, så der er vist ikke rigtig nogen grund til at tage nogle med hjem…
Interessen for vores bedrifter i havnen er blevet større, og efterhånden står der en større flok af isspisende sejlere, familier og børn, som kigger på de to spøjse fiskere. Enkelte af dem er med på legen og i stedet for at betragte de tossede lystfiskere kigger de ned i vandet. En bedstefar der fodrer ænder med sine børnebørn peger ned i vandet og råber; »Her er en stor en«. Perfekt, nu har vi også andre til at spotte fiskene for os, tænker jeg og hiver mit hemmelige våben op ad tasken, mens Henrik skuler lidt til mig. – Det er snyd det der, siger han, mens jeg binder en lille skummadras flue på, der skal efterligne et af de brødstykker ænderne er blevet fordret med, mens rimterne lurede i dybden.
1) Henrik Haupt nyder en gammeldags isvaffel med to kugler og flødeskum, mens han spejder efter rimter. 2) Denne rimte faldt for en af Henrik Haupts små kobberbasser, da den dalede lige ned forbi dens snude.
Når rimtefluen skal gøres mere flydende – eller synkende
Fluen kan smøres med tørfluefedt så den flyder, men i dag gennemvæder jeg den med spyt så den synker langsomt. – Vi er jo ikke på andejagt! Jeg har også lidt brød med, som jeg ligeledes væder og kaster ud, så det synker ned, hvor ænderne ikke kan nå det. Og mens Henrik ryster lidt på hovedet, ser jeg at fire rimter er godt i gang. Jeg lægger et kast ved den største og følger nøje min flue som synker perfekt sammen med de andre brødstykker. Det gælder om at koncentrere sig om, hvilken af brødkummerne der er min flue.
Men hvor rimterne før var meget forsigtige, når det kom til kobberbasserne, så er historien en helt anden med hensyn til brødfluen. Den store rimte bevæger sig et pænt stykke, og jeg ser tydeligt den hvide flue forsvinde i munden på fisken. Stangen løftes og igen er klasse tre stangen godt spændt. Denne gang ikke bare til glæde for mig, men også for den store isspisende tilskuerskare, der efterhånden har samlet sig. Jo havnerimter på flue er bestemt en anbefalelsesværdig Søndagsudflugt værd!
Fluegrej til rimter
De meste fluegrej kan bruges til rimtefiskeri i havnen, så brug det du har. Men da det kun handler om korte kast, og rimterne er sjovere på let grej kan man sagtens bruge meget lette stænger i fx klasse #3. Linen skal dog være flydende og fluerne skal synke ekstremt langsomt, så de nærmest sitrer foran snuden på rimterne. Kobberbassen har ifølge flere af Henriks kompagnoner vist sig som en af de mest sikre rimtefluer, og en brødflue lavet af et stykke skumme – madras er heller ikke en dårlig idé.
Hvis ikke man er omringet af ænder, kan man måske få dem til at stige til en flydende brød imitation, men ellers er det bedst med en der synker langsomt. Og sidst men ikke mindst – husk kasket, polariserende briller og lidt kontanter til en is…
1) Denne rimte gik og guffede små synkende stykker brød og så var den jo et let offer for brødflue. 2) Rimter skulle efter sigende ikke være meget værd som spisefisk, så her genudsættes et eksemplar der faldt for en synkende
brødflue.
Mere om rimter
Rimten Leucidcus idus kan blive op til fire kilo og er den største af vores skallearter. Det er en vandrefisk der gyder i vores vandløb, og har sin opvækst i brakvand, hvor der som regel er gode mængder foder. Den lever af snegle, muslinger og krebsdyr, men de største eksemplarer spiser også fisk og fiskeyngel. Rimten findes oftest i brakvands områder tæt på de åer den trækker op i for at overvintre eller gyde i foråret. Mange steder findes der dog også rimtebestande, som permanent opholder sig i ferskvand – fx den øvre del af Susåen. Forhør dig hos fiskerne, grej – handlerne eller andre der måske kan fortælle om der er rimter i din lokale havn i sommerhalvåret.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
Rimterne er ikke formidable fightere men på let klasse # 3 udrustning er de største eksemplarer bestemt underholdende.
aug 9, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder
Her ser du et udvalg af Peter Rødsgaards Longwing fluer, der bygger på Sunray Shadows livlige vinge, men er videreudviklet til forskellige forhold.
Den lave eller klare sommerelv stiller krav til, at fluerne ikke er alt for kraftige og tunge. Med udgangspunkt i den klassiske Sunray Shadow giver Peter Rødsgaard dig her tips til fluebindingen, når der skal fiskes med mindre, lette og langvingede fluer.
TEKST: PETER RØDSGAARD, FOTO: JENS BURSELL
SUNRAY SHADOW er en flue, som af en eller anden grund altid har fascineret mig. En flue så simpel, og dog så effektiv. Første gang jeg så den var i juniordagene, hvor fiskebladene blev pløjet igennem på kryds og tværs, når den kom ind ad døren.
Jeg mindes en artikel fra en vestvendt jysk å, hvor denne simple flue var manges foretrukne, selvom den var skabt til laksen i elven. Siden har jeg stødt på fluen utallige gange, og altid har den været omtalt med respekt. Ingen har kunnet antyde, at den ikke duede. Sidst jeg læste en længere historie med fluen, var i Michael Beck Hansens Størrelse er ikke alt. En dag var jeg så heldig at se en original flue bundet af ophavsmanden J.J. Brooks himself på bredden af Stjørdalselven i Norge. En gammel tysker på 80 med tilnavnet Kong Arthur, havde i sin tid fisket med Brooks, og han havde et eksemplar i gemmerne.
Den helt rigtige Sunray-effekt
Fluen sælges i dag i alle afskygninger i diverse grejbutikker, men ofte i versioner, der ikke yder den fornødne respekt. Mange af fluerne er nogle voldsomme krabater, som er dobbelt længde og enten med en hel ged som vinge eller en alt for kort tot polarræv. Dette giver ikke fluen den rette Sunray effekt.
Sunray effekten er i mine øjne den lange vinge, der svajer i strømmen, og giver fluen liv. Vingen er så lang, at den påvirkes af den turbulens vandet har, og dermed fisker af sig selv! Som ivrig fluebinder, der søger efter nye muligheder, har fluen inspireret mig til at binde nogle fluer med de traditionelle farver som sort, gul, rød, blå, grøn og orange, så de passer til forskellige vande og lysforhold. Det er simple fluer med lidt farve, hvor den lange vinge giver illusion af liv.
1) Her ser du et udvalg af Peter Rødsgaards Longwing fluer, der bygger på Sunray Shadows livlige vinge, men er videreudviklet til forskellige forhold. 2) En hook guide eller endnu bedre en lille klat farvet UV-lim forhindrer overvingen i at kile sig fast i krogsamlingen. Vælg en farve der spiller sammen med resten af fluen.
Sådan bindes en longwing flue til laks
Udgangspunktet er et ubelastet kort rør, som krogen kan holdes i, og som har en matchende farve til resten af fluen. På røret bindes en kort forkrop i ICE-Dub, med rib og et kropshackle bestående af et indfarvet Whiting hackle af typen Black Laced White. Det er min mening, at det godt kan se forkert ud, hvis et materiale på en flue stjæler udtrykket med kraftige farver og dette hackle har en farvet midte og sort kant og bringer balance i farverne på fluen.
Vingen bygger jeg op af to til fire sektioner, og lidt flash. Først bruger jeg en undervinge i indfarvet silvertippet eller sort egern, som skal løfte vingen en smule. Den skal være så lang at den kommer ca. en centimeter ud bag krogen. Vil jeg have lidt mere farve under den øverste vinge, binder jeg lidt farvet ged ind. Inden den øverste lange vinge bindes på, binder jeg fire strå flash ind i en til vingen matchende farve. Jeg bruger Krinkle flash, fordi den ikke bare er en flad flash, som giver nogle kraftige glimt, men hele tiden glimter en smule. De fire strå klippes til i fire længder, med den korteste i undervingens længde, og den længste helt ud mod overvingens bagkant. Overvingen skal være otte til tolv centimeter, så har man forskellige størrelser, og man kan tilpasse sig de forhold fiskeriet byder.
Overvingen laver jeg i ged eller lange bløde dækhår fra sølvræv. Vingen skal være relativbolle, som jeg desværre synes vinder mere og mere frem. Disse fluer med tykke vinger enten af mange sektioner hår eller en kraftig strip af bløde hår, samt et voldsomt hackle i hår eller struds, egner sig nok mere til at pumpe med i langsomt vand end en hurtig elv.
Et par ekstra tips til longwing fluen
Et par fif når du fisker med fluen skal også lige med. Den lange vinge er ikke helt problemfri, da den ser noget så fed ud i vandet, når alt er rigtigt, men hvis vingen slår om krogen eller kiler sig fast i krogsamlingen på en tre- eller dobbeltkrog, bliver det noget af en snurrebasse. For at undgå dette, kan der gøres flere ting. Under indbindingen af egernvingen sørger jeg for at den breder sig lidt ud, og forhindrer overvingen at komme ned. Hacklet er ikke superblødt, og klasker sammen, men holder sig lidt, sådan at det dækker en smule for krogen.
Krogen kan forsynes med en tilklippet hookguide, der dækker samlingen, eller en klat lim i samlingen. Limen til samlingen var før noget med epoxy, men i dag har UV-limen gjort denne proces noget nemmere, samtidig med at den kan købes i nogle fine farver, der kan matche resten af fluen. Fluen fisker jeg ubelastet på flydeline, med forskellige polyleaders fra intermediate til superfast sinking alt efter hastigheden på vandet. Det er ikke en flue der skal langt ned, men fisker glimrende i den øverste halve meter. God sommersæson!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
aug 8, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Nyheder, Predatorfiskeri, Video
Fiskeriet efter maller i Holland bliver bedre og bedre i disse år, og fiskene bliver konstant større. Jens Bursell har været et smut sydpå for at tjekke fiskeriet med sin Float Plus flydering og LiveScope – samt får i denne video en rigtig fin fisk – og bommer et par 2 meters. Følg med til Hollands kanaler og søer, hvor mallerne lurer i dybet – samt få en stribe gode tips og inspiration til, hvordan du selv kan indrette din egen flydering, så den er optimeret til vertikal- og livecastfiskeri efter rovfisk.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
jul 1, 2025 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri, Sponsoreret
Klar til natfiskeri på kysten efter havørred med en stor kystwobler.
Findes der noget bedre end en lun sommernat på kysten i selskab med et par gode kammerater og en stime hugvillige sølvblanke havørreder? Det skulle da lige være et par grillede pølser på bålet oven på en heftig fight i nattemørket. Her giver Henning Trier dig opskriften på den fiskemæssige side af sagen.
AF JENS BURSELL
SOLEN GÅR NED bag klinten, og inden længe er det sidste spor af dagen et sart pink skær over de tunge regnskyer, der hænger lavt og truende over horisonten. Pludselig giver det et ryk i stangen, og et splitsekund efter står den lette kyststang spændt i en fin bue. – Torsk, gjalder det ud over bølgerne, mens sidemandens stang næsten simultant flekser sammen i en bue med præcis samme krumning.
Og sådan bliver det ved. Hvert andet øjeblik ses ringende fisk blot 40-50 meter ude, og næsten hver eneste gang blinkene lander på overfladen, tages der blot nogle få omdrejninger på hjulet, inden de iltre og velfightende småfyre på 30-40 centimeter lader sig friste over måde. I takt med, at mørket tager til, bliver der længere og længere mellem snapsene, men pludselig brydes stilheden af et massivt plask, der minder en hel del mere om en gedigen havørred end en lille torsk.
Topfokuseret bliver der arbejdet med hver eneste lille bevægelse i blinket for at udløse hug refleksen, og inden længe høres den svage hvislende lyd fra et lynhurtigt modhug, der på et splitsekund forplanter sig til kystblinket, så havørreden i den anden ende ryger fuldstændig fri af vandet. – Ørred, lyder meldingen gennem den friske natteluft med en noget mere opstemt tone end da de første torskehug blev proklameret. Et par minutter efter er der opvisning i luftakrobatik helt inde i havstokken, og i det stadigt tiltagende mørke forstærkes plaskelydene, så fiskekammeraterne blot får endnu mere fiskefeber.
Jens Bursell med fin trekilos blankfisk fra Møn taget på en 28 grams rød/sort Bornholmerpil fisket på et release-takel lige i det mørket sænkede sig.
En sølvblank havørred i sommernatten
Sikkert på land beundres den smukke, sølvblanke fisk i pande – lampens skær, men der hviles ikke for længe på laurbærrene. Selv på en sommernat som denne, gælder det nemlig om at være på dupperne, når først stimen er der. Hugperioden kan være kortvarig, så det er bare med at få sendt blink og kystwoblere retur til deres rette element. Der skal smedes, mens jernet er varmt, og det viser sig at være et godt valg, for efter en times hektisk aktivitet dør fiskeriet fuldstændig ud. Der er hverken plask, hvinende bremser eller lyden fra sølvblanke ørreder, som klasker i stenene.
Til gengæld ligger der et par fine havørreder på den store sten ved rygsækkene. Det eneste, man kan høre i miles omkreds, er dønningernes rytmiske skvulpen mod stenene. Men snart brydes stilheden af lyden fra et knitrende bål samt en diskret blanding af smaske- og klukkelyde akkompagneret med en lind strøm af sprudlende røverhistorier. Nu er det igen tid til igen at nyde sommernatten i fulde drag – bare på en lidt mere tilbagelænet måde. Jo – en god gang natfiskeri efter havørred er på alle måder en både spændende og hyggelig oplevelse. I nattens mulm og mørke spørger jeg ind til Hennings mangeårige erfaring med natfiskeri på kysten, så her får du lige en stak staldfiduser til de lune sommernætter:
– Der skal jo helst også være nogle store, fede, blanke havørreder at dvæle over, når først bålet bliver tændt, griner han. – Mit natfiskeri startede på de Vestsjællandske rev med bobleflåd og flue. – På det tidspunkt var der stort set ingen, som natfiskede. Det ændrede sig dog rimelig hurtigt op igennem halvfemserne, hvor flere og flere spinne- og fluefiskere fik øjnene op for, hvilke muligheder der ligger i dette spændende og til tider nærmest fortryllende fiskeri.
1) Henning Trier er en garvet rotte, når det gælder natfiskeri efter havørred på kysten. Her er han ved at line op med sin favorit Sandgrævling i kobber/sort, der dog først kommer frem, når det er buldermørkt. I tusmørket foretrækker han
normalt gennemløbsblink i grøn/sølv – gerne Hugormen. 2) Jens Bursell med en fin natørred fra kysten.
Sådan får du succes med natfiskeriet efter havørred
– At kender sine pladser er en af de vigtigste ting, hvis du skal have succes med natfiskeriet, pointerer Henning. – Mine erfaringer stammer primært fra Sjælland, og her er det i grove træk to forskellige typer af pladser, der tæller tungt i fangstatistikken. På Vestsjælland er det hovedsaligt de lavvandede rev med strøm – gerne pynter og odder. Disse typer af pladser er også gode om fx efteråret på Østsjælland, men når sommernatten sænker sig, er det i højere grad pladser med lidt dybere vand helt ind under land, der trækker fiskene til. Præcist, hvad det skyldes, er ikke godt at vide, men jeg tror, det har noget at gøre med, at de østsjællandske ørred i højere grad lever af tobiser, som har forkærlighed for disse pladser.
– Umiddelbart kunne tro, at det havde noget med saltholdighed at gøre, men det tyder resultaterne fra Flemming Andersens bog om de Vestsjællandske Rev ikke på. Jeg er selv biolog, og var med til at indsamle data på en række havørredrev. Her viste det sig, at der ikke var nogen sammenhæng mellem saltholdighed og forekomst af ørred om sommeren – selv når saltholdigheden svingede fra 8-26 promille.
– Især på Vestsjælland betyder tidevand og vandstand en hel del, for om der er fisk på pladserne. Generelt er det min erfaring, at ekstremer sjældent fisker helt optimalt. Helt lavt og højt vand er sjældent perfekt på mine favoritpladser. Springflod har jeg eksempelvis ret dårlige erfaringer med. På Vestsjælland har jeg især gode erfaringer med faldende vand, men når det er sagt er der også flere pladser, hvor det virker som om, at vandstand og tidevand ikke betyder så meget. Dette gør sig ifølge mine erfaringer gældende på mange af de Østsjællandske pladser.
Selvom sommernatten er kort, kan det blive svært at holde koncentrationen til morgen – fiskeriet, hvis ikke man lige tager sig en morfar midt på natten.
De bedste forhold til natfiskeri efter havørred på kysten
– Relativt klar vand – eventuelt med en anelse svæv er helt klart nogle af de mest ønskværdige forhold, fortsætter han. – Vinden skal ikke være alt for kraftig, men havblik er heller ikke godt. Der må meget gerne være rifler eller små bølger – så går fiskene ofte mere til stålet. Personligt foretrækker jeg sidevind, men det er mest af praktiske årsager, fordi jeg synes det er lettere at kaste med fluestangen. Drømmescenariet er for mit vedkommende stille, men riflet vand, hvor der under overfladen løber en jævn strøm, så der er noget bevægelse i vandet. Så kan man se fiskene trække ind og sightfiske til de enkelte – det er simpelthen bare for fedt.
Månens betydning til natfiskeri efter havørred
– Månefasen betyder meget – især jo længere hen på sommeren man kommer, understreger Henning. – Hvis der eksempelvis er både fuldmåne og havblik, er der bare så meget blæs på lampen, at det kan blive svært at lave et fornuftigt bedrag. Lige efter ny- og frem til halvmåne er efter min mening de mest optimale forhold – nætterne er jo lyse nok i forvejen. Hvis der fiskes lige op til – eller under fuldmåne, skal der helst være lidt bølger og skyer, hvis ikke fiskene skal blive for sky.
De bedste kystørredfluer til natfiskeri
– Til fluefiskeriet har jeg fisket en del med klassiske muddlere, men med tiden er jeg gået mere og mere over til zonkere i rød, sort og skrigende pink, afslører han. – Det er en stensikker metode, der bare virker. Især på Vestsjælland er det røde islæt godt at have med, hvis man skulle støde på en regnbue eller to. Fluerne har jeg især tidligere oftest bundet på en Kamasan str. 6 krog.
– Moderne skumfluer som fx Nightskater med sort hanehackle og en gang skum fungerer aldeles fortræffeligt. Det er en fantastisk fornemmelse at kaste til en fisk, og se fluen streame gennem overfladen, indtil der rejser sig en kølvandsbølge bag ved og – BANG. Så bliver det ikke bedre. Er det kun effektiviteten, der tæller, så er og bliver favoritten dog en tre centimeter lang zonker bundet på rør med en L-rig og en str. 12 Owner ST 36 BC i enden. De kroger bare rigtig godt. Læs om L-rigs i Jens Bursells kapitel ”De sidste 50 %” i bogen ”Refleksioner på Kysten” (REKLAME).
– Jeg tager fluen ret hurtigt hjem – næsten som om dagen, men er der meget strøm, skal man lige huske at korrigere for, at linebuen tilføjer fluen ekstra fart. Hvis jeg ved, at der er fisk, men ikke fanger noget, er jeg ikke bleg for at sætte en orm bag bombardaen. Orm slår alt andet med hestelængder. Det fås simpelthen ikke mere effektivt.
Når mørket falder på, er store kystwoblere som fx disse et godt valg. Øverst Kongetobis og nederst Sandgrævlingen – begge specialmalet fra OGP.
Mørke agn til kystspin om natten efter havørred
– Med spinnestangen fisker jeg traditionen tro med relativt mørke agn. I perioden indtil det er helt mørkt, fisker jeg ofte med gennemløbsblink i grøn/sølv eller sort– fx Hugormen eller Bornholmerpilen, men så snart det er buldermørkt skifter jeg til en stor kystwobler – eksempelvis en Sandgrævling i mørke farver, som giver en god og let synlig silhuet i vandet.
– Når det er sagt er det vigtigt at være åben over for variation. Fanger man for eksempel ikke på en Sandgrævling, så er det bare med at skifte til noget radikalt anderledes. Selvom man ofte går efter en stor silhuet, kan det i nogle til – fælde være mindre og mere diskrete fluer eller blink, der skal til – selv om natten.
På listesko efter kystørred om natten
–Diskretion er en dyd– også om natten. – Folk har en tendens til at tro, at bare fordi det er mørkt, kan man bedre tillade sig at plaske rundt. Men fisken kan også være sky om natten. Tilsvarende har folk en tendens til at fiske i blinde, fordi det er mørkt, men det er der ingen grund til. Når først man har vænnet sig til det, kan man se meget mere end man tror. Lettest er det at kigger mod nord – nordvest, som normalt er den lyseste del af nattehimlen. Kig og lyt hele tiden efter fisk – præcis som du ville gøre det om dagen. Og observerer du fisk, som er lidt længere nede af kysten, så flyt med det samme efter fisken. Det kan altid svare sig at være dynamisk i sit fiskeri. Det er en af de ting, der i sidste ende giver mig flest fisk.
Hugperioder efter kystørred i mørket
– De bedste tidspunkter varierer selvsagt utrolig meget fra plads til plads og fra område til område. Skal man generalisere lidt, så er mønstret på fx Østsjælland ofte det, at den hektiske hugperiode sent om foråret og om sommeren ofte falder i perioden fra skumring og en times tid efter, at det er buldermørkt. I samme periode på Vestsjælland er det dog ofte lidt tidligere, at fiskene går amok. Ofte vil man komme ud for, at der kommer en hugperiode til, når det så småt begynder at dæmre. Perioden midt på natten er derfor et godt tidspunkt, hvis man trænger til et lille powernap, slutter Henning.
Få det fulde overblik over kystfiskeriet efter havørred i bogen “Refleksioner på Kysten”, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2010
Frisk fra nettet og direkte på panden…bedre bliver det ikke.
