EFTER RIMTER I HAVNEN

Her er det forfatteren med en fin havnerimte på ca. 1,75 kilo.

De fleste fluefiskere skænker ikke rimter en tanke og fokuserer på de eftertragtede ørred og laks. Men mange danske småhavne byder faktisk på et utroligt underholdende fluefiskeri med let grej, hvor man visuelt kan følge med i alle detaljerne gennem sine polbriller.

 

AF GORDON P. HENRIKSEN

 

FLUSTANGEN ER LADT, pol-brillerne sidder hvor de skal, og der spejdes koncentreret efter fisk. Jeg tager en bid af min isvaffel og scanner vandet endnu engang for fisk. Det er ikke helt normalt, at jeg spiser is mens jeg fisker, men netop i dag foregår fiskeriet på en varm eftermiddag blandt sejlbåde, joller og glade sommer gæster i den lokale havn. Og så er det helt på sin plads med en dejlig is.

Pludselig er fiskene der. Jeg ser tre skygger komme ud under en jolle. Den er god nok – det er et par fine rimter. Jeg lægger et kort kast foran flokken, så kobberbassefluen kan nå at synke ned på den rigtige dybde. Den største i flokken svømmer mod fluen, og jeg giver den et lille nøk. Den svømmer helt op til fluen og gør klar til at tage den, men ombestemmer sig i sidste øjeblik. Pis. Desværre huggede den ikke denne gang, men oplevelsen er alligevel noget ganske særligt, da det hele foregår få meter fra en og hele seancen er så synlig. Ok, det er ikke en stor tarpon i spritklart caribisk vand – men det er sightfishing, solen skinner, det er med flue og det er 100% i orden, hvis du spørger mig.

 

 

– Så har jeg en råber Henrik, og er godt i gang med at fighte en pæn rimte længere nede ad båd – broen. Nu synes jeg ikke kobberbassen er en svær flue at binde, men hans er åbenbart mere tiltrækkende end min alligevel… Henrik Haupt er en dygtig lystfisker, for ikke at nævne fluekaster. Han blev Danmarksmester i fluekast i 2008, men måtte nøjes med andenpladsen her i 2009. Den slags evner skader jo ikke, men lige netop i dag er det langt fra nødvendigt med kast på 40 meter, og mange års erfaringer som fluefisker. Det her er et fiskeri, hvor alle kan have succes. Uanset hvor meget din stang har kostet, hvor langt du kan kaste eller hvor mange år du har fisket.

Rimter på flue er lette. Og dog alligevel ikke. Først skal de findes og dernæst skal fluen præsenteres rigtigt. Henrik har fanget rimter på flue adskillige gange, men for mig er det en fornøjelig ny oplevelse, og jeg er taknemmelig for invitationen.

 

Havnerimter på flue

 Så er det min tur. Jeg får øje på en enkelt rimte, og denne gang er interessen for min kobberbasse større. Jeg ser tydeligt fisken tage fluen få meter fra mig og løfter stangen i et modhug. Fisken er godt kroget, og selv om rimten langt fra er en formidabel fighter, så får dens fire flotte pund, klasse tre stangen til at bukke godt og grundigt. Yes – Hæsblæsende udløb dybt ned i baglinen er der bestemt ingen af, men til gengæld har den et smukt gyldent skær, og jeg er supertilfreds, da Henrik tager et par billeder af min første rimte, før den genudsættes.

Rimtens kulinariske kvaliteter er vist endnu ringere end dens fightevner, så der er vist ikke rigtig nogen grund til at tage nogle med hjem…

Interessen for vores bedrifter i havnen er blevet større, og efterhånden står der en større flok af isspisende sejlere, familier og børn, som kigger på de to spøjse fiskere. Enkelte af dem er med på legen og i stedet for at betragte de tossede lystfiskere kigger de ned i vandet. En bedstefar der fodrer ænder med sine børnebørn peger ned i vandet og råber; »Her er en stor en«. Perfekt, nu har vi også andre til at spotte fiskene for os, tænker jeg og hiver mit hemmelige våben op ad tasken, mens Henrik skuler lidt til mig. – Det er snyd det der, siger han, mens jeg binder en lille skummadras flue på, der skal efterligne et af de brødstykker ænderne er blevet fordret med, mens rimterne lurede i dybden.

 

Når rimtefluen skal gøres mere flydende – eller synkende

Fluen kan smøres med tørfluefedt så den flyder, men i dag gennemvæder jeg den med spyt så den synker langsomt. – Vi er jo ikke på andejagt! Jeg har også lidt brød med, som jeg ligeledes væder og kaster ud, så det synker ned, hvor ænderne ikke kan nå det. Og mens Henrik ryster lidt på hovedet, ser jeg at fire rimter er godt i gang. Jeg lægger et kast ved den største og følger nøje min flue som synker perfekt sammen med de andre brødstykker. Det gælder om at koncentrere sig om, hvilken af brødkummerne der er min flue.

Men hvor rimterne før var meget forsigtige, når det kom til kobberbasserne, så er historien en helt anden med hensyn til brødfluen. Den store rimte bevæger sig et pænt stykke, og jeg ser tydeligt den hvide flue forsvinde i munden på fisken. Stangen løftes og igen er klasse tre stangen godt spændt. Denne gang ikke bare til glæde for mig, men også for den store isspisende tilskuerskare, der efterhånden har samlet sig. Jo havnerimter på flue er bestemt en anbefalelsesværdig Søndagsudflugt værd!

Fluegrej til rimter

 De meste fluegrej kan bruges til rimtefiskeri i havnen, så brug det du har. Men da det kun handler om korte kast, og rimterne er sjovere på let grej kan man sagtens bruge meget lette stænger i fx klasse #3. Linen skal dog være flydende og fluerne skal synke ekstremt langsomt, så de nærmest sitrer foran snuden på rimterne. Kobberbassen har ifølge flere af Henriks kompagnoner vist sig som en af de mest sikre rimtefluer, og en brødflue lavet af et stykke skumme – madras er heller ikke en dårlig idé.

Hvis ikke man er omringet af ænder, kan man måske få dem til at stige til en flydende brød imitation, men ellers er det bedst med en der synker langsomt. Og sidst men ikke mindst – husk kasket, polariserende briller og lidt kontanter til en is…

 

 

 

 

 

Mere om rimter

Rimten Leucidcus idus kan blive op til fire kilo og er den største af vores skallearter. Det er en vandrefisk der gyder i vores vandløb, og har sin opvækst i brakvand, hvor der som regel er gode mængder foder. Den lever af snegle, muslinger og krebsdyr, men de største eksemplarer spiser også fisk og fiskeyngel. Rimten findes oftest i brakvands områder tæt på de åer den trækker op i for at overvintre eller gyde i foråret. Mange steder findes der dog også rimtebestande, som permanent opholder sig i ferskvand – fx den øvre del af Susåen. Forhør dig hos fiskerne, grej – handlerne eller andre der måske kan fortælle om der er rimter i din lokale havn i sommerhalvåret.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009