Flotte brasen og suder

– Endelig fik vi sommerferie og mulighed for og komme ud og svinge matchstangen lidt, fortæller Jesper Clausen. – Erik og jeg havde været afsted flere gange på morgenture fra 4 til 7 inden arbejde, men nu var muligheden for en længere tur. Vi startede som vi plejer kl 4.00 og riggede stille og roligt til, mens lyset tog til. Der var allerede fisk på pladsen, som tøffede rundt og boblede lystigt, så vi var tændte fra start af.

– Pladsen blev forsigtigt fodret med små kugler foder, pellets og majs. Aktiviteten steg i takt med interessen for fodret, men de var mega forsigtige og puffede bare lidt til agnen. Vi blev enige om at prøve og fjerne naphaglet. Det gjorde udslaget med det samme og nu kom der ordenlige hug. Det er ligesom, at nogle dage så virker det bare bedre, når majsen svæver ned gennem vandet den sidste halve meter. Flere fine sudere kom på land med de største på knapt 3 kilo. Da klokken slog 8 kom Erik´s kone med morgenbrød sammen med deres dreng Valde. Han blev så opslugt af fiskeriet, at han blev og hyggede med resten af dagen. Ved 14 tiden blev vi enige om at bryde op, men lige pludselig fik jeg et godt hug og en fin brasen på 4,6 kg. 10 minutter efter var det Erik´s tur med en fin brasen på 4,2 kg, så blev vi enige om vi ikke havde mere til gode denne dag, slutter han.

Har du selv været ude at fiske, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

 

Suder

 

Friluftsland

Kanonkugle fra sudersøen

Henrik Carl med en rognfod suder, der vejede 3,375 kilo.

Henrik Carl med en rognfod suder, der vejede 3,375 kilo.

Det er højsæson for suderfiskeri netop nu, for varmen gør fiskene aktive, og de vejer allermest her lige op til legen. Fiskeriet egner sig bedst for lystfiskere, der ikke alt for glade for at sove længe, for det bedste fiskeri oplever man tit mellem klokken 4 og 7 om morgenen.

Henrik Carl fra Brønshøj er en af de lystfiskere, der bruger meget tid på suderne hvert år, og han har allerede haft nogle forrygende ture i år. Det er blevet til adskillige fisk over 3 kg, og en enkelt over de magiske 4 kg har også været en tur på land. På billedet ses Henrik med en af årets storsudere – ikke den tungeste, men i hvert tilfælde den tykkeste. Den vejede 3,375 kilo og var kun 49,5 centimeter lang. Til sammenligning fik han ugen efter en 60 centimeter lang fisk, som kun vejede 2,85 kilo!

Friluftsland

Franske fristelser

Tæt på Cannes et stykke oppe i bjergene ligger den legendariske karpesø – Lac de St. Cassien – søen der om nogen engang i firserne var med til at give karpefiskeriet den kickstart, som på sigt førte til en enorm popularitet i Europa. Følg med Fisk & Fri’s webmaster Chiel Robben til det kendte storkarpevand

Af Chiel Robben

(mere…)

Friluftsland